POLITIK

Kommission anbefaler at forbyde

tørklæder i skolen
Tørklædet deler pigerne op i et dem og et os, lyder det blandt andet
fra kommissionen.

Kommission vil gøre det ulovligt at have tørklæde på i skolen. Arkivfoto. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)
LÆS OP ORDBOG TEKST
AF
Mette Viktoria Pabst Andersen
24. AUG KL. 21:30 OPDATERET I GÅR KL. 13:49

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at en undersøgelse af det franske

forbud betød, at mellem ti og 15 procent af pigerne stoppede med at gå i
skole. Det korrekte tal er cirka fem procent.
Det skal være forbudt at bære hovedtørklæde i danske skoler.
Sådan lyder en opsigtsvækkendeDR.DK anbefaling
DRTV DR fraLYD
Kommissionen for den glemte
kvindekamp, som regeringen nedsatte tidligere på året.
Kommissionen har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol
af piger og kvinder i indvandrermiljøer.
Kommissionens endelige rapport er først klar næste år, men allerede nu
kommer den med en række anbefalinger til regeringen
<https://denglemtekvindekamp.dk/nyheder/2022/august/kommissionen-for-
den-glemte-kvindekamp-offentliggoer-deres-foerste-anbefalinger/> om,
hvordan man kan forbedre børnelivet for minoritetsetniske piger.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det her er et

problem eller ej, synes jeg, man skal tage ud på
en skole i Danmark og tale med nogle af de piger,
det handler om.
CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN

Her er et af forslagene, at piger i grundskolen skal forbydes at gå med

hovedtørklæde. For det deler børnene op og viser, at de muslimske piger er
anderledes end etnisk danske piger, lyder argumentet fra kommissionen.
- Vores fokus er at sikre, at pigerne, der ikke har de samme frihedsrettigheder
som alle os andre, får dem. Noget, der fylder meget, er spørgsmålet om
tørklædet og piger, der får det på i en meget tidlig alder, siger Christina
Krzyrosiak Hansen, formand for kommissionen og socialdemokratisk
borgmester i Holbæk Kommune.
- Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det her er et problem eller ej, synes jeg, man
skal tage ud på en skole i Danmark og tale med nogle af de piger, det handler
om, tilføjer hun.

DR.DK DRTV DR LYD

Formand for kommissionen, Christina Krzyrosiak Hansen (S), mener, at piger i grundskolen er for unge til
at have hovedtørklæde på. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
Kommissionen forholder sig ikke til, hvad skoleledere og lærere skal gøre, hvis
en pige møder op med tørklæde på i skolen trods et forbud.
- Præcis hvordan det skal udmøntes, skal regeringen og Folketinget jo
beslutte.
Men I må jo have tænkt over, hvad der skal ske, hvis en pige møder op med
tørklæde på?
- Det afgørende for os er, at den enkelte pige ikke skal være overladt til sig
selv. Det kunne for eksempel være en skoleleder, der tog en snak med
forældrene, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Forbuddet med hovedtørklæde bør ifølge kommissionen dække hele
grundskolen. Det vil sige, at også privatskoler og muslimske friskoler skal
forbyde deres elever at gå med tørklæde.
Familier kan presse piger
Der er ikke tal på, hvor mange piger der har tørklæde på i de danske skoler,
eller hvor mange der føler sig presset til at tage det på.
Men spørger man forsker Lene Kühle, der er professor i religionssociologi ved
Aarhus Universitet, så er der piger, der føler sig presset af deres forældre til at
vælge hovedbeklædningen til.
- Vi ved, at der er forhandlinger i nogle familier om at tage tørklæde på. Nogle
piger vil gerne tage det på, men det er klart med helt små piger, så er det nok
forældrenes valg, mere end det er pigernes valg, siger Lene Kühle.
Lene Kühle mener dog, at man skal overveje, hvor mange piger der konkret er
tale om, før man indfører et generelt forbud for alle i skolen.
- Der kan være enkelte piger, hvis forældre presser dem til at tage tørklæde på,
men om det skal gå ud over andre piger, der selv tager det på, det er et
proportionalitetsprincip, der er ret afgørende, siger Lene Kühle.

DR.DK DRTV DR LYD

 DELANBEFALINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DEN GLEMTE
KVINDEKAMP

Kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol

Bedre brug af sundhedsplejerskens adgang til minoritetsetniske
familier
Et lignende forbud mod hovedtørklæder indførte man i Frankrig i 2004. Her
forbød man både lærere og elever at have religiøse symboler på i skolen.
Men der er ifølge Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi på
Københavns Universitet, ikke nogen klar evidens for, at et sådan forbud
mindsker den sociale kontrol med muslimske piger.

Som udgangspunkt kan man ikke gribe ind kun

overfor et bestemt religiøst symbol. Det vil jo
være religionsdiskrimination,
JENS ELO RYTTER

Tværtimod har en undersøgelse af det franske forbud vist, at selvom flere

muslimske piger tog tørklædet af, så var der omkring fem procent af pigerne,
der skiftede til private skoler, mens cirka fem procent helt stoppede med at gå
i skole.
Det kan være en frygt, at det samme vil ske i Danmark, hvis man indfører et
forbud.
- Det er jo det, der kan være risikoen. Vi har ikke skolepligt i Danmark, så det
kan være, at man skubber de mest udsatte børn ud af skolerne, og de så i
stedet får hjemmeundervisning, siger Brian Arly Jacobsen.
Svært at gøre til lov DR.DK DRTV DR LYD
Forslaget om forbud mod tørklæder i skolen har været debatteret flere gange
på Christiansborg.
 Dansk Folkeparti foreslog i 2018, at man skulle forbyde alle religiøse symboler
i folkeskolen, og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, sagde frem mod
folketingsvalget i 2019, at partiet ville arbejde for at forbyde muslimske
tørklæder i folkeskolen.
Ifølge Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns
Universitet, så vil det dog blive 'op ad bakke' for politikerne, hvis de vil gøre
kommissionens forslag om et forbud til lov.
- Som udgangspunkt kan man ikke gribe ind kun overfor et bestemt religiøst
symbol. Det vil jo være religionsdiskrimination, siger han.

KOMMISSIONENS MEDLEMMER
Christina Krzyrosiak Hansen (formand) - Borgmester i Holbæk
Kommune (S)
Ahmad Mahmoud - Maskinmester og forfatter
Han peger på, at religionsfriheden er beskyttet både i grundloven og i
menneskerettighederne. Derfor skal der særlige argumenter til, hvis man skal
lave forbud overfor visse religioner.
- Hvis man overhovedet skal kunne komme igennem med sådan et forslag, så
skal man kunne argumentere for, at pigers hovedtørklæde er anderledes end
alle andre religiøse symboler. At det er kvindeundertrykkende.
- Det vil domstolene så skulle tage stilling til og ultimativt
Menneskerettighedsdomstolen, siger Jens Elo Rytter.
Kommissionen understreger, at hvis ikke det er muligt at indføre et nationalt
forbud mod hovedtørklæder alene, så bakker kommissionen op om, at man i
stedet forbyder alle religiøse symboler i grundskolen.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck (S) har ikke ønsket at
svare på, hvordan regeringen forholder sig til anbefalingerne fra
kommissionen.
<https://www.facebook.com/share.php?
FACEBOOKu=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fpolitik%2Fkommission-anbefaler-forbyde-toerk
i-skolen>
<https://www.twitter.com/share?
TWITTERurl=https%3A%2F%2Fwww.dr.dk%2Fnyheder%2Fpolitik%2Fkommission-anbefaler-forbyde-toerk
i-
skolen&text=Kommission%20anbefaler%20at%20forbyde%20t%C3%B8rkl%C3%A6der%20i%20
KOPIER LINK

Seneste nyt DR.DK DRTV DR LYD