Hughes model for store teknologiske systemer en kort gennemgang:

Indledende kommentarer: Hughes udviklede sin model til analyse af store teknologiske systemer i forbindelse med hans arbejde omhandlende elektrificeringen. Det er derfor diskutabelt om modellen er velegnet til at analysere emner som tilhrer den prindustrielle ra. Modellen tager udgangspunkt i generel system teori. Dvs. der bliver taget udgangspunkt i den klassiske definition af et system. Et system er sledes: Et antal interagerende enheder, der bindes sammen af en struktur. Denne struktur kan opfattes som vrende vertikalt og horisontalt integreret. Med andre ord vil en given struktur vil vre bundet sammen af lodrette hierarkiske forbindelser, men ogs af vandrette ligestillede enheder. Eksempelvis er det elektriske system vertikalt integreret for s vidt som kden gr fra kraftvrker til transformerstationer og endelig til forbrugeren. Hver enhed er her underordnet en anden. Modsat dette er kraftvrkerne horisontalt integreret idet de er ligestillede, men stadig gensidigt afhngige. Et stort teknologisk system er alts et antal gensidigt afhngige artefakter, der bindes sammen af en struktur, og som har en anseelig strrelse.

Udvikling: Formlet med modellen er at beskrive udviklingen, af et stort teknologisk system, fra opfindelse til central samfundsfaktor. Til dette benytter Hughes en fasemodel, der omhandler fire forskellige stadier det elektriske system gennemgik. Det er samtidig Hughes (implicitte) pstand, at denne model glder alle teknologiske systemer. Et teknologisk system skal sledes gennem, frst en opfindelsesfase, derefter en spredningsfase, dernst en udviklingsfase og endelig en momentfase, hvorigennem systemet opnr karakter af en essentiel del af samfundet. Opfindelsesfasen: Denne fase karakteriseres, som navnet indikerer, ved opfindelsen af den centrale teknologi som systemet opbygges omkring. Dette kan vre en konkret artefakt, eller en organisatorisk nyskabelse, som tillader ny brug af en allerede eksisterende genstand. Denne fase strkker sig fra det tidspunkt hvor en teknologi ser dagens lys, til en egentlig anvendelsesklar version er parat til at blive benyttet. Det vil sige at teknologien udfylder alle de centrale funktionskrav, som mtte vre til stede. Spredningsfasen: Det centrale kendetegn ved fasen er, som navnet igen indikerer, at teknologien spreder sig, dvs. at den opnr en vis anvendelse indenfor rimeligt snvre kredse. Der er ikke tale om massiv brug i den generelle befolkning, men derimod blandt en udvalgt, og ofte teknologivenlig gruppe, som kan leve med de fejl og mangler som netop ogs kendetegner teknologien p dette tidlige stadie. Der kan vre tale om, at teknologien spreder sig internationalt eller nationalt. Det vil sige at brugen af teknologien er begrnset, men dog signifikant strre end det er tilfldet i forbindelse med opfindelsesfasen. Udviklingsfasen: Med get brug af en given teknologi flger ogs en get tendens til, at fejl og mangler fremstr vsentligt klarere, idet brugerne vil udstte teknologien for scenarier som ikke umiddelbart fremkom nr den blot blev brugt i en snver kreds.

Derfor vil en given teknologi, forudsat den har opnet en succesfuld spredning, og ikke er alt for fejlbehftet g ind i en udviklingsfase hvor brugerne og opfinderen/producenten bliver tt forbundet i forsget p at eliminere de problemer som mtte eksistere. Det teknologiske system vil i denne fase blive et egentligt system, det vil sige, at det er bde horisontalt og vertikalt integreret. Udbredelsen af systemet vil sledes n den almindelige befolkning. Momentfasen: Systemet nr momentfasen, idet det netop er blevet en integreret del af samfundet, dvs. samfundet, og den relevante sektor, ikke lngere kan fungere uden systemet. Det betyder ogs at alle signifikante reverse salients er blevet elimineret. Alts at systemet kan udbredes til hele befolkningen, og at denne, uden strre problemer, er i stand til at udnytte teknologien i dagligdagen. Et teknologisk system, som har net momentfasen, vil sledes kunne beskrives som havende en nogenlunde stabil form. Den vertikale og horisontale opbygning ligger fast. Med andre ord, at det er blevet generelt accepteret hvordan et succesfuldt system, af denne type, skal opbygges. Eksempelvis kan det elektriske system beskrives som vrende i momentfasen, idet der opns en fast forstelsesramme for hvilket antal kraftvrker som er ndvendige i forhold til befolkningens strrelse, hvorledes disse placeres indbyrdes, og hvilken type strm de skal producere (veksel- kontra jvnstrm), dvs. den horisontale integration er p plads. Endvidere skal distributionen fra kraftvrk til forbruger samtidig vre klar, sledes at den vertikale integration ogs er fastlagt. Dette naturligvis ikke forstet sdan, at der ikke finder ndringer sted, men blot at disse har en begrnset betydning for hvorledes systemet grundlggende er opbygget. Det er sledes ikke problematisk hvis der i momentfasen bliver bygget stadig strre og flere kraftvrker, eller forbrugerne bruger stadig mere energi.

Reverse salients: Et givet system vil igennem sin udvikling skulle overkomme en rkke problemer kaldet reverse salients, eller flaskehalse, disse kan antage mange former, men flles for dem er, at de optrder hmmende for systemets videre udvikling mod momentfasen. Et systems udvikling kan overordnet stoppes af tre forskellige typer af reverse salients: konomiske begrnsninger, tekniske problemer og politiske bestemmelser. konomiske begrnsninger: En given teknologi har naturligvis behov for konomisk sttte, dette glder bde i opfindelses-, sprednings-, udviklings og momentfasen. En opfindelse krver som regel et konomisk bagland, det er ikke gratis at beskftige sig med udviklingen af nye produkter. Materialer og personale koster penge, derfor er en god ide sjldent nok til at udvikle et nyt produkt. Spredningen af et produkt er ligeledes omkostningsfyldt, hvad enten der er tale om en kopiering til andre lande eller en udbredelse blandt et lands befolkning. Ofte vil spredningen decideret basere sig p en konomisk sttte til projektet, idet det kan vre besvrligt at f produktet accepteret blandt forbrugerne, hvis dette er mere omkostningsfuldt end allerede eksisterende alternative produkter. I udviklingsfasen forefindes samme problem som i spredningsfasen, dvs. at der kan eksistere en modstand mod teknologien, som kun kan overkommes ved hjlp af konomisk sttte. Samtidig er selve oprettelsen af systemet ogs ekstremt omkostningsfuld. Et stort teknologisk system vil ofte vre ekstremt kapital intensivt, og udvise karakteristika i overensstemmelse med et naturligt monopol. Selve momentfasen, hvor det store teknologiske system er p plads, er stadig karakteriseret af at vre kapital intensiv, der er sledes tale om at et system ndvendigvis vil krve store mngder vedligeholdelse, og i den forbindelse konomiske midler.

Tekniske problemer: Ligesom teknologi har brug for konomisk sttte for at udvikle sig til et stort teknologisk system, er der ogs brug for tekniske lsninger i forhold til udbredelsen og dannelsen af den struktur, der binder systemet sammen. Typisk vil der i opfindelsesfasen vre tale om tekniske problemer i forhold til enkelte artefakter. Dvs. at enkelte dele af det, der senere vil udvikle sig til et system, udgr funktionelle barrierer for udfrelsen af de simpleste af de relevante kerneopgaver. Eksempelvis Eddisons problem med at udvikle en fungerende gldepre. I spredningsfasen vil en mngde tekniske problemer, nsten uundgeligt, opst. Der er primrt tale om problemer i forbindelse med de forskellige omstndigheder som det spirende system udsttes for. Forskellige lande kan for eksempel byde p forskellige geografiske udfordringer, forskellige befolkningsgrupper kan have forskellige behov, alle disse udfordringer vil vre signifikante i forhold til at opn et succesfuldt teknologisk system. Disse udfordringer bringes videre til udviklingsfasen, hvor de dog mangedobles i kompleksitet og strrelse. Samtidig er der her tale om tekniske problemer som fokuserer p distribution mere end egentlig spredning af teknologien. Med andre ord er der tale om sprgsmlet: Hvordan fr vi leveret varen? Mere end sprgsmlet: Hvordan fr vi udbredt varen? Momentfasen karakteriseres ved at alle betydende tekniske problemer er lst. Dette skal, som nvnt ovenfor, ikke tolkes som en situation hvori systemet bliver statisk, men blot at de forbedringer der finder sted ikke grundlggende ndrer opbygningen af systemet. Politiske bestemmelser: En nyskabende teknologisk udvikling vil ofte blive mdt af politisk modvind. Denne modstand kan vre betinget af mange faktorer. Det kan vre eksisterende konomiske interesser, som benytter det politiske system til at modarbejde en teknologi, der ses som en trussel, men det kan ogs vre etiske overvejelser omkring teknologiens muligheder, som skaber problemet. I opfindelsesfasen vil der generelt kunne opst politisk modstand mod en given teknologi med baggrund i etiske overvejelser, eksempelvis modstanden mod genmanipulation og kloning, som anses for at vre forkert og i modstning til gngse moralbegreber.

Spredningsfasen derimod vil typiske vre domineret af en anden slags politiske problemer. Her vil der vre tale om flaskehalse, som hidrrer tidligere typer af teknologier, der har udfyldt samme funktion som den nye teknologi. En fuldt funktionel ny teknologi vil sledes ofte mde politisk modstand, nr det stder sammen med eksisterende teknologiske systemer. Eksempelvis stdte det elektriske system p store problemer i London, idet der netop var blevet indfrt et nyt gasbelysningssystem, hvorfor de lokale myndigheder, ikke var begejstrede for tanken om at dette skulle udskiftes. Denne type reverse salients vil ogs kunne konstateres i udviklingsfasen, men her vil der ogs stde nye begrnsninger til: Som systemet udvikler sig vil der automatisk komme fokus p sikkerheden. Sledes vil der fra politisk hold blive indfrt regler for hvorledes systemet skal vedligeholdelse og anlgges, hvilke ofte kan have karakter af en signifikant flaskehals. Idet systemet opnr en udbredelse og betydning, som retfrdiggr, at det karakteriseres som vrende i momentfasen, vil det ofte vre understttet af staten, og det politiske system. Dette frer naturligvis til at systemet har en privilegeret status, men ogs er underlagt meget stramme kontrol instanser. Tnk bare p at det er forbudt at pille ved sine egne elinstallationer. Dette indebrer ogs at systemet bliver meget statisk, hvilket igen kan ppeges at vre en reverse salient, for s vidt en videre udvikling nskes. Tekniske, konomiske og politiske reverse salients: Reverse salients er her beskrevet i forhold til de enkelte faser i systemet. Det er centralt at pointere, at det ikke kun er i disse faser de enkelte flaskehalse optrder. Sledes kan der optrde problemer med omfattende statslig kontrol allerede i opfindelsesfasen, og denne kan falde helt bort nr systemet har net momentfasen. Dette afsnit er alts blot at opfatte som et heuristisk redskab (forstelsesramme), ikke en copy-paste skabelon til analysen af reverse salients i ethvert stort teknologisk system!

Systembyggere:

Udjvningen af reverse salient sker ikke automatisk. Det er ndvendigt at et givet system fr fdselsog udviklingshjlp. Det er her at det tredje centrale begreb, systembyggere, kommer til sin ret. Et system har sledes behov for aktrer, der hjlper det videre fra fase til fase. Systembyggere optrder i mange forskellige forkldninger. En systembygger, er en person, som p den ene eller anden mde, hjlper til at udbrede systemet; med andre ord, til at eliminere reverse salients. Den frste, og ofte mest fascinerende, systembygger er naturligvis opfinderen. Opfinderen er dog ikke alene om projektet, et stort antal myndigheder, investorer, pr-mnd og vedligeholdere, samt andre aktrer, vil spille en rolle i et systems udvikling fra opfindelse til moment. Det er sledes svrt at give en prcis karakteristik af hvem, der spiller en rolle som systembygger, eftersom dette i meget hj grad afhnger af det enkelte system. De ovenstende vil altid vre inkluderet, men derfra vil et vld af yderligere aktrer kunne defineres som vrende systembyggere. Det er derfor centralt at udvlge de instanser som mtte have haft den strste betydning for systemets udvikling. I denne sammenhng er det vigtigt at understrege at systembyggeren ikke ndvendigvis er et individ, men derimod ofte en sammensat aktr. En systembygger kan sledes vre et firma, en regering eller en helt tredje instans, som ikke bestr af et enkelt menneske, men alligevel agerer sammen.

Afsluttende bemrkninger: Et stort teknologisk system kan alts analyseres ved at undersge, hvorledes det har udviklet sig igennem de fire faser, og fokusere p hvilke reverse salients det har vret udsat for, og hvilke systembyggere som har vret involveret i at lse disse problemer. Dette vil dog for de fleste opgaver vre et for omfattende projekt. Det er sledes relevant at overveje om det er en bestemt fase, der er relevant, eller forholdet mellem to centrale systembyggere, eller noget helt tredje. Det er alts centralt at afgrnse opgaven, og derved ogs analysen. Dette vil som regel ogs vre af betydning for hvilken vinkel opgaven vil f. Dvs. om den har en politisk, filosofisk eller teknisk indgangsvinkel. Hvis man nsker at analysere et stort teknologisk system fra fr den industrielle revolution, er det relevant at overveje hvilke undtagelser det er ndvendigt at gre sig, fr modellen er brugbar. Eksempelvis kan begrebet systembyggere godt blive temmelig problematisk. Det ovenstende er skrevet med baggrund i: Hughes, Thomas P.: Networks of Power. Baltimore, 1983. Der er tale om en syntese af Hughes gennemgang af elektrificeringen af de vestlige lande. Dvs. der henvises til denne bog hvis nogen skulle nske at f en dybere forstelse af modellen.