You are on page 1of 2

Digital dannelse er et svært begreb at definere, da det fra person til person indebærer noget

forskelligt. Men overordnet set dækker det over evnen til at kunne begå sig socialt og etisk i den
virtuelle verden, og kunne være reflekterende overfor de digitale muligheder og udfordringer.
Den digitale dannelse opnår man ved at indgå i et trygt og værdiskabende samspil med andre
personer i den virtuelle verden. Når man bruger digital dannelse udfolder man også nogle
digitale færdigheder, de færdigheder kommer til udtryk på computeren eller mobilen, når du
chatter, handler, bruger sociale medier, blogger osv. Altså man kan også sige, at det er evnen til
at kunne begå sig på nettet. Derudover man kan også udvikle digitale kompetencer, de
kompetencer er udviklet når man forstår at bruge ens digitale færdigheder, så man indgår i en
sammenhæng, der skaber værdi med andre og samtidig udtrykker ens digitale dannelse. Digital
dannelse findes overalt i disse tider, det er svært at tage part i samfundet uden at være digital.
Der findes e-boks, e-mail, MobilePay, netbank osv., derudover kommunikerer man også en del
digital. Digitale medier og sociale medier er nærmest blevet afgørende for de unges opbygning af
identitet, social og faglig læring, og dermed vokser deres behov for den digitale verden sig også.
Derfor er det også afgørende for dem, at de er opmærksomme på de regler man skal indrette sig
efter, for at kunne færdes rundt i det digitale univers lovligt. Vi har ytringsfrihed (Grundlovens
§77) i Danmark, som sikre os borgere, at vi må ytre os om vores holdninger og meninger, og der
er ikke nogen der kan forhindre os i det, dog skal det ske med omhu ellers kan domstolene gribe
ind. Derfor skal man tænke sig en ekstra gang om inden man offentliggøre en meget kraftig
holdning. En ekstra tanke kunne man f.eks. gøre sig, når man er på facebook og kommenterer et
opslag man er ekstra imod, da der i nogle situationer kommer meget grove kommentarer til folk,
som godt kunne ende ud i at være truende. Det er altså alfa omega, at man kan stå inde for det
man skriver på de sociale medier. Internettet glemmer aldrig, og ens ytringer kan komme tilbage
og bide en i halen senere i livet. Straffelovens §266 siger nemlig at: “Den, som på en måde, kan
fremkalde en alvorlig frygt for eget eller andres liv og fremkalde andre ting, straffes med bøde
eller fængsel.“ Det er væsentlig at være opmærksom på digital dannelse og hvordan man færdes
rundt på internettet, da man kan blive straffet for ikke at overholde reglerne i f.eks. Grundloven,
Straffeloven, Erstatningsansvarsloven, Opretshavsloven og de moralske regler. Man skal tænke
meget over ens udtrykkelser og ens færden digitalt, da man f.eks. kan krænke folk. Det fremgår
nemlig af straffelovens paragraf 266b, at hvis en person bliver omtalt meget fornærmende eller
nedværdigende, skal der dømmes efter straffeloven om ærekrænkelse (injurier). Derudover kan
fotografering der ikke befinder sig på et offentligt sted uden tilladelse af borgere også medføre
en straf til den der fotografere, det fremgår af straffelovens paragraf 264 a. Når man færdes på de
digitale platforme skal man altså være opmærksom på, hvad man gør, skriver og deler. Da der i
straffeloven er flere regler omkring offentliggørelse af billeder/videoer af personer uden deres
samtykke, samtidig med der også fremgår en regel i straffelovens §235 om udbredelse af
pornografiske billeder eller videoer. Det er essentielt, at man tænker over hvad man gør og
skriver, da man for det første kan krænke andre borgere, men også overtræde regler i love. Der
var en sag kaldt Umbrella-sagen, hvor man tog straffelovens paragraf 235 i betragtning, Sagen
handler om en video der blev taget i år 2015, hvorpå der var to 15-årige personer, en pige og en
dreng, i flere seksuelle situationer. Videoerne blev delt næsten på alle sociale medier, så man kan
sige, at denne specifikke video nåede vidt omkring. Denne sag blev gennemført i en lang række
straffesager mod de personer, der havde delt videoen. I januar 2020 viste en opgørelse, at 334 var
dømt for børneporno, hvor de fleste af dem har fået 7-20 dages betinget fængsel, mens omkring
444 havde fået bøder for krænkende billeddeling i sagen, hvilket i de fleste tilfælde har resulteret
i bøder på 1500 kroner. 13 af sagerne er blevet afgjort af straffelovens regel om udbredelse af
pornografi, som går på, den som udbreder pornografiske fotografier eller film af personer under
18 år straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller 6 år. Efterfølgende er der blevet 5000 kr til
pigen og 1000 kr til drengen som med henvisning til erstatningsloven paragraf 26 stk. 2.
Ligeledes er der faktisk stadig en del af sagerne, der endnu ikke afgjort. Der er ikke en bestemt
lov, som går ind og regulerer borgernes adfærd på de digitale platforme. Af den grund har man
nu, Databeskyttelsesloven. Dette er en lov, der beskytter den enkelte borgers persondata, som
blandt andet kunne være bankoplysninger, fotos og andet. Denne lov gør, at borgers persondata
bliver behandlet i et begrænset omfang, og håndtere personfølsomme informationer. Hvis en
borger overtræder disse regler, og bryder, eller unddrager nogen et brev, skaffer sig adgang til
andres gemmer eller aflytter folks samtaler, fremgår det af §263, at man skal straffes med bøde
eller fængsel. En borger kan dog beskytte sig mod økonomisk identitetstyveri ved at oprette en
kreditadvarsel. Som følge af, at man ikke har overholdt straffeloven, kan man blive gjort
erstatningsansvarlig, og i sidste ende kan man risikere at skulle betale refusion til skadelidte, som
netop fremgår i erstatningsansvarsloven §26.

You might also like