08-12-2022 DIO

Dansk idehistorie opgave.

Mikkel Johansen
NEXT-SUKKERTOPPEN
2.Y SCIENCE-FYSIK
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Problemformulering ...................................................................................................................................... 1
Empiri................................................................................................................................................................. 1
Kildekritik. ...................................................................................................................................................... 3
Underspørgsmål ................................................................................................................................................ 3
Redegørelse og analyse ..................................................................................................................................... 3
Konklusion ..................................................................................................................................................... 6
Litteraturliste ..................................................................................................................................................... 7
Indledning
Danmark regnes generelt for at være et samfund med en høj grad af sammenhængskraft, men i de
senere år er der tegn på at sammenhængskraften eller fællesskabsfølelsen er under pres, oplevelsen
af medborgerskab, ytringsfrihed og demokrati er under forandring. Er vi i dag vidne til en
polarisering af det danske samfund, hvor demokratiet, ytringsfriheden og medborgerskaber er under
forandring? Det er derfor yderst aktuelt at se på Demokrati, ytringsfrihed og medborgerskab og om
og måske hvordan disse begreber er under forandring i videnssamfundet (Munkøe, 2018). Denne
opgave vil derfor redegøre, undersøge, analysere og lægge op til en diskussion af, hvad udviklingen
fra bogtrykkeriet til det digitale bogtrykkeri har betydet for polariseringen i samfundet, deltagelsen i
demokratiet og måden at gøre medborgerskab på.

Problemformulering
Dette fører til at arbejde med følgende problemformulering, som vil være omdrejningspunktet for
opgaven
”Har sociale medier medvirket til en større polarisering i det danske samfund, og hvilken
indflydelse har de sociale medier på brugernes deltagelse i demokratiet og for
medborgerskabet? ”

Empiri
I min undersøgelse arbejder jeg med en række underspørgsmål. Som det fremgår af afsnittet
underspørgsmål, så består opgaven af et redegørende, to analyserende og to diskuterende
spørgsmål. Min redegørelse har til formål at gøre rede for diverse fagord, teorier og begreber,
formålet med analysen er at bruge begreber og teorier til grundigt at undersøge min
problemformulering og efterfølgende bygge videre og besvare den. Den redegørende og
analyserende del af opgaven er skrevet i sammenhæng, dette er for at undgå unaturlige stop i
spørgsmålene og for at fremme sammenhængen i underspørgsmålene i en glidende bevægelse. De
diskuterende spørgsmål vil bruges til fremlæggelsen.

I undersøgelsen og analysen benytter jeg mig af idehistoriske og danskfaglige virkemidler. Fra

idehistorien benytter jeg spandauermodellen, en model der beskæftiger sig med at finde
sammenhængen mellem den opgivede tidsperiode, den teknologi der var til stede i tidsperioden

1
Mikkel Marryat Johansen DIO 08-12-2022

Sukkertoppen-2.Y

samt idehistorien. Den er relevant fordi jeg undersøger teknologiens udvikling og betydning for
brugernes deltagelse i demokratiet og medborgerskab,
Den ser således ud:

Figur 1 Spandauer modellen

Figur 2 spandauer modellen i brug

(Idehistoriske tilgange, 2022)

I min undersøgelse benytter jeg mig også af den danskfaglige model, effekt, intention og kontekst.
Modellen er taget fra Marker og Hendricks’ ”Os og dem” (Marker & Hendricks, 2019). Modellen
har til formål at komme i dybden med analysen af forskellige omstændigheder i forhold til
udtalelser der indeholder kulturelt ladede udtalelser, dette kan for eksempel være racistiske

2
Mikkel Marryat Johansen DIO 08-12-2022

Sukkertoppen-2.Y

udtalelser, hvor man kigger på sammenhængen i udtalelsen for at vurdere om det rent faktisk er
racistisk eller en indforstået talemåde mellem to partier.

Kildekritik.
Når man skal undersøge en problemformulering, er det vigtigt at tilegne sig viden og der er
kildekritik afgørende. Viden og beskrivelser af verden, begivenheder etc. er alle redigerede
beskrivelser af virkeligheden, det er subjektive udlægninger (Andersen, 2018). Derfor er det
nødvendigt at forholde sig kritisk. Derfor har jeg opstillet 4 punkter, som jeg forholder kilderne op
imod.
1. Afsenderen skal ikke være bundet til stoffet, altså de skal ikke have grund til at farve eller
lyve af personlige årsager.
2. Hvornår er kilden fra, hvis der er aspekter der har ændret sig siden kilden blev udformet skal
det overvejes om kilden er brugbar.
3. Hvor er kilden produceret, er kilden blevet produceret for et propaganda selskab, eller har
lokationen af den producens nogen knyttelse til kilden.
4. Med hvilken hensigt er kilden udformet.
(Kildeanalyse, 2022)

Underspørgsmål
Hvordan har teknologien udviklet sig fra bogtrykkeriet til snatchat, Tiktok og instagram?
1. Hvilken betydning har denne udvikling haft for polariseringen i det danske samfund?
2. Hvordan påvirkes medborgerskabet og brugernes deltagelse i demokratiet af udviklingen og
de sociale medier?
3. Er brugen af de sociale medier med til at fremme et postfaktuelt samfund?
4. Er Machiavelli og Platons politiske tilgange med til at skabe polarisering eller
sammenhængskraft i samfundet?

Redegørelse og analyse
Den første teknologiske opfindelse der var med til at øge borgernes mulighed for medborgerskab og
deltagelse i demokratiet var Johan Gutenbergs trykkeropdagelse (Knudsen, 2014).
Trykkeropdagelsen var en opdagelse der gjorde det muligt at trykke bøger i stedet for at skrive dem,
bogtrykkeren var en form for maskine der fungerede ved hjælp af nogle ”typer” disse typer var små
aflange metalstykker med et spejlvendt bogstav i enden, de blev sat på en fast plade, derefter tilføres
der trykkesværte og en side trykkes ned mod den faste plade. Efter denne proces har man nu en side

3
Mikkel Marryat Johansen DIO 08-12-2022

Sukkertoppen-2.Y

i en bog. Bogtrykkeriet gav mulighed for både at sprede langt mere viden og samtidig gav det
borgerne mulighed for at opsøge viden. Opfindelsen var også med til at udbrede politik og politiske
budskaber i langt højere grad end tidligere. Som nedenstående citat viser, så var Gutenbergs teknik
en kæmpe succes;
”At Gutenbergs teknik fik succes er indiskutabelt. Her er ikke tale om en gradvis overgang:
Bogproduktion og bogsalg eksploderede. Inden udgangen af århundredet var der oprettet over 1.000
trykkerier. Alle større byer i Europa (inklusiv Odense og København) havde et trykkeri, og der var trykt
8 mio. bøger foruden pamfletter, løbesedler, kalendere osv.” (Knudsen. 2014:2)

En stor mængde bøger blev trykt og solgt og viden blev spredt som aldrig før. Dette har været med
til at fremme muligheden for demokratiske deltagelse, medborgerskab og øget ytringsfriheden.
Udviklingen var ydermere med til at censuren i Danmark i 1770 blev fjernet (Jørgensen, 1978:side
2). Dette har også været med til at fremme demokratiet og medborgerskabet, for når alle har adgang
til viden, ret til at skrive og trykke styrkes demokratiet og folket initieres mere til at udvise
medborgerskab.
I henhold til Spandauer modellen, så gik man fra en skriverkultur, hvor meget få mennesker var
lærde, til et tids- og paradigme skift, hvor størstedelen af samfundet nu blev lærd og havde adgang
til viden. Her er udviklet en teknologi og en ide, som har været påvirket af tiden de befandt sig i,
som har ændret tiderne markant.
Teknologien var selvfølgelig bogtrykkeren, men ideen er mere interessant. Ideen var at skabe et
system, der kan give det almindelige menneske adgang til viden. Dette har haft indflydelse på den
skriverkulturen, som var præget af upålidelighed, (Knudsen, 2014: 2). Dette gjorde det sværere at
blive lærd, da de begrænsede kilder til viden ikke altid var troværdige. Sammenhængen af disse
elementer har ledt til et tidsskifte.

Trykkerkunsten har udviklet sig og man kan påstå at de sociale medier er en moderne version af
bodtrykkeriet. I dag er det via de sociale medier en stor del af viden, politiske budskaber etc.
formidles og diskuteres (Trolle, 2021). De sociale medier kan sammenlignes med bogtrykkeren, da
de også har været med til at revolutionere måden hvorpå fakta og holdninger deles.

Igennem en analyse af hvorvidt teknologien har haft en polariserende effekt på det danske samfund
vil jeg vise nogle hovedpointer. I takt med, at de sociale medier har overtaget mediestyringen, er der
også kommet et større fokus på ikke at fornærme andre, den såkaldte cancel culture (Peters, 2022)

4
Mikkel Marryat Johansen DIO 08-12-2022

Sukkertoppen-2.Y

Det er et problem, der kan være med til at polarisere den almene bruger af de sociale medier. Den
udbredte cancel culture har flere gange før hindret forskellige aktører i at udtale sig eller udføre
deres arbejde. Marieke Lucas Rijnevel blev udsat for dette, da hun forsøgte at oversætte en sort
forfatters tekst, hvilket førte til hun blev udskammet på de sociale medier og endte med at måtte
droppe projektet. (Blüdnikow, 2021). I et perspektiv, hvor man forstår de sociale medierne, som er
nyt digitalt samfund, hvor politik og medborgerskab bliver letter tilgængeligt for flere kan det være
fatalt at have en sådan kultur. Den kan være med til at gøre det sværere for brugerne at deltage og
kan efterlade en frygt hos dem der ønsker at udvise medborgerskab, da man kan frygte at bliver
udskammet og lukket ned, hvis man ikke følger strømmen og har samme politiske orientering som
størstetallet (Villesen, 2020). Det digitale samfund kan dog også være med til at skabe en
sammenhængskraft for brugerne, da de sociale medier, som tidligere nævnt, også kan skabe en
platform, hvor det er lettere tilgængeligt for flere samfundsgrupper at udvise politisk interesse og
udnytte sin ytringsfrihed. Det kan være især unge, der bliver inviterede af denne platform og dette
kan understøtte dem i demokratisk deltagelse og tage medborgerskab og derved undersøtte
sammenhængskraften i samfundet.

Dette kan dog også sætte ytringsfriheden under pres, fra private virksomheder, der ejer de digitale
platforme (Lauritsen og Sternfelt, 2018). Dette ses ved at mange tusind opslag dagligt bliver
frasorteret, for ikke at præsentere brugeren for fakta eller meninger ejerne ikke er enige i. Dette kan
være udfordrende for ytringsfriheden samt demokratiet og medborgerskabet. Man kan påstå at
censuren bliver genindført og gør noget ved ytringsfriheden. Det kan bevirke, at det sværere for det
enkelte individe at danne egne holdning, hvilket kan lede til en politisk ensrettethed.

Netop denne cancel culture kan være interessant at kigge nærmere på ved hjælp af: effekter
intentioner og kontekster (Marker og Hendricks, 2019). Heri kigger man nærmere på
sammenhængen mellem de tre aspekter, for at analysere om noget i virkeligheden er krænkende
eller om der læses for meget ind i de ord der siges.
Der hvor sociale medier netop udfordres er på disse parametre. Der er et stort fokus på effekter på
de sociale medier. Dette fordi kontekst og intention hurtigt overses, når der kommunikeres på de
digitale platforme og ofte fjernes konteksten fuldstændigt. Dette er netop et problem, da konteksten
fjernes og intentionen også gøres utydelig. Denne mangel på både kontekst og intention gør at
effekten kan komme til at fylde meget, og det kan betyde, at et udtryk bliver fordrejet og nogen kan

5
Mikkel Marryat Johansen DIO 08-12-2022

Sukkertoppen-2.Y

komme til at tage det ilde op og kan føle sig krænket. Dette gør så, at opslaget bliver vurderet på
baggrund af en lille gruppe mennesker, der mener noget er forkert og dermed bliver udtalelsen dømt
som værende forkert.

Niccoló Machiavelli var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker og han var ophavsmand
til den Machiavellis politiske tilgang, som er en sprupelløs, amoralsk og magtorienteret holdning til
politik. Grundfilosofien er at man skal kunne påtage sig flere forskellige lederoller, han bruger
dyriske metafoerer til at beskrive disse forskellige lederroller. En leder kan enten være en løve eller
en ræv, løven kan skræmme ulve, men kan ikke undgå snarer. En ræv er derimod snu og kan undgå
disse snarer, men kan ikke skræmme ulvene væk. Med disse metafoerer beskriver han, at en sand
fyrste ikke skal stå ved sit ord, han skal lyve og bedrage folket for at vedholde magten, dette fordi,
han mener, at befolkning ikke holder ord mod fyrsten og at befolkningen ikke er gode. Han siger
det er farligt for en fyrste at besidde alle de egenskaber en god moralsk fyrste har og at fyrsten
derimod kun skal lade som om at have dem. (Machiavelli, 1513).
Platon siger i modsætning til Machiavelli, at demokratiet skal bygge på det godes ide, være
præsenteret af hele befolkningen og det skal være morale og de gode værdier der præsenterer
politikken (Systime, 2022). Disse diskuteres til fremlæggelsen.

Konklusion
Så for at konkludere kan vi sige, at den teknologiske udvikling har haft en påvirkning på det danske
samfund, som både har været polariserende,men på samme tid har skabt sammenhængskraft og
hjulpet den demokratiske deltagelse og har fremmet medborgerskabet gennem det lærde samfund.

6
Mikkel Marryat Johansen DIO 08-12-2022

Sukkertoppen-2.Y

Litteraturliste
Andersen, A: (2018): Kildekritik. Bureauet

Blüdnikov, B: (2021). Kun en sort forfatter må oversætte Amanda Gormans digte.

Systime (2022). ”Grundlæggende kildeanalyse”. Systime

https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=193#c404

Hamle, C.E (1996): ”Idéhistorie 1”, Gyldendal, side 80-81, oversat af E. Longfors (Fyrsten)
Uddrag fra fyrsten (2).docx
(Fra tidligere undervisning)

Knudsen, Ole (red) (2014): Tankens Magt -Vestens Idéhistorie, bind 1, s. 440-457, Lindhardt og
Ringhof.

Lauritzen, M og Sternfelt; F (2018.): "Dit opslag er blevet fjernet". Gyldendal

Marker, S og Hendricks, V. (2019): ”Os og dem”. Gylendal.

Munkøe, M. (2018). Danmark er et service- og videnssamfund: Dansk erhverv

https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-
2018/analysenotat---danmark-er-et-service--og-videnssamfund.pdf

Peters, R. (2022). ”cancel culture”. Lex.dk

https://denstoredanske.lex.dk/cancel_culture

Villesen, K. (2020): ”Der er grund til at frygte identitetspolitikkens angreb på friheden”.

Information

Spandauermodellen
https://idehistorie.systime.dk/api/fileadmin/_processed_/f/a/csm_005_genstand_b27e7814af.png

Systime (2022), ”Idehistoriske tilgange”. Systime

https://idehistorie.systime.dk/?id=153

Trolle, J. (2021): ”Du er sikkert faldet over dem”. DR.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/du-er-helt-sikkert-faldet-over-dem-ny-analyse-har-opgjort-
hvilke-politikere-der-har