Emilie, Julie & Mia, 3.

s
Biologi A

Biologi eksamensopgaver - Genteknologi

_______________________________________________________________

Restriktionsanalyse af plasmider

a) Hvordan virker restriktionsenzymer?

Restriktionsenzymer er en type enzym, som klipper DNA-molekyler over, hvor der er
en bestemt rækkefølge af baser. Restriktionsenzymer udvindes fra bakterier, og
enzymerne har den funktion i bakteriecellerne er at registrere fremmed DNA, som
virusser indsætter i bakterierne og dermed klipper det fremmede DNA over. Derved
fremkommer der to ender, som har hver sin enkeltstrengede sekvens med baser, der er
komplementære til hinanden. Disse uparrede ender kan derfor binde sig til andre
enkeltstrengede basesekvenser med samme baserækkefølge.

b) Analyser og forklar resultaterne vist i figur 2.

Forstår ikke

c) Hvilke DNA-stykker ville dannes, hvis man havde klippet med Pst I?
På Figur 1 kan man se at Pst 1 klipper plasmid pBR 322, ved basepar nummer 3600 ca.
Fordi at Pst I kun klipper i plasmid pBR 322 en gang vil DNA strengen blive dannet med
4361 basepar, som altså svarer til det samme antal basepar som i pBR 322. Man kan ved
siden af se at Pst 1 klipper i plasmid pC 508 to steder: ved basepar 4800 ca, og ved
basepar 6700 ca. Ved at Pst 1 klipper i plasmidet 2 gange vil der altså blive dannet to
forskellige DNA strenge. Den ene med 1900 basepar, da man siger 6700-4800. Og den
anden vil være med 5400 basepar, da man her siger 7300-1900.
Emilie, Julie & Mia, 3.s
Biologi A

Antisense-medicin
a) Forklar kort, hvordan et protein normalt syntetiseres.
Protein dannes ved proteinsyntesen i cellerne. Syntesen er cellernes oversættelse ud
fra genetiske kode i arvematerialet DNA og vha. proteinsyntiserede molekyler RNA
til protein. Protein syntesen foregår i to trin: transkription og translation.
- Ved transkription binder RNA sig til DNA’ets promotorer og aflæser herefter
genets baserækkefølge og omskriver DNA-sekvensen til en RNA-sekvens.
RNA er altså en kopi af DNA’et, men med den forskel, at RNA kun har tre ud
af fire baser, der er den samme som DNA. Ved transkriptions dannes en
enkeltstrenget mRNA.streng ud fra genområdet, dvs. den er komplementær til
genet. mRNA indeholder basen uracil istedte for thymin. Inden mRNA-
strengen bevæger sig ud af cellekernen fraklippes den ikke-kodede del af
strengen, kaldet introns, og den tilbageværende streng kaldes exon.
- Dernæst starter tranlationen, hvor mRNA-strengen bevæger sig ud i
cytoplasmaet, hvor ribosomerne bider sig og aflæser mRNA-strengen. Nu skal
mRNA-strengen oversættes til en bestemt rækkefølge af aminosyrer i et
polipeptid. Hver triplet af tre baser AUG på mRNA-strengen koder for en
konkret aminosyre. Disse baser bindes løbende sammen til en peptidstreng,
som til sidst frigøres fra ribosomet, og translationen afsluttes.

b) Forklar på baggrund af figur 1, hvilken mulig virkning antisense-molekyler kan fa

for proteinsyntesen.
Antisense-medicin er komplementær til en bestemt base mRNA-streng, som kan
stoppe produktionen af de defekte proteiner i det syge gen. Det skyldes, at antisense-
medicins molekyler binder sig til mRNAet og laver et dobbetlstrenget RNA-
molekyle, og den kan ikke bindes til et robosom og tranlateres til et protein. På den
måde mindskes produktionen af det skadelige gen, da proteinsyntesen forhindres i at
fuldføres, så det defekte protein ikke bliver dannet.

c) Giv en mulig forklaring på fordelene ved at anvende antisense-medicin frem for fx

genterapi.
Ved antisense-medicin tilfører man RNA, der er komplementært til det skadelige
mRNA ved indtagelse eller indsprøjtning. Her giver man kroppen præcis den mængde
medicin der er nødvendigt, for at hæmme i at blive translateret. Ved genterapi
Emilie, Julie & Mia, 3.s
Biologi A

indsætter man et funktionelt gen i hver celle for at kurere en sygdom. Det er et stort
arbejde og meget tidskrævende. Derudover kan man risikere, at genet indsættes
forkert i arvematerialet, hvilket kan give problemer med cellernes selvregulering.
Antisense-medicin er altså en mere sikker måde fremfor genterapi.