Risikostyring I Byggebranchen

Risikostyring
i byggebranchen
DTU MANAGEMENT
MasterinConstructionManagement RasmusStorgaard 04062012
Forord
Risikostyring br primrt handle om, at identificere de risici, der potentielt ligger til hinder for opnelsen af virksomhedens ml. Derp kan virksomheden vurdere sandsynligheden for og konsekvensen af - en given risiko for herefter at beslutte, hvordan den vil hndtere en given risiko, siger Charlotte Enggaard, formand for Dansk Industris Risk Management Forening1.
Risikohndtering er et vsentligt emne i byggebranchen, og efter at have vret i byggebranchen i ca. 20 r, oplever jeg, at er der kommet mere og mere fokus p, hvordan man hndterer risikoen, specielt efter finanskrisen indtraf i Danmark. Igennem mit virke som bygherrerdgiver og direktr i BYR Gruppen, har jeg ofte stdt p sprgsmlet om hndtering af risikoen fra banker og bygherrer. Mange byggeprojekter har risici i flere forskellige retninger, men jeg oplever, at der er kommet mere og mere fokus p risikohndteringen inden man igangstter et byggeprojekt.
Denne opgave er udarbejdet i forret 2012, som den afsluttende opgave p uddannelsen master i ledelse af byggeri, p DTU Management.
Jeg vil gerne takke min vejleder Niclas Andersson, for den akademiske vejledning, og for en engageret indsats med at holde projektet fokuseret og sammenhngende.
Opgaven er udarbejdet af Rasmus Storgaard og afleveret d. 4. juni 2012.
Kbenhavn, 4. juni 2012
Rasmus Storgaard
Medieplanet, maj 2007 1
Indhold
Forord ................................................................................................................................................. 1 1.0 Indledning ................................................................................................................................ 4 1.1 Baggrund for opgaven............................................................................................................ 4 1.2 Problemformulering ............................................................................................................... 5 1.3 Forml .................................................................................................................................... 5 1.4 Afgrnsning ........................................................................................................................... 5 2.0 Metode ........................................................................................................................................... 8 2.1 Sprgeskemaer ....................................................................................................................... 8 2.2 Uddybende sprgsml .......................................................................................................... 11 2.3 Teori og analyseramme ........................................................................................................ 12 3.0 Hvad er risk management? ....................................................................................................... 14 3.1 Risikobegrebet ..................................................................................................................... 15 3.2 Typer af risici ....................................................................................................................... 16 3.3 Standarder for risk management .......................................................................................... 17 3.4 Risikoanalyser i Ydelsesbeskrivelsen .................................................................................. 29 4.0 Risikostyrings hos bygherre og banker.................................................................................... 30 4.1 Svar fra sprgeskemaer ........................................................................................................ 30 5.0 Risikostyrings programmer/vrktjer .................................................................................... 35 5.1 Tjekliste som risikoanalysevrktj...................................................................................... 35 5.2 Risknon, Excel ..................................................................................................................... 36 5.3 Risikolog, DTU .................................................................................................................... 39 6.0 Analyse af programmer og vrktjer...................................................................................... 42 6.1 Tjekliste som risikoanalysevrktj...................................................................................... 43 6.2 Risknon, Excel ..................................................................................................................... 44 6.3 Risikolog, DTU .................................................................................................................... 45 7.0 Konklusion .................................................................................................................................. 48 8.0 Perspektivering og diskussion................................................................................................... 50 9.0 Referenceliste.............................................................................................................................. 52 9.1 Litteratur .............................................................................................................................. 52
9.2 Papers ................................................................................................................................... 52 9.3 vrig information ................................................................................................................ 52 10.0 Bilag ........................................................................................................................................... 54 10.1 Sprgeskemaer ................................................................................................................... 54 10.2 Tjeklister ............................................................................................................................ 65
1.0 Indledning
I dette kapitel gives en introduktion til rapporten. Indledningsvist beskrives baggrunden for rapporten, hvorefter problemformuleringen og formlet med rapporten prsenteres. Herp flger en beskrivelse af rapportens afgrnsning, teori og analyseramme.
1.1 Baggrund for opgaven

Udgangspunktet for opgaven er en refleksion over, hvor forholdsvis lidt byggebranchen kender til og bruger risikoanalyser. Den 6. oktober 2011 afholdte Bygherreforeningen et netvrksmde, som de kaldte iP22, p dette mde var Henrik Rossen, bygherrerdgiver p Bella Sky, indbudt til at tale om strategisk planlgning. Henrik fortalte om casen Bella Sky, og fortalte at han gang p gang blev spurgt af Bella Skys bestyrelse, om der var udarbejdet risikoanalyser p projektet. Henrik berettede p netvrksmdet, at han havde vret rundt hos flere forskellige rdgiver, for at f dem til at udarbejde risikoanalyser. Der var dog ingen, der havde systemer der kunne hndtere Bella Sky. Den 1. december 2011 afholdte Ingenir Foreningen IDA3 sammen med The Risk Assessment Association RISK, en konference i DGI Byen omkring Risk Management. Denne konference har vret med til at bidrage med inspiration til nrvrende rapport.
For at kunne hndtere de forskellige risici som ligger i starten af et byggeprojekt, omkring fasen med udarbejdelse af et byggeprogram, er det vigtigt at kende, hvilke risici der kan indtrffe. For at komme frem til dette, er det ofte en god ide at udarbejde en analyse, for p den mde at have et dokumenteret grundlag som fundament for at kende sine risici, og med dette udgangspunkt kan man udbygge sin risikohndtering. Hvis man ikke kender sine risici, er det svrt at vide, hvordan man skal hndtere dem.
Udarbejdelse af risikoanalyser kan ske p flere forskellige mder, og det er et nske med nrvrende rapport at f et overblik over nogle af de programmer og vrktjer, som bliver brugt til
2 3
www.i2p.dk/arrangementer/25 www.ida.dk 4
at analysere risikoen. Rapporten tager udgangspunkt i banker og bygherrers brug af risikoanalyser, det er ogs banker og bygherrer som er mlgruppen for rapporten.
1.2 Problemformulering
Rapporten vil belyse nedenstende to sprgsml, med udgangspunkt i udvalgte bygherrer og banker i den danske byggebranche: Hvordan er kendskabet til risikoanalyse-metoder og -programmer? Hvordan lever de anvendte analysevrktjer op til DS/ISO 31000 standarden?
1.3 Forml
Formlet med nrvrende rapport er at kortlgge kendskabet til risikoanalyse-metoder og programmer, som bliver brugt af udvalgte bygherrer og banker i den danske byggebranche. Nr risikoanalysevrktjerne er kortlagt, nskes de forskellige vrktjer analyseret, for at finde de vrktjer som lever bedst op til den officielle standard DS/ISO 31000 med udgangspunkt i de principper, som DS/ISO 31000 beskriver.
1.4 Afgrnsning
Det kunne vre interessant at se p hele branchen og dennes brug af risikoanalyser, men pga. denne rapports omfang, omhandler nrvrende rapport risikoen fra idefasen til underskrivning af kontrakt med entreprenren. Da det er denne fase at projektet igangsttes, og hvor det bestemmes, om det skal blive til noget, er det interessant at se, om aktren bruger risikoanalyser som en del af deres vurderinger, der ligger til grund for igangsttesen af projektet.
Med denne afklaring i projektets fase, giver det en naturlig afgrnsning at undersge bygherrer og banker som aktrer, da det er disse personer og virksomheder, der har berring med projektet i den tidelige fase, og det er disse personer og virksomheder, som kan beslutte at f foretaget en risikoanalyse.
Derfor afgrnses rapporten ved at tage udgangspunkt i banker og professionelle bygherrer og de vrktjer, som de bruger inden et byggeri igangsttes. Dette vil sige, at nrvrende rapport vil kigge p og undersge de tidlige faser, hvor bygherren er ved at finde finansiering til sit byggeri. Faserne ligger typisk fra ideoplg til der er skrevet kontrakt med entreprenren4. Underskrivning af kontrakt med entreprenren kan ske tidligt, sfremt man vlger at lave et tidligt udbud. Det kan ogs vre, at der bliver udarbejdet et hovedprojekt og opgaven bliver udsendt i fagentreprise, hvilket s ofte vil vre en lngere proces fra bygherrens ide til underskrivning af kontrakt med entreprenrerne. Nrvrende rapport forholder sig ikke til udbudsformer, fordele eller ulemper herved, eller andre problematikker i forhold til valg af kontraheringsform. Opgaven tager ikke udgangspunkt i entreprenrens og/eller rdgiverens risiko, men opgaven har fokus p den danske professionelle bygherre og/eller dennes bank, som nsker at finde frem til risikoen ved et givet byggeprojekt, beliggende i Danmark.
Der er udsendt sprgeskemaer for at f klarhed over, hvilke vrktjer de adspurgte bygherrer og banker bruger, og hvilken overordnet kendskab de har til risikostyring. De vrktjer som de bruger, vil blive bearbejdet og analyseret, og der vil ikke blive inddraget vrktjer/programmer fra andre brancher, da nrvrende rapport har til forml at kortlgge de vrktjer, som bliver brugt af bygherrer og banker generelt.
Der er flere forskellige standarder, som beskriver risikoanalyser, men der vlges primrt at fokusere p DS/ISO 31000, DS/EN 31010, da det er gldende Danske Standarder, som udgives af Fonden Dansk Standard5. Der vil ogs blive kigget p COSO II, da den har fokus p entreprise risk management. COSO II vil ikke blive brugt i analyserammen.
Som vis p figur 1, beskriver DS/ISO 31000 ogs implementeringen af risikoanalyser, men dette vil der ikke vre fokus p. Der vil vre fokus p brugen af risikostyring, efter det er implementeret i virksomheden. Fokus vil ligge inden for den rde cirkel, som beskriver processen med udarbejdelse af risikoanalyser, som vist nedenfor.
4 5
Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlgning 2012, S. 6-20 http://ds.dk/da/om-dansk-standard/ 6
Figur 1, Relationships between the risk management principles, framework and process, DS/ISO 31000
2.0 Metode
I dette kapitel vil der redegres for de metodeovervejelser og metodevalg, der er blevet brugt. Metodeafsnittet vil best af tre dele, som samlet vil redegre for de valg og beslutninger, der er blevet truffet:
1 Sprgeskemaer 2 Uddybende sprgsml 3 Teori og analyseramme
I rapporten studeres teorierne omkring risikoanalyse med udgangspunkt i DS/ISO standarder. Der undersges, hvordan risikoanalysevrktjer bruges i byggebranchen, og hvor tt de ligger p DS/ISO standarderne. For at finde frem til de vrktjer som bliver brugt i byggebranchen, er der udsendt sprgeskemaer til bygherrer og banker. Mlet med sprgeskemaerne er at f s meget information om risikoanalyser ud af respondenterne som muligt, hvorfor sprgsmlene er bne, s respondenterne ikke bliver lst i en bestemt tankegang omkring risikoanalysevrktjer eller risikoanalyseprogrammer.
Efter at have modtaget svar p sprgeskemaerne har det vret vigtigt at kunne finde frem til de respondenter, som bruger risikoanalyser, for at f materiale til grundlag for nrvrende rapport. Der har vret positiv tilbagemelding p de uddybende sprgsml, og det har givet tre risikoanalysevrktjer til den videre analyse.
2.1 Sprgeskemaer
Der er udsendt sprgeskemaer til bygherre og banker for at f afklaring omkring deres brug af risikoanalyser, og for at f afklaret hvilke programmer og/eller vrktjer, der bliver brugt af bygherrer og banker til at analysere risikoen, inden et byggeri igangsttes. Sprgsmlene i sprgeskemaet er relativt bne, da der ikke er et nske om p forkant at definere, hvad risikoanalyser er, men der er et nske om at stille det bent, s man fr det svar, som respondenten tnker p og ikke et fastlst svar.
Svaret p hvad risikoanalyse er, kan ligge lige fra tjeklister til mere komplekse programmer. Sprgeskemaerne er en webbaseret lsning, som er udsendt igennem SurveyMonkey6 Sprgeskemaerne er sendt p mail direkte til udvalgte personer, i bestemte virksomheder med en opfordring til at udfylde sprgeskemaet med flgende sprgsml7: 1. Dit navn, din titel og navnet p den virksomhed du arbejder i? 2. Hvor mange ansatte er der i din virksomhed? 1-9 10 - 19 20 - 49 50 - 149 150 - 299 300 - 700 over 700 3. Kender du til risikoanalyse-metoder eller programmer, som bruges inden et byggeri igangsttes: NEJ / Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) 4. Bruger I risikoanalyser i din virksomhed, inden et byggeri igangsttes? JA / Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" i bunden af siden. 5. Hvilken metode/program eller hvilket vrktj bruger I til risikoanalyser? 6. Hvem stiller krav om, at I skal bruge risikoanalyser? 7. Hvad er hensigten med risikoanalysen? 8. Virker risikoanalysen efter hensigten? JA/ Nej, angiv hvilke problematikker der er
6 7
www.surveymonkey.com Bilag 1, Sprgeskemaer 9
9. Hvad kunne vre bedre ved de risikoanalyser, du laver?
Svar p ovenstende sprgeskema kan findes i bilag 1, bagerst i nrvrende rapport. Sprgeskemaet er udsendt til flgende bygherrer og banker:
1. Bygherrer: Oskar Jensen og Co DTU Campus Service Wind Ejendomme FS Ejendomsselskab A/S under Finansiel Stabilitet Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Kbenhavns Ejendomme Greve Kommune Frederiksberg Kommune FSB Bolig (alment boligselskab) Boliggrden (alment boligselskab) Elgiganten (byggeafdelingen) Dan-Ejendomme Schaumann Properties
2. Banker: Danske Bank Nordea Danmark Total Banken
Frederiksberg Kommune har valgt ikke at svare p sprgeskemaet, mens alle andre har givet deres svar p tilsendte sprgeskema. Valget af ovenstende virksomheder er truffet p baggrund af et nske om at belyse problemstillingen bredt i byggebranchen og med baggrund i det netvrk, som Rasmus Storgaard er i besiddelse af.
10
Efter at have fet svar fra ovenstende, er sprgeskemaet lagt ud p LinkedIN.com med flgende tekst: Er du bygherre/udvikler, eller finansierer du byggerier, m du gerne klikke p nedenstende link til et sprgeskema omkring risikoanalyser i byggeriet. Det er 9 korte sprgsml, det tager ca. 1-2 minutter, dine svar bliver brugt i min masterafhandling p DTU, som omhandler risikoanalyser. www.surveymonkey.com/s/K59V97T
Mlet med dette var at f flere respondenter med i undersgelsen. Dette har dog kun givet n besvarelse mere. Denne besvarelse var ikke fra en bygherre eller bank, men fra en bygherrerdgiver, hvorfor besvarelsen ikke medtages i undersgelsen.
2.2 Uddybende sprgsml

Nr respondenterne har udfyldt sprgeskemaerne, undersges det, om der er respondenter, der kan bidrage med mere. Hvis der er respondenter, som beskriver vrktjer og/eller programmer, undersges det, om det er muligt at tilg de vrktjer og/eller programmer for at analysere dem. Flere af respondenterne har nsket at vre anonyme, hvorfor der ikke bliver skrevet navne p de uddybende svar. Der er sendt uddybende sprgsml til: DTU Campus Service Danske Bank Nordea Danmark FS Ejendomsselskab A/S under Finansiel Stabilitet Anonym respondent
Danske Bank bruger ikke et program men en forretningsmodel, som ikke var mulig at f tilsendt og derved f inddraget i analysen. Nordea Danmark, bruger et risikostyringsprogram, men det har ikke vret muligt at f adgang til at analysere det. Herefter er der tre programmer/vrktjer, som vil blive beskrevet og analyseret ud fra analyserammen.
11
2.3 Teori og analyseramme

Der er valgt at tage udgangspunkt i DS/ISO 31000, da denne standard er en Dansk Standard og beskriver forskellige teorier omkring risikoanalyser og risikohndtering. DS/ISO 31000 vil blive brugt som udgangspunkt i analysen af de forskellige risikoanalysevrktjer. DS/ISO 310008 beskriver, at organisationer af alle typer og strrelser str med interne og eksterne faktorer og pvirkninger, som gr det usikkert om og hvornr de vil n deres ml. Effekten af denne usikkerhed er p en organisations mlstninger det samme som "risiko". Alle aktiviteter i en organisation vil vre forbundet med risiko. Organisationer styrer risikoen ved at identificere den, analysere den og derefter vurdere, om den risiko skal ndres og behandles med henblik p at tilfredsstille deres risikokriterier. I hele denne proces kommunikerer organisationen og rdfrer sig med interessenter samtidig med at de overvger og reviderer den risikovurdering de kontroller, for at se om der er ndringer i risikoen samt for at sikre, at der ikke lngere er risici, som krver behandling eller analyse. Mens alle organisationer styrer risici til en vis grad, faststter DS/ISO 310009 en rkke principper, som skal vre opfyldt for at gre risikostyring effektivt.
DS/ISO 31000 henvender sig til alle organisationer p alle niveauer, og den beskriver overordnet standarder for styring af risici og er derfor en god vejledning til byggebranchen. Det er kun forsiden og forordet, som er ndret fra engelsk til dansk, og dermed er standarden ndret fra ISO 31000 til DS/ISO 31000.
Der er et nske om, at nrvrende rapport kan vre med til at kortlgge de risikoanalysevrktjer, som bliver brugt af udvalgte bygherrer og banker i den danske byggebranche. Nr risikoanalysevrktjerne er kortlagt, er der et nske om at analysere de forskellige vrktjer, for at finde de vrktjer som lever bedst muligt op til den officielle standard DS/ISO 31000 med udgangspunkt i de principper, som DS/ISO 31000 beskriver.
8 9
DS/ISO 31000, introduction DS/ISO 31000, introduction 12
Standarden beskriver at sfremt man overholder standarden er der 14 punkter, hvor man vil kunne forbedre organisationen10. Disse 14 punkter vil blive brugt som analyserammen til at analysere risikoanalysevrktjer og risikoanalyseprogrammer. Analyseramme DS/ISO 31000 beskriver at sfremt risikoanalysevrktjer er implementeret og vedligeholdt vil organisationen efterkomme de 14 punkter11. Fremgangsmetoden i analyserammen vil vre, at hvert punkt bliver vendt til et sprgsml, s der bliver spurgt; Vil risikostyringsprogrammet vre med til at (indst hvert punkt)?
1. ge sandsynligheden for at n mlene 2. Tilskynde til proaktiv administration 3. Vre opmrksom p behovet for at identificere og behandle risiko i hele organisationen 4. Bedre identifikation af muligheder og trusler 5. Overholde de relevante juridiske og lovgivningsmssige krav og de internationale normer 6. Forbedre obligatorisk og frivillig indberetning 7. Forbedre interessenternes tillid 8. Etablere et plideligt grundlag for beslutningstagning og planlgning 9. Forbedre kontrollen 10. Effektivt tildeler og bruger ressourcerne til risikobehandling 11. Forbedre driftseffektiviteten 12. Forbedre sundheden og sikkerheden, samt arbejdsmiljet 13. Forbedre forebyggelse af tab 14. Forbedre den organisatoriske lring Med denne analyseramme, vil man kunne f et overblik over de forskellige vrktjer og programmer, og se hvordan de ligger i forhold til DS/ISO-standarderne for risikohndtering.
10 11
DS/ISO 31000, introduction DS/ISO 31000, introduction 13
3.0 Hvad er risk management?

Risk management kaldes ogs ofte risikostyring, og inden for byggeri og andre projektorganisationer kan det ogs betegnes som projekt risk management eller entreprise risk management. Samlet for alle betegnelserne er, at det er en metodisk proces, til for det frste at finde de risici der er, hvorefter man kan mle p dem for at kunne styre de fundende risici, og p den mde have en konomisk kontrol af de risici, der er forbundet med at opfre bygninger og/eller at drive virksomhed12. Bogen Risk management13 omtaler risici og skader i bredeste forstand og dkker derved skader p alt fra mennesker til materialer, bygninger og miljet. Hvis du er bygherre og overvejer at bygge, vil driftstab i forbindelse med udlejning ogs vre en stor faktor, som man vil analysere p i forbindelse med en risikoanalyse. P den mde er risikoanalyse i form af risk management en god mde at hndtere sine projekter p, da man p den mde hele tiden har et overblik over worst case og best case i projektet, og man kan med dette udgangspunkt stille det nskede beredskab for at f projektet styret sikkert i havn14. Risk management bygger p systematik samt viden15 men ogs p sund fornuft. Man undersg alle kanter og yderomrder, inden man pbegynder et projekt. Man undersger, hvilke typer hndelser og skader, der kan indtrffe, og p den mde skaber man et overblik over hele projektet. Resultatet af risikoanalysen er et overblik over, hvor meget det vil koste at gennemfre projektet, og ofte vil man ogs medtage tidsfaktorer, da de ogs tit har stor indvirkning p helheden i projektet16.
Med udgangspunkt i dette overblik er det muligt systematisk at reducere tabene og afstte ressourcer til at kunne imdekomme de tab, der trods alt vil vre. Nr man arbejder med risikostyring, er det vigtigt hele tiden at indsamle data og erfaringer fra tidligere projekter, for at kunne bruge dem i til at dokumentere sine risici fremadrettet17.
12 13 14 15 16 17
N. Falk, PRM i bygeriet

B. Rothaus, Risk Management B. Rothaus, Risk Management B. Rothaus, Risk Management B. Rothaus, Risk Management
N. Falk, PRM i bygeriet 14
3.1 Risikobegrebet
Risiko er betegnelsen for det samlede skn over sandsynligheden for, at der udvikles en skade og et skn over strrelsen af den eventuelle skades omfang. Risikobegrebet afspejler s at sige, hvor godt et projekt er tilpasset til at modst de pvirkninger, det kan blive udsat for18.
Ofte anvendes ordet risiko meget bredt. Nr man arbejder med risk management, er det godt at anvende et mere prcist sprogbrug. Her er en liste over de mest centrale risk management begreber:19
Risikoanalyse Metode til systematisk gennemgang af en risikobetonet aktivitet med henblik p at kunne identificere, klassificere og bestemme de risici, der er knyttet til aktiviteten Risiko En kombination af hyppigheden af en unsket hndelse og omfanget af konsekvenserne. Eksempelvis er et bankkrak en risiko, og en unsket hndelse kan vre, at byggeprojektet ikke forsat kan finansieres. Hndelser Hndelser bruges om de handlinger, processer og reaktioner, der beskriver et specifikt ulykkestilflde eller en skade. Hndelser kan f.eks. vre naturkatastrofer, svigt p maskiner eller strejke. Uheld Unsket hndelse som medfrer tab. Hyppighed og sandsynlighed Hyppigheden og sandsynligheden for at en hndelse indtrffer indenfor en bestemt tidsperiode, f.eks. et r. Konsekvens Resultatet af et uheld, for eksempel skader p helbred, liv, materielle vrdier eller miljet. Konsekvensen, ogs kaldet skaden, bliver ofte konomiseret for at kunne opgres. Risikoniveauet Risikoniveauet er kombinationen af hyppigheden af en unsket hndelse og omfanget af konsekvenserne. Risikoniveauet er en relativ strrelse i modstning til konsekvensen.
18 19
Arbejdsrapport fra Miljstyrelsen Nr. 8 2008 Arbejdsrapport fra Miljstyrelsen Nr. 8 2008 og N. Falk, PRM i bygeriet 15
rsagen Det er vigtigt at finde rsagerne, for at man kan hndtere risikoen. rsager kan f.eks. vre manglende vedligehold, drlig kommunikation eller manglende sikkerhedsudstyr.
3.2 Typer af risici

I forbindelse med en risikoanalyse vil alle risici for et projekt vre i fokus. Det er klart, at der i et byggeprojekt er mange risici, hvis de alle sammen skal medregnes. For at gre arbejdet med risici mere overskueligt, arbejdes der inden for risikostyringen ofte med grupperinger og klassificeringer af risici. Ved at kategorisere risici er det nemmere at skabe sig et overblik over samtlige risici for projektet20. Der skelnes normalt mellem to forskellige typer af risici21. Den ene bestr af de konsekvent negative risici, som betegnes rene risici. Med rene menes der risici, som med garanti vil have en negativ konsekvens. Eksempler p rene risici kunne vre:
Bankkrak, konkurser, storm, vand, lyn, brand, drlige geotekniske forhold, naturkatastrofer, kriminalitet, arbejdsulykker, leverancesvigt, udfrelsesfejl, forurening, projekteringsfejl.
Ved den anden overordnede type af risici22 er der mulighed for bde negative og positive konsekvenser. Disse betegnes ofte forretningsmssige risici, da de ofte knytter sig til ndringer i de forretningsmssige og spekulative forhold, ssom menneskelige behov, teknologisk udvikling og arbejdets organisering. Forretningsmssige risici kan f.eks. vre:
Valg af entreprenr, konkurrenters adfrd, lovgivning og offentlig regulering, markedsbestemte forhold, valg af teknologi, kvalitetsstyring, miljledelse, konomistyring, processtyring, tidsstyring, organisering, infrastruktur, finansiering, kontrakter, samfundsudvikling.
20 21 22
N. Falk, PRM i byggeriet N. Falk, PRM i byggeriet N. Falk, PRM i byggeriet
16
3.3 Standarder for risk management

Der er flere standarder for risk management. Siden finanskrisens indtog er Basel II og Basel III blevet omtalt i forbindelse med bankernes risikostyring, Basel II og III har fokus p landenes og bankernes konomi23 og henvender sig ikke direkte til virksomheds og projekt risk management. Til virksomheds og projekt risk management er standarderne DS/ ISO 31000 og COSO brugbare24. DS/ISO 31000 beskriver principper og standarder og henviser til DS/EN 31010, som beskriver risikoledelse teknikker til risikovurdering25.
3.3.1 DS/ISO 31000 og DS/EN 31010 DS/ISO 31000 er ikke en ISO-standard til certificering men en vejledning til risikostyring26.
I organisationer af alle typer og strrelser str der interne og eksterne faktorer og pvirkninger, som gr det usikkert om, hvordan og hvornr organisationen vil n deres ml. Effekten, som denne usikkerhed har p en organisations mlstninger, er "risiko"27. Alle aktiviteter i en organisation vil vre forbundet med risiko. Organisationer styrer risikoen ved at identificere den, analysere den og derefter vurdere, om den risiko skal ndres i forhold til risikobehandling med henblik p at tilfredsstille deres risikokriterier. I hele denne proces, kommunikerer organisationen og rdfrer sig med interessenter og overvger og reviderer den risikovurdering, og organisationen kontroller, om der er ndringer i risikoen for at sikre, at der ikke lngere er en risikobehandling som er pkrvet28.
DS/ISO 31000 standarden beskriver en systematisk og logisk proces i detaljer. Mens alle organisationer styrer risici til en vis grad, faststter DS/ISO 31000 en rkke principper, som skal vre opfyldt for at gre risikostyringen effektiv29. DS/ISO 31000 anbefaler, at organisationer er med til at udvikle, implementere og lbende forbedre en ramme, hvis
23 24
www.nationalbanken.dk DS/ISO 31000 og COSO II 25 DS/ISO 31000 og DS/EN 31010 26 DS/ISO 31000, s. 1 27 DS/ISO 31000, s. 10 28 DS/ISO 31000, s. 13 29 DS/ISO 31000, introduction 17
forml er at integrere processen for risikostyring i organisationens overordnede ledelse, strategi og planlgning, styring, rapportering af processer, politikker, vrdier og kultur30. Risikostyring kan anvendes i hele organisationen p dens mange omrder og niveauer, samt til enhver tid31. DS/ISO 31000 har tre gennemgende budskaber32: 1. Risiko er usikkerhed Risikostyring begrnser sig ikke til enkeltstende hndelser, men inkluderer ogs uventede udviklinger og forlb. Usikkerhed kan bde vre drevet af tilfldigheder og manglende evne eller data til at forudsige fremtiden. Risikostyring skal ikke kun fokusere p negative hndelser, men ogs p potentielle positive udviklinger.
2. Risikostyringens primre forml er at understtte bedre beslutninger, p alle niveauer i organisationen. Risikostyring er ikke en isoleret aktivitet, men er integreret i alle organisatoriske processer. Risiko rapportering skal defineres ud fra, hvilke beslutninger under usikkerhed, der trffes. Risikoanalyser skal foretages p en mde, s de konkret kan integreres i forretningsmssige beslutningsoplg.
3. God risikostyring drives af en klar og accepteret ansvarsfordeling. Alle medarbejdere er klar over, hvilke risici, kontroller og tiltag de er ansvarlige for. Alle medarbejdere har de rette kompetencer og ressourcer til at leve op til deres ansvar. Prstationsmling og prstationsaflnning er fornuftig med ansvarsfordeling og risikostrategi.
30 31
DS/ISO 31000, s. 15 DS/ISO 31000, s. 17 32 DS/ISO 31000, introduction 18
De nuvrende ledelsespraksis og processer i mange organisationer omfatter komponenter i risikoanalyser, og mange organisationer har allerede vedtaget en formel risikostyringsproces til srlige typer risici eller omstndigheder. I sdanne tilflde kan en organisation beslutte at foretage en kritisk gennemgang af eksisterende praksis og processer i lyset af denne internationale standard33.
I DS/ISO 31000, bliver udtrykkene "risk management (risikostyring) og "managing risk (styre risikoen) anvendt. "Risk management" refererer til strukturen i organisationen, s som principper, rammer og processer til styring af risici, alts den del som ligger inden selve styringen af risikoen. "Managing risk" refererer derimod til de programmer og vrktjer, som man styre risikoen med34.
Nr risk management er implementeret i organisationen, kan nedenstende model bruges til forsat at holde fokus p risikovurderingen35.
33 34 35
B. Rothaus, Risk Management
DS/ISO 31000, introduction DS/ISO 31000, s. 14 19
Figur 2, managing risk processen, DS/ISO 31000, s. 14
Nr implementereingen og vedligeholdelsen af risikoen er i overensstemmelse med DS/ISO 31000, kan risikostyringen i en organisation for eksempel36:
ge sandsynligheden for at n mlene Tilskynde til proaktiv administration Vre opmrksom p behovet for at identificere og behandle risiko i hele organisationen Bedre identifikation af muligheder og trusler Overholde de relevante juridiske og lovgivningsmssige krav og de internationale normer Forbedre obligatorisk og frivillig indberetning Forbedre interessenternes tillid Etablere et plideligt grundlag for beslutningstagning og planlgning Forbedre kontrollen
36 ISO 31000, introduction 20
Effektivt tildele og bruge ressourcerne til risikobehandling Forbedre driftseffektiviteten Forbedre sundheden og sikkerheden, samt arbejdsmiljet Forbedre forebyggelse af tab Forbedre den organisatoriske lring
For at risikostyring skal vre effektiv, skal en organisation p alle niveauer vre i overensstemmelse med nedenstende principper37.
1 Risikostyring skaber og beskytter vrdi. Risikostyring bidrager til opfyldelse af ml og forbedring af prstation i, for eksempel, menneskers sundhed og sikkerhed, overholdelse af lovgivningen, miljbeskyttelse, produktkvalitet, projektledelse, effektivitet i driften og omdmme.
2 Risikostyring er en integreret del af alle de organisatoriske processer. Risikostyring er ikke en stand-alone aktivitet, der er adskilt fra de vigtigste aktiviteter og processer organisationen. Risikostyring er en del af ansvaret for ledelse og en integreret del af alle organisatoriske processer, herunder strategisk planlgning og alle projekt- og forandrings-ledelsesprocesser.
3 Risikostyring er en del af beslutningsprocessen. Risikostyring hjlper beslutningstagere til at trffe gennemarbejdede valg og skelne mellem alternative handlemuligheder.
4 Risikostyring tager sigte p usikkerhed. Risikostyring tager hjde for usikkerhed, karakteren af denne usikkerhed, og hvordan man adressere denne usikkerhed.
5 Risikostyring er systematisk, struktureret og rettidig.
37
DS/ISO 31000, s. 7 21
En systematisk, rettidig og struktureret tilgang til risikostyring, bidrager til effektivitet og konsekvente, forenelige og plidelige resultater.
6 Risikostyring er baseret p de bedste tilgngelige oplysninger. De input til processen med styring af risici er baseret p informationskilder ssom historiske data, erfaring, interessenternes feedback, observation, prognoser og ekspertvurderinger. De beslutninger, som beslutningstagere skal tage, br tage hensyn til eventuelle begrnsninger af data eller systemer, som anvendes eller muligheden for divergens blandt eksperter.
7 Risikostyring er skrddersyet. Risikostyring er afstemt med organisationens eksterne og interne forhold og den risikoprofil, som organisationen har.
8 Risikostyring tager menneskelige og kulturelle faktorer i betragtning. Risikostyring anerkender de kapaciteter, opfattelser og intentioner for eksterne og interne folk, der kan lette eller hindre gennemfrelsen af organisationens ml.
9 Risikostyring er gennemsigtig og inkluderende. Passende og rettidig inddragelse af interessenterne, og isr beslutningstagere p alle niveauer i organisation, sikrer, at risikostyring forbliver relevant og up to date. Involvering af interessenter skal vre ordentligt reprsenteret, for at f deres synspunkter taget i betragtning.
10 Risikostyring er dynamisk og reagerer p ndringerne. Risikostyring undersger kontinuerligt og reagerer p ndringer. Som eksterne og interne hndelser indtrffer, kontekst og viden forandres, og der opstr nye risici, og nogle risici ndres, og andre forsvinder.
11 Risikostyring hjlper lbende forbedring af organisationen.
22
Organisationer skal udvikle og implementere strategier for at forbedre deres risikostyrings-modenhed sammen med alle andre aspekter af deres organisation.
Butterfly-analysen Butterfly-analysen er en simpel skematisk mde at beskrive og analysere de veje, der er i en risikoanalyse fra rsager til konsekvenser38. Nr der analyseres, skal der vre fokus p hele forlbet fra rsag til konsekvens, for at kunne finde de afhjlpningsmidler som kan forhindre risikoen i at indtrffe. Butterfly-analysen opstr ofte p baggrund af en brainstorm, som har fokuseret p at finde risici i projektet39.
Butterfly-analysen bruges til at vise en risiko, der viser en rkke mulige rsager og konsekvenser. Den anvendes, nr der fokuseres p at sikre, at der er en barriere eller kontrol for hvert svigt/hndelse. Den er nyttigt, nr der er klare uafhngige veje, som frer til svigt/hndelse. Butterfly-analysen er en overskuelig mde at stte rsag og konsekvens op p og kan derved vre et nyttigt kommunikationsvrktj. En forstelse krver oplysninger om rsagerne til og konsekvenserne af en risiko og de barrierer og kontrolforanstaltninger, for at kunne forebygge, afbde eller stimulerer det. Butterfly-analysen tegnes p flgende mde40: 1 En srlig risiko (hndelse) er identificeret til at analysere og reprsenterer den centrale knude i en butterfly.
2 rsagerne til hndelsen er anfrt som kilder til hndelsen ved at vre spidsen af en butterflys vinger.
38 39
DS/EN 31010, s. 65 DS/EN 31010, s. 65 40 DS/EN 31010, s. 66 23
3 Der trkkes en linje mellem hver rsag til hndelse, som s danner den venstre side af vingen. Faktorer, der kan fre til optrapning, kan identificeres og indg i diagrammet.
4 Hindringer, der skal forhindre hver enkelt sag, der frer til de unskede konsekvenser, kan vre vist som lodrette streger p tvrs af linjen. Hvor der er faktorer, som kan forrsage eskalering, kan hindringerne for eskalering ogs vre reprsenteret. Denne metode kan anvendes til positive konsekvenser, hvor bjlkerne afspejler "kontrol, hvilket stimulerer dannelsen af begivenheden.
5 P hjre side af butterfly-vingen vises forskellige potentielle konsekvenser af risiko, som identificeres, og der trkkes linjer, der tegnes til at strle ud fra den hndelse, som er i midten af en hver potentiel konsekvens.
6 Hindringer for den konsekvens er afbildet som bjlker p tvrs af de strleformede linjer. Den fremgangsmde kan anvendes til positive virkninger, hvor stngerne afspejler "kontrol, der understttes af konsekvenser.
En vis grad af kvantificering af et butterfly diagram kan vre muligt, hvis veje er uafhngige, er sandsynligheden for en srlig betydning, eller resultatet kendt og et tal kan estimeres for effektiviteten af en kontrol. Men i mange situationer, er veje og barrierer ikke uafhngige, og kontrol kan vre proceduremssige, og dermed er effektiviteten uklar41.
Outputtet af ovenstende er et simpelt diagram, der viser de vigtigste risikofaktorers veje og barrierer i stedet for at forebygge eller afbde de unskede konsekvenser eller stimulere og fremme de nskede konsekvenser42.
41 42
DS/EN 31010, s. 66 DS/EN 31010, s. 65 24
Figur 3, butterfly diagram for unskede konsekvenser, DS/EN 31010, s. 66
25
3.3.2 COSO The Committee of Sponsoring Organisations of the Treadway Commission (COSO)43 blev organiseret i 1985 og sponsorerer Den Nationale Kommission for regnskabsmanipulation, et uafhngigt privat initiativ, der studerer de rsagsmssige faktorer, der kan fre til regnskabsmanipulation. Der er ogs udviklet anbefalinger for offentlige virksomheder og deres uafhngige revisorer og andre tilsynsmyndigheder og for uddannelsesinstitutioner. Den nationale kommission blev sponsoreret i fllesskab af fem store faglige sammenslutninger med hovedsde i USA: American Accounting Association, American Institute of Certified Public Accountants, Financial Executives International, The Institute of Internal Auditors og Institute of Management Accountants44.
I 1992 fremkom COSO med en ben standard for intern kontrol, som siden er blevet de facto standarden for etablering af miljkontroller med henblik p opnelse af virksomheders mlstninger. COSO fremkom i oktober 2004 med en ny, ben standard for risikostyring Entreprise Risk Management. Denne standard beskriver en begrebsverden for risikostyring, som er forankret i forretningsstrategien, og som indeholder nogle enkle og klare principper, og som kan virke p tvrs af organisationen45. I januar 2012 er COSO udkommet med Understanding an Communicating Risk Appetite som beskriver risikoappetitten i en organisation, og at der skal vre en appetit for, at man kan implementere risikoanalyser
Risikoappetit er mngden af risiko, p et bredt niveau, som en organisation er villig til at acceptere i jagten p vrdi. Hver organisation forflger forskellige ml for at tilfre vrdi og br have en fuld forstelse for, at der kan forekomme nogle risici undervejs i disse processer, hvor man skaber vrdien46.
43 44
www.coso.org www.coso.org 45 www.coso.org 46 Dr. L. Rittenberg, Understanding and Communicating Risk Appetite 26
COSO II definerer risk management sledes47: Risk management er en proces, som ivrksttes af en virksomheds bestyrelse, ledelse og vrige medarbejdere, som anvendes i strategifaststtelsen og p tvrs af virksomheden med henblik p at identificere mulige begivenheder, der kan pvirke virksomheden, og med henblik p at styre risici, sledes at disse holdes inden for risikovilligheden, og sledes at der opns rimelig sikkerhed for opnelsen af virksomhedens ml. Grafisk vises COSO II standarden sledes48:
Figur 4 COSO kuben, COSO II 2004
Standarden er fastlagt for at hjlpe virksomheder med at implementere deres mlstninger, og mlstninger er grupperet indenfor fire kategorier49: Strategiske mlstninger Driftsmssige mlstninger Rapportering Overholdelse af love og regler
47 48
COSO II 2004 COSO II 2004 49 COSO II 2004 27
Standarden indeholder otte integrerede aktiviteter, som er afledt af den mde, hvorp ledelsen driver virksomheden, og som er integreret i ledelsesprocessen50: Det interne milj Mlstninger Hndelsesidentifikation Risikovurdering Risikostyring Kontrolaktiviteter Information og kommunikation Overvgning
Samtidig fastlgger standarden et porteflje-syn p risici, hvilket er vsentligt at forst p flgende to punkter51: 1. Det er muligt, at der er risici i datterselskaber eller byggeprojekter, som kan anses for vsentlige for det enkelte datterselskab eller det enkelte byggeprojekt, men hvis ikke disse risici ogs er vsentlige p koncern-niveau, men ligger indenfor risikoappetitten, br sdanne risici behandles som et driftsproblem, dvs., at der kan fortsat vre interesse i at minimere risikoomkostningen ved brug af risk management metoder, men det, som betyder noget for COSO standard, er de samlede og vsentlige risici, som kan pvirke virksomhedens evne til at n sine ml. 2. Risici hnger sammen, og det er netto-eksponeringen p koncernniveau, som er relevant.
Virksomhedens ledelse vil normalt fastlgge strategien i lyset af de risikoforhold, som gr sig gldende p kort til mellemlang sigt, og de forskellige valg og fravalg foretages i lyset heraf. Med risiko-identifikation og -vurdering bidrager COSO standarden til strategiprocessen52. COSO II fastlgger fire kategorier af mlstninger53: Strategiske mlstninger, som er de mlstninger, der omhandler virksomhedens position i markedet.
50 51
COSO II, 2004 COSO II, 2004 52 COSO II 2004 53 COSO II, 2004 28
Driftsmssige mlstninger, som er de mlstninger, der omhandler virksomhedens effektivitet i driften. Rapporteringsmssige mlstninger, som vedrrer virksomhedens finansielle rapportering og anden rapportering til interesserenter. Compliance mlstninger, som omhandler virksomhedens overholdelse af love og regler samt egne kodeks for adfrd.
COSO arbejder med fire mder, hvorp man kan forholde sig til risici54: Undg risiko Reducere risiko Dele risiko Acceptere risiko
3.4 Risikoanalyser i Ydelsesbeskrivelsen

I Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlgning, bde 2009 og 2012, samt Ydelsesbeskrivelsen for bygherrerdgivning 2003, er risikoanalyse beskrevet som en tillgsydelse til rdgiveren, s her er det bygherren, som aktivt skal g ind og vlge risikoanalyser til, sfremt bygherren nsker, at rdgiveren skal udfre det. Flgende str omtalt i Ydelsesbeskrivelsen55:
RISIKOANALYSER: Gennemfrelse af analyser og styring af srlige risikobehftede forhold.
54 55
COSO II, 2004 PAR & FRIs ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlgning 29
4.0 Risikostyrings hos bygherre og banker

Inden et byggeri igangsttes, er der mange ting, som skal overvejes og analyseres hos bygherren og banken, for at man kan vre sikker p sin beslutning om at igangstte byggeriet. For at have et overblik over sine risici som bygherre eller bank, og for at kunne afgre om man skal igangstte et byggeri, er det vrd at overveje, om der skal benyttes et program eller vrktj for at kunne analysere sig frem til flgende fire faktorer, som COSO beskriver56. Undg risiko Reducere risiko Dele risiko Acceptere risiko
COSO og DS/ISO 3100057 beskriver, at risikostyringsprocessen skal igangsttes af virksomhedens bestyrelse og ledelse, s den kan benyttes til at hndtere risici, der endnu ikke er opstet. For p den mde kan bygherre og banker kende, hvilke risici der er forbundet med et bestemt byggeri og bruge dette udgangspunkt til at vurdere, om byggeriet skal igangsttes.
4.1 Svar fra sprgeskemaer

I dette afsnit vil der blive trukket enkelte sprgsml og svar fra sprgeskemaet frem for at give en forstelse af, hvor meget eller hvor lidt respondenterne kender til risikoanalyser. Sprgeskemaer med svar kan ses i bilag 158.
Sprgsml 3 Kender du til risikoanalyse-metoder eller programmer, som bruges inden et byggeri igangsttes? Hertil svarede 43,8 % nej 56,2 % ja
Ovenstende svar viser, at 43,8 % af de adspurgte respondenter ikke kender til risikoanalysemetoder eller risikoanalyse-programmer, hvilket nsten er halvdelen af de adspurgte.
56 57
COSO II, 2004 COSO II, 2004 og DS/ISO 31000 58 Bilag 1, sprgeskemaer 30
Der blev efterflgende spurgt, om respondenterne bruger risikoanalyser, inden et byggeri igangsttes. De respondenter, som svarede nej til dette sprgsml, blev spurgt: Hvorfor bruger du ikke risikoanalyser? Hvortil nedenstende svar er kommet59: 1. Vi har ikke fet indarbejdet det i vores forretningsgang endnu, men der arbejdes p det. 2. Det er ikke et vrktj, der indgr i vores palet af systemer/vrktjer via den EDB central, vi er koblet op p. 3. Da det ikke er et vrktj, vi som virksomhed, og jeg som studerende, er blevet ordentligt introduceret til, har vi ikke vurderet, at der er et behov for at benytte dette vrktj. 4. Jeg er i et servicerelateret omrde, som primrt arbejder med Facility Management. Jeg ved, at der arbejdes med tillempede risikoanalysemodeller indenfor anlgsafdelingen, men kender ikke nok til det. 5. Jeg har ikke store projekter, men har dog overvejelserne med i forbindelse med vedligeholdelses arbejder Ovenstende svar viser, at der er fokus p risikostyring hos dem, som kender til det, men ikke bruger det i deres nuvrende virksomhed.
De 56,2 %, som kender til risikostyrings-metoder og programmer, blev der efterflgende spurgt: Hvilke metode/program eller hvilket vrktj bruger I til risikoanalyser?
1. Interne forretningsgange - til analyse af kreditbehov, risiko for udlejning, frdiggrelse, uforudsete udgifter, investors konomi, lejers/lejeres konomi, forsikringsforhold, entreprenrens konomi, o.m.a. 2. Vi benytter et internt Nordea System - udarbejdet p nordisk plan 3. Systematisk projektgranskning
59
Bilag 1, sprgeskemaer 31
4. Successiv kalkulation 5. Excel 6. Alm risiko analyse p Excel ark 7. Simpelt risikoskema med angivelse af risiko, sandsynlighed, konsekvens og risikotal. 8. Simpelt Excel 9. Vi har forretningsgange over undersgelser som skal foretages inden igangstning, bde konomiske, juridisk og teknisk due diligence
Alle dem som har besvaret dette sprgsml, er blevet spurgt, om de ville sende deres vrktj/program, s det kunne indg i en analyse af risikoprogrammer. Der er tre, som har sendt deres vrktj/programmer, som er beskrevet i kapitel 5. Risikostyrings programmer/vrktjer.
I sprgsml 6 blev der spurgt: Hvem stiller krav om, at I skal bruge risikoanalyser? Der svarer 9 ud af 10, at det er dem selv eller andre internt i organisationen. Kun n svarer, at det er: Samarbejdspartenere og lngivere, der vil vre sikker p at kalkulationerne holder.
Sprgsml 7: Hvad er hensigten med risikoanalysen? Dertil kom flgende svar: At konstatere om bygherre har evnen og viljen til at gennemfre projekt og det frdige projekts endelige konomiske sammenhng, der skal vre god. At kunne komme eventuelle risici i forkbet samt informere i vores virksomhed om disse samt eventuelle meromkostninger i den forbindelse. Projektoptimering At have et hensigtsmssigt overblik over konomien, og havde tnkt mulige problemstillinger ind. Ved OPP, at minimerer tab over den periode ejendommen udlejes. I frste omgang at afgre om vi gr ind i en sag eller ej. Herefter er det en mde at styre p. Finde risikoen s man kender den maksimale risiko p projektet.
32
Forventningsafstemning ml projektejer og projektleder. Etablering af tiltag til reducering af risikoen eller udarbejdelse af "plan B" afbdende aktioner, hvis det gr galt. Udpegning af emner til get opmrksomhed igennem projektet.
At kende div. risici tidligt i processen Skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag og sikre minimering af fejl og fejl beslutninger. At flytte risiko fra Bygherre (os) til entreprenr og rdgivere.
Man kan se p ovenstende svar, at hensigten med risikoanalysen passer fint overens med COSO og DS/ISO 3100s ml med risikoanalyser.
Sprgsml 8: Virker risikoanalysen efter hensigten? 8 ud af 9 svarede ja til dette sprgsml.
Problematikken i, at 8 ud af 9 mener, at risikoanalysen virker efter hensigten er, at der muligvis ikke bliver undersgt, om man kan forbedre vrktjet, hvilket er noget, som bde COSO og DS/ISO 310060 lgger op til. Standarderne har fokus p at der skal vre opmrksomhed p, om analysevrktjerne kan forbedres lbende.
I sprgsml 9 er der spurgt om flgende: Hvad kunne vre bedre ved de risikoanalyser, du laver? Dertil kom flgende svar: Fuld indsigt i byggeprocesser - men da det er en meget kompleks proces, er det vigtigt, at man har stor tillid til bygherre/investor. Mere tid til risikoanalyser inden igangstning At der var mere tid til at g dem igennem og bedre forstelse fra bestyrelsen om ndvendigheden i at udfrer risikoanalyser Ved renovering og udlejning eks. optimering af en meget stor ejendom risikoen ved om det kan udlejes ud. De kunne vre mere operative, s man ikke manuelt skulle ind og "overvge" de skulle vre et "add on" til de forretningsplaner, vi arbejder med. At de var mere uddybende
60
COSO II, 2004 og DS/ISO 31000 33
Bedre opflgning. Lave dem i grupper snarere end alene. Efterflgende evaluering p risikoen, s jeg til nste projekt bliver endnu mere skarp p analysen og ikke bare "japper" de samme risici af.
Dybden. Der er en tendens til, at risikoanalysen blot skal udfyldes. Bedre konomi til at foretage flere prver og undersgelser, samt lngere tidsfrister Bedre indsigt i de mekanismer der fr entreprenren til at overtage risiko - og specielt at kunne afdkke risici i situationer, hvor entreprenren ikke overtager risiko.
Ud fra ovenstende svar skriver flere, at der mangler dybde, og at der bliver brugt for lidt tid p risikoanalyser. Hvis man har de rigtige vrktjer og programmer, men ikke har tiden til at udfylde dem, s hjlper det ikke meget.
34
5.0 Risikostyrings programmer/vrktjer

Med udgangspunkt i sprgeskemaerne, er der spurgt ind til de respondenter, som bruger risikostyring, og de programmer og vrktjer som er blevet fremsendt er medtaget i analysen. Programmer og vrktjer vil blive beskrevet og forklaret i det flgende afsnit. Det er ikke alle programmer og vrktjer, hvor man kan se, hvem brugeren er, da en bruger nsker at vre anonym, og kravet fra denne bruger, for at programmet kan indg i undersgelsen, er at der skulle vre fuld anonymitet.
5.1 Tjekliste som risikoanalysevrktj

FS Ejendomsselskab A/S under Finansiel Stabilitet, bruger en tjekliste, som deres risikoanalyse i indkbsfasen, inden de pbegynder et projekt. Tjeklisten bruges bde til byggeprojekter og frdigbyggede ejendomme. Den ansvarlige medarbejder, skal gennemg alle punkter og skrive enten ok og en dato, hvis punktet er i orden, eller der kan anfres bemrkninger til hvert punkt. Sfremt punktet ikke er relevant, udfyldes det med IR, som er forkortelse for irrelevant. Der er 125 punkter p tjeklisten, som man skal forholde sig til, og listen er opdelt i flgende overskrifter61:
Faktuelle oplysninger som skal bruges til vurdering og due diligence Indledende fase hos Investeringschefen Etablering af budget for ejendommen ud fra forelbigt materiale Involvering af udlejning og entreprise Etablering af konkret beslutningsgrundlag for indkb Gennemfrsel af kb Gennemfrsel af due diligence Overdragelse til administration overtagelse af drift p ejendom
Tjeklisten er relativ kompleks og har en del punkter med. Investeringschef i FS Ejendomsselskab Kjeld Pedersen begrunder tjeklistens kompleksitet med, at det er en liste, som blev udarbejdet i den tidlige del af FS Ejendomsselskabs historie, da de hed Rosk Ejendomme, og der var det et nystiftet selskab, som havde behov for struktur, ogs p davrende tidspunkt var det yderst vigtigt, at de fik
61
Tjekliste, bilag 2 35
alle risici med, og det er det stadig, men nu ligger det mere p ryggraden, det gjorde det ikke i starten. Listen er blevet udarbejdet af alle selskabets medarbejdere, der hver i sr har udfyldt de punkter, som de mener, burde medtages p sdan en tjekliste. Dette gr, at listen bliver lang, men det gr ogs, at listen giver vrdi, udtaler Kjeld Pedersen i et telefon interview med Rasmus Storgaard.
Projektleder Henrik Ingeman Nielsen udtaler efterflgende, i et telefon interview, at listen er lang og til tider besvrlig at udfylde. Han er dog sikker p, at tjeklisten giver virksomheden et godt overblik og minimerer FS Ejendomsselskabs risici, bde ved byggeprojekter og ved indkb af ejendomme.
5.2 Risknon, Excel

Risknon er et Excel program, som er udviklet af risikoanalyser.dk62. Programmet bliver brugt af en af respondenterne, som nsker at vre anonym. Udgangspunktet i Risknon er, at det er udviklet til at vre simpelt og let tilgngeligt for brugeren. Det er et Excel-regneark, som er programmeret med makroer. Risikoanalyser.dk lgger op til, at man samler eksperter til en workshop for at f s mange input til analysen som muligt. Der skal som start udpeges en analyseansvarlig, som str for at udfylde programmet og som ogs srger for at f evt. aftalte handlinger udfrt. Nedenfor er startsiden i Risknon, programmet er udarbejdet s det er let at overskue og let at bruge for de fleste.
62
www.risikoanalyser.dk 36
Figur 5 Startside, Risikoanalyser.dk
Hndelser, som er vist med A, beskriver de hndelser, som kan forekomme, hvorefter man udfylder B, som er sandsynligheden for, at hndelsen opstr. Dette giver en risikofaktor, som er vist i D. Nr man kender sin risikofaktor, skal man beslutte i E, hvordan man forholder sig til risikoen. Det kan enten vre, at man acceptere risikoen, afventer eller at man laver en Plan for risiko. Sfremt man har valgt at lave en plan for risikoen, er der et link som vist i feltet F, hvor man kan klikke sig til de forskellige planer, og udfylde/beskrive dem. Det er ,uligt at tilfje/slette linjer.
Figur 6 Startside med forklaring, Risikoanalyser.dk
37
Nedenstende er vist standarden for Plan for risiko (Plan for modforanstaltninger), som er i Risknon. Standarden hjlper brugeren med at udfylde de ni nvnte punkter, hvor der til sidst er en lsning p, hvordan man nsker at hndtere risikoen. Formlet med planen er at f et overblik over sin risiko, s man p den mde kan udarbejde en indsats for at minimere den enkelte risiko. Planen vil indeholde en gennemgang og en beskrivelse af de handlinger, man vil udfre for at minimere den enkelte risiko. Nr man i punkt E (som vist ovenfor) opretter, at der skal laves en plan for risikoen, s kommer der automatisk et fane i bunden, hvor planen er nummereret til risikoen. Det vil sige, at man kan i samme regneark navigere rundt mellem de forskellige planer for at se, hvad der er beskrevet af risiko i dem.
Figur 7 Plan for risikoen, Riskoanalyser.dk
38
5.3 Risikolog, DTU

DTU bygninger, Campus Service, bruger en Risikolog til at hndtere deres risici, nr der skal renovers eller bygges nyt. Inden risikologen udfyldes er der et projektinitieringsdokument (PID), hvor man beskriver flgende om projektet: Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Forml Rammer og Afgrnsning Projektets grnseflader Projektets leverance(r) Succeskriterier Analyser Interessentanalyse Kommunikationsplan Risikoanalyse, Risikolog Organisation og ansvar Roller og ansvar Projektorganisation Projektplan Fremgangsmde Tidsplan Yderligere projektressourcer konomi Business Case Aftaleforhold i vrigt Styringskriterier Projektets kvalitetssikring Projektets kontroller Projektets dokumentation
PID giver et overblik over projektet og er godt sfremt, at man skal overdrage projektet til andre, da mange relevante oplysninger str beskrevet. Nr PIDen er udfyldt, gr man videre og udfylder en risikolog, som er et dokument, der lbende skal opdateres, s de seneste risici er med. Dette dokument identificerer, beskriver og prioriterer potentielle risici ved gennemfrelsen af et projekt. Ved en defineret risiko er der ligeledes forslag til forebyggende og konsekvensreducerende
39
tiltag. Sandsynlighed og konsekvens skal vurderes p en skala fra 1 til 3, hvor 3 er hjest sandsynligt og har strst konsekvens. Ved risikovgtning multipliceres sandsynlighedsfaktor med konsekvensfaktor. Aktuel bedmmelse af sandsynlighed for at hndelsen indtrffer: Hj sandsynlighed Middelhj sandsynlighed Lav sandsynlighed (3) (2) (1)
Hvor alvorlig er konsekvensen, hvis hndelsen sker: Stor, projektet er i fare Middel, vsentlige dele af projektets planer pvirkes negativt Lille, begrnset effekt (3) (2) (1)
Risikovgt / risikoprofil: Ignorer Lad ligge nu Observation Tiltag (1-2) (3) (4) (6-9)
40
For at have et overblik i risikologgen, er det vedtaget, at ndringer siden sidste version skal markeres med gult, og der hvor risikoen er afsluttet, bliver det markeret med grt.
Figur 8, Fokuspunkter, DTU
41
6.0 Analyse af programmer og vrktjer

Der er forskellige programmer og vrktjer, og de fleste tager udgangspunkt i et Excel-regneark, som man kan udfylde p den ene eller anden mde. Til analysemodellen vil DS/ISO 31000 blive brugt som grundlag, og standarden beskriver, at sfremt man flger standarden, vil det kunne forbedre 14 punkter63.
Disse 14 punkter bliver ndret til sprgsml, som bliver stillet til de forskellige programmer og vrktjer, for p den mde at se, hvor godt de forskellige programmer og vrktjer overholder DS/ISO 31000 standarden.
Fremgangsmetoden i analyserammen vil vre, at hvert punkt bliver vendt til et sprgsml, s der bliver spurgt; Vil risikostyringsprogrammet vre med til at (indst hvert punkt)? Efter hvert svar vil der vre et (+), sfremt det er et positivt svar og et (-), sfremt det er et negativt svar. Dette vil kunne bruges til sammenligning af programmerne og vrktjerne.
1. ge sandsynligheden for at n mlene? 2. Tilskynde til proaktiv administration? 3. Vre opmrksom p behovet for at identificere og behandle risiko i hele organisationen? 4. Bedre identifikation af muligheder og trusler? 5. Overholde de relevante juridiske og lovgivningsmssige krav og de internationale normer? 6. Forbedre obligatorisk og frivillig indberetning? 7. Forbedrer interessenternes tillid? 8. Etablerer et plideligt grundlag for beslutningstagning og planlgning? 9. Forbedrer kontrollen? 10. Effektivt tildeler og bruger ressourcerne til risikobehandling? 11. Forbedrer driftseffektiviteten? 12. Forbedrer sundheden og sikkerheden, samt arbejdsmiljet? 13. Forbedre forebyggelse af tab? 14. Forbedrer den organisatoriske lring?
63
DS/ISO 31000, introduction 42
6.1 Tjekliste som risikoanalysevrktj

Her vil den tjekliste, som FS Ejendomsselskab A/S under Finansiel Stabilitet bruger, blive sat ind i analyserammen:
1. ge sandsynligheden for at n mlene? o Ja, da tjeklisten er grundig og tager mange ting med (+) 2. Tilskynde til proaktiv administration? o Nej, tjeklisten er relativ fastlst, man kan ikke komme med nye punkter (-) 3. Vre opmrksom p behovet for at identificere og behandle risiko i hele organisationen? o Tjeklisten er blevet udarbejdet med input fra alle i organisationen, men det er projektejeren, som udfylder tjeklisten til hvert projekt. (+)(-) 4. Bedre identifikation af muligheder og trusler? o Den giver et godt overblik over udvalgte muligheder og trusler. (+) 5. Overholde de relevante juridiske og lovgivningsmssige krav og de internationale normer? o Nej, den lgger blandt andet ikke op til, at man lbende udfylder listen. (-) 6. Forbedrer obligatorisk og frivillig indberetning? o Ja, den lgger op til, at man fr undersgt, om der er noget, som skal indberettes af de udvalgte problemstillinger.(+) 7. Forbedrer interessenternes tillid? o Det er et internt dokument, som ikke bliver vist til andre interessenter. (-) 8. Etablerer et plideligt grundlag for beslutningstagning og planlgning? o Ud fra de 125 udvalgte punkter, man skal forholde sig til, vil den give et godt beslutningsgrundlag. (+) 9. Forbedrer kontrollen? o Ja, det gr den. (+) 10. Effektivt tildeler og bruger ressourcerne til risikobehandling? o Nej, det tager den ikke hjde for. (-) 11. Forbedrer driftseffektiviteten? o Ja p de udvalgte punkter kan den vre med til at forbedre driftseffektiviteten. (+) 12. Forbedrer sundheden og sikkerheden, samt arbejdsmiljet? o Det tager den ikke hjde for. (-) 13. Forbedrer forebyggelse af tab?
43
o Ja, p de 125 udvalgte punkter. (+) 14. Forbedrer den organisatoriske lring? o Nej, der er ikke lagt op til lring, eller refleksion. (-) Opsummering: Da tjeklisten er s relativt omfangsrig, kommer man omkring mange problemstillinger, men der mangler dog mulighed for at kunne tilfje nye punkter, samt at tjeklisten lbende bliver revurderet. Tjeklisten fr 7,5 point fordelt p: 6,5 (-) 7,5 (+)
6.2 Risknon, Excel

Her vil Excel programmet Risknon blive sat ind i analyserammen:
1. ge sandsynligheden for at n mlene? o Sfremt man fr fyldt de rigtige ting ind i programmet, s kan det godt vre med til at ge sandsynligheden for at n mlene, der stilles dog store krav til inputtet. (+) 2. Tilskynde til proaktiv administration? o Ja, der skal tnkes over hver en risikofaktor, inden man stter den ind, og p den mde vre proaktiv i udarbejdelsen af analysen. (+) 3. Vre opmrksom p behovet for at identificere og behandle risiko i hele organisationen? o Nej, da programmet ikke lgger op til, at der er flere, der bruger det. (-) 4. Bedre identifikation af muligheder og trusler? o Ja, sfremt man fr sat de rigtige problemstillinger ind i programmet. (+) 5. Overholde de relevante juridiske og lovgivningsmssige krav og de internationale normer? o Nej, men det kunne relativt nemt udvikles, s det overholder de relevante krav. (-) 6. Forbedrer obligatorisk og frivillig indberetning? o Nej, da programmet lgger op til, at det kun er n, som udfylder det. (-) 7. Forbedrer interessenternes tillid? o Ja, sfremt man fr programmet udfyldt rigtigt, vil det kunne give mere tillid, ogs overfor eksterne. (+)
44
8. Etablerer et plideligt grundlag for beslutningstagning og planlgning? o Ja, sfremt man fr programmet udfyldt rigtigt, vil det kunne give et godt grundlag for beslutningstagning og planlgning. (+) 9. Forbedrer kontrollen? o Ja, da man skal overveje hver enkelt risiko, inden de bliver brugt i programmet. (+) 10. Effektivt tildeler og bruger ressourcerne til risikobehandling? o Ja, i handlingsplanen ville det vre oplagt at tildele ressourcer til risikobehandling. (+) 11. Forbedrer driftseffektiviteten? o Nej, der er ikke fokus p drift. (-) 12. Forbedrer sundheden og sikkerheden, samt arbejdsmiljet? o Ja, det ville vre oplagt at analysere sundhed, sikkerhed og arbejdsmiljet. (+) 13. Forbedrer forebyggelse af tab? o Ja, sfremt man fr de rigtige input i programmet. (+) 14. Forbedrer den organisatoriske lring? o Som udgangspunkt er der ikke lagt op til lring i forbindelse med dette program. (-)
Opsummering: Programmet har en rkke fordele og er meget brugervenligt, men det har dog den store svaghed, at man skal udfylde det fra starten hver gang. Der ligger ikke nogen forud indtastede overvejelser i programmet, hvorfor man enten skal udbygge sin egen standard for ikke at skulle bygge det hele op fra bunden til hvert projekt. Risknon fr 9 point fordelt p: 5 (-) 9 (+)
6.3 Risikolog, DTU

Her vil DTUs risikolog og deres projektinitieringsdokument blive sat ind i samme analyserammen, da de to dokumenter hre sammen:
1. ge sandsynligheden for at n mlene?

45
o Ja, der er bland andet lagt op til at f defineret mlene. (+) 2. Tilskynde til proaktiv administration? o Ja, da risikologen lbende skal udfyldes. (+) 3. Vre opmrksom p behovet for at identificere og behandle risiko i hele organisationen? o Ja, den er relativ bred. (+) 4. Bedre identifikation af muligheder og trusler? o Nej, der er ikke en direkte analyse af mulighed og trusler. (+) 5. Overholde de relevante juridiske og lovgivningsmssige krav og de internationale normer? o Hvis man udfylder dem korrekt, vil der vre gode muligheder for, at man kan overholde relevante krav og normer. (+) 6. Forbedrer obligatorisk og frivillig indberetning? o Ja, da der er flere i organisationen, som kan udfylde dem og dermed vre med til at indberette. (+) 7. Forbedrer interessenternes tillid? o Nej, det er interne dokumenter, som ikke bliver brugt eksternt. (-) 8. Etablerer et plideligt grundlag for beslutningstagning og planlgning? o Ja, der er mulighed for at fylde relevante problemstillinger ind i modellen, s man kan have et godt grundlag for beslutningstagning og planlgning. (+) 9. Forbedrer kontrollen? o Ja, sfremt det bliver udfyldt korrekt. (+) 10. Effektivt tildeler og bruger ressourcerne til risikobehandling? o Ja, der er lagt op til, at man udfylder, hvem der har ansvar for de forskellige risici. (+) 11. Forbedrer driftseffektiviteten? o Ja, hvis man vlger at tage driften med ind i analysen. (+) 12. Forbedrer sundheden og sikkerheden, samt arbejdsmiljet? o Det er ikke et punkt som er indtastet fra starten, s det er op til personen, som udfylder programmerne, men programmerne kan godt hndtere det. (+) (-) 13. Forbedrer forebyggelse af tab? o Ja, der er lagt op til, at man overvejer det. (+) 14. Forbedrer den organisatoriske lring? o Ja, da grnseflader skal fastlgges. (+)
46

Opsummering: Det er et godt vrktj, som kan give god vrdi, sfremt der bliver brugt tid p at udfylde bde risikolog og projektinitieringsdokumentet. Det giver et godt og bredt grundlag for at kunne hndtere de risici, som vil dukke op i et projektforlb. DTUs Riskolog fr 12,5 point, fordelt p 1,5 (-) 12,5 (+)
47
7.0 Konklusion
Dette kapitel vil besvare de sprgsml, som blev stillet i problemformuleringen, kapitel 1.2.
Det konkluderes, at kendskabet til risikoanalyse-metoder og vrktjer hos de adspurgte bygherrer og banker ikke er fuldstndigt, da der er 43,8%, som svarer nej til, om de har kendskab til risikoanalyse-metoder eller vrktjer64.
56,2 % af de adspurgte bygherrer og banker, kender til risikoanalyse-metoder eller vrktjer.
Alle tre vrktjer, som er analyseret, er med til at ge sandsynligheden for at n mlene i organisationen, da vrktjerne tvinger brugeren til at tage stilling til forskellige udvalgte problematikker, dette er et af de punkter, som DS/ISO 31000 lgger vgt p i arbejdet med risikoanalyse. Der er stor forskel p de vrktjer og programmer, som er blevet analyseret, og det ser ikke ud til at nogen af dem tager udgangspunkt i DS/ISO 31000. En generel problematik i analyserne er den fremtidige lring. Ingen af vrktjerne eller programmerne tager den viden, man har i et projekt, med til de nste projekter. Det at medtage viden til nste projekt, lgger DS/ISO-standarden vgt p, da det er den mde organisationen hele tiden kan blive bedre til sin risikoanalyse og p den mde f je p flere risici i kommende projekter.
Nr det vurderes, om risikoanalysevrktjerne lever op til DS/ISO 31000, er analyserammen et godt udgangspunkt, da man p denne mde har en skematisk tilgang til vrktjerne, og p den mde fr man et fint overblik over, hvor hvilke punkter de forskellige vrktjer lever op til standarden og hvilke punkter vrktjerne ikke tager hjde for.
Derfor er der taget udgangspunkt i de karaktere, som de tre vrktjer, der er blevet analyseret, har fet, for at f et overblik over hvor godt de forskellige vrktjer opfylder DS/ISO 31000 standarden.
64
Kapitel 4.1 48
Tjeklisten fra FS Ejendomsselskab fr 7,5 point65: Det konkluderes, at den lever op til 53 % af de krav, som DS/ISO 31000 beskriver.
Risknon fr 9 point66: Det konkluderes, at den lever op til 64 % af de krav, som DS/ISO 31000 beskriver.
DTUs Riskolog fr 12,5 point67: Det konkluderes, at den lever op til 89 % af de krav, som DS/ISO 31000 beskriver.
Det ses at der er stor forskel p de tre forskellige vrktjer, hvor DTUs Risikolog klarer sig bedst, og FS Ejendomsselskabs tjekliste klarer sig drligst, selv om tjeklisten fra FS Ejendomsselskab har over 50 %, hvor den lever op til de krav, som DS/ISO 31000 beskriver.
65 66
Kapitel 6.1 Kapitel 6.2 67 Kapitel 6.3 49
8.0 Perspektivering og diskussion

I dette kapitel vil der vre en perspektivering og diskussion om rapportens indhold.
I forhold til konklusionen ligger der en problematik i at give point som (+) og (-), da der kan vre stor forskel p, om det er et stort (+) eller et lille (+). Der er dog taget stilling til denne problematik, ved at svar, som ikke kan bedmmes med et klart (+) eller et klart (-), har fet bde et (+) og et (-), for p denne mde at vise at der er steder, hvor programmerne ikke kan give klart billede af svaret. Det er ogs en relativ hrd mde at konkludere p, da de procentsatser, som er beskrevet, kan variere efter hvordan analysen bruges, dette br tages i betragtning nr man lser konklusionen.
Nr det kun er 56,2 % af de adspurgte bygherrer og banker, som kender til risikoanalyse-metoder eller vrktjer, s kan det vre en af rsagerne til, at det ikke er mere brugt i byggebranchen, det ser ud til, at der er relativt lidt kendskab til, hvad risikoanalyser er. Risikostyring er ikke en standardydelse fra rdgiverens side, men en ydelse som bygherren skal bede specifikt om at betale ekstra for, jf. Ydelsesbeskrivelserne68. Sfremt der ikke bliver bedt om risikostyring, er der nok ikke mange rdgivere, som inddrager det, da det vil give dem ekstra arbejde uden at f betaling for det, og dermed er de ikke konkurrencedygtige p prisen.
Nste gang PAR & FRI skal opdatere Ydelsesbeskrivelserne, kunne de vurdere, om det ikke ville vre en fordel for hele byggebranchen at medtage risikostyring som en fast ydelse. P den mde vil risikoanalyser blive leveret fra idefasen til aflevering af byggeriet, og p den mde fr bygherren risikostyring, som en inkorporeret del af rdgivningen, hele processen igennem. Det ville ogs vre oplagt at udarbejde en beskrivelse af, hvad risikostyring skulle indeholde, og medtage den i PAR & FRIs Ydelsesbeskrivelse, s alle rdgivere skulle levere risikostyring p samme mde. Det ville vre oplagt at skele til, hvordan rdgivere skal hndtere kvalitetssikring. Det har rdgiveren pligt til at levere, sfremt de arbejder ud fra PAR & FRIs Ydelsesbeskrivelser.
Ud af de 56,2 %, som svarer ja til at de kender risikoanalyse-metoder eller programmer, er der 37,5 %, som ikke bruger risikoanalyse-metoder eller - programmer i deres organisation. Det kunne vre interessant at se p, hvorfor de ikke bruger risikoanalyse, om det er et fravalg, de eller en
68
PAR & FRIs ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlgning 50
anden har gjort, eller om det er fordi, det aldrig har vret p tale af skulle udarbejde risikoanalyser i deres organisation.
Det kan ogs overvejes, om man skulle overstte DS/ISO 31000 og DS/EN 31010 til dansk, da de fleste dokumenter i byggebranchen er p dansk, og nr det er en standard, som er p engelsk, er den ikke s let at forst, for dem som ikke lser engelsk til dagligt, og p den mde bliver den ikke s let en del af branchen. Butterfly-analysen, er en simpel skematisk mde at beskrive og analysere de veje, der er i en risikoanalyse fra rsager til konsekvenser69. Det ville vre oplagt at f denne butterfly-analyse ud i byggebranchen for at kunne komme frem til konsekvenserne af de risici, som indtrffer. Der skal derfor vre en opfordring til branchens parter til at g sammen om en dansk udgave af DS/ISO 31000 og DS/EN 31010. Nr man har den danske udgave, er det vigtigt at f den implementeret i branchen, s risikostyring bliver en del af alles hverdag.
Det kunne vre interessant at have spurgt flere bygherrer og banker om deres kendskab til risikostyring, for p den mde at f et bedre grundlag for rapporten. En af problemetikkerne ved at sende sprgeskemaet ud til flere, som ikke er i ens netvrk, vil vre, at besvarelsesprocenten hjest sandsynligt vil vre drastisk faldende, og det kan vre, at de svar man fr, ikke er s njagtige, da det typisk vil vre dem, som kender til og bruger risikoanalyser, som vil svare, og dem som ikke kender begreberne vil undlade at sende et sprgeskema retur. Der kunne ogs vre en overvejelse, om der skulle have vret inddraget andre interessenter i sprgeskemaerne, s som arkitekter, ingenirer og bygherrerdgivere, for p den mde at fr et bredere billede af, hvor mange der bruger vrktjer til at hndtere risikoen i processen, indtil et byggeri gr i gang.
69
DS/EN 31010, s 66 51
9.0 Referenceliste
9.1 Litteratur
COCO II enterprise Risk Management, Integrated Framework 2004, AICPA DS/ISO 31000 Risikoledelse Principper og vejledning, 1. udgave, 2009-11-18, Dansk standard DS/EN 31010 Risikoledelse Teknikker til risikovurdering, 1. udgave 2010-05-20, Dansk standard Rittenberg Dr. Larry, Understanding and Communicating Risk Appetite, 2012, COSO Rothaus Bjrn, Risk Management, 2005/2011, Forlaget Andersen Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlgning 2012, Foreningen af Rdgivende Ingenirer og Danske Ark. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlgning 2009, Foreningen af Rdgivende Ingenirer, Praktiserende Landskabsarkitekters Rd og Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelsen for bygherrerdgivning 2003, Praktiserende Arkitekters Rd og Foreningen af Rdgivende Ingenirer.
9.2 Papers
Acceptkriterier i Danmark og EU, Arbejdsrapport fra Miljstyrelsen Nr. 8 2008. Introduktion til Project Risk Management i byggeriet, Niels Falk, 8. 1997.
9.3 vrig information

Dansk Standard lokaliseret den 2012-02-28 p http://ds.dk/da/om-dansk-standard/ Nationalbanken lokaliseret den 2012-02-01 p http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Status_paa_Basel_III__likviditet_ og_kapital/$file/status%20p%C3%A5%20basel%20III.pdf
52
Program til iP2 lokaliseret den 2012-02-28 p http://www.i2p.dk/arrangementer/25 Risknon lokaliseret den 2012-04-10 p www.risikoanalyser.dk Risk Management en guide til strategisk risikostyring og business continuity, maj 2007 Medieplanet Selskabet for risikovurdering lokaliseret den 2012-03-06 p http://ida.dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/sikkerhedogrisiko/selskabetforrisikovurdering/Si der/selskabetforrisikovurdering.aspx
Surveymonkey lokaliseret den 2012-02-01 p www.surveymonkey.com
53
10.0 Bilag
10.1 Sprgeskemaer
1. Dit navn, din tittel og navnet p den virksomhed arbejder du i?
John Olsen Trouble shooter - og dem er der nok af Oskar Jensen og Co A/S
2. Hvor mange ansatte er der i din virksomhed?
1-9
3. Kender du til risikoanalyse-metoder eller -programmer som bruges inden et byggeri igangsttes?
Nej
4. Bruger I risikoanalyser i din virksomhed, inden et byggeri igangsttes?
Ja
5. Hvilken metode/program eller hvilket vrktj bruger I til risikoanalyser?
Vi bruger ikke et specielt vrktj - men bruger meget tid p at f entreprenren til at overtage s stor en del af risikoen ved byggeriet som muligt.
6. Hvem stiller krav om at I skal bruge risikoanalyser?
Samarbejdspartenere og lngivere der vil vre sikker p at kalkulationerne holder.

7. Hvad er hensigten med risikoanalysen?
At flytte risiko fra Bygherre (os) til entreprenr og rdgivere.

8. Virker risikoanalysen efter hensigten?
Ja
9. Hvad kunne vre bedre ved de risikoanalyser du laver?
Bedre indsigt i de mekanismer der fr entreprenren til at overtage risko - og specielt at kunne afdkke risici i sitiuationer, hvor entreprenren ikke overtager risko....
Henrik I. Nielsen Projektleder FS Ejendomsselskab A/S under Finansiel Stabilitet

300 - 700
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Vi har forretningsgange over undersgelser som skal foretages inden igangstning, bde konomiske, juridisk og teknisk due dilligence
Ja
Vi bruger egen udviklede check skemaer, som er udarbejdet i samarbejde med alle i FS Ejendomsselskab som har noget med byggeri at gre.
54
Det gr vores forretningsgange, som er udsprunget af et nske fra vores bestyrelse, som igen er en udlber af "lov om finiansiel virksomhed". Intern og ekstern revision sikre at loven overholdes, herunder kontrolmetoder.
Skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag og sikre minimering af fejl og fejl beslutninger.
Delvist Ja. Da vi arbejder meget med frdiggrelse af andres pbegyndte byggeri, m vi konstaterer at der er mange muligheder for bde juridiske og byggetekniske fejl.
Bedre konomi til at foretage flere prver og undersgelser, samt lngere tidsfrister
Torben Hangaard Teknisk chef Boliggrden

50 - 149
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Successiv kalkulation
Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" nede i bunden af siden. Vi har ikke fet indarbejdet det i vores forretningsgang endnu, men der arbejdes p det.
PT. ingen
Ingen
At have et hensigtsmssigt overblik over knomien, og havde tnkt mulige problemstillinger ind.
Som sagt s er vi PT igang med en ndring i vores forretningsgange

At der var mere tid til at g dem igennem og bedre forstelse fra bestyrelsen om ndvendigheden i at udfrer risikoanalyser
Michael P. Madsen, Afdelingsleder, Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen

55
150 - 299
Nej
Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" nede i bunden af siden.
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Michael Graae, projektchef, fsb

50 - 149
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Simpelt excel
Ja
Simpelt excel
Ingen besvarelse
At kende div risici tidligt i processen

Ja
Dybden. Der er en tendens til at risikoanalysen blot skal udfyldes.
56
Helle Lohmann Rasmussen Projektleder DTU, Campus Servcice, Bygninger

over 700
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Simpel risikoskema med angivelse af risiko, sansynlighed, konsekvens og risikotal.
Ja
Der er for s vidt "metode" frihed i mindre projekter, dvs projekter under 5 mio kr. som jeg beskftiger mig med. Men for alle projekter, ogs helt sm projekter, skal der udabrejdes et "projektinnitieringsdokument (PID)" som er en slags opstarts-kontrakt mellem projektejerne/styregruppen og projektlederen. I PID'en oplistes vsentligste risici og hvordan projektet skal forholde sig til det. Personligt skifter jeg mellem blot at skrive dem ned og sjusse mig frem og til at bruge et egentligt skema (risiko- sansynlighed-konsekvens-risikotal). P strre projekter bruges yderligere risikohndtering, men jeg kender ikke det prcise indhold.
Projektejeren.
Forventningsafstemning ml projektejer og projektleder. Etablering af tiltag til reduvering af risikoen eller udarvejdsele af "plan B" afbdende aktioner, hvis det gr galt. Udpegning af emner til get opmrksomhed igennem projektet.
Ja Jeg oplever som Projektleder til tider at jeg "japper" de samme 5 risici af p hvert projekt (som dog ogs har mange lighedspunkter) og af en eller grund har jeg ikke oplevelse af "kniven p struben". Nogen gange glemmer jeg ogs at flge op p risikoanalysen, undervejs. Og projektejeren glemmer at sprge ind til det. Det skyldes travlhed og at projekterne er relativt sm. Men vel ogs tillid til at jeg som PL vil rbe op nr noget har ndret sig vsentligt fra de aftalte forudstninger for projektet.
Bedre opflging. Lave dem i grupper snarere end alene. Efterflgende evaluering p risikoen, s jeg til nste projekt bliver endnu mere skarp p analysen og ikke bare "japper" de samme risici af.
Kre Jrgensen Facility Manager Kbenhavns Ejendomme

150 - 299
57
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Alm risiko analyse p excell ark
Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" nede i bunden af siden. Jeg har ikke store projekter, men har dog overvejleserne med i forbindelse med vedligeholdelses arbejder
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Afdelingsleder Kenni Nielsen, Greve Kommune

50 - 149
Nej
Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" nede i bunden af siden. Jeg er i servicerelateret omrde som primrt arbejder med Facility Management. Jeg ved, at der arbejdes med tillempede risikoanalysemodeller indenfor anlgsafdelingen, men kender ikke nok til det.
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
58
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Allan Wind
1-9
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Excel
Ja Bruger et simpelt excelark

Excel
Banken
Finde risikoen s man kender den maksimale risiko p projektet

Ja
At de var mere uddybende
Anette Krarup Konsulent Schaumann Development

10 - 19
Nej
Ja
Vi vurderer i forhold til afstningspriser og opfrelsespriser. Ikke noget program eller vrktj blot beregninger samlet i et spreadsheet p forskellige kombinationer
59
det gr vi selv
I frste omgang at afgre om vi gr ind i en sag eller ej. Herefter er det en mde at styre p.
Ja
De kunne vre mere operative s man ikke manuelt skulle ind og "overvge" de skulle vre et "addon" til de forretningsplaner vi arbejder med.
Thomas Bredbjerg Nielsen Projektleder Elgiganten a/s

over 700
Nej
Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" nede i bunden af siden. Da det ikke er et vrktj vi som virksomhed, og jeg som studerende, er blevet ordentligt introduceret til har vi ikke vurderet at der er et behov for at benytte dette vrktj.
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Michael Bgeskov Erhvervsrdgiver Nordea Bank Danmark A/S

over 700
60
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Anders Buhl Michaelsen, Projektleder, dan-Ejendomme as

300 - 700
Nej
Ja
Ved f.eks OPP byggeri bruges der en totalokonomisk models med driftplaner over 30 r. Dette belyser de risici der kommer over en givent periode
Ved OPP er det konsortium. dvs, bank, drift, entreprenr. Men ved andre renoveringsopgaver kender jeg ikke til risiko-analyser. ved nybyg tror jeg kunden laver konomiske beregninger iht. kurs og renter.
ved OPP. At minimerer tab over den periode ejendommen udlejes

Dette kender jeg ikke status p i dan-ejendomme.

Ved renovering og udlejning eks. optimering af en meget stor ejendom. risikoen ved om det kan udlejes ud.
61
Cliff Szast, Filialchef, Totalbanken

50 - 149
Nej
Nej - Hvis "nej" skal du kun udfylde boksen nedenunder og ikke svare p flere sprgsml, men klikke "frdig" nede i bunden af siden. Det er ikke et vrktj der indgr i vores palette af systemer/vrktjer via den EDB central vi er koblet op p
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Ingen besvarelse
Jrn P. Madsen Bygherrerdgiver Lohmann & Madsen

1-9
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Systematisk projektgranskning
Ja
Egen metode udviklet over flere r i Kuben management

Os selv. Det er en del af kavalitetssikringen

Projektoptimering
62
Ja
De kunne vre digitaliseret.
Steen Brix Team Leader Nordea Premises Danmark

1-9
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Vi benytter et internt Nordea System - udarbejdet p nordisk plan
Ja
Internt
Nordea
At kunne komme eventuelle ricisi i forkbet samt indformere i vores virksomhed om disse samt eventuelle meromkostninger i den forbindelse
Ja
Mere tid til risikoanalyser inden igangstning
Ingen besvarelse (Danske Bank)

63
over 700
Ja, skriv hvilken type, metode eller hvilket program du kender til? (skriv gerne flere) - Interne forretningsgange - til analyse af kreditbehov, risiko for udlejning, frdiggrelse, uforudsete udgifter, investors konomi, lejers/lejeres konomi, forsikringsforhold, entreprenrens konomi, o.m.a.
Ja Vi vil til enhver tid - internt - have opgjort risiko p projektet fr igangstning, under byggeriet og frdiggrelsen i forhold til at yde byggefinansiering eller garantistillelse for forhndsln.
Intern kreditvurderingsmetode.
Interne forretningsgange og kreditpolitik.

At konstatere om bygherre har evnen og viljen til at gennemfre projekt og det frdige projekts endelige konomiske sammenhng der skal vre god.
Ja ....der er mange risici forbundet med byggerier og det er vanskeligt at se alle risici p forhnd. Derfor er det vigtigt at bygherre/investor er solid og kan hndtere en pn del uforudsete udgifter/hndelser. Vi yder p.t. meget lidt byggefinansiering, da kravene til bygherre/investor er skrpet i hidtil uset omfang - 2012.
Fuld indsigt i byggeprocesser - men da det er en meget kompleks proces er det vigtigt at man har stor tillid til bygherre/investor.
64
10.2 Tjeklister
Tjekliste til gennemgang af ny sag

Sag: Opstartsdato:
Nedenstende omfatter dokumenter og to-do ifm. med gennemgang af ny sag i indkbsfasen Sfremt punktet er muligt at f/opn, anfres markering i OK og en dato for dette. Er det opputunt at anfre en bemrkning eller lign. s gres dette. Sfremt punktet er irrelevant, s markeres dette i kollonnen med IR Dokumenter og to do OK IR Dato Bemrkning / Hvad? / Hvem?
1 Faktuelle oplysninger til grund for vurdering og due diligence Kommunalt oplysningsskema Ejendomsskattebillet Offentlig ejendomsvurdering Arealforhold, brutto og netto: BBR-oplysninger Plantegning af ejendommen Landinspektr opmling Matrikelkort Udlejningssituation - Overblik p lejeindtgter, tomgang, refusion fra lejere af driftsudgifter: Lejeliste fra nuvrende ejer med lejernavn, areal, rlig leje, lejers driftbidrag m.v. Lejekontrakter, inkl. bilag og allonger/tillg til lejekontrakter Er der srlige forhold omkring opsigelse, afstelse, vedligeholdelse eller andet i lejeforholdet Seneste regulering af lejen Seneste lejeopkrvninger (tidl. ejer/administrator) Seneste driftsregnskab p ejendomme, samt afregning overfor lejerne Seneste varmeregnskab p ejendomme, samt afregning overfor lejerne Seneste vandregnskab p ejendomme, samt afregning overfor lejerne Lejevurdering fra Udlejningsafdeling - ROSK Ejendomme Ekstern mgler Energiforsyning Energimrke p ejendommen - evt. fra tidl. ejer Seneste rsafregning p vandforbrug og afledning Seneste rsafregning p varmeforbrug Seneste rsafregning p flles elforbrug Seneste rsafregning p renovation Ejerforening
65
Vedtgter Seneste regnskab Seneste budget Seneste beretning og referat af GF Grundejerforening Vedtgter Seneste regnskab Seneste budget Seneste beretning og referat af GF Grundejernes investeringsfond 22 - indvendig vedligeholdelse 18 og 18b Andre forhold i GI - evt. GI-ln Forsikring Kopi af nuvrende forsikringspolice Er der forsikringsforbehold i nuvrende forsikring Nytegning? - send materiale til Willis Frdiggrelse - vedligeholdelse Ingenirrapport - gennemgang af ejendom hos tidl. ejer Budget for vedligeholdelse - tidl. ejer Skal der foretages mangeludbedring? - Budget Igangvrende byggesag i kommunen Verserer der byggesager - udstedt byggetilladelser der ikke er afsluttet Ibrugtagningstilladelse. Er den ikke udstedt skal Entrepriseafdelingen inddrages. Transport af rettigheder ifbm eventuel entreprise og partneringaftale Transport i entreprenrgaranti samt retten til 1 og 5 rs gennemgang Protokol for afleveringsforretning er modtaget af kber? Tidligere administration. Indgede aftaler med eksterne leverandrer Administratoraftale - evt. opsigelse Vicevrt - evt. opsigelse Serviceabonnementer p elevator, porte, varme, ventilation - evt. overtagelse eller opsigelse. Glatfrebekmpelse - fortstter kber aftalen? Tvister med lejere, nvns- og boligretssager. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder? Er der tilbudspligt? Forkbsretter p ejendommen til lejere eller andre Forlejeretter Er ejendommen fredet eller bevaringsvrdig Miljforhold. Forurening - er ejendommen kortlagt ? Opflgning? Lokalplan for omrdet Ejerpantebreve overdrages Moms og skatteforhold
66
Selskabsforhold:ejerforhold, overenskomster, vedtgter, selskabsvedtgter
Indledende fase hos Investeringschefen
Er sagen gennemget og behandlet i Ejendomsstyring (iht procesdiagram)? Er Infoskema fra Ejendomsstyring udfyldt Er stammappe i henhold til procesdiagram udarbejdet? Oplysninger om Ejer af ejd. (debitor / Konkursbo) Skde tidligere ejer Pantebreve - pantstilling - kopi af realkredit og ejerpant Restgldsoplysninger p alle ln Oplysning om administrator Oplysning om vicevrt (adgangsmulighed og ngler til ejendommen) Oplysning om sagsbehandler i Roskilde Bank Mlgervurdering Tingbogsattest, servitutter
Etablering af budget for ejendommen ud fra forelbigt materiale. Rbudget Godkendt af direktr Prisindikation afsendt til RB / ES
4 Involvering af udlejning og entreprise Besigtigelse af ejendommen Fotodokumentation af ejendommen Er der tomgang i ejendommen, s skal Udlejningsafdelingen inddrages Hvis tomgang. F overslag p udlejningspris, udlejningstid og mgleromkostninger Hvis tomgang. F overslag over srindretning ved genudlejning samt tid for srindretninger Hvis tomgang. F overslag over istandsttelsesomkostninger samt tid for arbejderne Er der mangler i ejendommen, s skal Entrepriseafdelingen inddrages Hvis mangler. F overslag p mangleudbedring og tidhorisont Er der tale om et decideret byggeprojekt (halvfrdigt udviklingsprojekt)? Hvis byggeprojekt - s skal entrepriseafdelingen inddrages Byggeprojekt - priser p (rest) entreprise samt periode for frdiggrelse Byggeprojekt - tjek hvilke tilslutningsafgifter der er betalt eller udestr med kommunen Byggeprojekt - tjek leverancer. Alle leverancer skal vre fra offentlige. vand, el, kloak m.v.
5 Etablering af konkret beslutningsgrundlag for indkb Beregning og vrdiansttelse - grundlag for indstillingen til bestyrelsen Strategi og handlingsplan Rosk Ejendomme Skriftlig beskrivelse og begrundelse for indkb - til bestyrelsen Bestyrelsesgodkendelse eller afslag? Hvis accept arbejd videre med sagen alternativt arkiv. iht. forretningsgang
67
6 Gennemfrsel af kb Tilbud afsendt til kurator - husk orientering til ES / RB Tilbud accepteret af kurator - husk orientering til ES / RB Kbsaftale i udkast, udarbejdes af Rosk Ejendomme Kbsaftale accepteret af kber og slger Kbsaftale endelig. Skal underskrives af slger og kber Deponering Refusionopgrelse Meddelelse til ny administrator om ny sag p vej
7 Gennemfrsel af due diligence Due diligence igangsat Juridisk gennemgang af Rosk Ejendommes eksterne advokat Byggeteknisk gennemgang af ejendommen, alternativt besigtigelse af fagmand Sag koordineres lbende med juridisk chef Evt. revidering af RE's tilbud - sker via juridisk chef Nje gennemgang af lejekontrakter Nje gennemgang af driftsudgifter og omkostninger - Hvis der foreligger grundlag herfor Forsikringstilbud modtaget med forsikringspolice Nedvurdering af offentlig ejendomsvrdi (= mindre dkningsafgift) "4, nedvurdering" Opdater strategiark for ejendommen og afdk risici og muligheder p ejendommen 8 Overdragelse til administration - overtagelse af drift p ejendom Afhold mde med personer involveret i ejendomsoverdragelsen til administrator. Overtagelse af ngler Mde med tidligere administrator/ejer/vicevrt med nje kendskab til ejendom. Overdragelse af ejendommen til Dan-ejendomme Aflsning af El, Vand, Gas og Varme Status p udlejnings- og entrepriseafdelingen Mde med ankerlejer i ejendommen for introduktion af Rosk Ejendomme (udfres af udlejningsafd) Pantehftelser - overfrsel af (ejer)pantebreve Tinglysning adkomst til RE Denuntiation af lejer Gennemgang af lejekontrakter med henblik p evt. varslinger (npi) Gennemgang af driftsbudget med henblik p evt. optimeringer
68

Risikostyring I Byggebranchen

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Risikostyring I Byggebranchen

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Risikostyring

Opgaven er udarbejdet af Rasmus Storgaard og afleveret d. 4. juni 2012.

Kbenhavn, 4. juni 2012

Medieplanet, maj 2007 1

1.1 Baggrund for opgaven

Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlgning 2012, S. 6-20 http://ds.dk/da/om-dansk-standard/ 6

1 Sprgeskemaer 2 Uddybende sprgsml 3 Teori og analyseramme

www.surveymonkey.com Bilag 1, Sprgeskemaer 9

9. Hvad kunne vre bedre ved de risikoanalyser, du laver?

2. Banker: Danske Bank Nordea Danmark Total Banken

2.2 Uddybende sprgsml

2.3 Teori og analyseramme

DS/ISO 31000, introduction DS/ISO 31000, introduction 12

DS/ISO 31000, introduction DS/ISO 31000, introduction 13

3.0 Hvad er risk management?

N. Falk, PRM i bygeriet

N. Falk, PRM i bygeriet 14

3.2 Typer af risici

N. Falk, PRM i byggeriet N. Falk, PRM i byggeriet N. Falk, PRM i byggeriet

3.3 Standarder for risk management

DS/ISO 31000, s. 15 DS/ISO 31000, s. 17 32 DS/ISO 31000, introduction 18

B. Rothaus, Risk Management

DS/ISO 31000, introduction DS/ISO 31000, s. 14 19

Figur 2, managing risk processen, DS/ISO 31000, s. 14

36 ISO 31000, introduction 20

5 Risikostyring er systematisk, struktureret og rettidig.

11 Risikostyring hjlper lbende forbedring af organisationen.

DS/EN 31010, s. 65 DS/EN 31010, s. 65 40 DS/EN 31010, s. 66 23

DS/EN 31010, s. 66 DS/EN 31010, s. 65 24

Figur 3, butterfly diagram for unskede konsekvenser, DS/EN 31010, s. 66

Figur 4 COSO kuben, COSO II 2004

COSO II 2004 COSO II 2004 49 COSO II 2004 27

3.4 Risikoanalyser i Ydelsesbeskrivelsen

4.0 Risikostyrings hos bygherre og banker

4.1 Svar fra sprgeskemaer

Sprgsml 8: Virker risikoanalysen efter hensigten? 8 ud af 9 svarede ja til dette sprgsml.

COSO II, 2004 og DS/ISO 31000 33

5.0 Risikostyrings programmer/vrktjer

5.1 Tjekliste som risikoanalysevrktj

5.2 Risknon, Excel

Figur 5 Startside, Risikoanalyser.dk

Figur 6 Startside med forklaring, Risikoanalyser.dk

Figur 7 Plan for risikoen, Riskoanalyser.dk

5.3 Risikolog, DTU

Figur 8, Fokuspunkter, DTU

6.0 Analyse af programmer og vrktjer

DS/ISO 31000, introduction 42

6.1 Tjekliste som risikoanalysevrktj

6.2 Risknon, Excel

6.3 Risikolog, DTU

1. ge sandsynligheden for at n mlene?

56,2 % af de adspurgte bygherrer og banker, kender til risikoanalyse-metoder eller vrktjer.

Kapitel 6.1 Kapitel 6.2 67 Kapitel 6.3 49

8.0 Perspektivering og diskussion

PAR & FRIs ydelsesbeskrivelse for byggeri og planlgning 50

9.3 vrig information

Surveymonkey lokaliseret den 2012-02-01 p www.surveymonkey.com

Samarbejdspartenere og lngivere der vil vre sikker p at kalkulationerne holder.

At flytte risiko fra Bygherre (os) til entreprenr og rdgivere.

1. Dit navn, din tittel og navnet p den virksomhed arbejder du i?

Henrik I. Nielsen Projektleder FS Ejendomsselskab A/S under Finansiel Stabilitet

1. Dit navn, din tittel og navnet p den virksomhed arbejder du i?

Torben Hangaard Teknisk chef Boliggrden