Gamle Eksamenssæt

Skriftlig eksamen i
FARMACEUTISK BIOLOGI
på bacheloruddannelsen i farmaci ved
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
30. maj 2016

Opgavesættet omfatter fire opgaver: A, B, C og D.
Besvarelserne skal skrives i et klart og fagligt korrekt sprog, uden brug af slang og
lignende. Eksaminator og censor har ret til ikke at medtage uforståelige sekvenser af en
eksamensbesvarelse i bedømmelsen.
De enkelte opgaver A, B, C og D tillægges lige stor vægt.
Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke tilladt

at medbringe et USB stik eller lignende med elektroniske filer.
Forelæsningsslides samt øvelsesvejledninger er til rådighed som elektroniske filer.
Bemærk at det der afleveres som besvarelse, skal være produceret under eksamen.
Eksamenslokalet må ikke forlades de sidste 30 minutter af eksamen.
Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen.
1
Opgave A
Glukose phosphoryleres til glukose-6-phosphat straks når molekylet er transporteret

ind i cellen. Flere enzymer kan katalysere omdannelsen af glukose-6-phosphat til andre
metabolitter og dermed initieres forskellige metaboliske omsætningsveje (pathways).
30% 1) Angiv 3 enzymer (samt evt. co-enzymer) med tilhørende reaktioner, som kan
katalysere omdannelsen af glukose-6-phosphat til andre metabolitter og angiv
de 3 pathways som de 3 reaktioner initierer. Strukturformler er ikke påkrævet.
30% 2) Du er blevet bedt om at teste hvad der sker med en celles glukoseomsætning
hvis du tilsætter en hæmmer af pyruvatdehydrogenase. Du anvender en C6
glioma cellekultur og glukose er det eneste energisubstrat, der er tilstede i
mediet sammen med hæmmeren. Redegør kort for dine forventninger i forhold
til om følgende måleparametre vil falde, stige eller være uændrede og hvorfor:
a. Laktatproduktionen
b. CO2 produktionen
c. ATP produktionen
30% 3) Du bliver bedt om at undersøge denne pyruvatdehydrogenase-hæmmers

effekt på glukoseomsætningen yderligere. Du tilsætter [13C]glucose til C6 glioma
cellekulturen og du finder en lille mængde [13C]oxaloacetat ved efterfølgende
analyse med massespektrometri. Angiv hvilken reaktion med tilhørende enzym
og coenzym, der kan være ansvarlig for dannelsen af [13C]oxaloacetat.
Strukturformler er ikke påkrævet.
10% 4) Den reaktion som fører til dannelse af [13C]oxaloacetat fra [13C]glucose i
nærvær af pyruvatdehydrogenase-hæmmeren forventes at kunne aktiveres
yderligere ved tilsætning af ketonstoffet 3-hydroxybutyrat til C6 glioma
cellekulturen. Du udfører forsøget hvor ketonstoffet 3-hydroxybutyrat er tilstede
sammen med pyruvatdehydrogenase-hæmmeren og [13C]glucose. Du finder ved
efterfølgende analyse, at mængden af [13C]oxaloacetat stiger i forhold til forsøget
uden 3-hydroxybutyrat. Redegør kort for hvorfor 3-hydroxybutyrat forårsager
denne stigning.
2
Opgave B
Myristinsyre er en C14-fedtsyre som udgør ca. 10% af fedtsyrerne i triglyceriderne i

mælk. Myristinsyre absorberes og omsættes i kroppen på samme måde som
palmitinsyre.
30% 1) Beskriv hvorledes myristinsyre i triacylglycerol i chylomikronerne kan

optages i muskelceller og derefter beta-oxideres i mitochondrierne, med
angivelse af transporttrin og enzymer fra chylomikron-triacylglycerol til
myristoyl-CoA i mitochondrie-matrix.
25% 2) Beregn hvor mange mol ATP der dannes ved forbrænding af 1 mol myristoyl-
CoA til CO2 og H2O i mitochondrierne. Angiv mellemregninger. Reaktioner er
ikke påkrævet.
25% 3) Redegør kort for, hvilket kulstofatom myristinsyre vil sidde på i

triacylglycerol i chylomikronerne, hvis myristinsyre oprindeligt sad i 2-stillingen
i triacylglycerol i mælk.
20% 4) Angiv hvor i kroppen følgende tre lipaser hovedsageligt virker:
a) Pancreaslipase
b) Lipoproteinlipase
c) HS-lipase
d) Phospholipase C
3
Opgave C
I 2014 vaccinerede ”Læger uden grænser” mere end 1,5 millioner mennesker mod
mæslinger. Mæslinger forårsages af et paramyxovirus.
20% 1) Gør kort rede for tre forskellige effekter et virus kan forårsage på de
dyreceller, der inficeres.
20% 2) Beskriv kort princippet for de følgende tre typer af vacciner:
a) toxoid
b) attenueret virus
c) rekombinant DNA-vaccine
20% 3) Begrund hvorfor man i mange tilfælde vaccinerer flere gange mod samme
patogen.
20% 4) Gør kort rede for forskellen mellem aktiv artificiel immunitet og passiv
artificiel immunitet.
20% 5) Angiv et eksempel på hvornår man inducerer artificiel passiv immunitet.
4
Opgave D
Type 1-diabetes rammer typisk børn og yngre personer, men sygdommen optræder i
alle aldersklasser. Årsagen til type 1-diabetes er mangelfuld eller ophørt
insulinproduktion, og type 1-diabetes skal derfor altid behandles med insulin. I dag er
det muligt at producere human insulin ved hjælp af gensplejsede bakterier, som bærer
et rekombinant insulin-gen. Det humane insulin-gen koder for et mRNA som kun er 333
nukleotider langt, men hele genet består af mere end 4000 nukleotider. Genet
indeholder 3 exons og 2 introns.
30% 1) Redegør kort for omdannelsen i den humane celle af det komplette gen
indeholdende exons og introns til det modne mRNA, der kan sendes til
cytoplasmaet?
30% 2) Redegør kort for hvorfor det ikke er muligt at transkribere funktionelt
humant insulin i en bakterie hvor det komplette humane gen er indkodet i
bakteriens nuclear-DNA?
30% 3) Beskriv kort den teknik man skal bruge, for at få en funktionel insulinkodende
sekvens, som kan klones ind i bakterien?
10% 4) Hver celle i den humane krop har samme DNA, dvs. i princippet har alle
humane celler et insulin-gen. For at anvende teknikken omtalt i spørgsmål D3),
er det dog nødvendigt at anvende celler fra pancreas, som er det eneste organ
der producerer insulin. Redegør kort for hvorfor det er nødvendigt at bruge
celler fra pancreas?
5
Besvarelse
OPGAVE A
Ad 1) Der er ikke krav om strukturformler, 3 af følgende 4 reaktioner betragtes som

korrekt svar.
I Glukose-6-phosphat til glukose-1-phosphat: glycogen syntese, Enzym:

phosphoglucomutase. Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. S. 448 + 462
II Glukose-6-phosphat til fructose-6-phosphate: glykolyse, Enzym: phosphoglucose

isomerase. Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. S. 286
III Glukose-6-phosphat til 6-phosphoglucono-δ−lactone: pentose phosphat pathway,

Enzym: glucose-6-p dehydrogenase, Co-enzym: NADP+. Biochem Short Course, Stryer 3rd
Ed. S. 476
IV Glukose-6-phosphat til glucose: glukoneogenesen, Enzym: glucose-6-phosphatase.

Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. S. 319
II
III
6
IV
glukose-6-phosphat + H2O glukose + Pi
Ad 2) Hæmning af pyruvat dehydrogenase fører til anaerob omsætning af glukose da

pyruvat ikke kan omsættes til acetylCoA og dermed er der ikke substrat til TCA cyklus.
Laktatproduktionen stiger når pyruvat ikke kan omsættes til CO2 i TCA cyklus og CO2
produktionen falder. Da omsætningen af glukose i glykolysen til laktat kun bidrager med
en lille del af cellens ATP produktion i forhold til den mængde ATP, der dannes ved
oxidativ phosphorylering vil ATP produktionen falde. Biochem Short Course, Stryer 3rd
Ed. Kap 16+ s. 350 + table 21.1.
Ad 3) Der er ikke krav om strukturformler
Pyruvat carboxylase, coenzym: biotin
Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. S. 316
Ad 4) 3-Hydroxybutyrat bliver i cellen nedbrudt til acetyl CoA. Acetyl CoA er en

allosterisk aktivator af pyruvate carboxylase. Hvis det er pyruvat carboxylase, der
forårsager 13C-mærkning i oxaloacetat så vil denne mærkning stige ved tilførsel af 3-
hydroxybutyrat. Alternativt kan det argumenteres, at en forøget tilstedeværelse af
acetyl CoA vil bevirke en forøget citrat synthase aktivitet og dermed mulighed for større
aktivitet i pyruvat carboxylase reaktionen. Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. S. 498+
316+317+350
7
OPGAVE B
Ad 1) Triacylglycerol i chylomikronerne hydrolyseres af lipoproteinlipasen, som sidder i

de små arterioler, hvorved myristinsyre frigøres. Herefter kan den optages i
muskelcellen, nok via et fedtsyrebindende protein i cellemembranen og i cytosolen
(ligesom ved absorption af fedtsyrer i tarmen). I cytosolen omdannes myristinsyre til
myristoyl-CoA af acyl-CoA synthasen:
Myristinsyre + HS-CoA + 2 ATP -> myristoyl-CoA + 2 ADP + 2Pi
Ved mitochondrie-ydermembranen omdannes myristoyl-CoA til myristoyl-carnitin af

carnitin –acyltransferase-1:
Myristoyl-CoA + carnitin -> myristoyl-carnitin + HS-CoA
Myristoyl-carnitin kan derefter gå igennem mitochondrie-indermembranen via acyl-

carnitin translocase
I mitochondriematrix gendannes derefter myristoyl-CoA af carnitin acyltransferase-2:
Myristoyl-carnitin + HS-CoA -> myristoyl-CoA + carnitine
(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p. 534-535, 491-493)
ad 2) myristinsyre indeholder 14 kulstof-atomer, dvs den går 6 gange igennem beta-

oxidation med følgende sumformel:
myristoyl-CoA + 6 FAD + 6 NAD+ + 6 HS-CoA -> 7 acetyl-CoA + 6 FADH2 + 6 NADH + 6H+
En acetyl-CoA omsat gennem TCA cyklus resulterer i dannelse af 10 ATP og 2 CO2, dvs
der dannes 70 ATP fra 7 acetyl-CoA, plus 24 ATP fra (6FADH2 + 6 NADH + 6H+ ), i alt 94
ATP
(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p.493- 495)
Ad 3) Da fødens fedt spaltes af pancreaslipasen til 2-monoacylglycerol og fedtsyrer, og

da disse to metabolitter er byggestene for triacylglycerol i tarmcellen, som havner i
chylomikronerne, så vil myristinsyre helt overvejende også sidde i 2-stillingen i
triacylglycerol i chylomikronerne. Den bliver næsten ikke hydrolyseret fra ved
fordøjelsen.
(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p. 252-254)
Ad 4)
a) Pancreaslipasen virker i lumen i tyndtarmen.
8
b) Lipoproteinlipase sidder ud mod lumen på endothelcellerne i blodårerne.
c) HS-lipase (hormone-sensitive lipase) virker i fedtvæv.
d) Phospholipase C hydrolyserer PIP2 til diacylglycerol + IP3 når f.eks Gαq er aktiveret af
en 7-transmembran receptor. Dvs at phospholipase C virker i alle de celler hvor Gαq
aktiveres af en G-protein-koblet receptor.
(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p. 252-254, 534-535, 490-491, 232-233)
9
OPGAVE C
Ad 1) Brock Figur 8.22;
(-) virusinfektionen lysere cellen
(-) virus bliver i cellen, danner nye viruspartikler uden at lysere cellen
(persistent infection)
(-) latent infektion; virus bliver i cellen, men replikerer ikke
(-) virus transformerer cellen til en tumor celle
Ad 2) Brock 24.6, 24.7
(a) toxoid: et bakterielt exotoksin der er kemisk modificeret. Er ikke aktivt,

men kan fremkalde et immunrespons mod toksinet (er immunogent).
(b) attenueret virus: en levende stamme af virus, der har muteret og mistet sin
virulens (evne at fremkalde sygdom), men kan fremkalde et immunrespons mod
virusset.
(c) rekombinant DNA vaccine: et gen fra et patogen klones ind i passende
mikrobiel vært, der udtrykker proteinet. Efterfølgende oprenses proteinet og
bruges som vaccine.
Ad 3) Brock 25.8, Fig. 25.21
Ved den første immunisering (vaccinering) dannes et relativt langsomt,

lavt/moderat immunsvar med i første hånd IgM antistoffer rettet mod antigenet.
Der dannes også B huske celler (memory cells). Næste gang man bliver
eksponeret for antigenet (vaccination 2, boost), laves pga. huskecellerne, et
meget hurtigt og stærkt immunsvar med ffa. IgG antistoffer mod antigenet.
Gennem at give to eller flere vaccinationer vil man opnå stærkere og langvarig
immunitet.
Ad 4) Brock 24.6
Aktiv artificiel immunitet er når man vaccinerer – dette giver immunologisk

hukommelse. Passiv artificiel immunitet er når man får en injektion med
immunoglobuliner, dvs. færdige antistoffer, som direkte kan virke på
eksempelvis bakterietoksin, slange-gift etc. Giver ikke immunologisk
hukommelse.
Ad 5) Brock 24.6
Injektion af immunoglobuliner: ved uheld (mod tetanus toksin); slangebid; ved

risiko for hepatitis (fortrinsvist hepatitis B) infektion. Det blev også forsøgt
anvendt i begrænset omfang ved det seneste ebolaudbrud samt ved botulisme,
difteri og rabies.
10
OPGAVE D
Ad 1) Først skal genet der består af exons og introns transkriberes til RNA via RNA
polymerase. Derefter skal det behandles af ribozymer og proteiner i nukleus således, at
intron-udledte RNA kan fjernes og det exon-udledte RNA kan splejses sammen til mRNA.
Til sidst , sendes det modne mRNA til cytoplasmaet hvor det dirigerer protein syntesen.
(se forelæsningsslides [Genetik No21 B Lohse Handouts] slide 4-6 og slide 9-10 og
Brock kapitel 6, side 223-224; samt kapitel 11 (se her også animationsvideoen DNA to
protein) vist til Genetik No 19 forelæsning [ligger på Absalon]).
Ad 2) Dette gen har introns; det har bakterier ikke. Hvis det humane insulin gen blev
klonet ind i bakteriers nukleare DNA, ville bakterierne producere mRNA som indeholder
både introns og exons og være ude af stand til at splejse det. Derfor ville der ikke blive
dannet et funktionelt protein (insulin). (se forelæsningsslides [Genetik No21 B Lohse
Handouts] slide 4-6 og slide 9-10 og Brock kapitel 6, side 223-224; samt kapitel 11.
Ad 3) Vi skal bruge cDNA kloning. I denne teknik, isolerer vi mRNA fra cellens
cytoplasma, således at det allerede er blevet splejset. Herefter bruger vi reverse
transcriptase enzymet til at lave en DNA kopi (cDNA) af mRNA. Dette DNA kan så klones,
og producere et gen som IKKE indeholder introns og derfor er læsbart af bakterien. (se
forelæsningsslides [Genetik No21 B Lohse Handouts] slide 4-6 og slide 9-10 og Brock
kapitel 6, side 223-224; samt kapitel 11 No21 B Lohse Handouts] slide 4-6 og slide 9-10
og Brock kapitel 6, side 223-224; samt kapitel 11.
Ad 4) Vi skal bruge insulin mRNA for at lave en cDNA kloning. Hvis disse celler er de
eneste der rent faktisk producerer insulin protein, så er de også de eneste celler der
producerer tilstrækkelige mængder af insulin mRNA. (se forelæsningsslides [Genetik
No21 B Lohse Handouts] slide 4-6 og slide 9-10 og Brock kapitel 6, side 223-224; samt
kapitel 11.
11
Skriftlig eksamen i
15. august 2016

Besvarelserne skal skrives i et klart og fagligt korrekt sprog, uden brug af slang
og lignende. Eksaminator og censor har ret til ikke at medtage uforståelige
sekvenser af en eksamensbesvarelse i bedømmelsen. Der opfodres til at skrive
besvarelsen med en anden skrifttype eller farve end opgaverne.
Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke

tilladt at medbringe et USB stik eller lignende med elektroniske filer.
Forelæsningsslides samt øvelsesvejledninger er til rådighed som

elektroniske filer.
Bemærk at det der afleveres som besvarelse, skal være produceret under
eksamen.

OPGAVE A
25% 1) Nedbrydningen af glycogen aktiveres ved høj AMP koncentration i

muskelcellen.
I) Angiv om cellens energistatus er høj eller lav, når nedbrydningen

af glycogen aktiveres i muskelcellen.
II) Angiv hvilket enzym i glycogenolysen (glycogen til glucose-6-P),

der aktiveres ved høj AMP koncentration.
III) Angiv hvilken form for regulering, der er ansvarlig for aktivering
af enzymet ved høj AMP koncentration.
35% 2) Når glukose omsættes i glykolysen, reduceres NAD+ til NADH. Redegør
kort for hvordan og hvor i cellen NAD+ gendannes, således at
redoxforholdet, NAD+/NADH, opretholdes og aktiviteten i glycolysen kan
fortsætte under følgende forhold:
I) anaerobe
II) aerobe
45% 3) Redegør for hvordan iltforbruget i isolerede og koblede mitokondrier

bliver påvirket ved tilsætning af henholdsvis:
A)ADP
B)ADP + en kompleks V-hæmmer
C)ADP + en kompleks V-hæmmer +en afkobler, som FCCP
I alle tre situationer kan det antages at de nævnte stoffer er tilstede i

maksimalt effektive koncentrationer
Bemærk også at mængden af ilt og oxiderbare substrater som pyruvat og

malat er ikke begrænsende.
OPGAVE B
Cholesterol har mange funktioner i kroppen, både som cholesterol i sig selv og
som forstadium for andre molekyler.
25% 1) Der kan i huden dannes et vitamin ud fra et cholesterol-forstadium.

I) angiv vitaminet
II) angiv under hvilket forhold vitaminet dannes
III) angiv den aktive vitamin-metabolit
IV) angiv den kemiske modifikation, der er sket to gange for at
danne den aktive metabolit
V) angiv det enzymsystem, der er ansvarlig for disse
modifikationer.
25% 2) Angiv hovedfunktionen i kroppen for det ovennævnte vitamin samt

betegnelsen for mangelsygdommen hos henholdsvis børn og voksne.
Statiner bruges i udstrakt grad til at behandle forhøjet niveau af LDL-

cholesterol i blodet, som er en risikofaktor for udvikling af
hjertekarsygdomme.
25% 3) Angiv hvilket enzym i leveren der hæmmes af statiner, samt redegør
kort for hvorledes det kan give en gavnlig effekt på niveauet af LDL-
cholsterol i blodet.
25% 4) Redegør kort for hvilken rolle transportøren ABCA1 har for
cholesterolomsætningen samt hvilke karakteristika patienter en defekt i
ABCA1 har.
OPGAVE C
25% 1) Et IgG antistof har en variabel og en konstant del.
I) Beskriv - gerne med en tegning - hvordan IgG er opbygget.
II) Angiv én funktion for den variable respektive den konstante

del.
III) Angiv hvor mange antigen-bindende sites et IgG antistof har.
25% 2) Redegør kort for den molekylære årsag til, at der kan dannes
antistoffer mod i princippet hvilket som helst antigen.
25% 3) Redegør for, hvordan et immunrespons mod et allergen fører til

frigivelse af histamin.
25% 4) Beskriv en metode som anvender antistoffer til kvantitativ analyse af

antigen-indhold i en serumprøve.
OPGAVE D
En stamme af stafylokokker er blevet resistent overfor et bestemt antibiotikum,

Vancomycin, via overførsel af et plasmid indeholdende resistensgenet, fra
Enterococcus faecalis.
15% 1) Beskriv kort hvilken type DNA overførsel der er tale om og skitsér
mekanismen.
5% 2) Vancomycin hører til en bestemt klasse af antibiotika, angiv hvilken

klasse.
10% 3) Beskriv kort Vancomycins primære ”target” og virkningsmekanisme.
Vancomycin virker primært mod gram-positive bakterier. Der er en anden klasse

af antibiotika, der rammer samme struktur som Vancomycin på bakteriecellen,
men denne klasse virker både mod gram-positive og gram-negative bakterier.
35% 4) Angiv hvilken klasse af antibiotika der refereres til og beskriv kort
virkningsmekanismen, gerne med skitse.
Multiresistente bakterier er et voksende problem i verden og bakterier har via

evolutionen udviklet mange forskellige måder at omgås antibiotika på.
35% 5) Angiv mindst to måder hvorpå bakterier kan omgås antibiotika på og

beskriv kort mekanismerne.
Besvarelse:
OPGAVE A
1)
I. Cellens energistatus er lav når koncentrationen af AMP er høj og
glycogen nedbrydningen aktiveres. Stryer: s. 275
II. Glycogen phosphorylase. Stryer: s. 446
III. Allosterisk regulering. Stryer: s. 450
2)
I. Under anaerobe forhold opretholdes redoxforholdet ved at pyruvate i
cytosolen reduceres til laktat hvor NADH samtidigt bliver oxideret til
NAD+. Stryer: s. 293
II. Under aerobe forhold “shuttles” den reducerede ækvivalent NADH fra
cytosolen til mitokondriernes matrix ved udveksling med NAD+. NADH
reoxideres efterfølgende i complex I (NADH dehydrogenase). Stryer: s.
391
3)
Ved tilsætning af ADP stiger iltforbruget da det i koblede mitokondrier

er ADP, der er den begrænsende faktor for respirationen. ATP
syntetiseres fra ADP i kompleks V ved udnyttelse af den elektrokemiske
gradient over den mitokondrielle indermembran. Gradienten dannes på
baggrund af reoxidationen af NADH til NAD+ i kompleks I eller FADH2 til
FAD i kompleks II og den videre overførsel af elektroner igennem de
øvrige komplekser, III og IV. Denne elektronoverførsel fører til
udpumpning af protoner fra matrix til det indermembrane rum hvilket
skaber den elektrokemiske gradient. I kompleks IV reduceres O2 endeligt
til H2O.
I koblede mitokondrier er elektrontransportdelen, kompleks I, II, III og IV,

koblet til den oxidative phosphorylering i kompleks V. En hæmning af
kompleks V vil derfor føre til en nedsættelse af iltforbruget. Dette sker
fordi kompleks V ikke kan bidrage med udligningen af den
elektrokemiske gradient. Ophobningen af protoner i det indermembrane
rum forhindrer en fortsat reoxidation af NADH i kompleks I, FADH2 i
kompleks II og funkionel aktivitet i de øvrige komplekser.
Ved tilsætning af afkobler nedbrydes den elektrokemiske gradient.

Dette bevirker, at elektrontransportdelen og dermed også iltforbruget
kan fortsætte trods tilstedeværelse af kompleks V-hæmmeren. I
afkoblede mitokondrier er iltforbruget større end i koblede mitokondrier,
da ADP ikke længere er en begrænsende faktor. Afkoblingen bevirker
ligeledes, at ADP/ATP ratioen er høj, hvorfor TCA cyklus er opreguleret
og dermed producerer en forøget mængde NADH til reoxidation i
elektrontransportkæden. Dette medvirker også til det forøgede iltforbrug
i afkoblede mitokondrier.
Øvelsesvejledning i Cellular Metabolism + Stryer s. 393-397
OPGAVE B
1) I)Vitamin D3 II) dannes i huden når 7-dehydro-cholesterol udsættes

for sollys. III) Den aktive metabolit er calcitriol IV) der indeholder to
hydroxygrupper. V) Disse hydroxyleringer er foretaget af
Cytochrome-P450 enzymer (p. 540-543)
2) Vitamin Ds hovedfunktion er kontrol af calcium og phosphat

metabolismen. Mangel på Vit D medfører manglende mineralisering
af knoglerne kaldet Rickets (engelsk syge) hos børn og osteomalacia
hos voksne (p. 272-273, 540-543).
3) HMG-CoA reductase hæmmes af statiner. Dette medfører reduceret

syntese af cholesterol i leveren, som bl.a. bruger cholesterol til
galdesyresyntesen. For at opretholde galdesyresyntesen dannes der
flere LDL-receptorer i leveren, så der kan optages flere LDL
partikler, og derved falder koncentrationen af LDL i blodet. (p. 538-
539)
4) ABCA1 er involveret i export af cholesterol fra celler (macrophager)

til apoA1, således at apoA1 kan omdannes til HDL. Patienter med
Tangiers disease har en defekt ABCA1 og de har derfor HDL-
deficiency (stærkt nedsat HDL niveau i blodet), og udvikler
artherosclerose tidligt. (p. 538)
OPGAVE C
1)
I) Et enkelt IgG antistof er opbygget af to tunge (4 domæner) og to

lette (2 domæner) kæder. Det første domæne af de fire kæder er
den variable del, der binder antigen; dvs. en let, variabel del, og en
tung, variabel del danner tilsammen et antigen-bindings site. De
resterende domæner er den konstante del af anstistoffet. (Brock
25.7; Fig 25.15)
II) Den variable del danner det specifikke, antigenbindende site.

Den konstante del (tung kæde) er afgørende for funktioner som:
- at fiksere komplementfaktorer,
- at passere placenta (IgG),
- opsonisering,
- neutralisering af antigen i mucosa (IgA),
- allergi (IgE)
(Brock 25.7)
III) En IgG antistof har to antigenbindende sites (Brock 25.7; Fig

25.15)
2)
B celler, der udtrykker antistoffer med nye specificiteter, dannes
kontinuerligt i knoglemarven. Årsagen til at variabiliteten hos
receptorerne er så stor – at der kan dannes antistoffer mod hvilket
antigen som helst – er at gener som koder for den variable del af
antistoffet kombineres på forskellige måder. Somatisk
rekombinering. (Brock kap. 25.8; Fig 25.20; Brock kap. 26.6; Fig
26.8)
3)
Et allergen optages af en antigen-præsenterende celle, der

processerer antigenet og binder antigenet (i form af et peptid) på
MHC klasse II. MHC klasse II + peptid genkendes af en T celle
receptor på en TH2 celle. Denne danner cytokiner (IL-4, IL-5, IL-
13) som påvirker B celler at differentiere til plasmaceller, der
danner antistoffer af IgE type. Disse antistoffer binder med sin
konstante Fc del, til Fcε−Receptor på mast celler. Når flere cell-
bound IgE antistoffer cross-linker allergenet, fører dette til at mast
cellen bl.a. frigiver histamin, der giver en allergisk reaktion. (Brock
Fig 24.17)
4)
Enzyme linked immunosorbent assay (ELISA) (direct). En 96-brønds
plade coates med et antistof (capture ab) mod det pågældende
antigen. Serum fortyndes og overføres til pladen, hvor antigenet i
serum binder til det specifikke antistof. Efterfølgende tilsættes et
konjugeret antistof (evt. biotinyleret), der også er specifikt for
antigenet (detection ab). For at aflæse tilsættes streptavidin-enz. og
efterfølgende et substrat. Måles spektrofotometrisk. (Brock Fig
27.15 (a))
OPGAVE D
1) Der er tale om conjugation (plasmid overførsel) som sker via celle til
celle kontakt mellem to bakterier og hvor overførslen af plasmidet
finder sted som vist i figuren herunder.
(Figur 10.10 på side 324 i Brock)
2) Vancomycin hører til klassen af Glycopeptider og glycolipopeptider

og er en cellevægssyntese inhibitor. (slide 52 i Antibiotika
forelæsning No 23)
3) Vancomycin hæmmer cellevægssyntesen og Vancomycins primære

target er peptidoglycan enhederne terminal D-Ala-D-Ala dipeptid.
Vancomycins virkningsmekanisme er, at det (ligesom penicillin)
forhindrer krydsbinding af peptidoglycan. (se side 836 og side 847
(særligt figur 27.36)). (slide 27 i Antibiotika No 22.) (slide 52 i
Antibiotika forelæsning No 23)
4) Det antibiotika der refereres til er Penicillin familien (det er også ok
hvis de nævner et af de andre fx ampicillin også cephalosporinerne).
Penicillin hører til klassen beta-lactam og der ligesom Vancomycin
er en cellevægssyntese inhibitor. Penicillins “target” er penicillin
bindende proteiner (PBP). Penicillin familien (og
caphalosporinerne) binder irreversibelt til PBP og forhindrer
derved krydsbinding af peptidoglycan. (se side 838 og 839 i Brock)
men særligt (slide 27 i Antibiotika No 22.). Virkningsmekanismen
for Penicillin se (slide 25 i Antibiotika No 22.) endvidere også (slide
19 i Antibiotika No 22.)
5) Bakteriel resistens mod antibiotika: reduceret permeabilitet,

inaktivering af antibiotika, ændring af target, udvikling af resistent
biokemisk rute, efflux (se tabel 27.8 på side 844 i Brock)
Biofilm (slide 47-49 i Antibiotika forelæsning No 22).
Tab af gen der producerer et specifikt enzym (fx som i isoniazid
resistent-KatG eller pyrazinamide resistent-PncA) (slide 46 i
Antibiotika forelæsning No 22). Også fint hvis de nævner
Transposoner og integroner. Generelt og samlet se (slide 42-60 i
Antibiotika forelæsning No 23).
Besvarelse Skriftlig eksamen i
30. maj 2017

lignende. Eksaminator har ret til ikke at medtage uforståelige sekvenser af en
eksamensbesvarelse i bedømmelsen. Der opfodres til at skrive besvarelsen med en
anden skrifttype eller farve end opgaverne.
Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke tilladt

at medbringe et USB stik eller lignende med elektroniske filer.

Bemærk at det der afleveres som besvarelse, skal være produceret under eksamen.

Besvarelse:
Denne besvarelse fremstiller den fuldstændige, koncise og præcise

besvarelse af eksamenssættet. For opnåelse af fuld point skal alle
væsentlige pointer være til stede i besvarelsen og være formuleret på en
forståelig måde, men ikke nødvendigvis på samme måde som herunder.
OPGAVE A
1)
I.) De tre regulatoriske enzymer i musklernes glykolyse er hexokinase,
phosphofructokinase (PFK) og pyruvatkinase. (Stryer s. 299-300)
II.) Phosphofructokinase udgør det vigtigste regulatoriske enzym i glykolysen,

da det repræsenterer det første unikke, irreversible trin i glykolysen.
Reaktionen, der katalyseres, betegn
produktet, fructose-1,6-
først denne reaktion er gennemgået. Modsat kan glucose-6-phosphat,
produktet af den hexokinase-katalyserede reaktion, indgå i adskillige andre
metaboliske pathways. (Stryer s. 299-300)
2)
I.) I velfungerende mitokondrier udøves den respiratoriske kontrol, og
dermed kontrolleres iltforbruget, af behovet for ATP-dannelse signaleret ved
niveauet af ADP. Når der ikke er ADP til stede, vil iltforbruget derfor være
meget lavt. Tilsætning af ADP inducerer reoxidation af NADH og FADH2 via
elektrontransportkæden, hvorfor iltforbruget stiger, men stadig begrænses af
hastigheden hvormed ADP kan phosphoryleres til ATP. Når mitokondrierne
afkobles ved eksponering for FCCP, udøves denne respiratoriske kontrol ikke
mere, da ATP-syntesen afkobles fra ETC, og dermed har Oligomycins
hæmning af ATP-synthasen ikke mere indflydelse på iltforbruget. Iltforbruget
styres nu af tilgængeligheden af NADH/FADH2 hvorfor iltforbruget stiger til
maksimal hastighed når de oxiderbare substrater pyruvat og malat er tilstede
i ubegrænsede mængder. (Stryer s. 395-399)
II.
Tilsætning af FCCP inducerer maksimal respiration i de nu afkoblede
mitokondrier, da den tilsatte FCCP udligner protongradienten uden om ATP-
syntasen, og dermed muliggør flow af elektroner gennem ETC, hvorfor
mitokondrierne kan respirere uden tilstedeværelse af ADP. Tilsætningen af
Oligomycin og ADP har ingen effekt på repirationen, da ATP-syntasen er
afkoblet fra ETC. Tilsætning af Antimycin A hæmmer kompleks III og dermed
elektronflowet i ETC, hvorfor iltforbruget falder, da der ikke længere
opbygges en protongradient, der kan udlignes via FCCP. (Stryer s. 395-399)
3)
Protongradienten opbygges over den indermitochondriellemembran, når
elektroner transporteres gennem elektrontransportkædens fire komplekser.
Elektroner fra NADH transporteres via complex I, III og IV, som alle bidrager
til dannelsen af protongradienten ved at pumpe protoner ud af matrix.
Elektroner fra FADH2 transporteres via complex II, III og IV, hvor kun complex
III og IV bidrager til dannelsen af protongradienten.
Komplekserne I, III og IV bidrager med hhv. 4, 2 og 4 matrix-protoner, der
pumpes til det intermembrane rum.
Reoxidationen af NADH vil således bidrage mere til protongradienten end
FADH2.
(Stryer s. 371-376)
OPGAVE B
1) glycerol + ATP -> Glycerol-P + ADP glycerol kinase

Glycerol-P + 2 acyl-CoA -> phosphatidsyre + 2 HS-CoA acyltransferaser
Phosphatidsyre + H2O -> diacylglycerol + phosphate phosphatase
Diacylglycerol + acyl-CoA triacylglycerol + HS-CoA acyltrasferase
2) VLDL har apoC2 på sin overflade og den genkendes af

lipoproteinlipasen, som sidder på den luminale side af endothelcellerne
i kapilærerne i fedtvævet. ApoC2 aktiverer Lipoproteinliasen som
hydrolyserer triacylglycerol i VLDL, hvorefter fedtsyrerne kan forlade
VLDL og gå gennem endothelcellelaget til fedtcellerne bagved. Herved
omdannes VLDL til IDL som indeholder mindre triacylglycerol.
3) Cholecalciferol skal hydroxyleres to gange; først til 25-hydroxy-

cholcalciferol i leveren og transporteres til nyrerne, hvor det omdannes
til 1,25-dihydroxy-cholecalciferol, som virker via en receptor i
tarmvævet (steroid receptor), der er en transcriptionsfactor, som
sørger for dannelse af et protein, der øger absorptionen af calcium.
Den øgede absorption stimulerer knogleopbygningen.
4) Galdesyrer udskilles via galdeblæren ud i tyndtarmen hvor det

emulgerer fedtet for at øge absorptionen af fedt. Langt hovedparten af
galdesyrerne absorberes i tyndtarm/tyktarm og transporteres til
leveren for at blive genanvendt. Et lægemiddel der binder galdesyrer i
tarmen nedsætter derfor absorptionen af galdesyrer således at en
mindre mængde galdesyre kan genanvendes og leveren må derfor
omdanne mere cholesterol til galdesyrer. Denne cholesterol fås bl.a.
ved øget optag via LDL-receptoren af LDL-partikler, som er rige på
cholesterol. Øget optag af LDL i leveren sænker koncentrationen af LDL-
partikler i blodet.
OPGAVE C
1) Antistoffers grundstruktur er opbygget således, at de har en Y-form

bestående af 4 polypeptidkæder; to tunge kæder, som er specifikke for
hver af de 5 antistoftyper, og to lette kæder som betegnes (kappa) og
(lambda). Alle antistofmolekyler har enten eller , men aldrig begge
på én gang. De to lette kæder sidder ude på Y s to spidser, og på dem
sidder den variable del, som kun passer til et bestemt antigen.
Antistoffet holdes sammen af svovlbroer (disulfid bindinger). (OBS: Det
er her vigtigt at antigen bindingsstedet klart vises og angives, da det er
den primære funktion. Det er endvidere vigtigt, at man angiver
placeringen af de tunge og lette kæder.) (Brock kapitel 24 & 25)
(Forelæsningsslides fra mikro-immunologi-3).
2) Der findes 5 antistoftyper (Immunoglobuliner): IgA ( ), IgM (µ), IgG ( ),

IgD ( ) og IgE ( ). (kapitel 24 & 25) (Forelæsningsslides fra mikro-
immunologi-3).
3) V(D)J rekombination er en unik mekanisme af genetisk

rekombination, som kun forekommer lymfocytter under udvikling i de
tidlige stadier af T- og B- cellernes modning. Det involverer somatisk
rekombination, og resulterer i et højt diversitetsrepertoire
af antistoffer/immunoglobuliner (Igs) og T celle receptorer (TCRs) som
findes på B celler og T celler, respektivt. Disse processer definerer
det adaptive immun system.
V(D)J rekombination forekommer i de primære lymfoide organer
(benmarv for B celler og thymus for T celler) og om-arrangerer variable
(V), joining (J), og, diversity (D) gen-segmenter. Denne proces resulterer
ultimatitvt i nye aminosyresekvenser i antigen-bindende regioner af Igs
og TCRs, som muliggør genkendelse af antigener fra stort set alle alle
pathogener.
Tung kæde (Heavy chain)
I B celler, under udvikling, er det første rekombinationsevent mellem et
D og et J gen-segment af heavy chain locus. Herefter vil alt DNA
imellem disse to gen-segmenter blive slettet. Denne D-J rekombination
bliver efterfulgt af joining af et V gen-segment fra en upstream region
af det nyligt dannet DJ kompleks, hvilket danner et om-arrangeret VDJ
gen-segment. Alle andre gen-segmenter mellem V og D segmenter er
nu slettet fra cellens genom. Det primære transkript (usplicet RNA)
genereres, indeholdende VDJ regionen af heavy chain og både den
konstante mu og delta chains (C og C ). (fx det primære transcript
indeholdende segmenterne: V-D-J-C -C ). Det primære RNA
processeres for at addere en polyadenyleret (poly-A) hale efter
C kæden, for at fjerne sekvenserne imellem VDJ segmenterne og det
konstante gen segment. Translation af dette mRNA fører til produktion
figuren.
Se forelæsningsslides "Immunologi III slide 24, samt Brock kapitel 26

(Figure 26.8(a)).
4) TCR:MHC peptid-komplekset er en 3-dimensional struktur, hvor TCR og

MHC binder på hver sin side af et antigen og hver i sær binder til
forskellige epitoper, på samme antigen. Således er peptidet både
bundet af MHC og TCR proteinerne, som har særegne
overfladestrukturer som interagerer med disse, hver især. Det ene
kompleks er forankret i T-celle membranen og selve T-celle receptoren
består af to enheder: en alfa- (C og V ) og en beta-enhed (C og en V ).
MHC-proteinet er forankret i Target-cellens cytoplasmiske membran og
selve proteinet er sammensat af en 2m-enhed og tre alfa enheder ( 1,
2 og 3).
Se forelæsningsslides "Immunologi III slide 26, Brock kapitel 24.
5) Superantigener (Sags) er bakterielle proteiner, som genererer et meget

kraftigt immunrespons ved at binde til Major Histocompatibility
Complex class II-molekyler på antigen-præsenterende celler og T celle
receptorer på T-cellerne. Sags er exceptionelle til én ting - de hijacker T
celle antigen genkendelsen (recognition) ved direkte at kryds-binde
MHC class II og TCR, og derved by-passe det antigen-præsenterende
trin og stimulere et meget større og særdeles uønsket immun respons.
Alle Sags har derfor mindst 2 separate bindings steder - et for MHC
klasse II og et for -kæden af TCR. Det er altså vigtigt her at man viser
at man er klar over (på tegning og/eller i beskrivelsen) at
superantigenet binder til både MHC proteinet og TCR i positioner som
er udenfor det normale bindingssted. Disse superantigener (også
kaldet exotoxiner), binder altså til konserverede regioner af MHC og
TCR proteiner og derfor kan disse Superantigener interagere med et
stort antal T-celler, som fører til stor-skala T-celle aktivering, cytokin
frigivelse og systemisk inflammation. . Se forelæsningsslides
"Immunologi IV slide 19, Brock kapitel 24. (se figur 24.21)
OPGAVE D
1) Colibakterier er store gramnegative stave, som farves lyserøde/ pink

(bevægelige). Enterokokker er grampositive kokker i korte og lange
kæder, som farves mørke-lilla/violette (ubevægelige).
2) Gram-negative og Gram-positive bakterier adskiller sig generelt ved

opbygningen/stukturen af cellevæggen. De gram-negative er opbygget
af en membran og et ydre peptidoglycanlag. De har endvidere en ydre
membran med et højt indhold af liposaccharider. De Gram-positive
bakterier har ikke nogen ydre membran. Denne forskel betyder, at
bakterierne antager forskellig farve ved Gram-farvning, da gram-
negative celler farves i mindre grad pga. lavere tilgængelighed for de
peptidoglycan-bindende farvestoffer. (se Brock side 66, samt
forelæsningsslides fra Antibiotika No. 19.)
3) Det er en frame-shift mutation. Deletioner og insertioner af et antal

(der ikke kan deles med 3) nukleotider i DNA sekvensen fører til
et basepar
-1
eller +1, og ved transkriptionen vil codons, som jo består af 3 baser i
mRNA, og som koder for en bestemt aminosyre, ved translationen,
være forskudt, og dermed kan de kode for nye aminosyrer. Dette vil
føre til en fuldstændig forskellig translation end originalen. Generelt
kan man sige, at jo tidligere i sekvensen det sker, jo mere ændret bliver
proteinet. Der kan også fx dannes et stop codon, som så igen kan føre
til en meget kort version af det originale protein. Et eksempel på en
frame-shift mutation er Tay-Sachs disease. (se forelæsningsslides
genetik 19 og antibiotika No. 22. og Brock kapitel 10 side 319)
4) Quinolon-antibiotika, herunder fx fluorokinoloner, er en gruppe af
antibiotika, der blokerer aktiviteten af A-underenheden af bakteriel
DNA-gyrase. De har en hurtig baktericid virkning, som er
dosisafhængig. Quinoloner forstyrrer DNA-replikation ved at blokere
eller inhibere topoisomerase II og topoisomerase IV enzymer. Disse
enzymer er afgørende for DNA-topologien. DNA gyrase er en type af
topoisomerase II og en af de foretrukne mål for quinoloner i tilfælde af
gramnegative bakterier. DNA topoisomerase IV, er et andet mål med
quinoloner i tilfælde af gram-positive bakterier. På denne måde
hæmmes DNA-replikation og transkription, hvilket betyder at bakterien
er ude af stand til at fremstille proteiner. Derfor går bakterien til
grunde. CD027 har mutationer i gyrase (gyrA Mutations in
Fluoroquinolone-resistant Clostridium difficile CD-027) og
topoisomeraserne. Resistens mod fluorokinoloner skyldes altså
overordnet at deres targets muteres, sådan at binding af Ciprofloxacin
til enzymerne, i specifikke sites ikke kan finde sted. (se
forelæsningsslides antibiotika No. 22. slide 44-45 og Brock kapitel 27).
5) Først beregnes hvor meget den oprindelige kultur er fortyndet:
(1/(1+99))* (1/(1+9))*(1/10)* (1/10)* (1/10) * (1/10) = 1/10.000.000 = 10-7
Der var 88 kolonier/ 0.1 ml (udpladnings-volumet). Dette deles med

fortyndingsgraden på10-7:
880 CFU/ml * 107 = 8.8 *109 CFU/ml.

(se rapporterne for beregninger).
Eksamen i Farmaceutisk Biologi
(SFABIL108E)
Bacheloruddannelsen i Farmaci, 2. semester
14. august 2017
(4 timer)
Eksamensvejledning:
Opgavesættet omfatter fire opgaver: A, B, C og D, der alle skal besvares.
lignende. Eksaminator har ret til ikke at medtage uforståelige sekvenser af en
eksamensbesvarelse i bedømmelsen. Der opfodres til at skrive besvarelsen med en
anden skrifttype eller farve end opgaverne.
De enkelte opgaver A, B, C og D tillægges lige stor vægt. Vægtningen af

delspørgsmålene under hver opgave er anført ud for de respektive delspørgsmål.
Følgende hjælpemidler er tilladt:

Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke
tilladt at medbringe et USB stik eller lignende med elektroniske filer.

Bemærk at det, der afleveres som besvarelse, skal være produceret under eksamen.
Praktiske forhold:
Besvarelse:
Denne besvarelse fremstiller den fuldstændige, koncise og præcise

besvarelse af eksamenssættet. For opnåelse af fuld point skal alle
væsentlige pointer være til stede i besvarelsen og være formuleret på en
forståelig måde, men ikke nødvendigvis på samme måde som herunder.
OPGAVE A
1.I) Succinat dehydrogenase indgår både i TCA cyklus samt i Complex II (Stryer s.
373).
1.II) Reaktionsligning: Pyruvat + CO2+ ATP + H2O Oxaloacetat + ADP + Pi + 2H+

Enzym: Pyruvat carboxylase
Co-factor: Biotin
(Stryer s. 353-354)
1.III) Reaktionstype: Carboxylering (af pyruvat)

(Stryer s. 353-354)
2) Når blodglucosen stiger (fx efter et kulhydratrigt måltid), stiger mængden af

fructose-6-phosphat i leveren på grund af aktiviteten af glucokinase
(hexokinase) og phosphoglucose isomerase, som hhv. phosphorylerer
glucose til G6P og isomeriserer denne til F6P. Den høje mængde F6P
stimulerer phosphoprotein phosphatase som dephosphorylerer PFK2-delen
af det bifuktionelle regulatoriske enzym PFK2-FBPase2. Denne
dephosphorylering aktiverer PFK2-delen af enzymet mens FBPase2 delen
inaktiveres. Herved øges phosphoryleringen af F6P, der fører til dannelsen
af fructose-2,6-bisphosphate. F26BP stimulerer glykolysen via allosterisk
samtidigt med at den hæmmende effekt af
ATP reduceres. Det vil sige, at ved højt blodsukker sker der en feedforward
aktivering af glykolysen via F26BP medieret aktivering af PFK.
(Stryer s 300-301 og 321-322)
3) Forskellen i ATP-udbyttet mellem glykolytisk NADH fra hhv. muskler og hjerte

skal findes i måden, hvorpå elektronerne fra NADH transporteres fra
cytosolen over mitokondriemembranen og ind i mitokondriet, hvor
reoxidationen finder sted i ETC, som koblet til ATP-synthasen muliggør
produktion af ATP. Da mitokondriets membran er uigennemtrængelig for
NADH og NAD+, transporteres kun elektronerne fra NADH i stedet for selve
molekylet. Det er to forskellige shuttles, der varetager dette i hhv.
skeletmuskulatur og hjertemuskulatur.
Skeletmuskulatur: Her varetages transporten via glycerol-3-phosphat
shutlen. Ved brug af denne shuttle entrer elektronerne mitokondriet i form
af FADH2.
Hjertemuskulatur: Her varetages transporten via malat-aspartat shutlen.
Ved brug af denne shuttle entrer elektronerne mitokondriet i form af NADH.
NADH og FADH2 reoxideres efterfølgende begge via ETC.
Elektroner fra NADH transporteres via complex I, III og IV, som alle bidrager
til dannelsen af protongradienten ved at pumpe protoner ud af matrix. I alt
pumpes 10 protoner ud af matrix.
Elektroner fra FADH2 transporteres via complex II, III og IV, hvor kun
complex III og IV bidrager til dannelsen af protongradienten. I alt pumpes 6
protoner ud af matrix.
Den dannede protongradient bruges til at drive ATP-synthasen, som ved at
pumpe 4 protoner tilbage til matrix kan phosphorylere en ADP til ATP. NADH
fra hjertemuskulaturen vil således resultere i dannelse af 2½ ATP, mens
NADH fra skeletmuskulaturen vil resultere i dannelse af 1½ ATP. (Stryer s.
371-376 og 390-392)
OPGAVE B
1) 2 ligheder: De findes begge i plasmamembranen, og signaleringerne er i

sidste ende en phosphoryleringskaskade.
2 forskelle: 7TM har 7 transmembrane helixer og insulinreceptoren har 2
transmembrane helixer. Insulinreceptoren kan autophosphorylere, det kan
7TM ikke.
2) G aktiverer adenylatecyclase som danner cAMP

G q aktiverer phospholipase C som danner diacylglycerol og IP3
3) Den C-terminale ende er på cytosolsiden.
4) cAMP aktiverer proteinkinase A

Diacylglycerol aktiverer protein kinase C
5) G har en GTPase aktivitet, som aktiveres, når G spaltes fra G . Denne

aktivitet spalter det bundne GTP, som er nødvendig for, at G kan aktivere
adenylatecylasen og danne cAMP. Dette betyder at spaltningen af GTP
afbryder signaleringen fra glucagonreceptoren til enzymerne i lipolysen. Hvis
der stadig er glucagon tilstede, vil det medføre, at G igen afgiver GDP og
binder en ny GTP, så signaleringen kan køre videre.
OPGAVE C
1) Hæmagglutinin (HA el. H antigen) og Neuraminidase (NA el. N antigen).

(forelæsning Virus I) (chapter 9 p. 305 Brock).
2) Hæmagglutinin binder og giver membranfusion. Det binder til sialsyre på

slimhinder og kropssekreter og er medvirkende til at virus optages ved
endocytose. Neuraminidase nedbryder sialsyre i værtens cytoplasmiske
membran. Neuraminidase er også involveret i virus assembly og er
medvirkende til at virus frigøres. (forelæsning Virus I) (chapter 9 p. 305 Brock).
3) Influenza virus hører til Orthomyxovirus og er en klasse V med single-stranded

RNA genom (med minus konfiguration). Den er en kapsel virus og RNA
genomet findes i 8 separate segmenter. Nucleocapsidet er helisk, og indlejret
i en kapsel som indeholder virus-specifikke proteiner og lipider som kommer
fra værten (pga. budding). På selve overfladen sider hemagglutinin og
neuraminidase. Inde i selve virus, finder vi to andre nøgle-enzymer, Viral RNA-
polymerase (RNA-replicase) og RNA-endonuclease. Figur 9.19 enkeltstrenget
RNA (chapter 9 p. 304-305 Brock).
4) Neuraminidasen på overfladen af influenzavirus binder normalt til sialsyre på

værtens cytoplasmamembran, og bidrager til nedbrydelsen af denne hvormed
virus assembly og frisættelsen af viruspartikler faciliteres. Zanamivir og
Oseltamivir er analoger til sialsyre (se molekylsstrukturen herunder) og
hæmmer neuraminidasen, ved at binde til og blokere sialsyrebindingstedet.
Hæmning af neuraminidasen medfører at virus assembly og frisættelsen af nye
viruspartikler hæmmes. (forelæsning Virus I) (Brock s. 305, 841 og 891)
NB: Figur/skitse ikke påkrævet for korrekt svar.
5) Mutationer: De virale gener, der koder for HA og NA glycoproteinernes

antigener, muterer, som giver små ændringer i aminosyresekvenserne og
dermed deres antigen-strukturer. Blot én aminosyres ændring kan være nok til
at et antistof ikke længere binder effektivt. Fænomenerne inden for influenza-
biologi kaldes antigenic drift og antigenic shift . (Brock s. 890)
6) Virulensfaktor er en mikroorganismes evne til at trænge ind i en

værtsorganisme, formere sig og yde skade på organismen. Dvs. det er en
mikroorganismes evne til at gøre os syge og forsvare sig mod vores
immunforsvar. Se afsnittet om virulens side 738 og figur 23.10. og forelæsning
17 slide 26.
OPGAVE D
1) Replikation (DNA); Transskription (RNA); Translation (Protein) (forelæsning i

Genetik 19 slide 7) (se fra DNA til Protein videoen) (Brock section of "Viral
Genomes")(se forelæsning 21 Genetik)
2) Post-Translationelle Modifikationer (PTM). Eksempler kunne være:

Phosphoryleringer, methyleringer, adenyleringer, acetyleringer,
ubiquitinyleringer, glykosyleringer (ja og CAP'ing af fx insulin ). Endvidere de
modsatrettede PTM's fx demethyleringer, deacetyleringer osv.
(forelæsning i Genetik 19 slide 32-36)(Video fra DNA til protein)(Brock s. 265,
276 & 340-341)
3)
Indsæt udvalgte 5'-ACCTCCACCGCACTGATTCATATTCCTAGTATAACAAGC-3'
sekvens
Indsæt 3'-TGGAGGTGGCGTGACTAAGTATAAGGATCATATTGTTCG-5'
komplementære
sekvens
Indsæt reverse 5'-GCT|TGT|TAT|ACT|AGG|AAT|ATG|AAT|CAG|TGC|GGT|GGA|GGT-3'
sekvens
Indsæt 5'-Ala|Cys|Tyr|Thr|Arg|Asp|Met|Asp|Glu|Cys|Gly|Gly|Gly-3'
translationen af 5'- A C Y T R N M N Q C G G G -3'
reverse direkte
til peptidsekv.
(Se opgaverne I øvelsesvejledningen; Øvelse M5) (se Brock sektion "
Protein structure and synthesis")(Se forelæsningen Virus II)
4) PCR- : Template DNA; reaktionsbuffer ved rette pH og

2+
ionindhold (Mg etc.); primere der passer til vores sekvens; Taq DNA
Polymerase (eller en anden f.eks. Pfu DNA polymerase); alle 4 deoxynukleotid
triphosphater (dNTP's) af A, T, G og C. (se forelæsning 21 Genetik) (Se
opgaverne I øvelsesvejledningen; Øvelse M5)(Brock afsnittet om PCR)
5) PFU står for Plaque Forming Units. Her skal vi huske på at vi ikke kan bruge
koloniantal under 30 eller over 300. Der er derfor kun et relevant datasæt her
og det er 50 PFU ved en fortynding på 10-7. vi får derfor:
50 PFU/10 µl * 107 * 103 µl/ml = 5.0 * 1010 PFU/ml.
(se opgaver i øvelsesvejledningen)(Se forelæsningen Virus II)(Brock se
afsnittet om "Quantification of virus")
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

(SFABIL108E)
8. Juni 2018
(4 timer)
Opgavesættet består af 5 sider inkl. forside.
Eksamensvejledning:
Besvarelserne skal skrives i et klart og fagligt korrekt sprog, uden brug af slang og lignende.
Eksaminator har ret til ikke at medtage uforståelige sekvenser af en eksamensbesvarelse i
bedømmelsen. Der opfodres til at skrive besvarelsen med en anden skrifttype eller farve end
opgaverne.
De enkelte opgaver A, B, C og D tillægges lige stor vægt. Vægtningen af delspørgsmålene under

hver opgave er anført ud for de respektive delspørgsmål.
Hjælpemidler:
Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke tilladt at
medbringe et USB stik eller lignende med elektroniske filer.

Copy paste fra elektroniske filer og direkte afskrift fra lærebøger accepteres ikke
Praktiske forhold:
OPGAVE A
50% 1) Aminosyrer metaboliseres i leveren, hvor aminogruppen bliver til ammonium og

efterfølgende til urea via ureacyklus.
I) Angiv de to essentielle enzymer for deaminering af aminosyren alanin.
Alanin aminotransferase (ALAT) og glutamat dehydrogenase (GDH) (Stryer s. 552-

53)
Visse aminosyrer deamineres i musklerne og ikke leveren, da leveren ikke kan deaminere
disse. Musklerne mangler dog enzymerne nødvendige for udskillelse af nitrogen.
II) Angiv hvilke 3 aminosyrer der deamineres i musklerne og ikke i leveren.
Valin, leucin og isoleucin (de forgrenede aminosyrer) (Stryer s. 554)
III) Gør kort rede for hvordan aminogrupperne fra disse aminosyrer overføres til
leveren, hvor de udskilles.
I musklerne deamineres de forgrenede aminosyrer først via en specifik

aminotransferase, hvorved der dannes glutamat (og en BCKA). For at transportere
aminogruppen fra musklerne til leveren, hvor ureacyklus finder sted, benyttes en af
to transportformer, der via blodbanen kan føre aminogruppen til leveren. 1) Ved
overførsel af aminogruppen til pyruvat, via alaninaminotransferase dannes alanin,
der via blodet kan overføres til leveren. Her kan alanin indirekte indgå i ureacyklus
og aminogruppen ender til slut i urea. 2) Ud fra glutamat dannes glutamin, via
glutamin synthetase, der via blodet kan overføres til leveren. Her kan glutamin
indirekte indgå i ureacyklus og aminogruppen ender til slut i urea. (Stryer s. 554-
555)
50% 2) Nedbrydningen af glykogen reguleres forskelligt i henholdsvis muskler og lever.

Reguleringen i begge organer afhænger dog af signaler, der relaterer til cellens
energistatus.
I) Angiv hvilket enzym og enzymform der er hovedansvarlig for nedbrydningen af

glykogen i henholdsvis muskel og lever.
Muskler: Glykogen phosphorylase b

Lever: Glykogen phosphorylase a (Stryer s. 449-50)
II) Angiv hvilke signalmolekyler, der er ansvarlige for hæmningen af enzymaktiviteten
i henholdsvis muskel og lever, når energistatus er høj i disse organer.
Muskler: ATP og glucose-6-phosphat

Lever: Glucose
(Stryer s. 449-50)
III) Gør kort rede for hvordan enzymet glucose-6-phosphatases tilstedeværelse i

leveren og fravær i muskler afspejler glykogens funktion i de to organer.
Glucose-6-phosphatase er nødvendig for frisætningen af glucose til blodet fra

nedbrydningen af glycogen. Glykogen nedbrydes i både lever og muskler til glucose-
6-phosphat, der ikke kan forlade cellen. I muskler nedbrydes glykogen, når der er et
lokalt behov for glucose, signaleret ved ATP/AMP ratio. Der er derfor intet behov for
muligheden for frisætning af glucose fra muskelcellen. I leveren nedbrydes glykogen,
når der er et globalt behov for glucose, signaleret ved lavt blodsukker. Derfor er der i
leveren et behov for at kunne frisætte glucose til blodet, da leverens rolle er at
opretholde hele organismens glucosehomeostase. (Stryer s. 448-50)
OPGAVE B
De seks hormoner/signalmolekyler i 1) kan kemisk set tilhøre en af følgende tre klasser:

proteiner/peptider, lipider, og aminosyre-derivater.
25% 1) Angiv hvilken af de tre klasser hver af de seks hormoner/signalstoffer tilhører samt
hvilke af de seks, der er afledt af vitaminer:
Testosterone lipid
Insulin protein
Glucagon protein
Adrenalin (epinephrine) aminosyre-derivat
Retinoic acid lipid, afledt at vitamin A
1,25-dihyrdoxy-cholcacefirol lipid, afledt af vitamin D
Mange hormoner/signalstoffer virker via aktivering af 7TM receptorer.
25% 2) Gør kort rede for hvorledes epinephrine (noradrenalin) aktiverer protein kinase A via
en 7TM receptor.
p. 228-230. noradrenalin binder til den beta-adrenerge receptor, der derefter

aktiverer det trimere G-protein hvor GDP udskiftes med GTP på alpha-subunit
Galphas. Herefter dissocierer alpha-subunit fra beta-gamma-subunit og aktiverer
adenylate cyclasen, som katalyserer dannelse af cAMP fra ATP. Fire cAMP binder til
den regulatoriske subunit af PKA, hvilket resulterer i at den katalytiske subunit af PKA
frasplates og bliver til en aktiv protein-kinase.
10% 3) Angiv hvilken enzymaktivitet som er indeholdt i en aktiv G s.
GTPase aktivitet p. 231
Aktivering af 7TM receptorer medfører dannelse af second messengers.
20% 4) Angiv hvilken G -subunit som resulterer i dannelse af inositol-1,4,5-trisphosphate og

diacylglycerol samt hvilke proteiner, der aktiveres af disse to second messengers, samt
disse proteiners cellulære lokalisation.
G q
IP3 aktiverer en IP3 receptor i endoplasmiske reticulum
DAG aktiverer proteinkinase C i plasmamembranenp. 232-233
20% 5) Gør kort rede for hvad der er den aktive metabolit af vitamin D3, og hvilken funktion
den har i tyndtarmen med henblik på calcium-stofskiftet.
Vitamin D3 skal hydroxyleres to gange til 1,25-dihydroxycholecalciferol (også kaldet

1,25-dihydroxy-Vitamin D3 eller Calcitriol), og den vigtige funktion er at øge
absorption af Ca2+.
OPGAVE C
På verdensplan er der 36.7 mio. mennesker, som lever med human immundefektvirus (HIV). I
2016 blev 1.8 mio. børn og voksne smittet med sygdommen, og 1 mio. døde af AIDS. HIV-infektion
anses som pandemisk af WHO.
(10%) 1) Angiv hvilken type nukleinsyre HIV indeholder.
ssRNA. (Virus forelæsning I) (BM: figure 8.21) (BM: chapter 8.10)
(10%) 2) Angiv hvilket unikt enzym som gør det muligt for retrovira at gå fra RNA til DNA.
Reverse transcriptase. (virus forelæsning II) (BM: chapter 8.10)
(40%) 3) Tegn og beskriv den trinvise replikation af en retrovirus?
(BM: kapitel 8.10; figur 8.24)(HR: kapitel 11.13; figur 11.13) (virus forelæsning II)
[Her er det vigtige at man kan

nævne at retrovirus indeholder
enzymet revers transkriptase, som
gør den type virus i stand til at gå
fra ssRNA til dsDNA og at de
færdige virus frigøres ved budding]
I teknologien phage display kvantificerer man bakteriofager præcist som man gør med bakterier.
(25%) 4) Beskriv kort dette plaque assay
(BM: kapitel 8.4; figur 8.8) (virus forelæsning I & II)

[Her er det vigtigt at man nævner at virus (i forskellige koncentrationer) først blandes med
bakterierne i top agar, som så hældes ud over de(n) allerede færdig agar plade. Endvidere at
plaques udgør de områder, hvor bakteriecellerne gror langsommere (non-lytisk) eller er døde
(lytisk)].
På en plade blev der talt 50 plaques ved en fortynding på 1:10.000 og udpladningsvolumen 0.2 ml.
(15%) 5) Beregn pfu/ml.
50/(0.0001 * 0.2) = 2.5 * 106 pfu/ml

OPGAVE D
Enzym Immunoassay er et universelt assay, som bruges i rigtigt mange sammenhænge, og som
bl.a. har været benyttet til øvelserne.
(10%) 1) Angiv hvilket assay der er tale om, og hvad akronymet (forkortelsen) står for?
ELISA, står for Enzyme-Linked Immunosorbent Assay. (BM: kapitel 27.9) (FB
Øvelserne (vejledningen).
(40%) 2) Skitser og beskriv kort de enkelte trin (delkomponenter) i den trinvise opbygning,
af sandwichmetoden (direct) inden for denne type Enzym Immunoassay.
[Her er det vigtigt at man kan beskrive komponenterne i de enkelte trin (fx med
eksemplet gennemgået til øvelserne (Rapporten)), og vise at man har forstået hvorfor
de enkelte delkomponenter tilsættes i den specifikke rækkefølge, og konceptet
sandwich er vist. Andre modeller accepteres også så længe de repræsenterer direct
metoden (jf. bogen)].
(BM: kapitel 27.9) (FB Øvelserne (vejledningen (s. 32)).
I første trin tilsættes capture antistoffet, som skal binde vores analyt (e.g.
antigen/protein/toxin etc.). 2. trin er selve analytten. 3 trin tilsættes et nyt antistof som
også binder til analytten, men et andet sted og til dette andet antistof er der kovalent
bundet et biotin molekyle. 4 trin tilsættes streptavidin hvortil der er kovalent bundet et
enzym fx Horse Radish Peroxidase (HRP). I 5. og sidste trin tilsættes substratet (et
organisk molekyle fx TMB) som HRP katalyserer, og resulterer i et farveskift som kan
måles spektrofotometrisk.
Immunitet kan være naturligt eller kunstigt forekommende, og disse kategorier kan yderligere
opdeles i to
(15%) 3) Angiv opdelingen af disse samt et eksempel fra hver kategori.
Kan yderligere opdeles i aktiv og passiv, eksempler i figuren: (se forelæsningsslides

immunologi II & III No. 27 & No. 28.; BM kapitel 24.6, figur 24.13 og HR kapitel 10.4)
[Her er det vigtigt at man kan angive de to hovedgrupper (Natural og Artificial) og
deres to undergrupper (active og passive). Endvidere nævne eksempler som dem vist
i fig. 24.13, men andre korrekte eksempler accepteres naturligvis også].
T celle immunitet opstår når antigener opsamles af visse celler og præsenteres for andre celler.
(35%) 4) Skitser og beskriv kort hvilke celler og specifikke komplekser, der er involveret i
denne proces.
[Her er det vigtigt at man kan skitsere de overordnede celler og komplekset involveret
og at man specifikt beskriver MHC-TCR komplekset, som er universelt for alle disse typer
af præsentation af antigener].
Antigen Præsenterende celler såsom fagocytter i innate immunitet fordøjelse,
nedbrydning og processering af antigener. Disse præsenterer antigenerne til T-
cellerne, via MHC I og MHC II til T-cellernes TCR, hvilket aktiverer T-cellerne til at
udskille cytokiner, der aktiverer det adaptive immunsystem. Antigen-reaktive T-celler
inkluderer inflammatoriske T-helper celler (Th1), som producerer cytokiner der
aktiverer andre celler og fører til inflammation. T-cytotoxiske (Tc) celler producerer
perforiner og granzymer, proteiner der går ind og lyserer omkringliggende celler.
(se forelæsningsslides immunologi No. 1. & II; BM kapitel 24.3, figur 24.5)

(SFABIL108E)
13. august 2018
(4 timer)
SEKTION FOR STUDIESERVICE
Eksamensvejledning:
Besvarelserne skal skrives i et klart og fagligt korrekt sprog, uden brug af
slang og lignende. Eksaminator har ret til ikke at medtage uforståelige
sekvenser af en eksamensbesvarelse i bedømmelsen. Der opfodres til at
skrive besvarelsen med en anden skrifttype eller farve end opgaverne.
De enkelte opgaver A, B, C og D tillægges lige stor vægt. Vægtningen af

delspørgsmålene under hver opgave er anført ud for de respektive
delspørgsmål.
Følgende hjælpemidler er tilladt:

Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er
ikke tilladt at medbringe et USB stik eller lignende med elektroniske filer.
Forelæsningsslides samt øvelsesvejledninger er til rådighed som

elektroniske filer.
Bemærk at det, der afleveres som besvarelse, skal være produceret under
eksamen.
Praktiske forhold:
OPGAVE A
50% 1) Glukose omsættes i glykolysen til pyruvat via 10 sammenhængende

reaktioner. For at sikre tæt kontrol med aktiviteten af glykolysen er flere af
disse reaktioner reguleret.
I) Angiv hvilket isoenzym (isozym) der er hovedansvarlig for

phosphoryleringen af glucose til glucose-6-phosphat i henholdsvis
muskel og lever.
Muskel: Hexokinase
Lever: Glucokinase
(Stryer s. 299-302)
II) Angiv to forskelle i reguleringen af de to isozymer i I).
1) Hexokinases KM for glucose er 50 gange lavere end glucokinases KM

for glucose
2) Glucokinase hæmmes ikke af glucose-6-phosphat
(Stryer s. 302)
III) Gør kort rede for hvordan tilstedeværelsen og reguleringen af

disse isozymer i lever og muskel afspejler glykolysens rolle i de to
væv.
I musklerne er det vigtigt at cellerne kan udnytte al den glucose

der er til rådighed, selv ved lave koncentrationer jævnfør den
lavere KM for glucose ved hexokinase. Dette skyldes at glycolysens
opgave i muskelcellerne er at reagere på det lokale energibehov,
hvorfor hexokinase hæmmes af glucose-6-phosphat, da
ophobning af denne betyder, at cellen ikke længere behøver
glucose som energikilde.
I leveren er glycolysens vigtigste rolle at sikre at glucose ikke
spildes, og at hjerne og muskler har førsteret til glucosen jævnfør
glucokinasens højere KM for glucose. Ved høje
glucosekoncentrationer sikrer fraværet af produkthæmning af
glucokinase, at glucose-6-phosphat kan lagres som glykogen eller
bruges til fedtsyresyntese.
(Stryer s. 299-303)
50% 2) NAD+ og FAD reduceres begge i TCA cyklus til henholdsvis NADH og FADH2
og reoxideres under iltforbrug via elektrontransportkæden, hvor den
genererede protongradient driver ATP-syntesen via ATP synthase.
Gør rede for hvordan blokering af complex I (med fx rotenone) i
elektrontransportkæden vil påvirke iltforbruget i isolerede
mitokondrier under følgende forhold:
I) Med malat som eneste substrat

II) Med succinat som eneste substrat
Bemærk at mængden af succinat, malat, ilt og ADP ikke er begrænsende.
Da de eneste substrater er henholdsvis malat og succinat, må det forventes

at den generelle mængde af TCA-cyklus-intermediærer er lav, da der ingen
anaplerotiske substrater er tilstede. I begge tilfælde vil hastigheden af TCA-
cyklus være begrænset af fraværet af pyruvat og umiddelbart begrænset til
reaktionerne involverende de specifikke substrater og ende med ophobning
af oxaloacetat pga. manglen på pyruvat. Ved hæmning af complex I vil
iltforbruget påvirkes således i de to scenarier:
1) Malat omsættes af malat dehydrogenase til oxaloacetat og der dannes
NADH ved reaktionen. Denne NADH reoxideres normalt via complex I i
ETC og efterfølgende complex III og IV, hvorved der forbruges ilt. Når
complex I hæmmes vil den dannede NADH ikke kunne reoxideres og
iltforbruget vil ophøre/falde.
2) Succinat omsættes via enzymet succinat dehydrogenase til fumarat og
der dannes FADH2 ved reaktionen. Fumarat vil efterfølgende omdannes til
malat og oxaloacetat og der dannes NADH ved reaktionen. FADH2
reoxideres via complex II i ETC og efterfølgende complex III og IV, hvorved
der forbruges ilt. NADH reoxideres som ovenfor normalt via complex I.
Når complex I hæmmes vil den dannede NADH ikke kunne reoxideres
mens FADH2 fortsat kan reoxideres via complex II. Iltforbruget vil derfor
fortsætte uændret evt. et lille fald da NADH ikke længere bidrager.
(Stryer s. 349-50, 368-69 og 399)
OPGAVE B
Ved et måltid indtages ofte både fedt, kulhydrat og protein.
20% 1) Gør kort rede for hvorledes fedt (triacylglycerol) fordøjes og absorberes i
mave-tarm-systemet med angivelse af fordøjelseenzym.
p. 252-254: Galdesalte fra galden emulgerer triacylglycerol, som derefter

hydrolyseres til FFA og 2-MAG af pankreas-lipase, hvorefter der dannes
miceller. FFA og 2-MAG fra miceller absorberes (muligvis via en carrier) og
triacylglycerol gendannes i tarmcellen.
20% 2) Gør kort rede for hvorledes fødens fedtsyrer kommer fra tyktarmen til
f.eks. musklerne.
p. 534-535, 254: Chylomikroner, indeholdende tracylglycerol og dermed

også fødens fedtsyrer, secerneres til lymfen og derefter ind i blodet, hvor
chylomikronernes triacylglycerol hydrolyseres af lipoprotein-lipase i
kapillærerne. Herefter kan FFA komme ind i musklerne.
10% 3) Angiv de fire vitaminer som absorberes sammen med fødens fedt.
Vitamin A, D, E, K
25% 4) Gør kort rede for hvorledes stivelse fordøjes og absorberes i mave-tarm-
systemet med angivelse af fordøjelsesenzym.
p. 251-252: Amylase (fra spyt og fra pankreas) hydrolyserer alpha1->4

glykosidiske bindinger, og der dannes derved glucose, maltose, maltoriose
og limit dextrin. Maltase spalter derefter maltose og alpha-glucosidase
spalter maltotriose. Alpha-dextrinase, som kan spalte alpha1->6 glycosidiske
bindinger, spalter alpha-dextrin, så der dannes glucose. Glucose absorberes
via Na+-glucose Co-transporteren ind i tarmcellen, og det kommer ud af
tarmcellen via GLUT2 på den basolaterale side.
25% 5) Gør kort rede for kroppens kulhydratlagre, samt hvorledes og hvornår de
mobiliseres. (signaliseringskaskade fra receptor til glycogen phosphorylase
skal IKKE medtages i besvarelsen)
Glykogen i leveren bruges primært til at holde blodsukkeret oppe under den
postabsorptive fase, f.eks om natten når der ikke spise. Spaltningen af
glykogen til G-1-P sker når leveren stimuleres af glucagon som øges når
glucose i blodet falder (feks om natten, hvor insulin også er lavt). G-1-P
omdannes til G-6-P og derefter til glucose (glucose-6-phosphat
phosphatase) så glucosen kan secerneres ud i blodet.
Glykogen i musklerne bruges helt overvejende til muskelarbejde, som

stimuleres af epinephrine/adrenalin. Musklerne mangler glucose-6-
phosphat phosphatase og den dannede G-1-P kan derfor ikke resultere i fri
glucose, som kan secerneres, men G-1-P- kan indgå i glycolysen og pentose-
phosphat shunt og give energi, som bruges til muskelarbejde.
OPGAVE C
På verdensplan dør der omkring 10 mio. mennesker om året pga.

antibiotikaresistente bakterier. WHO estimerer at dette tal vil stige drastisk over de
næste årtier, idet verden er ved at løbe tør for virksomme antibiotika mod alle de
kendte targets i bakterier.
(10%) 1) Nævn 3 specifikke bakterielle targets (proteiner/komplekser) for

antibiotika.
- -
subunit), RNA polymerase, PBP m.fl. (Antibiotika forelæsning No. 22) (HR:
chapter 12) (BM: chapter 27 fig. 27.20).
(10%) 2) Nævn de 5 overordnede bakterie celledele og/eller funktioner, som

ovenfor nævnte proteiner/komplekser kan grupperes indenfor.
Cellevæg, Proteinsyntese, DNA-foldning, Membran, Nukleinsyrer

(Antibiotika forelæsning No. 23) (HR: chapter 12) (BM: chapter 27 fig 27.20).
(40%) 3) Chloramphenicol er et antibiotikum, der hæmmer et bestemt trin i en

essentiel syntese i bakteriecellen. Skitsér og beskriv virkningsmekanismen
for Chloramphenicol.
(HR: kapitel 12.3.4; figur 8.24)(HR: kapitel 12; figur 12.4) (Antibiotika
forelæsning No. 23).
Proteinsyntesen (translation af messenger RNA) i bakterielle celler. Den

del af proteinsyntesen (trinnet) som Chloramphenicol hæmmer er
elongerings trinnet (protein translation), som vist herover i figuren.
Chloramphenicol og dets analoger inhiberer selektivt proteinsyntesen
af de bakterielle ribosomer ved at binde til 50S subunit i regionen af A-
site (som involverer 23S rRNA). Den normale binding af aminocyl-tRNA i
A-sitet påvirkes af chloramphenicol således, at peptidyl transferase ikke
kan danne et nyt peptidbånd med den voksende peptidkæde på tRNA i
P-sitet.
Det essentielle proteinkompleks (target), som chloramphenicol binder til, er et

proteinkompleks, hvor man kan opnå selektivitet i mellem prokaryoter og
eukaryoter.
(25%) 4) Gør kort rede for hvorfor chloramphenicol er selektiv overfor

prokaryoter.
(HR: kapitel 12.3.4), (Antibiotika forelæsning No. 23)

Prokaryote og Eukaryote ribosomer er forskellige i struktur og opbygning.
Prokaryote ribosomer (70S) og eukaryote ribosomer (80S). Det samme
RNA OG 23S RNA OG 16S RNA) og eukaryote har 60S og 40S subunits
kan udnyttes i forhold til at selektivt ramme disse forskelligheder. Dette er

en fordel når vi skal opnå selektiv toxicitet mod ribosomerne i
prokaryoterne (70S).
(15%) 5) 5 ml E. coli kultur tilsættes til 45 ml 0.9% NaCl. Der blandes godt, og to
fortyndingstrin laves, begge gange fortyndes der 100 gange. Efter de to
fortyndingstrin tages der 100 mikroliter fra den sidste fortynding, og der
inkuberes natten over. Næste dag udvælges en plade, hvor der kan tælles
137 E. coli kolonier.
Beregn CFU/ml i den originale 5 ml E. coli kultur.
5 ml i 45 ml (50/5) = 10 fortyndingsfaktor.
Der udføres yderligere to fortyndinger, begge gange 100.
Samlede fortyndings faktor (10*100*100) = 105
CFU/ml = (137* 105 CFU/ 0.1 ml) = 1.37 * 108 CFU/ml
OPGAVE D
I gensplejsningsteknologi manipulerer man med DNA i fx kloning, og man kan få

bakterier til at optage fx et plasmid (vektor). Herved kan man isolere gener og
undersøge hvad et bestemt gen udtrykker eller bruge det til at producere et bestemt
enzym.
(10%) 1) Nævn den mekanisme hvorved en bakterie via celle til celle kontakt
overfører et helt plasmid til en anden bakterie.
Konjugation (BM: kapitel 10.8) (FB Øvelserne (vejledningen) (Genetik

No. 20).
(40%) 2) Skitsér og gør kort rede for hvordan man ved brug af kloningsvektor
(plasmid) pUC19 kan indsætte et stykke fremmed DNA i pUC19 vektoren
(plasmidet) og selektere for de ønskede kolonier (transformanter) på
plader, der bl.a. indeholder ampicillin og X-gal.
(BM: kapitel 11 fig. 11.14)(FB Øvl.

Vejl. M4).
Kloning ind i plasmid vektoren

pUC19: Klonings vektoren og det
fremmede DNA skæres med det
restriktionsenzym, som har et
kompatibelt restriktions site (som
indikeret med en pil i MCS (Multi
Clonings Site) (1).
Det ønskede, fremmede DNA
indsættes ved at sammensætte
enderne (fx sticky ends) med DNA
ligase enzymet (2) og dermed
inaktiveres beta-galactosidase
(hvide kolonier). Dette tillader
dermed blå-hvid screening for at
identificere hvilke kolonier, der har
DNA insert (hvide kolonier) og hvilke
der ikke har (blå kolonier). I de blå
kolonier kan beta-galactosidase altså
stadig hydrolysere X-gal, da lacZ
genet er intakt og derfor stadig kan
producere beta-galactosidase.
Til sidst transformeres vektoren ind i
E. coli og selekteres på ampicillin
plader der indeholder Xgal (3).
Ampicillin genet koder for ampicillin resistens og dermed sikres der, at
kun bakterier indeholdende vores vektor kan gro på pladerne.
Mobilt DNA er en anden måde hvorpå bakterier kan overføre DNA stykker til og i
mellem hinanden. Der findes 2 hovedtyper af transposable/overførbare elementer i
bakterier.
(15%) 3) Nævn de to hovedtyper.
Insertion sequences og transposoner: (se forelæsning Genetik No. 20);

BM kapitel 10.11).
Den ene af de to hovedtyper af transposable/overførbare elementer kan opdeles

yderligere i to bestemte typer (mekanismer) for transposition.
(35%) 4) Skitser og beskriv kort de to former for mekanismer (hovedtyper).
De to hovedtyper (mekanismer) er konservativ- og replikativ

transposition.
I konservativ transposition (som genereres med transposon Tn5),
udskæres transposonet fra et lokation og indsættes i et helt anden
lokation. Der dannes altså ingen kopier her. Derimod er det anderledes
ved replikativ transposition. Her dannes en ny kopi af transposonet, og
dette bliver så indsat et helt andet sted. Dvs. at der nu både er det
oprindelige plus en kopi af det oprindelige.
(se forelæsning Genetik No. 20; BM kapitel 10 figur 10.26).

SFAB20028E
BA FARMACI. 2 semester
Den 22. august 2022
(4 timer)
Eksamensvejledning:
Opgavesættet omfatter fire opgaver: A, B, C og D, der alle skal besvares. De enkelte opgaver A, B,
C og D tillægges lige stor vægt. Vægtningen af delspørgsmålene under hver opgave er anført ud for
de respektive delspørgsmål.
opgaverne og beholde formatet, dvs. besvarelsen kommer umiddelbart efter/under spørgsmålet.
Indsætning af kopieret figurer, tabeller og tekst, fra lærebøger, forelæsningsslides, noter osv. vil
IKKE medtages i bedømmelsen.
Hjælpemidler:
Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes.
Copy–paste fra elektroniske filer og direkte afskrift fra lærebøger accepteres ikke!
Praktiske forhold:
Det er den studerendes eget ansvar at have læst alle retningslinjer og regler inden eksamen.
OPGAVE A (BLANCA)
I 2017 publicerede Science Journal en videnskabelig artikel om den enestående egenskab den
afrikanske nøgen muldvarprotte har til at overleve under ekstreme hypoxiske (lav oxygen
tilgængelighed) forhold. Disse gnavere kaldet Heterocephalus glaber frembringer en hypoxisk
niche, grundet deres sociale og underjordiske livsstil. Forskere har fundet ud af, at nøgne
muldvarprotte kan tolerere flere timer i under ekstrem hypoxi og overleve 18 minutter i total
oxygen deprivation (anoxia) uden tilsyneladende hjerneskader. Det er blevet vist at disse gnavere
har en høj ekspression af glukose transporter 5 (GLUT5) og af enzymet ketohexokinase (også
kaldet fruktokinase) i astrocytter og kan derved akkumulere fruktose og metabolisere det til laktat
i hjernen. I lyset af disse resultater:
10 % 1) Nævn hvor mange glukose transporterer (GLUTs) der er kendt
Fem, GLUT1-5
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 331-32 Table. 16.3, og F2 slide 12.
10 % 2) Beskriv kort, hvad den primære funktionelle forskel er mellem GLUT5 og resten af
glukosetransporterne.
GLUT5 er primært en fruktose transporter
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 331-32 Table. 16.3, og F2 slide 12.
20 % 3) Nævn de regulatoriske enzymer i glykolysen og nævn hvilket reguleringstrin i

glykolysen der er det vigtigste.
Enzymerne er hexokinase, phosphofructokinase og pyruvat kinase. Phosphofructrokinase er det

vigtigste reguleringstrin i den glykolytiske pathway.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 327-329 og F2 slides 13, 16, 23-25.
30 % 4) Beskriv kort, hvordan disse enzymer er reguleret i musklen
Phosphofruktokinase hæmmes allosterisk af ATP og stimuleres allosterisk af AMP.

Hexokinase hæmmes allosterisk af glukose-6-phosphat.
Pyruvat kinase hæmmes af de allosteriske signaler ATP og alanin og stimuleres af fruktose-1,6-
biphosphat, produktet af phosphofructokinase reaktionen.
Glykolyse er i musklerne reguleret så energiforbruget ved kontraktion opnås.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 327-329 og F2 slides 23-25.
20 % 5) fruktose phosphoryleres af enzymet ketohexokinase og fruktose-1-phosphat (F1P)

dannes. Fruktose-1-phosphat splittes derefter og danner glyceraldehyd og dihydroxyacetone
phosphat (DHAP) af enzymet aldolase B. Med viden om at glyceraldehyd også reduceres til
glyceraldehyd-3-phosphar (GAP), nævn mindst to metabolitter som produceres fra GAP og DHAP i
glykolysen.
1,3-biphosphoglycerat, 3-phosphoglycerat, phosphoenolpyruvat og pyruvat
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 316-320, Fig. 16.1, Table 16.1 og F2 slides 19-23
10 % 6) Beskriv kort hvorfor fruktose metabolisme driver højere laktat produktion frem
for glukose metabolisme.
Omdannelsen af fruktose er ikke kontrolleret af hormoner eller allosteriske mekanimser, derfor

kan fruktose omgå det hastighedsbegrænsende trin i glykolysen katalyseret af
phosphofruktokinase (PFK 1). Derfor er fruktose metabolisme mindre reguleret og kan ske ved en
meget højere hastighed end glukose og derved produceres der også mere laktat ved fruktose
metabolisme end glukose metabolisme.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 323-324.

OPGAVE B (TROND)
1) Phosphatidylcholine er en gruppe af lipider som er almindelige membrankomponenter. Et
specifikt eksempel på en phosphatidylcholine er 1-palmitoyl-2-oleoyl-sn-glycero-3-phosphocholine
(POPC).
(10%) a) Tegn den kemiske struktur til POPC.

O
O
O O O
P N+
-O O
O
(Se forelæsning F9 og TBGS, kapitel 11.3, samt 11.1 for palmitat og oleat)
(10%) b) POPC er opbygget af fem komponenter, hvoraf to er af samme type. Marker og

navngiv POPCs forskellige komponenter.
oleinsyre (oleic acid) O fosfat (phosphate)

O
O O O
P N+
O glycerol -O O
palmitinsyre (palmitic acid)
cholin (choline)
(Se forelæsning F9 og TBGS, kapitel 11)
(40%) c) Skitser ved hjælp af strukturer og biokemiske reaktioner hvordan POPC kan
syntetiseres fra de grundlæggende komponenter. Angiv stoffernes navne
HO
HO
HO
HO
O
O
HO P -
ATP ADP -OO
PPi 2 Pi glycerol
ATP Glycerol kinase glycerol 3-phosphate
CoSH AMP
O O
CoA Glycerol-3-phosphate O-acyltransferase
OH S
palmitic acid Acyl-CoA synthase palmitoyl-CoA
O
O
lysophosphatidate
PPi 2 Pi HO
ATP
O
CoSH AMP
P O-
O O O
O-
CoA
OH S
1-Acylglycerol-3-phosphate O-acyltransferase
oleic acid Acyl-CoA synthase oleoyl-CoA
O
ONLY ONE OF THE O
ROUTES IS
SUFFICIENT O
phosphatidate O
P O-
O
O-
CTP
O 2 Pi PPi
O O
N+ O
HO O
O O
ATP OH O O O
O N
P P O
O - O -O N NH2
CDP-diacylglycerol O O
ADP
CTP PPi 2 Pi HO
O O O OH
O N N+
O P P N+ HO
P N+ H 2N N O -O -O
-O O O O choline
O-
OH O
HO
O
O
O
O
P N+
O O
O-
POPC
Alternativt kan POPC syntetiseres ved N-methylering af 1-palmitoyl-2-oleoyl-sn-glycero-3-

phosphoethanolamine (POPE).
(Se forelæsning F15 og TBGS, kapitel 29.1)
2) POPC kan spontant danne membraner i vand.
(15%) a) Skitsér hvordan POPC-molekyler orienterer sig sammen for at danne en membran.
(Se forelæsning F10 og TBGS, kapitel 12.1)
(10%) b) Marker og angiv de forskellige funktionelle grupper i POPC.

alkene O
ester
O ammonium
O O O
P N+
ester -O O
O
phosphate
(Se forelæsning F10 og TBGS, kapitel 11.3, samt gerne organisk kemi lærebogen)
(15%) c) Indiker og navngiv (gerne i samme figur som ovenfor) de forskellige typer
interaktioner mellem POPC-molekyler og med omgivelserne.
(Se forelæsning F10 og TBGS, kapitel 12.1-3)

OPGAVE C (SARA)
Imadrax® er filmovertrukne tabletter til peroral administration med det aktivt indholdsstof
amoxicillin.
(10%) 1) Anfør hvilken overordnet gruppe af antibiotika amoxicillin tilhører.

Amoxicillin der er en type penicillin er et β-lactamantibiotikum.
HR kap 12.2.1.3-12-2.1.4 samt forelæsning 22.
(20%) 2) Tegn og forklar virkningsmekanismen til amoxicillin.

Amoxicillin er et β-lactamantibiotika der virker ved at hæmme cellevægssyntesen hos bakterierne.
β-lactamantibiotika er karakteriseret ved at have en β-lactamring som aktiv struktur der binder
irreversibelt og hæmmer penicillinbindende proteiner (såkaldte PBP). PBP er transpeptidaser der
katalyserer krydsbindingen af lineære peptidoglycan-kæder i cellevæggen og ved at hæmme
enzymet medfører det en svækkelse af bakteriens cellevæg der resulterer i øget indstrømning af
vand (pga. det høje osmotiske tryk inde i bakterien) samt aktivering af autolytiske enzymer der
medfører celledød.
HR kap 12.2.1.3, Fig 12.2, Fig 12.3 samt forelæsning 22.
Ved enkelte bakterielle infektioner vil behandling med Imadrax® ikke fungere, og man vil vælge at
anvende Bioclavid® i stedet. Bioclavid® er filmovertrukkene tabletter hvor de aktive
indholdsstoffer er 500 mg amoxicillin og 125 mg clavulansyre.
(20%) 3) Forklar i hvilke tilfælde det er aktuelt at anvende Bioclavid® i stedet for Imadrax®,
samt beskriv hvilken type stof calvulansyre er og hvorledes det virker.
Det er aktuelt at anvende Bioclavid i stedet for Imadrax i de tilfælde hvor der er tale om en
infektion med en bakterie der producerer β-lactamase hvilket medfører at bakterien bliver
resistent mod behandling med amoxicillin. β-lactamase er et enzym der kan hydrolysere β-
lactamringen i β-lactam antibiotika som amoxicillin, og dermed nedbryder og inaktiverer stoffet.
Calvulansyre er en β-lactamase hæmmer og fungerer ved at binde kovalent til en serin i det aktive
site på β-lactamasen og forhindrer det i at hydrolysere β-lactam ringen til amoxicillin.
HR kap 12.2.1.4, 13.4.1 samt forelæsning 23

De fleste resistente gener er fundet i mobile genetiske elementer såsom plasmider eller såkaldte
transposoner, som spiller en vigtig rolle i spredningen af resistens mellem bakterier.
(20%) 4) Forklar hvorledes disse mobile genetiske elementerne spredes mellem bakterier
og nævn hvad denne type genoverførsel kaldes.
Mobile genetiske elementer spredes typisk via konjugation, der er en mekanisme for horisontal
genoverførsel. Overførslen af DNA ved konjugation sker ved at to celler kommer i nærkontakt, og
deres membraner delvist smelter sammen. Således skabes en kanal, hvorigennem generne kan
overføres fra den ene bakteriecelle til den anden. Hvis plasmidet indeholder et gen der koder for
antibiotikaresistens, vil denne egenskab overføres til en anden bakterie.
BM kap 9 II,9.8, Fig 9.11, samt forelæsning 23
Der forekommer krav til mikrobiel renhed for filmovertrukne tabletter til oralt brug, og der blev
lavet en test for at undersøge om tabletterne overholder disse:
Ti tabletter (svarende til totalt 10 g) blev opløst i 100 ml steril 0.9% NaCl opløsning. 0.1 ml af
tabletopløsningen blev overført og spredt ud på en TGY-plade (plade 1) med en drigalski spatel.
Der blev så lavet en fortyndingsrække af tabletopløsningen som der ses på figur 1 under, hvor 1 ml
blev overført til 9 ml buffer opløsning for hver fortynding. For hver fortynding blev 0.1 ml spredt
ud på TGY plade 2-5.
(10%) 5) Anfør hvilke krav til mikrobiel renhed der er til filmoverstrukne tabletter til peroral
administration ifølge Ph. Eur.
Ifølge Ph.Eur. 5.1.4, tabel 5.1.4-1 er krav til tabletter, der er ikke-vandig forberedelse til oralt brug,
103 CFU/g total aerobic microbial count (TAMC) 103 CFU/g og 102 CFU/g total combined
yeasts/moulds count (TYMC). Ydermere skal der ikke være E-coli til stede i 1 g tabletter.
Ph.Eur. 5.1.4, Tabel 5.1.4-1 “Microbiological quality of non-sterile pharmaceutical preparations

and substances form pharmaceutical use.” (PDF kursushjemmeside absalon, samt mikrobiologi og
molekylærbiologi øvelse M3).
(20%) 6) Beregn antal bakterier (CFU) per gram tabletter ud fra antallet af bakteriekolonier
fundet på plade 2 og anfør om tabletterne overholder kravet for TAMC.
!"#"$%&' ) *"'+,$-$%$. ! 456 # $%

!"#/%& = = = 200 CFU/mL
/-0#1+&+ 2"#/3& %.$ '(
10 g tabletter ble opløst i 100 ml 0.9% NaCL, hvilket betyder at koncentrationen af tabletter er:
10 &
!= = 0,1 &/'(
100 '(
!%% )*+/'(
Dvs.
%.$ -/'(
= 2000 CFU/g tabletter
Ifølge Ph.Eur 5.1.4 er det maksimale acceptable tal 2000 CFU/g når kravet er 103 hvilket betyder at
tabletterne overholder kravet for TAMC.
Se mikrobiologi og molekylærbiologi øvelse M3.

OPGAVE D (SARA)
Antistoffer er vigtige i bekæmpelsen af infektioner såsom f.eks. coronavirusinfektion.
(25%) 1) Forklar hvorledes B-celler aktiveres til at producere antistoffer via en T-celle
afhængig mekanisme.
Den T-celle afhængige aktivering sker ved at B-celler fungerer som en antigenpræsenterende celle
(APCs) for T-cellen. Antigen – B-celle receptor (BCR) interaktion forårsager at B-cellen optager
antigenet, som processeres og peptid-antigen bliver præsenteret i MHC klasse II proteiner på
overfladen af B cellen. Dette tillader antigen-specifikke T hjælpe celler der genkender det
præsenterede peptid via sin T-celle receptor til at binde til MHC II på overfladen af B-cellen.
Cytokiner produceret af T-cellen aktiverer B-cellen til at proliferere og differentiere til antistof-
udskillende plasma celler.
BM kap 27.3, Figur 27.6 , samt forelæsning 28.
(5%) 2) Anfør hvilken type antistof der findes mest af cirkulerende i serum.
IgG som er det antistof der er mest tilgængelig i serum, og omkring 80% af antistof fundet serum
er IgG.
BM kap 27.3, tabel 27.2, samt forelæsning 28.
(10%) 3) Skitser og beskriv den generelle struktur af antistoffer
Heavy chain
Light chain
BM Figure 27.8 disulfide

bonds
C = constant regions
V = variable regions (antigen binding)
H = heavy chain
L = light chain
Antistoffer består af to lette og to tunge polypeptidkæder, der er bundet til hinanden med
disulfidbindinger. Det er et Y-formet symmetrisk opbygget om en akse, der går midt igennem
molekylet. Det er et bivalent molekyle som kan binde to identiske antigener.
BM kap 27.3, figur 27.8, samt forelæsning 28.
(10%) 4) Forklar funktionen af de forskellige domæner i et antistof-molekyle.
Antistoffets Fab region er der hvor antigen binder, og er et variabelt domæne som er dannet til at
specifikt binde forskellige antigener. Variationer i denne region er ophav til at der dannes
milliarder af forskellige antistoffer med affinitet for forskellige antigener.
Fc domænet er den region der står for at hvert antistof danner det rigtige immune respons for det
givne antigen.
BM kap 27.3 samt forelæsning 28.
(25%) 5) Nævn og forklar kort tre effektormekanismer for antistoffer
Neutralisering: Det sker ved at antistoffer binder til fremmede patogener eller toxiner og
blokerer/inaktiverer deres funktion.
(BM kap 27.3 + forelæsning 28)
Opsonisering: Antistofferne kan binde fc receptorer på fremmede celler og stimulere fagocytter til
fagocytose af patogenet.
(BM kap 27.3, 26.9 + forelæsning 28)
Komplement aktivering: Antistoffer binder på overfladen til patogener og aktiverer

komplementsystemet ved at komplement protein C1 binder til antistofferne som er på overfladen
til patogenet.
(BM kap 27.3 + forelæsning 27+28)
For at forhindre en re-infektion med coronavirus er immunologisk hukommelse vigtig.

(25%) 6) Skitser og forklar antistof-respons (type og mængde) der observeres i serum efter møde
med et patogen for første gang samt ved re-eksponering med samme patogen ved et
senere tidspunkt.
Skitse som i BM Figur 27.10.
IgM d
På figuren ser vi at antistofrespons efter første udsættelse for et antigen primært består af IgM
i serum, mens IgG dominerer efter den sekundære udsættelse for det samme antigen. Det
sekundære antistofrespons er mange gange stærkere og hurtigere end det primære.
Det lavere og langsommere respons ved den primære udsættelse i forhold til den sekundære
skyldes at det primære kræver T-celle afhængig aktivering af B-cellen til at producere antistof-
udskillende plasmaceller. Disse antistof-producerende plasma celler lever relativt kortvarigt og
producerer hovedsagelig IgM. Memory B cellerne der også bliver dannet ved den primære
infektion, kan overleve i årevis, og ved den sekundære udsættelse for samme antigen kan disse
hurtigt aktiveres til at differentiere til antistof-udskillende plasma celler og derfor hurtigere
producere store mængder antistof. Ved den sekundære udsættelse ændres antistoftype
hurtigt og det vil typisk være til IgG.
BM kap 27.3, Figur 27.10, forelæsning 28.

Eksamen i
(SFAB20028E)
BA FARMACI . semester
Den 09. juni 2022
(4 timer)
Eksamensvejledning:
Hjælpemidler:
Copy paste fra elektroniske filer og direkte afskrift fra lærebøger accepteres ikke!
Praktiske forhold:
OPGAVE A (BLANCA)
Glykolyse er nedbrydning af glukose, som herefter danner pyruvat og energi til cellulær
metabolisme. Et vigtigt mellemprodukt er glukose-6-phosphat (G6P), da det forbinder adskillige
andre metaboliske pathways til glykolysen.
10% 1) Nævn, hvor mange molekyler ATP og hvor mange molekyler NADH, der
produceres ved omdannelsen af 1 G6P molekyle til 2 molekyler pyruvat ved hjælp af glykolyse.
3 molekyler ATP og 2 molekyler NADH
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 312-322 Fig. 16.1, og F2 slides 7,10.
10% 2) Beskriv kort grunden til dit svar i spørgsmål 1.

G6P omdannes til 2 molekyler glyceraldehyd-3-phosphat. Hver af disse vil give 2 molekyler ATP og
1 molekyle NADH, hvilket i alt giver 4 molekyler ATP og 2 NADH molekyler. Dog bruges 1 ATP
molekyle i omdannelsen af fruktose-6-phosphat til fruktose-1,6-biphosphat.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 312-322 Fig. 16.1, og F2 slides 7,10.
Da glykolyse er en 10-trins reaktions pathway dannes mange mellemprodukter, som kan

omdannes til pyruvat eller laktat.
10% (2%/svar) Nævn hvor mange molekyler ATP (net), der generes i glykolysen fra nedenstående
molekyler:
3)Fruktose
2 molekyler ATP
4) Glyceraldehyd-3-phosphat
2 molekyler ATP
5) Fruktose-6-phosphat
3 molekyler ATP
6) Sukrose
4 molekyler ATP
7) Dihydroxyacetone phosphate
2 molekyler ATP
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 312-323 Fig. 16.1, 16.8 og F2 slides 7,10.
Du arbejder i et laboratorie, som udvikler lægemidler fra naturlige produkter og du er en del af en

ekspedition, som skal finde nye kandidater til et lægemiddelstof udvundet fra regnskovsplanter.
Dig og din gruppe finder et nyt stof, som I kalder Bionicin, med potentiale til at kunne behandle
mitokondrielle sygdomme. Du er ansvarlig for at teste de toksiske effekter af bionicin på cellulær
metabolisme. Til dette bruger du en lever-cellelinje. Først måler du aktiviteten af glykolyse og
glukoneogenese enzymer, da du ved at disse to pathways har adskillige reaktioner og
mellemprodukter til fælles, men ikke er fuldstændige modsætninger af hinanden.
20% 8) Angiv, navnet på mindst 2 enzymer (inklusive substrater og produkter) som
forefindes i glykolysen, men ikke i glukoneogenesen
Hexokinase omdanner glukose til glukose-6-phosphat
Pyruvat kinase producerer pyruvat fra phosphoenolpyruvat
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 312-323 Fig. 16.1, og F2 slides 7,10;
kap. 17 S. 343-351 Fig. 17.1, og F3 slides 6, 10, 12.
20% 9) Angiv, navnet på mindst 2 enzymer (inklusive substrater og produkter) som

forefindes i glukoneogenesen, men ikke glykolysen
Pyruvat carboxylase omdanner pyruvat til oxaloacetat
Phophoenolpyruvat carboxykinase omdanner oxaloacetat til phosphoenolpyruvat
Fruktose-1,6-biphosphatase omdanner fruktose-1,6-biphosphat til fruktose-6-phosphat
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 S. 312-323 Fig. 16.1, og F2 slides 7,10;
kap. 17 S. 343-351 Fig. 17.1, og F3 slides 6, 10, 12.
Du måler nu cellernes mitokondrielle respiratoriske aktivitet (oxygen forbrug) ved hjælp af

Seahorse-instrumentet. Du finder ud af, at Bionicin øger det mitokondrielle oxygenforbrug til
maksimal kapacitet, men syntesen af ATP reduceres.
15% 10) Beskriv kort den mulige virkningsmekanisme af Bionicin

Bionicin virker som en afkobler og separerer derfor elektrontransportkæden (ETC) fra ATP-
syntesen. Dette producerer maksimalt oxygenforbrug i ETC, hvilket medfører kollaps af
protongradienten og et fald i ATP produktionen fra ATP synthase.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 21, S. 431-433, F6 slides 7,21-22
15% 11) Beskriv kort om Bionicin vil få ATP produktionen fra glykolysen til at falde, stige
eller være uændret
Ved at reducere ATP produktionen fra oxidativ phosphorylering i mitokondrierne, vil ATP
produktionen, som kommer fra glykolysen, stige som en kompensation for den manglende
mitokondrielle energiproduktion
OPGAVE B (TROND)
Acetyl-coenzym A (acetyl-CoA) er et centralt molekyle i biokemien som kan bruges både som
energikilde og byggeblok.
15% 1) Angiv mindst to typer næringsstoffer som kan omdannes til acetyl-CoA.
Sukker (glukose, polysaccharider, etc), fedt (triglycerider, alle lipider med fedtsyrer glycerol) og
proteiner (delvis, via aminosyrerne Leu, Lys, Phe, Ile, Thr, Trp og Tyr), dvs. de fleste
makronæringsstoffer.
TBGS, kap. 18.1, 27.1, 30.3 og forelæsning F13.
Ketonstoffer (engelsk:ketone bodies) er et alternativt brændstof som kroppen (og specielt

hjernen) kan bruge når glukoseniveauet er lavt.
30% 2) Tegn ketonstoffernes kemiske strukturer og angiv deres navne. (Hint: der er tre
ketonstoffer, hvoraf kun to er ketoner ift. definitionen i organisk kemi.) Skitsér ved brug af
kemiske strukturer hvordan ketonstoffer dannes.
Ketonstoffer dannes fra acetyl-CoA som vist her:
forelæsning F13 og TBGS, kap. 27.3.

(NB: Vi kan ikke give points for direkte copy-paste af figurer).
Cholesterol er en essentiel byggesten i cellemembraner og udgangsstof for syntese af en række

vigtige biologisk aktive stoffer. Biosyntesen af cholesterol er lang, men meget effektiv, og starter
med acetyl-CoA. En reaktion tidlig i biosyntesen regulerer hvor meget cholesterol som dannes, og
25% 3) Angiv
Inkluder kemiske strukturer og navne på udgangsstof og produkt, navne på andre stoffer som
forbruges eller dannes i reaktionen, samt navn på det enzym som katalyserer reaktionen.
Forelæsning F15 og TBGS, kap 29.2.
Forhøjet cholesterol er problematisk, da det kan give ateriosklerose og kardiovaskulære

sygdomme.
En vigtig klasse cholesterolsænkende lægemidler virker ved at hæmme enzymet som katalyserer
det regulerende trin i cholesterolsyntesen.
30% 4) Angiv navnet på denne klasse. Giv et eksempel på et lægemiddel i denne klasse og tegn
struktur.
Angiv, fx ved at indringe, hvilken del af lægemidlets struktur som efterligner enzymets substrat.
Disse kaldes statiner. Et eksempel er atorvastatin (Lipitor):
Den markerte del af atorvastatin efterligner den markerte del af HMG-CoA:

Forelæsning F15 og TBGS, kap 29.4, s. 594.
OPGAVE C (SARA)
Der er for nylig kommet det første udbrud af abekopper (monkeypox) i Danmark. Sygdommen
skyldes infektion med abekoppevirus, der er store envelope virusser og tilhører
genus Orthopoxvirus inden for familien Poxviridae (Poxvirus).
(20%) 1) Anfør hvilken Baltimore klasse tilhører poxvirus? Og 2) Forklar hvorledes det virale
genom bliver omdannet til læseligt format for syntese af proteiner i værtscellens ribosomer.
Poxviruser har et dsDNA genom og tilhører Baltmore klasse I. Normalt repliceres klasse I
virusser inde i cellekernen og udnytter værtcellens DNA-afhængige RNA polymerase til at
transskribere den negative polariserede DNA-strengen af dsDNA til mRNA. Poxvirusserne
repliceres i stedet i cytoplasma og medbringer i virionet viral DNA-afhængige RNA
polymerase til at omdanne sit dsDNA til mRNA.
BM kap 11.1, 11.6 samt forelæsning 25
(25%) 3) Forklar hvorledes envelope (membran) virus kan blive frigivet fra en værtscelle.
Hvad indebærer dette for virusset og for værtcellen?
Poxvirus er et envelope (membran) virus der typisk frigiver nylig producerede virus partikler
fra værtcellen via en proces der kaldes for budding. I denne proces bliver virus partiklerne
mekanisme medfører ikke umiddelbart celledød, som er tilfælde for processen lysis der er
en mindre almindelig mekanisme for frigivelse af enveloped virus.
(Se BM kap 5.2, 5.7, Fig 5.21 samt forelæsning 24)
Der findes ingen specifik behandling for abekopper, men der er dog beskrevet at det antivirale
lægemiddel cidofovir, der er en nukleotid-analog med antiviral aktivitet mod en bred række DNA-
virusser, kan anvendes som behandling.
Cidofovir, Nukleotid analog af deoxycytidine monophosphate

(20%) 4) Forklar hvorledes nucleosid/nukleotidanaloger potentielt kan hæmme
abekoppeviruset.
Nucleotid/nucleosidanaloger kan hæmme viral DNA polymerase.

Nucleotid/nucleosidanaloger ligner strukturelt DNA byggesten (nukleotiderne) og
inkorporering af analogerne i viralt DNA medfører en præmatur terminering af DNA-
syntesen.
HR kap 11.13.2. BM tabel 28.5 og forelæsning 25
Bakteriofager er en type virus der kan bidrage til spredning af antibiotikaresistente gener mellem
bakterier.
(25%) 5) Forklar måden disse virusser kan overføre gener fra en bakterie til en anden på.
Hvad kaldes denne type genoverførsel?
Transduktion er en af de tre hovedmekanismer for horisontal genoverførsel, hvor der kan overføres
DNA fra én bakterie til en anden bakterie via en bakteriofag, hvilket kan bidrage til spredning af
antibiotikaresistente gener. Bakteriofager kan overføre nye gener mellem bakterier via enten en
generaliseret eller specialiseret transduktion.
Generaliseret transduktion er hvor en tilfældig del af genomet fra værtscellen bliver pakket ind i en
ny viruspartikel og denne overfører DNA til en anden celle (både lytisk og lysogene/temperate
fager) (se Figure 9.18).
Specialiseret transduktion er hvor DNA fra en specifik region i værtscellens genom er pakket ind i
viruspartiklen (kun temperate fager) (se Figure 9.20).
BM kap 9 part II (s 306-7), 9.7, figur 9.11, 9.18, 9.20, forelæsning 20 +23
(10%) 6) Angiv hvilken egenskab har bakteriofagerne som gør at de anses for at kunne have
et stort potentiale i behandlingen af bl.a. infektioner med multiresistente bakterier?
Bakteriofager kan kun inficere og replicere inde i bakterieceller, og vil dermed kunne have selektiv
tokisitet mod bakterier. De har ingen receptor for eukaryote celler.
se BM kap 5 headline og forelæsning 24

OPGAVE D (SARA)
En vaccinekandidat (levende modificeret virus) bliver testet i mennesker for beskyttelse mod
abevirus.
(10%) 1) Nævn, hvilke celletyper skal aktiveres for at en vaccine giver immunologisk
hukommelse.
T og B lymfocytter skal aktiveres.

HR kap 10.3.6 samt forelæsning 29
(25%) 2) Nævn, hvilke type adaptiv immunitet medfører vaccination (aktiv eller passiv).
Forklar forskellen på de to termer.
Vaccination giver aktiv (kunstig) immunitet. Aktiv immunitet er når kroppen selv danner
immunrespons som følge af udsættelse for et antigen f.eks. en bakterie eller virus. Ved
vaccination dannes der T og B memory celler. Passiv immunitet er når immunresponset
overføres. Det kan f.eks. være antistoffer som overføres fra en person som har været
smittet af en virus eller bakterie til en anden person. Personen opnår da passiv immunitet
og kan være beskyttet mod patogenet, men kun kortvarigt, da antistofferne har en vis
halveringstid I kroppen.
BM kap 27.2, Fig. 27.5, HR kap 10.4, samt forelæsning 28
For at undersøge respons mod vaccinen bliver der taget blodprøver og cellerne i blodet bliver
stimuleret med vaccine-antigenet. Herfra bestemmes produktionen af IFN .
(25%) 3) IFN produceres af en specifik type CD4+ T celle. Beskriv kort hvordan aktiveres
naive CD4+ T celler.
Naive CD4+ T celler bliver aktiveret af antigenpræsenterende celler ved at binde T-celle
receptoren samt CD4+ co-receptoren til MHC klasse II molekyler hvor der er fremmed peptid
antigen inkorporeret.
BM kap 27.6 figur 27.14, forelæsning 27
(20%) 4) Angiv hvad er IFN og beskriv kort hvilken funktion har dette stof.
IFN er et interferon der er en type cytokin der har antivirale egenskaber. IFN produceres
af TH1 celler og aktiverer makrofagerne således at de mere effektivt dræber fagocyterede
mikrober og præsenterer antigen på MHC klasse II molekyler.
BM kap 26.10, 27.8, Fig 27.23, Tabel 27.5
En sandwich ELISA bliver brugt til at bestemme koncentrationen af IFN fra en prøve af antigen-
stimulerede celler, hvilket giver en OD-værdi på 0.831. Til standardkurven seriefortyndes en kendt
koncentration af IFN som giver følgende OD-værdier:
Conc IFN- 5000 2500 1250 625 313 156 78 39 20 10 5

(pg/mL)
OD (450 nm) 1,328 0,714 0,374 0,211 0,11 0,056 0,035 0,02 0,015 0,013 0,007
(20%) 5)Bestem koncentrationen af IFN i prøven fra de stimulerede celler.
Standard kurve plot Excel:
X=(0.831-0.0203)/0.0003=2702 pg/mL IFN .

(Lignende beregning udført til laboratoriekursets øvelse M5)

(SFAB20028E)
BA FARMACI 1. semester
2. Juni 2023
4 timer
Eksamensvejledning:
Hjælpemidler:
Følgende hjælpemidler er tilladt (kilde: kurser.ku.dk)
Copy–paste fra elektroniske filer og direkte afskrift fra lærebøger accepteres ikke!
Praktiske forhold:
OPGAVE A (BLANCA-Intermediære stofskifte)
Warburg-effekten er et cellulær metabolisk fænomen, der observeres i kræft- og immunceller. I Warburg-

effekten producerer celler energi primært gennem en mindre effektiv proces kaldet 'aerob glykolyse', der
består af en høj grad af glucoseoptagelse og glykolyse samt nedsat mitokondriel OXPHOS, selv i
tilstedeværelsen af rigeligt oxygen.
(10%) 1) Angiv, hvad der sker med koncentrationen af mælkesyre og NAD+ i kræftceller under
Warburg-effekten: falder, stiger eller være uændret?
Koncentrationen af mælkesyre vil stige og NAD+ koncentrationen er uændret (eller stiger lidt).
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 s.292-293, og F2 slides 7-8.
(10%) 2) Beskriv kort grunden til dit svar i spørgsmål 1.
Koncentrationen af mælkesyre vil stige på grund af den øgede glykolyse. For at opretholde NADH/NAD+
redoxbalancen og glykolysens funktion omdannes pyruvat, hovedproduktet af glykolyse, til mælkesyre,
hvilket gendanner koncentrationen af NAD+. Netto koncentrationen af NAD+ er uændret, da den holdes i
balance.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 s.292-293, og F2 slides 7-8.
(10%) 3) Beskriv kort, hvordan Warburg-effekten ændrer ”extracellular acidification rate” (ECAR),
målt ved Seahorse-instrumentet, i kræftceller i kultur: vil ECAR falde, stige eller forblive uændret?
Mere mælkesyre frigives til det ekstracellulære medium, hvilket vil sænke pH-værdien. Seahorse vil
registrere en stigning i den ECAR.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 s. 292-294, og F2 slides 7-8.
(10%) 4) Beskriv kort, hvordan Warburg-effekten ændrer ”oxygen consumption rate” (OCR), målt
ved Seahorse-instrumentet, i kræftceller i kultur: vil OCR falde, stige eller forblive uændret?
Hvis glykolysen øges, men mitokondriel OXPHOS (oxidativ fosforylering) falder, vil OCR falde
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 s.291-305, og F5 slides 3, 11. F6 slides 6, 16
(10%) 5) Hvis kræftceller ikke har en konstant forsyning af glukose fra det ekstracellulære medium,
nævn hvilket andet intracellulære molekyle der kan levere glukose (i den fosforylerede form)?
Glykogen (glycerol, laktat eller gluconeogenese molekyler er også accepteret som besvarelse)
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 24 s.446, og F4 slide 11
Mitokondrielle sygdomme er en heterogen gruppe af respirationskædedefekter, der er karakteriseret ved

nedsat mitokondriefunktion. For eksempel er mitokondriel encephalomyopati (ME) kendetegnet ved
neurologiske symptomer og nedsat energiproduktion i de berørte hjerneceller. Der er en type ME, der er
forbundet med en mutation i genet, der koder for elektrontransportkædens kompleks IV, hvilket resulterer
i nedsat funktion af dette kompleks.
(20%) 6) Angiv, om ATP og iltforbrug er nedsat, forøget eller uændret i hjernecellerne hos patienter
med denne type ME.
ATP og iltforbrug vil være nedsat, da kompleks IV er det sted, hvor ilt forbruges som elektronacceptor. Hvis
dette kompleks IV ikke fungerer korrekt, vil der være færre protoner i gradienten til at drive ATP-syntesen,
og derfor mindre ATP.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 20 s. 366-376, 399-400 og F6 slides 8, 10, 15
(10%) 7) Forklar, hvordan glykolyse påvirkes i hjerneceller hos patienter med denne type ME? Vil
den stige, falde eller forblive uændret?
Glykolyseaktiviteten vil øges for at kompensere for den nedsatte ATP-produktion i mitokondrierne.
Biochemistry - A Short Course, 4th ed. kap. 16 s.292-294, og F2 slides 7-8. F5 slides 3, 11. F6 slides 6, 16
I laboratoriet får du en kultur af stamcelle-derived hjerneceller fra disse ME-patienter, og du bruger

Seahorse-instrumentet til at måle iltforbrug (OCR) og glykolyseaktiviteten (ECAR).
(20%) 8) Angiv, om OCR og ECAR vil falde, stige eller være uændret i patientens hjerneceller
sammenlignet med sunde hjerneceller. Gør kort rede for dit svar
OCR vil falde, da iltforbruget i kompleks IV vil falde. ECAR vil stige, da den måler glykolytisk aktivitet, der vil
øges for at kompensere for den reducerede ATP-produktion i mitokondrierne.
Bonusspørgsmål: Beskriv kort en potentiel terapeutisk strategi for mitokondrielle sygdomme som ME
(ekstra 10%)
Brug af en ketogen diæt, der er rig på fedt og lav i kulhydrater, kan give en alternativ energikilde til cellerne
ved at fremme udnyttelsen af ketonlegemer. Ketonlegemer kan hjælpe med at forbedre
energiproduktionen hos personer med mitokondriel encephalomyopati.
Motion og skræddersyede fysioterapiprogrammer kan hjælpe med at optimere mitokondriefunktionen og

fremme energiproduktionen. Motion stimulerer mitokondriernes dannelse og kan forbedre den
overordnede energimetabolisme hos berørte patienter.
Opgave B (TROND-lipider)
Lipoproteiner er vigtige for transport af lipider i blodet.
(10%) 1) Angiv kort de stoftyper som lipoproteiner består af.
Lipider: triacylglycerider, cholesterol, cholesterylester, phopspholipider

Proteiner: apolipoprotein (eller apoprotein)
(Se: F16 Lipoproteins og TBGS kapitel 29.4)
(10%) 2) Angiv kort hvordan lipoproteiner klassificeres.
De klassificeres traditionelt ud fra densitet (vha. centrifugering).

De klassificeres nu også ud fra hvilke(n) type(r) apolipoprotein de indeholder.
(Se: F16 Lipoproteins og TBGS kapitel 14.4 og 29.4)
(20%) 3) Angiv hvilket lipoprotein som transporterer fedt fra fødevarer, angiv det mest almindelige
stof i dette lipoprotein, tegn den generelle kemiske struktur til det stof.
Chylomicron
Triacylglycerol (TAG)
(Se: F12 Digestion, F16 Lipoproteins, og TBGS kapitel 14.4 og 29.4)
LDL og HDL er vigtige for transport af cholestereol.
(10%) 4) Tegn cholesterols kemiske struktur.

(Se fx F9 Lipids)
(15%) 5) Angiv kort to af cholesterols vigtigste funktioner i kroppen.
1. Modifikation af membraners fluiditet. (Se: F10 Membranes og TBGS kap. 12.2)

1. Substrat for syntese af en række signalmolekyler, hormoner og galdesyrer. (Se: F16 Lipoproteins,
steroids & lipid synthesis II, og TBGS kap. 29.5)
(20%) 6) Tegn den kemiske struktur af den inaktive form som cholesterol forefindes på inde i
lipoproteiner. Angiv navnet på den funktionelle gruppe som skal spaltes for at aktivere cholesterol og
markér denne gruppe i strukturen.
(15%) 7) Hæmning af PCSK9 har vist sig at være effektivt for at reducere LDL. Gør kort rede for
hvorfor ved hjælp af en tegnet skitse.
Hæmning af PCSK9 fremmer recyclisering af LDL-receptoren til celleoverfladen og øger dermed absorption
af LDL ind i cellerne:
(Se: F16 Lipoproteins og TBGS kap. 29.4)

OPGAVE C (SARA-Mikrobiologi og Immunologi)
En patient indlagt på Bispebjerg hospital udvikler nogle dage efter operation tydelige tegn på alvorlig
pneumoni (luftvejsinfektion), og der igangsættes umiddelbart standard behandling med
Piperacillin/Tazobactam. Pipercillin er et penicillin antibiotikum mens Tazobactam er en β-
laktamasehæmmer.
(10%) 1) Forklar årsagen til at Piperacillin gives i kombination med Tazobactam.
Tazobactam hæmmer β-laktamase enzymer, som enkelte bakterier producerer og som gør dem
resistente mod behandling med β-laktam antibiotika såsom Piperacillin. β-laktamaser hydrolyserer
β-laktamringen i β-laktam antibiotika, og nedbryder og inaktiverer dermed stoffet. Piperacillin gives
derfor i kombination med Tazobactam for at forhindre β-laktamase enzymer i at inaktivere
Piperacillin. Tazobactam fungerer ved at binde kovalent til en serin i det aktive site på β-laktamasen
og forhindrer det i at hydrolysere β-laktam ringen til Piperacillin.
HR kap 12.2.1.4, 13.4.1 samt forelæsning 23
Det mistænkes at infektionen skyldes nosokomiel (hospitals-erhvervet) infektion med bakterien

Staphylococcus aureus eller Pseudomonas aeruginosa.
(25%) 2) Forklar hvorledes man i laboratoriet ved hjælpe af differentiale og selektive medier samt
biokemiske tests kan identificere og skelne mellem hhv. bakterierne Pseudomonas aeruginosa og
Staphylococcus aureus.
Cetrimid agarplader anvendes til selektiv isolering af Pseudomonas aeruginosa. Cetrimid hæmmer
bakteriel vækst på nær vækst af bakterien Pseudomonas aeruginosa og vil ses som grønne kolonier
som fluorescerer under UV da bakterien producerer stoffet pyocyanin.
En gramfarvning af bakterien vil bekræfte om bakterien er gramnegativ (Pseudomonas aeruginosa).
For at bekræfte bakterien Pseudomonas aeruginosa kan der udføres en katalasetest og en
oxidasetest, hvor Pseudomonas aeruginosa forventes at være positiv på begge tester.
Mannitol salt agarplader anvendes som selektivt og differentielt medium for at isolere og
identificere bakterien Staphylococcus aureus, som kan overleve i høje salt koncentrationer. Pladen
indeholder også pepton og kødekstrakt der er vækstfremmende for stafylokokker. Pladen kan
skelne mellem koagulase-positive Staphylococcus aureus og koagulase-negative Staphylococcus
epidermis, da Staphylococcus aureus forgærer mannitol i plademediet og dermed producerer syre
hvilket sænker pH i plademediet. Idet pladen indeholder phenolrødt vokser Staphylococcus aureus
som gule kolonier der er omgivet med gult medium, mens Staphylococcus epidermis producerer
røde kolonier og ingen farveændring.
En gramfarvning af bakterien vil også bekræfte at bakterien er grampositive (Staphylococcus
aureus)
For at bekræfte koagulase-positive Staphylococcus aureus udføres en koagulasetest hvor
tilstedeværelsen af koagulaseenzymet medfører udfældning.
Øvelsesvejledningen side 10-13 + Figure 3.4 Overview of microbiological and biochemical tests when
defining an unknown bacterium.
En af virulensfaktorerne for Pseudomonas aeruginosa er at bakterien producerer toksin A, et diphtheria-

toksin lignende exotoksin
(15%) 3) Forklar hvad et eksotoksin (exotoxin) er og hvilken effekt toksin A har.

Eksotoksiner er toksiske proteiner produceret af enkelte bakterier når de vokser og som bliver
frigivet ekstracellulært og kan og forstyrre normal cellulær metabolisme og ødelægge værtceller.
Toksin A katalyserer tilføjelse af ADP til EF-2. EF-2 -ADP blokerer protein translation (protein
syntese) ved at blokere elongeringen (forlængelsen) af polypeptidkæden.
BM side 860-61.
Bakterien Pseudomonas aeruginosa bliver identificeret som årsag til pneumonien og den initiale
behandlingsstrategi ser ikke ud til at bedre patientens tilstand, hvorfor man er bekymret for at det er en
resistent Pseudomonas aeruginosa stamme. Det bliver derfor besluttet at supplere behandlingen med
Promixin® der indeholder colistimethatnatrium der er et prodrug for Colistin (Polymoxin E). Behandling
med Promixin® anses at være en sidste udvej for at kunne behandle patienten (Last resort).
(10%) 4) Anfør hvilken overordnet gruppe af antibiotika Promixin® tilhører baseret på dens
virkningsmekanisme.
Antibiotika der forstyrrer cellemembranen (cell membrane disruptors). (Lipopetider er også
accepteret som besvarelse).
HR kap 12.6.2
(15%) 5) Anfør hvilke typer af bakterielle infektioner der ikke kan behandles effektivt med Promixin® og
forklar virkningsmekanismen til Promixin®.
Fungerer ikke mod gram-positive bakterier.

Det binder stærkt til lipid A komponenten af LPS i den ydre membran i gramnegative bakterier
hvilket medfører at membranstrukturen bliver ødelagt. Polymoxin kan dermed komme igennem til
den cytoplasmiske membran hvor de kan binde til fosfolipider og forstyrre membranintegriteten og
forårsage lækage af cytoplasmiske komponenter, hvilket medfører apoptose.
HR kap 12.6.2. samt forelæsning 22-23.

Der er øgende forekomst af multiresistente Pseudomonas aeruginosa stammer. Bakterier kan tilegne sig
nye resistente gener naturlig via både vertikal og horisontal genoverførsel. Transformation er en af
mekanismerne for horisontal genoverførsel som også anvendes for at overføre ønskede gener til en
bakterie i laboratoriet.
(25%) 6) Skitser og beskriv trinene for en kemisk transformation udført i laboratoriet.

Transformation er indsættelsen af fremmed DNA i en celle.
1. Kemisk transformation er hvor cellerne behandles kemisk med fx calcium-ioner (Ca2+), så
de kan optage fremmed DNA (bliver kompetente). Ca2+ ionerne fremmer binding af
plasmid DNA til lipopolysaccharider i cellemembranen.
2. Cellerne inkuberes med plasmid DNA på is.
3. Cellerne udsættes for høj varme meget i kort tid (Heat shock ved 42 °C i 60-120 sek.). Her
åbnes porerne i membranen og hjælper plasmidet til at komme ind i bakteriecellerne.
Se slides fra klassetime K4 og øvelsesvejledningen.

OPGAVE D (SARA- Mikrobiologi og Immunologi)
Når mikroorganismer trænger ind i kroppen og medfører skade, vil kroppen reagere med inflammation.
Makrofagerne er normalt en af de første celletyper til at komme til infektionsstedet og er en vigtig initiator
og mediator for inflammation.
(20%) 1) Tegn og forklar hvorledes makrofagerne genkender et patogen.
BM Figure 26.7
Makrofagerne genkender pathogen-associated molecular patterns (PAMPS) på patogenerne via

forskellige Pattern recognition receptors (PRRs).
BM kap 26.6 + Fig 26.7, samt forelæsning 26.
(30%) 2) Anfør og forklar kort tre funktioner makrofagerne har efter de har genkendt et fremmed
patogen.
 Fagocytose: optager og dræber patogener

 Antigen præsentation: præsenterer peptid antigen til T celler i MHCII-komplekser på
overfladen af cellen, hvilket kan binde til T-celle receptoren og dermed aktivere T celler.
 Cytokin produktion: Producerer cytokiner der medierer forskellige typer immunresponser.
 Vævsreparation
BM kap 26 samt forelæsning 26+27
Centrale mediatorer for inflammation er blandt andet C-X-C Motif Chemokine Ligand 8 (CXCL8) og Tumor
Necrosis Factor (TNF)-α.
(20%) 3) Beskriv hvilke funktioner CXCL8 og TNFα har når disse er produceret af aktiverede makrofager.
TNFα er et proinflammatoriske cytokin der øger vaskulær permeabilitet og dermed forårsager
hævelse, rødhed og varme på infektionsstedet. Trykket knyttet til hævelsen tvinger væske væk fra
blodårerne og over til lymfesystemet hvilket hjælper med at styrke immunforsvaret og modvirker
spredning af patogener til blodbanen.
CXCL8 er et kemokin der aktiverer neutrofiler til at vandre mod kemokinernes

koncentrationsgradient og dermed rekrutterer disse celler til infektionsstedet, hvor de fagocyterer
og dræber patogenet.
BM kap 16.8 (side 883), kap 27.8 (side 915)
Dysregulering af TNFα spiller en vigtig rolle i den inflammation, som ses ved sygdommen reumatoid artritis
(også kaldt kronisk leddegigt).
(20%) 4) Anfør hvilken type immunsygdom reumatoid artritis er og forklar hvad der er karakteristisk for
denne type af immunsygdomme.
Reumatoid artritis er en autoimmun sygdom. Autoautoimmune sygdomme skyldes et immunforsvar
som angriber kroppens egne celler.
I tilfælde af Reumatoid artritis produceres der autoantistof der danner komplekser i led, som
derved forårsager inflammation og ødelæggelse af brusk.
BM kap 28.1+ tabel 28.2, forelæsning 26 +29
Humira er et lægemiddel med det aktive indholdsstof Adalimumab der er et monklonalt antistof som
anvendes til behandling af Reumatoid artritis.
(10%) 5) Forklar hvorledes dette lægemiddel fungerer.

Adalimumab binder til det proinflammatoriske cytokin TNFα og forhindrer det i at mediere
inflammation (neutraliserer effekten af TNFα).
BM kap 28.1 (side 922-23), samt forelæsning 26 og 28.

Gamle Eksamenssæt

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Gamle Eksamenssæt

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Skriftlig eksamen i

på bacheloruddannelsen i farmaci ved

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

30. maj 2016

De enkelte opgaver A, B, C og D tillægges lige stor vægt.

Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke tilladt

Forelæsningsslides samt øvelsesvejledninger er til rådighed som elektroniske filer.

Eksamenslokalet må ikke forlades de sidste 30 minutter af eksamen.

Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen.

Glukose phosphoryleres til glukose-6-phosphat straks når molekylet er transporteret

30% 3) Du bliver bedt om at undersøge denne pyruvatdehydrogenase-hæmmers

Myristinsyre er en C14-fedtsyre som udgør ca. 10% af fedtsyrerne i triglyceriderne i

30% 1) Beskriv hvorledes myristinsyre i triacylglycerol i chylomikronerne kan

25% 3) Redegør kort for, hvilket kulstofatom myristinsyre vil sidde på i

20% 4) Angiv hvor i kroppen følgende tre lipaser hovedsageligt virker:

20% 2) Beskriv kort princippet for de følgende tre typer af vacciner:

20% 5) Angiv et eksempel på hvornår man inducerer artificiel passiv immunitet.

Ad 1) Der er ikke krav om strukturformler, 3 af følgende 4 reaktioner betragtes som

I Glukose-6-phosphat til glukose-1-phosphat: glycogen syntese, Enzym:

II Glukose-6-phosphat til fructose-6-phosphate: glykolyse, Enzym: phosphoglucose

III Glukose-6-phosphat til 6-phosphoglucono-δ−lactone: pentose phosphat pathway,

IV Glukose-6-phosphat til glucose: glukoneogenesen, Enzym: glucose-6-phosphatase.

glukose-6-phosphat + H2O glukose + Pi

Ad 2) Hæmning af pyruvat dehydrogenase fører til anaerob omsætning af glukose da

Ad 3) Der er ikke krav om strukturformler

Pyruvat carboxylase, coenzym: biotin

Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. S. 316

Ad 4) 3-Hydroxybutyrat bliver i cellen nedbrudt til acetyl CoA. Acetyl CoA er en

Ad 1) Triacylglycerol i chylomikronerne hydrolyseres af lipoproteinlipasen, som sidder i

Myristinsyre + HS-CoA + 2 ATP -> myristoyl-CoA + 2 ADP + 2Pi

Ved mitochondrie-ydermembranen omdannes myristoyl-CoA til myristoyl-carnitin af

Myristoyl-CoA + carnitin -> myristoyl-carnitin + HS-CoA

Myristoyl-carnitin kan derefter gå igennem mitochondrie-indermembranen via acyl-

I mitochondriematrix gendannes derefter myristoyl-CoA af carnitin acyltransferase-2:

Myristoyl-carnitin + HS-CoA -> myristoyl-CoA + carnitine

(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p. 534-535, 491-493)

ad 2) myristinsyre indeholder 14 kulstof-atomer, dvs den går 6 gange igennem beta-

myristoyl-CoA + 6 FAD + 6 NAD+ + 6 HS-CoA -> 7 acetyl-CoA + 6 FADH2 + 6 NADH + 6H+

(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p.493- 495)

Ad 3) Da fødens fedt spaltes af pancreaslipasen til 2-monoacylglycerol og fedtsyrer, og

(Biochem Short Course, Stryer 3rd Ed. p. 252-254)

a) Pancreaslipasen virker i lumen i tyndtarmen.

c) HS-lipase (hormone-sensitive lipase) virker i fedtvæv.

Ad 1) Brock Figur 8.22;

(-) virusinfektionen lysere cellen

(-) latent infektion; virus bliver i cellen, men replikerer ikke

(-) virus transformerer cellen til en tumor celle

Ad 2) Brock 24.6, 24.7

(a) toxoid: et bakterielt exotoksin der er kemisk modificeret. Er ikke aktivt,

Ad 3) Brock 25.8, Fig. 25.21

Ved den første immunisering (vaccinering) dannes et relativt langsomt,

Aktiv artificiel immunitet er når man vaccinerer – dette giver immunologisk

Injektion af immunoglobuliner: ved uheld (mod tetanus toksin); slangebid; ved

15. august 2016

De enkelte opgaver A, B, C og D tillægges lige stor vægt.

Alle skriftlige hjælpemidler og godkendt lommeregner må anvendes. Det er ikke

Forelæsningsslides samt øvelsesvejledninger er til rådighed som

Eksamenslokalet må ikke forlades de sidste 30 minutter af eksamen.

25% 1) Nedbrydningen af glycogen aktiveres ved høj AMP koncentration i

I) Angiv om cellens energistatus er høj eller lav, når nedbrydningen

II) Angiv hvilket enzym i glycogenolysen (glycogen til glucose-6-P),

45% 3) Redegør for hvordan iltforbruget i isolerede og koblede mitokondrier

I alle tre situationer kan det antages at de nævnte stoffer er tilstede i

(1/(1+99))* (1/(1+9))(1/10) (1/10)* (1/10) * (1/10) = 1/10.000.000 = 10-7