Professional Documents
Culture Documents
Metodeafsnit
Er altid med i en eksamensopgave
Skriv det enten som indledning eller konklusion - eksemplet skriver indledning
Del op for hver underspørgsmål - eksemplet gør det også
Dokumenter rækkefølgen delspørgsmålene er svaret i - hvorfor og fordele/ulemper
Mest hvis man gør det på en anden måde end opgavens opdeling
Husk selvrefleksion af kildevalg og metodevalg:
- Hvad kan man gøre anderledes/bedre
- Hvilke udfordringer er der
- Hvordan er kilder fundet og behandlet (stolbarhed)
- Brug overstående punkter til kildehåndtering
- Argumenter for valg af metode og kilde
- Metoder behøver ikke være “korrekte” - argumentation for valget er vigtigere
Metoder til hver del: (Fra eksamensopgaven)
Succeskriterier - MOV, SMART
Interessenter - ingen specifik metode, diskuter håndtering af interessenter (samlet flere i en)
Risici - Hvilken skala der er brugt for at måle sandsynlighed/konsekvensniveau (1-10,
lav/middel/høj)
Valg af succeskriterier:
Man kan tage udgangspunkt i målene for at finde kriterier
Brug MOV (Measurable Organizational Value) til at finde mål
Målene skal refereres til fra kilderne
Eksamensopgaven tager udgangspunkt i mål fundet med MOV
Brug SMART til at finde succeskriterier:
- Specifikke
- Målbare (procenttal)
- Accepterede (af alle)
- Realistiske
- Tidssatte (inden for x antal måneder eller år)
1. og 2. har ikke forretningsmæssigt udbytte (fælles standard el. overførsel af medicindata giver
ikke noget udbytte), derfor er de dårlige kriterier.
Fix: Ændrer kriterierne til at give forretningsmæssigt udbytte.
3. har ingen målbare værdier (værdien før kriteriet er ikke kendt, det er heller ikke angivet i %,
så derfor kan det ikke måles) eller tidsgrænse sat, derfor er det et dårligt kriterie.
Fix: Angiv en tidsgrænse og ændrer sekunder til %-værdier for at gøre det målbart (i stedet for
max. 5 sekunder, så max. 40% hurtigere end før).
Gode:
Alle tre kriterier har målbare værdier, tidssatte grænser, og vigtigst: de giver forretningsmæssigt
udbytte (hhv. fejlmedicinering, tid på admin. arbejde og øget arbejdskvalitet).
Ens dårlige kriterier kan evt. bruges senere hen som løsninger til gode kriterier (f.eks. kan et
brugerpanel være med til at øge brugertilfredsheden ved at bearbejde en løsning sammen og
gøre begge parter så glade som mulige).
Identificering:
De vigtigste interessenter at have med:
- Projektlederne
- Udviklerne/Leverandørerne
- Modtagerne af projektet
- Brugergrupperne (en eller flere, hvis der er)
- Sponsorater af projektet
- De ansatte (anderledes fra udviklere)
Analyse:
Når man skal gennemføre interessentanalysen, så opdel det i delspørgsmål hvor hver
interessent er dækket som et underafsnit:
Punkt 1:
- Interessent 1
- Interessent 2
- Osv osv.
Giver bedst overblik over opgaven.
Mål:
Skriv ikke at målet for en interessent er at levere/gennemføre projektet - det er deres opgave
Tænk på udbyttet og interessen for at få gennemført projektet - hvad vil interessenten gerne
have ud af at være involveret i projektet?
Dårligt eksempel:
Deres formål er ikke at indføre en løsning - det er deres arbejde. Deres formål ville hellere være
at få noget udbytte fra projektet.
Godt eksempel:
Formålene giver mening for interessenten (især det andet formål). Deres job er ikke dækket i
besvarelsen.
Håndtering af Konflikter:
Skriv om hvor meget hver interessent skal involveres, hvordan de skal involveres og hvor stor
en rolle deres involvering skal spille
Brug magt og indflydelse til at hjælpe her
Risici:
Identificering:
Tricky eksempel:
Begrund risici for at gøre det nemmere at overskue - hjælper med analysedelen
Analyse:
Svar enten en risici af gangen for alle delspørgsmål eller et delspørgsmål af gangen for alle
risici:
Risiko 1:
- Punkt 1
- Punkt 2
- Osv.
Punkt 1:
- Risiko 1
- Risiko 2
- Osv.
Årsag:
Argumenter hvorfor risici er relevant
Kom med realistiske årsager
Risici kan godt have flere årsager
Referer evt. til kilder eller tidligere i opgaven
Konsekvenser:
Tænk over de negative effekter af risikoen
Konsekvenser behøver ikke kun at være tid- og økonomiomfattende
Eksempler på former af konsekvenser:
- Tid (forsinkelser)
- Økonomi (større budget end forventet)
- Omtale (brugere/andre parter kan give negativt pres)
- Mangel på implementering af funktioner
Vandfald
Sekventiel metode - hver fase bliver bearbejdet en ad gangen
Opdelt i fem faser:
- Analyse
- Design
- Programmering
- Testing
- Idriftsættelse & Vedligehold
Fordele:
Forløbet er tydeligt og kontrollerbart
Fremdrift og afslutning er sikret
Ulemper:
Fejl og mangler ift. nytteværdi fanges først senere i forløbet
Går lang tid før der skabes forretningsmæssig værdi
Sværere at tilpasse projektet indhold ift. ændringer i behov og eksterne ændringer
Bedst egnet til projekter med stabile krav og ændringer er ikke forventet undervejs
Foretrukket hvis projektgruppen mangler erfaring
SCRUM (Agile)
Iterativ metode - faserne bearbejdes flere gange under udvikling indtil tilfredshed er opnået
Krav og funktioner bliver udviklet delvist
Mere fokus på at udvikle et fungerende produkt frem for dokumentation
Fordele:
Resultater bliver hurtigt produceret selvom de er i mindre bidder
Det er nemmere at tilpasse sig potentielle ændringer og eksterne forhold
Fejl og mangler ift. nytteværdi fanges tidligere og kan bearbejdes under forløbet
Ulemper:
Forløbet og kravene er mindre tydelige fra start
Der er mindre sammenhæng i processen
Sværere at estimere projektets omfang og budget
Bedst egnet til projekter hvor man forventer ændringer eller hvor man ikke kender alle kravene
Modenhed:
Hvem giver en flying fuck
Ikke mig ;D