Professional Documents
Culture Documents
CSI - Find Gerningsmanden
CSI - Find Gerningsmanden
Formål
At finde gerningsmanden ved hjælp af PCR og en STR/VNTR-analyse.
Baggrund
Når man skal lave en retsgenetisk undersøgelse for at kunne fastslå hvem der er gerningsmand fra et
gerningsted hvor man har fundet DNA laver man det man kalder ne ”DNA profil”. Når man skal DNA
profilere har man ofte en meget lille DNA prøve, som man ønsker at profilere. Derfor kan man lave PCR for
at få mere DNA. Den del af DNA’et der typisk undersøges her, er nogle områder, hvor den samme sekvens
gentages forskellige antal gange (læs mere om VNTR nedenfor). Dette anvendes generelt fordi, der er mere
variation i VNTR-områder fra person til person, end der er i gener. I virkelige cases undersøges typisk
minimum 13 forskellige områder i genomet og dette forøger sandsynligheden for et definitivt match. Da
DNA-områderne har forskellige længder (pga. gentagelserne) kan de adskilles og analyseres ved en DNA
gelelektroforese. Resultatet af denne bruges i retten til at sandsynliggøre hvem der er gerningsmanden.
Områderne med de gentagede sekvenser kaldes på engelsk og i dansk genetisk fagsprog en gentaget
sekvens - et repeat - og de områder af kerne-DNA, hvor der forekommer en sådan variation af et antal
gentagelser betegnes VNTR områder (variable
number of tandem repeats) dvs. et varierende antal
gentagne sekvenser lige efter hinanden. Et givent
VNTR-område på et bestemt kromosom vil således
have en bestemt længde, der afhænger af, hvor
mange basepar, der er i den gentagede sekvens og
hvor mange gentagelser der er tale om. Ved en
DNA-profilanalyse bestemmer man længderne af et
antal forskellige VNTR-områder vha. PCR. De senere
år har man opdaget eksistensen af et meget stort
antal VNTR-områder med kun 2-4 basepar per
gentaget sekvens og hvor der er 5 til 15 gentagelser.
Det er nogle af disse såkaldte STR-områder (short
tandem repeats) der undersøges i nutidens
1
1u Bioteknologi A Se på DNA
Baseret på Edvo-kit 130
avancerede retsgenetiske DNA-profilanalyser. Ved at undersøge flere forskellige VNTR'er eller STR'er fra det
samme individ opnår efterforskerne en unik DNA-profil for det pågældende individ, der er ulig nogen anden
persons (undtagen for identiske tvillinger).
https://youtu.be/9bEAJYnVVBA
Fremgangsmåde (flowchart)
I vores forsøg er trin 1, 2 og 3 udført. Dvs. DNAet er oprenset og PCR reaktionen der amplificerer ét bestemt
VNTR område (polymorphic region) er udført. I skal dernæst køre gelelektroforesen og analysere resutatet.
Biologica
l Stain
Treat to release
DNA
Perform PCR to
amplify specific
polymorphic
regions
Figure 1:
Comparison of a crime scene DNA
fingerprint with those of two
suspects.
2
1u Bioteknologi A Se på DNA
Baseret på Edvo-kit 130
LAB 2 - Gelektroforese
Materialer (fælles)
Elektroforesekar + strømforsyning
Buffer (1xTAE)
Agarose geler (0,8 % i 1xTAE buffer)
Fremgangsmåde
1. Placere gelen i elektroforesekarret og fyld med buffer.
2. Overfør 35 µL fra hvert rør til brøndene i gelen. HUSK at skifte pipettespids mellem alle prøver
Rækkefølge
1 A DNA standard markør:DNA-stykker af kendt størrelse
3
1u Bioteknologi A Se på DNA
Baseret på Edvo-kit 130
4. Tænd strømforsyningen på 150V, sæt timeren 30 minutter, tjek ind i mellem at den farven ikke
løber ud af gelen (så skal elektroforesen stoppes så prøverne ikke løber ud). Farven skal gerne have
bevæget sig mindst 3 cm fra brøndene før elektroforesen stoppes.
Farvning af gel
DNA er farveløst og kan derfor ikke ses med det blotte øje, og derfor er det nødvendigt at farve DNA’et i
gelen, før resultaterne kan analyseres. Der findes mange forskellige metoder og nedenfor beskrives nogle
af dem.
4
1u Bioteknologi A Se på DNA
Baseret på Edvo-kit 130
2. Lad farven virke i 4-24 timer. Ryst let undervejs, hvis det
er muligt
Resultater
Efterbehandling
Numrene på DNA markøren indikerer hvor mange basepar DNA stykkerne indeholder
3. Forklar teorien om STR-områder, hvorfor er disse områder gode at anvende? Diskuter og vurder
hvorfor at forskellige mennesker typisk får forskellige båndmønstre i DNA-profiler.
5
1u Bioteknologi A Se på DNA
Baseret på Edvo-kit 130
4. Hvordan kan man gøre metoden mere sikker end den profil vi har lavet her?
-
Bruge flere steder fra DNAet
Efterbehandling - fortsat
For at have noget at sammenligne med, kørte vi en prøve, der indeholder bånd af kendte længder kaldet en
"standard". Ved at måle afstanden, som hver af disse bånd har migreret kan vi lave en graf, også kaldet en
"standard-kurve”, som viser sammenhængen mellem migrationslængde og DNA størrelse. Denne kan
derefter bruges til at bestemme størrelsen af ukendte DNA molekyler.
1. Mål afstanden tilbagelagt af hvert standard DNA-fragment fra den nedre kant af prøvebrønden til
den nedre ende af hvert bånd. Notér afstanden i millimeter). Gentag dette for hvert DNA-fragment
i standarden.
2. Undersøg den matematiske sammenhæng mellem migrationslængde (på x-aksen) og DNA længden
(på y-aksen)
6
1u Bioteknologi A Se på DNA
Baseret på Edvo-kit 130
4. Mål migrationsafstandene for hvert af fragmenterne i prøven fra gerningsstedet på samme måde
som du målte standardbåndene.
5. Bestem længden af DNA stykkerne fra prøven fra gerningsstedet vha. standardkurven (anvend
forskriften for standardkurven bestemt i punkt 4)