You are on page 1of 20

Download Nitro Udforsk Sikkerhedscenter

Åbn
Discord
Support Blog Karrierer

Arkiverede versioner

DISCORDS
SERVICEVILKÅR
Gældende fra: 27. marts 2023
Sidst opdateret: 24. februar 2023

1. Hvem vi er

2. Alderskrav og forældres og værgers ansvar

3. Det kan du forvente fra os

4. Din Discord-konto

5. Indhold i Discords tjenester

• Dit indhold

• Discords indhold

• Andet indhold

6. Software i Discords tjenester

7. Ophavsret

8. Discords betalte tjenester

9. Restriktioner i din brug af Discords tjenester

10. Opsigelse

11. Appeller

12. Skadesløsholdelse

13. Tjenester “SOM DE ER OG FOREFINDES”

14. Ansvarsbegrænsning

15. Bilæggelse af tvister mellem dig og Discord

16. Flere vigtige ting


17. Sådan kontakter vi hinanden

Velkommen. Discord er en platform, der bringer mennesker sammen over fælles oplevelser, og hvor
alle føler, at de har et tilhørssted. Vi er glade for at se dig her.

Disse vilkår angiver vores juridiske forpligtelser over for hinanden. De finder anvendelse på din brug
af vores tjenester.

VIGTIGT: Afsnittet "Bilæggelse af tvister mellem dig og Discord" indeholder en voldgiftsklausul


og frafald af gruppesøgsmål, der gælder for alle Discord-brugere i USA. Læs venligst dette
afsnit grundigt, da det i væsentlig grad kan påvirke dine juridiske rettigheder, herunder din ret til
at anlægge et søgsmål ved retten.

Når vi siger “Discord”, “vi”, “os” og “vores” i disse vilkår, mener vi Discord Inc., dets datterselskaber
og dets beslægtede selskaber.

Når vi siger “tjenester” i disse vilkår, mener vi Discords tjenester, apps, websteder og andre
produkter.

Når vi siger “dig” eller “din,” mener vi dig. Hvis du tilgår vores tjenester på vegne af en juridisk enhed
(såsom din arbejdsgiver), accepterer du, at du har bemyndigelse til at binde den pågældende enhed
til disse vilkår, og “dig” og “din” henviser til den pågældende enhed.

Vi har også en fortrolighedspolitik, Community-Retningslinjer og andre politikker, der gælder for din
brug af vores tjenester og indgår i disse vilkår. Du bør læse disse politikker – vi har arbejdet hårdt på
at gøre dem enkle og klare, og de indeholder vigtige oplysninger om din brug af vores tjenester. Hvis
du bruger vores API, gælder Discords servicevilkår for udviklere og politik for udviklere for brugen af
denne. Discords vilkår for betalte tjenester gælder for ethvert køb, du foretager gennem Discord.

Det er disse regler, der tilsammen gør driften af Discord mulig, og de er vigtige for os. Hvis du oplever,
at andre ikke følger dem, så må du meget gerne fortælle os det ved at anmelde det til os.

Hvem vi er
Vi yder tjenester, der giver dig mulighed for at samvirke med andre Discord-brugere (såsom gennem
direkte beskeder og direkte gruppebeskeder) og deltage i store og små rum (eller "servere"). Vores
tjenester kan også omfatte adgang til visse programmer, funktioner og indhold, som du kan købe hos
os eller andre. Bemærk, at der gælder yderligere vilkår for disse køb.
Discords tjenester leveres af Discord Inc. Vi har hjemsted på 444 De Haro Street #200, San
Francisco, CA 94107, USA.

Alderskrav og forældres og værgers ansvar


Når du bruger vores tjenester, bekræfter du, at du er mindst 13 år gammel og opfylder lovkravet for
minimumsalder i dit land. Vi ajourfører jævnligt en liste over minimumsaldre, der gælder rundt om i
verden, som en ressource for dig, men vi kan ikke garantere, at den altid er nøjagtig. Hvis du er
gammel nok til at få adgang til vores tjenester i dit land, men efter dit lands lov ikke er myndig til at
give dit samtykke til vores vilkår, skal din forælder eller værge acceptere vores vilkår på dine vegne.
Bed venligst din forælder eller værge om at læse disse vilkår sammen med dig. Hvis du er forælder
eller værge, og du giver dit barn (som opfylder kravet for minimumsalder i dit land) tilladelse at
bruge tjenesterne, så gælder disse vilkår også for dig, og du er ansvarlig for dit barns aktivitet på
tjenesterne, herunder køb foretaget igennem dem. Du kan finde mere information om køb i "Discords
vilkår for betalte tjenester" nedenfor.

Det kan du forvente fra os


Discord er en platform, der bringer mennesker sammen om fælles oplevelser, og hvor alle føler, at de
har et tilhørssted. For at gøre dette tilbyder vi forskellige digitale rum, hvor du kan komme i kontakt
med andre Discord-brugere og -fællesskaber eller "communities", som vi kalder dem. Discord-
brugere kommunikerer primært via "servere", som er digitale rum, der består af forskellige slags
kanaler. Tekstkanaler giver brugerne mulighed for at kommunikere med hinanden via tekstbeskeder
såvel som billeder, GIF'er, emojier og andre uploadbare medier. Talekanaler giver brugerne mulighed
for at tale med hinanden med stemmen og/eller videostreaming. Vi udvikler altid vores tjenester, og
vi kan tilbyde andre typer kanaler i fremtiden!

Brugere opretter servere, og brugere vælger, hvilke servere de vil tilslutte sig, og hvem deres "venner"
er. Ejerne og administratorerne af serverne styrer tilladelserne og reglerne på de enkelte servere, og
de står også for etableringen af medlemskrav og oprettelsen af brugerdefinerede roller, og hvilke
tilladelser disse roller har på serveren. Disse ejere og administratorer styrer også, om deres server er
tilgængelig i Serveropdagelse, om de skal offentliggøre deres invitationslink til serveren på offentlige
websteder, om de vil aktivere community-vækst og sikkerhedsfunktioner, og om de vil tilføje bots
eller andre apps. Disse tilladelser, samt størrelsen på en server, kan ændre sig over tid.

Discord er designet til at gøre det så let som muligt at nå ud til dem, du vil kommunikere med.
Opslag vises i tekstkanaler i den rækkefølge, de slås op. Tale- og videokommunikation sker også i
realtid. Discord er også designet til at gøre det nemt at dele, hvad du har gang i. Du kan streame,
hvad du laver på din enhed, eller du kan dele din status, herunder hvilke spil du spiller, hvilken sang
du lytter til (hvis du tilknytter en musikkonto) og meget mere. Deling af gameplay er grundlæggende
for Discord-oplevelsen, så dette er slået til som standard. Men du kan altid slå det fra i dine
indstillinger. Du bestemmer, om du vil knytte andre konti til Discord.

Discords tjenester kan tilpasses til enhver bruger efter dennes aktivitet, så du kan se indhold og
communities, som du måske finder interessante. Du styrer, om og i hvilket omfang Discord tilpasser
din oplevelse i dine indstillinger.

Vi udvikler konstant nye funktioner og produkter for at forbedre Discord. En del af dette arbejde
omfatter, at vi kan tilføje eller fjerne funktioner, begynde at tilbyde nye tjenester eller stoppe med at
tilbyde nogle tjenester helt (eller måske kun nogle steder eller for nogle brugere), hvis tjenesterne
ikke længere giver mening fra et forretningsperspektiv eller vurderes som en risiko for Discord, vores
brugere eller andre tredjeparter. Selvom vi forsøger at undgå afbrydelser, kan vi ikke garantere, at der
ikke vil ske afbrydelser eller ændringer af tjenesterne, og dit indhold kan muligvis ikke ses eller
hentes på grund af sådanne afbrydelser eller ændringer. Vi er ikke ansvarlige for sådanne afbrydelser
eller ændringer i vores tjenester.

Din Discord-konto
For at få løbende adgang til tjenesterne skal du oprette en Discord-konto. Du skal angive et
brugernavn og en adgangskode og en måde at kontakte dig på (såsom en e-mailadresse og/eller et
telefonnummer). Du skal også oplyse din fødselsdato. I nogle tilfælde kan du desuden blive bedt om
at bekræfte din konto eller angive yderligere oplysninger.

Du er selv ansvarlig for din kontos sikkerhed, og du samtykker i, at du skal underrette os med det
samme, hvis du mener, at din konto er blevet kompromitteret. Hvis du bruger en adgangskode, skal
den være stærk, og vi anbefaler (stærkt) at du udelukkende bruger den pågældende adgangskode til
din Discord-konto, og at du aktiverer to-faktor autentificering.
Du skal altid give nøjagtige oplysninger til Discord og sørge for at opdatere eventuelle ændringer i de
oplysninger, der er knyttet til din konto. Vi antager, at enhver kommunikation, som Discord modtager
fra din konto eller via de tilknyttede kontaktoplysninger, er blevet foretaget af dig, og at alle køb
foretaget gennem din konto er foretaget af dig.

Hvis du bliver låst ude af din konto, skal vi kunne kontakte dig på den e-mail eller det telefonnummer,
der er knyttet til din konto. Hvis din konto er kompromitteret, eller du ikke længere har adgang til din
e-mail-konto eller telefonnummer, kan vi muligvis ikke gendanne adgangen til din konto eller de
servere, du har oprettet.

Du accepterer, at du ikke må licensere, sælge eller overføre din konto uden vores forudgående
skriftlige godkendelse.

Indhold i Discords tjenester

Dit indhold

Når vi siger "dit indhold" i disse vilkår, mener vi alle de ting, du tilføjer (uploader, slår op, deler,
streamer osv.) til vores tjenester. Dette omfatter tekst, links, GIF'er, emojier, billeder, videoklip,
dokumenter eller andre medier. Hvis vi finder på en anden måde, hvorpå du kan tilføje indhold til
tjenesterne, omfatter det også det.

Du er ikke forpligtet til at føje indhold til tjenesterne. Hvis du vælger at føje indhold til tjenesterne, er
det dit eget ansvar at sikre, at du har ret til at gøre det, at du har ret til at videregive licenserne, der
er anført i dette afsnit af disse vilkår, og at dit indhold er lovligt. Discord kan ikke holdes ansvarlig for
noget af dit indhold, og vi er ikke ansvarlige for andres brug af dit indhold.

Vores tjenester giver brugerne mulighed for at tilføje indhold på en række forskellige måder,
herunder via direkte beskeder, direkte gruppebeskeder og på små og store servere. Nogle af disse
servere kan være større rum, og hvis du deler indhold på dem, er det mere sandsynligt, at mange får
adgang til dette indhold. For eksempel vises nogle servere i sektionen Serveropdagelse i appen, og
disse kræver ikke et invitationslink for at deltage. Andre serverejere kan offentliggøre deres
invitationslink til deres server på offentlige websteder. Alle kan få adgang til disse rum. Du skal være
opmærksom på, at disse tilladelser bestemmes af ejeren eller administratoren af serveren, og de kan
ændre sig over tid. Vær opmærksom på, hvor du slår indhold op på Discord. Gør dig bekendt med de
relevante servertilladelser, når du tilmelder dig og slår indhold op i et bestemt rum, og vælg det
rigtige rum, de rigtige funktioner og de rette indstillinger for dig og dit indhold.

Dit indhold er dit, men du giver os en licens til det, når du bruger Discord. Dit indhold kan være
beskyttet af visse intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi ejer dem ikke. Men når du bruger vores
tjenester, giver du os en licens - hvilket er en form for tilladelse - i overensstemmelse med gældende
lovkrav i forbindelse med driften, udviklingen og forbedringen af vores tjenester til at gøre følgende
med dit indhold:

Bruge, kopiere, opbevare, distribuere og kommunikere dit indhold på måder, der er i


overensstemmelse med din brug af vores tjenester. (For eksempel, så vi kan opbevare og vise dit
indhold.)

Offentliggøre, fremføre offentligt eller vise dit indhold offentligt, hvis du har valgt at gøre det
synligt for andre (for eksempel kan vi vise dine beskeder, hvis du slår dem op på bestemte
servere eller anbefaler indholdet til andre)

Overvåge, redigere, oversætte og omformatere dit indhold. (For eksempel, så vi kan ændre
størrelsen på et billede, som du slår op, så det passer på en mobilenhed.)

Meddele underlicens til dit indhold, så vores tjenester fungerer efter hensigten. (For eks., så vi
kan opbevare dit indhold hos vores cloud-tjenesteleverandører)

Denne licens er verdensomspændende, ikke-eksklusiv (hvilket betyder, at du stadig kan meddele


licens for dit indhold til andre), uden royalties (hvilket betyder, at der ikke er nogen gebyrer for denne
licens), overførbar og tidsubegrænset.

Vi forbeholder os retten til at blokere, fjerne og/eller permanent slette dit indhold, hvis det er i strid
med disse vilkår, vores Community-Retningslinjer, vores andre politikker eller enhver anden
gældende lov eller bestemmelse, eller hvis indholdets fortsatte tilgængelighed potentielt udgør en
risiko for Discord eller negativt påvirker andre Discord-brugeres oplevelse eller interesser.

Vi hilser feedback velkommen på vores tjenester. Ved at sende os feedback meddeler du os en ikke-
eksklusiv, tidsubegrænset, uigenkaldelig, overførbar licens til at bruge den feedback, samt de ideer,
der genereres fra feedbacken, uden eventuelle begrænsninger, henførsel eller kompensation til dig.

Discords indhold

Vores tjenester omfatter indhold, der tilhører os, f.eks. designet af vores apps og websteder, vores
kunst og billeder og indhold, vi har skrevet. Du må gerne bruge dette indhold inden for rammerne af
disse vilkår, men alle intellektuelle ejendomsrettigheder til vores indhold tilhører til hver en tid
Discord.

Andet indhold

Andres indhold. Vores tjenester kan også give dig adgang til andres indhold. Du må ikke bruge dette
indhold uden den pågældende persons samtykke, medmindre det er tilladt ved lov. Andres indhold er
deres og afspejler ikke nødvendigvis Discords egne synspunkter. Discord godkender eller bekræfter
ikke nøjagtigheden eller pålideligheden af indhold, der deles af Discords brugere. Vi arbejder
konstant på at forsøge at gøre Discord til et sikkert, positivt og inkluderende sted, men vi kan ikke
garantere eller forhindre, at du kan støde på indhold, som du kan finde ubehageligt eller stødende.
Du accepterer, at vi ikke er ansvarlige for eventuel skade forårsaget af sådant indhold. Du har
mulighed for at anmelde indhold, som du mener overtræder én eller flere af vores politikker. Vi har
ret, men ikke pligt til at gennemgå sådanne anmeldelser og blokere eller fjerne indhold efter eget
skøn.

Funktioner og indhold fra tredjeparter. Vores tjenester kan også give dig adgang til websteder,
funktioner, apps eller andet indhold fra tredjeparter. Vi giver dig kun adgang for at gøre det nemmere
for dig og er ikke ansvarlige for indhold på eller tjenester fra disse websteder eller ressourcer.

Software i Discords tjenester


Licens til vores software. Nogle af vores tjenester giver dig mulighed for at downloade
klientsoftware. Så længe du overholder disse vilkår, giver vi dig en personlig, verdensomspændende
licens, der ikke er eksklusiv og ikke må overdrages, til at downloade, installere og køre denne
software, udelukkende for at få adgang til vores tjenester.

Du må ikke kopiere, ændre, skabe afledte værker baseret på, distribuere, sælge, lease eller meddele
underlicens til vores software eller tjenester. Du må heller ikke foretage eller forsøge reverse
engineering af eller dekompilere vores software eller tjenester, eller hjælpe nogen med at gøre det,
medmindre du har vores skriftlige samtykke, eller det er tilladt i henhold til gældende lov.

Selvom vi meddeler dig denne licens, bevarer vi eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder, som vi
har i vores software og tjenester.
Open source. Nogle af Discords tjenester omfatter software, der er underlagt særskilte open
source-licensvilkår. Når du bruger de tjenester, skal du overholde disse særskilte licensvilkår, når det
er relevant. Vi opfordrer dig til at gennemlæse dem, da nogle licenser eksplicit kan tilsidesætte
vilkårene heri.

Tredjepartstjenester. Discord kan give dig adgang til apps, bots eller andre produkter, funktioner
eller tjenester, der er udviklet af tredjepart ("tredjepartstjenester"). Det er dit valg, om du vil bruge
disse tredjepartstjenester, og om du vil deltage på Discord-servere, hvor disse tjenester indgår. Du
bør gennemgå eventuelle vilkår og politikker fra tredjeparterne, før du gør det, da de bestemmer
retningslinjerne for din brug af deres tjenester. Selvom disse tredjepartstjenester skal følge alle
politikker, der gælder for dem (som kan omfatte vores Community-Retningslinjer, servicevilkår for
udviklere og politik for udviklere), er Discord ikke ansvarlig for produkter, der er udviklet af
tredjeparter.

Ophavsret
Vi respekterer andres intellektuelle ejendom og forventer, at vores brugere gør det samme. Se vores
politik om ophavsret og intellektuel ejendom for oplysninger om, hvordan du indgiver en
ophavsretsklage.

Discords betalte tjenester


Vi opkræver ikke gebyrer for at bruge vores tjenesters standardfunktionalitet, men du vil muligvis
skulle betale for yderligere funktioner og produkter. Discords vilkår for betalte tjenester gælder også
for ethvert køb, du foretager via Discords understøttede købsprocesser, og du kan også blive bedt
om at acceptere separate vilkår, før du køber eller sælger nye tilbud gennem Discord.

Restriktioner i din brug af Discords


tjenester
Når du bruger vores tjenester, skal du overholde disse vilkår og alle gældende love, regler og
forordninger, og du skal kun bruge disse tjenester til autoriserede og acceptable formål. Du skal også
overholde vores Community-Retningslinjer og øvrige politikker, som indeholder mere detaljerede
regler for dit indhold og din adfærd, når du bruger Discord. Grundlæggende skal du undlade at gøre,
forsøge at gøre eller tilskynde eller hjælpe andre med at gøre noget af følgende:

Du må ikke bruge tjenesterne til at skade dig selv eller andre. Dette omfatter blandt andet
forsøg på at få adgang til en anden brugers konto eller ikke-offentlige dele af tjenesterne,
krænkelse af andres intellektuelle eller andre ejendomsrettigheder, udnyttelse, chikane,
mobning, spamming, automatiske beskeder eller automatisk opkald til personer gennem vores
tjenester.

Brug ikke vores tjenester til at skade Discord. Dette omfatter blandt andet forsøg på at opnå
adgang til eller angribe vores systemer, scrape os, overføre vira eller anden ondsindet kode til
vores tjenester, misbruge eller bedrage os eller vores betalingssystemer, kopiere vores produkt
eller bruge vores intellektuelle ejendom uden tilladelse, og misbruge vores indberetnings- eller
kundeservicemekanismer.

Du må ikke bruge tjenesterne til andet, der er ulovligt. Dette omfatter brug af tjenesterne til at
planlægge eller begå enhver kriminel handling eller andet, der er ulovligt.

Vi opfordrer dig til at indberette indhold eller adfærd, som du mener overtræder disse restriktioner.

Opsigelse
Din ret til opsigelse. Du har ret til at stoppe med at bruge Discords tjenester til enhver tid uanset
årsag. For at opsige denne aftale, kan du slette din Discord-konto ved at gå til Indstillinger i Discord-
appen (tandhjulsikonet ved siden af dit brugernavn) og ophøre med brugen af tjenesterne. Visse
bestemmelser i disse vilkår vil bestå efter opsigelse som beskrevet nedenfor i afsnittet "Beståen".

Deaktivering af din konto begrænser behandlingen af dine personlige oplysninger, som er beskrevet i
vores Fortrolighedspolitik. Deaktivering af din konto opsiger ikke denne aftale.

Vores opsigelsesret. I det omfang gældende lovgivning tillader det, forbeholder vi os efter eget skøn
retten til at suspendere eller opsige din konto og/eller din adgang til nogle eller alle vores tjenester
med eller uden varsel, herunder hvis:

Du overtræder disse vilkår, vores politikker, eller yderligere vilkår, der gælder for bestemte
produkter.

Vi er forpligtede til at gøre det for at overholde et lovkrav eller en retskendelse.


Vi mener med rimelighed, at opsigelse er nødvendig for at forhindre skade på dig, os, andre
brugere eller tredjeparter.

Din konto har været inaktiv i mere end to år.

Det anses som en potentiel risiko for Discord eller andre brugere eller tredjeparter at tillade din
konto at være aktiv, at give dig adgang til nogle eller alle tjenester, eller at hoste dit indhold.

Vi vil dog varsle dig på forhånd, hvis dette anses for rimeligt eller kræves af gældende lovgivning.

Appeller
Du kan anke enhver håndhævelse, vi træffer i henhold til disse vilkår, herunder opsigelser,
suspenderinger eller fjernelse af indhold, her: https://dis.gd/request.

Skadesløsholdelse
Hvis du bruger vores tjenester på vegne af en virksomhed eller juridisk enhed og ikke i en individuel
egenskab, skal du skadesløsholde og fritage Discord og dets ledere, direktører, medarbejdere og
agenter for alle krav, forpligtelser, skadeserstatninger og omkostninger (herunder rimelige rets- og
regnskabshonorarer) vedrørende (a) din adgang til eller brug af vores tjenester, (b) dit indhold, eller
(c) din overtrædelse af disse vilkår.

Tjenester “SOM DE ER OG FOREFINDES”


Vi arbejder hårdt på at tilbyde fantastiske tjenester, men der er visse aspekter, som vi ikke kan
garantere. I DET MAKSIMALE OMFANG TILLADT VED LOV YDER DISCORD, DETS TILKNYTTEDE
SELSKABER OG DERES RESPEKTIVE LEVERANDØRER INGEN GARANTIER, HVERKEN
UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE, FOR VORES TJENESTER. VORES TJENESTER LEVERES “SOM
DE ER OG FOREFINDES.” VI FRASKRIVER OS OGSÅ ALLE STILTIENDE GARANTIER FOR
SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, UFORSTYRRET GAVN OG IKKE-
KRÆNKELSE, OG ALLE GARANTIER, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF HANDELSFORLØB ELLER
HANDELSSÆDVANE. LOVENE I VISSE RETSKREDSE ELLER STATER TILLADER IKKE
RESTRIKTIONER I STILTIENDE GARANTIER. I DET OMFANG SÅDANNE GARANTIER IKKE KAN
FRASKRIVES I HENHOLD TIL LOVENE I DIN RETSKREDS, BEGRÆNSER VI VARIGHEDEN AF OG
RETSMIDLERNE FOR SÅDANNE GARANTIER TIL DET MAKSIMALE OMFANG TILLADT VED DE
PÅGÆLDENDE LOVE.

Ansvarsbegrænsning
I DE TILFÆLDE, HVOR DET IKKE ER TILLADT VED LOV, UDELUKKER ELLER BEGRÆNSER VI IKKE
VORES ANSVAR OVER FOR DIG. I LANDE, HVOR NEDENFOR NÆVNTE ÅRSAGER FOR
UDELUKKELSER IKKE ER TILLADT, ER VI KUN ANSVARLIGE OVER FOR DIG FOR TAB OG PÅFØRTE
SKADER, SOM ER ET RIMELIGT FORUDSEELIGT RESULTAT AF VORES MANGLENDE RETTIDIGE
OMHU OG ANSVAR ELLER MISLIGHOLDELSE AF VORES KONTRAKT MED DIG. DETTE AFSNIT STÅR
IKKE I STEDET FOR DINE RETTIGHEDER SOM FORBRUGER, DER IKKE KAN FRASKRIVES ELLER
BEGRÆNSES AF NOGEN KONTRAKT ELLER AFTALE.

DE OPLYSNINGER, DER PRÆSENTERES PÅ ELLER GENNEM VORES TJENESTER, STILLES


UDELUKKENDE TIL RÅDIGHED TIL INFORMATIONSMÆSSIGE FORMÅL. VI BEKRÆFTER IKKE
NØJAGTIGHEDEN, FULDSTÆNDIGHEDEN ELLER ANVENDELIGHEDEN AF OPLYSNINGERNE.
ENHVER AFHÆNGIGHED AF SÅDANNE OPLYSNINGER ER UDELUKKENDE PÅ EGEN RISIKO.

I LANDE, HVOR UDELUKKELSER ELLER ANSVARSBEGRÆNSNINGER ER TILLADT, ER HVERKEN


DISCORD, DETS TILNYTTEDE SELSKABER ELLER VORES LEVERANDØRER, DER ER INVOLVERET I
OPRETTELSE, PRODUKTION ELLER LEVERING AF TJENESTER, ERSTATNINGSANSVARLIGE, I DET
MAKSIMALE OMFANG TILLADT VED GÆLDENDE LOV, FOR EVENTUELLE HÆNDELIGE, SÆRLIGE,
AFSKRÆKKENDE ELLER FØLGEMÆSSIGE SKADESERSTATNINGER, ELLER SKADESERSTATNINGER
FOR TABT FORTJENESTE, TABT FORRETNINGSMULIGHED, TAB AF DATA ELLER GOODWILL,
SERVICEAFBRYDELSE, COMPUTERSKADE ELLER SYSTEMSVIGT, ELLER OMKOSTNINGERNE VED
ERSTATNINGTJENESTER AF ENHVER ART, DER UDSPRINGER AF ELLER I FORBINDELSE MED
DISSE VILKÅR ELLER FRA BRUGEN AF ELLER DEN MANGLENDE EVNE TIL AT BRUGE VORES
TJENESTER, UANSET OM BASERET PÅ GARANTI, KONTRAKT, LOV, SKADEVOLDENDE HANDLING
(HERUNDER UAGTSOMHED), PRODUKTANSVAR, ELLER EVENTUEL ANDEN RETSTEORI, OG
UANSET OM DISCORD ELLER DETS LEVERANDØRER ER BLEVET INFORMERET OM MULIGHEDEN
FOR SÅDANNE SKADESERSTATNINGER, SELV HVIS ET BEGRÆNSET RETSMIDDEL I DISSE VILKÅR
IKKE HAR OPFYLDT SIT VÆSENTLIGE FORMÅL.
FORUDEN DET ANSVAR, VI IKKE KAN FRASKRIVE OS VED LOV (SOM BESKREVET I DETTE AFSNIT),
ER VORES FULDE ANSVAR OVER FOR DIG BEGRÆNSET TIL FØLGENDE: (A) GODTGØRELSE
SVARENDE TIL DET BELØB, DU HAR BETALT OS I TRE MÅNEDER FØR INDGIVELSEN AF DIT KRAV
ELLER (B) USD 100 (ELLER TILSVARENDE I DIN LOKALE VALUTA).

DISCORD ER IKKE ERSTATNINGSANSVARLIG FOR ADFÆRD ELLER INDHOLD, UANSET OM DET ER


ONLINE ELLER OFFLINE, AF ENHVER BRUGER AF VORES TJENESTER.

DE OVENFOR ANGIVNE UDELUKKELSER OG BEGRÆNSNINGERNE AF SKADESERSTATNINGER ER


GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I FORHANDLINGEN MELLEM DISCORD OG DIG.
ANSVARSBEGRÆNSNINGEN BESKREVET OVENFOR GÆLDER FULDT UD FOR PERSONER MED
OPHOLD I NEW JERSEY.

Bilæggelse af tvister mellem dig og Discord


Uformel tvistbilæggelse. De fleste tvister kan løses uformelt, så hvis du oplever et problem med
tjenesterne, så lad os rådføre os med hinanden først, før du indleder et søgsmål eller voldgift. Dette
gøres ved, at du sender en skriftlig beskrivelse af tvisten til Discord (med dit navn, hvad din klage
drejer sig om, og hvordan du gerne ser det løst) sammen med den e-mailadresse eller det
telefonnummer, der er knyttet til din Discord-konto. Dette sendes til disputes@discord.com. Hvis
tvisten ikke er løst inden for tres (60) dage efter modtagelsen af ​den skriftlige beskrivelse af tvisten,
er du og Discord enige om at løse en eventuel resterende tvist gennem de yderligere
tvistbilæggelsesbestemmelser beskrevet nedenfor. Du skal deltage i denne uformelle løsningsproces,
før en formel tvistbilæggelse påbegyndes. Gældende forældelsesregler og forfaldsdatoer for
voldgiftsgebyrer eller andre frister vil blive sat i bero, mens parterne forsøger uformel løsning.

Hvis du bor i EU, kan du også have ret til at indsende din klage til Europa-Kommissionens online-
tvistbilæggelsesplatform (Online Dispute Resolution, ODR). ODR giver forbrugere i EU mulighed for
at bilægge tvister vedrørende onlinekøb af varer og tjenester uden at gå til domstolene.

Gældende lov og jurisdiktion. Den amerikanske Federal Arbitration Act, den føderale
voldgiftslovgivning og californisk lov er gældende for disse vilkår og enhver tvist relateret til disse
vilkår eller vores tjenester, uanset eventuelle regler for lovkonflikt. Enhver af disse tvister, der ikke er
genstand for voldgift, vil udelukkende blive løst ved de statslige eller føderale domstole i San
Francisco County, Californien, og du og Discord giver begge samtykke til værneting og personlig
jurisdiktion ved disse domstole.
Hvis du er en forbruger, der bor i Den Europæiske Union, påvirker denne klausul og disse vilkår
generelt ikke de obligatoriske forbrugerrettigheder, du måtte have i henhold til din lokale lovgivning,
og alle tvister, der opstår i forbindelse med vores tjenester/eller disse vilkår, skal indgives til
enekompetence tilhørende domstolen i Amsterdam, Nederlandene eller, hvis du er forbruger, til en
domstol tættere på din bopæl, hvis du er i et EU-medlemsland.

Aftale om voldgift.

HVIS DU HAR BOPÆL I USA, ACCEPTERER DU OGSÅ DE NEDENSTÅENDE OBLIGATORISKE


VOLDGIFTSBESTEMMELSER. LÆS VENLIGST DETTE AFSNIT OMHYGGELIGT – DET KAN
VÆSENTLIGT PÅVIRKE DINE JURIDISKE RETTIGHEDER, HERUNDER DIN RET TIL AT INDLEDE
SØGSMÅL:

Du og Discord er indforstået med, at U.S. Federal Arbitration Act styrer fortolkningen og


håndhævelsen af disse voldgiftsbestemmelser. Undtaget fra de nedenfor beskrevne
omstændigheder, og først efter at parterne i god tro, men forgæves, har forsøgt at løse tvisten i
overensstemmelse med den "uformelle tvistbilæggelse" (ovenfor), er du og Discord enige om at løse
enhver tvist, uenighed eller ethvert krav vedrørende disse vilkår eller vores tjenester gennem endelig
og bindende voldgift i det amt i USA, hvor du har bopæl. Dette omfatter krav, der er opstået, er
hævdet eller involverer kendsgerninger, der fandt sted før eksistensen af ​denne voldgiftsaftale eller
en tidligere aftale, samt krav, der måtte opstå efter opsigelsen af voldgiftsaftalen, i
overensstemmelse med meddelelsen og fravalgsbestemmelserne, der er beskrevet i afsnittet
nedenfor.

Voldgiftsregler. Voldgiften vil blive udført af en enkelt voldgiftsmand og er underlagt disse vilkår og
reglerne fastlagt af American Arbitration Association (AAA) med undtagelse af regler eller
procedurer, der er gældende for eller tillader kollektive søgsmål eller repræsentantsøgsmål ("AAA-
reglerne"), som du kan læse yderligere om på https://www.adr.org/active-rules. Disse vilkår er
gældende, hvis der er en konflikt mellem disse vilkår og AAA-reglerne. Før voldgiftsproceduren
påbegyndes, skal hver af parterne indsende et skriftligt krav om voldgift (blanket kan findes på
www.adr.org) hos AAA og sende en kopi til den anden part som specificeret i AAA-reglerne. Giv
venligst Discord besked ved at sende en e-mail med emnelinjen "Arbitration Demand" til
disputes@discord.com.

Hvis det omstridte beløb ikke overstiger 10.000 $, og du ikke søger om påbud eller erklæring om
erstatning, så vil voldgiften udelukkende blive gennemført på grundlag af dokumenter, som du og
Discord indsender til voldgiftsmanden. Hvis det omstridte beløb overstiger 10.000 $, eller der søges
om påbud eller erklæring om erstatning, kan hver part anmode om (eller voldgiftsmanden kan
beslutte) at afholde en høring, enten ved personligt fremmøde, videokonference eller telefonmøde.
Voldgiftsomkostninger. AAA fastsætter gebyrer for sine tjenester, som kan tilgås på
www.adr.org/sites/default/files/Consumer-Fee_Schedule.pdf. Hvis Discord er den part, der indleder
en voldgiftssag mod dig, betaler Discord alle omkostninger i forbindelse med voldgiftssagen,
herunder hele ansøgningsgebyret. Hvis du indleder en voldgiftssag mod Discord, vil du være
ansvarlig for de første 100 $ af det ikke-refundérbare indledende ansøgningsgebyret, medmindre
voldgiftsmanden skønner, at du er ude af stand til at betale. I så fald vil Discord betale hele
ansøgningsgebyret. I sager, hvor der søges om mindre end 75.000 $, betaler Discord resten af det
indledende ansøgningsgebyr samt begge parters administrative gebyrer (medmindre
voldgiftsmanden skønner, at dine krav, forsvar eller andre gebyrgenererende aktiviteter har et
upassende formål eller er useriøse (i henhold til Federal Rule of Civil Procedure 11)). I sager, hvor der
søges om mere end 75.000 $, vil gebyrer og omkostninger blive fastsat i overensstemmelse med
AAA's regler.

Medmindre andet kræves af loven eller AAA-reglerne, er du i alle voldgiftssager ansvarlig for alle
andre ekstra påløbende voldgiftsomkostninger, herunder advokatsalærer og omkostninger til
ekspertvidner. Parterne er enige om, at AAA, hvor den finder det passende, har skønsbeføjelse til at
ændre størrelsen eller tidspunktet for eventuelle administrative gebyrer eller voldgiftsgebyrer, der
skal betales i henhold til AAA's regler, forudsat at en sådan ændring ikke øger omkostningerne for
dig, og du giver afkald på enhver indsigelse mod en sådan gebyrændring. Parterne er også enige om,
at en indsigelse i god tro fra en af ​parterne mod de gebyrer, der pålægges af AAA, ikke udgør
grundlag for misligholdelse, afkald på eller brud på dette afsnit, mens en sådan indsigelse forbliver
verserende for AAA, voldgiftsdommeren og/eller en kompetent domstols jurisdiktion.

Tilbud om forlig. Mindst 14 dage før den fastsatte dato for en voldgiftshøring kan enhver af parterne
forkynde et skriftligt tilbud til den anden part om forlig på nærmere angivne vilkår. Hvis
tilbudsgiverens tilbud ikke accepteres af den anden part, og den anden part ikke opnår en mere
fordelagtig tildeling, vil den anden part ikke få dækket sine omkostninger efter tilbuddet og skal
betale tilbudspartens omkostninger fra tidspunktet for tilbuddet.

Voldgiftsafgørelse. Voldgiftsmandens afgørelse vil være skriftlig og bindende for dig og Discord, og
dommen til håndhævelse af afgørelsen kan afsiges af enhver domstol med kompetent jurisdiktion.
Du og Discord er enige om, at dispositive beslutninger vil være tilladt i voldgiften. Medmindre det er
udtrykkeligt angivet i dette afsnit om voldgift, har voldgiftsdommeren, og ikke en føderal, statslig
eller lokal domstol eller andet agentur, eksklusiv fuldmagt til at løse alle tvister, der opstår som følge
af eller i forbindelse med fortolkningen, anvendeligheden, håndhævelsen eller udformningen af disse
servicevilkår, herunder, men ikke begrænset til, ethvert krav om, at alle eller en del af disse
servicevilkår er ugyldige eller omstødelige, uanset om et krav er genstand for voldgift, og uanset
enhver tvist vedrørende betaling af AAA's administrations- eller voldgiftsgebyrer (inklusive
tidspunktet for sådanne betalinger og retsmidler ved manglende betaling). Voldgiftsdommeren skal
følge disse vilkår og kan tilkende samme erstatning og retsmiddel som en domstol.
Voldgiftsdommeren har ret til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med AAA-reglerne og -
procedurerne for alle useriøse og upassende krav eller indlæg, som voldgiftsmanden fastslår ikke er
blevet indgivet i god tro, samt for en parts manglende overholdelse af dette afsnit eller krav indgivet
på vegne af en sagsøger, som ikke er part i denne aftale. Ingen voldgiftskendelse eller -afgørelse vil
have en præklusiv virkning med hensyn til spørgsmål eller krav i enhver tvist med nogen, der ikke er
en navngiven part i voldgiften.

Massesøgsmål. Hvis der på noget tidspunkt fremsættes 30 eller flere lignende krav om voldgift mod
Discord eller nærtstående parter af den samme eller koordinerede advokater eller enheder
("massesøgsmål"), gælder følgende tillægsregler:

Hvis du eller din advokat indgiver et krav om voldgift, der falder inden for definitionen af ​
massesøgsmål, accepterer du, at dit krav om voldgift er underlagt de tillægsprotokoller, der er
angivet i dette underafsnit om massesøgsmål.

Prøvesager tilskyndes af domstole og voldgiftsadministratorer, når der er flere tvister, der involverer
lignende krav mod den samme eller nærtstående parter. Du og Discord er enige om i fællesskab at
bede voldgiftsdommeren om at acceptere følgende procedurer: Voldgiftsdommeren vil tilfældigt
tildele fortløbende numre til hvert af de krav, der er inkluderet i et massesøgsmål, hvorefter kravene
1-10 vil blive betegnet som "Indledende prøvesager" og vil gå videre til voldgift. Parterne er enige om
at træffe afgørelse om en enkelt voldgiftsdommer for alle indledende prøvesager og at samle
sagerne med henblik på procedurerne før høring og retsmøde før høring. Medmindre kravene løses
på forhånd, eller tidsplanen forlænges, vil voldgiftsdommeren afsige endelige kendelse for de
indledende prøvesager inden for 120 dage efter den indledende høring. Hvis færre end fem (5)
indledende prøvesager løses uden en endelig afgørelse fra voldgiftsdommeren, fordi de er løst på
forhånd, vil sager blive udvalgt i partier på 10 og gå videre til voldgift, indtil mindst fem (5) er blevet
løst ved en endelig voldgiftsdommer. Voldgiftsdommerens afgørelser for de indledende prøvesager
skal være skriftlige og skal indeholde de væsentlige kendelser og konklusioner af faktiske og retlige
omstændigheder, som voldgiftsmanden har baseret afgørelsen på.

Udfaldene af de indledende prøvesager, der er løst ved en endelig voldgiftsdommer, vil derefter blive
givet til en mægler, som vil forsøge at finde en løsning på de resterende sager. Efter udfaldene er
forelagt mægleren, har mægleren og parterne 90 dage (“mæglingsperioden”) til at blive enige om en
løsning eller en væsentlig metode til at løse de udestående sager. Hvis parterne ikke er i stand til at
løse de udestående krav i mæglingsperioden, kan hver af parterne vælge at fravælge
voldgiftsprocessen og gå videre i retten med sine resterende krav. Meddelelse om fravalg skal gives
skriftligt inden for 60 dage efter udløbet af mæglingsperioden. Fravalg af voldgift i henhold til dette
afsnit skal ikke fortolkes som fravalg af afsnittet med overskriften "Frafald af gruppesøgsmål"
nedenfor.
Hvis ingen meddelelser om fravalg modtages, fortsætter voldgiftene i den rækkefølge, der
bestemmes af de fortløbende numre, der er tildelt krav i massesøgsmålet.

Hvis dit krav om voldgift er inkluderet i massesøgsmålet, vil enhver forældelsesfrist, der gælder for
dine krav, forblive i bero, indtil dit krav om voldgift er afgjort, trukket tilbage eller bilagt.

Andre retsmidler. VOLDGIFT BETYDER, AT DU GIVER AFKALD PÅ DIN RET TIL AT FØRE EN
NÆVNINGESAG. I visse tilfælde vil omkostningerne ved voldgift overstige omkostningerne til en
retssag, og at retten til forberedende retsmøde kan være mere begrænset i en voldgift end ved
domstolene. DU ANERKENDER OG ACCEPTERER HERMED, AT DU OG DISCORD HVER ISÆR
AFGIVER RETTEN TIL EN NÆVNINGESAG I DET MAKSIMALE OMFANG, LOVEN TILLADER. I en
voldgiftssag kan du søge ethvert og alle retsmidler, der i øvrigt er tilgængelige for dig i henhold til
lovgivningen i din stat.

Fravalgsmulighed. Du kan afvise denne aftale ved at sende en fravalgsmeddelelse via e-mail til
arbitration-opt-out@discord.com inden for 30 dage efter den 27. marts 2023, eller den dato, du
første gang registrerede din Discord-konto, alt efter hvilken dato, der er den seneste, i modsat fald er
du forpligtet til at lade tvister afgøre i overensstemmelse med vilkårene i disse afsnit. Hvis du
fravælger bestemmelserne om voldgift, vil Discord ej heller være bundet af dem.

Undtagelser. Du eller Discord kan stadig fremsætte krav, hvis de er behørige, ved domstolen for
småkrav i San Francisco County, Californien, eller ethvert andet amerikansk amt, hvor du bor eller
arbejder. Det er domstolen for småkrav, og ikke en voldgiftsmand eller AAA, der har eksklusiv
myndighed til at løse sager om, hvorvidt en tvist falder inden for en domstol for småkravs
jurisdiktion. Ydermere kan tvister vedrørende patenter, ophavsret, moralske rettigheder, varemærker,
forretningshemmeligheder og påstande om piratkopiering eller uautoriseret brug af vores tjenester
ikke være genstand for voldgift. Hver af parterne kan også anmode om en forklarende dom eller
anden afhjælpende retsmiddel ved en domstol med kompetent jurisdiktion med hensyn til, om en
parts krav er forældet eller kan indbringes for en domstol for småkrav. At søge en sådan fritagelse
betyder ikke, at en part giver afkald på retten til voldgift i henhold til denne aftale, og alle indgivne
voldgiftssager relateret til enhver sag, der er indgivet i henhold til dette afsnit, skal automatisk
udsættes (og enhver gældende forældelsesfrist sættes i bero), indtil udfaldet af en sådan sag
foreligger.

Fraskrivelse af gruppesøgsmål. HVIS DU HAR BOPÆL I USA, UNDTAGET SOM ANGIVET HERI,
ACCEPTERER DU OG DISCORD, AT HVER PART KUN KAN FORFØLGE KRAV MOD DEN ANDEN PART
SOM ENKELTPERSON OG IKKE SOM SAGSØGER ELLER SOM GRUPPESØGSMÅL I ET SAGSANLÆG
ELLER SOM REPRÆSENTANT FOR EN GRUPPE, medmindre DISCORD GIVER SKRIFTLIGT
SAMTYKKE HERTIL. Hvis dette specifikke afsnit ikke kan håndhæves, erklæres afsnittet "Aftale om
voldgift" ugyldigt. Hvis der er en endelig retsafgørelse om, at gældende lov udelukker håndhævelsen
af dette afsnits begrænsninger med hensyn til et bestemt retsmiddel, skal dette retsmiddel (og kun
dette retsmiddel) adskilles fra voldgiften og kan forfølges i retten. Parterne er dog enige om, at
enhver afgørelse af retsmidler, der ikke er omfattet af voldgift, skal udsættes, indtil resultatet af
eventuelle voldgiftelige krav og retsmidler foreligger. Dette underafsnit forhindrer ikke dig eller
Discord i at deltage i en afvikling af krav fra et gruppesøgsmål.

Ændringer til dette afsnit om tvister: Discord skal give 30 dages varsel om datoen for eventuelle
væsentlige ændringer i dette punkt. Ændringerne træder i kraft den 30. dag og gælder for alle krav,
der endnu ikke er indgivet. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet efter den 30. dag, accepterer
du, at ethvert krav, som endnu ikke er indgivet, eller som Discord ikke har modtaget reelt varsel om,
er underlagt det reviderede punkt. Hvis du afviser sådanne ændringer ved at fravælge
voldgiftsaftalen, kan du udøve din ret til en nævninge- eller dommersag, som det er tilladt i henhold
til gældende lovgivning. Dog vil enhver tidligere eksisterende aftale om voldgift i tvister under en
tidligere version af voldgiftsaftalen ikke være gældende for endnu ikke anmeldte krav. Hvis Discord
ændrer dette afsnit om "Tvistbilæggelse" efter den dato, hvor du første gang accepterede denne
aftale (eller accepterede eventuelle efterfølgende ændringer af denne aftale), accepterer du, at din
fortsatte brug af Discords produkt/tjenester 30 dage efter en sådan ændring vil blive anset for en
accept af disse ændringer. Hvis du ikke accepterer en sådan ændring, kan du fravælge den ved at
give besked herom som beskrevet i dette afsnit.

Flere vigtige ting


Du har visse rettigheder, der ved lov ikke kan begrænses af disse vilkår, og vi har på ingen måde til
hensigt at begrænse de pågældende rettigheder i disse vilkår.

Hele aftalen. Disse vilkår dækker hele aftalen mellem dig og Discord om din brug af vores tjenester.

Yderligere vilkår. Hvor yderligere vilkår gælder for vores produkter eller tjenester, vil de yderligere
vilkår være gældende med hensyn til din brug af det pågældende produkt eller den pågældende
tjeneste i det omfang, der er en konflikt med disse vilkår.

Anmeldelse af fejl. Vi modtager gerne ansvarlige anmeldelser af sårbarheder i sikkerheden. Du kan


anmelde et sikkerhedsproblem på https://discord.com/security.

Eksportkontrol. Du accepterer at overholde alle gældende love og restriktioner vedrørende import,


eksport og geneksport, herunder men ikke begrænset til bestemmelserne i EU og dens
medlemslande, det amerikanske handelsministeriums eksportadministrationsbestemmelser ("EAR")
og økonomiske sanktioner, der opretholdes af U.S. Office of Foreign Assets Control ("OFAC") samt
International Traffic in Arms Regulations ("ITAR") og vil ikke bruge tjenesterne til at forårsage en
overtrædelse af ovenstående love eller regler. Du accepterer, at du ikke vil bruge vores tjenester til at
gemme eller distribuere indhold, der er underlagt eksportkontrol, medmindre du har opnået alle
påkrævede offentlige eksporttilladelser. Derudover repræsenterer og garanterer du, at du ikke er
opført på nogen regerings liste over forbudte eller begrænsede parter eller på anden måde
underlagt tilsvarende begrænsninger, som specificeret i ovenstående love og regler eller i dit lands
love. Du må ikke downloade eller bruge vores tjenester, hvis du befinder dig i et land eller en region,
der er underlagt USA's eller EU's embargo (herunder Cuba, Iran, Syrien og Krim-regionen),
medmindre denne brug er godkendt af USA og andre relevante myndigheder.

Fraskrivelse, uadskillelighed og overdragelse. Hvis du undlader at overholde disse vilkår, og vi ikke


handler derpå med det samme, betyder det ikke, at vi giver afkald på nogen af vores juridiske
rettigheder (såsom retten til at handle i fremtiden). Hvis nogen del af disse vilkår ender med at blive
erklæret ugyldige eller ikke kan håndhæves baseret på en afgørelse fra en domstol eller anden
kompetent myndighed, vil dette ikke påvirke resten af disse vilkår. Du må ikke overdrage disse vilkår
til andre uden vores skriftlige samtykke. Vi kan overdrage vores rettigheder til ethvert af vores
tilknyttede selskaber eller datterselskaber eller til enhver retsefterfølger af enhver virksomhed, der
er forbundet med vores tjenester.

Beståen. Enhver del af disse vilkår, som i sagens natur skal bestå efter opsigelse af disse vilkår, vil
bestå. I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning omfatter dette, men er muligvis
ikke begrænset til, følgende:

Vores ret til at beholde og vise visse data

Eventuelle skyldige beløb, som forbliver forfaldne

Eventuelle forpligtelser om skadesløsholdelses (hvis relevant) som dem, der er anført under
afsnittet "Erstatning"

Enhver fraskrivelse af garantier såsom dem beskrevet under afsnittet "Tjenester 'SOM BESET'"

Enhver gældende begrænsning af ansvar såsom dem under afsnittet "Ansvarsbegrænsning"

Eventuelle tvistbilæggelsesbestemmelser, herunder voldgiftsaftalen såsom dem beskrevet under


afsnittet "Bilæggelse af tvister mellem dig og Discord".

Opdateringer af disse vilkår. Vi kan beslutte at opdatere disse vilkår for (1) at afspejle ændringer i
vores tjenester eller vores virksomhed, (2) af juridiske eller reguleringsmæssige årsager, (3) for at
forhindre misbrug af vores tjenester, (4) for at beskytte eller betjene brugerne af vores tjenester. Hvis
disse ændringer i væsentlig grad påvirker din brug af Discord eller dine juridiske rettigheder, vil
ændringerne blive implementeret med rimelig forudgående varsel (medmindre opdateringerne er
presserende). Hvis du fortsætter med at bruge vores tjenester, efter at ændringerne er trådt i kraft,
betyder det, at du accepterer ændringerne. Hvis du ikke er enig, skal du stoppe med at bruge vores
tjenester.

Apple App Store. Hvis du downloader Discord-appen fra Apple App Store eller bruger vores app på
en iOS-enhed, gælder nedenstående afsnit for dig.

Disse vilkår giver dig en ikke-overførbar licens til at bruge Discord-appen på ethvert Apple/Mac-
produkt, som du måtte eje eller have til rådighed, og som det er tilladt i henhold til Apples politikker.
Apple er ikke forpligtet til at tilbyde vedligeholdelses- og supporttjenester for Discord-appen. Hvis
appen ikke overholder enhver gældende garanti, kan du give Apple besked, og Apple vil refundere
købsprisen til dig (hvis relevant), og i det maksimale omfang, det er tilladt i henhold til gældende
lovgivning, har Apple ingen anden garantiforpligtelse overhovedet med hensyn til Discord-appen.
Apple er ikke ansvarlig for at behandle eventuelle krav fra dig eller nogen tredjepart i forbindelse
med Discord-appen eller din besiddelse og/eller brug af den, herunder, men ikke begrænset til: (i)
produktansvarskrav; (ii) enhver påstand om, at Discord-appen ikke overholder noget gældende lov-
eller reguleringskrav, og (iii) krav, der opstår under forbrugerbeskyttelse eller lignende lovgivning.
Apple er ikke ansvarlig for at efterforske, forsvare, indgå forlig eller afvise noget krav fra
tredjepartskrav om, at din besiddelse og brug af Discord-appen krænker denne tredjeparts
intellektuelle ejendomsrettigheder. Apple og dets datterselskaber er tredjepartsbegunstigede af
disse vilkår, og efter accept af vilkårene vil Apple have ret (og vil blive anset for at have accepteret
retten) til at håndhæve disse vilkår over for dig som tredjepartsbegunstiget heraf. Du repræsenterer
og garanterer, at (i) du ikke befinder dig i et land, der er underlagt en embargo af den amerikanske
regering, eller som er blevet udpeget af den amerikanske regering som et terrorstøttende land; og (ii)
du ikke er opført på nogen af den amerikanske regering udarbejdet liste over forbudte eller
eftersøgte parter. Du skal også overholde enhver tredjeparts gældende servicevilkår, når du bruger
Discord-appen.

Sådan kontakter vi hinanden


Hvis du har spørgsmål angående disse vilkår, kan du kontakte os på privacy@discord.com. Vi kan
sende information relateret til vores tjenester elektronisk. Hvor det er nødvendigt, indhenter vi dit
samtykke, før vi sender dig marketingsmateriale, og vi vil gøre det således, at det er nemt for dig at
vælge kommunikationen fra.
Produkt Selskab Ressourcer Politikker
Dansk
Download Om Gymnasium Betingelser

Nitro Job Support Privatliv


Status Brand SikkerhedscenterCookieindstillinger

App Directory Nyheder Blog Retningslinjer

EfterårsudgivelseFeedback Anerkendelser
StreamKit Licenser

Skabere Virksomhedsoplysni

Community
Udviklere

Officiel
tredjepartsmerchandise

Åbn Discord

You might also like