POUL PRENTS® OG POUL VAGN JENSEN Cellebiologi Cellens organisation Oem AAO Ree aCellebiologi Cellens organisation og lesprocesser © 2000 Poul Prenta og Poul Vagn Jensen og G-E.C.Gads Forlag. Aktieselskabet af 1994, Kobenhavn Alle rettigheder forbeholdes, Ingen del af denne bog ma gengives, lagres i et sogesystem eller transmitreres i nogen form eller med dler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet pa plade eller bind, overfart til data~ tilladelse. banker eller pi anden mide, uden forlagets skrif Enhver kopiering fra denne bog mi kun ske efter regleme i lov om ophavsret af 14, juni 1995 med se- Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser: Forlagsredaktion: Ole Jorg “Typografi: Axel Surland og Ole Jorgensen Omslagsfoto: Endothelceller optaget med 100 x forstorrelse ved brug af fluorescens og dobbelt ic farsteprisen ved Nikon International Small World itman Road, Melville, NY 11747, www.nikonusa.con eksponering af Jakob Zbaeren. Billedet vand Competition i 1998. Nikon Inc., 1300 Walt W Omslag: Axel Surland. ‘olgende figurer er venligst stillet til ridighed: Figur 3.9, 3.10 og 3.L1 er hhy, Tafel 47, 48 og i, Ultrastruktur der Siugetierzelle, Springer 1976. Figur 5.7 er fra H. Fernindez-Moran etal, J. Cell Biol. 22, 63-100, 1964. Figur 8.5 er fra J. R. Paulson and U. K. Laemmli, The structure of histone-depleted Metaphase Chromosomes, Cell 12, 817-828, 1977. Figur 8.7 er fra K. J. Pienta and D. S. Cofiley, A Structural Analysis of the Role of the Nuclear matrix and DNA loops in the Organization of the Nucleus and Chromosome, J. Cell Sci. Suppl. 1, 123, 1984. De ovrige figure elektron Beth Beyerholm, Figure! 46 i R. V. Krst lavet af forfatterne 0 mikrografier elle: Skerift: Jenson Prepress: Narayana Press, Gplling “Tiyk: Narayana Press, Gylling Indbinding: D.L. Cléments Efif, Kastrup Gads Forlag tilstraxber en miljavenlig produktion. Denne bog er trykt p§ 100 g Aretic Volume med vegetabilske trykfarver. Overtrakket er matkacheret Overskydende papir og pap er genbr ISBN 87-12-03136-4 1. udgave, 1. oplag 2000 Gads Forlag Vimmelskaftet 32 1161 Kobenhavn K THE 3 8 Fax: 33 11.08 00 www.gads-forlag.dk mail: sekr@gads- lag.dkYONING. 3 + CELLENS FUNKTIONELLE OF 98 3.6. CYTOSKELETTET - CYTOPLASMATISK) ter, og miske ogst i andre fedtoplagrende celles, er lipiddraben omgivet af en “kurv” af iberprote= inet (intermediere filamenter), der muligvis har en stottefunktion (vist pa figur 6.29). Hos celler ‘med mange driber af oplagringslipid findes mekanismer, phospholipidbekledning eller seli- ge proteiner, der modvirker at driberne flyder sammen pa grund af overfladespending, Lipiddraber er pr. masseenhed et langt mere oncentreret energidepot end glycogen, dels pi grund af lavere oxidationsgrad, dels ford draben ikke indeholder vand. Mange fugle og insekter med stor rekkevidde under flyyning har derfor overvejende fedtdepoter i stedet for glycogen, og har udvildet serlige mekanismer for hurtig mobi- lisering, transport og forbranding af oplagrings- lipidet. ektivisering af lipidoplagring og lipidmobi- lisering hos hvirveldyr har medfort udvikling af specialiserede vv, bestiende af de foromtalte fedtceller eller lipocyter. Disse danner store ansamlinger, rige pi blodkar, i bindeveevet. En saerig form for fedeveev er det skalde“brune fedt- vv", huis farve skyldes store mangder af mito- chondrier. Funktion af dette vv er atudvikle var- me (termogenese). En nzrmere omtale af mek nismeme for varmedannelsen findes i afsnittet ‘om mitochondrier (afsnit 5.7). (gsi hos hvirvellose dyr kan der optraede ser- lige vaveller organer, der akkurulerer fed, fcks. det sikaldte fedtlegeme (engelst: fat body) hos insekter. Som anfort findesfedtet her som et antal rmindve driber: 3.6. Cytoskelettet - cytoplasmatiske filamenter Nasten alle celler har i grundplasma forskellige typer fiberformede proteinaggregater eller fil enter, der under ét betegnes cytskeletet. Ud fra form, diameter og biokemi er der identificeret CELLEBIOLOGI fem meget forskellige fibertyper, hvoraf de tre vigtigste er mikrotubul, aktinflamenter og inter- mediere flamenter, Cyroskelettet bide etablerer og opretholder den givne celles form og interne organelfordeling og er derfor, ligesom compart- mentaliseringen og membranspecialiseringen, en forudsetning for dannelsen af komplekse,flercel- Jede organismer. Intracellulere fiberproteiner angler hos alle prokaryoter: Filamenterne i grundplasma giver dette mu- lighed for at skifte mellem “gel” og “sol” egen- skaber. Polymerisering af filamentproteiner be- virker at grundplasma antager en mere geléagtig tilstand, en gel. Graden af gelering afhenger af fodsat er grundplasma mangden af filamenter. Alydende nir filamenterne er depolymeriserede. Graden af gel-tilstand er siledes afhangig af oncentrationen af fiberproteiner og reguleres ved polymerisering-depolymerisering af disse. Grundplasmas sol-gel karakter kan andres pi reget kort tid, okalt eller over det meste af cel- Jen, De fleste celler har indenfor plasmamembra- let gel-zone nen en mere eller mindre veludv aller cortex, der overvejende skyldes aktinfila- menter. Alle filamenttyper har skeletfunktion, men inikrotubuli og aktinfilamenter er desuden an- searlige for transport af makromolckyler og orga~ neller samt for cellens formandringer. De for skellige flament-systemers fysiske og biokemiske egenskaber samt deres roller i cellen eri disse ar genstand for intens forskning. Mikrotubuli er ansvarlige for cellens indre organisation, dvs. fastholdelse og transport af organcller i cellen og udgor bevegeapparatet i Gilier og flageller (“fimrehi"), Aktinfilamenter ex ansvarlige for formforandringer af cellen, herun- der muskelbevegelse og amoboid bevegelse. Intermedizre filamenter fener forst og fremmest tilat give cellen styrke mod mekanisk pivirkning udefra3.6. CYTOSKELETTET = CYTOPLASMATISKE FILAMENTER © Mikrotubuli og mikrotubulus- associerede proteiner Mikrotubuli findes i alle eukaryote celler. De er nadvendige ved transport af organeller og vesik- ler i cellen, (“mikrotubulus-afhengig transport”) og er derfor swtlig prominente i de lange ner- veudlobere, axoner (axonal transport: afsnit 6.1). Mikcotubuli medvirker ved fastholdelse af cellens form, og udgor stotte- og bevegesystemet, acone- amet, icilier og flageller (afsnit 6,2), Ved deres kon- takter til diverse organeller, herunder rER og SER, sikrer de cellens indre organisation, Mikro- tubuli er endvidere essentielle for kromosom- bevagelsen ved celledeling (mitose og meiose, kapitel 10), hvor de indgér i det mitotiske apparat. Forskellige former for mikrotubuli indgir des- uden i de sikaldte centrioler, der er vasentlige for a i cellens nelsen og organisationen af mikrotubuli, bide crfase og under celledelingen. Cen- ntlige for dannelsen og fanktionen af cilier. Centrioler og cilier omeales trioler er desuden ves detaljeret i kapitel 6. En mikrotubulus er en relative stiv protein- cylinder, med en ydre diameter pi 20-25 nm og enlengde pa adskillige um eller endog mm (iaxo- net), Veggen er opbygget af subunits, bestiende af to forskellige proteines, a- og B-tubulin, Den enkelte subunit ersiledes en hetero-dimér. Tubu- linerne er evolutionzert meget konservative pro- teiner, dvs. de er nesten identiske mbt. moleky! masse og aminosyresekvens i alle eukaryote orga- nismer, det vere sig dyr eller planter Mikrotubuli er dynamiske strukturer, der ns ojeblikkelige opbygges og nedbrydes efter behov. Der er siledes en styret halance mellem frie tubulinproteiner og mikrotubuli. Feks. ned: brydes alle de cytoplasmatiske mikrotubuli ved overgangen til celledelingen, mitosen, og de fri- givne dimerer indgir i dannelsen af mikrotubuli i det mitotishe apparat. Ved afslutningen af mito- sen nedbrydes det mitotiske apparat og cytoplas- matiske mikrotubuli opbygges igen (figur 3.23) Polymeriseringen af tubulin dimerer til mikro- tubuli sker ikke silfeldigt, men starter i tilknyt- ning til organiserende centre (mikrotubulus- organiserende centre, MTOC), der oftest inde- holder et centriolepar. De fleste celler har et MTOC med et centriolepar (tlsammen kalde centrosomet) beliggende nar kernen, En mikro- tubulus vokser som en helix ved nedkeggelse af én subunit ad gangen, Heterodimér-opbygningen (..aB-o8...) medforer at mikrotubulus strukturen er polariseret, med basis eller minus-ende i MTOC og vackstpunke eller plus-ende fieks. ud ‘mod plasmamembranen. Centrioler er relative korte, cylinderformede strukturer opbygget af ni mikrotubulus tripletter i krans. Centrioler forekommer ogsi som basalle- _gemer (Figur 6.5), der ligger i basis af cilier og fla- geller og bla. er nodvendige for dannelse af axo- nemet i cilietelle flagellen. Hos nogle organismer er basallegemet forbundet med en tverstribet proteinfiber, cifieraden (figur 3.24), his formal antagelig er at fordele trekket over en storre del af cellen. Til mikrotubuli er knyttet et betydeligt antal meget forskellige hojmolekylere proteiner, der under é betegnes mikrotubulus-associrede pro- teiner (MAP’er). Disse MAP’er er i modsetning til cubuliner ikke konservative og mange er endog vewsspecifikke, hvilket viser at de har stor betyd- ning for den specialiserede celles evn til at udfo- re sine fysiologiske funktioner. En del MAP’er er “motorproteiner” (afsnit 6.1). De binder sig til organeller og andre vesiller og kan under ATP forbrug “vandre” hen ad en mikrotubulus, hvor ved de trackker vesiklen med sig. Denne eytoplas matiske transport er sarlig tydelig i sekretoriske celler og i nerveaxoner (“axonal transport”) Polatiseringen af mikrotubulus nodvendiggor to typer mikrotubulus-motorer for at transport kan ske i begge retinger. Motor-proteiner af CELLEBIOLOGI ONINOASEO BT1INOILINAS SNATIaD 993 + CELLENS FUNKTIONELLE OPBYGNING 3.6. CYTOSKELETTET ~ CYTOPLASMATISKE FILAMENTER Figur 3.23, Kernehystret omgivet og sttet af en “kurv” af intermedizere flamenter; ind mod kernecom- pariment slatet af kernelamina. Gverst centrosom med et centriolepar, hvorfra udskéler mikrotubul. IF intermedizere filamenter; L kernelamina; MT mikrotubuli dynein type beveeger sig mod minus-enden af einer af kinesin mikrotubulus, mens. mote type beva sker ved hjelp af en serlig dynein, cilie-dynein, den forst fundne og beskreyne mikrotubulus- motor. er sig mod plus-enden, Cilieslaget CELLEBIOLOG! Aktinfilamenter (mikrofilamenter) menter findes i alle eukaryote celler. onmikroskopisk benzevnes de ofte “mikrafi- lamenter”,idet de er tyndere (5 de ellers undertiden kan nm), end inter- medivere filamenter, son forveksles med. Afhengigt af celletypen og den3.6. CYTOSKELETTET = CYTOPLASMATISKE FILAMENTER © 3 ae LSE Figur 3.24, Udsnit af en tormepitheloverflade fra en regnorm. Tarmepithelcellerne har béde ciier cortere). Fra clieres basis fortsoter taorstibede cleradder dybt ned i cellen. (lange) og mikrowill Forstarrelse ca. 8.500 x aktivitet hvori de indgir, danner aktinfilamenter hoje organiserede strukrurer (feks. i warstribede muskelceller, bundter, eller diffuse netverk. Ak- tinfilamenter er ligesom en mikrotubuli polarise- rede og vokser i plus-enden, men i modsetning til rikrotubuli kreves ikke et organiserende center, og aktinflamenter nedbrydes overvejende i minus-enden. Der findes flere yper nart beslaeg- tede aktiner, hver type specialiseret til en serlig form for bevaggefunktion. Tkke desto mindre er aktiner evolutionzrt konservative, med store lig- heder fra organisme til organisme, og endog fra CELLEBIOLOGI ONINOAGdO AT1aNOLLINA SNATIAD| 3 + CELLENS FUNKTIONELLE OPBYGNII CYTOSKELETTET = CYTOPLASMATISKE FILAMENTER dyr tl planter. Til aktin er knyttet en selig klas- se af motorproteiner, myosiner afsnit 6. Da aktin mikrofilamentet er polariseret kan myosin-moto- en kun bevege sig i én retning hen ad aktinfila- rmentet, fra minus- mod plus-enden. T werstribede muskeleeller og hjertemuskel- celler danner aktinfilamenterne store, nesten kerystallinsk ordnede fibre, der alternerer med fiberbundter af myosin. Disse fibersystemer ud~ fylder det meste af cellens indre, Ved vandringen, “diding” af myosin-filamenterne pi aktinflamen- terme forkortes det samlede fibersystem, hvorved cellen kontraheres, I glatte muskelceller er aktin- bundterne lasere, mere spredte og overvejende placeret ud mod cellens overflade. Muskelbeve- sgelse er detaljeret beskrevet i afsnit 6.5, Ide fleste ikke-muskelceller ligger aktinfilamenterne ho- vedsagelig i det ydre grundplasma mod plasma- membranen, hvor de ofte danner en gel-zone eller cortex og i vid udstrakning er forankret til plasmamembranen via serlige proteiner. Bevae~ gelsesmekenismer for ikke-muskeleeller er be- skrevet i afsnit 64 Der findes et stort antal forskellige aktinbin- dende proteiner, og interaktioner mellem disse og aktinfilamenter samt mellem aktinfilamenter og myosin-motorer er ansvarlige for de forskellige former for cellebevegelse (kapitel 6). Mest sand~ synligt er forankring af aktinflamenter til plasma- membranen et fallestrak ved de forskellige for- ier for bevagelse i ikke-muskelceller. I tarmepi- theleeller er aktinflamenterne feks, forankret til toppen af mikrovillus, og myosin er forankret til den laterale membran af mikrovillus. Interaktio- nen mellem membranforankrede aktinfilamenter og myosin har en serlig rolle ved celledelingen, mitosen. Denne afsluttes med en deling af cyto- plasma, gtokinese, bvor cellen “snares” midt over ved gradvis kontraktion af et wkvatorialt bind af plasmamembran-forankrede aktin ilamenter. cetuesl Intermedizere filamenter Intermediere filamenter er omkring 10 nm i dia- meter. De er siledes “intermediere” mellem mikrotubuli (20-25 nm) og aktin “mikrofilamen- ter” (ca. 6 nm). Intermedizre filamenter danner reblignende strukturer, oftest med et bolget (“kurviliness”) forlob. Opbygningen af intermediere filamenter minder noget om opbygningen af kollagenfibre (uden at de dog er beslegtede) og filamenterne har en tilsvarende trekstyrke. Den mekaniske styrke af cellen skyldes derfor forst og fremmest de intermediare filamenter. Det er her interes sant at planteceller, hvis mekaniske styrke opmis ved hjalp af celleveggen, helt mangler intermedi- sere flamenter, Filamenterne er serlig tetliggen- de ombring kernen (figur 6.28), hvorved meka- niske trekpivirkninger ledes uden om denne. I nogle celletyper nedbrydes de intermediere fila- menter helt ved overgangen til mitosen, i andre celletyper kun delvis. Der forhornede pladeepithel (overhuden) er et godt eksempel pa udnyttelsen af de intermedisere filamenters mekaniske styrke, Fothorningen (keratiniseringen) skyldes, at overhudscellemne fyldes mere og mere op med intermediere fila~ menter (her cytokeratiner) og til slut dor. De dode celler danner en meget effekti fysisk ~ og kemisk - barriere, der ganske overvejende skyldes, cytokeratinfilamenterne Ud fra biokemiske, immunologiske og geneti- ske undersogelser inddeles intermedisere filamen- teri 6 Klasser af nat beslegtede proteiner: 1. Cytokeratiner i epitheliale caller. 2, Vimentin i bindeveevets celler. 3. Desmin i muskelceller. 4, Gilia-filamenter i glia- og ependymceller. 5. Neurafilementeri nerveceller. 6. Kernelaminer.3.6. CYTOSKELETTET ~ CYTOPLASMATISKE FILAMENTER © Filamenttyperne 1-5 findes i grundplasma, mens 6, kernelaminerne, danner den fibrose belegning, gue en af kernehylstre kemelamina, pi indersi 3.12 og 3.23). Kernelamineme sikrer derved, sammen med det tette netveerk af intermediare filamenter uden om kernen, at denne og dens kro- ckaniske pavirkninger. mosomer beskyttes mod n sr desuden kromosome Kernelaminerne binde ender, telomererne, hvorved kromosomerne sik res mod at filtres ubjelpeligt indi hinanden under dleres spiralisering og despiralisering i forbindelse med kernedelingen (afsnit 83 og 10.5) smelaminerne kan de enkelteklas ter ikke ultrastrukte Bortsetfra ser af intermedizere filam relt skelnes fra hinanden med mindre de dannes serlige aggregater. Cytokeratiner i epithelceller danner feks. ronofilament bundter i tlknytning til se afsnit 14.6). Intermedizere filamen hinanden ved anven desmasomer ter kan imidlertid skelnes delse af immunhistokemi. Cytokeratinerne findes imindst 19 subtyper, kemnelaminerne i3 subtyper, mens hver af de ovrige Klassertilsyneladende kun udgores af én typ Som angivet indeholder forskellige cele-, eller snarere vaestyper forskellige Klasser afintermedi- kun én Klasse og type af are filamenter. Hvorf intermedizere eytoplasmafilamenter ikke er til- strakkelig er endna uklart: cELLEBIOLOG! ONINDAREO B113NOLLINAY SNATIID + 103