DNA-teknologi: Derfor genåbner politiet de store drabssager 11.03.2020 14.

40

Jobannoncer
Danmarks førende videnskabsmedie For skoler Nyhedsbrev Podcast Om Videnskab.dk

Krop & Sundhed Kultur & Samfund Naturvidenskab Teknologi & Innovation

DNA-teknologi: Derfor genåbner

politiet de store drabssager
Udviklingen inden for DNA-teknologi har betydet, at politiet nu kan
genåbne opklarede drabssager. Vi ser nærmere på teknologien, der
overraskende nok langt fra er ny.

DNA består af to strenge. Det er dem, der udgør en slags spiral, og det er dem, der bliver skilt
ad, når retsgenetikerne kopierer en DNA-sekvens. (Tegning: Jerome Walker)

Niels Ebdrup

Journalist
file:///Users/ErikMac/Documents/DNA-teknologi:%20Derfor%20genåbner%20politiet%20de%20store%20drabssager.html Side 1 af 6
DNA-teknologi: Derfor genåbner politiet de store drabssager 11.03.2020 14.40

Journalist

16 november 2012 KRIMIN ALITE T G EN E TIK

Efter pinsekarnevalet i København i 1990 blev den 18-årige Anne Stine Geisler fundet mishandlet og
dræbt i en kælder. Den ukendte drabsmand stadig på fri fod – og det samme gælder
gerningsmændene bag andre af de seneste årtiers mest bestialske mord.

Nu har politiet har netop meddelt, at de genoptager mange af de gamle sager. De har nemlig fået
bedre teknikker til at forbinde sæd- eller blod-spor med en mulig gerningsmand.

Men utroligt nok er der faktisk intet nyt i politiets teknologi. Retsgenetikerne bruger er den samme
metode, som de har brugt siden 1998.

»Vi har bare fået forbedret og ra!neret metoderne. Vi er blevet bedre til at få intakt DNA ud af
vores spor. Derudover er vi blevet bedre til at kopiere DNA’et, så vi kan få en mere sikker pro"l,«
siger Bo Thisted Simonsen, Viceafdelingsleder ved Afdeling for Retsgenetik, Københavns Universitet.

Mord opklares via DNA-kopier

Hvis politiet "nder et par jeans på et mordsted, bliver de sendt til retsgenetikerne. De kan nemlig
tjekke dem for biologiske spor. Genetikerne går bukserne efter og "nder måske en plet, som viser
sig at være noget blod.

Hvis ikke cellerne i blodpletten er for ødelagte eller forurenede, kan laboratoriefolkene hive DNA-
sekvenser ud af dem. Lykkedes det, kan de gennemføre en såkaldt PCR – ’Polymerase chain
reaction’.

Under de 2-3 timer, en PCR tager, kopierer laboranterne DNA-sekvensen #ere hundrede millioner
gange. Med de mange kopier bliver det nemlig lettere at "nde længden på den mikroskopiske DNA-
sekvens.

DNA-sekvens er som et fingeraftryk

Politiet vil gerne kende længden på en DNA-sekvens fra
morderen, fordi det er lige så godt bevismateriale som et
"ngeraftryk.

Længden på DNA-sekvenser varierer nemlig fra person

til person. Så hvis sekvens-længden fra et gerningssted
matcher længden hos en mistænkt, er der meget stor
sandsynlighed for, at politiet har fanget forbryderen.

Det kan ofte betale sig at gå i gang med

Sådan kopierer man DNA at lede igen. Udviklingen inden for

I løbet af de seneste år er retsgenetikerne blevet meget DNA-teknologien gør, at politiet kan

file:///Users/ErikMac/Documents/DNA-teknologi:%20Derfor%20genåbner%20politiet%20de%20store%20drabssager.html Side 2 af 6
DNA-teknologi: Derfor genåbner politiet de store drabssager 11.03.2020 14.40

I løbet af de seneste år er retsgenetikerne blevet meget DNA-teknologien gør, at politiet kan

bedre til at kopiere DNA-sekvensen under PCR- tage gamle sager op igen. (Foto:
processen. Processen foregår ved, at Colourbox)

DNA’et bliver placeret i en væske, som laboranterne

varmer op til omkring 95 grader. Som mange sikkert ved, består DNA af to ’strenge’. De skiller
sig fra hinanden, når DNA’et bliver varmet op.

Så ligger der to DNA-strenge i væsken – og de kan faktisk blive til to DNA-sekvenser. Det kræver
bare, at man giver dem de rette byggematerialer og den rette temperatur. Byggematerialerne
såkaldte korte primer-sekvenser – bliver tilsat væsken. Når de møder en løsreven DNA-streng
ved en temperatur på først 60 og siden 72 grader, sætter de sig fast på strengen og skaber en
tilsvarende DNA-streng.

På den måde skaber laboranterne to identiske DNA-sekvenser ved hjælp af én.

For hver gang processen bliver gentaget, opstår #ere og #ere kopier af DNA-sekvensen. Til sidst er
der mange millioner. Rutinemæssigt

»Så har vi en mængde af DNA, der er tilstrækkelig til, at vi kan måle på den,« siger Bo Thisted
Simonsen.

Længden på DNA-sekvenser skal måles

Længden på de mange kopier af DNA-sekvensen skal nu måles. Til det bruger laboranterne et tyndt
glasrør fyldt med en gel, der kan føre strøm – metoden hedder Elektroforese.

Under glasrøret placerer retsgenetikerne de mange millioner identiske DNA-sekvenser. Over røret
skaber man et elektrisk felt, der ’trækker’ sekvenserne op igennem gelen i røret. Sekvenserne er
omkring 4 eller 5 basepar lange – det svarer til omkring 15 Å (et Å er 10 i −10. m.)

»Korte stykker DNA vil have let ved at komme igennem.

Længere stykker vil bevæge sig langsommere. Det er lidt
som børn på en legeplads, der rucher igennem rør. De
ryger hurtigt igennem. Men voksne, der er større, går det
langsommere for,« fortæller Bo Thisted Simonsen.

Laboranterne regner længden på DNA-sekvenserne ud

ved at måle, hvor lang tid det tager for dem at komme
igennem røret. Et ’Variable Number Tandem Repeat’
(forkortet VNTR) er et sted i et genom,

Amagermanden er årsag til nyt hvor en kort nukleotidsekvens er

file:///Users/ErikMac/Documents/DNA-teknologi:%20Derfor%20genåbner%20politiet%20de%20store%20drabssager.html Side 3 af 6
DNA-teknologi: Derfor genåbner politiet de store drabssager 11.03.2020 14.40

Amagermanden er årsag til nyt hvor en kort nukleotidsekvens er

organiseret som en tandemgentagelse.
DNA-fokus Disse kan findes på mange
kromosomer, og viser ofte variationer i
Når først politiet kender dna-pro"len fra sporet, er det
længden mellem enkeltpersoner. Her
let at sammenligne den med dna-pro"len hos de
er det variationer i VNTR længder hos
mistænkte i sagen.
seks individer. (Foto: PaleWhaleGail)
»Så kan vi udregne sandsynligheden for, at få dna-
pro"len fra sporet, hvis det stammer fra den mistænkte,
i stedet for fra en tilfældig anden person. Hvis der er et match, vil denne sandsynlighed ofte være
meget høj,« siger Bo Thisted Simonsen.

Han undrer sig over, at det lige præcis er nu, pressen #yder over med historier om de gamle mord.
Der er nemlig ikke umiddelbart sket noget stort nybrud i brugen af PCR-teknikken.

»Vi har i samarbejde med mange andre retsgenetikere for"net metoderne igennem mange år. Og
det tror jeg faktisk vil fortsætte. Ringer du til mig om fem år, i 2017, vil jeg sikkert sige, at vi nu får
noget ud af materialet, som vi ikke kunne få i 2012,« siger Bo Thisted Simonsen.

Retsgenetikeren gætter på, at politiet tager de gamle sager op nu, fordi Københavns Politi for nylig
havde succes med at fælde morderen ’Amagermanden’ via gamle DNA-spor.

Tilmeld dig Videnskab.dk's nye, gratis nyhedsbrev

om krop & sundhed
Email
Tilmeld

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Findes der en kur mod gråt hå…
Tjek
Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og
sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af

Videnskab.dk's Center for Faglig
Formidling med samme journalistiske
arbejdsgange, som bliver anvendt på
Videnskab.dk.

file:///Users/ErikMac/Documents/DNA-teknologi:%20Derfor%20genåbner%20politiet%20de%20store%20drabssager.html Side 4 af 6