Professional Documents
Culture Documents
2010
Realkompetencevurdering og udenlandske
arbejdstagere
-En undersøgelse i forbindelse med modulet Vejledning og Samfund
December 2010
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning og problemformulering...................................... s. 3
2.0 EU og Livslang Læring........................................................ s. 4
3.0 Duvekot og livslang læring-trekanten.................................. s. 5
• Begrebsafklaring-boks......................................... s. 6
• Figur 1: Livslang-læring-trekanten....................... s. 7
• Figur 2: Modellerne for RKV................................. s. 7
• Skema 1: RKV-modellerne, generelt. Overblik..... s. 8
4.1 Andre briller.......................................................................... s. 9
4.2 Individ og samfund............................................................... s. 10
5.1 RKV i Danmark.................................................................... s. 11
5.2 Kompetencekortet............................................................... s. 12
6.0 Vejledningsstrategier............................................................ s. 14
7.0 Konklusion og perspektivering.............................................. s. 15
8.0 Litteratur................................................................................. s. 17
Hvad enten de mennesker jeg skal vejlede har arbejdserfaring, uddannelse eller hverken
det ene eller det andet, lader det til, at den manglende synliggørelse af deres reelle
kompetencer er en væsentlig barriere for at de kan nå deres karrieremål.
Jeg modtager i min vejledning kursister fra sprogcenteret, og de er alle i gang med deres
danskuddannelse (DU). En lille del er færdige med deres DU og går nu på FVU på
sprogcenteret. Om de er på DU1 (med kortere eller ingen skolebaggrund) på DU2 (med en
skolebaggrund mindst svarende til 9. klasse) eller DU3 (med en skolebaggrund svarende
til mindst gymnasieniveau, og beherskende et europæiske sprog) har stor betydning for,
hvilke (videre)uddannelsesmuligheder de har i Danmark, og dermed, hvilke muligheder de
senere har for at få anerkendt og vurderet deres realkompetencer.
I min vejledning arbejder jeg med to strategier: 1) Karriereguiden. I samarbejde med Røde
Kors bliver de vejledningssøgende i et ugentligt åbent værksted tilbudt hjælp til at skrive
CV. Fokus er på traditionelt CV-arbejde, men jeg er i gang med løbende at opkvalificere
mig selv og de frivillige til at kunne støtte brugerne i at udarbejde selvevaluerende
kompetencebeskrivelser (minkompetencemappe.dk, bla.). 2) Praktikker. I projektet
Praktikpakken tilbydes kursisterne praktikker med fokus på kompetenceudvikling og
-beskrivelse. Her bruger jeg som praktikvejleder foreløbigt Kompetencekortet fra SEBI.
Jeg betragter modulet Vejleder og Samfund som en mulighed for mig som reflekteret
praktiker at undersøge området og på den måde kvalificere mit arbejde med at støtte de
vejledningssøgende i opnå anerkendelse af deres kompetencer mhp at styrke deres
karrieremuligheder.
Problemformulering:
Realkompetencevurdering for udenlandske arbejdstagere. Hvilke muligheder er der i en
dansk kontekst, hvad indebærer de, og hvordan kan en reflekteret vejleder hjælpe sine
vejledningssøgende til at manøvrere rundt imellem dem?
For at kunne danne mig et kvalificeret overblik over området har jeg brug for at
– afklare begreber. Der eksisterer et hav af forkortelser og termer omkring
kompetence-spørgsmålet, og de bruges ofte ikke særlig konsistent
– undersøge historikken og diskursen omkring kompetencebegrebet, herunder
– hvad der begrunder udviklingen på globalt og interregionalt plan i retning af øget
fokus på livslang læring (i det flg. LL)
– afdække den danske historik på området
Det er vigtigt for mig at kvalificere min læsning af policy papers, rapporter, statistikker mv.,
med nogle teoretiske briller, og derfor skal jeg
– søge efter nogle teoretiske rammer som kan hjælpe mig til at
– anskue spørgsmålet om realkompetencer i en bredere samfundsmæssig
sammenhæng, og at jeg herunder kan
– få redskaber til at beskrive mekanismerne der er på spil i samspillet mellem de
forskellige samfundsaktører
I min opgave har jeg valgt en form, hvor jeg gradvis lukker problemstillingen op, og
analyser, metoder, empiri og vurderinger kommer ikke i klart afgrænsede blokke. Denne
form har været nødvendig for at jeg kunne undersøge området og samtidig få det bedst
mulige overblik. Jeg håber at læseren kan følge med i denne form, og jeg skal nu forsøge
at give en vejledning til, hvordan.
I afsnittene 2 og 3 forsøger jeg at analysere, hvad der har fundet sted på EU plan, og som
har lagt grunden til nogle af de tendenser, der gør sig gældende indenfor livslang læring
og realkompetencevurdering i Danmark. I afsnit 3 inddrager jeg Ruud Duvekot med
henblik på at sætte en metodisk ramme for, hvordan jeg kan analysere implementeringen
af RKV i en dansk kontekst. I det følgende afsnit 4 forsøger jeg at analysere dele af
Duvekots teoretiske grundlag, og belyser dette ud fra andre vinkler. Det er særligt
spørgsmålene om viden<>læring og individ<>samfund, som jeg sætter ind under andre
teoretiske optikker. I afsnit 5 kommer jeg med en analyse af udviklingen i Danmark, hvor
jeg betragter empirien, - primært evalueringsrapporter og lovstof, ud fra Duvekot modeller.
I afsnit 6 opstiller jeg strategier for, hvordan jeg kan manøvrere rundt mellem de
muligheder og begrænsninger der er for at hjælpe udenlandske arbejdstagere til at få
vurderet deres realkompetencer, og jeg trækker dér på nogle af de teoretiske bud, som jeg
var inde på i kapitel 4.
EUs interesse for LL har to sider: På den ene er det sådan, at ”i vidensøkonomien er fuld
udvikling af menneskelige ressourcer en afgørende faktor for opretholdelsen af
konkurrenceevnen” (EU 2000, s. 16). Dette hører under det ene hovedmål med strategien:
fremmelse af beskæftigelsesegnetheden. Det andet hovedmål er at fremme aktivt
medborgerskab. ”Nutidens europæere … forventes at bidrage aktivt til samfundet og må
lære at leve med kulturelle, etniske og sproglige forskelligheder på en positiv måde”.
Nøglen til dette er ”uddannelse i bredeste forstand”.
LL skal give alle europæere ”mulighed for at udvikle deres potentiale fuldt ud, så de føler,
at de kan yde et bidrag og hører hjemme her”.
I teksten tages der udgangspunkt i den forståelse, at deltagelse i lønnet arbejde, forstået
som et element i »aktivt borgerskab«, ”er afgørende for menneskers generelle livskvalitet”
(s. 5), i det det understøtter deres ”uafhængighed, selvrespekt og velbefindende.” Læring
kan i denne sammenhæng siges at fungere som et instrument til at gøre borgerne
beskæftigelsesegnede, med en sidegevinst i form af livskvalitet, men læring opfattes
også mere generelt som ”vejen til et tilfredsstillende og produktivt liv” (s. 10). I disse
tekstdele sættes uddannelse mere eller mindre som synonym med læring.
I afsnittet om Værdsættelse af Læring understreges vigtigheden af, at den læring, som
foregår i ikke-formelle og uformelle sammenhænge vurderes og anerkendes, primært på
baggrund af ”arbejdsgiveres efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft og øget
konkurrence mellem enkeltpersoner om at opnå og beholde beskæftigelse” (s.16). I det
omfang, den enkelte borger ”deltager aktivt” i processen omkring synliggørelsen af dennes
færdigheder og kompetencer øges hans/hendes ”selvtillid og selvopfattelse”. Igen
tilsyndeladende som en sidegevinst.
På EU-plan ligger der altså et dobbelt syn på LL som baserer sig på hhv et økonomisk og
et socialt rationale, som så at sige bider sig selv i halen, da svaret på de sociale
udfordringer er fremme af aktivt medborgerskab primært gennem beskæftigelse, og svaret
på de økonomiske udfordringer er fremme af beskæftigelsesegnetheden.
APL = Accreditation of Prior Learning. Denne tilgang beskrives som topstyret og summativ.
Komptencevurderingen bliver målt op ad allerede eksisterende standarder, oftest i
uddannelsessystemet, og målet er at give den enkelte merit for allerede erhvervet viden
for dermed f.eks. at afkorte et uddannelsesforløb.
RPL = Recognition of Prior Learning. Denne tilgang har elementer af buttom-up, idet den
er mere personligt styret, og har både summative og formative formål. Denne tilgang er
nyere og bliver i stigende grad forsøgt implementeret i lande som Holland, England og
Finland (Duvekot). Graden af implementering er dog fortsat lav (Harris, s. 9).
Begrebsafklaring
Realkompetence defineres af NVR som ”en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder
og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet.” (NVR1) NVR benytter
termen”Realkompetencevurdering”, forkortet RKV, og bruger i øvrigt ”foreløbigt ... begrebet
Validation of Prior Learning , og er opmærksomme på den værdi, der ligger i begrebet”. (NVR1)
I den engelsksprogede litteratur arbejdes der med forskellige forkortelser, som alle
rummer ordene prior learning. RPL (recognition) i Sydafrika og Australien, AP(E)L
(accreditation of prior experiential learning) i Storbrittanien, PLAR (-assessment and
recognition) i USA (Nistrup 2009)
Ud fra en semantisk betragtning kunne man sige, at hvor der i en dansk kontekst med
begrebet om (real)kompetencer fokuseres på individets handlingsformåen, dette med
større eller mindre fokus på kontekst, ligger fokus i den engelsksprogede litteratur med
begrebet prior learning på det allerede lærte.
Som teoretisk ramme for forståelsen af processerne omkring implementering af RKV stiller
Duvekot en model op, som han omtaler som the learning triangle in the learning society.
Figur 1: LL-trekanten
I en ideel situation er der balance mellem aktørerne i trekanten på en måde, hvor følgende
mål opnås:
– stimulering af individet i at investere sig selv i læring og at synliggøre nuværende
og fremtidige learning outcomes
– på organisationsniveau faciliteres arbejdstagernes selv-investering, og
organisationernes kompetencebehov.
– læringsinfrastrukturen understøtter individ og organisation gennem
skræddersyede tilbud.
– på makroniveau skabes der via lovgivningvilkår der fremmer VPL
Til hver af de fire modeller er der i praksis forskellige instanser kan udbyde RKV, og jeg
har forsøgt at stille modeller op på skematisk form her:
1 Jeg forstår Duvekots brug af empowerment-begrebet som relativt uladet i denne sammenhæng
Kritikken af erfaringspædagogikken i den form, som bla. Duvekot lægger op til er relevant
ifm. den målgruppe, jeg har med at gøre. Selv for de af dem, som har længere
uddannelser bag sig, er der en del barrierer forbundet med at engagere sig i en portfolio-
2 Duvekot refererer ikke selv eksplicit til Kolb i de tekster, jeg har kunne skaffe. Til gengæld refererer han til
Lyotard og Cedefop ifm. definition af kompetencebegrebet.
proces, med det danske sprog som den allerstørste barriere. Forestillingen om, at viden
kan trækkes ud af tidligere erfaringer og uden videre omsættes til en dansk RKV-kontekst
bliver udfordret af, at erfaringerne er gjort i en sammenhæng som her helt fremmed fra
den danske. Den del af målgruppen, som kommer med kortere eller ingen skolebaggrund,
og som dermed er endu længere væk fra en dansk akademisk/skolemæssig tilgang til
læring og viden, vil have endnu større barrierer for at kunne arbejde med den selv-
reflekterende, skriftbaserede portfolio-tilgang.
Udviklingen af adækvate tilgange til RKV ifm. arbejdstagere med udenlandsk baggrund
kan derfor potentielt være med til at udfordre, dels til hvilke metoder der bruges og dels,
hvad der overhovedet betragtes som valid viden (Guo & Andersson 2006). Potentielt.
Livsverden og systemverden
Når der i EUs memorandum for LL tales om de sociale udfordringer i overgangen til
videnssamfundet i termer af tilhørsforhold og med et ønske om at borgerne skal ”lære at
leve med kulturelle, etniske og sproglige forskelligheder på en positiv måde” tales der om
forhold, som i en Habermask optik tilhører 'livsverden', forstået som der, hvor mening,
solidaritet og identitet bliver skabt. Overfor 'livsverden' som det sted, der varetager den
kulturelle reproduktion, og som styres af en 'kommunikativ rationalitet', sætter Habermas
'systemverden' forstået som de sfærer i samfundet som varetager den materielle
reproduktion, og hvor handlinger styres af en instrumentel rationalitet. I den topstyrede
implementering af RKV-strategier, hvor staten så at sige vil gå ind og varetage den
symbolske reproduktion, begynder det at ligne, hvad Habermas omtaler som
systemverdens kolonialisering af livsverden. En RKV-implementering, som skulle have
en virkning på de sociale udfordringer, som EUs memorandum er inde på, skulle i en
Habermask tilgang komme fra individet, dvs. den skal udfolde sig i livsverden, og
muligheden for frigørelse ligger i en herredømmefri kommunikation hvor ”de involverede
aktørers handlingsplaner ikke koordineres via egocentriske resultatkalkuler, men via akter
af indbyrdes forståelse” (Habermas, cit. i Pedersen 2005).
Med et syn på RKV baseret på Habermas vil det have indflydelse på, dels hvilke modeller
man udvikler til at sætte rammerne for RKV, og dels vil det have indflydelse på, hvordan
det konkrete arbejde med afklaring og vurdering foregår.
Som jobguide for arbejdstagere med udenlandsk baggrund er det min erfaring, at
uddannelsesinstitutionerne er meget tilbageholdende med at lave RKV.
Uddannelsesinstitutionen kan med henvisning til lovens §11a (Folketinget 2007), der
forpligter den til at tilbyde RKV til ”alle, der har adgang til uddannelse(n)”, afvise
kandidaten med henvisning til de uopfyldte krav til danskniveau.
Vejen til formel anerkendelse af den viden, de færdigheder og kompetencer som mine
vejledningssøgende har med sig, og som Styrelsen for International Uddannelse ikke er
gearet til at få øje på, går altså ikke umiddelbart via det parallelle voksenuddannelses-
system.
Ved siden af den topstyrede implementering af kvalifikationsmodellen er der i Danmark en
del initiativer på organisationsniveau, - på arbejdspladserne og i de frivillige
organisationer - omkring implementering af RKV-aktiviteter, som kan regnes under, hvad
Duvekot benævner employability-modellen. Virksomheder opstiller, bla. med inspiration fra
teorier om 'Den Lærende Organisation', kompetenceregnskaber for de ansatte, og de
frivillige organisationer arbejder med forskellige redskaber til at synliggøre deltagernes
erhvervede kompetencer. Der arbejdes i jobcenter- og anden aktørregi med RKV som kan
beskrives indenfor Duvekots model 4, med fokus på selvudvikling, og livslang læring.
Dette gælder i et stort antal aktiveringsprojekter.
De ovennævnte aktiviteter er dog alle betinget af, at deltagerne befinder sig i en bestemt
Jeg vil derfor nu vende blikket mod de tiltag, som specifikt er målrettet gruppen af
flygtninge/indvandrere.
5.2 Kompetencekortet
I 2004 blev der på regeringsinitiativ oprettet 5 regionale videnscentre, som skulle
”understøtte, at fremtidens integrationspolitik i højere grad tager udgangspunkt i den
enkeltes kompetencer og ressourcer sammenholdt med behovet for arbejdskraft” (AMS
2004). Disse skulle ”øge fokus på, hvordan man sikrer en hurtig og effektiv afklaring af
flygtninge/indvandrere” (Deloitte 2007). Videnscentrene skulle bla. udvikle og
implementere ”nye og landsdækkende redskaber til kompetenceafklaring” med det formål
at medvirke til at flere flygtninge og indvandrere opnår beskæftigelse et sted, hvor de kan
bruge deres medbragte kompetencer. Derudover skulle videnscentrene understøtte
jobcentrene i at finde tilbud, lokalt, for RKV for denne målgruppe. Og endelig skulle de gå
ind og kvalificere indsatsen hos uddannelsesinstitutioner mv. overfor målgruppen.
Hvis vi et kort øjeblik vender tilbage til Duvekots LL-trekant, kan det siges, at dette initiativ
går ind 'oppefra' og vil skubbe til bevægelserne imellem organisations- og
læringsinfrastrukturniveau, og derfra mod individniveau, hvorimod bevægelserne fra
individniveau mod de andre aktører overses. Initiativet bygger på integrationsaftalen fra
2002, og forliget om Flere i Arbejde, begge værende tiltag, som bygger deres anbefalinger
på statistikker om høj ledighed i gruppen af flygtninge og indvandrere, og dermed en
bekymring om den økonomiske belastning dette potentielt kan medføre. I en habermask
optik altså rendyrket instrumentel rationalitet, og i øvrigt ikke synderlig draperet i den
officielle retorik.
I forbindelse med det førstnævnte mål skulle centrene udvikle et online-redskab til kompe-
tenceafklaring og -dokumentation, det såkaldte 'kompetencekort', og i praksis var det ar-
bejdet med at udvikle og markedsføre kortet, som kom til at dominere videnscentrenes ak-
tiviteter. Dette var i hvert fald sådan som det blev oplevet hos jobcentrene og andre aktø-
rer (Deloitte 2007). Kompetencekortet og det tilhørende lærings- og videnssyn blev den
dominerende tilgang til RKV, som videnscentrene kunne informere jobcentrene om, og det
førte til nogen uro i pressen da det kom frem, at de 80 mio. kroner, som projektet var finan-
sieret med havde ført til kun godt 400 konkrete kompetenceafkla-ringsforløb efter tre års
projektforløb (Jyllandsposten 18.12.2006). Ud fra LL-trekantent kan det siges, at kontekst-
en for RKV konteksten er den enkelte og dennes behov for at udvikle sig for at kunne leve
op til kravene på arbejdspladsen. Målestokken er kravene fra arbejdsmarkedet. Kompe-
tencekortet lægger dermed op til en tilgang med RKV, som ville kunne beskrives med Du-
vekots model 2, empowerment-modellen (stadig i Duvekots ret brede brug af begrebet).
Hvordan kompetencer?
Der tages i metodologien udgangspunkt i, at det er på arbejdspladsen, at RKV skulle fore-
gå, dels fordi målgruppen i vid udstrækning havde begrænset eller ingen arbejdserfaring,
og dels fordi det blev antaget, at det bedste sted at vurderere en persons færdigheder var
på arbejdspladsen (EU 2007). Og med henvisning til at målgruppen ejheller havde megen
uddannelse med sig blev uddannelsesinstitutionerne ikke fundet egnede som RKV-sted.
Fokus er på læring på arbejdspladsen, og RKV foregår i forbindelse med enten praktik,
løntilskud e.l. Vurderingen foretages af arbejdsgiveren eller en kollega/kontaktperson/men-
tor, og forud for vurderingen er der fra udbyders side lavet en ønskeliste, en 'kompetence-
skabelon' med konkrete arbejdsrelaterede kompetencemål. I kompetencekortet arbejdes
der med 4 kompetenceområder, faglige, almene (f.eks. IT- og cyklefærdigheder), person-
lige og sproglige (dansk). Grunden til at de personlige kompetencer (f.eks. selvstændig-
hed, ordenssans, stabilitet) blev inkluderet i metoden, var fordi ”employers often perceive
immigrant workers as lacking key personal competences needed in a Danish work-
place” (EU 2007, s. 7). De fire overordnede kompetenceområder, med tilhørende speci-
fikke kompetencemål listes op af jobcentermedarbejderen i AMS' online-redskab. Arbejds-
giveren skal så som assessor efter endt RKV-forløb (på normalt 3 – 4 uger) give en vurde-
ring for hvert enkelt mål ud fra kategorierne 'meget tilfredsstillende', 'tilfredsstillende', og
'mindre tilfredsstillende', og vurderingen kan evt. suppleres med en kort forklarende tekst.
”Det hele skulle ende med, at alle flygtninge og indvandrere kan få et kompetencekort,
som viser, hvad de kan, og som de kan tage med sig, når de skal søge arbejde”, som
Claus Hjort Frederiksen udtalte ved åbningen af videnscenteret i Århus, august 2004
(Hansen 2006). Som bekendt var det langt fra alle flygtninge og indvandrere som i de ef-
terfølgende 4 år blev udstyret med et kompetencekort. Forklaringen fra de ansvarlige var
bla., at projektet faldt sammen med strukturreformen.
Efter projektets afslutning i 2007 blev det besluttet, sådan som det også blev anbefalet af
Deloitte i slutevalueringen, at komptencekortet skulle videreføres i Specialfunktionen for
den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI), hvor også den opsamlede viden fra videns-
centrene skulle videreføres.
Hvad så nu?
Som det ser ud nu (dec. 2010), er der fortsat en mulighed for at bruge kompetencekortet
og afklaringsskabelonen, online på www.kompetenceafklaring.dk, selvom redskabet tilsy-
neladende bruges mere og mere sjældent. Den opsamlede viden fra videnscentrene ek-
sisterer i form af en underside til hjemmesiden, hvor der ligger et antal pdf-er, hvoraf en del
stammer fra de lukkede videnscentre. Grundlæggende kan det siges, at kompetencekor-
tet, selvom det tilsyneladende tog det meste af videnscentrenes tid udvikle og markeds-
føre det, ikke slog igennem.
Forklaringerne fra brugerne af kortet på hvorfor kortet ikke har vundet så stort indpas,
udover den med strukturreformen, lyder iflg. Deloittes slutevaluering på, at kompetence-
kortet, bla.
• ikke er integreret med jobcentrenes øvrige digitale redskaber, og at der ligger et
tungt arbejde med at taste ind, printe ud og skanne ind igen
• it-værktøjet kræver en vis indlæring for at kunne bruges af assessoren og derfor
falder opgaven med at taste ind ofte tilbage på jobcentermedarbejderen
• at værktøjet er fastlåst og udynamisk. Når først jobcentermedarbejderen har valgt
nogle kompetencemål ud, så kan de ikke ændres, og der kan ikke tilføres nye un-
dervejs. Desuden er der nogle, der fremhæver, at
• kortet kan virke stigmatiserende, idet kortet eksplicit lægger op til at være til for
såkaldte svage borgere. Det bliver også nævnt, at
• komptence er kontekstafhængigt, og at det er svært at lave neutraliserbare vur-
deringer, og at disse i øvrigt foretages af en mere eller mindre tilfældig privat
virksomhed, hvilket giver dem en problematisk myndighedskompetence (Deloitte
2007).
RKV og konjunkturer
Indsatsen for at afdække flygtninge og indvandreres kompetencer, blev iværksat så at sige
på vippen til en højkonjunktur for at få den sidste arbejdskraftreserve mobiliseret. Parallelt
med den faldende arbejdsløshed i gruppen af flygtninge/indvandrere skete der et fald i in-
teressen for afklaring af deres kompetencer. Deloitte vurderer i 2007, at der er ”et mindre
behov for særskilt at rette fokus på realkompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere”.
En jobcenterchef udtaler i 2006, at ”det er vigtigere at få borgerne i job end at udstyre dem
med et kompetencekort. Det er en meget lille andel som har brug for et kompetencekort”
(Hansen 2006). Idet målet med afklaringerne hele tiden har bygget på et økonomisk ra-
tionale, - en ”hurtig og effektiv afklaring” - og set i lyset af, at implementeringen har været
topstyret, og har ligget i forlængelse af den danske tendens til fokus på organisationsni-
veauet i LL-trekanten, er kompetencekortets skæbne forståelig nok. Man kan stille spørgs-
målstegn ved en implementeringsstrategi, som i den grad negligerer individ-niveauet. Det
er symptomatisk, at der hverken i forarbejdet eller evalueringen af projektet omkring kom-
petencekortet tilsyneladende er nogen, som spurgt, hvad den enkelte flygtning/indvandrer
ønsker og mener.
6.0 Vejledningsstrategier
Jeg skulle gerne på nuværende tidspunkt have givet et overblik over nogle af de mulig-
heder, der er etableret som potentielt kan danne ramme om realkompetence-vurderinger
af min målgruppe. 'Kvalifikationsmodellen' står relativt stærkt, som redskab til udveksling
med uddannelsesmoduler i de parallelle voksenuddannelser. RKV i denne kontekst fører til
meritgivning, som gælder på tværs af systemerne og svarer til officielle eksamenspapirer.
Men denne model er i mange tilfælde utilgængelig for min målgruppe.
'Empowermentmodellen' er forsøgt implementeret med det formål at hjælpe 'svage flygt-
ninge og indvandrere' til at kunne varetage et ufaglært eller faglært job. Den er svagt im-
plementeret og opbakket, men tilgængelig er den fuldt ud tilgængelig. Dokumentationen af
RKV i denne sammenhæng har ingen formel værdi idet den højst kan tjene til et hint til
en potentiel arbejdsgiver om en anden (tilfældig) arbejdsgivers vurdering af kandidaten.
Jeg kan nu igen stille de 4 former for RVK op på overbliksform, denne gang set ud fra be-
hovene og mulighederne i min målgruppe i en dansk kontekst:
Som det fremgår af modellen er der varierende grader af tilgængelighed for min
målgruppe til de forskellige muligheder. Der kan langt fra kan siges at være lige
muligheder for alle i adgangen til den relevante og støttede RKV. I mit arbejde med at
vejlede arbejdstagere med udenlandsk baggrund bliver det derfor en udfordring at finde
nogle passende strategier for at navigere mellem de sparsomme muligheder. I denne
navigation er der tre faser:
1) afdækning
2) research
3) 'oversættelse'
I afdækningsfasen skal jeg gå i dialog med den vejledningssøgende for at finde svar på
– hvad den vejledningssøgendes mål er, uddannelse, arbejde og/eller afklaring
– om er det et summativt eller formativt sigte, altså skal RKV føre til synliggørelse
af allerede erhvervede kompetencer, eller skal vise vejen for udvikling af
kompetencer
– hvordan italesætter den vejledningssøgende sin viden og erfaringer. Foretrækker
han/ hun at udtrykke sig mundtligt eller skriftligt, i narrativer eller akademisk
analytisk. Hvordan ser den viden ud, som har betydning i de vidensnetværk
(Pokorny 2006), den vejledningssøgende har baggrund i.
I undersøgelsesfasen skal jeg i samarbejde med den vejledningssøgende finde frem til
RKV-form, som bedst egner sig til at han/hun kan nå sit mål. Her må den vejlednings-
søgendes situation gøres op og mulighederne undersøges.
Uanset hvilken løsning, som viser sig passende og mulig, vil der komme en fase, hvor den
vejledningssøgende går i gang med aktiviteter, som skal føre til en RKV af den ene eller
anden slags. I denne fase vil det være nødvendigt med en oversættelse af den viden,
som den vejledningssøgende har med sig fra sit 'fremmede' vidensnetværk, til en form,
som kan forståes inden for rammerne af den konkrete RKV (jf. Pokorny)
I de mange tilfælde, hvor RKV ikke kan foregå i etablerede rammer, må det undersøges,
om jeg kan medvirke til, at den vejledningssøgende kommer i virksomheds- eller
uddannelsespraktik, frivilligt arbejde, og her har jeg selvsagt stor indflydelse på, hvilken
form RKV skal antage. I det omfang, der i f.eks. en praktik, er en kontaktperson, som kan
bistå med RKV, kan jeg som vejleder påtage mig en vigtig rolle i at skubbe til den
processen i en retning som bedst muligt tager udgangspunkt i den vejledningssøgende
og dennes behov. Jeg kan trække eklektisk på de tilgængelige værktøjer, mens jeg hele
tiden har øje for den oversættelse, som der nødvendigvis må være i en RKV-proces.
mere i detaljer på de tiltag som har været særligt målrettet flygtninge og indvandrere, og
har vurderet, at disse tiltag i høj grad har været styret af en økonomisk rationalitet. For
at hjælpe målgruppen med RKV er jeg derfor nødt til som vejleder at gå analytisk og
reflekteret til værks, og jeg har med denne opgave fundet frem til en betragtningsmåde,
hvor en RKV-proces kan ses som en 'oversættelse' mellem forskellige måder at
italesætte viden. Dette fører til en pragmatisk, eklektisk tilgang, hvor jeg i reflekteret dialog
med den vejledningssøgende finder den model som er mindst ringe, så at sige. I praksis
kan det betyde, at RKV-processen går via kompetencekortet eller nogle af de andre
redskaber, som er tilgængelige, hovedpointen er, at den vejledningssøgende bevidstgøres
om, hvilke samfunds-, lærings- videnssyn der ligger til grund, og at de mennesker, som
deltager i processen, praktikværten, mentoren, beskæftigelseskonsulenten, m.fl. bliver
bevidstgjort omkring den oversættelsesproces, som RKV-aktiviteterne er et udtryk for, og
at den viden som den afklarede bringer med sig bliver vurderet i forhold til den kontekst,
som den er erhvervet i, i så vid udstrækning det kan lade sig gøre.
Der er en del punkter i min undersøgelse, som er underbelyste i denne opgave, - selvom
jeg vist er ude i at den formelt set fylder lidt for meget -, og i et fremadrettet perspektiv ville
jeg bla. gerne
• uddybe arbejdet med kompetencekortet ift. målgruppen. Jeg har i mit nuværende
projekt Praktikpakken, støttet af INM, forpligtet mig til at afprøve kortet.
• gå mere i dybden med hvordan kan jeg bruge actor-network theory til at styrke mit
arbejde med RKV
• opstille et udkast for et udviklingsprojekt, som skal munde ud i nogle model for
RKV af arbejdstagere med udenlandsk baggrund, hvor alle i målgruppen uanset
baggrund og situation kan få foretaget en grundig, uvildig og udviklingsorienteret
RKV.
8.0 Litteratur
Andersen, Vibeke m.fl. (1993) Kvalifikationer og levende mennesker,
Almenkvalificeringsprojektet publ. 2, RUC. Cit. i Voksenpædagogisk opslagsbog.
Andersson, Per (2006b) Different faces and functions of RPL: an assessment perspective,
i: Harris, Judy og Andersson, Per (reds.) Re-Theorising the Recognition of Prior Learning,
Niace
AMS (2004) Arbejdsmarkedsstyrelsens resultatkontrakt for 2004 – 2007.
Bramming, Pia (2003) Kompetence er der masser af!, www.uvm.dk
Cooper, Linda (2006) 'Tools of mediation', - an historical-cultural approach to RPL. i:
Harris, Judy og Andersson, Per (reds.) Re-Theorising the Recognition of Prior Learning,
Niace
Deloitte (2007) Brug for alles kompetencer. Slutevaluering af videnscentrene for
kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere. Arbejdsmarkedsstyrelsen
Duvekot, Ruud (2008) emPOWERment to the people! The learner as change agent in the
Learning Society, http://www.observal.org/observal/file/329/download/329
Duvekot, Ruud (2009) The Individual learner as change agent in the Learning Society,
NVR.dk
EU. The european Qualifications framework for lifelong learning.
http://ec.europa.eu/education/pub/pdf/general/eqf/leaflet_en.pdf
EU (2000) Memorandum om livslang læring. EU-kommisionen, Bruxelles.
EU (2007) Case Study: Knowledge Centres (Videnscentre), Denmark. i: European
Inventory on Validation of informal and non-formal learning. Europakommissionen/Ecotec
Research & consultancy ltd.
EU (2008) European Guidelines for the Validation of non-formal and informal learning.
Draft Final – 7 November 2008. Brussels.Thessaloniki: Directorate General of Education
and Culture & Cedefop.
Folketinget (2007) ”Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og
efteruddannelsesområdet mv.” Lov nr. 556 af 6. juni 2007
Guo, Shibao & Andersson, Per (2006) The politics of difference: non/recognition of the
foreign credentials and prior work experience of immigrant professionals in Canada and
Sweden, i: Harris, Judy og Andersson, Per (2006) Re-Theorising the Recognition of Prior
Learning, Niace
Hansen, Morten Bjørn (2006) Kompetencekortet kom skidt fra start. Agenda nr. 21, 14.
december 2006 http://agenda.da.dk/SuperShowDoc.asp?
PMId=agendanet.1&PID=20070810134900ILP&PrId=11204002
Harris, Judy og Andersson, Per (2006) Re-Theorising the Recognition of Prior Learning,
Niace