UfR ONLINE U.2016B.

343

U.2016B.343
Strafferet 24.1 og 24.5

Bedrageri i den digitale virkelighed

Af lektor, ph.d. Lasse Lund Madsen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet
I denne artikel analyseres straffelovens 279 a om databedrageri
over for den almindelige bedrageribestemmelse i 279 og tyveri-
bestemmelsen i 276. Dommen U 2014.1688 V (TfK 2014.515)
gennemgs, bl.a. i lyset af efterflgende tiltale- og retspraksis, lige-
som sammenhngen med straffelovens 301 belyses. Dernst
opridses nogle eksempler p typiske smsager om databedrageri,
og der reflekteres over nogle af de udfordringer, politi og anklage-
myndighed str overfor. Afslutningsvis belyses den tidsmssige
udstrkning for medvirken til databedrageri, herunder om det har
betydning, at 279 a har fremrykket fuldbyrdelsesmoment.
1. Indledning
Megen berigelseskriminalitet foregr i dag bag skrmen via inter-
nettet. Det glder alt lige fra smbedragerier til strre organiserede
bedrageriske set-ups. Der har i de senere r vret en signifikant
stigning i den internetbaserede kriminalitet. Den ofte hrte pstand
om, at kriminaliteten er faldende, er en sandhed med en meget
markant modifikation. Sledes er antallet af databedragerier man-
gedoblet i nyere tid.1 Det synes at vre en rimelig antagelse, at der
ganske enkelt er sket det, at en del kriminalitet er flyttet fra den
fysiske til den virtuelle verden.2
Juridisk har udviklingen for alvor aktualiseret brugen af databed-
rageribestemmelsen i straffelovens 279 a. Det har vist sig, at an-
klagemyndigheden, navnlig frem til dommen U 2014.1688 V, an-
lagde en indskrnkende fortolkning af bestemmelsen, der i en r-
rkke gjorde, at 279 a ikke blev benyttet i det omfang, krimina-
litetsbilledet rent faktisk tilsagde. Denne fortolkning har i hj grad
vret traditionsbunden og har formentlig sammenhng med, at
bestemmelsen fra teoretisk hold ikke er blevet dyrket i nvnevr-
digt omfang siden Vagn Greves Edb-strafferet fra 1986.3
2. Straffelovens 279 a indhold og baggrund
Straffelovens 279 a om databedrageri blev indsat ved lov nr. 229
af 6. juni 1985 med ikrafttrden pr. 1. januar 1986. Med tanke p
den nrmest eksplosive digitale udvikling, der har fundet sted siden
ikke mindst med udbredelsen af internettet synes loven at vre
udtryk for en sjlden set rettidig omhu fra lovgivers side.4
Loven hviler p Straffelovrdets betnkning om datakriminalitet
(nr. 1032/1985). Det anfres i forordet, at man endnu ikke var stdt
p egentlige hjemmelsproblemer, men at en rkke sager om data-
kriminalitet, der var under behandling hos politiet eller anklagemyn-
digheden, havde givet anledning til offentlig omtale og diskus-
sion.5 Justitsministeriet fandt det derfor hensigtsmssigt at f en
samlet vurdering af, om de gldende regler var tilfredsstillende
udformet med henblik p datakriminalitet, idet der kunne vre en
vis tvivl herom, bl.a. i forhold til straffelovens berigelsesforbrydel-
ser.
344
Betnkningen forholder sig til en rkke formodede typesituationer
af datakriminalitet, herunder ulovligt indblik i og videregivelse af
data, beskadigelse af data og ulovlig brug af dataanlg samt data-
teknik som middel til berigelsesforbrydelser. Det er betnkningens
behandling af bedrageri i dataforhold, der er emnet for denne artikel.
Denne problemstilling behandles nrmere i betnkningens kap.
6. Som begrundelse for at indfre en srlig bestemmelse om data-
bedrageri anfrer Straffelovrdet:6
Udenfor 279 om bedrageri falder alle tilflde, hvor en forretningsmssig
arbejdsgang er i den grad automatiseret, at der ikke i forlbet optrder en en-
keltperson, der handler p grundlag af de urigtige dataoplysninger.

1 I 2013 blev der p landsplan anmeldt 2.421 databedragerier. I 2014 var tallet 5.628, mens det i 2015 var steget til 15.399. Se nrmere
https://www.politi.dk/da/servicemenu/statistik/CentraleNoegletal/
En del af stigningen fra 2014-2015 kan forklares med, at Rigspolitiet nu registrerer uberettigede hvninger i pengeautomat som databedrageri og
ikke tyveri. Men det er den almindelige antagelse, at kriminaliteten p dette omrde svel som p omrdet for konomisk kriminalitet er steget
markant. Generelt er anmeldelsestallet for konomisk kriminalitet sledes nsten tredoblet p 5 r i perioden 2010-2015 (fra 16.262 til 43.217 an-
meldelser). Se i vrigt Lene Wacher Lentz i Juristen nr. 1, 2016, ad note 5 og 6.
2 I bet. nr. 1417/2002 (delbetnkning VIII om IT-kriminalitet Brydensholt-udvalget), pkt. 2.1, s. 21/s. 22, defineres IT-kriminalitet bredt som
vedrrende kriminalitet, hvor en handlings strafbarhed eller strafvrdighed pvirkes af, at den har berring med informationsteknologi enten
derved, at handlingen er udfrt ved hjlp af informationsteknologi (herefter IT), eller sledes at den retter sig mod et informationsteknologisk system
(herefter IT-system). (Noget uhensigtsmssigt er der forskel i opstningen af papirudgaven og on line-versionen af bet. 1417/2002. For god ordens
skyld er sidehenvisninger til begge medtaget. Henvisningen til papirudgaven er som her anfrt frst.) I denne artikel er den frstnvnte kriminalitet-
stype i fokus; og mere specifikt bedragerier eller bedragerilignende forhold, der udfres ved hjlp af IT, typisk via internettet. Terminologisk anvendes
i artiklen betegnelserne IT-kriminalitet, EDB-kriminalitet etc.
3 Vagn Greve: Edb-strafferet, 2. rev. udg. (1986) (herefter Edb-strafferet). Det skal dog nvnes, at Mads Bryde Andersen i bogen IT-retten, 2. udg.
(2005) har en samlet behandling af IT-kriminalitet (bogens kap. 17), herunder databedrageribestemmelsen, jf. s. 741 f., og at Lene Wacher Lentz
behandler nogle processuelle problemstillinger i relation til databedragerier i Juristen nr. 1, 2016, s. 3 ff.
4 Danmark anses almindeligvis for at have vret frste land til at indfre generelle regler om datakriminalitet, sml. Mads Bryde Andersen i Revisor-
bladet, nr. 1, 1991, s. 22-29, der dog samtidig fremhver, at regler om computer crime p davrende tidspunkt var indfrt i visse delstater i USA.
Se ogs Bent Carlsen og Michael Elmer i Juristen, 1986, s. 295 ff. (s. 297).
5 Bet. nr. 1032/1985, s. 5. Der var jensynligt bl.a. tale om den skaldte Viggo-sag, jf. Bent Carlsen og Michael Elmer i Juristen, 1986, s. 295 ff.
(s. 297).
6 Ibid. s. 47.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S side 1
UfR ONLINE U.2016B.343

Det er sledes manglen p den handlingsbestemmende svigagtige
vildledelse af en (fysisk) person, der gjorde det ndvendigt at ind-
fre straffelovens 279 a.7 Straffelovrdets forslag til udformning
af databedrageribestemmelsen svarer prcist til indholdet af bestem-
melsen i dag. Ordlyden i 279 a er slydende:
For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding retsstridigt ndrer, tilfjer eller sletter oplysninger eller
programmer til elektronisk databehandling eller i vrigt retsstridigt sger at
pvirke resultatet af sdan databehandling.
Den brede formulering af 279 a, der srligt for s vidt angr 2.
led tillige m betegnes som noget ubestemt,8 er bde bestemmelsens
styrke og svaghed: Styrke, fordi bestemmelsen blev formuleret s
tilpas bredt, at den har vret egnet til at rumme den digitale revo-
lutionering, som samfundet har underget de sidste 20-30 r.
Svaghed, fordi dens lidt ubestemmelige afgrnsning i et vist omfang
har vret med til at gre den uhndterbar for retslivets aktrer; i
frste rkke i form af politiet og anklagemyndigheden. Det har
muligvis spillet ind, at jurister ofte er et traditionsbundet folkefrd.
Gamle vaner og mder at tnke p forgr ikke s let. Som det vil
blive belyst nedenfor, holdt anklagemyndigheden i vidt omfang
fast i kendte bestemmelser, navnlig tyveribestemmelsen.
2.1. Nrmere om afgrnsningen over for den alminde-
lige bedrageribestemmelse i 279
Straffelovrdets ovenfor citerede begrundelse for at indfre en
srlig bestemmelse om databedrageri kan isoleret set opfattes
derhen, at kun retsstridigt misbrug af rent maskinelle/automatiserede
processer vil vre databedrageri.9 Hvis der med andre ord blot p
et eller andet tidspunkt i forlbet optrder en fysisk person, der
foranlediges til at foretage en tabsforvoldende handling som flge
af datamisbruget, skal forholdet subsumeres under den almindelige
bedrageribestemmelse. En sdan fortolkning vil imidlertid efterlade
et meget lille anvendelsesomrde for databedrageribestemmelsen,
idet der i langt de fleste tilflde fr eller siden vil indg en
menneskelig aktivitet i forlbet. S firkantet skal betnkningen
nppe heller forsts. I betnkningen er det sledes videre anfrt:10
I klasse med de her nvnte tilflde m formentlig sttes tilflde, hvor der
ganske vist er en person, der handler i tillid til oplysninger fra et dataanlg,
men hvor den pgldende - typisk som flge af sin underordnede stilling - ikke
kan siges at udve nogen reel prvelse af oplysningernes rigtighed. Dette kan
f.eks. understreges af en almindelig instruks til ham om, at han skal udbetale
penge eller udlevere varer i overensstemmelse med de oplysninger, der frem-
kommer p en terminalskrm eller en udskrift af dataoplysninger. Grnsen for
anvendelsen af 279 i tilflde af den nvnte art kan nppe angives helt sikkert;
den kan bl.a. bero p den pgldendes stilling, f.eks. om den, der aflser data-
oplysninger, er lagerforvalter eller chauffr, hovedkasserer eller assistent p
kassererkontoret.
Udgangspunktet for vurderingen br vre, om processen primrt
er automatiseret. Det vil glde for de fleste handler via internetbu-
tikker i dag. At der i sagens natur afslutningsvis vil vre en person,
der finder varerne frem, og sender disse afsted til bestilleren, br
ikke ndre herp.11 Men man br nok samtidig gre sig klart, at
en fuldstndig sikker og entydig grnsedragning mellem 279
og 279 a ikke altid er mulig at faststte.12 Grnserne vil under-
tiden vre flydende, og det vil i visse situationer nrme sig en
slags hjemmelsmssig smagssag, om man foretrkker den ene
bestemmelse frem for den anden.13 Det vil heller ikke have nogen
retlig betydning; ej heller for strafudmlingen. Derimod kommer
retsanvendelsen p afveje, hvis man subsumerer under tyveribe-
stemmelsen, jf. nrmere herom nedenfor under pkt. 3.
345
2.2. Srligt om fuldbyrdelsestidspunktet
Det er vrd at bemrke, at 279 a er udformet med fremrykket
fuldbyrdelsesmoment.14 Sdanne straffebestemmelser er formuleret,
s de objektivt set fuldbyrdes tidsmssigt, fr det tilsigtede krimi-
nelle forml er opnet. Grnsen mellem forsgsstadiet og den
fuldbyrdede forbrydelse rykkes dermed frem i tid. Som konsekvens
heraf indskrnkes omrdet for den straffrie tilbagetrden fra forsg
efter straffelovens 22 tilsvarende.
Hvor den klassiske bedrageribestemmelse frst fuldbyrdes ved
selve formuetabet, eller ved en vsentlig risiko herfor,15 fuldbyrdes
279 a allerede, for s vidt angr bestemmelsens 1. led, nr ger-
ningsmanden med vinding for je ndrer, tilfjer eller sletter op-
lysninger; mens 2. led fuldbyrdes ved selve pvirkningen af data-
behandlingen. Tidsmssigt fuldbyrdes databedrageri sledes typisk
fr bedrageri. Som begrundelse herfor anfres i betnkningen:16
For s vidt angr handlinger, der har virkning gennem et automatisk virkende
dataanlg, m det efter straffelovrdets opfattelse anses for ndvendigt at
faststte et tidligere fuldbyrdelsesmoment, idet det vil kunne vre vanskeligt
og i nogle tilflde ligefrem umuligt at fremskaffe nrmere oplysninger om,
hvorvidt og i givet fald hvornr den databehandling har fundet sted, i hvilken
den ndrede oplysning m.v. er blevet anvendt.
Rsonnementet for fremrykket fuldbyrdelsesmoment er vanskeligt
at flge og har muligvis sammenhng med datidens teknologiske
udviklingsstadie.17 Det er jo den databaserede (maskinelle) svig,
der frer til et formuetab, og som begrunder kriminaliseringen af
databedrageri. Typisk vil det retsstridige misbrug, der har frt til
et formuetab, afstte elektroniske spor, der i hvert fald i dag

7 Selvom databedrageribestemmelsen direkte er placeret som tillg til den almindelige bedrageribestemmelse i straffelovens 279, skal 279 a
imidlertid ogs i et vist omfang ses som et supplement til 278 (underslb) og 280 (mandatsvig), jf. herved bet. nr. 1032/1985, s. 9 f. og s. 51 ff.
8 Sml. Greve: Edb-strafferet, s. 67, hvor det om bestemmelsens 2. led anfres, at det indeholder en generel og temmelig ubestemt udvidelse af 1ste
led, og samme i Kommenteret straffelov, Speciel del, 10. omarb. udg., s. 546. Det er fremgr af forordet til Kommenteret straffelov, Speciel del, at
Vagn Greve har kommenteret 237-283.
9 Bet. 1032/1985, s. 47 (se ovenfor ad note 6).
10 Bet. nr. 1032/1985, s. 47 f.
11 Sml. herved Waaben/Langsted: Strafferettens specielle del, 6. rev. udg. (2014), s. 162.
12 Sml. Greve: Edb-strafferet, 2. udg. (1986), s. 71 ff.
13 Se i vrigt nedenfor pkt. 6 vedrrende nogle eksempler p typer af bedrageri og databedrageri.
14 Se i vrigt om brugen af bl.a. dette begreb Toftegaard Nielsen i U 1990B.329 (332) og Waaben i U 1990B.437.
15 Se om risiko for formuetab Kommenteret straffelov, Speciel del, 10. omarb. udg., s. 508; og srligt for s vidt angr bedrageri s. 539 og s. 543.
16 Bet. nr. 1032/1985, s. 82.
17 Sml. herved Waaben/Langsted: Strafferettens specielle del, 6. rev. udg. (2014), s. 162, hvor det er anfrt, at fuldbyrdelsesmomentet ligger tidligere
end efter 279, idet man har forudset vanskeligheder ved at fastsl njagtigt, hvorvidt eller hvornr indgreb og databehandling kan siges at have
frt til fuldbyrdet vinding og tab.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S side 2
UfR ONLINE
ofte lader sig tidsfste relativt prcist.18 Og under alle omstndig-
heder skal sammenkoblingen mellem et retsstridigt datamisbrug
og et givet formuetab afdkkes. Fuldbyrdelsen kunne derfor ogs
for s vidt angr databedrageri have vret fikseret til formuetabet
eller risikoen herfor. Det fremrykkede fuldbyrdelsesmoment aktu-
aliserer imidlertid sprgsmlet om den tidsmssige udstrkning
af omrdet for strafbar medvirken. Se nrmere nedenfor under pkt.
7.
Det er i vrigt ikke altid, at anklagemyndigheden holder sig det fremrykkede
fuldbyrdelsestidspunkt for je. I TfK 2015.590 V19 var der f.eks. rejst tiltale
for medvirken til forsg p databedrageri (ad sagens forhold 14 b). Gernings-
mndene havde ved hjlp af skaldt skimmingudstyr bl.a. kopieret 105 beta-
lingskort, som blev sendt til ukendte medgerningsmnd i USA, der herefter
forsgte at hve penge i forskellige pengeautomater i New York. Nr hvnin-
gerne mislykkedes, var det antageligt, fordi de pgldende kort var blevet
sprret. Der er imidlertid ikke tvivl om, at forholdene var fuldbyrdet allerede
ved selve indtastningen i automaten, uanset det nskede belb rent faktisk ikke
blev udbetalt.
3. Databedrageri ( 279 a) contra tyveri ( 276)
Om afgrnsningen mellem 279 a og 276 anfres i bet.
1032/1985:20
Man kan diskutere, om der kan tnkes en borttagelse af fremmede ting, der
ikke realiseres ved gerningsmandens eller andres fysiske handlinger, men p
en mere automatisk virkende mde gennem posteringer eller afgivelse af andre
instruktioner via et dataanlg. I de fleste af de tilflde, hvor der p denne mde
sges opnet en vinding med et tilsvarende tab for en anden, vil det efter straf-
felovrdets opfattelse vre bestemmelserne om bedrageri og mandatsvig, der
kommer i betragtning, og der vil senere blive nvnt eksempler, som hrer
hjemme i denne sammenhng. Der kunne muligvis tnkes at blive statueret
tyveri i tilflde, hvor en person opnr udbetaling af penge i en bank med et
EDB-styret pengeudbetalingssystem, idet han i maskinen anvender et falsk
hvekort. Tilfldet har en vis lighed med det fra den fr-elektroniske tid
kendte forhold, at en person tilegner sig varer fra en automat ved at indkaste
en falsk mnt eller et mntformet metalstykke. Dette anses som tyveri, idet
udlsning af automatens mekanik er et middel til at borttage varer. (mine udh.)
I Kommenteret straffelov anfrer Vagn Greve under kommentaren
til 279 a flgende:21
Derimod er det stadig det retteste at anvende tyveribestemmelsen p personer,
som ved uberettiget brug af andres betalingskort fr benzin p en automatisk
tank eller penge i en automat (jf. Greve: Edb-strafferet s. 70 f., smh. U 2001.1980
H og TfK 2009.48 ). (min udh.)
Som det fremgr af den citerede passus, fremsatte Greve allerede
i sin monografi Edb-strafferet fra 1986 et tilsvarende synspunkt.
Der henvises her til en diskussion fra rhundredeskiftet [sic!] om,
hvorvidt det var bedrageri eller tyveri at tmme automater for varer
ved hjlp af
346
indkastede blyknapper, metalskiver osv.22 Vgten blev her lagt p
den egenmgtige bedmmelse og dermed tyveribestemmelsen
ud fra en tankegang om, at det for den retlige bedmmelse er li-
18 Se f.eks. tiltalen i TfK 2015.653 V, hvor de enkelte hvninger er specificeret ud p minuttal. Dommen en endvidere omtalt nedenfor under pkt. 5.
19 Yderligere omtalt under pkt. 5.
20 Bet. nr. 1032/1985, s. 32.
21 Jf. Kommenteret straffelov, 10. omarbejdede udg., s. 545.
22 Greve: Edb-strafferet, s. 70. Det m i vrigt antages, at det er samme diskussion, som ligger til grund for betnkningens lignende bemrkninger.
23 Ibid. ad eksempel 50.
24 Bet. nr. 1032/1985, s. 32.
25 Se f.eks. UfR 2000.1881/1 , om totalt forfalskede hvekort. Der ville i dag antageligt vre blevet rejst tiltale efter straffelovens 301. Se om
denne bestemmelse nrmere nedenfor under pkt. 4.
26 Derimod indeholder bet. nr. 1417/2002, s. 88 ff./s. 99 ff. en rkke overvejelser vedrrende henholdsvis falske og gte betalingskort. Se endvidere
LFF nr. 55 af 5.11.2003, pkt. 3.2.2. Disse overvejelser er dog ikke relateret til den her omhandlede problemstilling vedrrende tyveri contra databed-
rageri.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S
U.2016B.343
gegyldigt, om automaten bnes ved hjlp af et brkjern eller en
vrdils metalskive. Greve henviser dernst ganske kortfattet til
en Vestre Landsrets dom fra 1984, der ans kb med et stjlet k-
bekort til en tankstation for tyveri. Om denne dom burde det imid-
lertid nok have vret bemrket, at den er fra fr indfrelsen af
databedrageribestemmelsen.23
Der er, ikke overraskende, en lige linje fra Greves Edb-strafferet
til det lignende synspunkt fremsat af Greve selv i Kommenteret
straffelov. Det er imidlertid vrd at hfte sig ved, at Greve jen-
synligt udvider anvendelsesomrdet for tyveribestemmelsen i for-
hold til det, som betnkningen umiddelbart lgger op til. Med en
lidt spjs analogi med et tilvirket metalstykke bner betnkningen
alene forsigtigt op for, at der muligvis kan statueres tyveri ved
brug af et falsk hvekort.
Der synes for det frste ikke at vre tvivl om, at Straffelovrdet
lagde op til, at anvendelsesomrdet for tyveribestemmelsen skulle
vre begrnset i dataforhold. Rdet anfrer sledes:24
Man m formentlig konkludere, at kravet om borttagelse af en fremmed rrlig
ting i 276 giver tyveribestemmelsen et meget mindre anvendelsesomrde i
dataforhold end bestemmelserne om brugstyveri, bedrageri og mandatsvig. Der
ses ikke at vre noget behov for ved lovndring at udvide tyveribestemmelsens
omrde med henblik p dataforhold.
For det andet er denne undtagelse specifikt knyttet til brugen af
et falsk hvekort. De situationer, der i praksis er bedmt som
tyveri, vedrrer imidlertid typisk retsstridig misbrug af gte hve-
kort, der er blevet stjlet. Ved falske hvekort har gerningsmndene
derimod ofte haft held til f.eks. under brug af skimmingudstyr
at kopiere kortoplysningerne og herefter generere falske betalings-
kort.25 Alternativt vil kortoplysningerne p forskellig vis blot blive
misbrugt, uden det herved er ndvendigt at udforme falske hve-
kort, hvortil kortoplysningerne overfres.
Det er uklart, hvor stor vgt Straffelovrdet i det hele taget har
nsket at tillgge disse forskelle mellem gte og falske hvekort.
Men det kan konstateres, at sondringen hverken i den juridiske te-
ori eller i anklagemyndighedens tiltalepraksis er blevet tillagt nogen
betydning. Misbrug af hvekort i pengeautomater er sledes i det
hele blevet anset som tyveri.26
Den omstndighed, at Greve i Kommenteret straffelov ligefrem
anfrer, at det er det retteste at anse uberettigede hvninger i
automat for tyveri, m antages ogs at have spillet ind i tiltaleprak-
sis. Det har givet synspunktet en srlig autoritet. Fra min tid i an-
klagemyndigheden er jeg bekendt med, at Kommenteret straffelov
for de fleste anklagere er det ledende opslagsvrk, nr det kommer
til afklaring af strafferetlige problemstillinger. Den ovenfor citerede
passus herfra har derfor nok medvirket til, at anklagemyndigheden
frem til dommen U 2014.1688 V i overvejende grad fastholdt, at
misbrug af betalings- og hvekort typisk er omfattet af straffelovens
276 om tyveri. Den mdende anklager i sagen U 2014.1688 V
henviste netop til Kommenteret straffelov og anfrte dertil, at
sprgsmlet var afklaret i retspraksis.
side 3
UfR ONLINE U.2016B.343

3.1. Tiltalepraksis contra retspraksis
Dette sidste synspunkt er jeg stdt p i andre sammenhnge.
Synspunktet hviler imidlertid p en fejlslutning, der er funderet i,
at en del jurister ikke gr sig tilstrkkeligt klart, at der er forskel
p tiltale- og retspraksis.27 Det er derfor ikke retvisende at pst,
at den hidtidige tiltalepraksis er fastlagt i retspraksis. Der har alene
vret rejst tiltale for tyveri, og domstolene har derfor kun taget
stilling hertil. S vidt ses er U 2014.1688 V den frste dom, hvor
subsumptionssprgsmlet ( 276 contra 279 a) har vret gjort
til genstand for en nrmere prvelse. Sledes blev subsumptions-
sprgsmlet ikke prvet i de i Kommenteret straffelov anfrte
domme. Ydermere er hjesteretsdommen (U 2001.1980/2 H) ikke
velvalgt i den her omhandlede sammenhng, idet sagen angik drab
p en tidligere samlever, og for Hjesteret vedrrte den alene
sprgsmlet, om udgangspunktet for strafudmlingen i disse sager
skulle vre 10 eller 12 rs fngsel.28
Den eventuelle indvending, at domstolene har brugt 276 i de omtalte sager,
kan ikke tillgges nvnevrdig betydning. Nr det ikke gres gldende, at den, der disponerer over et kredittkort eller debetkort som tilhrer
276 ikke er rette hjemmel, vil domstolene helt typisk ikke af egen drift g
nrmere ind i dette sprgsml, nr dog sagens parter er enige om, at forholdet
er
347
kriminelt. For en forsvarer er vrdien af et anbringende om, at tiltalte ikke er
tyv, men derimod databedrager, i vrigt nok ogs til at overse.
Den anden dom i Kommenteret straffelov, TfK 2009.48 , er et
arketypisk eksempel p anklagemyndighedens (hidtidige) tiltale-
rejsning efter 276. Her havde tiltalte frst afluret forurettedes
kode, derp stjal han kortet for s at misbruge det under anvendelse
af rette kode i en hveautomat. Tiltalerejsningen efter 276 har
her en vis sttte i betnkningen, ligesom ogs pragmatiske hensyn
kan tale for at benytte tyveribestemmelsen. Det kriminelle forlb
begyndte med et tyveri af selve hvekortet, og selvom der efterfl-
gende isoleret set blev beget et databedrageri i forbindelse med
den retsstridige benyttelse af hvekortet i en automat, har en del
anklagere nok anset det for hensigtsmssigt at betragte forlbet
under t og dermed samlet henfre det under tyveribestemmelsen.
Skal de to strafbare forhold sls sammen, synes det imidlertid
mere oplagt samlet at henfre forholdene under 279 a, idet det
er her tyngden i den kriminelle gerning ligger. For s vidt er det
indledende tyveri af hvekortet blot et middel til at opn selve
mlet, nemlig den efterflgende retsstridige hvning af kontanter.
Betragtninger funderet i lex specialis-grundstningen taler ligeledes
for at anvende 279 a, eftersom bestemmelsen blev indfrt for at
sikre en klar hjemmel ved bedragerier, hvor der ikke umiddelbart
fandt en menneskelige vildledning sted.
Tyveri af et checkhfte med efterflgende misbrug er traditionelt blevet anset
bde for tyveri og bedrageri/dokumentfalsk. Det er pfaldende, at en tilsvarende
todeling ikke vandt indpas for s vidt angr tyveri af hvekort med efterflgende
misbrug heraf.
3.2. Nogle bemrkninger om svensk og norsk ret
Netop lex specialis-betragtninger slog igennem i svensk ret og
frte med indfrelsen af stk. 2 i 9:1 Brottsbalken (BrB) om databed-
rageri i 198629 til, at automatmissbruk, der tidligere var blevet
bedmt som stldbrott (tyveri), fremover skulle betragtes som
databedrageri. I kommentaren til BrB er det anfrt, at [s]dana
fall br numera bedmas enligt 9:1 andra stycket BrB, da denne
bestmmelse har karaktren av en specialregulering.30
I norsk ret har uberettigede hvninger i pengeautomat derimod
vret bedmt som tyveri. Begrundelsen herfor er i et lex specialis-
perspektiv vanskelig at forst. I den betnkning, der ligger til grund
for den norske databedrageribestemmelse (NOU 1985: 31), anfres
blot, at sdan har forholdet hidtil vret bedmt, og sdan br det
derfor ogs vre fremover, selvom forholdet tillige vil vre dkket
af den nye bestemmelse om databedrageri.31 Med ikrafttrden
19.6.2009 blev der imidlertid indfjet en tilfjelse til beskrivelsen
af databedrageri. Det blev prciseret, at databedrageri ogs omfatter
en annen. Trods denne prcisering fastholdes det i Ot.prp. nr. 22
(2008-2009) s. 464, anden spalte, at Misbruk av bankkort til direk-
te uttak, skal derimot som i dag straffes som tyveri, jf. Ot.prp. nr.
35 (1986-87) side 26. Med s klare lovforarbejder er der nppe
tvivl om, at uberettigede hvninger direkte fra en hveautomat
fortsat skal bedmmes som tyveri efter norsk ret.32
3.3. Srligt om dommen U 2014.1688 V
Dommen i U 2014.1688 V33 angik en rkke personer, der var in-
volveret i at oprette firmaer, hvorefter de via aftaler med Nets fik
leveret dankortterminaler. Under brug af bde stjlne dankort samt
dankort stillet til rdighed til formlet blev der overfrt meget store
belb. Det kom under sagen frem, at det netop var teknisk muligt
at overfre belb p op til 999.999,99 kr. ad gangen. Via Nets s-
kaldte nationale clearing blev belbene trukket fra de benyttede
korts tilhrende konti og overfrt til det pgldende firmas konto,
hvorfra belbene nsten umiddelbart efter blev kanaliseret videre
til andre konti, inden de blev hvet og i visse tilflde omsat til kb
af guld. Der var sledes tale om et strre og velorganiseret kriminelt
set-up, hvor der blev spekuleret i, at Nets umiddelbart indestr for
overfrslerne over for de pgldende forretninger, og hvor der vil
vre et tidsmssigt vindue, inden de misbrugte korts pengeinsti-
tutter opdager forholdet og fr reageret herp.
Det var sledes meget klart svagheder i den databaserede hndte-
ring af det danske penge- og kreditsystem, som blev udnyttet p
retsstridig vis. Alts umiddelbart et klart eksempel p databedrageri.
Anklagemyndigheden havde da ogs for byretten rejst tiltale efter
279 a og fet dom i overensstemmelse hermed.
Frst i forbindelse med hovedforhandlingen for landsretten pro-
blematiserede anklagemyndigheden af egen drift pludselig
subsumptionen og nedlagde en subsidir pstand om tyveri efter
straffelovens 276. Ydermere
348

27 Se ogs Lund Madsen: Strafbar medvirken i erhvervsforhold, s. 34 f.; og samme i U 2009B.183 (ad note 46).
28 Resultatet blev under dissens (3-2) 10 rs fngsel, hvilket Hjesteret ndrede til 12 rs fngsel i U 2010.119 H.
29 SFS 1986:123.
30 Brottsbalken En kommentar, kap. 1-12 ved Lena Holmqvist m.fl. (Supplement 4, januari 2014), BrB 9.1, s. 30. Se i vrigt Greve: Edb-strafferet,
s. 70 (in petit).
31 NOU 1985: 31, s. 33: Straffelovrdet antar at subsumsjon under tyveriparagrafen fremdeles vil vre det naturlige ved manipulasjoner som direkte
overfrer besittelsen av penger eller andre ting til gjerningsmannen, selv om gjerningsbeskrivelsen i 270 nr. 2 i og for seg ogs dekker slike tilfelle.
32 Sml. Matningsdal: Norsk Spesiell strafferett, 2. utg. (2016), s. 440.
33 Det bemrkes, at jeg deltog i pdmmelsen af sagen som konstitueret dommer i Vestre Landsret.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S side 4
UfR ONLINE
tilkendegav statsadvokatens reprsentant, at byretsdommen for-
mentlig var forkert, idet tyveribestemmelsen mtte vre rette
strafhjemmel. Dermed mtte landsretten forholde sig til subsump-
tionssprgsmlet. I den centrale prmis udtalte landsretten:34
Srligt bemrkes det vedrrende sprgsmlet, om forholdet m anses for
databedrageri efter straffelovens 279 a eller tyveri efter straffelovens 276,
at uberettiget brug af et kort og en terminal til hvning som udgangspunkt er
omfattet af straffelovens 279 a, uanset om transaktionen sker on-line eller
off-line. Ved en sdan transaktion sker der pvirkning af resultatet af elektronisk
databehandling og dermed indgreb i grundlaget herfor. Derimod indebrer
denne form for datakriminalitet typisk ikke, som ved tyveri, borttagelse af en
fremmed rrlig ting, jf. Straffelovrdets betnkning om datakriminalitet nr.
1032 1985, side 30 ff. og 80 ff., og forslag til lov om ndring af straffeloven
nr. L 221, Folketingstidende 1984/85, Tillg A, spalte 4373 ff.
Det er vrd at bemrke, at landsretten med denne prmis forhol-
der sig mere generelt til afgrnsningen af 276 over for 279 a.
Det klargres sledes, at det centrale for anvendelsen af 279 a er
(retsstridig) pvirkning af og indgreb i databehandlingen.35 Det
fremhves endog, at uberettiget brug af et kort i en terminal til
hvning som udgangspunkt vil vre omfattet af 279 a. Landsret-
ten fastslr herefter, at [i] overensstemmelse hermed er det
nvnte forhold efter sin karakter omfattet af straffelovens 279 a
om databedrageri og ikke af 276 om tyveri.
Nr henses til de faktiske omstndigheder er dette domsresultat
ikke overraskende. Det er derimod overraskende, at anklagemyn-
digheden i sin tiltalepraksis valgte at holde fast i den gammelkendte
tyveribestemmelse. Denne praksis medfrte, at tyveribestemmelsen
blev tillagt en videregende og uholdbar rkkevidde. U 2014.1688
V er et eksempel p en fastgroet tiltalepraksis, der udviklede sig
til en fejlfortolkning af 279 a, idet de faktuelle omstndigheder
og det kriminelle hndelsesforlb havde meget lidt med den tradi-
tionelle og begrebsmssige forstelse af tyveribestemmelsen at
gre.
4. Om afgrnsningen over for straffelovens 301
Straffelovens 301 blev indsat ved lov nr. 352 af 19.5.2004. Be-
stemmelsen kriminaliserer forskellige former for uberettiget brug
af de kortoplysninger, der er knyttet til et betalingskort. Selve
misbruget af det fysiske betalingskort, der i sagens natur ogs vil
indbefatte kortoplysningerne, er derimod ikke omfattet af bestem-
melsen, jf. 301, stk. 3. Den uberettigede, men direkte, brug af et
stjlet kort i en automat vil derimod skulle straffes efter henholdsvis
276 og 279 a, jf. ovenfor.
Som nvnt har databedrageribestemmelsen fremrykket fuldbyr-
delsesmoment. For s vidt kan straffelovens 301 siges yderligere
at fremrykke kriminaliseringen af databedragerirelaterede forhold.
Opstning af skimmingudstyr, hvorved kortoplysningerne kopieres,
vil sledes vre et indledende stadium til et efterflgende databed-
rageri. Selve skimmingen ville derfor principielt kunne straffes
som forsg p databedrageri. Der stilles visse krav til forsttets
konkretisering som betingelse for strafansvar.36 Iden med 301
er i den sammenhng at anvise en mere sikker hjemmel, jf. herved
forarbejderne til bestemmelsen:37
34 U 2014.1688 V (s. 1698 f.).
35 Sml. Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), s. 741.
36 Jf. Mads Bryde Andersen: IT-retten, 2. udg. (2005), s. 744 f. Hvilke krav der kan stilles til forsttets konkretisering er dog usikkert, sml. i vrigt
Toftegaard Nielsen: Ansvaret, 4. udg. (2013), s. 81 ff.
37 LFF nr. 55 af 5.11.2003, pkt. 3.3.2. Se endvidere bet. 1417/2002, s. 93/s. 105.
38 Som nvnt ovenfor pkt. 2.2. in fine.
39 Som nvnt er Rigspolitiet begyndt at registrere denne type kriminalitet som databedrageri frem for som tidligere tyveri. Se ovenfor ad note 1.
40 Sml. U 2013.635 V.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S
U.2016B.343
Anvendelse af falske betalingskort vil som anfrt ovenfor under pkt. 3.1.2.
kunne vre strafbar som dokumentfalsk, bedrageri eller databedrageri, ligesom
anvendelse af andres betalingskortnumre typisk vil kunne straffes som databed-
rageri. Forud for anvendelsen vil der efter omstndighederne kunne straffes
for forsg, i det omfang der er det forndne forst. Da det efter den foreslede
bestemmelse i straffelovens 301 er en betingelse, at der er forst til uberettiget
anvendelse, bestr den udvidede strafferetlige beskyttelse i forhold til straffe-
lovens almindelige regler om forsg i, at der ses bort fra kravet om forsttets
konkretisering.
Efter baggrunden for 301 og sammenhngen med forsgsansva-
ret br der sledes ikke straffes i sammenstd mellem straffelovens
301 og forsg p overtrdelse af 279 a, jf. 21. Tiltalerejsnin-
gen og domfldelsen i TfK 2015.590 V (ad forhold 14 b) er derfor
ikke trffende. Der var med henvisning til skimmingforholdene i
sagens forhold 2, 4, 9 og 10 rejst tiltale for medvirken til forsg p
databedrageri. Det har nppe haft den store betydning for strafud-
mlingen, men et sdant sammenstd mellem 301 og forsg p
overtrdelse af 279 a br principielt ikke forekomme. Det gr
ingen forskel, at der var tale om forsg p medvirken. Imidlertid
blev det ligeledes overset, at databedrageriet beskrevet i forhold
14 b var fuldbyrdet.38 Og der er ikke noget til hinder for, at samme
gerningsmand straffes dels for overtrdelse af 301, ved eksem-
pelvis uberettiget at skaffe sig i besiddelse af betalingskortoplysnin-
ger, dels for overtrdelse af 279 a for den efterflgende retsstri-
dige udnyttelse af disse kortoplysninger (f.eks. gennem kontanthv-
ninger). Forhold 14 b i TfK 2015.590 V burde
349
derfor have vret formuleret som medvirken til (fuldbyrdet) data-
bedrageri.
5. Om nyere tiltale- og retspraksis efter U 2014.1688
V
Noget tyder p, at anklagemyndigheden i forlngelse af U
2014.1688 V er begyndt at ndre tiltalepraksis, s 279 a benyttes
nu i videre omfang, herunder ved uberettigede hvninger i pengeau-
tomater.39
I TfK 2015.443 var der rejst tiltale dels for hleri ( 290, stk.
1), dels for tyveri ved at have modtaget et stjlet Visa/Dankort og
efterflgende misbrugt dette til hvninger mv. Tiltalens udformning
var dermed for s vidt angr hvningerne i overensstemmelse med
anklagemyndighedens hidtidige tiltalepraksis. Ved hovedforhand-
lingens begyndelse nskede den mdende anklager imidlertid at
ndre tiltalen for tyveri til databedrageri med henvisning til U
2014.1688 V. Retten tog kun stilling til det processuelle sprgsml
om muligheden for en sdan berigtigelse.
Tilsvarende rejste man i TfK 2015.653 V dels tiltale for det indle-
dende tyveri af hvekortet, dels efter 279 a for det efterflgende
misbrug. I denne sag som i en rkke andre sager havde ger-
ningsmndene forud for selve korttyveriet afluret koden. At de
uberettigede hvninger efterflgende fandt sted under brug af rette
kode gr imidlertid ingen forskel for subsumtionen under 279
a.40
side 5
UfR ONLINE
TfK 2015.590 V, der er omtalt flere gange ovenfor, er et eksempel
p et lidt strre kriminelt set-up, hvor kortoplysningerne indled-
ningsvis blev fremskaffet ved opstning af skimmingudstyr,
hvorved gerningsmndene blev i stand til at kopiere kortoplysninger
og kode. Herfor var der rejst tiltale efter straffelovens 301, men
det efterflgende misbrug af kortoplysningerne til uberettigede
hvninger i pengeautomater henfrte anklagemyndigheden under
279 a.
Af en afgrelse fra Retten i Glostrup af 11. marts 201541 fremgr,
at anklagemyndigheden havde fulgt mnsteret i ovennvnte domme
og dels havde rejst tiltale for det indledende tyveri, dels for data-
bedrageri for s vidt angr de efterflgende hvninger i automater.
Noget overraskende anfrer retten imidlertid:
Forholdene 11-17 vedrrer de hvninger, som de tiltalte har foretaget efter at
have afluret pinkoderne i en butik og efter at have stjlet de pgldende perso-
ners betalingskort. De tiltalte har brugt kortene med rette kode og har derved
fet udbetalt de omhandlede pengebelb. Der er herved i modstning til de
forhold, der var under pdmmelse i U 2014.1688 V, sket borttagelse af en
fremmed rrlig ting, hvorfor forholdene findes at skulle henfres under straffe-
lovens 276.
Retten synes herved at overse, at prmissen i U 2014.1688 V
navnlig er centreret om pvirkning af resultatet af elektronisk da-
tabehandling og dermed indgreb i grundlaget herfor. Nr det i
landsrettens prmis dertil er anfrt, at der typisk ikke, som ved
tyveri, [sker] borttagelse af en fremmed rrlig ting er det udtryk
for, at databedrageri netop karakteriseres ved, at det retsstridige
misbrug i frste rkke sker ved hjlp af elektronisk databehandling.
At endemlet ogs for databedrageri ofte vil vre borttagelse af en
fremmed rrlig ting f.eks. i form af hvning af kontanter kan
ikke vre afgrende for subsumptionen. Det centrale er den rets-
stridige pvirkning af den elektroniske databehandling, der finder
sted ved selve hvningen: Gerningsmndene besviger s at sige
hveautomaten til at tro, at det er rette kortholder, der indtaster
koden og herunder anmoder om udbetaling af det nskede belb.
6. Eksempler p typer af mindre bedrageri- og data-
bedrageriforhold
Med nye fleksible og let tilgngelige betalingsformer som betaling
via internettet, Mobilepay og senest det kontaktlse Dankort, er
omstningen i dagligdagen blevet gjort betragteligt lettere for for-
brugerne og detailhandlen. Men samtidig har det ogs gjort livet
lettere for de kriminelle. Netop fordi kredit- og betalingssystemerne
skal vre let tilgngelige og hurtige at benytte, vil der nsten
uundgeligt vre svagheder, som kan udnyttes retsstridigt.
U 2014.1688 V er et eksempel p et velorganiseret databedragerisk
set-up i millionklassen, der involverede et strre persongalleri,
oprettelse af firmaer med strmnd etc. Men ogs databedrageri
til nogle f tusinde kroner kan bre nogle af de samme karakteri-
stika og kan hurtigt vise sig efterforskningsmssigt komplicerede
at udrede. Den kriminelle kreativitet er tit forblffende. Ofte ses
der selv ved belbsmssigt sm bedragerier et vld af telefoner
med isatte uregistrerede taletidskort, belb der indsttes p forskel-
lige bankkonti, varer der bestilles og sendes til pakkebokse rundt
omkring, og som afhentes af flere forskellige personer (skaldte
muldyr) etc.42
I det flgende skitseres to typiske og for s vidt ganske banale
eksempler p bedragerier via internettet. Dernst reflekteres over
41 Rettens nr. 15-1490/2015 (politiets j.nr. 0700-75574-00154-14).
42 Sml. Lene Wacher Lentz, Juristen nr. 1, 2016, s. 5.
43 Ibid. s. 4.
44 Greve: Edb-strafferet, s. 72.
45 Jf. Waaben/Langsted: Strafferettens specielle del, 6. rev. udg. (2014), s. 162.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S
U.2016B.343
nogle af de udfordringer, som denne form for kriminalitet frembyder
for ikke mindst politiet og anklagemyndigheden.
350
Svigagtigt multisalg
Et typisk scenarie vil vre oprettelse af en annonce p internetsi-
den for Den Bl Avis, hvor der averteres med salg af f.eks. en iP-
hone. Annoncen vil ofte vre knyttet til en mailadresse i et fiktivt
navn, og telefonnummeret vil vre et uregistreret taletidskort. iP-
honen slges samtidigt til flere forskellige personer boende forskel-
lige steder i landet. Kberne overfrer betalingen til en slger, som
dog ikke sender en telefon den anden vej. Dette er den moderne
internetversion af det klassiske svigagtige dobbeltsalg, og hvor in-
ternettet netop gr det muligt uden videre at mangedoble de svig-
agtige salg. Uanset at svigen foregr via internettet, vil forholdet
typisk vre omfattet af den almindelige bedrageribestemmelse.
Situationen vil nemlig ofte vre den, at der finder en korrespondan-
ce sted mellem kber og slger, hvorunder der aftales pris og for-
sendelsesvilkr. Der er alts tale om en menneskelig vildledning,
hvorunder slgeren bringer kber i den vildfarelse, at der er tale
om en reel handel. Tiltalen i disse sager formuleres ofte under brug
af vendingen, at slger var uden vilje eller evne (til at sende te-
lefonen).
Internetkb
En anden type bedrageri er kb over internettet under uberettiget
brug af andres kortoplysninger. Disse kan vre kommet gernings-
mndene i hnde p mangfoldige mder, f.eks. ved tyveri af kortet,
eller fordi oplysningerne er blevet opsnappet i forbindelse med
kortholders egen benyttelse.43 Kortholderen selv lider typisk ikke
noget tab, fordi belbet tilbagefres til dennes konto (skaldt char-
geback). Tabet ender derimod ved de virksomheder, der slger
deres varer over internettet, eller hos deres pengeinstitutter. Denne
type bedragerier er i modstning til ovennvnte helt typisk omfattet
af databedrageribestemmelsen. Den uberettigede handel indgs
umiddelbart ikke med et menneske. Der er ofte tale om en automa-
tiseret proces, hvor it-systemet genererer ordrebekrftelse mv., se
hertil bemrkningerne under pkt. 2.1. I disse sager retter den be-
svegne slger sig blot efter den handel, som vedkommendes edb-
system oplyser nu er indget. Slgeren prver ikke oplysningernes
nrmere rigtighed, men handler uden videre i tillid hertil. I samme
retning anfrer allerede Greve, at hvis den pgldende procedure
i udprget grad har karakter af en elektronisk databehandling,
fortrnges den almindelige bedrageribestemmelse.44 Tilsvarende
anfrer Waaben/Langsted, at 279 a har gjort det mindre aktuelt
at benytte 279, hvor der foreligger en kombination af datamis-
brug og en afgrende vildledelse af enkeltpersoner.45 Databedra-
geriet vil i vrigt p dette tidspunkt allerede vre fuldbyrdet.
6.1. Nogle refleksioner over hndteringen af smbed-
ragerier
I det praktiske retsliv fylder ovenstende typer af bedragerier meget.
Da de forurettede ved svigagtige multisalg typisk er spredt over
hele landet og involverer mange politikredse, kan der opst uensartet
efterforskningspraksis, f.eks. sledes at n politikreds henlgger
sager, der kunne vre medinddraget i et kompleks mod samme
gerningsmand i en anden kreds.
Som det fungerer i jeblikket finder de enkelte politikredse med
afst i bestillerens IP-adresse via internetudbyderne frem til
side 6
UfR ONLINE U.2016B.343

dennes postnummer, hvorefter sagerne sendes til den politikreds,
der huser det pgldende postnummer (den skaldte tastaturregel).
En del af problemet skyldes formentlig koordineringsproblemer
politikredsene imellem. Netop fordi it-relateret kriminalitet kan
foretages fra gerningspersonens egen stue, men samtidig implicere
forurettede fordelt over hele landet, kunne der med fordel oprettes
et centralt sted p landsplan til i frste omgang at hndtere og
kvalificere anmeldelserne.
De mange anmeldelser om smbedragerier kunne friste til at
overveje, om politiet i praksis burde prioritere anmeldelserne efter
en slags bagatelgrnse, f.eks. sledes at bedragerier p under 300
kr. uden videre blev henlagt ud fra ressourcebetragtninger. En ba-
gatelgrnse ville dog af flere rsager nppe vre en farbar vej.
For det frste er smbedragerierne som beskrevet ovenfor ved
de svigagtige multisalg ofte karakteriseret ved, at samme gernings-
mand str bag. Efterforskningen og afslringen heraf fordrer en
systematisering og udredning af de indkomne anmeldelser, hvilket
vil blive kompromitteret, sfremt en rkke af disse afvises allerede
pga. det besvegne belbs strrelse. For det andet er det slet og ret
tvivlsomt, om der ville vre politisk opbakning til en sdan de facto
afkriminalisering af visse smbedragerier.
7. Om den tidsmssige udstrkning af medvirken
til databedrageri
Straffelovens 21 om forsg angiver, at kriminelle handlinger kan
straffes som forsg, indtil forbrydelsen fuldbyrdes, sledes som
forbrydelsen kan fastsls gennem fortolkning af ordlyden. I straf-
udmlingen er det endvidere velkendt, at forsg typisk straffes
markant mildere end fuldbyrdede forbrydelser.46
Forsgslrens fuldbyrdelsesbegreb som skringstidspunkt mellem
strafbar medvirken og efterflgende (straffri) virksomhed giver
ved en rkke delikter
351
anledning til vanskelige sprgsml, herunder ved forbrydelser med
en tidsmssig udstrkning eller med fremrykket fuldbyrdelsesmo-
ment som f.eks. 279 a om databedrageri.
Har straffebestemmelsen fremrykket fuldbyrdelsesmoment, har
fuldbyrdelsesbegrebet derfor mttet modificeres, s det ikke altid
kommer an p fuldbyrdelsen i teknisk forstand.47 Det er proble-
matisk, at der herved opstr grundlggende begrebs- og tidsmssig
uklarhed om s centralt et skringstidspunkt. Toftegaard Nielsen
har derfor advokeret for, at et mere hensigtsmssigt udgangspunkt
for fortolkningen vil vre forbrydelsens afslutning.48 Den nr-
mere fastlggelse af en forbrydelses afslutning indebrer en for-
tolkning af gerningsbestemmelsens ordlyd. Men det gr fastlggel-
sen af en straffebestemmelses fuldbyrdelsestidspunkt imidlertid
ogs. Udgangspunktet for fortolkningen bliver, ogs efter min op-
fattelse, ganske simpelt mere rammende.49 For hvor der i en rkke
situationer vil kunne straffes for medvirken til fuldbyrdede forbry-
delser, vil det logisk og begrebsmssigt ikke vre muligt at med-
virke til en forbrydelse, der er afsluttet.
For s vidt angr databedrageri er det naturligt at fortolke bestem-
melsen sledes, at der kan medvirkes frem til det tidspunkt, hvor
formuetabet indtrder. I praksis vil det vre, nr den uberettigede
vinding er hvet eller overfrt fra den forurettedes konto.50 Efter-
flgende bistand f.eks. til at mde op i banken og hve pengene
m bedmmes som hleri, medmindre hvningen beror p en
forudgende aftale herom, der tidsmssigt ligger fr fuldbyrdelsen
af databedrageriet. I et sdant tilflde vil der netop kunne straffes
for medvirken til selve databedrageriet.51
Retspraksis har s vidt ses ikke tidligere klart forholdt sig til,
hvilket kriterium der br vre udgangspunktet for den retlige vur-
dering. Men i U 2014.1688 V tilsluttede landsretten sig imidlertid
kriteriet om forbrydelsens afslutning. Under sagen (ad forhold 6)
gjorde forsvareren for den ene tiltalte (T3) netop gldende, at
denne kun kunne straffes for hleri der typisk bde anskues og
straffes noget mildere end fr-forbrydelsen idet databedrageriet
var fuldbyrdet p det tidspunkt, hvor T3 kom ind i hndelsesforl-
bet. Efter at have foretaget en konkret bevismssig bedmmelse
af T3's handlinger i forlbet konkluderer landsretten flgende:52
Der er sledes ikke grundlag for at antage, at tiltalte kun har haft en rolle i
databedrageriet, efter at dette var afsluttet, herunder at han alene har gjort sig
skyldig i hleri med hensyn til udbyttet fra hvningerne. (min udh.)
For landsretten var der ikke tvivl om, at der ogs kunne medvirkes
til databedrageri efter fuldbyrdelsestidspunktet. Nok s vsentligt
sammenkder landsretten vurderingen af T3's rolle med forbrydel-
sens afslutning. Brugen af ordet afsluttet er sledes mere velover-
vejet end tilfldigt.
8. Afslutning
IT-kriminalitet stiller politiet over for et tungere udrednings- og
efterforskningsarbejde, og anklagemyndigheden efterlades med
vanskeligere bevisproblemer end tidligere. Det kan endog glde i
forhold til opklaringen af smbedragerier til nogle f tusinde kroner.
Det spiller her ind, at internettet og IT-relaterede access-produkter
har gjort det forholdsvis let at foretage anonyme dispositioner.53
Til gengld efterlader den IT-kriminelle sig digitale spor, der vil
kunne gres til genstand for en detaljeret efterforskning. Det er for
s vidt godt, at sagerne ikke uden videre bare kan lukkes ned p
bevisets stilling efter retsplejelovens 721, stk. 1, nr. 2. Men det
binder ogs betragtelige efterforskningsressourcer, og med knaphed
p samme er dette selvsagt ikke uproblematisk.
Rigsadvokaten har i nyere tid med rette haft fokus p svel ko-
nomisk kriminalitet som IT-kriminalitet. Her som andre steder i
den offentlige sektor er den medicin, der bl.a. er blevet udskrevet
som kur, mltalsstyring. Tanken er sikkert god nok, men i den
praktiske udmntning kan den f uhensigtsmssige konsekvenser.
Navnlig sager om databedrageri involverer ofte mange forurettede,

46 Det erindres, at det som legalt udgangspunkt er muligt at straffe forsg p samme mde som fuldbyrdede forbrydelser, jf. straffelovens 21, stk. 2,
e.c. Dette sker som nvnt typisk ikke i praksis, om end der ses at vre forskel herp alt efter hvilken kriminalitetstype, der er tale om.
47 Senest Waaben/Langsted: Strafferettens almindelige del (2015), s. 245.
48 Toftegaard Nielsen: Ansvaret, 4. udg. (2013), s. 215 ff.
49 Tilsvarende Greve: Det strafferetlige ansvar, 2. udg. (2004), s. 165; Sivan Holst: Strafbar passivitet, s. 278; Lund Madsen: Strafbar medvirken i er-
hvervsforhold, s. 102 f. Se derimod Waaben/Langsted: Strafferettens almindelige del (2015) s. 245, hvor forbrydelsens fuldbyrdelse fortsat fastholdes
som udgangspunkt for skringstidspunktet.
50 Sml. Greve: Edb-strafferet, s. 68, hvor det er anfrt: Bistand til gerningspersonen kan henfres under medvirkensreglerne i strl. 23 og 24 indtil
den retstridige berigelse er overfrt fra offeret til personen, som skal have vindingen.
51 Ibid.
52 U 2014.1688 V (s. 1700).
53 Smh. bet. 1417/2002, s. 89/s. 100. Se ogs Lene Wacher Lentz, Juristen nr. 1, 2016, s. 5.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S side 7
UfR ONLINE
der hver isr er blevet bedraget for relativt sm belb. Frem for
som tidligere at formulere t tiltaleforhold med n samlet gernings-
periode og med en gerningsbeskrivelse med reference til det sam-
lede antal forurettede, og nok s vsentligt til et samlet besvegent
belb, oprettes der nu t forhold pr. forurettet. Det giver i sagens
natur mange forhold i samme sag. I TfK 2015.653 V forel f.eks.
Copyright 2016 Karnov Group Denmark A/S
U.2016B.343
244 forhold. En sdan talgymnastik, der muligvis tager sigte p at
forbedre mltalsstatistikken, risikerer at affde en tendens til at
prioritere sager, der er srligt egnede til dette forml. I bde et
retssikkerheds- og retshndhvelsesperspektiv er den form for
prioritering betnkelig.
side 8