HTX

Teknisk
studentereksamen

teknologi B
Projektoplæg

Materiale udleveres:
Onsdag den 15. marts 2023
Projektet afleveres:
Onsdag den 3. maj 2023
Indholdsfortegnelse

Indhold:

Eksamensprojektet i teknologi B. 3

En teknologirapport indeholder 4

Fremtidens levevis 5

Oplæg 1 – hvordan skal vi leve og bo? . 7

Oplæg 2 – hvordan skal vi holde os sunde? . 10

Oplæg 3 – hvordan kan vi holde fri? 13

Kilder . 15

Billederne er hentet fra colourbox.dk

Side 2 af 15 sider
Eksamensprojektet i teknologi B
Eksamensprojektet i teknologi B tager udgangspunkt i et tema med tre projektoplæg. Projektoplæggene
beskriver problemstillinger, du og din gruppe kan arbejde med.
I skal vælge ét oplæg, og når din gruppe har fået godkendt en projektbeskrivelse af jeres lærer, kan I gå i
gang. Projektbeskrivelsens indhold er beskrevet længere nede på denne side.

Den godkendte projektbeskrivelse skal vedlægges som bilag til rapporten.

Eksamensprojektet i teknologi B består af en rapport, hvor I dokumenterer jeres arbejde, og af et produkt,
der bidrager til at løse det problem, I har valgt. Hvis faget bliver udtrukket, består eksamensprojektet også af
en prøve, hvor I fremlægger jeres projekt.
I har fælles ansvar for det, I afleverer.

Rapporten
I rapporten skal I dokumentere jeres samlede projektforløb. Rapporten skal være overskuelig og sammen
hængende og leve op til almene krav til videnskabelige rapporter, herunder brug af kilder. Rapportens ind
hold er beskrevet på side 4. Rapportens omfang er af størrelsesorden 20-35 sider for to elever, 25-40 sider
for tre elever og 30-45 sider for fire elever.

Produktet
Et produkt i teknologi skal være et praktisk udført produkt fremstillet i værksteder eller et procesforløb udført
i laboratorier. Produktet skal være en del af løsningen på det problem, gruppen har arbejdet med. Det skal
fremstilles med omhu og professionalisme, hvilket vil sige med professionelle værktøjer og metoder i sko
lens værksteder og laboratorier.

Prøven
Ved prøven skal I fremlægge jeres projekt. I skal præsentere rapport og produkt, det vil sige redegøre for de
løsninger, I har valgt, og vise, at I har kombineret teori og praktisk arbejde i projektet. Fremlæggelsen må
højst tage halvdelen af eksaminationstiden. I skal hver især besvare uddybende spørgsmål om projektet og
spørgsmål inden for fagets mål.

En projektbeskrivelse indeholder:
• en beskrivelse af problemet, dets årsager og virkninger
• forslag til produkt eller værksted/laboratorium
• tidsplan for projektarbejdet.

Side 3 af 15 sider
En teknologirapport indeholder:
• Forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato
• Titelblad med resumé
• Indholdsfortegnelse
• Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Indledningen afsluttes med en problemformulering.
Alternativt kan problemanalysen afsluttes med en problemformulering.
• Problemanalyse, hvor problemstillingen analyseres og dokumenteres.
I skal indsamle informationer, som I skal bearbejde og analysere for at redegøre for og dokumentere
problemet.
• Produktprincip, hvor I på baggrund af problemanalysen, idégenerering, konkurrentanalyse, aktør- og
brugerundersøgelser opstiller og begrunder en række krav, som produktet skal leve op til. I skal beskrive
jeres forskellige idéer og argumentere for de valg, I har truffet.
• Produktudformning, hvor I arbejder jer frem til den konkrete udformning af jeres løsning på problemet og
udarbejder den nødvendige tilhørende tekniske dokumentation.
• Produktionsforberedelse, hvor I redegør for fremstillingsteknologien og processen.
• Realisering, hvor I – i et af skolens værksteder eller laboratorier – fremstiller løsningen på det valgte og
bearbejdede problem. Processen dokumenteres, og der redegøres for afvigelser i forhold til det, som I
har planlagt under fasen produktionsforberedelse.
• Evaluering, hvor I:
• tester, hvor godt jeres produkt lever op til de krav, som I stillede,
• diskuterer og vurderer i hvilket omfang jeres produkt bidrager til at løse det overordnede
samfundsmæssige problem,
 • reflekterer over gruppens arbejdsproces (evt. i bilag).

I skal undervejs gøre jer miljømæssige overvejelser. Disse overvejelser inddrages, hvor det er relevant, fx i
forbindelse med opstilling af krav eller som miljøvurdering senere i rapporten. I skal ligeledes inddrage og
anvende viden fra andre fag i forløbet.

• Konklusion
• Kildeliste
• Bilag, dvs. den godkendte projektbeskrivelse, tidsplan, tegninger og/eller beregninger og/eller program-
kode samt andet materiale, der henvises til i rapporten.

Side 4 af 15 sider
Fremtidens levevis
Vi former fremtiden, da de valg, vi gør nu, påvirker udviklingen og dermed hvilket liv, vi kommer til at leve.
Beslutninger, der tages i dag, kan have indflydelse på den måde, vi lever på, måske allerede i morgen eller
om et år.

Har nogle af de produkter, som bliver opfundet i dag, også indflydelse på vores levevis om 100 år? Den
benzindrevne motor og personbilen kom på markedet i løbet af 1920’erne, og her 100 år efter er der alene i
Danmark registeret 1.676.062 benzindrevne biler (Autobranchendanmark.dk, 2021). I EU er det netop
besluttet, at der ikke fra 2035 må produceres flere benzindrevne biler (Finans.dk, 2022).

Low tech
For at danne sig et billede af fremtiden kan
man se på de trends, der rører sig i dag, og
derefter prøve at forestille sig under hvilke
betingelser, en trend bedst overlever. Da Low tech Low tech
Løsninger til Løsninger til
udvikling og markedsføring af nye produkter
individuel brug fællesskabet
tager tid, har virksomheder i mange år
anvendt ’fremsynsdreven’ produktudvikling
og innovation i forsøget på at forudsige,
Individuel Kollektiv
hvilke produkter der vil blive efterspurgt i en
nær og fjern fremtid (Fremforsk.dk, 2022).

Vi kan prøve at forestille os, hvordan High tech High tech

Løsninger til Løsninger til
fremtiden kan formes ved at skrue på individuel brug fællesskabet
forskellige parametre. Udgangspunktet er i
dag, hvor knaphed på ressourcer gør, at vi
bliver nødt til at tænke kreativt, hvis vi vil
leve med samme velfærd i fremtiden (Earth High tech

Overshoot Day, 2022). Figur 1: Scenarier

På figur 1 er opstillet en model med fire

fremtidige scenarier, som alle skal være lige plausible (Fonden for entreprenørskab, u.d.). Som verden er nu,
vil der være mennesker, der lever i det ene scenarie, mens andre lever i et andet eller i et miks mellem
scenarierne. Scenarierne kan anvendes i udviklingsprocessen af et produkt i forhold til, hvilken fremtid man
ser som mest sandsynlig.

Ved Low tech betyder knapheden på ressourcer, at nye løsninger findes ved at skue bagud, og at afprøvede
løsninger anvendes til nye formål. Opfindelser og produkter, som allerede findes i dag, vil være kendte
teknologier, men kan ikke få en fremtidig stor udbredelse, da komponenterne til at producere dem enten er
for dyre eller for svære at få fat i. Der skal derfor tænkes i at anvende andre materialer samt i genbrug af
metoder og ressourcer.

Ved High tech betyder knapheden på visse ressourcer, at der her er fundet løsninger. Big data og AI m.m.
kan stadigvæk få en udbredelse og påvirke den måde, der tænkes i løsninger og produkter på. Det betyder,
at der skal findes alternative materialer til ny teknologi, så den nye teknologi har et lavt ressourceforbrug eller
et forbrug udelukkende af fornybare ressourcer. Opfindelser, som findes i dag, videreudvikles og skal
indtænkes i nye anvendelser.

Ved Individuel vil samfundet og de politiske løsninger være tænkt til den enkelte husstand og den enkelte
borger. Både økonomi, ansvar og beslutninger vil blive lagt ud til den enkelte.

Side 5 af 15 sider
Ved Kollektiv vil det være fællesskaberne, der sættes i fokus, og støtteordninger er rettet mod kollektive
løsninger til fx en befolkningsgruppe eller til et større geografisk område.

De fire scenarier giver forskellige løsninger på de samme behov eller problemer. Herunder er de fire
scenarier beskrevet ganske kort ud fra få parametre, så det giver et indtryk af, hvordan livet vil leves i de fire
forskellige fremtider.

Low tech / Individuel Low tech / Kollektiv

I dette scenarie lever vi ”i pagt I dette scenarie vil de fleste bo i

med naturen”, hvor mange lever
off-grid og trenden fra tiny
houses vil have afsmittende
virkning på, hvordan vi renoverer
og bygger huse.
Mange flere arbejdsopgaver vil
blive udført hjemmefra og
startups vil tage udgangspunkt i
bæredygtige løsninger og
cirkulær økonomi.
byen, da det både vil være
nemmere og billigere.
Fælleshaver og andre boformer
vil brede sig for at optimere både
tid og ressourcer. Dette gælder
også i forhold til arbejdspladser,
hvor det veludbyggede kollektive
trafiksystem gør det let at
komme frem og tilbage fra job.

High tech / Individuel High tech / Kollektiv

I dette scenarie vil vi både have
vores fritidsliv og vores
arbejdsliv i vores
private hjem.
De fleste serviceydelser vil blive
løst via computeren eller
hjælpemidler som fx biotracking.
Hjemmet er fyldt med gadgets,
som styrer alle hjemmets
bekvemmeligheder som lys,
varme, indkøb etc.
I dette scenarie vil robotter være
almindelige i det offentlige rum
til at klare mange af de
serviceydelser, som i dag udføres
af mennesker. Områderne
omkring byerne bliver
optimeret, så vi bor og arbejder
indenfor ganske korte afstande.
Vi arbejder i fælleskontorer, men
sidder ikke nødvendigvis
sammen med vores kollegaer.

Figur 2: Scenarier udfyldt med eksempler på levevis

På de næste sider er der tre projektoplæg, som I skal tage afsæt i til jeres eksamensprojekt.

Projektoplæggene er

1. Fremtidens levevis – hvordan skal vi leve og bo?

2. Fremtidens levevis – hvordan skal vi holde os sunde?
3. Fremtidens levevis – hvordan kan vi holde fri?

Side 6 af 15 sider
 Projektoplæg 1

Oplæg 1 – hvordan skal vi leve og bo?

Low tech

At leve og bo i nutidens bolig med dens moderne indretning og

dens højteknologiske udstyr er meget forskellig fra tidligere
generationers levevis. Fx kan indeklimaet og belysningen i dag Hvordan indretter
vi boligen så den
Hvordan indretter vi
byens rum grønne

styres og reguleres, så boligen er komfortabel med betydning fungerer off-grid? og attraktive?

for livskvalitet og velvære. Hvordan kan vi med stigende

energipriser optimere forbruget til opvarmning, ventilation, lys Individuel Kollektiv

m.m.? Måske kan IoT-teknologien hjælpe til med dette, eller

findes der simplere løsninger? Hvordan sikrer vi
længere levetid på Hvordan producerer vi
Flere mennesker vælger at bo i byen (Dansk Industri, 2021). hjemmets fødevarer bæredygtigt?
gadgets?
Det betyder mindre plads til den enkelte både inde og ude - og
det giver udfordringer på fællesarealer. Hvordan skal byens
High tech
fællesrum indrettes? Skal det være til motionisterne eller til dem,
som vil hygge sig i solen? Skal børnene prioriteres, eller kan Figur 3: Spørgsmål til scenarier
rummene indrettes, så flere befolkningsgrupper bliver
tilgodeset?
Udviklingen, hvor flere flytter til byen, har også betydning for det areal, som er til rådighed indendørs. Kan
en løsning på problemet være at leve efter ’tiny living’ eller ’tiny house’-princippet, hvor der på meget lidt
plads er indrettet en bolig med alle dens funktioner? Er det måden at indrette os på i det fremtidige samfund?
Kan der udvikles multifunktionelt interiør og andet, som kan pakkes væk, når det ikke er i brug?
Det trender at være selvforsynende i form af dyrkning af madvarer (Stargate, 2012). Vil denne udvikling
fortsætte, og hvordan vil vi indrette os efter den? Skal boligen fyldes op med konventionelle plantekasser,
eller er der fordele ved at dyrke anderledes - fx helt uden brug af jord i såkaldte hydroponiske køkkenhaver
(Ritzau, 2020).
Det rene drikkevand er i fare. Flere og flere grundvandsboringer overskrider grænseværdier for fx
pesticider og flourholdige stoffer (Bohr, 2021), men samtidig bruges de kostbare dråber til bilvask, toiletskyl
og tøjvask. Kan fremtidens bolig indrettes, så vi kan udnytte sekundavand1?

Er det muligt på andre fronter at spare på ressourcerne i sin levevis? Vil det være en løsning fx at upcycle
gamle møbler og inventar? Kan det gøres mere attraktivt at få hjælp til at selv at reparere sine ting i såkaldte
’Repairshops”, som efterhånden findes i flere byer?

CASE: Off-grid Tiny House

Anders bor småt, men lever godt. I et vildtvoksende naturområde med knæhøjt græs og udsigt til Årslev
Engsø bor Anders i et selvbygget og bæredygtigt hus (Hallander, 2021):
• Grundplan på 14 m2 med tilhørende træterrasse
• Bygget med bæredygtige eller genbrugsmaterialer
• Fundamentet er bygget på en trailer for mobilitet
• Regnvandstanken har plads til 1000 liter, som holder i 2-3 uger
• Solcellerne er tilkoblet batterier, der kan lagre strømmen.

Kan I på baggrund af projektoplægget, figur 3 og inspirationsbillederne på næste side få gode idéer til,
hvordan vi lever bæredygtigt i fremtiden? Hvordan man kan fx energioptimere produkterne, upcycle dem
eller udvikle og fremstille produkter, som kan være med til at løse problemerne?

1
Sekundavand er vand af anden kvalitet end drikkevand. Det kan erstatte brugen af drikkevand eller på anden vis
kompensere for anvendelsen af drikkevand. I en rapport fra Naturstyrelsen (Juhl, Raben, Juel, & Jensen, 2014)
beskrives fx opsamling af vand til tøjvask og toiletskyl.
Side 7 af 15 sider
Projektoplæg 1

BOLIG

Side 8 af 15 sider
 Projektoplæg 2

Oplæg 2 – hvordan skal vi holde os sunde?

Det er os mennesker, der kontrollerer vores egen evolution. Low tech

Vi anvender teknologier til screening for genetiske sygdomme

og anvender medikamenter til optimering samt elektronik til Hvad skal vi spise
Hvordan får vi
for at mindske
monitorering og kontrol. Ifølge Thomas Mailund er den risikoen for at få
motion integreret i
skoledagen?
sukkersyge?
”naturlige selektion … erstattet af kunstig selektion” (Sjøgren,
2013).
Kollektiv
Sundhedsvæsenet er under pres på grund af for få Individuel

medarbejdere til for mange patienter (Dansk Sygeplejeråd,

Hvilke tiltag kan
2020). Konsekvensen kan være, at vi skal være bedre til at Hvordan kan vi sundhedssystemet
følge med i eget gennemføre for at
forebygge sygdomme og mærke efter, om sundheden skranter. helbred? undgå overvægt hos
mænd over 50?
Det, der især kommer til at definere vores sundhed i fremtiden,
er, om vi forholder os aktivt eller passivt i vores liv”
High tech
(Futurenavigator.dk, 2021). Skal vi have et ’sundhedshus’ i
hjemmet, hvor vi ved hjælp af telemedicin, apps, teknikker samt Figur 4: Spørgsmål til scenarier
digitale remedier og teknologier kan måle vore egne
sundhedsparametre i stedet for at tage til lægen? Hvilke data skal logges? Og med hvilket formål?
Vi tager anti-aldringsmedicin og vitaminer i ønsket om at optimere på og ’reparere’ os selv, og vi supplerer
måske med kosttilskud til hjernen (Braindrops.dk, u.d.). Men kunne vi i stedet tilrettelægge en varieret og
sund kost, som giver samme effekt, i stedet for at fylde os med præparater?
Nogle præparater, fødevarer og hverdagsprodukter indeholder, uden at vi måske tænker over det,
kemiske stoffer som fx PFAS, der kan påvirke vores sundhed og levevis (Miljøstyrelsen, 2020). Det er ikke
kun i selve produktet, der kan findes uønsket kemi, men også i emballagen. En undersøgelse viser, at der i
pizzabakker er flourstoffer, ftalater og bisphenol A, som mistænkes for at være hormonforstyrrende (Müller,
2018). Hvordan kan vi som forbrugere undgå eller vælge produkter uden disse stoffer? Hvilke alternativer er
der?
Det er ikke kun de voksne, der kan have en stillesiddende adfærd. Undersøgelser viser, at kun 26% af
børn fra 11-årsalderen lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet (Statens Institut for
Folkesundhed, 2019). Mange er dog ’bevægelsesbevidste’ og dyrker motion både hver for sig og sammen
med andre i centre eller udendørs i parker, landskaber eller på idrætsbaner. Hverken for meget eller for lidt
motion er godt, mener Peter Schnohr, hjertelæge (Berlingske.dk, 2022) – måske er det en af grundene til, at
forbruget af motionsapps er steget de senere år. Kan vi indrette arbejdspladsen og skolen, så vi motionerer
uden at tænke over det? Og hvor kommer vi ellers til at dyrke motion henne?

CASE: Biohacking
Som 30-årig var Mette Dyhrberg kronisk syg og diagnosticeret med syv autoimmune sygdomme. Ugentligt
måtte hun anvende medicin og var fysiologisk hæmmet i sin hverdag. Hun besluttede at ”procesoptimere” på
sig selv og startede med selftracking og dataanalyse. Hun loggede data over fx kalorieindtag i fødevarer,
toiletbesøg og symptomer – og sammenholdt med svar på blodprøver. Fx fandt hun en årsagssammenhæng
mellem, at hun spiste kylling og havde ondt i maven. ”Vores krop signalerer meget kraftigt hele tiden, men vi
har bare lukket ned for noget af det” (Ida.dk, 2022). Ved hjælp af algoritmer fandt hun korrelationen mellem
symptom og disponering/trickers, hvilket hun anvendte til optimering af sig selv, og i dag er hun rask (Ida.dk,
2022).

Kan I på baggrund af projektoplægget, figur 4 og inspirationsbillederne på næste side få gode idéer til,
hvordan vi kan optimere helbredet, så vi holder os sunde og raske? Hvordan kan vi udvikle og fremstille
produkter, som kan være med til at løse problemerne?

Side 9 af 15 sider
Projektoplæg 2

SUNDHED

Side 10 af 15 sider
 Projektoplæg 3

Oplæg 3 – hvordan kan vi holde fri?

Low tech

Teknologierne skifter. I 1948 blev der solgt knap 13

biografbilletter årligt til hver dansker, i 2018 var tallet Hvordan udvikler vi
Hvordan kan vi
gennemsnitligt kun lidt over 2. Det sidste er på niveau med udendørs
legeredskaber,
gøre lokale arealer

1984, hvor videomaskinerne havde holdt sit indtog, mens det som understøtter
attraktive for
friluftsaktiviteter?
kreativiteten?
i dag er streamingtjenester som fx Netflix, der har forårsaget
nedgangen (Danmarks Statistik, 2019). Biografen var et
Individuel Kollektiv
samlingssted helt frem til midt i 80’erne, hvor der var
underholdning både live og på film. Kan biografen nytænkes, Hvordan kan vi Hvordan kan vi
så den igen kan være et samlingssted med både kulturelle udvikle udstyr og udvikle nye former
tøj, som kan for guidede ture,
oplevelser og sociale aktiviteter? bruges til flere som udfordrer
andre end de som
Alle typer af leg er medvirkende til udviklingen af et barns aktiviteter og
vejrtyper? vil vandre?

sociale kompetencer, fantasi og kreativitet. Det er både legen

med bevægelse på legepladsen og den kreative leg med High tech

klodser eller tegneredskaber, som er vigtig for udviklingen af

Figur 5: Spørgsmål til scenarier
barnets hjerne (Eva.dk, 2019) (Knudsen, 2020). Som det ser ud
nu, holder børn allerede op med at lege i 8-års alderen
(Mikkelsen, 2000). Vil det i fremtiden blive ’normalt’ at lege igen?
En trend, som vinder frem, er DIY, hvor der kan findes kreative gør det selv-sæt til alle aldre, og på
YouTube findes videoer med tips og tricks til selve udførelsen. Hvordan kan DIY-tanken integreres i
hverdagen? Kan børn og voksne udfordres til at lege mere end nu - både ude og inde?
Produkter til underholdning og udfordring har skiftet gennem tiderne og gør det stadig. Tidligere var det yoyo
og brætspil, som fyldte i skolegården - i dag er det pokemon på mobilen og League of Legends i virtuelle
fællesskaber. Hvordan vil fremtidens produkter til fritiden se ud? Vil vi være mest i hjemmet eller udendørs
sammen med andre?
Et krav til fremtidens fritidsaktiviteter vil være, at det skal foregå ved begrænset eller smartere ressource -
og energiforbrug samtidig med, at der er en forventning om bekvemmelighed og rige oplevelser. Fx er
økoturisme, hvor vi rejser på en mere ansvarlig måde med mindst mulig social og fysisk påvirkning af
lokalmiljø og samfund, støt stigende (Jakobsenshuse.dk, 2020). Hvilke produkter kræves for at kunne
imødekomme dette ønske? Er der behov for lavpraktiske bud på nye former for shelters eller nye smarte
high tech-løsninger til at navigere i landskabet?

CASE: Sovepose
Vandreturens betydning har ændret sig gennem tiden og går helt tilbage til 1778, hvor den engelske præst
Thomas West udgav en bog om vandreture i Lake Districk (Da.vsyachyna.com, u.d.). Vandreture er i dag
blevet et trækplaster for turisme – lige fra små ture på få timer til flere dage i vildmarken. Den større
interesse for hiking og trekking har også haft betydning for udvikling af udstyr, som er let og ikke fylder. Fx er
der nu udviklet en sovepose, der hedder en quilt, som de fleste hardcore backpackere sværger til. Quilten er
slet ikke en pose, men nærmere et tæppe, da den del af posen, som man ligger på, alligevel ingen effekt har
på at holde kulden væk. Quilten er let og kan pakkes sammen, så den ikke er større end en flaske vand
(Pulsifer, 2020) (Mads S, 2021). Soveposen med lynlåsen, som vi kender den i dag, hvor den fylder det
halve af rygsækken, er måske snart historie?

Kan I på baggrund af projektoplægget, figur 5 og inspirationsbillederne på næste side få gode idéer til, hvad
vi kan lave i fritiden, som både er sjove og indholdsrige? Hvordan kan vi udvikle og fremstille produkter, som
kan være med til at løse problemerne?

Side 11 af 15 sider
Projektoplæg 3

FRITID

Side 12 af 15 sider
Kilder

Autobranchendanmark.dk. (2021). Fakta om den danske bilpark. Hentet 18. 11 2022 fra
autobranchendanmark.dk: autobranchendanmark.dk/bilafgifter-2021/fakta-om-den-danske-bilpark/

Berlingske.dk. (24. 1 2022). Undersøgelse: Hverken for meget eller for lidt motion er godt.
Hentet 20. 11 2022 fra berlingske.dk: berlingske.dk/danmark/
undersoegelse-hverken-for-meget-eller-for-lidt-motion-er-godt

Bohr, J. K. (10. 10 2021). Professor frygter dansk drikkevand er i fare: - Det her er noget farligt stads.
Hentet 20. 11 2022 fra nyheder.tv2.dk: nyheder.tv2.dk/2021-10-10-
professor-frygter-dansk-drikkevand-er-i-fare-det-her-er-noget-farligt-stads

Braindrops.dk. (u.d.). Braindrops. Hentet 20. 11 2022 fra braindrops.dk: braindrops.dk/

Cifs.dk. (11 2022). What’s New at the Institute? Hentet 20. 11 2022 fra cifs.dk: cifs.dk/

Da.jardin-planet.com. (2022). Havetendenser 2022: De 10 bedste til haven.

Hentet 20. 11 2022 fra da.jardin-planet.com:
da.jardin-planet.com/17829050-garden-trends-2022-the-10-best-for-the-garden

Da.vsyachyna.com. (u.d.). Thomas West (priest). Hentet 20. 11 2022 fra da.vsyachyna.com/wiki:
da.vsyachyna.com/wiki/Thomas_West_(priest)

Danmarks Statistik. (8 2019). Statistisk Tiårsoversigt 2019 - Jubilæumstema: Danmark og danskerne i 70 år.
Hentet 20. 11 2022 fra www.dst.dk: dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.
aspx?id=29816&sid=sto2019

Danmarks Statistik. (8 2022). Statistisk Tiårsoversigt 2022 - Tema: Flere unge iværksættere - men hvem er de?
Hentet 20. 11 2022 fra dst.dk: dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.
aspx?id=40865&sid=statistisk%20ti%c3%a5rsoversigt%202022_lav

Dansk Industri. (9 2021). Flere bor i byerne – på landet vokser andelen af ældre.
Hentet 20. 11 2022 fra danskindustri.dk/analyser: danskindustri.dk/arkiv/analyser/2021/9/
flere-bor-i-byerne--pa-landet-vokser-andelen-af-aldre/

Dansk Sygeplejeråd. (2020). Let presset på sundhedsvæsenet. Hentet 20. 11 2022 fra dsr.dk:
dsr.dk/politik-og-nyheder/det-mener-dsr/let-presset-paa-sundhedsvaesenet

Decortips.com. (12. 3 2020). High tech-boligindretning: Sådan skaber du stilen. Hentet 20. 11 2022 fra
decortips.com/gør-det-selv: decortips.com/da/goer-det-selv/
high-tech-boligindretning-saadan-skaber-du-stilen/

D’Silva, B. (4. 1 2022). Why the tiny house is perfect for now. Hentet 20. 11 2022 fra bbc.com/culture:
bbc.com/culture/article/20211215-why-the-tiny-house-movement-is-big

Dyck-Madsen, S., Haaland, T., Nordbo, J., & la Cour, J. (23. 9 2012). Bæredygtig brug af ressourcer kræver
ny økonomisk tænkning. Hentet 22. 11 2022 fra Altinget.dk: altinget.dk/energi/artikel/
baeredygtig-brug-af-ressourcer-kraever-ny-oekonomisk-taenkning

Side 13 af 15 sider
Earth Overshoot Day. (2022). This year, Earth Overshoot Day fell on July 28.
Hentet 20. 11 2022 fra overshootday.org: overshootday.org/

Eva.dk. (2019). EVA Tema: Leg for børn. (D. C. Madsen, Red.) Hentet 20. 11 2022 fra
www.eva.dk: eva.dk/dagtilbud-boern/eva-tema-leg-boern

Finans.dk. (27. 10 2022). Benzin- og dieselbiler bliver forbudt i EU i 2035. Hentet 18. 11 2022 fra Finans.dk:
finans.dk/politik/ECE14533408/benzin-og-dieselbiler-bliver-forbudt-i-eu-i-2035/

Fonden for entreprenørskab. (u.d.). Øvelse: Scenarietænkning. Hentet 20. 11 2022 fra www.ffe-ye.dk:
ffe-ye.dk/media/789418/scenarietaenkning.pdf

Fremforsk.dk. (2022). Fremforsk, Center for fremtidsforskning. Hentet 20. 11 2022 fra fremforsk.dk:
fremforsk.dk/profil/

Futurenavigator.dk. (30. 3 2021). Sådan holder du dig sund i fremtiden. Hentet 20. 11 2022 fra
futurenavigator.dk: futurenavigator.dk/sadan-holder-du-dig-sund-i-fremtiden/

Hallander, G. H. (14. 10 2021). Anders bor småt, men lever godt i sit off-grid Tiny House.
Hentet 20. 11 2022 fra energihjem.dk: energihjem.dk/nyheder/tiny-house/

Ida.dk (2022). Techtopia 249: Biohacking gjorde Mette rask. [Podcast, web]. Hentet 5. 11 2022 fra
ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2022/
techtopia-249-biohacking-gjorde-mette-rask

Jakobsenshuse.dk. (2020). Hvad betyder bæredygtig turisme? Hentet 20. 11 2022 fra jakobsenshuse.dk:
jakobsenhuse.dk/baeredygtig-turisme-rejs-med-god-samvittighed/

Juhl, M. M., Raben, A., Juel, H., & Jensen, L. H. (2014). Udredning om brug af sekundavand i Danmark.
(Rambøll/forfatterne, Red.) København, Danmark: Naturstyrelsen. Hentet 20. 11 2022 fra
naturstyrelsen.dk/media/nst/7496661/140304%20Udredning%20om%20brug%20af%20
sekundavand%20i%20Danmark.pdf

Knudsen, A.-E. (2020). Alle typer af leg er vigtige for et barns udvikling. Hentet 20. 11 2022 fra
ann-e-knudsen.dk: ann-e-knudsen.dk/uf/80000_89999/80327/70b0a631d2d4f29031
cefa768fa78c43.pdf

Mads S. (28. 3 2021). Den store soveposeguide 2022 - Alt om soveposer. Hentet 20. 11 2022 fra
Telttesten.dk: telttesten.dk/sovepose-guide/

Mikkelsen, M. (15. 9 2000). Børn dropper legetøj som otteårige. Hentet 20. 11 2022 fra
kristeligt-dagblad.dk: kristeligt-dagblad.dk/
kirke-tro/b%C3%B8rn-dropper-leget%C3%B8j-som-otte%C3%A5rige

Miljøstyrelsen. (2020). Kemikalier i hverdagen. Hentet 29. 3 2021 fra mst.dk:

mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/

Müller, S. (5. 3 2018). Mad og emballage: Her er 5 uønskede kemikalier. Hentet 29. 3 2021 fra kemi.taenk.dk:
kemi.taenk.dk/bliv-groennere/mad-og-emballage-her-er-5-uoenskede-kemikalier

Side 14 af 15 sider
Pulsifer, L. (30. 1 2020). The Evolution of Backpacking Gear. Hentet 20. 11 2022 fra thetrek.co:
thetrek.co/evolution-backpacking-gear/

Ritzau. (20. 12 2020). Dyrk grøntsager og krydderurter uden jord. Hentet 20. 11 2022 fra kristeligt-dagblad.dk:
kristeligt-dagblad.dk/danmark/dyrk-grontsager-og-krydderurter-uden-jord

Sjøgren, K. (22. 9 2013). Hvordan ser mennesket ud om en million år? Hentet 20. 11 2022 fra videnskab.dk:
videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-ser-mennesket-ud-om-en-million-ar

Stargate. (16. 11 2012). Selvforsyning. Hentet 20. 11 2022 fra trendupdate.dk:

trendupdate.dk/selvforsyning/

Statens Institut for Folkesundhed. (2019). Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige
- National monitorering med objektive målinger. Hentet 20. 11 2022 fra sst.dk: sst.dk/-/
media/Udgivelser/2019/Fysisk-aktivitet-og-stillesiddende-adfaerd-blandt-11-15-aarige-monitore
ring-m-objektive-maalinger.ashx?la=da&hash=90ECE68F2E75405171B69B451706EC6529083C33

Vigilius, K. (3. 5 2021). Her er de fem største trends inden for grønt iværksætteri.
Hentet 20. 11 2022 fra borsen.dk/nyheder: borsen.dk/nyheder/baeredygtig/
her-er-de-fem-storste-trends-inden-for-gront-ivaerksaetteri

Walimbe, S. (4. 7 2021). 3 emerging trends in vertical farming that will cultivate the future of agriculture.
Hentet 20. 11 2022 fra intelligentliving.co:
intelligentliving.co/3-emerging-trends-in-vertical-farming/

World Bank. (2 2020). Off-Grid Solar Market Trends Report 2020.

Hentet 20. 11 2022 fra worldbank.org/energy:
worldbank.org/en/topic/energy/publication/off-grid-solar-market-trends-report-2020

Side 15 af 15 sider