Anaerobe

processer

Anaerobe

processer

er processer, der foregr uden tilfrsel af ilt.

er processer, der foregr uden tilfrsel af ilt.

De anaerobe processer leverer hovedparten af energien ved maksimale prstationer, der varer under 2 minutter. De frigiver energi meget hurtigere end de aerobe processer (figur 5.1), og de anaerobe processer benyttes derfor isr, nr vi skal bevge os eksplosivt og kraftfuldt. Evnen til at udfre anaerobe processer var vigtig i kampen for vore forfdres overlevelse. Evnen til at udfre en spurt under jagt, kamp eller flugt kunne vre et sprgsmlom liveller dd. Derfor har mennesket udviklet evnen til at udfre anaerobe processer. I dag hvor vi ikke lngere lever i naturen er evnen til at spurte ikke livsndvendig. Men blandt dyrene i naturen er evnen til at udfre anaerobe processer stadig et sprgsmlom liveller dd. Antilopen p den afrikanske savarme overlever kun, hvis den kan spurte fra lven. MAKSIMAL HASTIGHED FORATP-DANNELSE (mmol ATP/kgrnuskeltrvgt/sek)

Figur 5.1. Maksimale hastigheder for dannelse af ATP ved anaerobe og aerobe processer. Efter Michalsik og Bangsbo.

12
11

10 9
8 7 6

5 4 3 2

ANAEROB ANAEROB AEROB Kulhydrat KP Kulhydrat

AEROB Fedt

KP-SPALTNING
Nr kroppens muskler arbejder, foregr det ved spaltning af ATP til ADP og P, hvorved der frigives energi. Bde aerobe og anaerobe pro-

cesser har til forml at gendanne

ATP ud fra ADP og P. Den proces,

der hurtigst kan gendanne ATP i musklerne, er spaltning af kreatinphosphat. Kreatinphosphat er et protein, hvortil der er bundet en phosphatgruppe. Ved spaltning deles kreatinphosphat i kreatin og phosphat:

KP-7K+P kreatinphosphat -7 kreatin + phosphat med ADP, hvorved der

Den fraspaltede phosphat gendannes ATP: ADP + KP -7 K + ATP

gr i forbindelse

For hvert KP der spaltes, dannes der alts et ATP-molekyle. Denne proces foregr lynhurtigt, men til gengld er lageret af KP i musklerne ikke srligt stort. Lageret er ved maksimalt arbejde opbrugt efter cirka 6 sekunder. Der findes ogs fra starten et lille lager af ATP i musklerne, men det er kun stort nok til 1 sekunds arbejde. De to phosphatspaltende processer kan derfor kun skaffe energi til musklerne i sammenlagt 7 sekunder.

GLYKOLYSE

Allerede nemlig C6H1Z06, druesyre,

efter f sekunder trder en anden anaerob proces i kraft, glykolysen. Ved glykolysen spaltes glukosemolekylet der indeholder seks kulstofatomer til to molekyler pyroder hver indeholder tre kulstofatomer. hvis der ikke er ilt

Glykolysen

er en

Pyrodruesyren omdannes videre til mlkesyre, til stede. Glykolysen producerer samtidig ATP:

anaerob proces, hvor glukose spaltes til pyredruesyre, som omdannes til mlkesyre. Der produceres 2 ATP.

C6H1z6 + Z ADP + ZP -7 Z CH3CHOHCOOH + Z ATP Glukose + Z ADP + ZP -7 mlkesyre + Z ATP

Mlkesyren

fraspalter

en hydrogenion -7 CH3CHOHCOO-

og bliver tillaktat: + H+

CH3CHOHCOOH mlkesyre

-7 laktat + hydrogen ion

Glukosen, der spaltes ved glykolyse, stammer fra glykogen, der ligger lagret i muskelfiberen. Ved muskelarbejde, der kun varer et par sekunder eller derunder, fx et kuglestd eller basketballspillerens afst, er det spaltningen af ATP og kreatinphosphat, der leverer hovedparten af energien. Forskerne har mlt energiomstningen under maksimalt arbejde af henholdsvis 6 og 30 sekunders arbejde (figur 5.2). Mlingerne viser, at allerede ved 6 sekunders arbejde leverer glykolysen nsten SO% af energien. Ved 30 sekunders arbejde stiger glykolysens andel til 65 %. Glykolysen spiller alts en rolle under 100-meter-sprint, fr stigende betydning under 200-metersprint, mens den har altafgrende betydning p 400-meter-Ibet. Under 400-meter-Ib, som eliteudvere lber p ca. 45 sekunder, spiller de aerobe processer ogs en rolle. De aerobe processer begynder nu at levere energi til arbejdet. Deres andel er ca. 20-25 % af energien. De aerobe processer fr en strre og strre betydning, jo lngere tid musklerne skal arbejde. P 800~meter-Ibet leverer de aerobe og anaerobe processer cirka SO% hver.
Figur 5.2. Maksimale hastigheder for dannelse af ATP ved ATP-spaltning, KPspaltning og glykolyse under henholdsvis 6 og 30 sekunders sprint p cykel.

:;<,12
IlJ
Vl

~10

'22
E

cn2:

~]
::l 6
4 2 O 6 sek. arbejde 30 sek. arbejde

.Q E cncn

w~
Cc...

Wf<t:

P figur 5.3 kan du se sammenhngen mellem en prstations varighed og det procentvise energiforbrug fra aerobe og anaerobe processer.

Det procentvise energiforbrug fra anaerobe og aerobe processer

100 90 80 70 60 50 40 30
20

Figur 5.3. Det procentvise bidrag fra anaerobe og aerobe processer under lbekonkurrencer afforskellig varighed. Der er tale om gennemsnitsvrdier for mandlige elitelebete.

10 O O 5 10 306090
sekunder

10

30
minutter

60

120

Varighed (sek./min) Lbedistance Varighed anaerobe processer 6-8 10-15 20-25 40-50 60-65 70-75 80-85 90-95 98-99

100 m 200 m 400 m 800 m 1500 m 3000 m 5000 m 10000 m Marathon

lOsek. 20 sek. 45 sek. 1 min 45 sek. 3 min 30 sek. 7 min 30 sek. 13 min 27 min 130 min

92-94 85-90 75-80 50-60 35-40 25-30 15-20 5-10 1-2