Blodtype og Genetik

Svar på nedenstående 3 spørgsmål. Inddrag figurerne i din forklaring.

1. Forklar blodtypesystemet AB0 (undlad Rhesus-systemet). Inddrag i din forklaring figur 1.

Vores blodtype er bestemt af tre mulige alleler: IA (dominant), IB (dominant) og i (recessiv). Det vil sige at der
er fire mulige blodtyper i alt ifølge AB0 systemet, med seks mulige genotyper. Da I A og IB er begge
dominante alleler, når de er sammen begge deres karakterer manifesteres. Forskellen mellem blodtyper er
tilstedeværelsen af bestemte antigener på overfladen og dannelsen af anti-celler der binder til dem: A og B
præsenterer deres egne antigener på overfladen, og producerer anticeller mod hinanden. 0 laver både
anticeller men ikke præsenterer hverken antigen; AB, som der er to dominante alleler i genotypen, har
begge antigenerne men ikke laver anticellerne. Det vil sige, at nogle blodtyper kan blendes med hinanden
(f.eks. når man donerer blod), men andre hvor antigener og anticeller møder vil agglutinere og danne
klumper.

Figur 1: Blodtype AB0-systemet. Fænotyperne og mulige genotyper

2. Vis og argumenter (med et krydsningsskema og ord) for det fænotypiske udspaltningsforhold, for
mulige blodtyper et barn kan få hvis far og mor har genotyperne IAi og IBi.

Vha. et krydsningsskema, hvor man har de to forældres genotyper på de IB i

A
to sider og kombinerer dem, man kan vise hvilket muligt genotype I I AI B I Ai
barnet vil have. i i IB ii

Som vi kan se, der er fire forskellige genotyper der kan manifesteres, og hver en korresponderer med en
fænotype. Hvor man har begge de dominante alleler (derfor både manifesteres) fænotypen er AB. Hvor
man har en dominant og en recessiv, kun den dominant manifesteres: fænotyperne er henholdsvis A og B. I
den sidste tilfælde, hvor man har både recessive alleler, deres fænotype manifesteres: det er gruppe 0.

3. Redegør for proteinsyntesen. Inddrag figur 2 og figur 3.

1
Proteinsyntesen består af flere trin. Man starter med DNA selv: den har to streng: en kodende streng, som
beskriver hvilke proteiner skal dannes, og en skabelonstreng med de korresponderende baser ifølge base-
parrings princippet (A binder sig kun med T, C kun med G). Et enzym der hedder RNA-polymerase splitter
den dobbelt spiral i sine to del, og bruger andre baser der forbinder sig til skabelonstrengen (så de kan ligne
den kodende streng). RNA bruger basen U i stedet for T. Derefter er nogle del af RNA klippet af, andre
tilføjet, så den passer til behovet (nu hedder den messenger-RNA eller mRNA). Transskriptionen er færdig.
mRNA rejser ud af cellekerner og over til ribosomerne. Derind, ribosomerne læser mRNA i tripletter
(codon); til hver triplette korresponderer en aminosyre, plus starten eller slutningen af et protein. Et anden
slags molekyle, tRNA (transport-RNA) forbinder sig til den korresponderende triplette ifølge base-parrings
princippet (sin triplette kaldes et anti-codon) og tilføjer en aminosyre til det protein der skal dannes. Efter
ribosomet møder et stop-codon, og polypeptidkæden har foldet sig i sin forme, proteinet er færdig.

Figur 2: Transskription

2
Figur 3: translation

4. Forklar sammenhængen mellem blodtypernes glykoproteiner, allelle gener og proteinsyntesen.

Vores erytrocytter kan have forskellige glykoproteiner på deres overflade, med hvilke vores krops
forsvar kan genkende dem. Samtidigt, vi producerer anti-celler der binder til antigenerne af ukendte
celler, for at ødelægge dem. For at danne disse glykoproteiner, der skal være den korresponderende
gen-opskrift i en persons DNA. Et kromosom indeholder to alleler for det samme gen. Hvis en allel er
dominant, det er nøk for en del af kromosomet at indeholde den, og derfor opskriften for at danne den
glykoprotein.