Noter om Organiske Stoffer, ATP og de tre trin i Respirationen

Organisk stof

Organiske stoffer produceres næsten kun i levende organismer, og opbygger cellerne sammen med
vand og uorganiske stoffer (særligt opløste salte). Der er lidt forskellige kemiske definitioner, men i
biologi regner man som regel med at alle organiske stoffer er opbygget af kæder af kulstof (C),
hvortil der er bundet hydrogen (H) og ilt (O). Herudover kan også kvælstof (N), svovl (S), fosfor
(P) og flere andre grundstoffer indgå. Grundstenen i organisk stof er bindingen mellem kulstof
(Carbon) og hydrogen (brint), det er en meget energirig binding, som gør at organiske stoffer
generelt er energirige. Eksempelvis indeholder et stof som glukose (C6H12O6) jo energi, det ved vi
fra chokolade og slik . Hvis I går ind på bogens figurerne af de tre vigtige stofgrupper i vores kost
(kulhydrater på p417 figur 3.5, fedtstoffer på p418 figur 3.9 og proteiner på p419 figur 3.15), så kan
I se, at der alle steder er nogle C-H-bindinger. Vigtige grupper af organisk stof er:

• Kulhydrater
• Fedtstoffer
• Proteiner
• Nukleotider til DNA og RNA (herunder ATP)

NB: Til de af jer der ikke har haft så meget kemi: Kort om kemiske molekyleformler, dvs. tegninger af
molekyler. Kemikere er – som andre mennesker – dovne, og springer over hvor gærdet er lavest! Derfor
underforstår de ofte nogle ting, når de skal tegne molekyler, især omkring kulstof og hydrogen. ”Alle” ved at
kulstof altid har fire bindinger, dvs. har fire ”streger” fra hvert atom, og ”alle” ved også at hydrogen kun
har én. Da kulstof og hydrogen er så almindelige, så behøver man ikke at skrive at det er dem! Man ved bare
at hver gang der er et ”hjørne” et sted i et organisk molekyle, så sidder der et kulstofatom (C) med fire
bindinger, medmindre der står noget andet. Og hver gang en streg ender blindt, så sidder der et
hydrogenatom (H). Her er vist nogle kulhydrater, nemlig mono- og disakkarider (som også kan ses på side
p417 i ibogen), hvor man kan se forskellen på den dovne og den grundige måde at tegne molekyler på:

Figur 1
Glukose er her tegnet så det hele er med, alle atomer har deres bogstav skrevet. For maltose og sukrose har
man så været doven . Alle hjørne-kulstofs C’erne er droppet, og man har ikke gidet skrive H’erne. Men de
er der selvfølgelig alligevel.
Nogle gange dropper man også helt at sætte H-stregerne, man underforstår at man har hydrogenatomer på de
bindinger man ikke har tegnet fra hjørne-C’erne, - husk igen at C altid har fire bindinger. Glukose kommer
så til at se således ud:

Figur 2

Side 1 af 8
ATP og energi

Cellernes mange arbejdsprocesser kan ikke udnytte energien i organiske molekyler direkte ved at
nedbryde C-H-bindingerne, de bruger i stedet et stof, som har energien oplagret på en lidt anden
måde, nemlig stoffet ATP. Men ATP får sin energi fra nedbrydningen af organiske stoffer. Reelt er
der derfor tale om at man overfører energi fra de organiske stoffer til ATP. Det virker lidt som
en oplader til batterier – man får energi ved at nedbryde organiske stoffer, og den energi bruges til
at lade ATP op. ATP kan så transporteres hen til de steder i cellen hvor der skal bruges energi.

ATP er opbygget af tre slags ”klodser”, adenin (A), ribose og 3 stk. fosfat (se figur 3). ATP betyder
Adenosin Tri Phosfat, og tri betyder tre.

Figur 3

Bonusinfo, behøver ikke at læses: Hvis I har haft biologi C, så kan nogle af jer måske gennemskue
at ATP faktisk er et nukleotid, bortset fra at der er tre fosfater i stedet for kun én. Faktisk svarer
ATP til det nukleotid der bruges i RNA når Adenin skal indsættes i en RNA-kæde (det kommer vi
til i genetikmodulet). I figuren nedenfor står P for fosfat, A for adenin og den blå femkant er
ribosen.

Energien i ATP ligger i bindingerne mellem fosfatgrupperne, - det er hvad man i kemi kan kalde
”nem” energi. Den kan hurtigt udløses fra bindingen, hvorefter selve bindingen forsvinder. Især
energien mellem de to yderste af fosfaterne er ”nem”, så i praksis er det den der bruges. Når
bindingen forsvinder, har man ADP, dvs. adenin, ribose og TO fosfater + en løs fosfat (Adenosin Di
Phosfat, Di betyder to). I de energikrævende processer fodrer ATP således enzymerne med den
nemme energi, og forlader dem igen som ADP + P.

Side 2 af 8
”Genopladningen” foregår så ved at man tilfører energi for at få sat det tredje P fast igen, dvs.
gendanner den yderste binding mellem fosfat 2 og 3. Energien kommer mest fra
respirationsprocessen som foregår i og omkring cellens mitokondrier. På p424 i ibogen er der et
billede af ATP’s kemiske molekylformel, se figur 3.23.

Respiration og Gæring

Først definitioner af de to begreber:

Respiration er en fuldstændig omdannelse af organiske molekyler til uorganiske molekyler. For

eksempel omdannelsen af C6H12O6 til CO2 og H2O, hvor O2 er nødvendig. Det er den respiration, vi
kender fra os selv 😊

Gæring er en omdannelse af organiske stoffer, hvor der stadig er noget organisk tilbage. For
eksempel hvor C6H12O6 nedbrydes til mælkesyre eller alkohol, der begge er organiske stoffer.

Energien kommer som nævnt fra nedbrydningen af organiske stoffer. Da energien i de organiske
stoffer ligger i C-H-bindingen, så er det i stort omfang dem som er interessante i
nedbrydningsprocesserne. Man snakker faktisk om at det er hydrogen der overfører energien fra
f.eks. glukose til ATP. Kemisk set er der tale om en redoxproces, det som på normalt dansk kaldes
en forbrændingsproces.

Hvis I ser på bruttoreaktionen for respirationen, så kan I fornemme lidt af princippet:

C6H12O6 + 6O2 -> 6CO2 + 6 H2O

Her kan I se at der i glukose må være en del C-H-bindinger (I kan også se dem direkte på figurerne
ovenfor). Men i de produkter der kommer ud af reaktionen (højre side af pilen: CO 2 og H2O) er der
ingen C-H-bindinger, dvs. der er kun uorganiske stoffer! Man har flyttet hydrogenen fra glukosen
over til O-atomer, så der dannes vand (H2O). Undervejs er der frigjort en del energi, derfor kan man
også skrive reaktionen som:

C6H12O6 + 6O2 -> 6CO2 + 6 H2O + energi

Hvis man sætter ild til sukker (det kan man godt – prøv bare at tabe en skumfidus ind i et bål!), så
frigøres energien som varme og lys. Men i vore celler bruges processens energi delvist til at
gendanne ATP, foruden den varmeenergi som ikke kan undgås. Derfor kan man skrive:

C6H12O6 + 6O2 + 30 ADP + 30 P -> 6CO2 + 6 H2O + 30 ATP + varme

Faktisk er omkring 60% af energien fra respiration varme og kun 40% ender i ATP. Det er nu ikke
så tosset, i et kulkraftværk der laver strøm, kan man kun få mellem 25-40% af energien overført til
elektricitet.

Gæring: Det høje energiudbytte i respirationen skyldes, at der tilføres ilt til forbrændingsprocessen,
hvis der ikke er ilt, så kan man ikke få så meget energi ud. Først og fremmest, så kan man som regel
ikke få brudt alle C-H-bindingerne i glukosen, men kun nogle af dem. I mange miljøer er ilt en

Side 3 af 8
mangelvare eller helt fraværende. Derfor har mange celler mulighed for at nedbryde organisk stof
uden ilt (uden ilt kaldes processer anaerobe, med ilt kaldes processer aerobe). Disse anaerobe
processer er som regel gæringsprocesser, og et eksempel er muskelcellers mælkesyregæring:

C6H12O6 + 2 ADP + 2P -> 2 C3H6O3 + 2 ATP

Her er nogle af de oprindelige C-H-bindinger i glukosen blevet erstattet af C-O-bindinger (jeg skal
spare jer for detaljerne), og glukosen blev splittet op i to molekyler. Men som I kan se er der ikke
blevet fjernet noget, det er bare blevet arrangeret anderledes. Energiudbyttet er meget lavere, kun
2 ATP pr. glukose mod ca. 30 i den aerobe respiration. Musklerne bruger kun gæringen når der ikke
kan leveres tilstrækkelig ilt fra blodet.

Et andet eksempel på en anaerob proces er gærsvampes alkoholgæring:

C6H12O6 + 2 ADP + 2P -> 2 C2H6O + 2 CO2 + 2 ATP

Igen er der sket en omrokering af atomerne, så der er blevet frigivet lidt energi som kan bruges til at
danne ATP. Der dannes også her lidt CO2

Som mange af jer måske ved, så kan vi faktisk forbrænde både mælkesyre og alkohol i
respirationen, og få ret meget af den tilbageværende energi ført over i ATP. Det kræver bare at der
kommer ilt til cellerne (iltgælden fra lektion 8 opgave 8.2 😊). Gærsvampene bruger da også kun
gæringen når der er mangel på ilt.

Respirationen er i tre trin

I kan også læse nærmere om det i de udvidede noter, men jeg vil her forsøge at give et kort
overblik.

Respirationsprocessens formål er som nævnt at levere energi til gendannelsen af ATP. Det sker for
glukoses vedkommende i tre forskellige processer, som kaldes glykolyse, citronsyrecyklus og
elektrontransportkæden.

Glykolysen: Glukose (som har 6 kulstofatomer) omdannes til to molekyler med hver tre
kulstofatomer, 2 såkaldte pyruvatmolekyler. Der dannes 2 ATP-molekyler direkte i processen.
Glykolysen foregår ikke i mitokondrierne, men sker i cellens cytoplasma udenfor, som I kan se på
figur 4. I processen fjernes også et par Hydrogenatomer (H), som senere bruges i
elektrontransportkæden.

Side 4 af 8
 Figur 4

Glykolyse under iltfrie forhold (anaerobe forhold) – mælkesyregæring!

Hvis der er ilt i cellen, så er der ikke problemer med at gå videre til næste trin, men hvis cellen
mangler ilt, så sker der i stedet en omdannelse af pyruvat til mælkesyre (laktat). Det sker ved et
ekstra trin, som I kan se på figur 5.

Figur 5

Derfor er glykolysen under iltfattige forhold faktisk den proces som danner mælkesyren i vores
muskler, og det er forklaringen på at man ofte kalder den anaerobe ATP-dannelse i vores muskler
for glykolyse (lektion 8 opgave 8.2).

Citronsyrecyklus: Kaldes også for Krebs Cyklus. De to pyruvatmolekyler føres ind i

mitokondrierne, hvor der gennem en række forskellige processer fjernes CO 2 (blå på figur 6) og
dannes lidt ATP (rødt i figur 6). Og så fjernes der en hel masse Hydrogenatomer (H) (grønt på figur
6), som flyttes over i den sidste proces, elektrontransportkæden:

Side 5 af 8
 Figur 6

Elektrontransportkæden: Denne del af processen danner langt den største del af den samlede
mængde ATP, og den foregår i og tværs over af den membran som findes inde i mitokondrierne. Al
den hydrogen, som er opsamlet i glykolysen og citronsyrecyklussen, afleveres i nogle proteiner i
membranen (grønt på figur 7), og den energi, der er i hydrogens elektroner (e- på figur 7)
bruges til at danne ATP (rødt på figur 7). Det er lidt samme princip som i en turbine, hvor for
eksempel vand, der strømmer gennem turbinen, danner elektrisk energi. Her danner strømmen af
elektroner fra hydrogen energi, der kan gendanne ATP fra ADP + Pi (som i figur 3 i disse noter).
Når elektronerne har brugt deres energi, så dannes der vand ved hjælp af ilt. Man siger, at
elektronerne opsamles af ilt, når der dannes vand

Side 6 af 8
 Figur 7

Elektrontransportkæden under anaerobe forhold

Hvis ikke ilten kan fjerne elektronerne, så stopper kæden og de elektroner som er på vej kan heller
ikke komme videre. Så ophører det hele med at fungere, og ATP-dannelsen holder op.
Elektrontransportkæden fungerer derfor kun, hvis der er ilt i cellen

Fedt og proteiner: Andre organiske stoffer end glukose kan også indgå i processerne i
respirationen, og da vi indtager en hel del fedt og protein, så skal I lige vide hvordan de kan give
energi.
Fedtsyrer, som består af lange kæder af kulstof bundet til hydrogen (figur 3.9 på p418 i ibog),
skæres i mindre stykker på to kulstof (acetyl), og forbindes derefter til AcetylCoA som fører det ind
i citronsyrecyklus. Resten er den samme historie som med glukose. Selve opsplitningen af
fedtsyrerne giver ikke noget ATP-udbytte, og fedt kan derfor ikke bruges til at danne ATP under
iltfrie (anaerobe) forhold. Da vi får det meste af vores fedt som triglycerider (se igen figur 3.9 på
p418), så er der også en meget lille del af fedtet som er glycerol, det indgår i en del af glykolysen
som I kender det fra glukose.
Proteiner er lidt mere variable, de nedbrydes jo i tarmen til enkelte aminosyrer. Og aminosyrerne
træder ind på flere forskellige steder i processen, nogle omdannes til pyruvat, andre indgår
forskellige steder i citronsyrecyklus. Igen er der en pointe i at der ikke kan leveres energi under
anaerobe forhold ved nedbrydning af aminosyrerne. Også alkohol og mælkesyre kan komme ind i
processen ved citronsyrecyklus.

Side 7 af 8
Figur 8:

Side 8 af 8