You are on page 1of 7

Management Case 2

AAMS Hold 22-1A Gruppe D

01-05-2023

Deltagere:
Mikkel Horslev, V20927
Michael Horsholt, V20900
Rasmus Uhrskov Jensen, M22202
Tobias Kjærgaard, V20908
Niels Kristian Stensgaard, V20911
Indhold
Opgaven................................................................................................................................... 2
Problemstilling......................................................................................................................... 3
Problemformulering.................................................................................................................3
Undersøgelsesmetoden:.......................................................................................................... 3
Motivationsteori: Helle Hein’s arketypeteori...........................................................................3
Ledelsesform:........................................................................................................................... 4
Ledelesstil:................................................................................................................................5
Konklusion................................................................................................................................6
Opgaven
Portfolie / Gruppe opgave vedr. motivation og lederstil

Metoden kan vi kalde problembaseret case undervisning.

Problemet: Hvordan kan motivation og lederstil forstås og bruges i en maskinmester


profession/ eller min egen udvikling.

Metoden går ud på at I selv som gruppe laver en problemformulering. Den skal bruges til at
undersøge motivation, ved hjælp af de kilder, der er angivet på campus siden for denne uge
(fane MN case2) samt andre relevante kilder I måtte finde.

Efterhånden som I får undersøgt hvad motivation og lederstil er for noget, skal I lave en
rapport, der indeholder:

Problemformulering (gruppens)
Undersøgelsesmetode
Hvad I er kommet frem til (analyse/noter)
Sammenfatning med hovedpointer og begreber

Rapporten skal afleveres i portfolien og den er tænkt som jeres noter/læring til personlig
brug. Feedback på jeres undersøgelse/ det I arbejder med får I via vejledning i løbet af ugen.
Der vil ikke være rettelse/feedback på selve rapporten - det er altså jeres eget ansvar at
”kvalitetssikre”, at rapporten er god .
Problemstilling
5 maskinmestre bliver stillet overfor en arbejdsopgave, der i sidste ende skal være en del af
et samlet projekt der skal videresælges til et firma. Da maskinmestrene kommer i gang med
opgaven, føler de ikke længere at deres del af opgaven er relevant for det samlede projekt
og de får ikke længere noget ud af at løse opgaven. Maskinmestrene mister nu alt
motivation for at gøre et godt stykke arbejde.

Problemformulering
Hvordan kan diverse motivationsteorier og ledelsesstile benyttes for at motivere de
uengagerede maskinmestre, så arbejdet overholder deadlines og opretholder optimal
kvalitet?

Undersøgelsesmetoden:
Der kan anvendes mange forskellige metoder til at undersøge dette problem. I denne
rapport er der valgt at tage udgangspunkt i HERSEY OG BLANCHARDS MODEL til
ledelsesstilen, samt vil der blive anvendt Helle Heinz arketype teori til motivationsteori.

Motivationsteori: Helle Hein’s arketypeteori


For at motivere medarbejderne i dette tilfælde, har vi valgt at gå videre med Helle Hein’s
arketype teori. Denne teori, bygger på at alle mennesker er en hvis type og bliver motiveret
forskelligt. Det der for den ene medarbejder virkelig tænder gejsten i arbejdet, vil for den
anden medarbejder måske demotivere medarbejderen. Det er derfor vigtigt som leder at
kunne genkende/og eller anerkende at folk er forskellige og bliver motiveret af forskellige
ting.

For opgaven har vi at gøre med en af hver arketype:

Primadonna
Denne maskinmester føler, at sit arbejde er mere end blot en beskæftigelse, og ser det som
en slags kald. At kunne gøre en forskel er den primære drivkraft for denne medarbejder.
Derfor er det afgørende, at denne medarbejder kan se en mening med sit arbejde, for at
føle sig motiveret til at udføre opgaven på bedste vis. Det er kun med den rette motivation,
at denne medarbejder vil kunne udføre arbejdet tilfredsstillende.

Den introverte præsentationstripper


Den introverte maskinmester, ser arbejdet som en søgen. Det er ønsket om at præstere
bedre end sig selv og finder sin sekundære drivkraft ved at blive udfordret i
svære/krævende opgaver. Denne type person måler ikke sin egen indsats eller kvaliteten af
den løste opgave op mod andre, men udelukkende om han har gjort det bedre end sidste
gang. Altså en intern konkurrence.
Den ekstroverte præsentationstripper
Den ekstroverte maskinmester bliver primært motiveret af at afspejle deres arbejde i andre.
Denne persons primære drivkraft kommer af konkurrence mellem ham og andre, hvor han
gerne vil præstere bedre end andre. Derudover så vil den ekstroverte præsentations også
gerne anerkendes for hans arbejde, da denne anerkendelse er et måleparameter for hvor
godt arbejdet bliver udført. Den sekundære drivkraft i denne arketype er også en
konkurrence med sig selv.

Pragmatikeren
Den pragmatiske maskinmester, ser opgaven som et arbejde, og det primære fokus er at
udføre opgaven på en ordentlig måde, uden nødvendigvis at have en følelse af kald eller
dybere motivation. For denne maskinmester er det vigtigt at udføre opgaven
tilfredsstillende og møde de fastsatte krav og standarder. Det kan betyde, at denne
medarbejder er mindre fokuseret på at finde en dybere mening i sit arbejde, og mere
fokuseret på at få jobbet gjort korrekt.

For at bestemme, hvilken motivations-teori der er bedst at anvende, kræver det en grundig
analyse af hver enkelt person i gruppen, som lederen står i spidsen for. Dette indebærer, at
lederen skal have en dybdegående forståelse af, hvad der motiverer hver medarbejder til at
yde deres bedste, selv når de måske ikke ser umiddelbar relevans i en given opgave. En
sådan indsigt i medarbejderne kræver en empatisk og indsigtsfuld leder, der er i stand til at
forbinde medarbejderne på et personligt niveau og tage hensyn til deres individuelle behov
og ønsker. På denne måde kan lederen skræddersy motivations-teorien til hver
medarbejders personlige præferencer og opnå maksimal motivation og produktivitet i
gruppen.

Ledelsesform:
I forhold til ledelsen af disse maskinmestre er det for det første nødvendigt at der benyttes
en form for autoritær ledelse. Dette skyldes at der ligger stram deadline for projektet der
skal overholdes. Så selvom maskinmestrene ikke føler at deres opgave er særlig relevant, er
det nødvendigt og opgaven skal altså løses. Af denne grund er der nødt til at være noget
autoritet fra lederens side.
En ren autoritær ledelse vil dog ikke være en fordel, da dette formentligt vil skabe en endnu
større demotivation for mestrene.

Af denne grund anbefales det at involvere maskinmestrene i hvordan opgaven skal løses og
dermed benytte en mere demokratisk ledelsesform. Formålet med dette er overordnet at
give mestrene mere ansvar og dermed et tilhørsforhold til opgaven, således de føler
opgaven har større relevans.

Konklusionen for hvilken ledelsesform der vil virke bedst i denne situation, er altså en
blanding af autoritær og demokratisk ledelse. Da dette vil resultere i at opgaven bliver løst
inden deadline og mestrene bliver en del af opgaveløsningen for at give opgaven større
relevans.
Til at motivere maskinmestrene er det nødvendigt for lederen at vælge en fremgangsmåde.
Denne fremgangsmåde skal supplere maskinmestrene i at løse deres opgave med et
tilfredsstillende resultat. Det er i denne opgave ikke et spørgsmål om maskinmestrenes
kompetencer, da de forventes at være til stede, det er også derfor netop denne
arbejdsgruppe blev udvalgt til at løse problemstillingen i udgangspunktet.

Ledelesstil:
Lederen tager udgangspunkt i HERSEY OG
BLANCHARDS MODEL, fordi ledelsesstilen skal
målrettes maskinmestrenes. De har brug for
en anderledes ledelsestype end de plejer da
de har mistet motivationen for opgaven og
derfor kræver det også at lederen er i stand til
at tilpasse ledelsestillen til maskinmestrenes
forudsætninger.

Det er ikke nødvendigt i dette tilfælde at køre


den instruerende lederadfærd, da det ikke er
nødvendigt for maskinmestrene at blive
instrueret i arbejdes tilrettelæggelse og
gennemførsel da de allerede er indforståede
med arbejdet og det er motivationen der skal
højnes.

Derfor vælger lederen at gå med den


støttende lederadfærd U3, hvor lederen søger
kommunikation mellem lederen og maskinmestrene. Derfor vælger han en tilgang hvor han
stiller spørgsmål, roser og korrigere på den måde lidt afdæmpet led i beslutningsprocessen.

Derfor placerer lederen ledelsesstilen i S3 for på den måde ikke at virke instruerende men
samtidig yder høj støtte for at øge motivationen og samtidig sikre at få dem til at have styr
på de vigtige pointer i projektet, men samtidig at de ikke føler sig slæbt igennem projektet.

Efterfølgende kan lederen skifte fremgangsmåde for ledelsesstilen nå maskinmesteren er


færdige med opgaven og igen kommer til et en opgave hvor de har motivation og stadig
kompetencer og han kan bevæge sig mod ledelsesstilen S4.
Konklusion
For at kunne motivere medarbejderne på den rigtige måde, skal det undersøges præcis
hvilke arketyper der indgår i gruppen. De forskellige arketyper har forskellige
motivationsfaktorer og at lokalisere disse motivationsfaktorer er nøglen for at motivere
medarbejderen. En korrekt defineret arketype, sammen med en semi-autoritær
ledelsestype vil medarbejderne kunne holdes indenfor diverse kvalitetsrammer og
deadlines, men stadig have mulighed for at påvirke opgaven i en retning der gør den mere
spændende for gruppen.

For at finde den korrekte ledelsesstil vil Blanhard & Hersey ”ledership model” blive benyttet.
Denne model kan bruges til at finde den korrekte fremgangsmetode til at lede
medarbejderne. Modellen inddeler medarbejderne i nogle forskellige grupper ud fra
kompetencer og engagement, hvor man ud fra denne har forskellige ledelsesstile afhængigt
af placeringen i modellen.

You might also like