Indholdsfortegnelse

Problemformulering Emnebegrundelse Problemstilling s. s. s. s. s. s. s. 3 4 5 5 5 6 8

Metodeafsnit Teori Indvandrere og flygtninge i Danmark Samfundsforandring Lov om integration Majoritetssamfundets integrationsstrategier: Minoritetssamfundets integrationsstrategier: Integration i brnehaven Fra integration til inklusion Det problematiske ved integrationsbegrebet Inklusion Livs- og systemverden Jrgen Habermas Pdagogens vilkr Forskellige livssyn og opdragelsesformer Kulturbegrebet et bud p en forstelsesramme To kulturbegreber Etnicitet Identitet Anerkendelse Emneafgrnsning Rapportens opbygning Begrebsafklaring Videnskabsteoretisk metode Hermeneutik ___

s. 10 s. 10 s. 11 s. 12 s. 13 s. 15 s. 16 s. 21 s. 22 s. 23 s. 26 s. 29 s. 30 s. 34 s. 34 s. 37 s. 40 s. 43

Majoritetens og minoritetens integrationsstrategier s. 12

 Empiri

Opsamling Planlgning og overvejelser omkring empiri

s. 48 s. 50 s. 51 s. 52 s. 52 s. 55 s. 57 s. 59 s. 61 s. 62 s. 64

Analyse: Sprogudvikling Et mde mellem to livssyn/kulturer Det anerkendende mde Integration eller inklusion?

Pdagogens rolle Inklusion som dannelse

Konklusion

Hvordan kan pd. fremme inklusion i brnehaven? s. 65 s. 68 s. 69

Perspektivering Litteraturliste Bilag nr. 1: Serviceloven 8.

Bilag nr. 2: Individualistiske livssyn og kollektivistiske livssyn. Bilag nr. 3: Oplg fra Claus Iversen. Bilag nr. 4: Sprgsml til interview/diskussion. Bilag nr. 5: 1. Interview Bilag nr. 6: 2. Interview Bilag nr. 7: 3. Interview

Problemformulering
Emnebegrundelse Danmark har gennem de seneste rtier udviklet sig fra et monokulturelt til et multikulturelt og et multietnisk samfund, hvor mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, vrdier og normer lever side om side med hinanden. For at denne sameksistens kan foreg p en positiv mde, krves der benhed og accept fra alle parter. Integration er et emne, der har fyldt meget i medierne gennem de seneste rtier og dermed ogs i folks bevidsthed. Danmark har igennem mange r oplevet at indvandrere og flygtninge med en anderledes kulturbaggrund end den danske, er kommet til landet og som flge deraf, er der sket en forandring af samfundet. I denne forandringsproces er der en udbredt opfattelse af, at integration er lig med, at de etniske minoriteter skal tilpasse sig majoritetens (i dette tilflde den danske) kulturelle samfundsnormer og livssyn; men er det integration? Integration betyder oprindeligt at gre hel, skabe en helhed ud fra forskellige dele. Forstelsen af integration er derfor altid afhngig af, hvordan man opfatter denne helhed som man nsker at integrere forskellige dele i, og hvilke vrdier, der er grundlggende for denne proces. Begrebet integration bliver brugt/misbrugt i samfundsdebatten p en sdan mde, at det efter vores mening har fet en mere assimilerende klang, og dermed har det efter vores mening mistet sin oprindelige betydning. Kritikken af begrebet integration har frt til et paradigmeskift, hvor integrationsbegrebet er blevet skiftet ud med inklusionsbegrebet. Sledes benyttes begrebet inklusion til at beskrive den proces, som giver plads til forskellighed og er ben for forandringer.

Forskelligheden ses her som et potentiale, som kan tilfre fllesskabet nye muligheder. Vi mener, at det er vigtigt, at alle mennesker som lever i det danske samfund ogs fler, at de hrer til og har betydning. En af forudstningerne for samhrighed og meningsfuldhed er, at de vrdier og holdninger som man har, bliver taget alvorlig. Begreber som respekt, accept, anerkendelse og ligevrdighed bliver derfor aktuelle, og disse begreber m efter vores mening ses som nogle af grundstenene, nr man beskftiger sig med inklusion/integration. Mange flygtninge og indvandreres frste mde med dansk kultur opstr, nr deres brn skal starte i daginstitution eller skole, og brnehaven er et samfundskonstrueret mde, hvor pdagogen er til stede som reprsentant for det danske samfunds normer og kultur. Det er derfor vigtigt, at dette frste mde bliver positivt for bde minoritetsfamilien og pdagogen. I denne bachelorrapport vil vi gerne undersge nogle af de problematikker og udfordringer, som pdagogen kommer til at st over for i dette kulturmde. Problemstilling Hvordan kan vi som pdagoger vre med til at fremme inklusionen i brnehaven?

Metodeafsnit
Metodeafsnittet bester af en emneafgrnsning, en beskrivelse af rapportens opbygning samt en begrebsafklaring. Dette efterflges af et afsnit om hermenuetik som en mde at se verdenen p.

Emneafgrnsning Vi vil i denne rapport fokusere p, hvordan pdagoger i brnehaven kan vre med til at fremme inklusionen af to-kulturelle brn. Vi har valgt at tage udgangspunkt i tokulturelle brn. Vi har valgt at tage udgangspunkt i tokulturelle med muslimsk baggrund. Vi vil afgrnse vores rapport til at omhandle pdagogens rolle i inklusionsprocessen i brnehaven ud fra den pstand, at vi for enhver pris vil undg eksklusion. Af den grund vil vi uundgeligt komme til at udelukke andre vigtige aspekter i inklusionsprocessen. Derfor har vi valgt ikke at stte fokus p eksempelvis skolebrn, unge, bolig eller arbejdsmarkeds problemstillinger m.m. Rapportens fokus er at undersge pdagogens rolle i forhold til inklusionen af tokulturelle brn og deres familier i brnehaven. En rolle der udspiller sig i brnehaven, hvor pdagogen skal vre medskabende i inklusionsprocessen og forstelsen af det danske samfund. Som flge deraf har vi valgt en overvejende sociologisk vinkel i tilgangen til problemstillingen og dermed valgt at fokusere mindre p den psykologiske tilgangsvinkel. Visse steder benvnes pdagogen som hun. Rapportens opbygning Rapporten starter med en kort begrebsafklaring af et par af de vsentlige begreber, vi

jvnligt benytter i opgaven. Dernst vil en kort beskrivelse af hermeneutikken som videnskabsteoretisk metode blive inddraget, idet denne arbejder med forforstelse. Et afsnit om ndrede samfundsforhold, der har skrpet lovgivningen p integrationsomrdet vil flge, hvorefter vi vil se p "lov om integration". Herefter vil vi skitsere nogle bud p majoritetens og minoritetens integrationsstrategier. Efter dette vil vi beskrive det at integrere to-kulturelle brn i en brnehave ud fra Ivy Schousboes fire integrationsformer. Hernst vil vi redegre for, hvorfor vi mener, man i stedet skal benytte inklusionsbegrebet bl.a. ud fra Bent Madsens perspektiv p begrebsudviklingen, der markerer et skift i den mde, samfundet skal intervenere p overfor udsatte grupper. Dette frer os videre til at se p det problematiske ved integrationsbegrebet for herefter nrmere at belyse inklusionsbegrebet. Til at beskrive brnehaven i en teoretisk samfundsmssig sammenhng vil vi inddrage Habermas teori om livs og systemverdenen. De forhold livs og systemverdenen reprsenterer, bringer os videre til at prcisere de vilkr, som pdagogen skal arbejde under. Efterflgende vil vi uddybe centrale forskelle i det kollektivistiske/individualistiske livssyn og opdragelsesformer, der prger tilgangen i inklusionsarbejdet. Vi vlger herudover at beskftige os med kulturbegrebet, hvilket leder os hen til at uddybe et par centrale begreber til at give os en forstelse af, hvordan vi som mennesker opfatter hinanden i et multietnisk samfund. Herefter introducerer vi begrebet etnicitet, der bygger p identifikationsprocesser. For at vi kan danne os et indblik i det to-kulturelle barns identitetsudvikling, vil vi i det flgende afsnit benytte os af Benedicte Madsens identitetsteori med henblik p at stte fokus p de aspekter, der har indflydelse p, hvordan to-kulturelle opfatter sig selv. Dette frer os videre til at tale om Alex Honneths teori om anerkendelse, som er vsentlig at have fokus p i forbindelse med inklusion. Efter en opsamling af ovenstende teoriafsnit vil vi gennem den teoretiske tilgang forholde os til den pdagogiske praksis. Vi har valgt interview som en metode til at f kendskab til, hvordan det i praksis forholder sig, nr brnehaven arbejder med tokulturelle brn. Her vil vi analysere den teoretiske tilgang ud fra eksempler fra vores interview. Dette fr os til at beskftige os med pdagogens rolle ift at fre det to-kulturelle barn

ind i et fllesskab efterfulgt af et afsnit om inklusion som dannelse. I en konklusion vil vi afslutningsvis forholde os til, hvordan vi som kommende pdagoger ser tiltag, der kan fremme inklusion i brnehaven. Rapporten slutter af med en perspektivering. Begrebsafklaring Integration/inklusion Som projektet skred frem, flyttede fokus sig fra integration til inklusion, da det blev klart for os, at begrebet integration er blevet brugt/misbrugt p mange planer. Fx er begrebet p politisk plan i vid udstrkning blevet lig med assimilation, fordi begrebet her er blevet lig med et ml, som en gruppe af borgere skal opn. "Videncenter for social inklusion og eksklusion" har lavet en evalueringsrapport: "At rokke ved en kultur", hvori der redegres for, hvorfor vi skal benytte begrebet inklusion i det pdagogiske arbejde. Vi vil i denne rapport benytte os af deres definition af inklusion som et dynamisk begreb: a) Inklusionsbegrebet stter fokus p at omverden, institutionen og pdagogikken m bevge sig og p dynamisk vis indrette sig efter, at brn er forskellige. b) Forandringerne finder ikke kun sted i den person der sges integreret men i lige s hj grad i omverdenen/fllesskabet. c) Mlet for integrationen er, at den integrerede person tillades at deltage i fllesskabet p egne prmisser, idet forskelligheden ses som et potentiale der kan tilfje fllesskabet nye muligheder. d) Skiftet til inklusion er en understregning af, at integration ikke er en tilstand, men det er en proces. e) Barnet og institutionen samarbejder om at stte ml for integrationen. Vi vil senere i rapporten diskutere forstelsen af begreberne inklusion og integration. Nydansker eller hvad? Da vi besluttede os til at skrive om inklusion, stdte vi p problemer allerede i opstartsfasen, da vi skulle beslutte os for hvilken betegnelse, vi ville bruge til at beskrive mennesker, der bor i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. De forskellige

betegnelser, som vi har kunnet finde i litteratur er: De fremmede, Indvandrerne, De tokulturelle, De etniske, Danskere med anden etnisk baggrund, De tosprogede, Andengenerationsindvandrerne, Tredjegenerationsindvandrerne, Flygtninge, Nydansker, Flerkulturelle danskere, Udlndinge, De andre og Danskere med anden kulturel baggrund. Alle disse forskellige betegnelser giver hver sine associationer, fx kan nydansker give den association, at du er undskyldt for de fejl, du mske begr, fordi du endnu ikke helt er dansk p samme mde som os. Flles for de fleste af disse betegnelser er, at de efter vores mening er med til at kategorisere to-kulturelle som ikke helt danske endnu. P trods af at der er s mange betegnelser at vlge imellem, synes vi endnu ikke, at den ideelle er fundet. Derfor har vi i vores rapport valgt at bruge betegnelsen: to-kulturelle af den grund, at vi er ndt til at kalde dem noget flles gennem hele projektet for ikke at skabe forvirring. Vi bruger dog indimellem ordet etniske minoriteter, da dette i visse sammenhnge lyder sprogligt bedre. Videnskabsteoretisk metode Hermeneutik I et praktisk fag som fx pdagogikken er det ndvendigt at kunne forst andre mennesker, deres handlemder og samtidig kunne reflektere over disse. En vidensskabsmetode, som arbejder med fortolkninger af denne art kaldes hermeneutik. Hermeneutik stammer fra det grske ord hermeneuein, som betyder at forst, at tyde eller at fortolke, det vil sige at det handler s at sige om at forst gennem fortolkning. Den hermeneutiske cirkel er en teoretisk vinkel, som er et billede p den bevgelse, der gr sig gldende bde ved fortolkning af litterre tekster og ved forsget p at fortolke samspillet mellem mennesker. Hermeneutik bestr af 3 dele: forstelse, udlgning og anvendelse. Hermeneutik er bde navnet p det konkrete forstelses-/fortolkningsarbejde, men ogs p den filosofiske, teoretiske refleksion over dette arbejde. Den hermeneutiske cirkel er et fllestrk for de forskellige grene af hermeneutikken. Figur nr. 1: Den hermeneutiske cirkel

Et vigtigt element i den hermeneutiske mde at tnke p er forforstelsen. Forforstelsen er det system af bevidste og ubevidste antagelser, forestillinger, flelser og forventninger, som gr, at vi ser verden p en bestemt mde. Vi erkender pga. vores kulturelle erfaring og viden, som derved giver os en bestemt virkelighedsopfattelse. Vi har s at sige vores forforstelse med i alt, hvad vi gr, dvs. vi tolker p alt med baggrund i vores forforstelse. Forforstelse skal efter vores mening bestemt ikke opfattes som noget negativt, men derimod som noget der kan udvides. Pointen er, at man skal medtnke denne forforstelse, vre bevidst om den. Er man det, vil man hele tiden erkende noget nyt og n frem til en bedre forstelse af den anden. Vores forforstelse Det er vores opfattelse, at det er vigtigt at vise omsorg for det enkelte barn, s det fler, at pdagogen er interesseret og opmrksom. Her tnker vi ikke kun p omsorg i forbindelse med barnets basale behov, men ogs ift at skabe en forstelig fast struktur i brnehaven. Fr vi tog ude for at interviewe i brnehaverne havde vi en ide om, at nogle to-kulturelle brn havde det svrt med strukturen i brnehaven, mske fordi de er vant til en anden struktur hjemmefra. Vi synes ogs at det er vigtigt to-kulturelle brn lrer at stte ord p deres flelser og handlinger i forbindelse med leg, vrede, glde og nr de er kede af det. I forbindelse med dette synes vi, at pdagogen skal vre opmrksom p barnets flelser og hjlper barnet med at stte ord p disse. Fx "Jeg kan godt forst at du blev ked af det, da han slog dig, men han slog dig, fordi du tog den bil, som han legede med". P den mde lrer barnet de sociale spilleregler og at stte ord p flelser. Vi mener, det er vigtigt at man hele tiden bruger sproget til at forklare og fortlle om hverdagsoplevelser, fordi sproget p den mde bliver kdet sammen med konkrete oplevelser. Vi mener, at sprogtilegnelse generelt er vigtigt i det daglige pdagogiske arbejde i brnehaven, da det efter vores mening er en af grundstenene i barnets

udvikling.

Teoriafsnit
I det flgende vil vi inddrage en beskrivelse af indvandrere og flygtninge i Danmark, da vi mener, at det er vigtigt at forst, hvor indvandrere og flygtninge kommer fra, og p hvilken baggrund de er kommet til Danmark. Diskussionen om forskellen p flygtning/indvandrere vil vi ikke komme nrmere ind p, blot konstatere at det gr en forskel ift inklusion, om man ptnker at skulle vre et sted permanent eller ej. Herefter vil vi forhold os til samfundsforandringen og lov om integration, hvilket frer os hen til at inddrage teori, som vi mener, er relevant ift vores problemstilling. Indvandrere og flygtninge i Danmark Danmark havde i slutningen af 1960erne et stigende behov for arbejdskraft p grund af industrialiseringen. Dette var rsag til, at samfundet bd en stor gruppe mennesker med en anden etnisk baggrund end den danske velkommen. Hermed kom den frste store gruppe af indvandrere til Danmark. Lavkonjunkturen aflste imidlertid samfundets konomiske opsving, hvilket medfrte stor arbejdslshed. Indvandrernes interesse for at vende tilbage til hjemlandet var dog ikke stor, eftersom mange havde skabt sig en tilvrelse i Danmark. I 1973 blev udlndingeloven vedtaget. Denne havde til forml at stte et reelt stop for indvandringen, da man pga. den store arbejdslshed ikke lngere havde brug for

indvandrernes arbejdskraft. Dermed kunne der ikke lngere opns arbejds- og opholdstilladelse for mennesker uden for Skandinavien. Nr antallet af indvandrere i Danmark alligevel er vokset, skyldes det flere forhold. Bl.a. har indvandrere (iflge udlndingeloven), der i forvejen har opholds og arbejdstilladelse i Danmark ret til familiesammenfring med gteflle, mindrerige brn samt forldre over 60 r. Desuden forpligter Danmark sig med sit medlemskab af FN til at modtage et vist antal mennesker med behov for asyl; nemlig kvoteflygtninge. En flygtning er en person, der iflge FNs flygtningekonvention af 1951, er: som flge af velbegrundet frygt for forflgelse p grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhrsforhold til en srlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret og som ikke er i stand til eller p grund af sdan frygt ikke nsker at sge dette lands beskyttelse; eller som ikke har nogen statsborgerret og p grund af sdanne begivenheder befinder sig udenfor det land, hvor han tidligere havde fast bopl, og som ikke ser sig i stand til eller p grund af frygt ikke nsker at vende tilbage dertil. Personen har ret til at opholde sig i Danmark med status som flygtning, hvis resultatet af asylansgningsfasen bliver, at denne anerkendes som flygtning p grund af disse forhold. Ud over at modtage flygtninge fra FN findes der ogs spontane flygtninge, hvilke er mennesker, der kommer til Danmark udenom FN. Samfundsforandring Den internationale indvandring sammen med menneskers flugt fra verdens konfliktcentre har betydet, at vi i dag lever i et samfund, hvor den kulturelle mangfoldighed er synlig i de fleste menneskers konkrete hverdagsoplevelser. Denne samfundsndring bevirkede, at de forskellige etniske grupper mdtes med gensidig forundring og dette gav sig bl.a. udslag i et behov for bevarelse af egen kultur. De fleste danskere nskede at leve videre i det genkendelige Danmark samtidig med, at de fleste etniske grupper ikke nskede at opgive den livsmde, de vrdsatte. Dette bevirkede, at en stor del af de etniske grupper

sgte sammen og valgte at bo i de omrder, hvor der boede andre fra samme hjemland; og hermed opstod ghettoiseringen. Denne ghettoisering, der i nogle omrder skabte endnu strre afstand til resten af befolkningen, opstod delvis af konomiske rsager. Da mange etniske minoriteter var p overfrselsindkomst, blev de henvist til at bo de steder, hvor kommunen havde andel i boligbyggerierne. Samtidig var disse boliger ikke danskernes foretrukne boform. P grund af denne adskillelse af menneskene i det danske samfund, kunne det for befolkningen lade sig gre ikke at komme i berring med hinandens forskelligheder. Lov om integration: Danmark fik pr. 1/1 1999 en integrationslov med titlen: Lov om integration af udlndinge. Integrationsloven var det frste forsg p at skabe en samlet koordineret indsats for nyankomne flygtninge og indvandrere og en af de vigtigste nyskabelser var, at man forsgte at prcisere mlene med de nye tiltag. Det blev fastslet, at formlet med integrationsindsatsen er: at bidrage til, at nyankomne udlndinge sikres mulighed for deltagelse p lige fod med andre borgere i samfundets politiske, konomiske, arbejdsmssige, sociale, religise og kulturelle liv Integrationen blev med andre ord mlsat. Dog skelnes der iflge Ruth Emerek ikke imellem, om dette forgr i et segregeret milj som fx i Gellerupparken. I 1 angives imidlertid yderligere to ml; at bidrage til, at nyankomne udlndinge hurtigt bliver selvforsrgende og at bibringe den enkelte udlnding en forstelse for det danske samfunds grundlggende vrdier og normer Det er sledes tydeligt, at bde selvforsrgelse og forstelse for dansk kultur ogs er ml. Der bliver lovmssigt set beskrevet nogle rettigheder, som vi kun kan vre enige i. Samtidig anser vi det for ndvendigt, at opmrksomheden ligeledes bliver ledt hen p majoriteten og minoritetens flles ansvar for at n mlet, som er vellykket integration.

Majoritetens og minoritetens integrationsstrategier Det m vre et udtryk for en erkendelse af, at der er et problem i det danske samfund, nr det overhovedet er relevant at tale og lovgive om integration. Vi ser begrebet integration som vrende en betegnelse for forbindelse og interaktion mellem de mennesker, man nsker, skal vre en del af integrationen. Et eksempel p dette kunne vre at man i en brnehave bde holder en traditionel julefest og en ramadanfest: de muslimske brn holder ramadanfest, s holder vi ogs fest her for dem for brn og forldre. Bde i det danske majoritetssamfund og i de etniske minoritetssamfund findes der meget forskelligartede strategier for mdet med de andre. Inden vi gr over til at beskrive paradigmeskiftet fra integration til inklusion, vil vi i det flgende i grove trk skitsere nogle bud p majoritetens og minoritetens integrationsstrategier set fra et samfundsmssigt teoretisk plan. Dette vil yderligere bringe os videre til at diskutere, hvilken form der vil vre optimal at stte fokus p i forbindelse med det at inkludere tokulturelle brn i brnehaven. Vi vil lgge vgt p inklusion som et socialt og flles anliggende i det pdagogiske arbejde. Majoritetssamfundets integrationsstrategier I det danske majoritetssamfund findes mange forskellige mder at forholde sig til etniske minoriteter p. Et yderpunkt kan iflge socialrdgiver m.m. Marianne Skytte, kaldes segregationsstrategi. Overfrt til Danmark vil det vre at pbyde mennesker med anden etnisk oprindelseskultur at bo i afsondrede omrder som fx ghettoer. Strategien kendes fra det tidligere Apartheidsystem i Sydafrika. Segregationen bevirker en udelukkelse af kendskab til hinandens vrdier og livsmder. Segregation kan vre tvungen eller frivillig; - i Sydafrika ss segregation som tvungen, da de hvide tvang de sorte til at leve i ghettoer, som var adskilt fra de hvide. Ved frivillig segregation vlger de etniske minoriteter selv at adskille sig fra fx det danske samfund. Det kan ske som modreaktion p det assimilationspres, (mere herom senere) de fler p deres egen kultur, som de nsker at bevare. Dette medfrer segregation ift majoritetskulturen,

hvilket kan give grobund for etniske konflikter, eksempelvis de raceuroligheder der gennem tiden bl.a. har vret i USA og England. Iflge Marianne Skytte anerkender og forklarer tilhngere af denne strategi diskriminationen af de andre med, at etniske minoriteter er uplidelige af natur og/eller inkompetente til livet i Danmark uden skelen til den enkeltes formelle kvalifikationer. Disse tilhngere har mistanke om, at de fremmede, de skal dele deres velstand med, slet ikke er trngende. Hun mener modviljen frst og fremmest har karakter af provensiel selvtilstrkkelighed vi nsker ikke at blive belemret med problemer, der findes i verden udenfor Danmark. Og vi nsker heller ikke at blive belemret med at skulle integrere mennesker med en fremmed kultur. I den anden ende af spektrummet findes assimilationsstrategien (som betyder at optage og gre hel), der stiller krav til indvandrere og flygtninge om assimilation eller med andre ord, at de skal blive s danske som muligt s hurtigt som muligt. Assimilationsstrategien handler alts om en ensidig tilpasning, hvor det er det fremmede og anderledes, der skal forsvinde. Mlet er at etablere en normal tilvrelse som dansker, med alt hvad det indbefatter. Indbygget i assimilationskravet ligger en intolerance overfor de fremmede, der bunder i en manglende anerkendelse af, at andre end danskkulturelle tilknytninger har betydning for menneskers identitet og selvvrd. Majoriteten stter dagsordenen i samfundet, hvor der er nogle p forhnd fastsatte regler og normer, der skal overholdes. Denne integrationsform kan som fr omtalt medfre, at de etniske minoriteter fler sig truet p deres egen kultur, som de ikke vil opgive for den danske. En flge af dette kan vre, at de etniske minoriteter frivilligt vlger at segregere sig, alts vlger at adskille sig fra det danske samfund ved at bostte sig i samme omrde som sine landsmnd. Midt i spektrummet findes den pluralistiske integrationsstrategi, som lgger op til lige rettigheder for alle borgere i Danmark. Tilhngere af denne strategi anerkender, at Danmark er et etnisk sammensat samfund og at den moderne samfundsudvikling vil bidrage yderligere til en differentieret etnisk, sproglig og religis sammenstning af den danske befolkning. Ligeledes anerkendes det, at lovgivningen, den offentlige service og

myndighedsudvelse m indrettes p og udvikles i forhold til denne samfundsmssige realitet. Iflge Ole Hammer vil det dog vre meget svrt at fre pluralistisk integration ud i praksis, netop fordi majoriteten skal vre indstillet p at bidrage aktivt for at processen skal blive vellykket. Minoritetssamfundets integrationsstrategier Vi tilslutter os Marianne Skyttes pstand om, at indvandrere og flygtninge selvflgelig ikke bare er passive ofre for majoritetens integrationsstrategier. Disse mennesker kommer til Danmark med meget forskellige baggrunde og livserfaringer, her mder de forskellige individer og lokalsamfund med hver deres tilgang til mdet med de nye medborgere. Den enkeltes baggrund og livserfaringer vil have betydning for, hvilken tilgang den enkelte i udgangspunktet vil have til den nye samfundsmssige kontekst. Ligesom det enkelte menneske og den enkeltes families integrationsstrategi lbende vil udvikle sig ift de erfaringer, familiemedlemmerne gr sig her i landet, samt med hvordan majoritetssamfundet reagerer herp. I minoritetssamfundet findes ligeledes forskellige mder at forholde sig til majoritetssamfundet p. Her finder vi ogs assimilationsstrategien, som minoritetsborgere kan have, nr de oplever majoritetssamfundets krav som en reel adgangsbillet til et bedre liv. Det kan som sagt medfre, at minoriteten fler sig truet p egen kultur og derfor segregere sig, men modsat kan det ogs medfre, at minoritetsborgeren tilpasser sig de livsvrdier og normer, de mder i deres konkrete majoritetskontekst og sger s vidt muligt at leve livet, sdan som majoriteten foreskriver det. I den anden ende finder vi igen segregationsstrategier for livet i Danmark. Disse familier sger s vidt muligt at genskabe oprindelsesmiljet i det sociale liv i Danmark. Brnene opdrages til primrt at orientere sig mod dette minoritetsmilj og indg mindst muligt i det omliggende danske majoritetssamfund. Familierne opretholder og videreudvikler opfattelsen af det truende majoritetssamfund gennem fortllinger om de umoralske og asociale majoritetsborgere.

Segregationsstrategier kan delvis forsts ud fra etnisk minoriteters marginaliserede sociokonomiske situation. Men forklaringen m ogs ses i lyset af diskussioner af visse etniske identitetsmarkrer i samfundsdebatten - fx om hvorvidt muslimske kvinders brug af trklde er legitim udelukkelsesgrund fra arbejdsmarkedet samt om muslimske familier kan stille krav om, at deres brn udelukkende fr halalslagtet kd i daginstitutionerne. For nogle minoritetsfamilier vil sdanne debatter kunne opleves som truende for familiens vrdigrundlag(her henvises til afsnittet om etnicitet). Den tyske sociolog Georg Simmels teori om, at en gruppes indre sammenhold styrkes ved ydre pres, kan iflge Marianne Skytte forklare meget om grundlaget for udviklingen af segregationsstrategier blandt etniske minoriteter i Danmark. Simmel fandt, at jo mere truet en gruppe er, jo mere optagne bliver medlemmerne af at styrke gruppesammenholdet. Mellem disse to yderpunkter findes syntesestrategi, hvor familier nsker at fastholde retten til andre modersml end dansk, ret til at leve efter andre vrdier og normer end de gngse danske samt retten til at praktisere ikke kristne religioner. Samtidig med dette indgr de enkelte familiemedlemmer aktivt i livet p majoritetssamfundets arenaer. Disse familie vil tillade en kulturpendling og der vil opst en skaldt dobbelt kulturkompetence. Livet i minoritetsfamilien og livet ude i samfundet reprsenterer ofte to forskellige livssyn; det kollektivistiske og det individualistiske, hvilket ndvendiggr denne pendling. Disse to livssyn vil vi komme ind p senere i rapporten. Integration i brnehaven Efter at have set p integrationsformer p et overordnet samfundsmssigt plan vil vi nu forsge at beskrive det at integrere to kulturelle brn i en brnehave. Til dette har vi ladet os inspirere af psykologen Ivy Schousboe, der i rapporten Kulturmder i daginstitutionerne peger p fire forskellige integrationsformer: 1. kooperativ integration 2. assimilerende integration 3. fragmenterende integration 4. formel integration

Vi vil illustrere hver af de fire integrationsformer med et eksempel p en arabisk dreng p fire r, som vi kalder Amir, der skal starte i brnehave. Han kender ingen af de andre i brnehaven. Schousboe taler om integrationspersonen, som betegner den person (i dette tilflde Amir), der skal integreres i den enhed (i dette tilflde brnehaven), han nsker at indg i. Hvordan Amir vil blive integreret i brnefllesskabet samt hvordan han rent socialt vil f det i brnehaven afhnger af, hvilke overvejelser der ligger til grund for brnehavens pdagogik og modtagelse af nye brn. Hver integrationsform kan anskues ud fra: 1. Mlet: i denne sammenhng handler bl.a. om, hvordan Amir kan indg og blive integreret i brnehaven. 2. Konfliktstrategi: dkker over, hvorledes de voksne der mder Amir, ser p, modtager og bearbejder konflikter, der opstr i forbindelse med Amirs integration i brnehaven. 3. Integrationspersonens muligheder: handler om de muligheder, der stilles til rdighed for at Amir kan indg og blive integreret i den etablerede enhed. Omhandler pdagogik, ressourcer og fysiske rammer, men ogs om de muligheder Amir selv m skabe for at kunne indg i fllesskabet. 4. Syn p forskelligheder: hvordan brnehaven ser p, at der er forskelligheder i institutionens rammer samt over hvordan Amirs forskelligheder og srprg bliver modtaget. Med dette for je vil vi nu se nrmere p de fire integrationsformer: Kooperativ integration (betyder samarbejde): Her opfattes forskellighed som et potentiale, der kan udnyttes til fordel for bde den enkelte og for fllesskabet. Kan sammenlignes med den pluralistiske integrationsform p det samfundsmssige plan. Mlet er, at bde Amir og de voksne omkring ham indgr som ligevrdige parter. Man forsger at forbinde de individuelle med de flles ml. Der er tale om udviklingsml, dvs. ml der skal fremme den enkeltes selvbestemmelse og videre udvikling til gavn for alle

parter. Konflikter betragtes som et naturligt led i den flles proces. Interessemodstninger analyseres for at kunne gre brug af de erfaringer, der mtte komme ud af det til fordel for fllesskabets og den enkeltes udvikling. Integrationspersonens bidrag opfattes som et srligt potentiale, der kan udvide hele brnegruppens muligheder som i vrigt alle er specifikke alt efter personens forskelligheder. Forskelligheder ses som noget positivt og desuden vigtigt at respektere. Der er en oprigtig interesse for at finde ud af, hvorledes forskellighed kan bruges i fllesskabet p en positiv mde. Eksempel: Begynder Amir i en brnehave, der operere ud fra den kooperative integrationstanke, bliver hans indtrden i brnegruppen set som en ny ressource, der kan bruges som inspiration til leg og samvr brnene imellem. De anderledes srprg Amir medbringer, bliver modtaget med interesse og Amir vil som noget naturligt blive budt velkommen i fllesskabet. Assimilerende integration: Som p det samfundsmssige plan bliver lighedsprincippet i denne proces vurderet hjt. At vre lige eller ens ses som at vre optimalt ift. at indg i den etablerede brnehave. Det at vre anderledes vrdsttes ikke som en vrdi, men som noget der skal fjernes. Mlet for integrationen faststtes af brnehavens ledelse og gr ud p, at Amir skal lre at blive som sine danske kammerater. Konflikter anses som spild af tid/ressourcer og lgger ikke op til nye holdninger og vurderinger af mlstninger. Det primre middel er magt og det er et aspekt, der bl.a. har afgrende betydning i form af fratagelser af privilegier og eksklusion, alts udstdelse og udelukkelse fra gruppen. Integrationspersonens muligheder afhnger af, om Amir afviger fra brnehavens bestemmelser. Amir kan kun udfolde sine muligheder indenfor allerede bestemte rammer og de anerkendes kun i det omfang, at de bekrfter og ikke truer den etablerede

brnehave. Forskelligheder er unsket, da det her anses som forstyrrende og skal reduceres med henblik p helt at fjernes. Eksempel: I en sdan brnehave vil Amir blive budt velkommen, men intet af det han medbringer af fx legemder eller holdninger til, hvorledes fllesskabet skal udfolde sig, vil blive anerkendt. Det vil blive krvet, at han gr sig s ens som muligt med de andre brn. Amir vil blive udstdt fra det homogene fllesskab, hvis han ikke kan tilpasse sig brnehaven. Denne integrationsform indeholder iflge Schousboe s strenge krav til en forandring af individets personlighed, at det kan vre truende for personens psykiske sundhed. Fragmenterende integration (betyder brudstykke): Her sigtes der kun p en delvis integration af den person, der skal integreres. Mlet er her, at Amir delvist skal assimileres og delvist m beholde sine egne srprg. Det er udelukkende brnehaven, der beslutter hvilke dele af Amirs karakteristika og personlighed, der anerkendes og respekteres. Det nskes ikke, at der foretages ndringer p baggrund af Amir, der skal integreres og det er ikke brnehavens ansvar, hvordan Amir og hans familie trives med dette. Konflikter opfattes som fejl, der skal rettes. Sledes er der en passiv tolerance over for Amirs forskellighed men ingen anerkendelse. Bliver brnehaven fx bekendt med, at Amirs far slr Amir og hans mor, accepteres dette af pdagogerne, idet det forklares med, at det at sl sin familie er noget srligt kulturelt og det kan brnehaven ikke blande sig i. Integrationspersonens muligheder er at indg bde som almindelig deltager i fllesskabet og som en srprget person, der skal tages srlige hensyn til. Forventninger og krav fremstr som tvangsmssige. Forskelligheder accepteres og anerkendes kun delvist og oftest kun, hvis forskellighederne kommer til udtryk andre steder.

Eksempel: Amir vil ogs her blive budt velkommen, men de krav der stilles til ham, vil hele tiden vre p baggrund af hans anderledeshed. Kun delvist vil han blive integreret i brnehavens fllesskab og det at han har en anderledes baggrund, vil aldrig blive glemt. Udviser han en anden form for adfrd, end den der anerkendes, vil den blive forklaret med hans baggrund. Hans adfrd vil blive tolereret men ikke anerkendt eller accepteret. Formel integration (betyder vedtagen): Her er det tanken, at alle mennesker er ens og at alle skal have lige rettigheder. Der er ikke s stor forskel p mennesker og der skal vre plads til alle. Mlet er at f Amir ind i den flles enhed, uden at der foregr andet end integration i fllesskabet. Assimilation eller andre former for integration er unsket. Problemet er, at der ikke rigtig er nogle, der ved, hvordan denne integration skal foreg, eftersom der ikke eksisterer tydelige kriterier for, hvorledes processen skal forlbe. Amir vil blive opfattet som en stakkel, da han ikke opfattes som betydningsfuld eller ndvendig deltager i fllesskabet. Konflikter skal hurtigt ryddes af vejen og glemmes, da de opfattes som uhensigtsmssige og forstyrrende. Konflikter skal helst minimeres og for at undg konfrontationer, accepteres forskelligheder i vid udstrkning. Amir vil dog blive ekskluderet af fllesskabet, hvis konflikterne bliver for udtalte. Integrationspersonens muligheder er meget afhngig af velviljen i brnehaven. nsker Amir at skabe sig en position som ligevrdig, bliver det hans egen opgave og der anspores ikke til udvikling. Forskelligheder accepteres, men anses som beklagelige og ikke noget, brnehaven nsker at beskftige sig med. Eksempel: Der vil vre en flles holdning til, at Amir skal integreres i brnehavens fllesskab og til, at de anderledes srprg han kommer med, bliver accepteret, s de ikke skaber konflikter. De srprg han kommer med, eller de konflikter han mtte skabe, skal man dog hverken tale om eller beskftige sig med. Der vil ikke blive gjort noget srligt for at

f Amir til at fle sig godt tilpas i fllesskabet og er han ikke selv aktiv i at deltage, vil han komme til at balancere p grnsen af fllesskabet det meste af tiden. Der vil ikke blive opfordret til leg af brnehavefllesskabet, men opfordrer han selv til det uden antydning af konflikter, vil han blive accepteret. Vi har valgt at g s meget i dybden med de forskellige integrationsstrategier og former, er det ud fra det synspunkt, at vi som kommende pdagoger uundgeligt vil komme ud for mdet med de fremmede. Dette mener vi krver en viden om og respekt for de forskellige kulturer samt ikke mindst en indsigt i, hvordan de etniske minoriteter forholder sig til det danske samfund for at mde dem og deres brn p bedst mulig vis. Fra integration til inklusion I det foregende har vi konsekvent anvendt begrebet integration. I det flgende vil vi forsge at redegre for, hvorfor vi mener, man i stedet skal benytte begrebet inklusion. Inklusion udtrykker iflge Bent Madsen et helt nyt perspektiv p forstelsen af forholdet mellem individ og samfund. Denne begrebsudvikling markerer bl.a. et skift i den mde, man forestiller sig, at samfundet skal intervenere p over for udsatte grupper. Dette bliver uddybet i rapporten At rokke ved en kultur, hvori det bliver ppeget, at den postmoderne samfundsudvikling med andre ord frer til, at traditionelle metoder og modellers gyldighed svkkes overfor den nye og ukendte verden, der bner sig. Alts i stedet for at opdrage pr. tradition bliver forldre, pdagoger og politikere ndt til at forholde sig kritisk reflekterende til egen indsats og de strategier, der ligger til grund for den. ... moderniseringsprocessen har indebret og indebrer fortsatte forandringer og derfor mister de begreber, som var aktuelle i forhold til et tidligere epokeskift mellem feudalitet og modernitet deres forklaringsvrdi. Samfundsvidenskaben stilles derfor i dag overfor et voldsomt behov for nye begreber, s man bedre kan indfange det srlig nye og specifikke i det, der aflser det samfund, vi nu lader bag os. Eller med andre ord m integration reformuleres sdan, at det kan forsts langt mere differentieret og dynamisk.

Det problematiske ved integrationsbegrebet: Lars Dencik udtaler: at i statiske samfund bliver en person, der er socialiseret til samfundets normer og vurderinger betegnet som en velintegreret samfundsborger i et dynamisk samfundsperspektiv bliver problematikken nsten den omvendte: et bestemt samfunds herskende vurderinger og adfrdsmnstre risikerer i det perspektiv permanent at blive socialt forldede en person der i hj grad er prget af de vurderinger og normer, der var gldende i opvksten, at det er blevet en del af vedkommendes personlighed risikerer som flge af den dynamiske samfundsudvikling snarere at blive marginaliseret end integreret i det samfund, han eller hun lever i. Her anfgtes antagelsen om, at socialiseringen af brn vil skabe et fundament for, at de som voksne kan blive integreret i det samfund, de skal leve i, eftersom den samfundsmssige tilstand aldrig bliver en tilstand, men altid er en fremadskridende proces, der er p vej til at aflse eller snarere oplse det for os velkendte og tilvante. Det betyder ogs, at vi m gre op med nogle grundlggende forestillinger. Som fx den gngse form for pdagogik der forudstter, at der findes et fllesskab med et st af faste normer som det individ, der afviger fra normerne, m integreres i. Eller med andre ord en pdagogisk indsats hvor normalisering er midlet og integration mlet. Hansen og Srensen mener, at dette medfrer flere problematiske forhold: bl.a. at det i denne tnkning og praksis bliver ndvendigt at kortlgge det barn, der afviger fra normerne og at der i kortlgningen finder en eksklusion sted i og med, at individet trkkes ud af en sammenhng. De peger p det modstningsfyldte i, at integration sker p baggrund af en ekskluderende praksis. Endvidere ppeger de det problematiske i, at integrationsbestrbelserne forudstter en srlig forstelse af forholdet mellem individ og fllesskab. Et forhold, hvor fllesskabet opfattes som vrende i kraft af dets regler, normer og vrdier, mens individet opfattes som forandrende. Det betyder, at det er individet, der igennem normalisering skal bevge sig for at kunne

vre i fllesskabet og ikke omvendt. Det er ikke fllesskabet, der skal bevge sig og hermed bliver problemet derfor alene individets og ikke dets kontekst. P sin vis vil vi anfgte det forhold, at barnet mdes, beskyttes, behandles og diskuteres ud fra sin tokulturelle baggrund. Alts hele forestillingen om at integration indbefatter, at noget/nogle kommer ind i daginstitutionen og gr noget srligt ved et srligt barn. Inklusion Vi kan kun vre enige i, at det drejer sig om at udve en pdagogik, der kan tage specifikke hensyn uden at ligevrdigheden sttes over styr, eftersom vi jo p den anden side ikke kan komme uden om, at nogle brn har brug for mere sttte end andre. Det betyder, at ikke alle brn skal behandles ens: man skal behandle mennesker ulige for at stte dem p lige fod. Lighed betyder ikke ensretning men lige muligheder for at vre forskellig Med denne tilgang bevger vi os hen mod inklusion, alts den tilgang der bl.a. fokuserer p, hvad der i det omgivende milj begrnser vedkommendes muligheder for at deltage i det lokale fllesskab fx i en brnehave. I trd med den fr omtalte analyse af, at udgangspunktet for pdagogiske bestrbelser ikke ndvendigvis skal vre en individuel diagnose men derimod individets relation til omverdenen, sttes der med andre ord fokus p, hvordan brns opvkstbetingelser (sociale, kulturelle osv.) er og hvad det gr ved dem. Inklusion vender alts blikket mod, at det ligeledes drejer sig om strukturelle og samfundsmssige forhold, nr brn har det svrt i samfundets velfrdsinstitutioner. Mlet med de pdagogiske bestrbelser er ikke at integrere individet til det normale samfund men at arbejde med barnets relationer til omverdenen. Her er det liges meget omverdenen, der er genstand for krav om forandring, som det er barnet, idet fllesskabet ogs m bevge sig for at imdekomme barnets forskellighed. Inklusionsbegrebet fordrer, at pdagogikkens opgave er at finde frem til hvordan, man bedst kan give brn mulighed for at udvikle de kompetencer, som er ndvendige, for at de p en kompetent mde kan hndtere livs omstndighederne i et ukendt og i bund og grund ikke eksisterende samfund.

Nedenstende figur kan vre med til at tydeliggre, hvilke argumenter vi har for et paradigmeskift fra integration til inklusion: Figur nr. 2: to perspektiver p forhold mellem individ og fllesskab

Som det fremgr af overstende figur, fokuseres der i integrationsbegrebet p individ og fllesskab hver for sig i modstning til i inklusionsbegrebet hvori der tnkes i to strrelser, der pvirker hinanden i et dialektisk og dynamisk forhold. Fokuspunktet flyttes alts fra individet til individet i fllesskabet og desuden bliver ordene normalitet og integration forbundet. I integrationsparadigmet skal individet alts gres helt ved, at der kompenseres for fejl og mangler, hvorimod man i inklusionsparadigmet er rummelig overfor forskellighed og ser det som en berigelse af fllesskabet. Inklusionen udtrykker en interaktionsproces, hvor deltagerne som sagt er indstillet p, at forandringer ikke kun finder sted i den person, der forsges inkluderet men i lige s hj grad i fllesskabet selv. Det betyder, at pdagogikken i daginstitutionen skal vre inkluderende dvs. at alle forhold, rum, ansatte, stemninger, metoder osv. er inkluderende. Det handler alts om, at hele brnehaven er inkluderende ved ikke udelukkende at fokusere p det barn, som er anderledes. Frem for at stte fokus p et barns integration i et fllesskab, lgger inklusionsbegrebet op til en pdagogik, der lader det sociale fllesskab vre i fokus. Med dette menes, at fllesskab ikke er, men lbende skabes af de brn og voksne, som udgr fllesskabet. Opsamlende kan vi konstatere, at i en integrations og assimilerende normaliseringsproces fokuserer man p, at den afvigende skal opgive sig selv til fordel for fllesskabet og tilpasse sig hertil. Den pdagogiske bestrbelse vil s vre at ensliggre ud fra en forestilling om homogenitet. Hvorimod man med inklusionsbegrebet fokuserer p, at inklusionen af bl.a. brn med tokulturel baggrund tnkes som en proces, der foregr p basis af gensidighed og uden

identitetsudslettelse for minoritetsparten. Mlet for inklusionen er her, at den inkluderede person tillades at deltage i fllesskabet p egne prmisser, idet forskellighed ses som et potentiale, der kan tilfre fllesskabet nye muligheder. Skiftet til inklusion er en understregning af, at integration ikke er en tilstand men en proces. Som Bent Madsen udtrykker det, er kernen i inklusion at undg, at mennesker udsttes for at blive ekskluderet fra det sociale milj, hvor de lever deres hverdagsliv og hvor dette ikke kan undgs, da at etablere socialpdagogiske miljer med s mange relationer til samfundet som muligt. I den sammenhng at samfundet er under konstant udvikling og de to-kulturelle er med til at prge samfundet med deres kulturelle forskelligheder, er det vigtigt at vre opmrksom p, at samfundet er bygget op omkring relationer og systemer. Derfor anser vi det for ndvendigt at inddrage den tyske filosof og samfundsteoretiker Jrgen Habermas' teoretiske begreber: livs- og systemverden til at illustrere brnehavens opgavelsning og struktur med. Livs- og systemverden - Jrgen Habermas(1929- ) Habermas mener, at det moderne samfund er uddifferentieret, dvs. delt op i delsystemer ift det traditionelle samfund, Habermas deler samfundet op i det han kalder: Livsverden og Systemverden. For bedre at kunne f et overblik over hvad livsverdenen og systemverdenen bestr af, vil vi bruge flgende figur til at give et overblik: Figur nr. 3

Her betragtes systemverdenen som de mere upersonlige sammenhnge og her er fornuft, forudsigelighed og effektivitet i hjsdet. Livsverdenen betragtes som de mere personlige sammenhnge, hvor de menneskelige relationer og den indbyrdes dialog er i hjsdet.

Brnehaven rummer bde livs- og systemverdenen. Det betyder sledes, at brnehaven kan betragtes ud fra to meget forskellige synsvinkler, nemlig en relationsorienteret, som reprsenterer livsverdenen og handler om relationerne mellem pdagogen og barnet/dennes familie. Her handler det om de personlige relationer mellem pdagogen og barnet/forldrene i deres samspil i brnehaven. P den anden side en politisk synsvinkel der reprsenterer systemverdenen, der indeholder systemverdenens retningslinier og serviceloven, som regeringen har plagt brnehaven. Det handler alts om den ydre og formelle struktur af brnehaven. De to verdener er dog ikke adskilt, da de mdes og pvirker hinanden. Habermas mener, at systemverdenen koloniserer livsverdenen, eller med andre ord at systemet griber delggende ind i livsverdenens symbolske reproduktion. I systemverdenen er vi som mennesker instrumentelt handlende (subjekt/objekt relationer), og vores tankegange og overvejelser er mlrettede til, hvordan vi skal agerer i en given situation. Mens vi i livsverdenen er kommunikativt handlende i relationerne med hinanden (subjekt/subjekt relationer), hvor vi via kommunikation opnr en indbyrdes forstelse af hinanden: "Problemet er, at hvis staten lser problemerne med en instrumentel fornuft, s sker der samtidig det, at staten koloninliserer livsverdenen. De ressourcer, som livsverdenen reproducerer, kommer i krise - det skaber sygelige, patalogiske tilstande i samfundet. Mening aflses af meningslshed, identitet aflses af identitetstab og solidaritet aflses af normlshed."

Denne kolonialisering af livsverdenen er et problem i velfrdsstaten. Iflge Habermas er systemverdenen for dominerende ift. livsverdenen, systemverdenen griber ind over livsverdenen og overtager nogle af dens opgaver. Man prver at lse problemerne med konomiske og administrative midler, selvom det iflge Habermas vil vre bedre at lse at lse situationen med idealsamtalen (Habermas henviser til sin idealsamtalesituation ogs kaldet den herredmmefri kommunikation, en samtale hvor alle har ligevrdig ret til at deltage i samtalen og tilkendegive deres mening p trods af alder, social status, kn eller etnisk baggrund.)

Fx er der til tider i den kommunale planlgning en tendens til at brn bliver betragtet som numre, alts upersonlige enheder der skal administreres uden hensyntagende til deres individualitet og forskellige personligheder herunder kulturelle og etniske forskelligheder. Brnehaven er som tidligere nvnt en del af bde livs- og systemverdenen. Figur nr. 4

I systemverdenen er brnehaven underlagt serviceloven og er en offentlig styret institution, samtidig med at dens aktiviteter er prget af livsverdenens sociale relationer. Derfor kommer pdagogens arbejde til at udspille sig i begge verdener i kraft af serviceloven og relationerne med barnet/dets forldre. Paradokset i pdagogens arbejde opstr, nr denne skal tilfredsstille bde systemverdenens og livsverdenens krav. Det er her vigtigt at huske p, at pdagogikken ikke kun bestr af kommunikative handlinger, da man s kommer til at glemme, at pdagogikken ogs er prget af systemiske logikker, ssom budgetter, lovgrundlag, ansttelsesforhold, normeringer osv. Mdet mellem pdagogen og barnet/dets forldre er alts altid prget af systemets magt. Det betyder, at pdagogen er underlagt nogle ovenfra styrede normer, men disse kan fortolkes forskelligt fra pdagog til pdagog og fra institution til institution. Regeringen har med serviceloven fastlagt nogle retningslinier og udstukket et formlsgrundlag for, hvad det pdagogiske arbejde i daginstitutionerne skal indeholde, men det er op til den enkelte pdagog, hvordan hun/han fortolker og udver sit arbejde i brnehaven. (Her henvises til 8 og 8a i bilag nr. 1) Udover at vre underlagt 8 og 8a (lrerplaner), giver 4a ligeledes nogle retningslinier for det pdagogiske arbejde ift. to-kulturelle brn. 4a: Skal tilbyde tosprogede brn, der endnu ikke har pbegyndt skolegangen, sttte til fremme af den sproglige udvikling, med henblik p tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at

stimulere brns sproglige udvikling. Disse forhold har betydning for de vilkr, som pdagogen skal arbejde under. I det flgende vil vi forsge at prciserer dette.

Pdagogens vilkr Barnets socialisering er blevet en samfundsopgave i takt med det stigende behov for pasning udenfor hjemmet gennem de sidste rtier. Opdragelse er get fra at vre et familieanliggende til at vre en flles opgave, hvor en del af ansvarets for barnets opdragelse ligger i daginstitutionerne. Dette er et eksempel p, hvordan systemverdenen i det senmoderne samfund griber ind i livsverdenen og overtager nogle af dets opgaver. Derfor bliver pdagogen i dagens samfund en vigtig aktr i barnets liv, hvilket glder bde i det etniske danske barns liv men ogs i det to-kulturelle barns liv. Mdet mellem pdagogen og det to-kulturelle barn/dets forldre er ikke forudstningslst, da pdagogen altid har gjort sig nogle didaktiske overvejelser fr, under og efter mdet. Habermas idealsamtale har meget svre betingelser, da mdet har et bestemt forml. Pdagogen skal dog s vidt muligt prve at vre s ben og fordomsfri som muligt for p den mde at strbe efter den indbyrdes idealsamtale. I praksis betyder dette, at man som pdagog skal vre meget bevidst om, at pdagogisk praksis er tosidet, da man p den ene side skal tilfredsstille systemets materielle reproduktion i form af at skulle skabe socialiserede og tilpassede mennesker, der opfylder samfundets normer og krav. Mens man p den anden side i livsverdenen skal vre med til at tilfredsstille sociale behov hos barnet. Dette sker i kraft af arbejdet med at udvikle barnets identitet, og dets evne til at fle solidaritet med resten af brnegruppen, jf. figur nr. 4. For at pdagogen kan udvikle en forstelsesramme for det to-kulturelle barns livsverden, vil vi i det flgende kigge nrmere p det individualistiske og det kollektivistiske livssyn.

Forskellige livssyn og opdragelsesformer

Nr man skal integrere/inkludere sig gensidigt og have respekt for hinandens livsmder, er det samtidig vigtigt at have en forstelse for hinandens forskelligheder for at undg fordomme, som er baseret p uvidenhed. I dette afsnit vil vi derfor sge at belyse det individualistiske og kollektivistiske (indst fodnote: Skytte, Marianne(1999), s. 29-36) livssyn for herigennem at skabe en strre forstelse for disse forskellige livsmder. Mange to-kulturelle familier lever i Danmark med et skaldt kollektivistisk livssyn, som adskiller sig vsentligt fra det typisk danske skaldte individualistiske livssyn. Vel vidende at vi risikerer at kategorisere det enkelte menneske, vil vi beskrive disse to livssyn ud fra idealtypiske modeller. Langt de fleste familier befinder sig et sted midt imellem disse to idealtypiske modeller. Vi mener dog, at man godt generelt kan sige, at de danske familier er tttere p den individualistiske livssynsmodel, mens de to-kulturelle typisk vil ligge tttere p den kollektivistiske. Vi har valgt at have fokus p disse to livssyn, da vi ser dem som vrende en del af det enkelte menneskes kultur. Livssyn er en del af kulturen, da menneskets vrdier og normer her kommer til udtryk. Eftersom kultur og livssyn varierer alt efter hvilket samfund og hvilken familie, man kommer fra, rummer disse elementer en betydning for den enkeltes identitet og kan i sammenhnge, hvor mennesker kommer til nye samfundsforhold have en pvirkning p identiteten(dette bliver uddybet i afsnittet om identitet). Vi definerer kultur som noget foranderligt og som i konstant udvikling og hvor mange samfundsaspekter spiller ind. Kultur udvikles ud fra den kontekst man befinder sig i. Derfor finder vi det vigtigt at f kendskab til de forskellige livssyn og samfundsformer, der prger den etniske familie og derudfra undersge hvilke aspekter, der er vigtige elementer i mdet med den anden kultur. Vi er af den opfattelse, at fokus p barnet ikke udelukkende m vre den anderledes livsform (mere herom i afsnittet om kulturbegrebet), men finder det som vrende en tilgang til forstelse. Derfor vil vi i det flgende beskrive de to livssynsmodeller med henblik p at belyse de vsentligste forskelle i brneopdragelsen.

Individualistisk livssyn Iflge det individualistiske livssyn, som vi forbinder med det postmoderne samfund, har enhver ret til at opfylde egne behov. Her er det enkelte menneske i centrum. Man opdrages til at vre ansvarlig for sit eget liv og den enkelte m gre med sit liv, som han/hun har lyst til. Forldrene sttter op omkring barnet i udviklingen af dets selvtillid og selvvrd lige fra det er spd. Mlet med opdragelsen er, at barnet skal blive selvstndigt og i stand til at forvalte eget liv. Man opdrager med andre ord til individualisme, hvor individet egenrdigt har ansvar for egne handlinger. Her bliver man ikke blot opfordret til at have sine egne meninger, det forventes ogs. Det er individets individuelle etik og moral, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert. Det skal dog tilfjes, at det trods alt ikke er helt ligegyldigt, hvordan man udvikler/opfrer sig. Det skal vre inden for de rammer og normer, der er acceptabelt for familien og samfundet. (Her tnker vi bl.a. p kriminalitet.) P skemaet i bilag nr.4 kan man se, at man indenfor sanktioner og autoriteter skal kunne indg aftaler med sig selv om, hvad der er rigtigt eller forkert. Der lgges ogs vgt p, at den enkelte udvikler samvittighed for egne handlinger. Det er alts den enkeltes retfrdighedsmoral, der bruges som den indre moralske vogter. Her er alle ligevrdig og lige kompetente til at foretage beslutninger i samfundet, som vist i figur nr. 5. Figur nr. 5

Kollektivistisk livssyn I det kollektivistiske livssyn er samfundet, som man hovedsageligt forbinder med det traditionelle samfund bygget op omkring faste vrdier og normer, som er bestemt af ydre omstndigheder og betingelser. Fllesskaberne, som binder menneskerne sammen, er givne p forhnd og kommer fr individet. Man fdes ind i en familie, et fllesskab, og opdrages til, at familiens velbefindende kommer fr egne individuelle behov.

Her er det vigtigste i brneopdragelsen, at brnene lrer at vrdstte hele familien, og at samlivet med familien er det overordnede. Opdragelsen er autoritr, dvs. barnet lrer at indordne sig under de ldre i familien og skal rette sig efter dette. Det barn, der giver udtryk for egne meninger, der ikke svarer til familiens, er et barn med en forkert adfrd, eftersom den enkelte ikke kun str til ansvar for egne handlinger. Det er hele familiens re, der str p spil, uanset om det er rigtigt eller forkert adfrd, da hele familien har ansvaret for den enkeltes opdragelse og opfrelse. Derfor bliver hele familien og isr moderen udsat for kritik, nr et barn opfrer sig forkert. De ldre i familien inklusive ldre sskende har ret til at udve fysisk afstraffelse p de yngre i familien, nr disse opfrer sig forkert. Rent lovgivningsmssigt tages der i Danmark afstand fra tvang og fysisk afstraffelse, jf. revselsesretten 2 stk.2 der: medfrer pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krnkende behandling. En af de grundlggende normer i det kollektivistiske livssyn er, at familiens re kommer fr individets behov. Det er i hj grad normer og moral baseret p kollektivistiske traditioner, der er afgrende for, hvordan det er tilladt at opfre sig. Der findes to verdener; en mandeverden og en kvindeverden. Mandeverdenen er offentlig dvs. manden er familiens overhoved og har pligt til at forsrge familien konomisk; mens kvindeverdenen er privat, da det er kvinden, der str for hjemmet, madlavning og brneopdragelse. Som illustreret i figur nr. 5 er det kollektivistiske livssyn hierarkisk opbygget: samfundet, slgten, faderen, ldste sn/moderen og til sidst de mindre sskende. Vi tror, at mange kultursammenstd opstr, nr det to-kulturelle barn starter i brnehaven og her mder et individualistisk livssyn reprsenteret af pdagogerne. Dette livssyn er markant anderledes end det kollektivistiske, der er gldende i hjemmet. Eksempelvis vil en ldre sster/bror derhjemme f ros for at fysisk afstraffe en yngre sskende (da det som nvnt er en del af den kollektivistiske opdragelsesform), hvorimod hun/han i brnehaven vil f besked p, at dette ikke er hendes/hans ansvar. Eftersom det modsatte er gldende der hjemme, tror vi, at barnet mister oplevelsen af

sammenhng, hvilket m skabe en forvirring i identiteten (Mere om dette i afsnittet om identitet). Vi mener, at livssyn hnger sammen med kulturbegrebet. I denne rapport vil vi i det efterflgende beskftige os med den del af begrebet kultur, som handler om det st af normer, vrdier og traditioner, man som menneske vokser op i, tilegner sig, bliver en del af og handler ud fra. Kulturbegrebet - et bud p en forstelsesramme Der gr mange tanker gennem ens hoved, nr ordet kultur dukker op i en samtale, og sprger man folk: "Hvad er kultur?", vil man ogs f mange forskellige svar. Vi hrer dagligt om det i medierne: filmkultur, brnekultur, kulturmder, kulturklft, folk med andre kulturer osv. Der er mange forskellige "kulturer" at forholde sig til, det er et komplekst begreb med mange facetter, og det omfatter alle dele af menneskelivet og samfundet. Man kan tale om finkultur, fx det at g i teateret, eller man kan tale om skolekultur, det kan vre den mde lrer og elever taler om og med hinanden. Desuden kan man tale om kultur som nationalkultur, og det er oftest nationalkultur, der er underforstet, nr vi i dagligtale taler om kulturforstelse. Man forestiller sig med andre ord, at man kan se p en person, hvilken etnisk og dermed kulturelbaggrund han/hun tilhrer. I praksis viser det sig dog, at disse kategorier ikke ndvendigvis er sammenfaldende. Det er fx kun sjldent muligt at se om en person er nordmand eller svensker, p samme mde kan det vre svrt at skelne mellem norsk og svensk kultur. Netop i disse r er fokus p menneskers kulturelle forskellighed blevet get i det danske samfund, der ogs betegnes som et multietnisk samfund. Der udspiller sig en gensidig pvirkning mellem mennesker i vores samfund, der gr at vi med rette kan snakke om, at vi lever i en kulturel kompleksitet frem for en homogen kultur. To kulturbegreber Vi vil i dette afsnit uddybe et par centrale begreber, der kan give os en forstelse af, hvordan vi som mennesker opfatter hinanden i et multietnisk samfund.

Der findes flere forskellige bud p et kulturbegreb, vi har valgt at tage udgangspunkt i Iben Jensens "Kulturforstelse", hvor flgende 2 begreber "det beskrivende kulturbegreb" og "det komplekse kulturbegreb" bliver brugt. I det beskrivende kulturbegreb: "... forstr man kultur som noget, det enkelte medlem af kulturen er brer af. Kultur forsts som de ideer, vrdier, regler og normer, som et menneske overtager fra den foregende generation og som man forsger at bringe videre - oftest noget forandret - til den nste generation." For det frste gr man i det beskrivende kulturbegreb ud fra, at alle medlemmer er brer af den samme kultur og dermed antyder man, at alle kulturer er homogene. For det andet gr man ud fra, at kulturbaggrund kan forklare menneskers gren og laden. Forskningen indenfor det beskrivende kulturbegreb er interesseret i at finde frem til, hvad alle har til flles, kulturens inderste kerne, dens essens. Hvad er egentlig det svenske eller tyrkiske, og hvordan bestemmer vi det? I praksis betyder dette, at man altid vil kunne tale om noget, der kan beskrives som srligt svensk eller som noget srligt tyrkisk, idet man gr ud fra at alle tyrkere har dette srlige til flles. I dagligdagen bygger dette kulturbegreb p, at man kan forklare folks handlinger ud fra deres kulturbaggrund. Man regner med, at folk fra Tyrkiet altid vil opfre sig p en bestemt mde, da det ligger i den tyrkiske kultur. Man ser alts her p kulturen frem for selve mennesket i sin helhed. I det komplekse kulturbegreb, der er udviklet som en kritik af det beskrivende kulturbegreb, mener man: "... at kultur er ikke noget, man er brer af. Men derimod mener man, at kultur er noget, der skabes mellem mennesker, nr de taler sammen. Man ser derfor kultur og kommunikation som nrt knyttet til hinanden. I det komplekse kulturbegreb forsts kultur som den viden, de betydninger og de vrdier, vi deler med hinanden." og desuden har man erkendt:

".. .at nationalkulturer ikke teoretisk kan betragtes som isolerede strrelser med homogene befolkninger." Det komplekse kulturbegreb er udviklet indenfor de sidste 15 r, hvor der er sket store samfundsmssige ndringer fx globaliseringen. Forskningen indenfor det komplekse kulturbegreb gr i retningen af, at kultur ikke kan ses som en sammenhngende strrelse, som alle er enige om. Kulturen ses nrmere som en rkke mindre felter fx journalistik, spejderkorps, uddannelsesinstitutioner osv. Hvert af disse felter er prget af bestemte logikker, der er dominerende. Indenfor fx det journalistiske felt er der en flles logik om, hvad der er den gode historie. Men alle indenfor feltet er ikke ndvendigvis enige om, hvad den gode historie er. Man forsger hele tiden at overbevise andre indenfor feltet om, at andre nyheder ogs kan vre vigtige eller kan fortlles p andre mder. Der er alts hele tiden bevgelse i felterne og forandringer sker. I praksis vil man vre opmrksom p, at alle tyrkere ogs kan forsts i forskellige kontekster ift uddannelse, alder, kn, familiebaggrund, land og by osv. Man vil alts her mere interesser sig for, hvordan personerne kan ses ift felterne i kulturen. En anden vigtig ting omkring felterne er, at vi hele tiden har gang i flere felter p en gang og vi ved, at det er forskellige regler, der glder i de forskellige felter. "Det kaldes for det komplekse kulturbegreb, fordi man hele tiden forsger at indfange de modsigelser, man mener kendertegner en kultur. Man vil p den ene side gerne sige, at der er noget, der er dansk, men p den anden side kan man ogs se, at det danske forandre sig meget over tid. Og man kan samtidig se, at der til alle tider er mange mder at vre dansk p." Vi mener, at kulturbegrebet et vsentligt ift inklusion af to-kulturelle brn og familier i brnehaven, da det kan vre med til at skabe en bredere forstelsesramme. Forudstningen for at bruge en sdan kulturel forstelsesramme er, at pdagogerne ikke ndvendigvis anvender kulturbegrebet som en endegyldig forklaringsmodel p de konflikter, der opstr i brnehaven jf. artiklen Nydanske brn Brnehaven kan skade integrationen.

Pdagogen m efter vores mening ikke tilslutte sig den synsvinkel, der kommer til udtryk i det beskrivende kulturbegreb, hvor kultur opfattes som vrende statiske vrdier og traditioner, der er upvirket af tid/sted og viderefres fra generation til generation. Kulturbegrebet bliver anvendeligt, nr det optrder i konkrete forhold, i de situationer og relationer mennesker befinder sig i. Det er derfor vigtigt, at pdagogen har kendskab til og indsigt i barnets og familiens vrdier, traditioner og samfundsforstelse. Denne indsigt kan pdagogen bruge til at mde barnet/familien, hvor de er, og her igennem stille passende krav, der kan vre ndvendige til at skabe en positiv udvikling som helhed. Man kunne fristes til at tro, at nr mennesker med forskellige kulturelle baggrunde lever tt sammen, s ville deres forskelligheder blive mindre, og de ville begynde at ligne hinanden. Omvendt kunne man tro, at nr mennesker lever adskilt fra hinanden, ville kulturforskellene blive strre. Det har tvrtimod vist sig, at sdan forholder det sig ikke, da kulturforskellenes betydning har vist sig at vre strst mellem grupper, der har kontakt med hinanden. For at forklare dette er vi ndt til at introducere begrebet etnicitet: Etnicitet Etnicitetsbegrebet kan ligesom kulturbegrebet indeholde de samme uklarheder og mangfoldige fortolkningsmuligheder. Nr man siger ordet etnicitet, tnker man ofte p tilhrsforhold, national/geografisk oprindelse og baggrund. Selv om etnicitet ogs kan give associationer til fremmedartet mad og traditioner, s refererer etnicitetsbegrebet til et tilhrsforhold til et sted eller en lokalitet, som kulturbegrebet ikke ndvendigvis gr. I "Kulturforskelle - kulturmder i praksis" bruges denne definition, som vi synes, rammer meget godt: "Etnicitet er oplevede kulturforskelle, der gres relevante (inddrages) i samvr. En etnisk gruppe vedligeholdes ved at disse kulturforskelle (i forhold til en anden gruppe) kontinuerligt gres relevante"

Dermed handler etnicitet ikke om et objektivt indhold eller specielle trk ved en bestemt kultur, men mere om de forskelle som gruppens medlemmer oplever som betydningsfulde. "Etnicitet: relationen mellem grupper, bde sociale grupper og forestillede grupper, og ikke et indhold eller en egenskab ved en gruppe. Det er dermed noget, der findes mellem grupperne og ikke noget, der findes i en gruppe." En etnisk gruppe defineres bde indefra af sig selv, men ogs udefra af de grupper, som selv er en del af den etniske relation. Det er de socialt relevante markrer som fx vrdier, normer og traditioner, der giver "det etniske" betydning, og grnserne mellem de etniske grupper dannes af disse betydningsfulde markrer. Oplevelsen af andres anderledes kultur er afgrende for dannelsen af etniske grupper og dermed ogs for dannelsen af etnisk identitet. Etnicitet bygger p identifikationsprocesser, afgrende for denne proces er opfattelsen af dem, der er udenfor gruppen, det gres relevant at forestille sig, at der er forskel p "dem" og "os". "At forestille sig n etnisk eller national gruppe uden en anden at spejle sig i, er som at forestille sig lyden af n hnd, der klapper." Det betyder, at man kan tale om inklusion af gruppemedlemmer, men samtidig ogs eksklusion af ikke-medlemmer. Der skabes selvbilleder og fremmedbilleder, som ndvendige for at have et billede af egen etniske gruppes identitet. Billederne er ofte forenklede og generaliserede, da det er stereotyper, der opdeler verden i dem og os. Billederne bliver skabt ud fra det behov, en etnisk gruppe har for identifikation i nuet. "Derfor bliver fremmedbillederne altid forskudte billeder af os selv, for det er "os" der er det faste, uforanderlige vuderingsgrundlag og det er "de andres" grad af tilnrmelse til vores vrdier, nsker og interesser, der er afgrende for indholdet i det billede, vi danner os af de fremmede." Alts har etnicitet ikke noget med objektive eller faktuelle kulturforskelle at gre. Det handler ikke om, man kan finde mange eller f kulturelle forskelle og p den mde sige, om etnicitet vil f en betydning. Men etnicitet drejer sig derimod om kontekstafhngig

kommunikation af kulturelle eller sociale forskelle, som ses som identitetsmssige vigtige af alle gruppemedlemmer. Selv om man er forskellige, behver man ikke at tillgge forskelligheden nogen betydning. Ligeledes kan man vre nok s ens, og alligevel findes sm forskelle, der anses for at vre betydelige. Det kan vre udseende, sprog, mad, konomi, religion, historieopfattelse osv. Eksempel Mener en gruppe at religion er vigtigere end hudfarve, vil det vre afgrende, at alle i gruppen er fx kristne eller muslimer, men om de er sorte eller hvide spiller ingen rolle. Er det omvendt hudfarve, der er den vigtigste markr for gruppen, er der trukket en grnse mellem sort og hvid, mens flles religion er mindre vigtig. Flgelig m etnicitet alts handle om sociale identitetsmssige sprgsml og ikke om objektive kulturelle forskelligheder. Etniciteten m vre et sprgsml om tro, bde gruppemedlemmernes egen tro p gruppen men ogs udefrakommendes tro om gruppen. Dermed er etnicitet ikke noget der foregr i gruppen, men i stedet imellem forskellige grupper. Etnicitet handler grundlggende om en klassifikation af forskelle; det er en forklaring p, at mens de kulturelle forskelle i verden synes at blive mindre bl.a. p grund af moderne markedskonomi, og globaliseringen, s synes betydningen af etnicitet at vokse, fordi etnicitet i sig selv ikke er afhngig af kulturelle forskelle, men mere drejer sig om oplevede kulturelle forskelle. Nr man som pdagog i brnehaven skal have med mennesker at gre, mener vi det er vsentligt at tilegne sig viden om og medtnke de srlige vilkr, der gr sig gldende for de mennesker, man beskftiger sig med. For at kunne danne sig et indblik i det tokulturelle barns identitetsudvikling, er det ndvendigt at se p det enkelte individs livsbetingelser, hvilket vi vil gre i det flgende: Identitet Det har stor betydning for identitetsudviklingen at skulle leve i en anden

samfundsstruktur, end den man er vant til. Det kan vre forbundet med vanskeligheder at komme til et land, hvor man ikke p forhnd har de forudstninger, der krves for at kunne navigere. Sproget og et andet livssyn kan problematisere optagelsen i det nye samfund og kan medvirke til, at to-kulturelle oplever identitetskriser. Vi vil se p to-kulturelles identitetsudvikling, da identitetskriser kan vre med til at f tokulturelle til at fle sig marginaliseret, hvilket er en barriere for inklusionsprocessen. I dette afsnit vil vi stte fokus p de aspekter, der har indflydelse p, hvordan tokulturelle opfatter sig selv. Til dette vil vi benytte Benedicte Madsens identitetsteori, som den prsenteres i Marianne Skyttes bog "Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde". Madsen beskriver identitet som: "... fllesbetegnelsen for de psykiske processer, der til stadighed arbejder p at skabe personlig enhed p baggrund af adskilthed, mangfoldighed, forskellighed og modstningsfuldhed." Vi tilslutter os Benedicte Madsens definition af begrebet, idet det ikke er statisk, men derimod dynamisk og dermed noget, der udvikles livet igennem og pvirkes af bde positive og negative oplevelser. Benedicte Madsen har endvidere udarbejdet 10 kriterier for, hvad hun opfatter som sund identitet: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Jeg er mig, ogs selv om jeg befinder mig i skiftende situationer og roller. Jeg er mig - i gr, i dag, i morgen - ogs selv om jeg udvikler mig. Min blotte eksistens betyder noget for andre mennesker. Jeg ved og kan og tror p noget, som bde jeg selv og andre betragter som vrdifuldt. Resultaterne af det, jeg foretager mig, har betydning for andre - der er brug for mig. Jeg tilhrer en gruppe, et milj, et samfund - jeg fler mig t med andre mennesker uden at miste mig selv. Jeg udfolder min viden, min kunnen og min overbevisning - jeg realiserer mig selv. Jeg har indflydelse p min tilvrelse og fler mig ikke kun som passivt redskab for krfter inden i eller uden for mig selv.

9)

Jeg kender mig selv og forstr den verden, jeg er en del af og deltager i.

10) Min eksistens har retning, jeg er orienteret og ved, hvor jeg er p vej hen. Vi mener, at Marianne Skyttes analyse af Benedicte Madsens identitetsteori er relevant for vores rapport, eftersom Marianne Skytte ikke udelukkende i analysen beskftiger sig med identitetsaspektet generelt, men prver at fokusere p to-kulturelle familiers sommetider komplekse identitetsbetingelser. Ift. identitetsbegrebet vil vi sl fast, at identitet ikke kun skabes af individet selv: "Identitet skabes og udvikles i samspil med andre mennesker" Derfor bliver inklusion vigtig for identitetsskabelsen. Sammenhngen mellem individets selvopfattelse og samfundets opfattelse af individet bliver en vigtig faktor, nr vi beskftiger os med identitetsbegrebet. Skyttes analyse fokuserer bl.a. p den vigtige betydning, det har for et menneske at vide, hvem det er. "Jeg er mig", hermed menes, at individet har en klar opfattelse af, hvordan hun/han ser sig selv ift andre mennesker og samfundet. "Det enkelte individ kan opn en sdan selv opfattelse, hvis hans/hendes srlige eksistens er blevet bekrftet og anerkendt lige fra det tidligste liv." Det giver mening for os, at mennesket har brug for bekrftelse og anerkendelse fra andre mennesker og ogs fra samfundet. P den mde fr personen styrket sin tro p at hendes/hans tilstedevrelse, og det hun/han udretter med sit liv, har en vrdi for hende selv/ham selv og for andre. Hendes/hans rolle i livet giver mening og har en betydning. Vi bliver alle fdt ind i forskellige roller her i livet. Vi fdes ind i en bestemt samfundsstruktur, hvor der til det enkelte individ er knyttet tilhrende krav og forventninger, disse krav og forventninger kan ogs kaldes for roller. En rolle kan defineres som: "... forventninger rettede mod en person som indehaver af en position eller medlem af en gruppe" Til de forskellige roller knytter sig mere eller mindre faste krav og forventninger, fx rollen

som mor, far, sster, bror, arbejdsgiver, lnmodtager, elev osv. Der kan vre mange faktorer, der spiller ind og gr der svrt for det to-kulturelle barn at bibeholde sin identitet i den nye kultur. Barnet mdes af en majoritetskultur, der har skabt samfundet ud fra de vrdier, som gr sig gldende i deres pgldende livssyn. Identitetsudviklingen pvirkes let af de lbende rolleskift den enkelte ptager sig for at finde sin plads i det nye samfund. Denne identitetsudvikling kan vre prget af uforenelige vrdier og loyalitetsforhold, fx kan det to-kulturelle barn i en dansk institution risikere en dobbeltidentifikation, ift de krav det mder i institutionen kontra hjemmet. Eksempelvis fremhver pdagogen som reprsentant for samfundet selvstndighed, hvorimod denne egenskab mske ikke ses som nskvrdig i hjemmet. Vi ser samtidig, at der er mulighed for "dobbelt autoritetsopfattelse", da det i hjemmet ofte er faderen (alts en mandlig), der er den ydre autoritet, mens det i institutionen ofte vil vre en kvindelig pdagog. Vi tillgger pdagogen autoritetsrollen, fordi hun har det overordnede ansvar for barnets trivsel og socialisering. Hvis det to-kulturelle barn oplever generel nedvurdering og manglende anerkendelse fra majoritetssamfundet, kan dette ikke undg at pvirke identitetsdannelsen negativt: "... mine forldre, min familie og mit etniske milj elsker og anerkender mig - men i de fleste andre samfundssammenhnge er jeg unsket og andenrangs!" Det to-kulturelle barn kan ofte have problemer med at f sit selvbillede bekrftet og blive mdt positivt i majoritetssamfundet. Derfor har det stor betydning, at de fagpersoner, som arbejder professionelt med det to-kulturelle barn er med til at hjne barnets selvopfattelse. Det bliver alts pdagogens rolle at bekrfte barnet, s det fler sig vrdsat og vrdifuldt. Barnet skal fle, at selv om det p nogle punkter adskiller sig fra majoriteten, s hrer det til og har betydning. Det er godt for barnets identitetsudvikling, hvis dets etniske anseelse og stolthed ved at vre den man er, bliver bekrftet i de nre og ttte relationer. Dette leder os videre til at beskftige os med anerkendelsestanken, som er en vigtig del af det pdagogiske arbejde. Den bliver mske mere vsentlig at have fokus p, nr man taler inklusion, idet der her er tale om et mde mellem 2 forskellige kulturer, her

mdes alts forskellige mder at leve p, forskellige vrdier, forskellige livssyn osv.: Anerkendelse Anerkendelse er en vigtig del af identitetsdannelsen, da det er en del af grundlaget for selvvrdsflelsen. Det er anerkendelsen, der fr et individ til at fle, at det er noget, at det kan noget. Anerkendelse kan fejlagtigt forveksles med ros, men hvor anerkendelse helt og holdent tilsigtes den enkelte, er ros en form for bedmmelse, der kan vre led i opdragelsen. I bogen Behovet for anerkendelse bliver Alex Honneths anerkendelsesteori prsenteret, heri deler han anerkendelsen op: ... i tre forskellige anerkendelsessfrer: a) privatsfren, sdan som vi kender den fra familien og venskabet, b) den retslige sfre og c) den solidariske sfre som dkker kulturelle, politiske og arbejdsmssige fllesskaber. Disse sfrer er p forskellige mder med til at bidrage til menneskets identitetsdannelse. Hver form for anerkendelse indenfor de 3 sfrer flges af 3 mder at forholde sig til sig selv p: ... hvor krlighed udlser forudstningen for subjektets fundamentale selvtillid (Selbsvertrauen), udlser den almene agtelse, som er givet i form af rettigheder, en selvagtelse (Selbstachtung) som borger, og endelig indlses selvvrdsttelsen (selbstchtzung) i en social solidaritet, hvor flles vrdier og normer deles og danner et grundlggende selvvrd hos subjektet. Den frste form for anerkendelse findes iflge Honneth i krlighedsrelationer som fx forholdet mellem forldre/brn, da dette er knyttet til en flelsesmssig men ogs fysisk anerkendelse og her styrkes flelsen af selvtillid. Det er i denne sfre, at den moralske jeg-identitet bliver udviklet. Vi vil dog argumentere for, at barnet ogs har behov for at blive mdt med krlighed af pdagogen, idet brnehaven er et sted, hvor barnet opholder sig mange timer om dagen. Krlighedsrelationen mellem barnet og pdagogen vil dog blive prget af at pdagogen skal vre professionel og personlig

men ikke privat. Som flge deraf bliver krlighedsforholdet mellem pdagog og barn set fra pdagogens side en mde, hvorp hun p en personlig mde kan mde barnet samt udvise en vilje og benhed overfor at forst barnet, som det er. Krlighed og venskab udgr iflge Honneth den emotionelle anerkendelse, der stter subjektet i stand til at udtrykke sig og agte sig selv som n, der kan participere i nre fllesskaber og samfundsmssige forhold Derfor mener vi dog, at selvom krlighedsrelationen mest omhandler de nre relationer, at den godt kan overfres til den pdagogiske relation. Den tryghed som krlighedsrelationen giver, er med til at udvikle barnets identitet og den fr omtalte moralske jeg-identitet. Den retslige anerkendelse er iflge Honneth en anden form for anerkendelse. Her bliver der fokuseret p de juridiske rettigheder, man har som menneske. Denne anerkendelse er med til at styrke flelsen af selvagtelse. Man har som menneske ret til at blive inddraget i bestemmelser, der vedrrer ens eget liv, hvilket ligeledes bliver udspecificeret i retssikkerhedslovens kap. 2, 3 og 4 (indst fodnote: Se bilag nr 2), hvor det siges, at formlet med samarbejdet med brugeren er at danne sammenhng mellem dennes livsverden og en faglig vurdering. Og tiltag, der gr imod brugerens nsker, skal begrundes s hurtigt som muligt og p en forstelig mde. Hvis denne anerkendelse ikke finder sted, er det ensbetydende med at brugerens rettigheder tilsidesttes. Brns og forldres juridiske rettigheder i det pdagogiske arbejde er bl.a. udspecificeret i Servicelovens 8 og 8a (indst fodnote: Se bilag nr. 1), hvor brnene skal gives mulighed for medbestemmelse og medansvar, desuden skal brnehaven i samarbejde med forldrene give brn omsorg og sttte. Det kan i den forbindelse diskuteres om anerkendelsen er tilsigtet eller ej, da man som pdagog er underlagt givne love, men vi mener, at der her er tale om anerkendelse, da de etiske vrdier der her er i spil br vre en del af enhver pdagog. Anerkendelsen i form af rettigheder sikrer alts individet de grundlggende muligheder for at realisere sin autonomi.

Den tredje form anerkendelse, den sociale vrdsttelse, tager iflge Honneth udgangspunkt i, at man er ben overfor andre mder at leve p. I det danske samfund, hvor den enkelte skal trffe en lang rkke personlige valg, betyder dette bl.a., at man har behov for ikke kun at blive anerkendt for sin identitet, men ogs for de valg man trffer. Dette er med til at udvikle menneskets selvvrdsttelse. Det er igennem fllesskabet, at subjektet i samhrighed med andre dels indgr i et fllesskab, hvor det kan genkende sig selv, dels bliver anerkendt for sin egen unikke partikularitet - som sregent individ. Denne form for anerkendelse ligger op til netop den form for anerkendelse, som pdagogen skal forsge at skabe. De to-kulturelle familiers tilhrsforhold til brnehaven styrkes ved en ben holdning til den mde, som de lever p. Hver af de tre anerkendelsesformer kan ses som integrationskomponenter. Ligesom hver anerkendelsesform er forudstning for de andre, er de forskellige anerkendelsesformer ogs forudstninger for et fuldt integreret samfund. Sledes er den krlighed, som barnet fr, bde forudstning for dets ontologiske sikkerhed og for et vellykket mde med samfundet. De universelle rettigheder er forudstning for, at alle kan se sig som ligevrdige, og det er solidariteten ogs, hvis den bygger p en flles vrdihorisont, ben for pluralitet. Hvorvidt et samfund kan karakteriseres som solidarisk i Honneths forstand, afhnger alts af, om samfundet er i stand til at integrere borgernes forskellige vrdihorisonter, prstationer og frdigheder. Anerkendelse sttes i sammenhng med relationen mellem mennesker, idet den beskrives som noget, der gives til og modtages af andre. Anerkendelse bygger alts p en tanke om, at relationen mellem mennesker er anerkendelse af hinanden som individer. Nr et menneske mder anerkendelse, fr det adgang til et fllesskab og samtidig fr det en oplevelse af berettigelse af egen indre oplevelsesverden. Relationen, der indeholder en gensidig anerkendelse, kan bekrfte de indblandedes selvstndighed og ligevrdighed. Anerkendelse kommer derfor til at spille en stor rolle i relationen, fordi anerkendelsen bliver afgrende for om relationen udvikles positivt, negativt eller slet ikke.

Anerkendes individet ikke, eller er det ude af stand til at f flelsesmssig sttte, kognitiv agtelse eller respekt og social agtelse, risikerer det at miste det positive forhold til sig selv, som er grundliggende for dets udvikling. Dette vil vi uddybe med eksempler fra praksis: Eksempel 1: "Muhammed p 2,5 r har lidt svrt ved at formulere et initiativ til leg. Han er ofte tilskuer til de andre brns leg, men er ikke en aktiv del af fllesskabet. Ofte bliver hans signaler til omverdenen misforstet, han sger ofte kontakt ved at skubbe eller rykke. Jeg(pd.stud., red.) har et par gange taget migselv i at reagere p denne eller lignende mde: "Muhammed, lad dog vre med at sl, nr du er s voldsom, gider de andre brn ikke at lage med dig. Hvorfor sprger du ikke bare, om de vil vre med til at lege?"" Vi er ikke i tvivl om, hvad den studerendes intentioner er i eksemplet. Det handler om, at give Muhammed en fornemmelse af, hvordan man kommer i kontakt med andre brn p en positiv mde. Ved nrmere eftertanke er vi ikke i tvivl om, hvorfor den studerendes budskab overhres. Vi kan se den lftede pegefinger og hre det nrmest irettesttende tonefald. Disse "ting" fortller Muhammed, at han er forkert og flelsen af at vre forkert, er et meget drligt udgangspunkt for forandring. Eksempel 2: "Ali og Brian leger sammen ude p legepladsen, da de pludselig bliver enige om, at de skal kre p scootere. Da de lber over for at hente dem, falder Ali og Brian standser op, ser sig omkring. Jeg(pd.stud., red.) gr over for at trste Ali, jeg stter mig p hug og Ali siger: "Jeg slog mit kn". Jeg lgger armen omkring Ali og siger: "Jeg s godtm at du faldt, det gr rigtig ondt, hva'?". Ali siger: "Ja". Jeg giver ham et kram og snart holder grden op. De to drenge stter sig op p scooterne og forstter deres leg." Et barn kan sagtens selv opleve og opdage verdenen, dens gode og drlige sider, men dermed opdager barnet ikke sig selv. For at dette sker, krves der endnu en reaktion,

enmlig personlig anerkendelse, det at blive set af en betydningsfuld anden. I dette tilflde giver den studerendes trst, Ali oplevelsen af at blive set, forstet og oplevet. Selv opmrksomhed og erkendelse af egen eksistens er flgerne for det barn, der bliver anerkendt. Eksempel 3: "Tre studerende leger bevgelseslege med 10 brnehavebrn. Mens vi syngende gr rundt hnd i hnd i rundkreds, bliver vi afbrudt af Hassan, der taber sin nglering, hvilket gr at vi alle stopper op og holder op med at synge. En af de studerende siger: "Ups, Hassan tabte vist sin nglering. Vi venter lige med at lege videre, til Hassan har samlet den op". Hassan samler sin nglering op, putter den i lommen og tager fat i sine sidemnds hnder, og legen fortstter. Dette eksempel viser, hvordan anerkendelse kan vre et led i opdragelsen. Det at den studerende ikke viser irritation over afbrydelsen, men istedet gr Hassan opmrksom p, at hun har set, hvorfor han afbrd legen, er med til at den positive stemning bibeholdes, og ikke mindst at hassan undgr en "offentlig" ydmygelse ved at f skld ud. Anerkendelsestanken er en central del af det pdagogiske arbejde i brnehaven, set ift den tidlige identitetsdannelse hos denne aldersgruppe. Vi mener, at anerkendelsestanken er ulseligt forbundet med empati. Empati er evnen til at stte sig i den andens sted og fle med vedkommende set ud fra hans eller hendes perspektiv. Det er dog mere end bare at kunne forst den anden, man skal ogs vre i stand til at tilsidestte egne oplevelser og vrdier. Empati er alts evnen til at kunne forst og indleve sig i et andet menneskes flelser alene ud fra dette menneskes perspektiv. Men for at disse flelser, man lever sig ind i, ikke bliver ens egne, er det vigtigt at kunne indlgge en vis distance. Anerkendelse og empati lgger op til en forstelse af det enkelte barn, frem for bedmmelse og ros, der indeholder en grad af personlig vurdering. Dette muliggr, at pdagogen kan handle p trods af, at hun kan vre uenig i barnets/forldrenes handlinger.

Opsamling Det interessante for os er, hvordan vi kan bruge denne teoretiske viden ift at fremme inklusion af to-kulturelle brn i brnehaven. Vi mener, at viden om praksis (teori) er en forudstning for at skabe ny viden i praksis (praksis). Ud fra vores teoriafsnit har vi udvalgt nogle forhold, som vi mener, er relevante ift vores problemstilling: Vi mener, at kernen i inklusion er at undg, at mennesker udsttes for at blive ekskluderet. Som tidligere nvnt tror vi, at mange kultursammenstd opstr, nr det tokulturelle barn starter i brnehaven og her mder et individualistisk livssyn, der er markant anderledes end det kollektivistiske. Vi vil undersge, om disse kultursammenstd kan virke ekskluderende. Vi har fundet ud af, at hvis man skal arbejde med at inkludere to-kulturelle brn, er det ndvendigt at vre anerkendende fx ift forskellige livssyn. Anerkendelse er en vigtig del af identitetsdannelsen og desuden vigtig at have fokus p, nr vi taler inklusion, eftersom de forskellige anerkendelsesformer bl.a. er forudstninger for, at barnet ser sig selv som en ligevrdig del af fllesskabet. Som en opsamling p teorien ser vi brnehaven som en vitig faktor til at fremme inklusion af to-kulturelle brn, sledes at de tilegner sig det danske sprog samt fr kendskab til den danske kultur, og det danske livssyn s tidligt som muligt. vi vil benytte os af denne teoretiske tilgang samt det efterflgende empiriafsnit til at analysere ovenstende forhold:

Empiriafsnit
For at f et strre og mere alsidigt indblik i vores problemstilling, har vi besgt tre forskellige brnehaver i rhus. Her har vi gennemfrt kvalitative interviews med nogle af de pdagoger, der arbejder i institutionerne.

Institution nr. 1, som ligger i Gellerup, er en brnehave, der tidligere har haft bde danske og to-kulturelle brn tilknyttet, men som nu udelukkende har to-kulturelle brn. Interviewet herfra er udskrevet i fulde lngde og findes i bilag nr. 7, pdagogen fra dette interview omtales herefter som pdagog nr. 1. Eftersom pdagog nr. 1 selv er tokulturel, kan hendes svar vre sprogligt svre at lse. Vi mener dog, at man sagtens kan forst meningen/hensigten med svarene. Institution nr. 2, som ligger i Holme, er en brnehave med ca. 27 % to-kulturelle brn. Desuden har brnehaven en del hrehmmede brn. Interviewet herfra er udskrevet i fulde lngde og findes i bilag nr. 8, pdagogen fra dette interview omtales herefter som pdagog nr. 2. Institution nr. 3, som ligger i Viby, er en brnehave med ca. 75 % to-kulturelle brn. Interviewet herfra er udskrevet i fulde lngde og findes i bilag nr. 7, pdagogen fra dette interview omtales herefter som pdagog nr. 3. Vi finder det relevant at benytte disse institutioner til at belyse inklusionsarbejdet i brnehaven, da disse institutioner gennem en rrkke har arbejdet med integration/inklusion af to-kulturelle brn og dermed har en vis erfaring med dette. Mlet med interviewene var, at pdagogerne skulle kaste lys over vores problemstilling set ud fra en praksisvinkel. I vores interview gik vi ud fra vores interviewguide (Indst en fodnote: Bilag 6). Sprgsmlene heri fokusere p institutionens (pdagogens) opfattelse af begrebet "inklusion", deres daglige arbejde med to-kulturelle brn/familier, samt hvad pdagogerne ser som et vellykket kulturmde/vellykket inklusion. Alle navne p interviewpersoner er fiktive for at opretholde den tavshedspligt, som vi er underlagt. Planlgning og overvejelser omkring empiri Udgangspunktet for vores empiri var, at vi gerne ville opn et kendskab til pdagogernes erfaring med og viden om inklusion af to-kulturelle brn i brnehaven, for derudfra at danne os et indblik i, hvordan det egentlig ser ud i praksis. Derfor har vi valgt at benytte os af semi-strukturerede kvalitative interview, som tager udgangspunkt i den hermeneutiske tradition. Det semi-strukturerede kvalitative interview er en metode, som

bruges til at komme i dybden med et emne p og hvor den interviewede er eksperten. Med denne interviewform er vi i stand til at uddybe sprgsmlene gennem dialog med den interviewede og den lave strukturering af sprgsmlene gr det muligt for den interviewede at give udtryk for sin egen virkelighed, som hun opfatter den. Vi har ogs valgt denne interviewform, da det er den interviewedes vurderinger, vi vil finde frem til og ikke generelle statistiske data. De kvalitative data giver os en bred og sammenhngende fremstilling af vores emne, men man kan stille sprgsmlstegn ved, om det er en realistisk fremstilling af virkeligheden, da vurderinger altid er subjektive. Denne interviewform har bde sine fordele og ulemper, som ogs kom til at skinne igennem i vores interview. Styrken i det kvalitative interview er, at man kommer i dybden med emnet ved at kunne stille brede/uddybende sprgsml undervejs i interviewet og emnet bliver mere virkelighedsnrt for intervieweren. Ulempen ved det kvalitative interview er, at det er en krvende proces for intervieweren, da denne skal skabe en ben og tryg atmosfre, skal kunne lytte til/trkke sig tilbage fra og sprge uddybende til den interviewede. Udbyttet af interviewet afhnger i hj grad af interviewerens teoretiske viden, empati, praktiske indsigt i selve emnet og hans/hendes evner som interviewer. Udbyttet er desuden afhngigt af det, som den interviewede vil, kan og m fortlle os. Desuden er det ikke sikkert, at der er overensstemmelse mellem det, man siger, at man gr i praksis og det man s rent faktisk gr. Gyldigheden i interviewene ligger i, at vi ikke pstr, at det den interviewede siger, er den endegyldige sandhed, men nrmere en sandhed for den pdagog, som vi interviewer.

Analyse
I dette afsnit vil vi benytte den tidligere beskrevede teori til at belyse og analysere vores empiri. Vi vil i analysen diskutere pdagogens rolle ift inklusion i brnehaven. Ved at bearbejde vores interview og det udvalgte teori, har vi fundet frem til nogle centrale punkter, som kan stte fokus p vores problemstilling. For at gre analysen mere overskuelig for lseren og os selv, har vi valgt at dele den op i relevante underafsnit. Sprogudvikling

Ved at se p vore 3 interview, hvor vi stiller sprgsml til inklusionsarbejdet i brnehaven, er det vores klare opfattelse sproget er af vigtig betydning for inklusionen. Alle 3 interviewpersoner mener, at tilegnelsen af det danske sprog er af afgrende betydning for inklusionen i brnehaven men ogs i samfundet. Interviewer: Hvad er jeres overordnede ml for integration/inklusion? Eksempel 1: Pdagog nr.3: Det er sdan set lidt kompliceret, i og med at vi har s mange forskellige to-sprogede. Der var en somalisk mor, som jeg lige kom til at tnke p, det var mht. sprogtilegnelse, hvor hun siger: at vi somalier er nomader, derfor er vi vant til at mde mange mennesker med forskellig kulturer, og derfor har somaliske kvinder nemt ved at mde andre mennesker. Og det er rigtigt; de somaliske mdre vi har haft gennem tiden, de er vldig bne og nemme personer at samarbejde med. Den somaliske mor fortstter: Nr det s er sagt, er jeg s bekymret for mit barn, der kun har udenlandske brn at lege med fordi det jo ikke fr lrt ordentligt dansk. Jeg siger til hende, at det forstr jeg ikke, hvortil hun svarer; Jo alts den sprogmodel som jeg er for mit barn, det bliver jo et somalisk dansk, s leger hun mske med et tyrkisk barn og s fr hun et tyrkisk dansk sprog at matche op imod. Derfor har vi nu indledt i vores rundkreds et par gange om ugen, at vi snakker som dronning Margrethe, alts hvor vi prver at tale dansk rigsdansk i lidt karikeret form, for at ve det danske. Det var den somaliske mors bekymring, for de skal jo ikke g ud med, ja undskyld udtrykket perkerdansk, det skal de ikke. De skal kunne dansk og det er jo svrt, nr deres legekammerater stort set kun er af udenlandsk herkomst. Eksempel 2: Pdagog nr.3: vi gr det jo fx sdan: Hvad hedder fx en kop te p farsi? Og hvad hedder den s p somalisk? S vi stter fokus p det at tingene har hver sin nuance, selvom det er den samme ting, s det er dansk, der er fllessproget. Eksempel 3:

Pdagog nr. 1: "... vi siger ikke til brnene, at de ikke m snakke deres modersml, men nr vi sidder ved fx aktiviteter, alts planlagte aktiviteter, s beder vi brnene om at tale dansk, for der er nogle, der ikke forstr. Og nr jeg siger, at vi mder dem med respekt, s vil jeg have den gensidige respekt. S vi synes ikke, at det er respekt, hvis der sidder nogle, som ikke har forstet, hvad man griner af og snakker om, alts hvis der sidder nogle andre, som er helt udenfor. S vi er meget ift, hvis der er nogle, som ikke kan forst uanset om det er dansker eller, s skal der tales dansk, for at alle kan vre med. Og det er s igen der skal vre plads til alle. Men nr vi er ude p legepladsen og det er ustruktureret aktiviteter, vi er i gang med, og de gr og taler deres modersml, s gr vi ikke og leger politibetjente, og siger: "nej, det skal I ikke". Og det er igen at brnene skal fle, at de er velkomne og der er ogs plads til dem, der skal vre et pusterum for dem. Og som jeg sagde fr, fordi .... et eller andet sted s fler du dig heller ikke velkommen, hvis du bliver forbudt at tale dit eget modersml. Og isr ... men brn er brn og nr de er ude s ... og der er andre brn, der ikke danske, alts som ikke forst deres modersml, s taler de... Hvordan skal man sige, spontan kommer det, s begynder de at tale dansk. S det er mest, nr de kun sammen... alts fra de samme lande og mske et barn som er startet, er ny i brnehave og som ikke har danske sprog, s bliver det modersml de gr i gang. Og s selvflgelig lige nr de er startet s taler de kurdisk, arabisk eller tyrkisk, de skal selvflgelig ogs have love til at lre det danske, alts at lre at snakke p dansk, og fortlle hvad de har lyst til og hvad det er de vil p dansk, fr vi begynder at bede dem at de ikke tale p deres modersml." Eksempel 4: Pdagog nr. 1: " Integration det er en kmpe stor ord, som I selv skriver den kan blive misfortolket eller misbrugt. Men mlet med at brn skal starte i danske daginstitution, det er ogs inte.., det er ogs at lre, tilegne sig danske sprog. Alts p den her alder er det meget vigtig, at de tilegner sig det danske sprog, det er integration. ..." Eksempel 5: Pdagog nr. 2: "Det er vigtigt, at de tosprogede brn skal have lov til bde at beholde

deres kultur, men ogs have deres modersml, det er utroligt vigtigt at de bevarer deres modersml, fordi det ligesom skal hjlpe dem i tilegnelsen til at lre det danske sprog..." Eksempel 6: Pdagog nr. 2: "... vi krer det der 4a - sprogsttte med de tosprogede brn her ude, alts der mrker jeg ogs utrolig stor opmrksomhed fra de danske brns side, alts de sprger ind til ..., "hvad er det I skal?". og sdan noget, for de kan jo se, nr jeg begynder at finde de ting frem, alts de ved godt, at de brn (to-kulturelle, red.) skal til noget, som vi s kalder sprogsttte..." I eksempel 1-6 kommer det til udtryk, hvordan man i de pgldende brnehaver arbejder med at fremme inklusion ved at lre de to-kulturelle brn det danske sprog, samtidig med at man respektere og anerkender brnenes oprindelig modersml. Dette hnger ogs sammen med hvad vi tidligere har beskrevet om identitet, alts at barnet skal fle, at selv om det p nogle punkter adskiller sig fra majoriteten, s hrer det til og har betydning. Som det ses ud fra eksemplerne fra vores interview mener alle tre interviewpersoner at tilegnelsen af sproget er af stor betydning for inklusionen i brnehaven, for uden sproget ville barnet ikke vre i stand til at formidle sine tanker/flelser og p den mde ville barnet ikke blive set og hrt. Med henblik p barnets sprogudvikling er det vores mening, at nogle danske brn i brnehaven kan virke som rollemodeller, idet sproget udvikles nr brn leger med hinanden. Desuden taler/henvender brn sig til hinanden p en anderledes mde, end de gr til voksne. Hvis det to-kulturelle barns eneste mde med det danske er de danske pdagoger i brnehaven, fordi der her kun er to-kulturelle brn, risikerer man at det to-kulturelle barn ikke opnr en forstelse for de "varme" og mere personlige relationer med danske brn. De "varme" og mere personlige relationer kan selvflgelig sagtens vre tilstede de to-kulturelle brn imellem, men p den mde opleves fllesskabet isoleret og udenfor sammenhng med det danske samfund. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at der i brnehaven er nogle danske brn, som de tokulturelle kan spejle sig i eller sagt p en anden mde:

Pdagog nr. 3: "... Derfor synes jeg ift integration, at det er vigtigt at de tosprogede brn er klar over, hvordan man agerer i det danske samfund, men samtidig er det vigtigt for mig, at de to-kulturelle brn bliver fortrolig med de danske koder." Et mde mellem to livssyn/kulturer Som det fremgr af afsnittet om forskellige livssyn og opdragelsesformer, ser vi nogle i jenfaldende forskelle fra at opdrage et barn i en dansk familie til at opdrage et barn i en familie med muslimsk baggrund, eftersom man grundlggende ser med forskellige jne p familien og det enkelte individ. Efter vores mening krver et vellykket kulturmde, at brnehaven forholder sig til inklusion af to-kulturelle brn p en mde, der stemmer overens med den kooperative integrationsstrategi og herved frer en inkluderende politik ift alle. Dette vil medfre en drejning hen imod det fllesskab, vi synes der skal vre i en brnehave, for at alle kan vre i den. Eksemplerne her kan belyse mdet mellem de to livsyn/kulturer: Interviewer: De to-kulturelle familier kommer ofte fra lande med et andet livssyn end det individualistiske danske. Oplever I p denne baggrund konflikter/sammenstd? Eksempel 7: Pdagog nr.3Der var fx en far, som blev noget vred p mig, fordi jeg havde spurgt efter, om ikke vi skulle f en psykolog til at kigge p hans barn. Det var et barn, som ikke drog jensynlig nytte af de pdagogiske tiltag og vi ville gerne have en afklaring p, hvad det var, der var galt Jeg spurgte ham: Sig mig en gang, hvorfor er det sdan, at somalier bliver s vrede, nr vi taler om psykologer. Og han siger: Det er fordi vi ikke kender psykologbegrebet. Hvis et barn er sdant, at det har brug for en psykolog, nr vi tnker med somaliske tanker, s er det enten fordi barnet er ndssvagt eller sindssygt. Og s kan jeg da godt forst modviljen. Og hvor han siger: at det, som du vil sprge psykologen om, hvis jeg havde boet hjemme hos mig selv i mit hjemland, s ville jeg have spurgt det kloge overhoved om, hvordan tingene var. Og hvis det ikke var nok, ja s var det jo fordi, at barnet enten var ndssvagt eller sindssygt.

Eksempel 8: (I dette eksempel har vi redigeret i pdagogens svar, s det er sprogligt forsteligt.) Pdagog nr.1:det er brnelivssyn, alts hvordan man kigger p brnene. Der er stor forskel, men der enighed om i den danske og den arabiske kultur, at familier vil det bedste for deres brn. I en arabisk familie ser man (ift opdragelse og udvikling red.) meget p det fysiske: barnet skal vre rent og barnet skal spise godt. Hvorimod det danske s er det ogs meget det intellektuelle, alts udvikler barnet sig sdan helt optimalt, alts kan det i en bestemt alder gre de her ting, man skal kunne nr man er tre r og fire r, hvorimod de arabiske forldre ikke kigger s meget p dette. Alts fx har den arabiske kultur det sdan, at barnet er barn, eller det kan ikke forst fra det er nul til mske seks r. At det forstr ikke ret meget, de (forldrene red.) bliver ved med at behandle dem som sm brn, de mader dem, stiller ikke s mange krav til dem om fx selv at tage tj p og alle de her ting som en dansk familie, hvor man gr i gang med at stille krav til brnene om det. Eksempel 9 Pdagog nr. 1: Men ift til konflikter hvis det var mig som pdagog inde p stuen, der siger noget, s ville de med det samme hre efter og s g i gang med det, men nr det er forldre s er det svrt. Det er svrt, nr forldre ikke sdan stiller krav til ordentlig, at lige pludselig skal de gre det, det kan barnet ikke forst, ja det skaber konflikter mellem forldre og barn, nr de begynder at stille krav til barnet. Disse eksempler belyser vigtigheden af pdagogens forstelse for brns forskelligheder samt familiernes livssyn for at undg misforstelser, der har betydning for barnets trivsel og udvikling, baseret p uvidenhed. Vi mener, man skal medtnke disse forskelle i sin pdagogiske praksis, nr man arbejder med to-kulturelle brn for at undg eksklusion af fllesskabet, da anerkendelse iflge Honneth bl.a. er at vre ben overfor andre mder at leve p. I den forbindelse fr Honneths begreb om social vrdsttelse en vsentlig betydning. Ved en ben holdning over for andre mder at leve p styrkes tilhrsforholdet hos de to-kulturelle brn/familier, som bde er godt for selvvrdsttelsen men ogs for inklusion i det danske samfund. En gensidig benhed mellem de to kulturer kan gre det

lettere for barnet at pendle mellem disse. Vi oplever, at de adspurgte pdagoger enstemmigt siger, at der i dagligdagen ikke er de store konflikter brnene/brnene imellem eller brnene/pdagogerne imellem pga. de forskellige livssyn/opdragelsesformer. Derimod oplever de konflikter imellem brnene/forldrene f.eks. nr forldrene forsger at omstille sig til den danske opdragelsesform. Det anerkendende mde I institution nr. 3 gjorde pdagogerne et stort stykke arbejde for at udvise anerkendelse overfor to-kulturelle familier fx ved at udvise interesse for deres kulturelle baggrund. Interviewer: Har I foretaget nogle ndringer siden de to-kulturelle brn er startet i brnehaven fx i forbindelse med modtagelsen? Eksempel 10: Pdagog nr.3 det har jeg i hvert fald selv haft stor glde af, og det er den fauna, der er i det pgldende barns hjemland, det er alts et rigtig godt sted at mde brn. For nsten ligegyldigt hvor de kommer fra, fx Somalia de har jo alle Afrikas dyr, s sidder man med en dyrebog og der kan vi diske op med en rv og en hare, men der hvor de kommer fra, har de bde geparder og lver. Og hvis vi ser p fugleatlas, s har vi grspurve og ugle, men de har alts rne og griber, og de har slanger, det er noget der kan fascinerer, der har de noget at byde ind med Eksempel 11: Pdagog nr.3 S var det, at jeg tog p kursus, og der siger den psykolog der underviste: I skal altid sprge til, hvordan familierne er kommet til landet. At sprge dem, hvorfor de egentlig er kommet til Danmark og ikke mindst hvordan turen herop er get, er en god tilgang i mdet. Det har jeg taget til mig, s derfor sprger jeg altid de nye udenlandske familier, vi fr: Hvorfor er du kommet til Danmark? og hvordan er du kommet til Danmark? Og hvor har du ellers familie?.

Eksempel 12: Pdagog nr.3: Jeg gr det, nr vi fr nye familier fra nye omrder, jeg har et rigtig godt atlas derhjemme, et historisk atlas. S interesserer jeg mig lidt for, hvad der er sket i det pgldende land fordi det bedste mde mellem forskellige kulturer, er det direkte mde. Og er der noget som forldrene holder rigtig meget af, s er det at fortlle om, hvor de kommer fra og hvad det er for nogle vrdier de har. Udover at man fr en viden om det, s fr man ogs et personligt kendskab og det tnker jeg er meget meget mere vrd, end at tage p kursus i hvordan fx muslimer handler og tnker. I det direkte mde fr man mange flere ting at vide Det er tydeligt at pdagogerne er bevidste om, at det drejer sig om en gensidig proces, samt at de tnker p, at det er vigtigt at brnene/forldrene fr mulighed for at fortlle om sig selv og hvilke vrdier, der er vigtige for dem og p den mde udvide pdagogernes forforstelse for dem. Pdagogerne oplever, at de selv og brnene/forldrene nr frem til en forstelse af hinanden ved at pdagogerne p en ligevrdig og empatisk mde viser, at de gerne vil brnene og forldrene. Ved at udvise interesse for barnet og familiens kulturelle baggrund, ligger man op til et positivt ligevrdigt mde, idet begge parter har en viden, som modparten er interesseret i. I denne direkte mde at mde barnet og forldrene p mener vi, at pdagogen anerkender, at barnet og familien har et anderledes livssyn og et anderledes syn p brneopdragelse. Er personalet bent og tr sprge ind til familiens livsverden, tror vi, at familien ligeledes tr bne op og sprge ind til fx brnehavens syn p opdragelse. Integration eller inklusion? Som det fremgr af vores interview, brugte ingen af institutionerne begrebet inklusion, hvilket vi dog vlger at benytte alligevel, for som en pdagog udtrykte det: er det et sprgsml om holdning. Som det ligeledes fremgr, havde ingen af institutionerne et klart overordnet ml for inklusion. (for nrmere uddybelse se bilag 5-7, interview 1-3) Vi tror, at inklusionen afhnger meget af den pdagogik, som den enkelte institution arbejder ud fra. Iflge Helle Kirud afspejler institutionens pdagogik, hvordan man

inkluderer hinanden og hvordan man behandler hinanden i det hele taget. Ofte bliver der talt om inklusion som noget indforstet, noget som alle ved, hvad handler om. Men oftest er der ikke rigtig nogle, der ved, hvad inklusionsbegrebet egentlig indeholder. Hun mener ogs, at der er en tendens til at mene, at inklusion kun omhandler etniske minoritetsfamilier og det er en uhensigtsmssig mde at gribe tingene an p. Fx er det en udbredt misforstelse at et barn, der er blevet njagtig som alle de andre brn, er inkluderet. Dette barn er snarere assimileret dvs. barnets egne srprg og udtryk er gemt vk til fordel for den resterende gruppes udtryk. Derfor er vi af den overbevisning, at man i personalegruppen m tage stilling til, hvad der menes, nr der tales om inklusion. Hvilke betydninger tillgger vi det at inkludere brn i fllesskabet i institutionen og hvilke fokuspunkter synes vi er vigtige? Det er vigtigt, at man i institutionen har en flles forstelse for og viden om, hvad man lgger i de begreber, man bruger. Det er vigtigt, at en personalegruppe fr synliggjort de fokuspunkter, forml og succeskriterier, der nskes at arbejde med i institutionen. Diskussionen er netop god at tage i personalegruppen, da det giver alle mulighed for at udtrykke deres holdninger. For os at se vil det vre oplagt at f samlet de forskellige holdninger til nogle flles fokuspunkter, som kan vre en del af en virksomhedsplan. P den mde vil det blive tydeligt for alle, hvad den enkelte institution helt konkret forstr ved inklusionsbegrebet og hvordan der skal arbejdes med det. Teori-, empiri- og analyseafsnittet frer os videre til at koncentrere os om pdagogens rolle og herunder inklusion som dannelse.

Pdagogens rolle
Vi har alle forskellige oplevelser, vrdier, viden, holdninger osv. med i vores rygsk og dette er noget, vi bevidst eller ubevidst gr brug af. Som vi ser det, er det pdagogens vsentligste opgave at give barnet nogle redskaber, der kan forge dets mulighed for livsudfoldelse ved, at pdagogen bygger sine handlinger ud fra nogle faglige vrdier, erfaringer, viden og generelle overvejelser. Vi ser anerkendelse som et fundamentalt begreb i det pdagogiske arbejde, da det

udgr forudstningen for tilknytning, relation og udvikling og dette kan kun udfolde sig, hvis den voksne stter pris p og vrdstter barnets eksistens. P den anden side er det vigtigt, at pdagogen kan sortere og administrere sine flelser ift barnet eller med andre ord forholder sig professionelt. Opdragelse, inddragelse, dannelse og socialisering handler om, at barnet fres ind i et fllesskab, hvor barnet gradvist overtager en kultur og nogle normer. Det er en proces, hvor barnet gradvist bliver til som menneske og oplever en verden indenfor nogle bestemte forstelsesrammer. Hvor barnet bliver til i den forstand, at det fr en identitet og bliver til som et socialt subjekt ift andre mennesker. Alts bliver til som et menneske, der anerkendes og som str for noget. Barnet bliver til i et fllesskab og oplever at kunne bidrage til dette fllesskab. Vi mener derfor, at identiteten og fllesskabet bliver nogle grundlggende enheder i et menneskes selvforstelse og derfor m det vre pdagogens rolle at tilvejebringe nogle gunstige vilkr for barnets trivsel. Det er vores overbevisning, at barnet ikke uden videre kommer ind i en given kultur, et fllesskab eller at barnet fr forstelse for sig selv og fllesskabet/omverdenen. Det er ikke uden videre, at barnet fr en sund identitet. Barnet har brug for en hjlpende hnd og denne hjlpende hnd er pdagogens. Det er ikke sikkert, at pdagogens hnd har strst vrdi i barnets liv, men den har temmelig stor betydning. Denne helt elementre oplevelse af at vre betydningsfuld ift barnets liv og trivsel, sigter mod et vigtigt led i pdagogens rolle; nemlig at pdagogen er medskabende og ikke kompenserende for den opdragelse, der finder sted i familien. Inklusion som dannelse Vi mener dog, at det er vigtigt at huske p, at det ikke kun handler om, hvordan pdagogen opfrer sig overfor barnet. Den mde hvorp pdagogen tillader barnet at opfre sig overfor omverdenen, spiller ligeledes en stor rolle uafhngigt af barnets etniske baggrund. Det at blive et menneske handler om at blive en del af et fllesskab, og vi mener, at det giver mening at antage, at det er vigtigt for brn at lre at opfre sig ordentligt i andres selskab af den simple grund, at hvis de ikke gr det, er der ingen, der gider vre sammen med dem. Denne holdning omfatter almenmenneskelige vrdier

og normer mht., hvad der p sigt er godt for barnet og for fllesskabet. De krav, dette fllesskab stiller til barnets sociale formen, vil vi betegne som en af de vsentligste dannelses - og eller opdragende funktioner i det pdagogiske arbejde. Vi lgger vgt p dannelsesbegrebet, da det inden for vores forstelsesramme handler om at f indsigt i sig selv og i fllesskabet. I praksis er det pdagogens ansvar at forvalte dette fllesskab s rummeligt og lydhrt, at barnet fler sig anerkendt, inddraget og ikke ekskluderet. Med den hast samfundet udvikler sig i, handler inklusion ikke kun om etniske minoriteter men om os alle sammen. Vi skal alle integreres til de forandringer, der sker i samfundet. Derfor er det iflge Cecchin og Lind langt mere hensigtsmssigt at tale om inklusion som gldende os alle. De beskriver det sledes: Det her samfund er jo anderledes ift, hvad det var for ti r siden og det her handler ikke kun om integration ift de etniske brn, det handler om integration ift alle brn. Hvad er det for et samfund, de skal kunne beg sig i og vre en del af? P den mde er nogle vrdier og normer ogs anderledes. Der er mange ting, der pvirker, sdan som verden ser ud i dag. P den mde er det relevant for alle brn at diskutere, hvordan de skal integreres. Efter vores mening er det i det pdagogiske arbejde dog ikke lngere nok at behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Heller ikke nr det glder etniske minoritetsfamilier. Selvom det altid vil vre et udmrket udgangspunkt, er det ikke ndvendigvis godt nok for den anden. For efterlever man denne morallov, skal man vre opmrksom p og bevidst om at andres normer, vrdier og definition af det gode liv ikke ndvendigvis stemmer overens med ens egen. Eksempelvis er synet p brneopdragelse som tidligere beskrevet markant forskelligt i det kollektivistiske og det individualistiske livssyn. Hvor det kollektivistiske bygger p at opdrage barnet til at blive afhngigt af familien, bygger det individualistiske p at opdrage barnet til at blive selvstndigt. Med andre ord har pdagogen pligt til at se ud over sin egen umiddelbare verden ved at vre opmrksom p, at hvad der er bedst for mig, ikke ndvendigvis er det for dig.

Det er vores overbevisning, at pdagogen skal turde bruge sin faglige indsigt. Desuden have indsigt i og respekt for forskellige kulturer, men samtidig vre opmrksom p at se kulturbegrebet i den sammenhng, man befinder sig i. Dette kunne eksempelvis betyde, at en muslimsk mand, der ikke vil give hnd til kvinder (da det er tegn p manglende respekt for kvinder), godt kan give de kvindelige pdagoger hnden, fordi han har fet at vide, at netop i denne sammenhng ville det vre at vise dem respekt. Med dette menes, at pdagogen ikke m bruge sin generelle viden om fx islam til at skre alle over n kam og mde det nye muslimske barn og dets familie med en forudfattet holdning til, hvordan muslimer er. Dvs. pdagogen m vre ben, indlevende og glemme sine forforstelser og fordomme. Vi tilslutter os Marcelo Ibanezs anskuelse af dannelsesbegrebet som et godt alternativ til at tale om opdragelse. Han ser dannelsesbegrebet som mere bredt og at det kan omslutte alle mennesker p tvrs af baggrunde. Det handler om dannelsens sociale og flles grundlag, sledes at man som sagt lrer, hvordan man skal indg i et fllesskab med andre mennesker.

Konklusion
Gennem rapporten har vi sgt viden for at kunne afdkke og besvare vores problemstilling. Vi har vret omkring hermeneutikken, da denne handler om, at vores kulturelle erfaring og viden giver os en bestemt virkelighedsopfattelse. Derudover ser vi hermeneutikken som en teoretisk tilgang til at kunne forst andre mennesker, hvilket for os er en forudstning i inklusionsarbejdet med to-kulturelle brn og i pdagogikken generelt. Det handler om hele tiden at vre villig til at revidere sin forstelse, vre ben og rlig og dermed prve p at skabe den anerkendelse/gensidige tillid, der er vigtig i samarbejdet med de to-kulturelle brn og deres forldre. Som vi tidligere har vret inde p, havde vi en forforstelse af, at de to-kulturelle brn oplever sig selv som splittede og forvirrede ift deres egen identitet pga. kulturmdet/de forskellige livssyn, hvilket kan give anledning til konflikter i brnehaven. Det har vi efterflgende revideret, da det i praksis har vist sig, at pdagogerne i det daglige ikke

oplever konflikter brnene/pdagogerne eller brnene/brnene imellem. Vi har pvist forskellige definitioner af integrationsbegrebet samt diskuteret forskellige integrationsstrategier. P denne baggrund har vi argumenteret for ndvendigheden af et paradigmeskift fra integration til inklusion. For os at se er Ivy Schousboes kooperative integrationsstrategi den, der synes at give de mest oplagte muligheder for en inklusion af alle brn. Her er brns forskelligheder et potentiale og forskellighederne ses som en ressource, som pdagogerne skal sge at udnytte til fordel for alle brn og voksne i institutionen. Dette implicerer en gensidig respekt for hinandens forskelligheder. Vi mener, at respekt rummer et acceptbegreb og disse kan ikke skilles ad, da vi ser de to begreber som vrende betinget af hinanden. Vi mener, at accepten danner grundlaget for respekt og vores tanker om respekt, er at g hele vejen. Accept er noget af vejen og respekten er accepten af hele mennesket. En anden vigtig faktor ift den kooperative integrationsstrategi er barnets sociale tilhrsforhold, herunder om man er en del af majoriteten/normen eller minoriteten/afvigelsen. Hvis en gruppe eller et individ ikke er inkluderet i fx brnehaven, er man p kanten. Dvs. marginaliseret og ses af normaliteten som afviger. At vre inkluderet afhnger alts af, om man har et social tilhrsforhold til brnehaven. Dette hnger for os sammen med, om barnet fler sig ligevrdig med resten af gruppen. Bliver man af majoriteten kategoriseret som en afviger, kan man risikere selv at identificere sig med denne opfattelse. At vre afviger bliver en del af identiteten og man ser ikke sig selv som vrende en del af gruppen p lige fod med majoriteten. Hvordan kan pdagogen fremme inklusion i brnehaven? Vi finder det svrt at finde frem til et endegyldigt svar p, hvad der fremmer inklusion ift to-kulturelle brn i brnehaven. Fandtes et sdant svar, ville der vel heller ikke vre integrationsproblemer hverken i brnehaven eller i samfundet generelt? Vi vil dog forsge at komme med nogle bud p, hvad vi tror kunne fremme inklusionen, da vi ser flere muligheder for at arbejde inkluderende eller fllesskabsudviklende ift

brnene. Dette kunne vre at lave et Her bor jeg projekt, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie. Brnehaven tager p hjemmebesg hos alle brnene og laver efterflgende en tegning af det enkelte barns hus med billeder af barnets hoveddr og familiemedlemmerne i huset. Man kan fotografere hoveddren hos hvert enkelt barn, komme indenfor (hvis det er muligt) og/eller lege p det pgldende barns legeplads. Har brnehaven som et pdagogisk ml at gre afstanden mellem barnets hjem og barnets institution s lille som muligt, er disse hjemmebesg et vigtigt element. Af redskaber kan man benytte sig af at udstyre brnene med en kuffert, der indeholder srlige ting og genstande, der betyder noget for dem. Man kan ogs lave stamtrer, barnets bog, billeder p stuen, fotodokumentation, video osv. Dette er ligeledes med til at dokumentere det pdagogiske arbejde, som der bliver mere og mere fokus p bl.a. jf. regeringens lreplaner. Uden at glorificere lreplanerne kan det pdagogiske personale bruge disse til at f sat ord p, hvordan brnene skal stttes til at fungere godt i gruppen. Planerne er sledes medvirkende til, at personalet fr et fllessprog og forstelse for den pdagogiske tilgang samt som nvnt tidligere en klar holdning til, hvordan der arbejdes med inklusion. Lreplanen kan fx beskrive, hvordan brnehaven vil sttte brnenes evner til at knytte venskaber og srge for, at ingen bliver holdt udenfor. Lreplanerne er p den mde med til at sikre, at et tokulturelt barn som mske ikke endnu taler s godt som sine jvnaldrene danske brn, bliver inddraget i legen. Netop sproget ser vi som et vigtigt fokuspunkt i inklusionen af brnene i brnehaven. Det forklares ofte med, at det er sproget, der ligger til grund for alt det andet: at finde kammerater, kommunikation og socialisering i det hele taget. Sprog er magt og et redskab, der giver brnene optimale betingelser for at dyrke sociale relationer og lre noget nyt. Vi mener dog, at alle brn har behov for sprogstimulering og sproglig udvikling, derfor kunne det vre relevant at diskutere, om det er ndvendigt at lave en opdeling mellem, hvad etniske brn og danske brn har brug for. Dette vil vi dog ikke komme nrmere ind p her.

Ved at vre medvirkende til at det to-kulturelle barn og dets forldre fr et godt og tillidsfyldt fundament i brnehaven, er pdagogen medskabende til inklusion i samfundet generelt. Pdagogens inklusionsarbejde kan give grundlaget for den etniske families videre socialisering i samfundet, hvilket bevirker, at pdagogen er medskabende til inklusion p samfundsplan. Samtidig medvirker pdagogen til at familien danner grundlaget for redskaber, der vil vre ndvendige for at skabe relationer p tvrs af de forskellige livssyn. Udover at rumme det daglige arbejde med brnene og deres forldre kan brnehaven bne op for en mere fleksibel struktur. Et eksempel p dette kan vre at omdanne brnehavens fysiske rammer til et kulturelt samlingssted. Reprsentanter fra de to livssyn har deres daglige gang i brnehaven men her er relationen barn/barn, forldre/pdagog og pdagog/barn. Vi ser en force i, at den inklusionsmssige sammenhng kan vre medskabende til, at der gennem brnehaven dannes forldre/forldre relationer, der kan danne basis for et kendskab. bnes institutionen p de tidspunkter, hvor den egentlige pasning ikke foregr, vil der vre mulighed for flles aktiviteter, som kunne styrke de relationer, der ligger udover brnenes hverdag. Dette kunne i praksis foreg ved at lave aftenarrangementer, hvor de forskellige kulturer mdes om ting, der er flles kendskab til men som har forskellige indgangsvinkler for den etniske og den danske familie. Et spis sammen arrangement vil kunne give de forskellige etniske grupper en indsigt i, hvordan der kan tilberedes mad p forskellige traditionelle mder. Her bliver maden central for fllesheden, men fllesheden rummer stadig dele af de forskellige livsverdener. Sagen bliver hermed flleshed. De ting, vi finder vrdifulde i vores individuelle livsverdener, er ikke ukendte for minoritetens livsmde. Det centrale er, at vi har forskellige tilgange til at opn de vrdier, vi finder vigtige. Dette er en mde, hvorp pdagogen kan f en direkte betydning for inklusionen i samfundet idet hun i praksis optrder som kulturformidler. En pdagog i vores interview udtrykker det p denne mde: man kan sige, at jeg prver at danne bro mellem den danske og den arabiske kultur

Vi tror, at resultatet af pdagogens medskabelse i inklusionsarbejdet er umuligt at mle. Det er ligeledes svrt at definere, hvornr fllesheden er opnet. Som fr nvnt skal pdagogens medskabelse af inklusion udfres i praksis. Kunsten er banale tilgange til den komplicerede og mangeartede opgave, det er at inkludere. Dette er en praksis, pdagogen konstant skal reflektere over. Et optimalt resultat er mske en utopi, men vi mener dog, at den konstant skal strbes efter. Vi ser brnehaven som en forebyggende instans forstet p den mde, at pdagogen via sit arbejde er den, der fr et indgende kendskab til barnet, dagligt taler med forldrene og er den, der kan medvirke til at finde familiens ressourcer frem. Pdagogen skal hjlpe barnet med at tilegne sig nogle redskaber, der livet igennem skal afhjlpe at barnet bliver ekskluderet. Vi mener, at det at vre inkluderet indbefatter, at man er inkluderet i et fllesskab. Og mlet er at forhindre eksklusion.

Perspektivering
I projektet har vi overvejende beskftiget os med inklusion i brnehaven og har i den forbindelse fokuseret p pdagogen, det to-kulturelle barn og dennes familie. En anden spndende vinkel p projektet kunne det vre at se p inklusion som en total samfundsopgave. Her kunne det vre interessant at undersge, om samfundsborgerne overhovedet er enige i inklusion for at finde ud af, om pdagogernes arbejde med inklusion i brnehaven overhovedet har betydning. Er pdagogen i virkeligheden stillet over for en umulig og ligegyldig opgave med at opbygge sociale forstelses- og handlekompetencer hos det to-kulturelle barn, hvis majoritetsborgeren slet ikke er interesseret i at inkludere de to-kulturelle i samfundet? I den sammenhng ville det vre interessant at undersge, hvordan samfundets borgere bliver pvirket i deres opfattelse af inklusion/integration. Vi ser inklusionen brede sig ud til mange andre pdagogiske sammenhnge end etniske minoritetsfamilier fx brn/voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, alkoholikere og narkomaner. Disse minoritetsgrupper falder udenfor normalbegrebet i majoritetssamfundet og har ikke ndvendigvis forudstningerne for at indg i relationer

og fllesskaber.

Litteraturliste
Primr litteraturliste Bger 1 2 Madsen, Bent (2005), Socialpdagogik, integration og inklusion i det moderne samfund, Hans Reitzels forlag Arbejdsgruppen om tosprogede smbrn nedsat af Socialministeriet og undervisningsministeriet (1999), Fokus p tosprogede brn, Socialministeriet og Undervisningsministeriet heraf s. 13 linie 1-4 3 4 5 6 7 8 9 Skytte, Marianne (1999), Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde, forlag Pdagogik i sociologisk perspektiv (2000), Pedersen, Peter Mller m.fl., PUC heraf afsnittet om Jrgen Habermas. Niklasson, Grit (red.) (2002), Socialfag for pdagoger, Frydenlund heraf kap.7 Honneth, Axel (2003), Behovet for anerkendelse, Hans Reitzel forlag Socialpdagogisk regelsamling (2002), Breinholt, Christian og Christiansen, Jrgen, 21. udgave, Kroghs forlag heraf 8 s. 18. Jensen, Iben (2000), Kulturforstelse, Center for tvrkulturelt boligarbejde heraf 1. del s. 3-23 Kulturforskelle Kulturmder i Praksis, Eriksen, Thomas Hylland og Srheim, Torunn Arnsen (2001), Nordisk forlag A/S heraf kap. 2-3 s. 34-74 10 Forskning om og med mennesker, Launs, Laila og Rieper, Olaf (2000), Nyt Nordisk forlag Arnold Busck A/S, 4. udg. heraf kap. 5 s. 103-149. 11 90ernes mennesker og samfund, Hansen, Ebbe og Jacobsen, Benny (1992), Columbus, her af kap 2 og 6 Artikler, materialer fra internet og andet materiale 11 Schmidt, Garbi Ph. D., Socialforskningsinstituttet, 2002, Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne, AMID Working Paper Series 21/2002, www.amid.dk/danish/pub/index.html 12 Kader, Naser (2000), www.Kader.dk.aschehehoug

13 Nydanske brn Brnehaven kan skade integrationen, brn og unge 5, 2006 14 Oplgsnotat Om etnicitet og kultur som teoretiske begreber udleveret af Claus Iversen p internationalfelt d. 4/3 2004 15 At rokke ved en kultur (2004), Janne Hedegaard Hansen og Lotte HedegaardSrensen, CVU Storkbenhavn 16 Ejrns, Morten (2002), Etniske minoritetstilpasning til livet i Danmark forholdet mellem majoritetssamfundet og etniske minoriteter, AMID Working Paper Series 18/2002, www.amid.dk/danish/pub/index.html 17 Emerek, Ruth (2003), Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration, AMID Working Paper Series 31/2003, www.amid.dk/danish/pub/index.html 18 Kulturmde i daginstitutionerne (2004), udarbejdet af Wessman, Camilla og redigeret af Wiborg, Annette, konsulentbistand: Cecchin, Daniela og Lind, Unni, BUPL Sekundr litteraturliste Bger: 19 Khader, Naser (2003), re og skam, Borgen

Bilag nr. 1 Serviceloven om institutionernes rolle: 8. Kommunen faststter ml og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del bde af kommunens samlede generelle tilbud til brn og af den forebyggende og stttende indsats overfor brn, herunder brn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for sttte. Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forldrene give brn omsorg og sttte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene frdigheder med henblik p at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvvrd og bidrage til, at brn fr en god og tryg opvkst. Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lre og til fysiske udfoldelse, samvr og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbudene skal give brn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle brns selvstndighed og evner til at indg i forpligtende fllesskaber. Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give brn forstelse for kulturelle vrdier og for samspillet med naturen.(socialpdagogisk regelsamling(2002), side 18).

8 a. Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pdagogisk lreplan for brn i aldersgruppen 2 r og aldersgruppen fra 3 r til skolealderen, der giver rum for leg, lring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes lreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Stk. 2. Den pdagogiske lreplan skal med udgangspunkt i sammenstningen af brnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med ml for lring og indeholde overordnede pdagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det beskrives, hvordan udsatte brns lring understttes. Lringsmlene er flles overordnede ml for, hvilke kompetencer den pdagogiske lringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren faststter nrmere regler for indhold af og overordnede ml for lring i dagtilbuddene. Stk. 3. Dagtilbuddets forldrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pdagogiske lreplan. Lreplanen skal evalueres rligt af forldrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik p eventuel revision.

Bilag nr. 2

Retssikkerhedsloven Kapitel 2 Borgeren 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle sprgsml om hjlp s hurtigt som muligt med henblik p at afgre, om der er ret til hjlp og i s fald hvilken. Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen faststter en frist for, hvor lang tid der m g, inden der skal vre truffet en afgrelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansgeren skriftligt have besked om, hvornr ansgeren kan forvente en afgrelse. 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelgger behandlingen af sager p en sdan mde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Bilag nr. 3

Folkeskolelovens 4 a:

Der skal tilbydes tosprogede brn, der endnu ikke har pbegyndt skolegangen, sttte til fremme af den sproglige udvikling med henblik p tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere brnenes sproglige udvikling. http://us.uvm.dk/grundskole/boernogungemedsaerligebehov/tosprogede/sprogstimulerin g.htm

Bilag nr. 4 Individualistisk livssyn Vrdier i Opdragelsen Ligheder. Frihed. selvrealisering. Frivillighed i familierelationerne. Individualisme. . IndividOpfattelsen individet har vrdi i sig selv. Kollektivistisk livssyn Gensidigafhngighed blandt blodsbeslgtede. Ansvarsflelse over for kollektivet. Lydighed. Opofrelse Individ = status Rettigheder og pligter fordelt efter rang og rolle. Adfrdsregler Abstrakte. Oplsning af ritualer og skikke. Fornuft. Psykologisk legitimeringsgrundlag. Knsforholdet Lighedsideologi. Indirekte dominans. Romantisk krlighed. Hierarkisk. Direkte, synlig dominans. Partnervalg p grundlag af konomi og rang. Sanktioner Uklare. Psykologiske. Udelukkelse og ligegyldighed. Autoriteter Abstrakt. Vgt p indre autoritet. Moralens ml Retfrdighedsmoral. Konkrete. Kollektive. Tvang og fysisk afstraffelse. Konkrete. Ekstrem autoritet. resmoral. Omfatter alle kendte situationer. Ritualer, vaner og skikke. Moralsk legitimeringsgrundlag.

Bilag nr. 5

3. Om etnicitet og kultur som teoretiske begreber

Introduktion Nr man, som vi er blevet bedt om, skal belyse et omrde mere systematisk, kan det vre gavnligt at skelne mellem den hverdagssproglige omtale af et fnomen og de teoretiske formuleringer, der stter dette fnomen p begreb. Teoretiske begreber fungerer som optik i en analyse - et bestemt begreb kan gre det muligt at kaste lys over visse omrder af et problemfelt, mens et andet begreb kan bruges som optik for andre dele af feltet. Vi skal derfor i det flgende se p forskellige teoretiske overvejelser over kulturbegrebet, overvejelser, der leder over til at fokusere p begrebet etnicitet. Vi stter derfor for en stund parentes om klubpdagogerne for at prcisere nogle begreber, som danner baggrund for vores fortolkninger af interviewmaterialet.

Kultur Som nvnt tidligere kan det vre problematisk ukritisk at anvende kultur som forklaringsbegreb. Bl.a. fordi kulturbegrebet kan henvise til stereotype forstelser af 'de andre' eller fordi, der simpelthen ligger vidt forskellige fortolkninger af begrebet bag. I den evolutionistiske kulturforstelse ses samfundenes og kulturernes udvikling som linere. Denne udvikling gr fra enkle og udifferentierede samfund til komplekse og differentierede samfund. Medlemmerne af de mest udviklede samfund (de vestlige) har iflge en sdan kulturopfattelse net et hjere udviklingsstadie end medlemmerne af andre samfund. Logikken i denne skaldte etnocentriske kulturforstelse er, at medlemmerne af de hjest udviklede samfund ved, hvad der er bedst for de mindre udviklede. Dette giver dem en ret til - nrmest en pligt til - at tilbyde eller ptvinge medlemmer af laverestende samfund de vestlige teknologiske, kulturelle og samfundsmssige fremskridt.

14

I den relativistiske kulturforstelse forsts fremmede samfund og kulturer modsat p deres egne prmisser, fordi de alle har deres egen unikke indre logik, og ethvert forsg p at generalisere om kulturel udvikling anses som absurd og spekulativ. Problemet ved denne kulturrelative

tilgang er, at den opfatter kulturer som vrende afgrnselige, homogene og i kontinuitet med fortiden, hvor et st vrdier og traditioner mere eller mindre statisk viderefres fra generation til generation. Med denne fokusering p indholdet i en kultur kommer den kulturrelative forstelse let til at virke som et argument for en romantisk nationalisme, der har til forml at rendyrke indholdet forstet som bestemte traditioner, normer og vrdier i de forskellige kulturer. Den kulturrelativistiske forstelse har imidlertid mistet gyldighed i forhold til at kunne forklare kulturelle fnomener i moderne samfund, der er i konstant forandring. P trods af denne kritik kan den kulturrelative tilgang bruges til at bryde den etnocentriske evolutionre kulturforstelse og dermed bidrage med den indsigt, at alt det mennesker gr, skal forsts i sin egen kontekst.

Etnicitet Mske er begrebet etnicitet behftet med de samme uklarheder og mangfoldige

fortolkningsmuligheder som kulturbegrebet. Men vi nsker alligevel at prsentere nogle af de teoretiske overvejelser om begrebet, idet vi i denne sammenhng finder det mere fokuseret end kulturbegrebet. Nr man siger etnicitet, ledes tankerne hen p tilhrsforhold, national/geografisk oprindelse og 'baggrund', hvorimod 'kultur' kan handle om alt, fra kunst til mad til institutioner til traditioner. Selvom etnicitet ogs kan give associationer om fremmedartet mad og kunst, s refererer etnicitetsbegrebet til en stedbundethed og et tilhrsforhold til en lokalitet, som kulturbegrebet ikke ndvendigvis gr. Nr man siger 'etnisk baggrund' har vi opmrksomheden fokuseret p en anden mde, end hvis vi f.eks. taler om pigekultur, om mediekultur eller om skolekultur. Etnicitet i teoretisk betydning drejer sig om oplevede kulturforskelle. En etnisk gruppe bestr ved, at sdanne oplevede kulturforskelle kontinuerligt gres socialt relevante. Etnicitet handler alts ikke om et objektivt indhold eller specielle trk ved en bestemt kultur, men om de forskelle (vrdier, normer etc.) som medlemmer af etniske grupper oplever som betydningsfulde. Det vigtige er her, at det er den oplevede kulturforskel og ikke et 'objektivt' indhold, der er det afgrende. Etnicitet drejer sig alts om en relation mellem grupper, bde sociale grupper og forestillede grupper, og ikke et indhold eller en egenskab ved en gruppe. Det er dermed noget, der

15

findes mellem grupperne og ikke noget, der findes som i en gruppe. Etniske grupper defineres bde indefra og anerkendes udefra af de grupper, som selv er en del af den etniske relation. Det er de socialt relevante kulturelle markrer i form af vrdier, normer og traditioner, der gives etnisk betydning, og det er disse betydningsfulde markrer, der markerer grnserne mellem etniske grupper. Hvis medlemmerne af etniske grupper mener, at religion er vigtigere end hudfarve, vil den etniske grnse g mellem f.eks. hinduer og kristne, og hvis de mener hudfarve er det vigtigste, vil de sorte og hvide kristne befinde sig i hver sin etniske gruppe. Forestillingen om de kulturelt anderledes, det vil sige oplevelsen af 'de andres anderledes kultur' er alts det, der har afgrende betydning for dannelsen af en etnisk eller en national gruppe og dermed for dannelsen af etnisk identitet eller national identitet (f.eks. dansk identitet). Etnicitet og nationalitet er begge bygget p identifikationsprocesser, som individer og grupper handler og forstr sig selv i forhold til og samtidig bliver kategoriseret i forhold til. Et afgrende element i denne identifikationsproces er opfattelsen af dem udenfor gruppen, det vil sige oplevelsen af de andres anderledes adfrd, vrdier, moralkodeks etc., der gres relevante for at kunne forestille sig forskellene mellem 'os' og 'dem'. At forestille sig n etnisk eller national gruppe uden en anden at spejle sig i, er som at forestille sig lyden af n hnd, der klapper. Opfattelserne af 'de andre' har betydning for medlemmerne af en etnisk eller en national gruppes flelser, handlingsmnstre, tnkemder og vrdigrundlag. De har med andre ord betydning for bde den individuelle og kollektive identitet og er et afgrende eksistentielt ordningsprincip. Det er en anden slags natur. Ikke natur i egentlig forstand, men natur i overfrt betydning som noget, der ligger udenfor individet, noget medfdt, eksistentielt, ubrudt, gammelt og dermed rigtigt. Etnisk identitet og dermed fremmedgrelsen af 'de andre' er noget man vil, men man lader som om det er noget, der udspringer af noget uden for viljen, af en slags 'menneskenatur" og ikke en kulturel konstruktion. Der er en selvflgelighedsaura omkring etnicitet, som skaber den uudtalte, underforstede overensstemmelse mellem en etnisk eller en national gruppes medlemmer. Etniske og nationale grupper er kulturelle konstruktioner, der bygger p kulturelle symboler og historiske myter om flles fortidig oprindelse, der har til forml at afgrnse en gruppes medlemmer i forhold til andre etniske grupper, som ogs har deres myte-symbol komplekser. Det vil sige, at hvor der er inklusion af n etnisk gruppes medlemmer er der ogs ndvendigvis eksklusion af ikke-medlemmer. Hvor der er selvbilleder, der formidles gennem egne myte-symbol komplekser, er

der ogs fremmedbilleder. Disse fremmedbilleder er en forudstning

16 for at have et billede af egen etniske gruppes identitet. I denne rapport gres der rede for fremmedbilledernes betydning for etnicitet, men de findes i alle identitetsmssige afgrnsninger, f.eks. i forbindelse med religion, kn, uddannelse, klasse eller generation. Billederne af 'de andre' er oftest forenklede og abstrakte generaliseringer. Det er stereotyper, der deler verden op i 'dem' og 'os. Disse generaliseringer kan ogs betyde, at enkeltindivider identificeres p baggrund af forestillinger om deres etniske tilhrsforhold, selvom disse individer ikke selv ser etnicitet som en betydningsfuld faktor. Den enkelte fremmede bliver til et stykke legemliggjort etnicitet eller nationalstat med de egenskaber, der er brug for at tillgge ham i den identitetsskabende eksklusionsproces. Den negative eller positive afgrnsning af 'den anden' fremstilles som rigtig i og med at 'den anden' tillgges disse egenskaber. En interessebaseret relation forvandles dermed til et postulat om 'naturlighed'. Nr opfattelsen af 'de andre' ndrer sig, skyldes det ofte, at forholdet mellem de respektive nationalstater har ndret sig. Begivenheder p nationalt plan har sledes betydning for, hvordan etnicitet indgr i fortolkningen af 'den anden'. F.eks. har terrorangrebet p World Trade Center i USA haft konkret betydning for relationer mellem mennesker, der ellers intet havde med begivenheden at gre (hvilket klubpdagogerne ogs kunne fortlle om). P samme mde kan en nationalstats holdning til krig eller deltagelse i sportsbegivenheder vre afgrende for, hvordan etnicitet fr betydning i det sociale samvr. Fremmedbilleder afhnger af de intentioner, der er med dem. Det vil sige, at de bliver skabt ud fra det behov, en etnisk gruppe har for identifikation i nuet. Derfor er fremmedbilleder altid forskudte billeder af os selv, fordi det er 'os' der er det faste, uforanderlige vurderingsgrundlag og det er 'de andres' grad af tilnrmelse til vores vrdier, nsker og interesser, der er afgrende for indholdet i det billede, vi danner af de fremmede. Fremmedbilleder kommer i praksis til udtryk i etableringen af etniske grupper, reelle som forestillede, og den etniske relation er altid at finde i praksis i konkrete relationer, i bestemte situationer og bestemte kontekster. F.eks. i personalesamarbejdet i en klub - og ikke bare 'en klub' men en klub i en bestemt bydel og med en bestemt brugergruppe. Det vil sige, at etnicitet ikke har noget med objektive eller faktuelle kulturforskelle at

gre. Det drejer sig ikke om, hvorvidt man kan tlle mange eller f kulturelle forskelle og dermed sige noget om, at her vil etnicitet f betydning. Etnicitet drejer sig i stedet om en kontekstafhngig kommunikation af kulturelle eller sociale forskelle, der anerkendes som identitetsmssigt vsentlige af alle parter. Det vil sige, at man kan vre nok s forskellige, men ikke tillgge denne

17 forskellighed nogen betydning, og man kan vde nok s ens og alligevel finde sm forskelle, der tillgges stor betydning. Disse forskelle kan vre udseende, sprog, mad, konomisk virksomhed, religion, historieopfattelse osv. osv. De forskelle, vi tillgger betydning og som er indholdet i etnicitet, er ikke uforanderlige, de er ikke givet en gang for alle, de skifter hele tiden indhold og betydning. Det vil sige, at det, der opleves som kulturelle markrer for n etnisk gruppe i forhold til en anden, ikke er konstant. F.eks. tillgges en kvindes trklde en anden symbolsk vrdi i dag end for ti r siden.

Opsummering Om etnicitet ved vi alts, at det handler om sociale identitetsmssige processer og ikke om objektive kulturelle forskelligheder. Etnicitet er et sprgsml om tro, bde medlemmerne af en etnisk gruppes egen tro indefra gruppen og andres tro udefra fra andre grupper, Etnicitet er s at sige ikke i grupperne men imellem grupperne, dt vil sige i relationerne mellem gruppemedlemmer. Derudover ved vi, at etniske grupper hele tiden forandres - de er dynamiske og ikke statiske - og at deres grnser er i en konstant forhandlings- og forandringsproces. Det er med andre ord ikke den etniske gruppe, der er konstant, men i stedet selve iden om, at etniske grupper kan afgrnses, der er konstant. Forskellen mellem etniske grupper eksisterer frst og fremmest i gruppemedlemmernes bevidsthed og drejer sig derfor mest om deres holdninger til hinanden og ikke om objektive forskelligheder. Grupperne - og forestillingerne om dem - opretholdes s lnge de har social relevans, nr de ikke lngere er socialt relevante mister de betydning. 1 Danmark er betydningen af 'de etniske andre' hele tiden under forandring afhngig af den strre identitetsmssige, politiske og konomiske kontekst, de indgr i Etnicitet drejer sig dermed om klassifikation af forskelle. Der er bestemte forskelle, der gr en forskel og der er bestemte ligheder, der ses bort fra. Med denne indsigt nrmer vi os en

forklaring p paradokset med, at mens de kulturelle forskelligheder i verden synes at blive stadigt mindre pga. moderne markedskonomi, synes betydningen af etnicitet at vokse, netop fordi etnicitet ikke er afhngig af kulturforskelle i sig selv, men baserer sig p oplevede kulturforskelle. Det vil sige, at samtidig med at vi synes at komme nrmere hinanden, vokser betydningen af at afgrnse os i forhold til hinanden i etniske grupper. Nr vi derfor interesserer os for andres etniske baggrund for at fa strre kendskab til hinanden og dermed optimere mulighederne rar f.eks. at udvikle et personalesamarbejde skal vi vre p vagt overfor den kulturrelative indholdsorienterede faldgrube. 1 stedet for udelukkende at

18 lede efter og tlle mere eller mindre eksotiske forskelligheder, burde vi interessere os for identitetsdannelsesprocessen og dermed fokusere p at forst, hvilke forskelligheder vi tillgger betydning.

Bilag nr. 6

Interviewguide

Sprgsml til interview/diskussion.

1) Hvor mange to-kulturelle brn er der i institutionen? 2) Bruger I begrebet inklusion eller integration? 3) Hvad ligger I i disse begreber? 4) Hvad er institutionens overordnede ml for inklusion/integration? 5) Har I i institutionen arbejdet med jeres forforstelse/fordomme? 6) Hvilke fordomme mder/arbejder I med i det daglige?(gensidige) 7) De to-kulturelle familier kommer ofte fra lande med et andet livssyn end det individualistiske danske, hvordan oplever du de evt. forskelle? Eksempelvis opdragelse

8) Har I fortaget nogle ndringer siden de to-kulturelle brn er startet i brnehaven? Eksempelvis ift. forberedelse af forldresamtaler, informationer om bl.a. udflugt, tolk, madvaner osv. 9) Hvad ligger I vgt p at fortlle to-kulturelle familier om dagligdagen i brnehaven? Er der forskel p det I fortller danske og to-kulturelle familier?

10) Hvordan griber I forldresamarbejde an? 11) Hvordan deltager de to-kulturelle forldre i arrangementerne i institutionen? 12) Hvordan gr du dig til rollemodel for to-kulturelle brn og er det vigtigt for dig? 13) Hvordan kan man som pdagog vre med til at fremme inklusion i brnehaven? 14) Hvad er vellykket inklusion/integration for dig?

Bilag nr. 7

Interview nr. 1:
med pdagog i brnehave med 100 % to-kulturelle brn. Pdagogen betegnes herefter: Pd. Interviewerne (de 3 studerende) betegnes herefter: Int. Pd.: Jeg har lst jeres emneskrivelse, som I har sendt. Int.: Ja tnkt over det inden I gr i gang Int.: Int.: Int.: Undskyld men vi har lidt tekniske problemer. Ja, men vi regner sdan set med, at vi tager det hele fra en ende af. Er der noget af det, som du ikke har forstet? det altid vret siden jeg kom. Nr der er flygtninge i Danmark, tror jeg hele tiden det er relevant det her emne. ... men det er hele tiden sdan at der er andre begreber man finder ... jo flere problemer der er, jo andre begreber kommer man til at bruge for at ... ja jeg ved ikke flytte det lidt eller for at gre det pnere eller hvad nu... hvis man ikke rigtig kan finde en lsning p det her problem, hvis det er et problem. men I sprger om hvor mange to-kulturelle brn der er i institutionen, det er det frste. Jeg kan sige frst, at vi er normeret til 48 brn, og ... vi har meget forskelligt ... det kan godt vre at i r, vi har 4 og s det danske 5, vi har ikke nogen danske brn, men det er medarbejdere. S det er 5 kulturer, alts to-kulturelle. Int.: Alts fra forskellige kulturer? Hvad mener du? somaliere og tyrkere, det er det vi har nu. Men det skifter meget, s det kan godt Pd.: Ja, alts jeg tnkte p. Vi har nogle fra Arabien og nogle kurdere og nogle Pause mens der rettes op p de tekniske problemer Pd.: Ja Pd.: Nej, alts... for det er sdan et emne, der er meget relevant nu, og ... det har Pd.: Den er rigtig go, man kan lige hre at I har gjort en masse forberedelser, og

vre om 2-3 r, s har vi mske kun 2 eller flere, det kan man ikke vide. Og s kan jeg siger at vi har 100 % to-sprogede brn, vi har ikke danske brn, vi har nogle brn, hvor moren er dansker og faren er libaneser/araber eller sdan, men det er igen tosprogede brn. Pd.: Ja, men det vi bruger er integration, hvis jeg skal sige det sdan. Alts nr vi snakker... et barn er ikke ... det er ikke med til integration, det er ikke det jeg mener. Det er ikke for at g og diskutere med brnene, det er ikke det jeg mener... heller ikke s meget forldrene. Vi tager dem, som de er, alts ... det integration vi mener, det er at mde alle forldre og brn med respekt, uanset hvor de kommer fra og hvilke problemer de har, alts mde med respekt, der skal vre plads til forskelligheder. Integration for os det er meget, at brn skal lre dansk sprog, alts at de tilegner sig det danske sprog og lrer lidt om den danske kultur og samfund. Og det vi gr, er at vi lser bger og vi taler om kultur og ... holder de forskellige danske traditioner, nr det er... og p den anden side ... nr de tosprogede brn, de har fest eller har en eller anden speciel dag, det holder vi ogs her, s det er begge, ... det er gensidig. Int.: Kan man sige, at jeres flles sprog her der er dansk eller hvad? men nr vi sidder ved fx aktiviteter, alts planlagte aktiviteter, s beder vi brnene om at tale dansk, for der er nogle, der ikke forstr. Og nr jeg siger, at vi mder dem med respekt, s vil jeg have den gensidige respekt. S vi synes ikke, at det er respekt, hvis der sidder nogle, som ikke har forstet, hvad man griner af og snakker om, alts hvis der sidder nogle andre som er helt udenfor. S vi er meget ift, hvis der er nogle som ikke kan forst uanset om det er dansker eller, s skal der tales dansk, for at alle kan vre med. Og det er s igen der skal vre plads til alle. Men nr vi er ude p legepladsen og det er ustruktureret aktiviteter vi er i gang med, og de gr og taler deres modersml, s gr vi ikke og leger politibetjente, og siger: nej, det skal I ikke. Og det er igen at brnene skal fle, at de er velkomne og der er ogs plads til dem, der skal vre et pusterum for dem. Og som jeg sagde fr, fordi ... et eller andet sted s fle du dig heller ikke velkommen, hvis du bliver forbudt at tale dit eget Pd.: Det er dansk ... vi siger ikke til brnene at de ikke m snakke deres modersml,

modersml. Og isr ... men brn er brn og nr de er ude s ... og der er andre brn, der ikke danske, alts som ikke forst deres modersml, s taler de, hvordan skal man sige, spontan kommer det, s begynder de at tale dansk. S det er mest, nr de kun sammen h alts fra de samme lande og mske et barn som er startet, er ny i brnehave og som ikke har danske sprog, s bliver det modersml de gr i gang. Og s selvflgelig lige nr de er startet s taler de kurdisk, arabisk eller tyrkisk, de skal selvflgelig ogs have love til at lre det danske, alts at lre at snakke p dansk, og fortlle hvad de har lyst til og hvad det er de vil p dansk, fr vi begynder at bede dem at de ikke tale p deres modersml. Int.: Er det s din oplevelse fx nr de leger ustruktureret, at de grupperer sig efter hvilket modersml de har? Pd.: Ja, nogle af dem, jeg vil ikke sige dem alle sammen der vil g lidt efter h, isr de nye brn, s vil de selvflgelig g sdan, nr der tales arabisk der s gr jeg lige herhen, de kan bedre forst mig. Nej, men ikke h, det er ikke sdan vi har ogs nogle brn, hvor det er arabere og tyrkere, der leger sammen. Int.: Pd: Int.: Int.: Og deres flles sprog det er s dansk? Ja Nede vi til 4eren s? Har I et overordnet ml med integrationen? og det er ogs integration. Men det er ogs igen hvad forstr man af integration. Integration det er en kmpe stor ord, som I selv skriver den kan blive misfortolket eller misbrugt. h men mlet med at brn skal starte i danske daginstitution, det er ogs inte.., det er ogs at lre, tilegne sig danske sprog. Alts p den her alder er det meget, at de tilegner sig det danske sprog, det er integration. h ogs for forldrene vi prver hele tiden, ift at vi har en del forldre, som ikke kan tale dansk ogs, hvor der findes tolk til dem, vi prver alt hvad vi kan at kommunikere sammen, jo bedre kommunikation det er jo mere lykkes det, jo bedre integration her i Danmark og ogs i samfundet synes jeg. Ja,

Pd.: Ja Pd.: Overordnet ml, ja. Vi har alts et ml med, nr brnene starter i brnehaven,

s det med mlet, der er plads, respekt, og ogs de skal lre noget om det danske kultur og samfund. Og lre at kunne beg sig i det danske samfund, og brnene fr lrt her om det danske samfund og de danske traditioner. Men det er ogs igen hvis vi tager integration, hvad mener man med det, det er ikke fordi man har lrt noget om det danske, at man skal gre det vel alts, hvor man kan bevare sin egen kultur, men lre om de andre, og have respekt for de andre, det er integration synes jeg. Hvor man kan beholde de normer og vrdier man har, og kunne beg sig og opfre sig, kan man sige ordentligt, det er integration for mig. Int.: Har I s arbejdet med jeres egen forforstelse og fordomme? kommer fra Libanon, mske har jeg ikke prsenteret mig selv. Int.: Nej, nej, men s kunne du jo have det overfor det danske, alts dine fordomme overfor den den danske kultur, sdan? Pd.: Det er sdan lidt ... for jeg har lst alts, s jeg har ikke haft fordomme p den mde, for jeg kender meget om det danske samfund og de danske vrdier og normer. Int.: Undskyld, men hvad har du lst? brn. Jeg har arbejdet i vuggestue og p forskellige kurser og ungdom, alts mange ting har jeg prvet. Der er17 r jeg har boet her i Danmark. h og har mange danske venner, s det er. Men ift fordomme man har ift tosprogede eller to-kulturelle forldrene, det er selvflgelig mest forldrene man har, (her er misset ca. 30 sekunders optagelse pga. optagelsens kvalitet), og det er som jeg har nvnt fr, det er brnelivssyn alts hvordan man kigger p brnene, der er stor forskel p det danske og nu taler jeg om det arabiske, for jeg er selv araber. Der er stor forskel, men der er en enighed i hvert fald om, hvor det danske og det arabiske kultur eller familier vil det bedste for deres brn, og det er hvis man kigger p det arabiske familie og har et barn, og det man kigger ift det danske barn, hvad det er barnet skal vre bedre til eller hvordan det skal udvikle sig, h s er det meget det fysiske: barnet skal vre rent og barnet skal spise godt, det Pd.: Ja, men jeg er pdagog, og har hele tiden interesseret mig for at arbejde med Pd.: Ja, det synes jeg mske er lidt svrt for det er mig nu, og jeg er araber, jeg

er meget de her ting. Hvorimod det danske s er det ogs meget det intellektuelle alts udvikler barnet sig sdan helt optimal, alts kan det i en bestemt alder gre det her ting, man skulle kunne nr man er 3 r og 4 r, hvorimod de arabiske forldre ikke kigger s meget p det, alts fx har den arabiske kultur det sdan at barnet er barn, eller det kan ikke forst fra det er 0 til mske 6 r. At det forstr ikke ret meget, de bliver ved med at behandler dem som sm brn, de mader dem, stiller ikke s mange krav til dem om fx selv at tage dit tj p og alle de her ting som en danske familie, hvor man gr i gang med at stille krav til brnene om det. At nu er du 3 r, s kan du det, og du er 4 r, s kan du det, hvor i det arabiske der bliver der ikke snakket om de her ting, fr barnet er 6 r og skal starte i skole, s begynder det, nu skal du kunne tage dine sko selv p, nu skal du kunne tage din jakke p, alts hvor man lige pludselig begynder at stille krav, nu er du en stor dreng eller pige og skal i skole. Og der i skolen skal du selv kunne klare dig. Int.: Int.: Giver det s nogle konflikter? Okay masser af konflikter pludselig er jeg stor og s skal jeg kunne klare alt det her, hvor man i starten mske fr lov til at h Int.: Hvad s nr man kommer hjem, er man s den lille igen? det er ikke alle, som har det p den mde, alts de velfungerende familie har lrt noget om brnene og deres udvikling, s det er ikke alle. Men hvis vi siger at det er de fleste, de arabiske er det, de stiller ikke krav til brnene. Int.: Int.: Int.: Det er s de arabiske, hvad s med de tyrkiske og de kurdiske? Til det arabiske Men ikke i nr s hj grad eller hvad? Pd.: De ligner meget, alts der er en linie til det hh... Pd.: Ja, til det arabiske Pd.: Nej, vi har ogs nogle tyrkiske brn her og kurdiske brn og somaliske, og vi Pd.: Ja, det er en af de ting hvor h, men alts det udvikler sig jeg vil lige sige, at Pd.: Masser af konflikter Pd.: Ja, mellem barnet og familien. og det er klart, det kan jeg godt forst. Lige

kan se at nr forldrene kommer og henter brnene, s sidder barnet sdan her (Viser at de sidder slappe og uden at hjlpe til) og s begynder mor at give flyverdragt p og skoene og finde alle de der ting for barnet, s det er noget af det her... men nr forldrene skal se at det er deres rolle, ogs igen hvis man taler om, hvad er forldrenes rolle. S vil nogle af dem synes at det er deres rolle, alts at made brnene og give dem tj p, og det er godt ment, de tnker slet ikke p, hvad gr jeg ved mit barn. Int.: Er det sdan at I prver p at arbejde med at fortlle dem det? forldre siger: ja, det ved vi ogs godt, men det er svrt nogle gange, og nogle forldre de er med, og de vil gerne vente og s sige til barnet: ja, nu er jeg kommet, s g over og tag din flyverdragt, jeg str lige her og venter p dig fx. Nogle vil lytte og for nogle er det lidt svrt at forandre sig. Men ift til konflikter hvis det var mig som pdagog inde p stuen der siger noget s ville de med det samme hre efter og s g i gang med det, men nr det er forldre s er det svrt, det er svrt nr forldre ikke sdan stiller krav til ordentlig, at lige pludselig skal de gre det, det kan barnet ikke forst, ja det skaber konflikter mellem forldre og barn, nr de begynder at stille krav til barnet. Int.: Er det din fornemmelse at nogle af dem tager de ting, som I snakker om med hjem og prver det derhjemme ogs? Pd.: Ja, der er en del forldre, hvor vi snakker om det ogs til forldre samtale, ja det gr de. Der er en del af forldrene der lytter og hvis vi kigger efter p barnet s kan vi se at de har lyttet efter os. Int.: Ja, men det vi mener med de der fordomme, er om I mder nogle fra forldre? Alts mod den danske opdragelsesmde? Pd.: Det er igen det med fordomme, det er igen det at man ikke mder det danske, men det er igen det som jeg sagde fr der er stor forskel p det danske og det arabiske. Og det er sdan at i det arabiske kultur, der opdrager man brn til at h, for det frste s stiller man ikke s meget krav til dem, fr de er 6 r, men det er ogs igen at man opdrager brn til at vre afhngig af forldrene, man lrer dem ikke h, eller opdrager ikke brn til, at nr de en gang bliver p et Pd.: Ja meget, og det er ogs, h hvor vi har snakket en del med forldrene, nogle

vist alder, s skal de selv kunne klare sig, det gr man ikke i det arabiske kultur. Man opdrager brn til hele tiden at kunne forsrge sin familie, blive sammen med sin familie. Hvorimod det danske kultur opdrager man brn til at vre selvhjulpne og mere selvstndig, og nr en gang du bliver 17-18 r, s skal du kunne klare dig selv, og det er det i det danske og det arabiske kultur de store forskelle ligger, og ogs i opdragelsen. S jeg tror den fordom med, at de arabiske tror, ja men okay I opdrager brn til det, og vi opdrager brn til noget andet, s de(araberne, red.) er bange for at deres brn vil ogs blive opdraget til det, at nr engang de bliver 18 r s vil de kunne flytte fra deres forldre, eller ja hh det er ikke det de opdrager dem til. S det er lige der at der kan vre lidt hhh, men ift opdragelse man kan tnke p om man skal vre god, opfre sig ordentlig, lre om sociale regler og lre om alle de her ting, s tror jeg at i bde det danske og det arabiske er man enig ift, hvordan barnet skal opfre sig i samfundet, idet hele taget i landet. Jeg tror, der er ikke forskel p, hvad man siger til barnet om hvordan man skal opfre sig, alts at man skal ikke stjle, man skal ikke lyve, alts alle de her ting. Forskellen er formlet med den her opdragelse p lngere sigt, igen gentager jeg, hvor den danske opdrager brn til at vre mere selvstndige, og nr de bliver 17-18 r s skal de kunne klare sig selv. Hvor det arabiske er meget at selvom de bliver 18 r- 20 r- 30r og du ikke har din egen familie s skal du blive hjemme. Int.: Ja, men s har vi spurgt, om I har foretaget nogle ndringer, efter at I har fet to-kulturelle brn i institutionen Pd.: Der er hele tiden ndringer, og jeg tror ikke kun ift at der er tosprogede eller to-kulturelle brn, men mere ift samfundet der kommer nogle nye ting i samfundet hvor man er ndt til at tage nogle ndringer, men de ndringer vi har taget ift at der er to-kulturelle muslimske brn fx er ift mad, at der er halalslagtet kd, der havde man i forvejen ikke tnkt p om brnene spiste halalkd eller ej, det var dengang vi havde kost, det er get under besparelser, og s har vi ikke mere kost. Det var dengang vi havde kost her i brnehaven, hvor man tnkte meget over, at man serverer ikke svinekd og brnene fr halalslagtet kd. Det var ndringer at man har hh, men ellers kan man sige

hh, nej ikke ndringer p den mde. Int.: Hvad s hvis I fx skal informere om forldremde, er det s p arabisk, tyrkisk, dansk eller kurdisk? Pd.: Vi holder ikke s meget forldremde, generelt holder vi forldresamtaler og en gang imellem holder vi forldrekaffe, men der kan godt g 3 mdr. mellem vi holder forldrekaffe, og det er sdan at vi ogs bruger forldrekaffen til at informere om barnets hverdag. Om hvad de laver og om leg, hvis vi gr tilbage til brnesyn igen. S har jeg lige glemt hvordan man kigger p leg til barnet, hvor forskellen ligger ved det danske og arabiske ift leg, s vil mange eller en del forldre(arabiske, red.) ikke tro at leg betyder noget for barnets udvikling. Hvor vi vil sige at det er vigtigt at han kan lege med noget, at han kan blive beskftiget, at det faktisk betyder noget for barnets udvikling, de (arabiske forldre, red.) har ikke forstelse for det. Int.: Jeg har lst i en artikel, det var ogs en libanesisk mand, han sagde at der var ikke sdan et, jeg ved ikke om det passer, sdan rigtig et ord for det p arabisk der dkker det her, alts det var sdan noget med at det var vigtigt at lege for at udvikle sig socialt, det var svrt at f de arabiske forldre til at forst det Pd.: Det er svrt at f dem til at forst, men der er masse begreber ogs i arabisk, men det er forstelse og jeg har det bare sdan, at nr jeg har svrt ved at acceptere noget, s er det nemt at sige: "Ja, men jeg kan ikke forst det. Int.: Ja, det gr man nemlig. det, for bare at finde et andet ord for hvis jeg siger til dig: Jeg vil ikke acceptere, det du siger, s er det meget negativt hvor der ikke er plads til at man kan snakker det igennem. Vi har ogs nogle forldre, hvor et eller andet sted det giver, hh deres forstelse det ligger sdan at hvis det er fx beskidt tj, at brnene skal ikke vre beskidt. S har de kbt 2 flyverdragter til barnet fx en flyverdragt skal blive her s de kan lege med den ude p legepladsen, og den m gerne bliver beskidt alt det de vil, og en anden flyverdragt til at komme hjem med, s de fandt den lsning. For de var ude og s kom moren og vil hente barnet, den var hel mgbeskidt og hvad skal hun gre, s str hun bare der. Hold Pd.: "Hvis man ikke vil acceptere det s lettere bare at sige: men jeg kan ikke forst

da op, for vi har en del der mske har planlagt at de skal et andet sted end hjemmet, og hvordan skal jeg have sdan et beskidt barn med p besg, s nu har de og h ..., det er det jeg har det svrt ved fordi de har det svrt med det. Med alt det der, man skammer sig over at hh... s de fandt p den lsning, at de m gerne lege og de m gerne blive beskidt, s har de en anden jakke eller flyverdragt ved siden af. Alt sammen tilbage til den der med forskelle... Int.: Int.: Int.: Med livssyn Men I har tolk ogs, sagde du? Er det nogen udefra eller er det dig? Nu kan du jo arabisk forldrene, vi har til forldresamtalerne, hvor fx moren kan forst, er god til at forst dansk, men faren kan ikke rigtig, s skal der vre tolk, for vi har en del der vil ikke vre tolk for deres mnd og ogs det modsatte. S der bestiller vi en tolk, men jeg bliver ogs brugt som tolk til de samtaler, jeg selv har, alts ikke til alle samtaler, men de forldre jeg selv har inde p stuen og dem som har arabisk som modersml og som jeg kan forst, der synes jeg ikke at det er ndvendigt at have en tolk, der kan jeg godt bde vre pdagog og tolk p samme tid. Og ogs ved noget akut eller en information der skal g hurtig, s selvflgelig bliver jeg brugt. Men der er tolk i hvert fald, vi prver ogs nogle gange ift vores sommerlejr, det bliver oversat til arabisk og somalisk osv. og sendt til forldrene. Int.: Hvad s ift der m ogs vre en forldrebestyrelse her? Er der ikke det? sdan hel, h men de forldre der sidder i forldrebestyrelsen de har ikke brug for tolk, vi har 2 brn hvor moren er dansk, s det er mest de forldre der sidder i bestyrelsen og s er der nogle andre der er meget god til dansk. Men jeg tror ogs, at der en del forldre der ikke vil i bestyrelsen for det er svrt for dem sprogligt, s dem vil ikke komme til valg, nr der er valg. Pd.: Jo det har vi, men jeg vil ikke sige at vores forldrebestyrelse den fungere Pd.: Ja Pd.: Ja Pd.: Ja, men vi har den holdning her i brnehaven, at der skal vre tolk til

S mangler der ca. 30-45 sekunder, hvor vi ikke kan hre hvad der bliver sagt Pd.: Madvaner, ja hvis vi tager madvaner, alts det jeg sagde, fr havde vi kost, men det er blevet sparet vk, og jeg kan sige at det har givet os et stort arbejde. Vi har gjort et stort stykke arbejde for at informere forldre om, hvad er sund mad. vi har prvet med billeder og projekter, hvor vi har taget billeder af madpakker, som brnene selv har med, hvis vi synes at det er en god madpakke, hvor den har alle vitaminer alts at det er en sund madpakke. Og har inviteret forldrene til en forldremde, hvor der ogs var en kostkonsulent med, som holdt foredrag ogs med tolk. Det der med at man ndre vaner det tager lang tid, for de er ikke vant til at lave 2 madpakker, fordi fr havde vi frokost og brnene skal kun have frugt med, men nu bliver det frugt og en madpakke en frokostmadpakke, og der er mange der klager over det. Der er mange der har det svrt og hvad de skulle have, brnene vil ikke have det ene og de vil ikke have det anden, det har skabet en stor konflikt derhjemme mellem brn og forldre. Og vi prver hele tiden at sige sund mad s det er ikke lige meget hvad brnene kan have i deres madpakker her i brnehaven, fx chokoladeplg vil vi ikke have ogs fordi vi ved at vi her har nogle brn som spiser meget at det, nr de er hjemme. S er der fri her i brnehaven, der skal vre sdan frit for det usunde. Men der er svrt, isr for de nye der kommer her i brnehaven, ogs for en mor der vil lokke barnet til at komme i brnehave, hun siger: prv at se hvad jeg har til dig, du har fet en mlkesnitte med i madpakken, den skal du spise, det er ikke en mde at man fr hh, og lse en konflikt, hvis barnet ikke vil i brnehave eller du fr lige en chokolade med i madpakken, og den skal du spise i brnehaven. Int.: S har vi spurgt om der er forskel p hvad I fortller de danske forldre og de to-kulturelle forldre om barnets dagligdag? Pd.: Alts nu har vi ikke danske brn. Int.: Nej selvflgelig. barnet... Pd.: Ja, der ville vre forskel, hvis vi gr helt tilbage til hvordan man kigger p

Int.:

Ja med livssynet forldre, hvor vigtig leg er for barnet og hvad det vil give barnet. Hvorimod en anden forldre fx arabisk kan det vre lidt svrt for den at forst. Vi snakker fx ogs meget med vores forldre om at de nr de skal hente deres barn, s er det frste de gr, nr de kommer at g i garderoben og bne deres barns madpakke for at se hvor meget deres barn har spist, hvor vi sagde til dem: vi vil helst have at I kommer frst ind til barnet, snakke med barnet og bagefter lade barnet selv fortlle hvor meget det hat spist, hvis det er s vigtigt for jer og vide hvor meget det har spist. Det er vigtigt at barnet kan mrke at det er det frste, at der ikke er nogen andre ting, om man kigger frst om der er beskidt tj eller hvor meget barnet har spist. Og hvis barnet har spist godt og der er ikke en beskidt tj i deres rum, s fr barnet en knus, ja dygtig barn. Hvis der er beskidt tj og madpakken ikke er tom, s gr moren ind og ja begynder at hh sklde ud. S fr barnet at vide at han eller hun ikke har vret dygtig i dag. Ja det her bruger vi meget tid p at forklare forldrene, hvor vigtigt det er at man gr ind, og barnet skal ses frst, bagefter det andet og barnet kan selv fortlle, ja hh det er igen det er ikke fordi de ikke holder af deres barn, det er bare den forskel der er. For nogle er det bare sdan at hvis deres barn spiser godt s har barnet det godt, og hvis det ikke spiser godt, s har barnet det ikke godt, der er den forstelse de (forldrene, red.) har. Der er nogle der siger det er fordi I mader dem ikke, nej selvflgelig vi mader dem ikke, de skal selv kunne spise, og det gr vi ikke og det er ikke noget vi skal til at begynde med at gre. Men nogle forldre siger: "det er fordi derhjemme er det mig der giver ham mad, s jeg ved, hvor meget han kan spise". S det vil jeg ikke fortlle en dansk forldre fx de her ting, jeg tror de fleste danske forldre, nr de kommer ind og henter barnet, de gr ikke over til rummet og ser om der er beskidt tj, eller hvor meget er der spist af deres madpakker. De gr direkte hen til barnet og bagefter fr de en diskussion med barnet. Det er den forskel der er. S der er forskel, tror jeg, hvis vi har haft nogle danske forldre, s er der forskel p hvordan man informere dem og ogs sproget vil betyde meget.

Pd.: S er der stor forskel. Jeg tror ikke det vil vre svrt at fortlle en dansk

Pause, hvor en mobiltelefon ringer Pd.: N, men ift danske forldre der betyder sproget meget, der vil man ikke gre s meget ud af det. Int.: Int.: Hvad mener du Nrh, p den mde forldre ville man fx give beskeder i garderoben, her i brnehave har vi gjort det sdan, vi giver ikke beskeder i gaderoben og det er pga. misforstelser. Og der er fordi forldrene ikke skal g hjem og blive bekymret, hvis det er en alvorlig besked om barnet, s er det p kontoret, vi giver ikke andre beskeder i garderoben end at de har haft det godt. For vi har haft nogle episoder med forldre, hvor det har fyldt for meget for dem og der har vret misforstelser. De har gjort en stor ting ud af det, nr det bare har vret en lille ting. Int.: S har vi spurgt om forldredeltagelsen, og vi har ogs vret lidt ind p det. de besparelser der var og hh vi gr hhh lber strkt, vi har ikke haft s meget til forskellige hh, til jul har vi haft hh. Int.: Alts ligesom sommerfest og julefest. gang tror jeg der var en forldre lrdag, nej der var ikke interesse fra de tosprogede forldre der er her, s det var lidt svrt. Julefest det har vi og de fleste de kommer, der var en stor tombola, og forldrekaffe det er mske 2 gange om ret det sker. Nej, jeg ved ikke, det er nr vi selv har ressourcer til det. Og nr vi har overskud til det s siger vi: nu laver vi forldrekaffe. Men ellers har vi den holdning til forldre at de er alle velkomne til at nr de kommer med brnene s m de gerne tage en kop kaffe g ind p stuen og vre her, s der er plads til dem p den mde, i stedet for at vi holder forldrekaffe en gang om mneden. Pd.: Ja, sommerfest, alts fastelavn er det meget med brnene ikke forldre. En Pd.: Ja, deltagelse vil sige hh, som jeg sagde vi har ikke ret meget efter isr efter Pd.: Forstr de mig og forstr de det eller det Pd.: Ja, sproglig forstelse, ift ndringer hvor en ren dansk brnehave med danske

Int.:

Er der s nogen der kommer p den mde? p stuen, og nogle gange nr vi har gymnastik, hvis der er nogle forldre der er interesseret, s kan de bare sidde og kigge, s de er velkomne p den mde. De m altid tage en kop kaffe og blive her, hvis de har lyst. Og der er en del for de fleste forldre om formiddagen, de fleste af dem er hjemme, s de har god tid, s de kan bare komme og vre med. Det er en holdning, vi har, i stedet for at sige en gang om mneden s har vi en h. Og selvflgelig hvis der er fx som jul og ramadanfest, de muslimske brn holder ramadanfest, s holder vi ogs fest her for dem for brn og forldre. Hvad vil I ikke have noget at drikke kaffe eller te

Pd.: Ja, ja, der er en hel del, der bare kommer og tager en kop kaffe og bare gr ind

Int.:

S sprger vi, hvordan gr du dig til rolle model? er tosprogede og som kan tale dansk. Jeg ser mig som rollemodel for forldre I ved nr de har taget en uddannelse, s er det sikkert, at de kan f et arbejde, og de kan vre ligesom mig fx. Og ift mit arbejde s er jeg ogs kulturformidler, kan man sige, jeg prver at danne bro mellem det danske og arabiske kultur og prve at trde ind fr der bliver misforstelser, s prver jeg at redde situationen hvis det er. Ja, s det er mit opgave. Og der vil vre nogle forldre der vil sige til mig fx nr de har vret til forldresamtale: "Du vil bedre forst os", alts hvis der er en eller anden konflikt, s vil de ogs sige til mig: du vil bedre forst os, alts hvis det er den samme kultur, og hvordan det er i vores kultur, og jeg vil sige:

Pd.: I hvert fald hber jeg, at jeg er som rollemodel for bde brn og forldre som

Her lb bndets frste side ud Pd.: Det kan vre ift til det at straffe brn eller at sl dem, eller at true brn med noget, hvis fx du stjler eller du lyver, s vil Gud kvle dig eller brnde dig, alts alle de her ting som jeg ved der bliver brugt ift brneopdragelsen i det arabiske. Nogle vil gre det, hvor jeg selv er meget imod det, s siger de: "Ja, men du kan bedre forst os ift det her", jeg kan ikke forst det, men jeg

erkender det, det er noget andet. Hvor jeg prver at sige: "Ja jeg kender det, og jeg ved det fleste, men det betyder ikke at det er rigtig". Og det er heller ikke om det er rigtig eller forkert, men hvor vigtigt det er for barnet, at man fortller dem, at nr du vil have at det ikke lyver, stjler, at du siger hvorfor, det er ikke pga. at Gud vil vre sur p jer eller kvle jer, det er mor og far der bliver sure. Det er sdan ting, hvor jeg hele tiden gr ind og tager diskussion med forldre ift hvor vigtigt det er. Jeg kender det her og er selv vokset op med en del af de her ting, men det er ikke det, det er vigtigt for barnet vide, hvem er det, hvis jeg ikke skal gre mig forkert, hvem er det der kan blive sur p mig. Og det her med Gud og religioner vent med det, det er ikke noget som brn kan forholde sig til. Nr et barn vil g og stjle eller sige grim ord, det er bare ex. Int.: Ja, eller pille nse eller hvad de nu kan finde p. mest sdan grimme ord. Det oplever jeg meget at forldrene kommer og siger brnene har lrt nogen grimme ord. Og det er vores rd hertil, at de skal fortlle brn, hvad der er rigtig og forkert og fortlle hvorfor de ikke m sige det, alts at g i dialog med brnene i stedet for at tale til brnene. Hvor de danske og jeg vil ikke sige alle, men de fleste, for vi har ogs danske familier som har problemer med opdragelse, men det med at g i dialog med barnet i stedet for at tale til barnet, hvor det er meget ordrer, man siger: "gr det, lav det og rb", hvor i det danske, i de danske familier gr man i dialog med barnet, man lytter mere til barnet, hvor det i det arabisk bliver talt meget til barnet og givet ordrer, husk at lave det og du skal lave det. S er det meget den her ting der er hhh, hvor forldrene siger til mig: Du har bedre forstelse for det eller du kan bedre forst os. Hvortil jeg kan svare: Jeg kan ikke bedre forst det, men jeg kender det og derfor vil jeg gerne snakke med dig om det. Ja det er min rolle. Int.: Hvordan mener du s at man som pdagog kan vre med til at fremme integrationen? Pd.: Hvad mener du? Int.: Er det ogs som du siger her med sproget og hh? Pd.: Ja, og med respekt og accept, alts med alle de her flotte ord, man kan bruge. Pd.: Nej, pille nse det er okay, ikke nr man sidder og spiser, men hh, det er

Give plads til hinanden vil jeg sige og prve at lytte til hinanden, og lad vre med at have fordomme, det hjlper alligevel ikke. Nr du lrer et nyt menneske, hh s prv at gre det s bent som muligt og rligt og give dem plads, man kan sige bagefter om det er noget man vil eller ej og igen kemien betyder ogs meget, om man kan li et menneske eller ej, men jeg siger heller ikke at man skal kunne li alle mennesker, det behves man ikke, men at give plads til alle det synes jeg at man skal. Det er mit bud p, hvad integration er. Int.: Det var vist det vret her i 6 r. Pd.: Jeg kan sige at jeg er uddannet i 2000 fra Jysk Pdagog Seminarium, og har

Bilag nr. 8

Interview nr. 2:
Pdagog i en brnehave med 15-17 to-kulturelle brn ud af 54 brn i alt. Pdagogen betegnes herefter: Pd. Interviewerne (de 3 studerende) betegnes herefter: Int.
Pd.: Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Int.: Pd.: hh. Jeg har alts ikke lige fet talt op med, hvor mange brn der er. Er det vigtigt for jer, sdan at vide? Bare et cirka antal. Jeg vil tro en 15 stykker, en 15 sdan cirka. Ud af? Ud af 54 brn. Det var vist ogs det I sagde i telefonen. Hvilket det var ca. 26 %. Nh ja. Vi har 6 her inde p vores stue, s vi har i hvert fald en 15-17 stykker Jeg tnkte p, om der var noget du ville have uddybet, fr vi gr i gang? Ka vi ikke tage det sdan hen ad vejen? Nr vi nr frem til det. Jo Jeg tnkte p. Nr I snakker integration, bruger I s begrebet integration eller Jeg vil sige, at vi bruger enlig ikke s meget alts nogen af ordene, det er ikke noget der sdan falder i vores daglige snak, fordi de tosprogede brn de er her jo p lige fod med alle de andre brn. Det er ikke sdan at vi dagligdagen klart skelner i dagligdagen mellem hvem er tosprogede og hvem er dansk. Hvis jeg endelig skulle sige ikke ogs, at vi brugte et af ordene, vil det vre integration. Int.: Int.: Okay. Og hvad lgger I i de begreber. Det vi tnker er, om det I lgger i det, om det kun er de tosprogede der skal integreres her i brnehaven, eller om I ogs har et ansvar for alts at det er okay at, hvordan er det man siger, alts at de tosprogede have lov til at bibeholde deres tosprogedehed. Pd.: Det er vigtigt at de tosprogede brn skal have lov til bde beholde deres kultur, men

inklusion?

ogs have deres modersml, det er jo utroligt vigtigt, at de bevarer deres modersml, fordi det ligesom skal hjlpe dem i tilegnelsen til at lrer det danske sprog, men hh Det er lidt sjovt, fordi vi har snakket om nu i forbindelse med, nu hvor man stter de to ting i mod hinanden alts integration eller inklusion, ja hh.. nr vi tnker p inklusion, tnker vi det nok hh det der falder mig frst ind er nok enlig rummelighed, hh hvor det falder mig mere for at tnke p nogen af de andre brn, som vi ogs skal rumme i dagligdagen, alts hvor jeg ikke tnker p tosprogede, men brn med specifikke vanskeligheder. Int.: Pd.: Int.: Int.: Ja Alts have den der rumlighed fra institutionens side, at man kan rumme bde brn der har nogle srlige behov men ogs de tosprogede. Ja. Det er bare fordi, nr man snakker integration, i hvert fald nr man lser i medierne, s tnker man ofte assimilation, s lgger man hh man lgger det, det at blive optaget i samfundet, det er den der kommer og skal integreres, det er dens ansvar at blive integreret, mens man snakker inklusion s er det lige s meget fllesskabet, der skal vre parat til at tage imod. Pd.: Ja. Men da er det ogs vigtigt at se p ... alts bde de brn der skal integreres eller inkluderes, alts at man fr skabt noget positivt omkring dem, sdan at de andre brn bliver interesseret i dem, og kommer og gerne vil dem og vre med i de ting der f.eks. der kan vre specielle omkring dem. Og det vil jeg sige, at det oplever vi meget i vores dagligdag, at nogen af de brn med specielle behov, hvor man har brug for at tage dem fra og gre nogen ting at der er tager ogs nogle af de, nu kalder jeg det s normale fungerende, men alts de andre brn tager dem med i de sammenhnge, alts hvor man har brug for, det skal vre en lille gruppe, fordi de andre brn er ogs interesseret i selv at deltage. Og jeg synes ogs, at vi oplever ogs rigtig meget i, vi krer det der 4a sprogsttte med de tosprogede brn her ude, alts der mrker jeg ogs utroligt stor opmrksomhed fra de danske brns side, alts de sprger ind til hvad er det I skal? Og sdan noget, de kan jo se, nr jeg begynder at finde de der ting frem, alts de ved godt, at de her brn skal til noget, som vi s kalder sprogsttte, hvor de gerne vil vre med ikk, og det m vre en positiv ting. Det at man p den mde stter ting i gang for de specielle brn, som de andre ogs bliver tiltrukket af, og hh for tiden krer jeg s sprogsttte med en pige her inde p vores stue, hvor jeg s krer det sammen med en dansk pige her, fordi jeg ikke synes, der i sproggruppen er nogen brn, der ligesom

matcher hendes alder og udvikling, s vlger jeg s at tage en af hendes legekammerater, der er her inde p stuen med. Det har jo ligesom vret et hit, for den danske pige, som der er. Int.: Pd.: Int.: Int.: Pd.: S bliver man hellere ikke s meget udelukket, og sdan fordi man har Jeg synes, det skaber i hver fald ogs synes jeg, en positiv opmrksomhed omkring det barn som har brug for sprogsttte. Ja, ja. S kunne vi tnke os at hre, om I har arbejdet med jeres forforstelse og jeres fordomme ift de to-kulturelle brn eller fler-kulturelle brn. Alts det har vi p den mde, vi har prvet at gre noget for at stte os ind i deres kultur. Det har vi gjort p den baggrund, at vi har hh vi har blandt andet haft en inviteret her ud til et personale mde, det er en som er meget indenfor den to-kulturelle, alts kulturen her ogs i daginstitutionerne her i rhus, der har vret ude og fortlle om problemerne og positive ting, og hvordan og hvorledes man kan indg i det der samarbejde med forldrene, og s har jeg personligt ogs vret til noget foredrag over p Rundhj skolen. De var lavet et samarbejde mellem skole og daginstitutionerne her i omrdet, ogs der har der vret inviteret en, der holdt oplg omkring alts opdragelse og forldresamarbejde, bde i forhold til daginstitutioner og skoler om to-kulturelle forldre. Jeg synes da at vi har prvet at gre noget, for at stte os ind i det. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Har du lst den artikel der har vret i BUBL fornyelig? Ja. Er det ogs noget I har haft oppe og vende i personalegruppen? Ikke lige da den var der, men vi har snakket lst om den i personalestuen. Vi tnker alts ikke sdan i dagligdagen, alts tnker de tosprogede brn som vrende speciel del af brnene i dagligdagen, sdan opfatter vi dem ikke. Fordi p mange mder gr de ind og fungerer og er, som alle de andre brn her. Jeg synes ikke, at det er fordi der er sdan et skarpt skel imellem, at vi siger her er den gruppe vi kalder de tosprogede og her er de danske brn. Sdan fornemmer jeg det ikke her i dagligdagen. Int.: Pd.: Mder I s nogle fordomme fra deres side alts deres forldres side mod den danske kultur opdragelsesform. Det synes jeg ikke, ikke sdan at de dissideret kommer og siger det til os. Og det kunne man selvflgelig godt tnke at hh at de var lidt klare sdan i og meld ud, s kunne man mske lettere forholde sig til det, s der har jeg oplevet nogen gange at at man lige sdan selv skal finde ud af det lidt hen af vejen, da kunne jeg nvne et eks. som det

der med en hund ikk ogs, hvor at hh vi holder hund som kledyr i de danske familier, men hvor en hund ligesom er et urent dyr i deres kultur. Og de tosprogede brn vil f.eks. ikke klappe en hund vel, og det er jo et dilemma man kan komme til at st lidt i nr vi er p tur der nede i skoven, som vi jo er rigtig tit. Og s mder man tit en hundlufter hvor brn er helt vilde, oftes siger de(hundelufteren, red.) jo eller man sprger om brnene m klappe hunden, det vil de danske brn jo gerne, og det m de som regel gerne. Og der kan man sige hvis man havde fet det som en klar udmeldning fra startet af, s havde jeg i hvert fald personligt haft lettere ved at forholde mig til det, selvflgelig vil jeg aldrig nogensinde g hen og tvinge et tosprogede barn til at g hen og klappe en hund, men man kan sige at det er noget man sdan indirekte finder ud af ved de ting som brnene siger eller mange tosprogede brn er f.eks. ogs bange for en hund, det ligger mske ogs lidt i det, at de har den der frygt over for, det er helt tydeligt at man kan mrke det p dem. Og det er ligesom noget jeg i hvert fald frst har fundet ud af hen af vejen, ved at man s kommer til at snakke med forldrene og de s fortller, jamen det er fordi sdan og sdan. Hvor man kan sige at det, p nuvrende tidspunkt ved jeg det, jeg kan bruge det frem over i mit arbejde. Sdan kan der vre flere ting ikk. Men jeg synes ogs sdan omkring jul lidt at at der kan vre nogen ting. Nu laver vi f.eks. julegaver med brnene og s holder vi fast i de der traditioner omkring julen, men det har man da ogs nogen gange sdan indirekte kunne mrke, at de mske ikke var s vilde med de der julegaver som brnene lavede, eller hvad ved jeg. Men i og med at man ikke sdan fr en klar, kan I sdan flge mig i det. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Ja den direkte. Ja at f at vide at sdan og sdan ser de p det. Vi holder slet ikke jul eller vi holder jul p den mde. Ja. Det har jo ikke noget med at gre med, at jeg ikke vil alts accepterer deres holdninger, men jeg oplever f.eks. lige det omkring julegaverne og ogs det at barnet er en helhed her inde p stuen eller i hele brnehaven, alts p den led gr vi ind og tilbyder barnet de samme ting lige meget om brnene er tosprogede eller danske. S hh der kan man nogen gange godt sdan lige stde p et eller andet. Man kan jo sige, at i sidste ende bliver det jo barnet, det p en eller anden mde kommer til at g ud over. Hvis det nu var at de fik at vide, at de ikke mtte lave julegaver, alts det er jo barnet det rammer i det. Her henne er brnene jo en del af fllesskabet. Int.: Pd.: Snakker I med forldrene om det s? F.eks. sdan en situation. Ja, ja. Det er nu, fordi jeg siger det, s er det ikke fordi I skal opfatte det sdan at det

er et kmpe problem i hverdagen. Nu er det fordi at I specifikt sprger ind til et eller andet og s nvner jeg s lige det, det er ikke fordi det er et problem for os, og jeg ville ogs have svrt ved sdan lige prcis at kunne sige, hvad er et reelt problem i dagligdagen, for det er det egentlig ikke. Int.: Pd.: Nu tnker jeg sdan om I ser nogle forskelle i alts f.eks. opdragelse, den mde som danske brn generelt bliver opdraget og den mde to-kulturelle brn bliver opdraget p. Det der nok sdan lige falder mig frst ind, nr du sprger sdan, er nok det der med, at man hrer ligesom, at de ikke er vant til at tale med deres brn, at sm brn taler de ikke med ikke, giver dem en forklaring p hvordan og hvorledes tingene hnger sammen, og hvad der skal ske og hvad det ellers sdan er. Og det er i hvert fald en af de ting, som vi gr utroligt meget ud af, det der med at forbedrede brnene p ting og sager, der hele tiden kommer i dagligdagen, fester, turer, fdselsdage og hvad ved jeg. Alts jeg synes, det er en vigtig del, det der med at forbedrede brn til hvad der skal ske, og man taler med dem om de ting som man oplevelser og sdan noget. Sdan som jeg er orienteret, da gr man det ikke s meget i de fremmede kulturer, man taler hellere ikke med sm brn. Og det synes jeg, at jeg oplevede et eks. p her fornyelig, da der var den der ejdfest. Hvor vi sdan lige fr kom til at snakke om brnene skulle til den, om familien skulle til den eller ikke skulle til den, det var sdan lige op til, s spurgte jeg s de tosprogede brn som vi har her inde, om de skulle til fest med deres far og mor, og der var ikke en af dem der viste om de skulle til fest dagen efter. Hvor jeg ligesom tnker at jeg synes at det havde vret nskeligt, at de der forldre havde fortalt om festen, man ved den religion og ejdfesten, kultur, ramadanen og alt det der, er en vigtig del for de tosprogede familier at hh, s synes jeg, at det er rgerligt, at de ikke fortller deres brn om det, hvis det er s vigtig en del for dem, og siger jamen nu skal vi til den fest. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Pd.: Det er lige som om at det er lige i sidste jeblik, at de fr at vide at de skal af sted. Det vil jeg ogs tro, nr de er p vej af sted til det p vej ud af dren. Kan I s mrke forskel p dem ogs p de danske brn? Om de giver nogen Nej det synes jeg ikke. Der hjemme bliver de mske opdraget p en mde og p en anden mde her. Jamen alts her henne fr de forklaringer om tingene, som alle de andre brn ogs gr. Her bliver de vnnet til at blive forbedret p tingene, og det fornemmer jeg i hvert fald en stor vrdi i, og det er lige meget om, det er de danske eller de tosprogede. At brn er forberedt p hvad der skal ske bde p den ene og p den anden led, det synes jeg at

det er der en kmpe vrdi i. Int.: Int.: Pd.: Siden de to-kulturelle brn er startet her i brnehaven, har I da lavet nogen ndringer. Om I har mrket nogen ndringer i den mde I arbejder p? Det synes jeg ikke, alts der hvor at det som lige falder mig ind, det er i forhold til at vi har mnd ansat i institutionen, og der er en vuggestue her sammen med. Og der har den vret oppe og vende, at der er nogen, nu er det ikke sdan generelt for dem, men der er nogen to-kulturelle forldre. der har nsket at at mndene ikke skulle hjlpe deres brn f. eks p badevrelset, og for vuggestuens vedkommende at det ikke var dem, der skiftede de sm. Da har vi gjort meget ud af at fortlle, jamen i de danske daginstitutioner da er det en dansk kultur, at der bde er kvinder og mnd ansat til at tage sig af brnene,s . Alts i den udstrkning det kan lade sig gre, vil vi gerne tage hensyn til det, men vi kan ikke love, at vi vil gre det altid, hvis et barn kommer og skal have hjlp til et eller andet omkring toilettet, nu er der f.eks. ogs en mand herinde, jamen s er det klart at overfor de forldre, som har nsket at det skulle vre kvinde, der hjlper deres barn, da er det mig der s gr hen og hjlper det barn, frem for at det er den mandlige pdagog. Men hvis det er, at vi st en eftermiddag kl. 4, og han mske vil vre den eneste der vil vre tilbage p stuen, s der ikke er andre, vil det vre ham, der hjlper barnet. Alts man prver p at vre fleksibel og vise, at det ikke er fordi man er ligeglad alts indenfor de rammer som det nu kan lade sig gre, men samtidig med fr forldrene ogs at vide, at der er mnd og kvinder ansat, s vi kan aldrig love, at der ikke er en mand hjlper. Int.: Pd.: Int.: Hvad med tolk? Bruger I tolk? Ja ved forldresamtaler, ikke generelt ved dem alle sammen, det er sdan lidt forskelligt, det er meget forskel p, hvordan gode sprogligt forldrene er. Hvad s med forholdene i forhold til informationerne om udflugter, forldremder og om fx p torsdag skal vi til fdselsdag der og der, er der nogen sproglig ting, der er barrierer. Pd.: Alts vi har en ekstra opmrksomhed over for de forldre der, alts for at de bliver orienteret om de ting der er vigtige i forhold til deres barn, men ellers i vid udstrkning skriver vi p vores dr der henne, hvad der skal ske nste dag eller hvad der er sket, og der er lgger vi meget op til at vnne forldrene til ogs at lse p dren, s det kunne godt vre noget med, at man gr dem opmrksom p noget, s man kunne sige til dem; har I husket at lse p dren, at i morgen skal vi sdan og sdan. S lgger man ogs op til dem p den mde at de har et medansvar i men

Int.: Pd.:

Det hnger ikke p tyrkisk eller Det gr det ikke, nej og jeg vil sige at nogle af de situationer hvor det sdan har vret p tale, om vi skulle f det oversat eller sdan, da har vi egentlig oplevet at mange af de tosprogede forldre give udtryk for at de reelt lige s godt kan lse dansk og nogen gange bedre end deres modersml, det hnger ogs sammen med, hvor gode de er til deres eget sprog, alts det ved vi jo, at det er der nogen af dem har svrt ved at lse deres modersml. S det har kun lige vret nogen enkelte gange, hvor der har vret nogen pjecer, som vi s har kunne rekvirerer p andre sprog indenfor kommunen, s har vi gjort det. Men ellers alts sdan nogen ting hvor det er vigtigt, at brnene er her p et bestemt tidspunkt eller har nogle bestemte ting med og sdan noget, der har vi sdan indbyrdes en aftale inde p stuen om, vi ved godt at vi lige skal huske specielt til de og de forldre, for ellers er det jo brnene vi rammer.

Int.: Pd.:

Hvad med mad? Ja nu er det jo blevet s let, madordningerne er jo strget, men ellers frhen da tilgodes vi, at vi fik en kost de tosprogede brn ogs kunne spise, og ved fdselsdage og sdan noget, da laver forldrene mad som alle kan f, s der kan man jo ogs vre mere eller mindre ekstrem, nu de brn vi har herinde, det er stort set sdan, at de ikke m spise svinekd og sdan noget. Vi har ogs en forldre p en anden stue som gr ydligere op i det, hvor barnet ikke m f slik og ikke det ene og det andet, det har vi ikke noget af her inde, det hedder sig bare, at de ikke m f svinekd, men de m gerne f kylling og fisk og hvad der er.

Int.: Pd.: Int.: Pd.:

Der er hellere ingen krav om halalslagtet? Nej, det har der aldrig vret. S dvs. dengang vi havde madordningen hos os, var der ikke noget problem. hvad lgger I vgt p at fortlle de to-kulturelle familier om dagligdagen i brnehaven, og er der forskel p det I fortller de danske forldre og s de to-kulturelle forldre? stort set s s er det de samme ting, det er ikke sdan at vi, jo mske lige sdan noget med at vre p forkant med, at der arbejder begge kn her i institutionen. Men hvad det indebrer, vi sidder jo ikke og lgger op til og trkker frem med, at det kan vre et problem at det er en mand, der hjlper p toilettet, det er ikke p den mde, men gr opmrksom p, at vi er begge kn der er flles om arbejdet omkring brnene. Alts har der endelig vret eksempler p, at der har vret snak om, at vi har sdan en klder der over nedenunder vuggestuen, hvor vi kan g ned under og lave gymnastik og sdan noget, og der kan man godt i den rundvisning der er med forldrene, fortlle

dem om de aktiviteter der er hh lige som at lgge vgt p at fortlle dem, hvad det er der foregr over i den der klder, nr man er derover og har gymnastik med brnene, det er ikke noget med at brnene har tjet af der over, man laver gymnastik med tjet p og vi har f.eks. haft noget massage og sdan noget her i brnehaven. Det er vigtigt at f fortalt forldrene, at det alts ikke er noget der foregr hvor brnene fr tjet af, brnene har altid tj p herinde i institutionen. Det er vi selvflgelig ogs opmrksom p, at de er i tumlestuerne, nr de leger, nu er det mere om sommeren, det der med at brnene tager tjet af, og at man ligesom har fling med det, det der foregr derinde, at de ikke render rundt uden tj p og sdan noget, hvis jeg skulle nvne noget, er det sdan en ting som vand p legepladsen om sommeren, alts for r tilbage badede brnene jo tit med bare numser i badebassin, eller havde vand ud eller sdan noget, det gr vi ikke mere. Int.: Pd.: Det gr I ikke mere. Nej. Brnene skal have underbukser p derude og alligevel kan man godt sige, at der er forskel, der kan godt vre nogle enkelte forldre der siger, at mit barn ikke m rende rundt i undertj derude, ... m man sige, det respekterer man selvflgelig. For i sidste ende er det jo barnet det kommer til at g ud over, eller s siger man det(barnet, red.) fr badedragt p. Vi gr ikke noget for at g ind og krnke dem vel, men man kan godt fornemme hh forhold til deres tj og sdan noget alts nu har vi jo haft sdan en bette pige, hun havde simpelthen sdan problemer med at holde hendes bukser oppe, og s nogen gange gled de sdan lidt ned, hvor man ligesom kunne se det verste af revnen oppe, og da havde vi bedt, de der forldre om hun ikke kunne f et eller andet p blte eller noget for at holde de der bukser oppe. Fordi jeg synes, at nu hvor vi ved selv, at sdan nogen ting betyder meget for dem, s er det ogs lidt skrt, at sdan et barn render rundt og bukserne glider ned og man kan se det verste alts. Man kan ogs p den mde vre lidt p forkant og tnke, at der ikke er grund til at stde nogen vel. Men ellers synes jeg ikke, jeg kan komme i tanke om, at vi har ndret p noget som helst. Int.: Pd.: De lgger ikke vgt p at f noget andet at vide i dagligdagen end de danske forldre, synes du? Alts vi gr selvflgelig det der med at sige, at vi har meget fokus p det sproglige her i huset, og det har vi af den simple grund, at vi ogs har haft dve/tunghre brn gennem mange r, s man kan sige at meget af det der arbejde, som der ogs ligger i at arbejde med dve og tunghre brn, hvor man bruger at visualisere tingene meget, det er sdan set noget af det, der gr igen, nr man ogs arbejder med tosprogede brn, s det ligger

sdan set lidt p rygraden, som en naturlig del her i huset m man sige, nu hvor vi har arbejdet med dve brn igennem s mange r, det er der ogs mange der siger, nr de kommer her ind, at de synes, at der er mange ting her i huset ..." (forldre afbrydelse) Det er der mange der siger, nr de kommer ind, at tingene er gjort meget visuelle herinde. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Det kan man ogs godt se heroppe hvilket tegnnavn brnene de har, s de har et forhold til... Ja, ja Man kunne godt se det Jeg ved ikke, om du lagde mrke til dernede ved dren, hvor I kom ind, hvor alle brnene har et navn p tegnsprog, og de der tavler der hnger dernede, det er sdan at brnene viser med fingrene, hvad de hedder p tegnsprog. Int.: Pd: Int.: Pd.: Int.: Det gr de da ogs deroppe, nej det er bare bogstaver. Det er bare bogstaver, vi viser der med fingrene. Det var bare det, jeg kiggede kun lige. Ja. Da kan man jo sige, at man rammer bredt, man tilgodeser bde de dve/tunghre brn, og man tilgodeser ogs de tosprogede brn. Jeg tnkte p, at der var en der snakkede om, at de det var ogs i en brnehave, hvor at de danske forldre spurgte om, hvordan det var get med barnet, havde barnet det godt, og hvor de to-kulturelle forldre var det meget sdan, hvor meget har barnet spist og var tjet beskidt og sdan noget. Pd.: Int.: Pd.: Nej det synes jeg ikke. Hvis jeg lige tnker p vores tosprogede her inde p vores stue, det er selvflgelig, det jeg snakker meget ud fra. Ja. Det er ikke sdanne ting, de har fokuset p, det synes jeg ikke. Alts jeg synes, vi har et godt forldresamarbejde med dem, s det er vigtigt for dem, at deres brn er glade her og trives. Int.: Det var fordi hun(anden pdagog, red.) sagde, at for dem havde deres barn det godt, nr deres barn havde spist godt, alts hvor vi s p det p en anden mde alts en dansk mde. Pd.: Jeg kan nsten ikke mindes, at der er nogen af forldrene, der har haft s stort fokus p det der med maden, det synes jeg ikke, det er et kendetegn, men jeg synes, vi tit har stet i det der dilemma ved det, at nr der er kommet nogen nye sm af de der

tosprogede brn, det der med at de ikke er vant til at spise eller s mange gange tager det utrolig lang tid for dem, alts da ved man godt, det der med, atbrnene er vant til at blive madet hjemmefra, og mange gange synes jeg ogs at blive proppet med maden. Det er i hvert fald det man hre, det er bare om at lukke gabet op og f noget stoppet ind, hvor det slet ikke er vores mde at gre det p. Og de der tilflde hvor at det, brnene s ikke har spist s meget herhenne, jeg kan ikke mindes at det har vret et problem at det, det tager de s ganske afslappet de der forldre, nu fr de alts madpakker med og vi sender resten med dem hjem, s forldrene selv ligesom kan se, hvad de har fet at spise herhenne, alts det synes jeg ikke er et problem. S det er ikke en erfaring, jeg har gjort mig. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Det var ikke fordi det skulle vre et problem, men det var bare forskellen. Ja forskellen ja. Om det var noget forskelligt. Men det kan jeg ikke nikke genkendende til, nej. Jeg synes ogs at det der som du snakkede om med tjet og sdan noget det nej det har vi ikke her. Du vil mske nrmere sige, at det er nogen af de danske forldre der er mere peneffen, hvis det skulle vre. Ja. Hvad nu nr de leger sammen brnene, jeg sprger lige om noget helt andet, har du oplevet at de grupperer sig efter, hvor de kommer fra eller at de tosprogede er meget sammen for sig selv, eller i forhold til deres sproglig udvikling, nu ved jeg ikke, hvor gode de er til dansk. Pd.: Int.: Pd.: Jeg m nu nok sige, at de brn vi har herude det er de er rimelig gode til dansk, vi har en del tosprogede brn der slet ikke fr timer til sprogsttte. Okay. S der er de egentlig ret godt med. Men hh man kan ikke bare sige, at det generelt er de tosprogede brn der leger sammen, alts nogen brn har flest venner blandt de tosprogede og andre har ikke det er meget forskelligt. Vi har f.eks. en pige herinde p vores stue, alts tosprogede, de to der er hendes bedste legekammerater det er to danske piger, hun er en tosprogede pige. Det skifter meget synes jeg alts. Int.: Pd.: Int.: I forhold til der hvor vi var fr, s er forskellen mske at de her er de bedre til dansk, end der hvor vi var fr. Hvor har I vret henne tidligere? Gellerup.

Pd.:

Ja, det kunne jeg ogs godt forestille mig, at der er ekstrem stor forskel, det synes jeg ogs at jeg har kunnet fornemme, nr jeg har vret p sprogkursus og sdan noget. Nr vi sidder der, og der er kmpe forskel p vores dagligdag, arbejdsmssig med de tosprogede brn om man er i det ene omrde af byen eller om man er i et andet omrde. Ogs selvom man kan sige at vi har forholdsvis stor del af tosprogede brn her, s fungerer de jo godt, alts jeg synes, de problemer som man kan have med dem, det er med at komme til tiden om dagen og huske at sende beskederne og ikke bare blive der hjemme og sdan noget, det er ikke et generelt problem her i dagligdagen vel. Jeg synes, de er gode alts til at komme, alts ellers oplever de ogs at stuen mske er taget af sted, nr de kommer daskende kl. 10 om formiddagen, og mange af forldrene de gr jo ogs p sprogskole og skal af sted til forskellige ting og sager, s det synes jeg egentlig at vi har fet dem vnnet til her.

Int.: Pd.:

Det lyder ogs til at det er ret velfungerende familier, I har her. Ja det synes jeg.

(brneafbrydelse)
Int.: Pd.: Hvordan deltager de to-kulturelle forldre i arrangementer i institutionen. Da vil jeg sige, at til alle de arrangementer hvor der er brn/forldre arrangementer mder de rigtig godt op, det kniber lidt mere til dissiderede forldremder. Det er ikke sdan at de aldrig kommer til forldremderne, men vi kan helt tydeligt mrke en forskel p om det er arrangement, hvor brnene er med, s er de gode til at komme. S det er positivt. Men de har ogs vret med til forldremder, men mange gange krver det jo ogs en tolk for, at de fr noget ud af sdan et mde. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Pd.: Int.: Det krver noget sprogligt af dem ogs. Ja. Har I andre arrangementer, kun for forldre udover valg til bestyrelse, og hvad man ellers kunne forestille sig. Nej, der er faktisk det der bestyrelsesvalg, og en gang om ret bliver der holdt sdan et forldremder bare for forldrene inde p stuen, med personalet, alts stuevis. Hvad s med sdanne mder er de gode til at deltage i dem? Nej det er lige det jeg siger, at Jeg tnkte p, at nr det sdan er inde p stuen? Nej det er det jeg mener med det, nr det er alts er arrangementer, nr der ikke er brn involveret, s er der ikke s stort et fremmde. Nej okay.

Pd.:

Alts de kommer og h men fremmdet er strre nr forldre/brn er sammen. Det er jo dejligt, at det er sdan synes jeg, fordi hvis de ikke kom til det, ville deres brn jo hellere ikke komme. Vel.

Int.: Pd.:

Nej. S det m man i hvert fald sige, at det er positivt, at de kommer til de andre arrangementer. Det er f.eks. sdan som julearrangementer og vores sommerfester, hvor det er lagt op til at forldrene kommer med en ret hver til sdan et kmpe ta selv bord, det er utroligt spndende, det er altid sdan noget lkkert mad de kommer med

Int.: Pd.:

Nu hvor vi snakker arrangementer, s tnker jeg ogs lidt p at nogen af dem har ramadanen og sdan, er det ogs noget I snakker med brnene om eller hvordan. Det er mest snakken, nr vi sidder og spiser til frokost, hvor det . I det daglige snakker vi ikke med dem om det. Men de der brn der gr her i brnehaven, de er jo s sm, at de deltager jo ikke, nej. Man kan jo ogs hrer p brnene, de fortller jo ogs om, nr der har vret gster derhjemme, og de har vret samlet. Og man kan da ogs nogen gange mrke forskellen p brnene, at de kommer senere i seng og er mere trtte og sdan noget, fordi det hele bliver jo rykket p en eller anden mde, nr de er mange sammen og sdan. Vi holder da je med hvornr ramadanen den ligger og sdan, p den mde er det jo en ting i vores hverdag, men ud over at snakke med brnene, s er det ikke noget at vi gr noget specielt ved.

Int.: Pd.: Int.: Pd.:

I holder ikke en fest? Nej, det gr vi ikke. Hvordan gr du dig til rollemodel for de to-kulturelle brn, og er det overhovedet vigtigt for dig? Jamen jeg prver p at vre s god en rollemodel som overhovedet muligt, med de vrdier som jeg synes der er lige og give brnene et godt brneliv, give dem en god hverdag herhenne, men men stort set prver jeg p at behandle bde de forldre og brnene p samme mde og give dem samme opmrksomhed og samme snak i dagligdagen som jeg giver de andre. Men jeg vil sige, at jeg ogs prver at gre de samme ting med de tosprogede brn, det der med at give dem et knus, tage dem op p skdet og sdan noget, alts da synes jeg det er vigtigt at man p en eller anden mde hellere ikke sdan bliver forskrkket over for det og tnker lige meget hvad handling man foretager sig, s skal man ogs tnke over, om man kunne komme til at gre et eller andet galt eller sdan noget. Alts den kunne godt ligge der ikk. Da synes jeg, det er vigtigt, at man giver dem et knus liges meget som hh og tager de brn op

og viser, at man godt kan lide dem, lige svel som man gr med de danske brn. Jeg synes ogs nogen gange, at man kan mrke en forskel, nr de har get her noget tid, at de ogs vnner sig mere til det der med at f et knus og sdan. I starten kan det godt vre sdan lidt sdan lidt ikke rrer dem (Finger afvisning), alts det kan man ogs fornemme, nr man sdan snakker med brnene, jeg kan da godt sprge brnene om, hvad fr du et f.eks. lige til sprogsttte, da arbejdede vi lige forleden med ritualer omkring nr man bliver puttet i seng om aften, hvordan man bliver puttet og sdan. S sprger jeg brnene, hvordan bliver du puttet, fr du en godnat historie, fr du et knus eller fr du et kys eller hvordan gr I det, og da gr brnene og ogs de tosprogede gr meget ud af at fortlle, at det er et kys p kinden de fr, fordi de har ogs det der med, at man ikke m kys munden, det er liges godt at f et kys p kinden som at f et p munden, men for nogen kan det godt vre det der med at ... jamen deres pdagog henne i brnehaven, jeg gr alts ikke rundt og kysser brnene p den der mde vel, men at man godt kan f et knus herhenne, der er en anden end lige far og mor. Int.: Jeg tnkte p, at jeg glemte at sprge ift forldresamarbejde alts de der forldre, nr I har dem inde til forldresamtale, kan du s mrke p dem, hvis der er nogen ting som de gr helt anderledes derhjemme, s gr I det p en helt anden mde, nr brnene er herover, at det er noget de tager med sig hjem og tnker over. Pd.: Int.: Pd.: Alts forldrene eller hvad? Ja. Jeg synes, det er svrt nogen gange sdan at f en fornemmelse af helt, hvad det er de gr derhjemme, fordi jeg synes ikke, de selv er s meddelsomme, og det er mske en af de der ting som nogen gange synes kan vre lidt svrt sdan i forldresnak, hvor man ... , da kunne jeg mske godt fornemme en forskel, hvor jeg synes danske forldre er mere sdan med selv ligesom at fortlle, og er mske ogs bedre til at fortlle hvordan og hvorledes barnet er derhjemme, hvor jeg synes der er nogen af de der tosprogede forldre, der er meget korte i deres svar, det kan vre svrt at holde en dialog i gang med ... , hvor det let bliver envejstale, hvor man sprger om nogen ting og sdan noget, jeg synes de er, alts de svarer lidt kort p det, sdan uden at uddybe det s meget Int.: Pd.: Er det sdan at de ikke forstr sprgsmlet eller hvad? Det skulle det jo ikke vre, nr man sidder med en tolk vel, men hh jeg ved ikke, hvad der sdan ligger i det, men det er bare sdan lige min fornemmelse af, at det men ellers m man sige, at det der med at tingene er meget forskellige derhjemme og her,

alts brn er jo utrolig gode til at tilpasse sig det ved vi jo. Alts nu er de det sted og s er tingene sdan, og nr de er derhjemme s er de p en anden mde ikk. Jeg synes de har en formidabelt tilpasningsevne. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Men de kan omstille sig s hurtigt fra det ene sted til det andet. Ja og gr det jo. Hvordan kan man som pdagog vre med til at fremme inklusion/integration i brnehaven? ... Stort sprgsml. Jamen, jeg tror, jeg m sige, at som institution, synes vi, at det er vigtigt, at vi har s stor en rumlighed som muligt, og ogs overfor alle brn og det er lige meget om, de har nogle problemer p den ene eller den anden mde. Jeg synes, at vi prver meget p, at vi skal have udgangspunkt i, at skulle kunne rumme dem alle sammen lige meget om de har et sprogligt problem, eller om de har nogle adfrdsmssige problemer, s prver vi ogs i vores indgangsvinkel til det og prver p at lade vre med at have fokuspunktet p problemet, men prver at se p hvordan og hvorledes der er hvad gr man ved det, hvordan arbejder man med det for at f det til at fungere bedst muligt. Int.: Pd.: Hvordan er vellykket integration/inklusion er det for dig, nr det er vellykket? Jamen det m jo vre et eller andet med, at nr der er plads til alle her af de brn der nu engang gr her i dagligdagen, og at man kan sige at man giver dem en god hverdag. Og giver dem nogle af de ting som de har brug for og er med til at udvikle brnene i en positiv retning, det m da vret noget af det der gr, at det er vellykket, at der er plads til alle, ikke at sige, at det er en let opgave, det er det absolut ikke, men hh . Jeg synes, at inklusionen er svrest med de brn, der har nogle specifikke vanskeligheder, det er ikke s meget i forhold til de tosprogegede, jeg tnker her. Int.: Pd.: Int.: Pd.: Du tnker p de dve, at det er svrt? Nej jeg tnker hellere ikke lige p de dve brn, det er nogen andre ting, jeg tnker p. Er det nr der er sociale problemer i familien eller hvad? Det kan vre adfrdsvanskelige problemer at brnene de har, det er det jeg synes der kan vre svrt at give plads til, og finde ud af hvordan og hvorledes man tackler det, og giver brnene de ting som de har brug for. Man m stadigvk sige, at vi er en almindelig brnehave, og det der med at vi har de dve brn, det ser jeg ikke som noget specifikt, fordi det har vi jo haft i mange r og vi har et dygtigt personale her, som ved hvad de ting handler om, hvad de brn har brug for og kan give dem det, s tnker jeg slet ikke de dve brn.

Int.: Pd.: Int.:

Det kunne det jo godt vre, at der jo nogen der vil. Sdan tnker jeg ikke p det. Jeg tnker ogs sommetider, at de dve brn mske vil vre gode til at ekskludere sig selv, fordi de har deres sprog, de kan hurtigt lukke sig selv udenfor samfundet, udenfor fllesskabet.

Pd.:

Ja. Jo, jo hvis man nu siger, at man er tegnsprogsafhngig s har man virkelig et et problem i forhold til de andre brn at det er tegnsproget at man hh at det er ens sprog.

Bilag nr. 9

Interview nr. 3:
Leder af en brnehave med 16 to-kulturelle brn ud af 20 brn i alt. Pdagogen betegnes herefter: Pd. Interviewerne (de 3 studerende) betegnes herefter: Int. Pd.: Rummet (Personalerummet/kontoret som vi sidder i, red.) her det bliver brugt til alt muligt inkl. legerum. Int.: Men det er bare en almindelig villa, der er lavet om til en brnehave? vre nogle brn som kan have svrt ved at beg sig i store sammenhnge, og de kan have godt af at ve sig i sm enheder. Det er rigtig godt. Int.: Der er jo ogs personale der har det bedst med at komme i sm enheder. Alts der ikke har det godt med at skal ud i en institution med 200 brn. Pd.: Samtidig s krver det jo ogs meget af personalet egentlig at skal vre i en lille institution, fordi specielt for pdagogerne. Fordi man str tit alene, alts man skal trffe mange afgrelser, det er der nogle pdagoger der synes er svrt, de kan godt li at der er en med-pdagog til at sprge om forskellige ting. Int.: Der er sommetider en der bner alene og lukker alene her? jeg simpelthen er en meget interessant ting, fordi... hvis man sdan tnker p de interessefelter, der er reprsenteret i en personalegruppe, men i en lille institution med et f antal medarbejdere, der er spekteret stort set identisk med en stor institution med mange medarbejdere. Men afstanden fra (her er ca. 2030 sekunders optagelse som ikke kan hres) alts engang hvor jeg arbejdede i en 60-brns brnehave, hvis der s var en som var lidt kompliceret i samarbejdet, s kunne man altid flytte vedkommende til en, der var altid en... den mulighed har man jo ikke nr der ikke er s mange medarbejdere, vel? Int.: (i kor) Nej", S det bliver lidt noget andet Pd.: Ja, enten kan man li hinanden eller ogs kan man ikke, fx sdan noget som at Pd.: Ja, s p den mde... jeg har beskftiget mig meget med ledelse, og det synes Pd.: Ja, og vi synes jo at det er en rigtig god lille institution, vi har her. Der kan jo

holde pause sammen. Det er vi fx meget bne om, hvem der er p hvilket pausehold, alts hvis man sidder der sammen med... dem man har det godt med fordi man arbejder sammen, s er den ikke lngere. S er der dem man godt kan li fordi der er ogs noget personligt, s vlger man jo typisk at holde pause med den sidste kategori, det kan man jo ikke gre her. Int.: Int.: Hvor mange er I her? Hvad er det, er det 3 pdagoger eller 2 pdagoger? vi alts 6. Vi har brug en del af pengene til en ekstra pdagog. Int.: I har ikke nogen studerende? sdan noget. S vi har betalt en masse kursuspenge til vejlederuddannelsen, men vi er aldrig kommet lngere, vi har ikke fet sat nogen p. S det er skbnens vilkr, vi skal ikke have nogen studerende. Int.: Int.: Det kunne vre hyggeligt for en studerende at komme ud sdan et lille sted. Ja men ogs fordi man som regel kommer ud de store steder, der er jo ikke s mange sm steder der tager studerende. Nu har jeg selv prvet at vre i praktik et lille sted. Pd.: N, hvorhenne? Int.: Int.: Int.: 2-klveren i Grfthj i landbrnehaven N, men det kunne vre at vi skulle g over til de her sprgsml? Ja, men vi regnede sdan set bare med at tage det fra en ende af, det er jo det vi gerne vil vide noget om. Pd.: Ja det er det jo. Int.: Hvor mange to-kulturelle brn har I i institutionen? jeblikket har 16 to-kulturelle brn, og nationalitetsmssig er I interesseret i sdan noget? Pd.: Vi har jo rigtig mange udenlandske brn, jeg kan tlle mig frem til at vi i Pd.: Ja, men jeg tror da ogs at vi har rigtig meget at byde p, egentlig. Pd.: Det har vi vret p vej til flere gange faktisk, men s er der kommet sygdom og Pd.: Vi er 5 Pd.: Ja, alts vi har ... lige nu har vi en masse ekstra timer, s indtil sommerferien er

Pd.: Ja

Int.:

Ja brn, vi har et barn fra Iran, vi har et par pakistanske brn og vi har et enkelt barn fra Vietnam, s langt kommer vi alts rundt. Med hensyn til omfanget s... alts Sndervangsskolen, det er en af de skoler som har rigtig mange udenlandske brn, jeg tror at bortset fra Nordgrdsskole og Tovshj, s... jeg tror at skolen har ca. 80 % tosprogede brn. Men her i omrdet s fr vi jo ikke brn der kommer ud fra, s det er jo brn der bor her i distriktet der bruger brnehaven. Og jeg tror at det er ca. 30 forskellige sprog der er reprsenteret i distriktet, nr man s tnker... vi har p et tidspunkt haft mange af en nationalitet, det synes jeg gjorde det tungt. Vi havde en stor gruppe tyrkere, og tingene blev s altid afvejet om det var dansk eller tyrkisk, og sdan er verden jo ikke. Der synes jeg, at det er nemmere at have brn fra mange forskellige omrder, fordi det almene menneskelige det kommer mere i centrum i stedet for.

Pd.: Vi har tyrkiske brn, s har vi en del somaliske brn og s har vi ogs afghanske

Int.:

Nr nu brnene kommer fra flere forskellige lande, s er det jo ikke det samme fllessprog de har, s betyder det vel ogs dansk ligesom bliver fllessproget?

Pd.: Jeg synes jo... det er ogs min erfaring bde fra dengang, vi havde en stor gruppe tyrkiske brn og ogs nu hvor vi har brn fra mange forskellige lande, at dansk det er fllessproget. Det er ligesom om, synes jeg, at der er en vis generthed fra brnene ift at tale deres modersml, vi gr det jo fx sdan: Hvad hedder fx en kop te p farsi? Og hvad hedder den s p somalisk? S vi stter jo fokus p det at tingene har hver sin nuance, selv om det er den samme ting, s dansk det er fllessproget. Vi har det ogs fx hvis der kommer tolke, og de snakker med dem (brnene, red.), s bliver brnene ogs generte. Int.: Int.: Er det fordi de har problemer med at tale deres modersml? (Her er 10-15 sekunders optagelse, som ikke kan hres) Bruger I s begrebet integration eller inklusion personalet imellem? andet, det er et sprgsml om holdning. Int.: Hvad ligger I s i begrebet? Pd.: Vi bruger integration, det gr vi. Men vi kunne egentlig lige s godt bruge det

Pd.: Jeg synes jo... man skal selvflgelig vre stolt af sin kulturelle baggrund og den skal vi ogs vise stor respekt for. Men det jeg s tnker p ift ens kulturelle baggrund, nu kommer jeg meget ud til Vestjylland, det holder jeg meget af oppe i Thy. Nr jeg tnker p deres kulturelle mde med mig, og specielt deres kulturelle mde med "kjbenhavneren", som de kalder mig, s er der stor spndevidde i det. S er det jeg tnker, om man kommer fra Somalia eller man kommer fra Thy, det kan sdan set vre lige besvrligt ... egentlig uden at tale nedsttende. Det handler om hvordan man mder mennesker, man m godt opfre sig ljerlig, man skal bare vre klar over, at man gr det. Det bliver aktuelt fx i forbindelse med de der forbandede Muhammed tegningerne, der viser da noget om, at vi har svrt ved at forst fuldstndig, hvordan nogle kulturer tnker. (her er 5-10 sekunder, som ikke kan hres) hvor fx det muslimske kvindebillede er uforsteligt for mig, jeg kan ikke forst det, og jeg kan slet ikke forst at danske kvinder kan g ind i en muslimsk identitet, det ligger udenfor min forstelsesevne, men jeg m acceptere at det gr de, og jeg m acceptere at det fungere det kvindebillede... nogle af brnene her, jeg har jo som sagt lige vret p ferie, og s havde jeg nogle feriebilleder med her i brnehaven da jeg kom tilbage, et af dem var af Jomfru Maria, s siger han (et af brnene, red.): Hvem er det?, og s siger jeg: det er Jesus mor, Og han siger: S er det jo Gud der er faren. Har du s et billede af Gud?, og jeg svarer: Nej, det har jeg ikke, det er et muslimsk barn vi snakker om, og han siger: Gud, ham kan man jo ikke se, men han kan godt se os, er Gud s en tryllekunstner?. Det viser at der er ting, som vi ikke kan forst, uanset hvor meget vi end anstrenger os. Int.: Men hvad er s jeres overordnede ml for integration? sprogede. Der var en somalisk mor, som jeg lige kom til at tnke p, det var mht. sprogtilegnelse, hvor hun siger: at vi somalier er nomader, derfor er vi vant til at mde mange mennesker med forskellig kulturer, og derfor har somaliske kvinder nemt ved at mde andre mennesker. Og det er rigtigt; de somaliske mdre vi har haft gennem tiden, de er vldig bne og nemme personer at samarbejde med. Den somaliske mor fortstter: Nr det s er sagt, Pd.: Det er sdan set lidt kompliceret, i og med at vi har s mange forskellige to-

er jeg s bekymret for mit barn, der kun har udenlandske brn at lege med fordi det jo ikke fr lrt ordentligt dansk. Jeg siger til hende, at det forstr jeg ikke, hvortil hun svarer; Jo alts den sprogmodel som jeg er for mit barn, det bliver jo et somalisk dansk, s leger hun mske med et tyrkisk barn og s fr hun et tyrkisk dansk sprog at matche op imod. Derfor har vi nu indledt i vores rundkreds et par gange om ugen, at vi snakker som dronning Margrethe, alts hvor vi prver at tale dansk rigsdansk i lidt karikeret form, for at ve det danske. Det var den somaliske mors bekymring, for de skal jo ikke g ud med, ja undskyld udtrykket perkerdansk, det skal de ikke. De skal kunne dansk og det er jo svrt, nr deres legekammerater stort set kun er af udenlandsk herkomst. Int.: Ja, det er det. Men jeg synes, at det er okay, hvis de selv er klar over det, at det dansk, som de taler... alts jeg har vret p studietur i Sverige, hvor vi var oppe p en skole, hvor der var rigtig mange forskellige kulturer reprsenteret, 98 % af eleverne var tosprogede. I det omrde hvor de boede og hvor skolen l, der havde de deres eget svenske, de kaldte det rinkebysvensk. De unge var selv klar over, nu var det 9. og 10. klasses elever vi snakkede med, at det svenske, som de snakkede, nr de var i dette omrde, det kunne de ikke bruge, hvis de tog i til Stockholm, til Gteborg eller til syd Sverige, for der var ikke nogen der kunne forst dem s. Pd.: Det er alts et vigtigt spndingspunkt, at de skal lre at tale dansk, de skal ikke vre stavnsbundet, nr man taler rigsdansk s kan alle forst en. (Her mangler en stning, som ikke kan hres) Sdan skal det ikke vre. Int.: Jeg kom til at tnke p, at man kan jo bare stte en kbenhavner, en bornholmer og en snderjyde sammen, s kan de ogs have svrt ved at forst hinanden. Pd.: Ja, der har vi jo sdan noget urbaniseringssnak, vi kan jo bedst li det kbenhavnske hvis det endelig skal vre. Og bonderven fra Thy, som stort set aldrig har vret udenfor Thy, dem ser vi p med en anden form for respekt for eller hvad vi nu kalder det. Derfor synes jeg ift integration, at det er vigtigt at de tosprogede brn er klar over, hvordan man agerer i det danske samfund, men samtidig er det vigtigt for mig, at de to-kulturelle brn bliver fortrolig med de

danske koder. Int.: Har I ansat to-sprogede medarbejdere? er vigtigt, at de modeller, som de voksne de er, er entydige, fordi... (Her afbrydes vi ved at et par brn lige kommer ind i rummet, fordi de vil lege derinde.) Pd.: Vi har sdan nogle symboler, det har vi udarbejdet Int.: Hvad mener du? ikke vre herinde, nr man er barn. Int.: Int.: Det havde de lige overset Har I arbejdet med jeres forforstelse/fordomme? forbeholden over for, fordi det bedste mde mellem forskellige kulturer, er det direkte mde. Og er der noget som forldrene holder rigtig meget af, s er det at fortlle om, hvor de kommer fra og hvad det er for nogle vrdier de har. Udover at man fr en viden om det, s fr man ogs et personligt kendskab og det tnker jeg er meget, meget mere vrd, end at tage p kursus i hvordan fx muslimer handler og tnker. I det direkte mde fr man mange flere ting at vide, fx omkring kvindesynet, som jeg synes er svrt at forst. S er det da rigtig hyggeligt at sidde og snakke med en muslimsk kvinde og f hende til at stte ord p hendes kvindepolitiske holdninger. Og en af de ting, hvis vi snakker fordomme, som har overrasket mig rigtig meget, det er at stort set samtlige de somaliske mdre, som jeg har stdt p, de har jo en kvindepolitisk holdning, som kan f rdstrmper til at g baglns, det er jo helt imponerende. Og jeg tnker, hvordan kan I leve sdan, hvor mndene bare kommer p besg engang imellem? Og de er bare s kvindepolitisk afklaret og det har da rykket meget p mit billede eller min fordom, som jeg har haft. S det synes jeg da, at det er da noget, vi stder p. Int.: Bruger I s tolk, nr I snakker med de her, eller er de s gode til dansk? Pd.: Ja, det havde de Pd.: Det gr vi jo hele tiden. Mht. til de der integrationskurser, det er jeg sdan lidt Pd.: Det er sdan et symbol der sidder uden p dren, der betyder at nu m man Pd.: Nej, det er ikke en bevidst personale politik fra vores side, og her synes jeg det

Pd.: Ja vi bruger tolke til konsultationer og samtaler, s bruger vi tolk for nr det handler om vigtige emner, m man ikke famle. Men i dagligdagen bruger vi kun os selv, s godt som vi nu kan. Det har vi da et ex p, vi havde en somalisk mor, som havde fet nyt linoleum p sit kkkengulv og hun kendte ikke det begreb, der gik da en rum tid fr vi fandt ud af, hvad det var hun ville fortlle os. Int.: S er vi net til sprgsml 6 og det er hvilke fordomme arbejder I med i det daglige? Det kan ogs vre at I mder nogle fordomme fra dem om jer? Pd.: Alts der var jo en far, som kom fra Iran, og han sagde at det som han misundte dansk mest, det var vores syn p opdragelse. Hvor han siger at i Danmark, der udvikler man til frihed, mens i hans kultur der udvikler man barnet til afhngighed. Det afstedkom da en del diskussion p personalemder, s p den mde s synes jeg at det er inspirerende med det samspil der er om brnene. S det kan vre bde besvrligt og positivt, men man kan jo ikke se mere en man se, s du kan ikke stille sprgsml til noget, man ikke har set som et problem. Int.: Oplever I nogle konflikter eller sammenstd, nr vores opdragelsesform er p en mde og deres er p en anden mde, at det er p en mde, nr de er her og en anden mde nr de kommer hjem. Mrker I at det skaber forvirring? Pd.: Alts, jeg tror godt, jeg kan forst, hvad det egentlig er, at du sprger efter. Men jeg tror igen om man er kbenhavner eller man er vestjyde, alts tingene ser jo forskellig ud, jeg tror, at man tilpasser sig. Det var et palestinsisk barn, vi havde p et tidspunkt. Hans navn vi kunne ikke sige det, der bare nogle lyde, som er umulige for os at n og vi gjorde det bedste, vi kunne, for det er ogs en del af respekten, jeg synes, at vi skal udtale deres navn s godt som muligt. Men hvor han siger; sdan hedder jeg her, sdan hedder jeg p dansk og vi kunne ikke sige hans navn. Der var en dag, hvor han kom p besg ovre fra skolen sammen med en kammerat, s siger han til sin kammerat: sdan hedder jeg alts her i brnehaven. Men sdan rent vrdimssig det kan brn godt finde ud af, hvor det er svrere for forldrene at forst og det afstedkommer nogle diskussioner... Der var fx en far, som blev noget vred p mig, fordi jeg havde spurgt efter, om ikke vi skulle f en psykolog til at kigge p hans barn. Det var et

barn, som ikke drog jensynlig nytte af de pdagogiske tiltag og vi ville gerne afklaring p, hvad det var der var galt. S blev han s sur den her far, men det hele endte nu rigtig godt, og barnet stortrives nu, der er slet ikke noget, det hele endte helt godt. Den sidste samtale vi havde, s var der jo ikke nogle mme ter der vel, s siger jeg til ham: Sig mig en gang, hvorfor er det sdan, at somalier bliver s vrede, nr vi taler om psykologer. Og han siger: Det er fordi vi ikke kender psykologbegrebet. Hvis et barn er sdant, at det har brug for en psykolog, nr vi tnker med somaliske tanker, s er det enten fordi barnet er ndssvagt eller sindssygt. Og s kan jeg da godt forst modviljen. Og hvor han siger: at det, som du vil sprge psykologen om, hvis jeg havde boet hjemme hos mig selv i mit hjemland, s ville jeg have spurgt det kloge overhoved om, hvordan tingene var. Og hvis det ikke var nok, ja s var det jo fordi, at barnet enten var ndssvagt eller sindssygt. Og s siger han: Hvad med din egen sn, sprger han ikke dig?. Jeg har 2 voksne snner, hvor jeg siger: Det kan vre svrt for den ene, for han bor i Kbenhavn, og hvis det er midt i de daglige greml, og han er lidt usikker omkring hans brn, s er det nrliggende for ham, at han snakker med dem nede i brnenes institution. Og hvis de ikke kan svare, s er det nrliggende i den danske tankegang at sprge en psykolog, om de kan hjlpe en. Det, han var blevet s vred over, var som han sagde: Pia, hvis mit barn er ndssvagt, hvorfor siger du det ikke bare!, s er det jeg siger: Han er jo ikke ndssvag, han lrer bare for lidt, ift hvad vi gr omkring ham. Men sdan havde han (faderen, red.) opfattet det. Int.: Det er der sker, nr de 2 forskellige livssyn de mdes. Og de kommer her i institutionen, hvor vi har det individualistiske livssyn, og de har deres eget. Det giver jo nogle konflikter en gang imellem. Pd.: Hvis nogen kom og sagde: Dit barn er nok sindssyg, s ved jeg ikke hvad jeg ville gre i frste omgang, vel! Int.: Int.: Nej, sdan direkte Ja, for det var vel sdan at han opfattede det, plus at hh Pd.: Ja Pd.: Ja, uden at sige det, og hvorfor siger du det s ikke bare. Det er 2 verdner der

skal lre at kommunikere. Int.: Siden I har fet ... eller har I altid haft to-kulturelle brn i brnehaven? Har det udviklet sig? Pd.: Ja, det har jo udviklet sig. De frste udenlandske brn vi havde, det var jo tyrkiske brn. S der skulle man da lre mange ting. Int.: S I har foretaget nogle ndringer undervejs? Det var en familie, hvor faren var kommet herop frst, efter et stykke tid var kone og brn blevet familiesammenfrt. Vi fik s de her 2 brn i brnehaven, det var en rigtig sd far, som ogs gerne ville fortlle om, hvad der er vigtigt for ham. Der havde han blandt brn, som var kommet herop, en pige, som skulle starte i modtageklasse inde p Brobjergskolen, hvor han siger: Men jeg tr jo ikke at sende hende af sted, hvorfor m hun ikke g p Sndervangsskolen, de boede over i Kjrslund. Hvor jeg s siger: Det er jo fordi, bla. bla. bla., alts jeg kom med en begrundelse, hvorfor vi nu havde de her modtageklasser, men s siger han: jeg tr jo ikke, fordi de kommer fra en landsby oppe i det stlige Tyrkiet, hvor der ikke er nogen biler. S at sende hende ind til byen .... hh Int.: Fyldt med biler og busser, hvor hun selv skal skifte bus, finde rundt og alt muligt Pd.: Ja, det... Jeg gr det, nr vi fr nye familier fra nye omrder, jeg har et rigtig godt atlas derhjemme, et historisk atlas. S interesserer jeg mig lidt for, hvad der er sket i det pgldende land. Men i det her tilflde(familien fra fr, red.) kunne jeg ikke finde den by, og s mtte jeg jo have kortet med p arbejde og s sige til ham: Kan du ikke vise mig, hvor du kommer fra. Han var jo ikke i tvivl og han pegede, men det figurerede ikke p det her atlas. Og s er der et lille fif til jer som pdagoger, det har jeg i hvert fald selv haft stor glde af, og det er den fauna, der er i det pgldende barns hjemland, det er alts et rigtig godt sted at mde brn. For nsten ligegyldigt hvor de kommer fra, fx Somalia de har jo alle Afrikas dyr, s sidder man med en dyrebog og der kan vi diske op med en rv og en hare, men der hvor de kommer fra, har de bde geparder og lver. Og hvis vi ser p fugleatlas, s har vi grspurve og ugle, men de har alts rne og griber, Pd.: Ja, det m man da sige. Fx. det var et af de frste tyrkiske brn, som vi havde.

og de har slanger, det er jo noget der kan fascinere, der har de noget at byde ind med. Det var bare sdan et lille tricks, som jeg vil give jer helt gratis. Int.: Int.: Det kan man jo altid bruge. Hvad med ift forberedelse til forldresamtaler, har I foretaget ndringer i den forbindelse? Pd.: Nu har vi jo arbejdet med dem i ganske mange r, s ndringerne er jo kommet lige s langsomt, alts bevidsthedsniveauet er langsomt blevet udvidet. Int.: Nu tnker jeg ogs, hvad med opslag hnger I ogs dem op p tyrkisk, arabisk osv. eller kun p dansk? Pd.: En gang om ret nr vi indbyder til en samtaler, og vi ser gerne at de ikke siger nej, s har vi jo nogle punkter, som vi vil komme ind p, de bliver oversat til modersmlet, fordi der m ikke vre misforstelser eller lignende om vigtige emner. Og her tnker jeg ogs ift til danske forldre, det er i virkeligheden ikke s besvrligt, vi fx haft en del danske forldre, som har vret ordblinde, og det var en problemstilling som vi ikke var opmrksomme p. En dag der kommer en af de her ordblinde mdre og hun siger: rh, kan du ikke lige tage at fortlle mig hvad der str her, for jeg har ikke rigtig tid til at st og lse alt det her. Jo, det kunne jeg jo godt, og s var det frst da der kom et mnster i det, hvorfor lser hun aldrig, s p et tidspunkt s tager jeg hende under armen og siger til hende: Har du svrt ved at lse det her. Hvad mener du siger hun, for sdan noget snakker vi ikke om, vi skal jo gerne kunne lse alle sammen. Men jeg siger: Jamen jeg har en sster der er ordblind, s det strejfede mig, fordi jeg kan genkende nogle af de handlemnstre, som ligner min ssters. Men det krver rigtig meget ogs af forldrene, men vi har jo ogs har analfabetiske udenlandske forldre. Int.: Ja, s hjlper det jo ikke at overstte tingene til deres modersml, for de kan jo alligevel ikke lse det. Pd.: Nej, s det er en helt anden diskussion, man skal skabe. Men som udgangspunkt s fr de det p dansk, og s igen det kan ikke nytte at man giver en blind en farveskala. S det er ud fra det syn, at vi handler. Alts vi har sdan et Pd.: Ja

mnedsbrev, men det var jeg noget tvende overfor, hvordan det ville bliver modtaget, og den kommer jo p dansk. Den er de sdan set meget glade for, de bruger den ogs til at ve sig p at lse dansk. S vi skulle egentlig have nogle penge nede fra sprogskolen, det er jo hjemmeopgaver. Int.: Og tolk det fortalte du jo fr, at I brugt if. forldresamtaler, hvad med madvaner? Pd.: Det var jo et problem, da vi havde kost, men den har vi jo skippet pga. nedskringer. Der tog vi jo hensyn, s vi ikke serverede svinekd, alts s serverede vi danskorienterede retter bare. Alts jeg har en nr veninde, der er vegetar, nr hun nu er ude til de her store familiefester, s ligger kdet jo p de her store fade med grnsagerne ved siden af, s siger de til hende: Du kan da bare tage grnsagerne, du behver jo ikke at tage kdet, hvor hun s siger: Men kdsaften den ligger jo ogs under grnsagerne. Sdan er man jo ogs ndt til at tnke, s p den mde der tog vi da meget hensyn, men nu er det jo madpakker. Int.: Har I ikke nogen madpolitik eller sdan andet, ang. nutellamadder eller noget andet? Pd.: Jo, vi er faktisk fundamentalister, nrmest. Det m man ikke have med, til fdselsdag der m man have det med og ellers s... (Her mangler en del af bndet, det er s utydelig at det ikke kan hres) Det var en somalisk mor, og hun ville gerne gre det s godt for sit barn, men hun vidste ikke, hvad man kunne putte i en madpakke. S tnkte jeg, nu smrer jeg en madpakke med det som jeg ved at hendes barn godt kan li, og s viser jeg mor, hvordan en madpakke kan se ud. Og hun var glad, nste dag s kommer barnet med en madpakke, som var fuldstndig identisk med det, som jeg havde vist hende. Men der var en detalje som jeg havde glemt at vise hende og det var madpapir, s da barnet kom, s splat(efterfulgt af lyd), ja ikke. Jeg havde ikke tnkt, at jeg skulle sige til hende, at det er vigtigt med smrebrdspapir og mellemlgspapir. Int.: Det fik du s sagt til hende den dag. Pd.: Ja"

Int.:

Det er sdan en lille detalje, som man ikke lige tnker p. konfronteret med nogle ting, som man ellers ikke ville hfte sig ved overhovedet.

Pd.: Ja, for det er da s naturligt. S p den mde s bliver man jo ogs nogle gange

Int.:

Ja, for det ligger jo bare p rygraden ved os, selvflgelig skal det da i madpapir.

Pd.: Madkassen er ikke nok, nej Int.: Sdan nr i taler med forldrene er der s forskel p det, som I fortller de danske forldre og de to-kulturelle forldre? Pd.: Det m jeg jo nok sige, at der er. Specielt nu her med de Muhammed tegninger, der har jeg vret p nippet til at sprge nogle af vores muslimske forldre, hvad de egentlig synes om dem, men jeg har ikke gjort det for jeg synes at de skal have lov til at... (Her lber bndet frst side ud) ....alts jeg str jo ikke og laver jokes, det krver en vis kulturelflelse, der skal man isr vre sikker p, at man ikke tramper p dem. Int.: Oplever I s forskel p, hvad de lgger vgt p? Hvad der er vigtigt for dem i hverdagen? Pd.: Det er der jo, der er stor forskel p, der hvor det er tydeligst, er isr nr vi snakker om skoleparathed, der er vi to verdener. Den sociale side af et barns modenhed, vgter de (to-kulturelle, red.) ikke i det omfang, som vi gr. De kan ikke forst, hvorfor deres barn ikke kan komme i skole som 4-5 rige. Det er jo med baggrund i den forstelse, de har, som alts er anderledes end vores. Det er nok her, vi oplever de kulturelle forskelle mest. Int.: Hvad s med hvordan de ser p barnet, alts jeg tnker p at mange danske forldre, de vgter selvhjulpethed meget hjt, og at brnene kan modtage en besked og faktisk forst hvad man siger til dem. Mens der er mange to-kulturelle forldre, der snakker om den der brneopdragelse fra de er 0-5, hvor der ingen krav til brnene og der er nrmest ingen forventninger til dem Pd.: De hedder jo ogs babyer og det kalder de jo dem (Brnene, red.), og det er de jo ikke. Og specielt i vuggestuen har de jo et stort indsats omrde, med at sige dit barn er ikke en baby, dit barn er 1 1/2 r, hvor de(forldrene, red.) siger:

rh. Der ser vi forskellen, nr vi spiser, alts vi kan tydeligt mrke, at de tokulturelle brn er vant til at blive madet. Det var det omrde, jeg synes var svrest i starten, for hvordan skal man lre et 3 rigt barn at tygge? Det har jeg da aldrig haft som et indsatsomrde, jeg har aldrig arbejdet i vuggestue. Det kommer jo helt naturligt, nr man sidder der med et muslimsk barn, som tager et 1/2 stk. rugbrd ind i munden, og sluger det uden at tygge. Det er da ikke sundt, s skrer man det over, s fr han et 1/4 stk. ind. S er det man m g over og sprge (i vuggestuen, red): Hvad gr I egentlig, nr brnene skal lre at tygge maden, for de fr jo det der babymad, og det fr de jo helt op til skolealder, sdan skal de jo ikke have det. Og specielt nr man tnker, at vi har en fast talepdagog til at komme her hver uge, med mundmotorik det er jo rigtig vigtig for de brn, at de fr nogle gulerdder og gnave i, s kberne har noget at arbejde med, men det fr de jo ikke, for der er jo bld mad i deres madpakker. Int.: Int.: De fr jo nrmest kogte grnsager med i madpakken i stedet for r. Nr man nu tnker at i vuggestuerne har de jo stadig madordninger, s hvis de nu har vret i vuggestue frst, og s er begyndt at f lrt at tygge. Og de s kommer i brnehave og fr madpakke med hjemmefra og s er det nrmest mos, det er da lidt sjovt for de har jo lrt det henne i vuggestuen. Pd.: Alts det kan vi jo se, de brn der kommer fra vuggestuen, de kan jo mange flere ting end dem, der kommer hjemmefra eller fra dagplejen. Det er der alts stor forskel p. Int.: Ogs ift dagplejen, det undrer alts mig." meget. Men forldrene har ikke forstet det, de har ikke accepteret det, s nr de s selv skal komme med deres madpakker til brnene, s ... Int.: Ja, nr brnene nu er blevet vant til r grnsager, knkbrd eller hvad det nu er, hvor de selv skal tygge. Og s begynder de igen at f kogte gulerdder med, nr de skal i brnehave, det ... Pd.: Ja, men jeg tnker ogs, at uanset hvor man kommer fra, s vil man gerne vre en god forldre. Og selv om de er lidt underlige over i vuggestuen, s er de Pd.: Ja, brnenes selvhjulpethed er god ift vuggestuen, der har de alts lrt rigtig Pd.: Og s er det skret i sm stykker, nr de nu ikke vil henne i brnehaven.

sde nok, men underlige det er de jo, s sdan vil jeg ikke selv kunne gre det. Sdan tnker man mske ogs selv. Int.: Kan du s mrke, at hvis der er noget som I tager op til en samtale fx det med madpakkerne, er de s parate til at sige: "Okay, det kan vre at jeg lige skal tnke over det her. Det kan vre, at der er noget om det du siger"?" Pd.: Jeg synes i hvert fald at der er stor imdekommenhed. Fx det her med mad, det er noget som vi arbejder med hvert efterr, nr vi fr nye forldre, der har vi nogle plancher nede fra tandlgen af med ideer til gode sunde madpakker. Men det er da en stor kulturel konfrontation, at vi byder dem, ogs at de ikke kan f varm mad. Vi har en far fra Afghanistan, hvor han siger: "Pia, jeg kan ikke forst, at brnene ikke kan f varmet deres mad", hvor jeg siger til ham, at da vi afskaffede madordning, s var det primrt af hensyn til personaleudgiften, og hvis vi s skulle til at st og varme 20 retter mad, s kunne vi jo lige s godt have den person ansat. Int.: Fx i den brnehave som jeg har vret i, der var der ogs mange danske forldre, der ikke kunne forst, at vi ikke kunne varme brnenes mad. N, men det var bare lige. Pd.: N, men det har jeg s ikke, den erfaring har jeg ikke .... S er det jeg siger til ham: "Jeg tror alts, at det er et rent kulturelt sprgsml, det der med den varme mad", det her det er sdan en meget veluddannet mand, han er meget ben i at forst. Hvor han siger: "Ja, men Pia det her det handler ikke om kultur, det handler om sundhed, og sundhed m komme foran ift kultur. Int.: Jo, men i den brnehave hvor jeg var der var der ogs forldre, der gav deres brn r g med, og s ville de have at vi skulle koge ggene. Og varme brnenes mad det var der mange der gjorde, og det havde vi jo ikke tid til at st der. Pd.: Og det var kun danske brn? Int.: Ja, det var kun danske brn. deres brn ikke kan li hrdkogte g. Hvor vi siger, at det der, det er ikke s smart at have med i madpakken, og s p tur det kan man ikke. Men der er da Pd.: Det vrste er nsten at der er nogle brn, der har fet bldkogte g med, fordi

ting, hvor vi skal handle med bevidsthed mere end sdan spontant, nr man arbejder med fler-kulturelle. Int.: Forldresamarbejde hvordan griber I det an? eneste jeg har vret p. Det var et kursus om traumatiserede forldre, det var faktisk med baggrund i at vi havde en kurdisk familie, der hele tiden havde levet p randen af krig. Det var nogle betydelige konflikter i brnehaven med det her barn, og da vi konfronterede moren med dette, reagerede moren s voldsomt, s det var helt, alts helt... hvor hun siger: at hun mangler sdan set Helle (en anden pdagog, red.) eller mig til at vre der. Det viser sig, at hun troede ikke, at der blev passet ordentlig p hendes barn i brnehave pga. de ting, som de havde vret igennem, der kom nogle billeder frem hos hende, som hun ikke kunne styre. S var det, at jeg tog p kursus, og der siger den psykolog der underviste: I skal altid sprge til, hvordan familierne er kommet til landet. At sprge dem, hvorfor de egentlig er kommet til Danmark og ikke mindst hvordan turen herop er get, er en god tilgang i mdet. Det har jeg taget til mig, s derfor sprger jeg altid de nye udenlandske familier, vi fr: Hvorfor er du kommer til Danmark? og hvordan er du kommet til Danmark? Og hvor har du ellers familie?. Og det viser sig, at for manges vedkommende var det slet ikke meningen, at de skulle til Danmark men af en eller anden uvis grund er de alts havnet her. Mange flygtninge er jo plaget af traumer fra krig og det er en god viden at have i forstelsen af samarbejdet. Int.: Hvis det er flygtninge sprger I s, om de har tnkt sig at blive her? Kan man det? Pd.: Det er ikke det frste, man sprger efter, nej. Men det gr vi da. Int.: Det kunne jo godt vre, at det har indflydelse p den mde man havde det her. Alts om man regnede med, at skulle hjem om nogle r, eller at man regnede med, at man skulle blive her? Pd.: Alts sdan som jeg hrer det, du sprger efter, s vil jeg sige, at min virkelighed er modsat. Det er i hvert fald det felt, som jeg selv har arbejdet omkring, nr de kommer som flygtninge, nu siger jeg det meget generelt, men Pd.: Vi har vret inde p det lbende, men jeg kan tilfje at p et kursus, et af de

det er min erfaring, at flygtninge er rede til at smide alt deres egen kulturelle bagage over bord. De bliver s loyale over for alt dansk inden for de frste par r. Det synes jeg jo heller ikke er rigtigt. Man skal selvflgelig vre imdekommende over for at vre her, men deres egen kulturelle baggrund er jo lige s vigtig at have med, den er lige s vigtig som min. S derfor kan man jo sagtens sprge dem, men jeg ved, at der er mange flygtninge, der siger: Det er s svrt, for det er vigtigt for dem, at brnene fr en dansk opdragelse, samtidig s hber de jo p at komme hjem. Int.: Ja, men jeg tnker p, om det har indflydelse p, hvor ihrdig man er for at f lrt sproget? Pd.: Jeg synes, at flygtninge de er s ihrdige, der synes jeg nsten. at de indvandrere, der kommer, har meget mere kulturbagage intakt. Int.: Int.: Mener du, at de bliver selektive i, hvad de vil tage til sig og ikke vil tage til sig? Men man kunne mske forstille sig, at man som flygtning ikke havde s meget overskud til at lre noget nyt, hvis man havde vret en masse igennem." Pd.: Ja, men jeg synes jo, at nsten uanset, hvor meget de har vret igennem, s... (vi bliver afbrudt af en telefon, der ringer + at der er en der kommer ind for at snakke i telefonen) ... Fx en flygtningefar fra Iran, hvor det meste af hans familie er blevet henrettet, og han var en af de nste p listen, s han besluttede sig for at flygte. Han beskrev efter ankomsten til Danmark landet som paradisisk. Det siger han ikke i dag, nu har ha ogs vret her oppe i snart 20 r, og han er lserbrevsskribent i dag, han er et kritisk og reflekterende menneske. Men jeg kan godt forst at han kaldte Danmark for paradisisk, nr han stod der med en pistol for panden, s bare det at vre sluppet for pistolen gr jo, at man er klar til at omlgge sin kultur. Og det skal vi jo heller ikke forlange. Int.: Men hvordan gr du dig til rollemodel for de to-kulturelle brn? Og hvad er vigtigt for dig? Pd.: Det der er vigtigt, og det var nsten ogs det som jeg startede med. Det er jo at gre normerne tydelige, handle og agere rkedansk. Det m vre omdrejningspunktet. Der tilbage til det, med at sprge om det med at de bliver Pd.: Lige prcis.

her eller ej, det er en rigtig god tilgang, har jeg erfaret. At man stiller det sprgsml er jo en henvendelse til dig, nr jeg sprger dig. Og i forbindelse med forldresamarbejde er det ogs et godt redskab, i og med at man ved at sprge, allerede er net et stykke hen af vejen. Fx s har stort set alle de somaliske brn, bedsteforldre hjemme i Somalia, hvor man s sprger, nu her med hungersnd og borgerkrig og alt det her: Hvor er dine forldre i det spil?, der skal man jo vre... der skal man i hvert fald have meget styr p sine flelser, hvis man siger: det er ret lige meget, fordi man har en stor bekymring. Eller ogs siger man: de er i den del af Somalia, hvor der ikke er krig, s de har det godt, s man fr alligevel... Men den bne, personlige direkthed i mdet er godt. Lyder det helt mrkelig? Int.: Nej, det kan jeg da huske fra den SFO, hvor jeg var. Der var 2 irakiske drenge, og der var lige dengang krigen var p sit hjeste, der var den ene af dem, han var meget bekymret for sin familie hjemme i Irak, s det snakkede vi meget om, s jeg kom rigtig tt p ham pga. hans bekymring. Pd.: Det betyder jo ogs meget, at de bliver mdt som et menneske og ikke som en flygtning eller en indvandrer. Int.: Men jeg synes ogs, at det kan vre svrt, at man p en eller anden mde overskrider nogle flelser eller nogle grnser. Pd.: Ja, sdan har jeg ogs tnkt engang. Men jeg har haft en oplevelse med et forldrepar vi har haft. Vi havde ikke haft dette forldrepar i srlig lang tid, jeg kunne godt mrke, at der var et eller andet der trykkede. For det var sdan hh meget hurtig, s et par stikord, og s videre; og jeg tnkte, det var dog mrkeligt. Men det var hendes mde at byde ind p, s tnkte jeg, for hendes barn snakkede meget om sdan noget krigs-noget og bomber i hovederne. Det handler jo ikke s meget om vores almindelige pdagogiske dagligdag, men i forstelsen af det barns lege, alle brn leger jo krig, men man kan gre det med forskellig intensitet. S bd jeg ind til en velkomstsamtale, og s siger jeg til hende, at jeg har registreret de der fragmenter i hendes barn samspil, hvad det egentlig handler om. Og s siger hun at det ikke er s slemt. Nh det skulle jeg jo ikke..., men i lbet af den samtale som der var afsat en 1/2 time til, men den

tog 1 1/2 time, der viser det sig jo, at hun(moren, red.) er jo s frygtelig krigsramt, hun er senere blevet diagnosticeret med post traumatisk stress syndrom, det endte jo med at hun sad her og grd. Og hun sagde at det vrste for hende, det var at hun havde ikke nogle at snakke med om det, manden han er jo lige s ked af det, s han prvede at trste hende. Men han reagere jo som mnd de gr, nu gr jeg lige ned og vasker bilen, hvor hun siger: jeg har jo ikke nogen at snakke med, s kan hun g derhjemme og grde. S er det jeg synes at hun skal prve at komme ud p Traumecentret ude p Skejby, for fr hun det bedre, s fr hendes brn det ogs bedre, sdan anskuer vi det. Men tilsyneladende var hun jo velfungerende, hun lrte dansk, er kldt efter danske normer og forsgt at f arbejde, men hendes problem er at hun kan ikke forst det, nr hun kommer ned og snakker med sagsbehandleren, som siger: Du er da en sund og strk kvinde, tnk sig at du har oplevet s mange ting... (Her er 5-10 sekunder som man ikke kan hre p bndet). ... Her er det s jeg tnker, at hvis ikke jeg havde bestemt mig for at g i dybden med det her, s havde jeg bare vret endnu en som ikke havde forstet hende. Der tror jeg, at vi er ndt til med stor respekt for hinanden, at g lidt mere til dem, og s kan de sige: Det her det rager ikke dig, og s kan vi sige: Nej, det har du ret i, men hvis du har lyst til at snakke om det, s er jeg her. Ligesom vi sagde til hende: I stedet for at du gr og grder der hjemme, s er det bedre at du kommer herhen og grder og fr sat ord p. Int.: Men det er jo ogs ud fra det synspunkt, at det er for at hjlpe brnene spgelserne bliver jo store og det ved vi jo ogs selv, hvis vi gr og tumler med nogle ting, hvis vi gr med dem alene, s kan de blive rigtig store. Derfor siger vi s: kom her ned, vi vil gerne hre p dig. Int.: Ja, og hvis det ikke havde vret nogle tilsyneladende problemer, hvis nu de kommer ned p socialkontoret, Ja hun snakker jo dansk og der er tilsyneladende ikke nogen benlyse problemer, s videre til den nste. Pd.: Ja, ja Int.: Ja, hvis de s ikke fler, at sagsbehandleren gerne vil lre en at kende, og Pd.: Ja, selvflgelig i det store hele er det jo for at hjlpe barnets tarv. Men

sprger ind til har du det s egentlig godt?. S er det ogs svrt at bne op og sige: nej det har jeg faktisk ikke. Pd.: Grundlggende der synes jeg egentlig at man skal se mennesket. Og jeg synes at vi skal turde at satse os selv med respekt for hinanden. Og jeg synes at nr vi snakker med de udenlandsk, alts: Hvordan er I egentlig kommet her. Ja, men jeg har en storbror i Canada, og jeg har en moster i Sverige, og s har jeg 2 brdre i Australien, og s bor mine gamle forldre i Mogadishu. S er vi ligesom kommet... ja, men har du s nogen veninder her, hvem snakke du med om lrdagen, kan man sige, nr du ikke kommer her hen i brnehaven og snakker med os. Hvem har du s? De fler sig egentlig godt tilpas her i Danmark, bare ikke nede p strget, der er s mange der skubber til dem, og Bilka det kan de heller ikke li, der kre folk ind i dem med deres vogne. Men s er vi ligesom kommet et godt stykke vej. Int.: Int.: Jeg tror at vi skal til at slutte af. Det sidste vi har er, hvad er vellykket inklusion/integration for dig? tilsyneladende... Vi har haft det oppe i vores leder samarbejde. Fx mht. somaliere, dem har der vret s meget bvl med, alts de somaliske teenagedrenge, her i omrdet, og vi kan ikke forst det. Nr vuggestuen omtaler samarbejdet, s gr det godt, og i brnehaven der gr det rigtig godt, de (somalierne, red.) er s veltilpassede p s mange punkter. S kommer de over i skolen, og s siger skolens folk, at det er ikke det billede, de har af dem. Det der tilsyneladende virker vellykket for brnene i frskolealderen, det ser pludselig helt anderledes ud, nr man snakker brn i skolealderen. Int.: Ja, men det kan jo vre nogle helt andre forventninger, de har til de brn som de skal have i klassen, end de forventninger der er til brn der er i en brnehave. Det kan vre nogle helt andre krav og forventninger, der spiller ind, nr man er i skole. Pd.: Ja, men det giver ogs nogle adfrdsmssige ndringer. Det er et rigtig spndende felt, for det skal jo ikke vre en tillrt adfrd, det skal jo vre en integreret del af deres mde at agere p.

Pd.: Det kan jeg ikke svare p. Og ved I hvorfor jeg ikke kan det, fordi

Int.:

Plus at der ogs er nogle krav om, hvad de skal kunne lre, ikke g i skole er.

Pd.: Jo, og der kommer vi jo til de kulturelle forskelle, fx hvordan deres billede af at Int.: Og det er markant anderledes. tegne?, hvorfor skal de sidde og snakke i gruppearbejde? Eller hvorfor har de emneuger? Int.: Ja, min mand han er iraner, og vi har en flles sn, som gr i 5. klasse. Og vi har nogle kmpe diskussioner om... alts han(manden, red.) kan ikke forst at de ikke skal lre udenad, for det gjorde han, da han gik i skole, og hvis man ikke kunne det hele udenad, s fik man jo smk. Han kan simpelthen ikke stte sig ind i den mde, man gr i skole og lrer p her i Danmark, er forskellig fra den mde han er vant til fra Iran. Pd.: Den er s svr. Int.: Det er svrt ja, og det kan jo vre noget af det der spiller ind, nr de der brn... det kan godt lykkes for dem at g i brnehave, nr de s kommer i skole, s er det nogle helt andre krav de bliver mdt med. Pd.: Der har vi da en stor udfordring. Men jeg ved, at mange flygtninge synes, at det er s svrt. Det er vigtigt for dem, at deres brn kan dansk og samtidig hber de jo p at komme hjem igen. De familier vi har haft med at gre, har vret enormt ihrdige med at integrere sig i et vist stykke tid. Herefter er det som om mange giver op, nr de fx erfarer, at de ikke kan bruge deres uddannelser her i landet eller oplever, at her i Danmark er de ikke spor betydningsfulde (fx landsbyens overhoveder, mnd der ikke kan f arbejde osv.).

Pd.: Ja, er det ikke nok at de lrer at lse og regne, hvorfor skal de ogs sidde og