lOMoARcPSD|4978620

Noter til økonomisk metodologi

Economics (Aalborg Universitet)

StuDocu er ikke støttet eller anerkendt af nogen studiesteder eller universiteter

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)
 lOMoARcPSD|4978620

Noter til økonomisk metodologi

Introduktion til økonomisk metodologi - lektion 1
Litteratur: omhander om en opstået pluralisme i den økonomiske tankegang. Her menes

“has been that constructing, analysing and testing formal models is the core activity of mainstream
economics”

Given the importance, therefore, of unity of method (alongside plurality of theory and evidence

4 argumenter for pluralisme i økonomiske fremgangsmåder:

Det etiske argument. The ethical argument for pluralism suggests that even-handedness of treatment of
different arguments should allow, not only for different theories within one definition of objectivity, but also
for other concepts of objectivity. The partial role given to mathematical modelling (or even its absence),
along with other methods of analysis, in other approaches indicates variety of methodological approach but
also variety within those approaches.

Om viden, videnskabsteori og metodologi lektion 2-4

Carl Popper
Falsifisering: Hvis en hypotese ikke kan forkastes holder den ved. Hver gang en
hypotee falsifiseres
Thomas Khun
Argumenterer fra en paradigmetankegang. Alle er opskoles med et generelt sæt af
grundantagelser. Bliver spørgsmål imod hovedparadigmet store nok medførrer dette
et paradigmeskift.
Lakatos
Alle teorier består af en fast kerne og et bælte af hypoteser - Falsificeres en hypotese genovervejes
denne og udskiftes uden at ændre på hele teorien.

Milton Friedmann
John Keynes

Den Østrigske skoles vinkel Lektion 6

Et paradigme = økonomisk retning / økonomisk skole.
ontologi = gendstandsfelt, studiet af det som eksisterer.
Epistemologisk = teorien om viden, hvad er kilden til vores viden.

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

mologisk, Metodologi, induktion, deduktion,

Mainstream økonomi Lektion 7

Indenfor mainstream økonomi findes der stadig stor spredning i holdninger,
Mainstream= den gruppering med flest tilhængere, men hvad er mainstream? Afhænger af tidsperiode og
personer. Mainstream Økonomi er en meget bred gruppering: indeholder både skolerene, Neoklasisske,
nyklassiske og ny-Keynesianske.

De fleste tager udgangspunkt i 4 grundantagelser:

Optimerende adfærd: Systematisk adfærd dreet af incitamenter. Uanset virksomheder, centralbanker eller
virksomheder alle optimerer. Dette gøres for at opnå en konsistent analyse. Tager ikke højde for
psykologiske adfærdsmønstre.
Generelle ligevægtsmodeller: Sikre konstistens

Intertemporale beslutningsprocesser: Tilbage diskontering og udglatning af forbrug. Så

Lagde krisen op til et paradigmeskift?

Paradigmet: ny-neoklassisk teori.

Annomalier: Phillipskurvesammenhængen i 1970’erne. Hvordan kan både inflationen og arbejdsløsheden

være høj?

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

Krise

Paradigmeskift?

Den keynesianske revolution: Gjorde op med den klassiske tankegang med at ligevægten på
arbejdsmarkedet tilpasser sig selv efter lønniveauet.

Hvorfor er der permanent høj arbejdsløshed? Et efterspørgselsproblem.

Forventningerne i keynesianismen foregår adaptivt dvs. bagudrettet. Forventningerne i den nye periode
afhænger af

Mainstreamøkonomi: Keynes på kortsigt hvor priser og lønninger ikke ændrer sig. På lang sigt tilpasser dette
sig.

Monetarismen: Billard-eksempel. Det handler ikke om at være realistisk, men hvor godt teorien kan
forudsige fremtiden. Især Friedmann

Mainstream indeholder Ny-keynesianisme, nyklassisk makroøkonomi. Metoden er hovedsagligt Kritisk

rationalisme: Bygger på Poppers falsifisering - meget naturvidenskabelig orienteret - uniform
fremgangsmåde.

Er tilstanden i mainstreamøkonomi i krise

Dow
Andersen
Krugman

Metoden i Mainstream
Falsificering: Undersøge hypoteser
Matematisk formalisering:
Marginalisme: Bygger på et grænsenyttebegreb. Betragter makro på samme måde som mikro med
grænsenytteværdier. De rationelle agenter har et formål: Maksimerer nytte. Gælder også
virksomheder.

Den post keynesianske vinkel Lektion 8

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

Karl Popper
Popper er tilhænger af den empiriske falsifikations metode. Ifølge Popper kan en
teori indenfor den social science aldrig blive bevist, men kun falsificeret igennem
detaljeret undersøgelse og eksperimenter. Popper kalder dette kritisk rationalisme.
Sammenligning imellem Freud og Einstein.
Adskiller pseudo science fra science ved demarcation kriteriet: kan en teori ikke
testes for falsifikation er det ikke science. Dette kriterie viser også forskellen fra
induktivisme, da der her søges evidens for en teori givetvis er korrekt. Dette kan
fører til dogmatiske overbevisninger om opdagelse af ”real knowledge”. Popper
tillader dog en hvis grad af dogmatisme med det formål at nye teorier for lov at
udvikle sig før falsifikation.
Corroboration
verisimilitude: omhandler hvor godt ikke-falsificerede teorier approksimerer
sandheden - svært at definere. Verisimilitude skal bestemme graden af
corroboration.
De vigtigste regler kaldes conventions, som beskriver reglerne af indenfor emprisik
videnskab.
1. Det videnskabelige grundlag for en teori skal vurderes udfra graden af falsifikation
2. Hvis en teori trues skal den ikke ”reddes” ved at gøre den mere robust overfor
falsifikation
3. En ny teori accepteres kun, hvis den indeholder større indhold en forgængeren.
4. en ny teori skal være istand til at forklarer succes fra dens forgængere.
5. En teori skal altid testes så grundigt som muligt
6. En hver teori der kan afvises eksperimentelt skal forkastes.
7. afviste teorier skal ikke genskabes på et senere tidspunkt
8. En inkonsistent teori er uacceptabel
9. antallet af grundantagelser skal minimeres
10. en hver ny teori skal være individuel testbar

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

Lakatos er især bekymret for punkt 5 der mener det vil forhindre videnskablig
udvikling.

Thomas Khun
• Videnskaberne er kendetegnet ved en mainstream tankegang/teoridannelse
• Der indtager en monopollignende status
• Og som giver rammerne for de enkelte forskningsprojekter (=
normalvidenskabelig aktivitet)
• Alle paradigmer bliver med tiden udsat for anomalier (problemer, der ikke kan
forklares tilfredsstillende)
• Anomalierne vokser i antal og betydning efterhånden, som tiden går
• Derfor vokser oppositionen gradvist mod mainstream
• Til sidst indtræder der en videnskabelig revolution (typisk initieret af yngre
forskere)
• Og et nyt paradigme ser dagens lys; dette er i en eller anden grad
inkommensurabelt med det gamle paradigme
• Og så forskes der igen normalvidenskabeligt
• O.s.v. (anomalier, modstand og senere igen en ny revolution)

• Incommensurability is the idea

that proponents of competing
paradigms must fail to
understand each
• other’s viewpoints completely
• Incommensurability is the idea
that proponents of competing

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

paradigms must fail to

understand each
• other’s viewpoints completely
• Incommensurability is the idea
that proponents of competing
paradigms must fail to
understand each
• other’s viewpoints completely
• Incommensurability is the idea
that proponents of competing
paradigms must fail to
understand each
• other’s viewpoints completely
incommensurability: Ideen om komponenter er comepting paradigmer fejler i at
forstå hinandens synspunkter fuldstændigt
Normal science: Normal science, identified and elaborated on by Thomas Samuel
Kuhn in The Structure of Scientific Revolutions,[1] is the regular work of scientists
theorizing, observing, and experimenting within a settled paradigm or explanatory
framework.[2] Regarding science as puzzle-solving,[3] Kuhn explained normal
science as slowly accumulating detail in accord with established broad theory,
without questioning or challenging the underlying assumptions of that theory.

Imre Lakatos
Lakatos mener khuns forklaring af paradigmeskift er irrationel
- En moderne Popper
- Integrer Poppers rationalisme med Khuns normal science

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

- Alle skoler har sine kerne grundantagelser (the hard core)

- Og sine hjælpe hypoteser (the protective belt)
- Lakatos er en moderne popperianer
- Lakatos er derfor mere absolut i sin opfattelse af videnskabelig sandhed end Kuhn
- Lakatos anerkender videnskabelig heterogenitet som en historisk kendsgerning
- Lakatos anerkender, at et forskningsprogram, der tilsyneladende er ”slået ud”, ikke
nødvendigvis forsvinder og dør hurtigt ud
- Videnskaben udvikler sig nok mindre i ryk hos Lakatos end hos Kuhn

Khun og eksempler på paradigmeskift:

Den keynesianske revolution som erstatning for (neo)klassikere.

i) Eksistens af ufrivillig arbejdsløshed

ii) Efterspørgslens betydning: Keynes’ lov: efterspørgsel skaber sit eget udbud
iii) Hvordan bestemmes det makroøkonomiske niveau: behov for en indkomstdannelsesteori

The Hard core og hjælpeantagelser i post-keynesiansk, keynesiansk, østrigsk og mainstream

Kritisk realisme:
Det Intransitive niveau
Den kritiske realisme konstitueres i første omgang af et begrebspar der består af henholdsvist det
intransitive over for det transitive. Det intransitive er i den kritiske realismes ontologiske verden.
Det er en objektiv virkelighed, som findes uden for menneskets erfaring. Det er denne man
forsøger at fange når man udøver kritisk realistisk videnskab (sandheden er derude). I den
henseende lægger den sig op ad positivismen, men for de kritiske realister er virkeligheden dyb, og
består ikke blot af erfaringer og observationer af begivenheder og fænomener (kaldet det hhv.
empiriske og faktiske lag), men også af strukturer, mekanismer, kausale potentialer og
tilbøjeligheder (kaldet det virkelige niveau). Det er hvad der ligger på det dybere/virkelige niveau,
der skaber visse tendenser i de fænomener vi gør os erfaringer omkring. Et naturvidenskabeligt
eksempel er at tyngdekraften har den egenskab/mekanisme at masser tiltrækker hinanden. Dette
betyder at hvis vi smider en mønt fra Rundetårn vil den have en tendens til at falde direkte ned på
jorden, medmindre andre systemer får den til at få en ny bane (fx vinden). Virkeligheden er
yderligere niveaudelt, dvs. at strukturerne og mekanismerne er hierakisk opdelt. Eksempelvis
eksisterer sociale strukturer kun pga. de fysiske, hvilket gør at det fysiske spiller ind på det sociale,
men det sociale har også sine egne uafhængige strukturer der går langt udover det fysiske. Man

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

kan i billedlig forstand tale om isbjerget, hvoraf det kun er en lille del af den totale entitet som
umiddelbart er synlig for os. Resultater der sker på det faktiske plan, det som vi erfarer, bliver
derfor så vilkårlige, at de ikke kan forudses, men derimod forklares. Vi må gå fra overflade til
dybde, ikke se på dybden og vurdere hvilken overflade denne har[2].

Det transitive niveau

en anden del af begrebsparret kaldes det transitive, og er den sfære man normalt
kalder epistemologi. Al dannelse af viden skabes inden for den sociale sfære og dvs.
at den bygger viden på eksisterende viden, samt er produkt af noget der ikke
nødvendigvis er i overenstemmelse med realititeten. Alt vidensdannelse tager derfor
udgangspunkt i den intransitive sfære, men må gennemgå den transitive for at blive
behandlet, hvilket skaber en usikker viden. Sagt på en anden måde: Det er umuligt at
gengive sandheden fuldstændigt. Til gengæld tror kritiske realister på den rationelle
dømmekraft, og at man derfor kan vurdere hvorvidt forskellige udsagn giver mening
eller ej. Man kan derigennem komme tæt på sandheden, men aldrig være sikker på
om man har fundet den[2].
Kritisk rationalisme: Poppers fremgangsmåde og metoden i Mainstream
Kritisk rationalisme beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan videnskabelige
eller sociale (i princippet også dagligdags) problemer udogmatisk, planmæssigt
(metodisk) og fornuftigt (rationelt) kan undersøges og løses. Derved søges der efter
en vej ud af valget mellem videnskabsgodtroenhed (scientisme) og den opfattelse, at
den videnskabelige viden må opbygges af positive resultater (positivisme) på den
ene side og på den anden side den holdning, at sandheden er afhængig af
synsvinklen (relativisme), og at viden om vilkårlighed er givet, hvis dokumentation er
umulig (sandhedsskepticisme).
Kritisk rationalisme godtager den i dagligdagen selvfølgelige opfattelse af, at verden
virkelig eksisterer, og at den er uafhængig fra den menneskelige erkendelsesevne.
Det betyder for eksempel, at verden ikke ophører med at eksistere, hvis man lukker
øjnene for den. Mennesket er derimod begrænset gennem sin anerkendelsesevne,
så han kan altså ikke komme frem til nogen endelig vished om, hvorvidt hans
erfaringer og meninger er et udtryk for og i overensstemmelse med den faktiske
virkelighed (kritisk realisme). Han må derfor antage, at hver problemløsningstest kan
være fejlagtig (fallibilisme). Bevidstgørelse af fallibiliteten fører på den ene side til
kravet om konstant kontrol af tro og antagelser, og på den anden side til de
metodologiske og rationelle tilgange til løsningen af problemer (metodologisk

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

rationalisme). Kritisk rationalisme spørger altså eksempelvis ikke, hvordan man kan
bevise en naturvidenskabelig teori, men derimod hvordan man kan finde ud af om
der er fejl behæftet til teorien, og hvad man i så fald kan gøre, hvis en fejl er fundet.
Et stærkt argument til fordel for at opgive at finde beviser for en teori, er afløsningen
af Isaac Newtons gravitationsteori med Albert Einsteins. Newtons teori havde efter
dens opdagelse gennemgået 200 års observation og blevet bekræftet igen og igen.
Så hvis man overhovedet kunne tale om en dokumenteret videnskabelig teori, ville
det klart have været Newtons. Dette afskrækkede dog ikke Einstein fra at opstille en
modsigende teori og dermed betvivle den oprindelige. Newton havde dog haft
mange pointer rigtige, men havde ikke været opmærksom på uregelmæssigheden.
Teorien var altså med andre ord åben for forbedringer. Dette giver et billede af, at
ingen teorier er sikre – selv ikke hvis de er summen af al tilgængelig menneskelig
viden. I stedet for at hævde sin egen teori som værende fuldstændig, foreslog
Einstein ambitiøse eksperimenter til efterprøvelse, ved hvilke han ville se sig
nødsaget til atter at forkaste sin teori.

Forklaringstyper:

Østrigsk skole

Praxelogogi
Studiet af menneskelig handling (Human Action) er i den østrigske skole kendt som praxeologi.
Praxeologi er ifølge Ludwig von Mises neutral i forhold til det ultimative mål for handlingen.
Menneskelig handlen er den logiske konsekvens af nogle grundlæggende sandheder – det vigtigste
aksiom er målrettet handling for at fjerne ubehag. Individer handler bevidst for at nå valgte mål.
Disse præferencer er individuelle og forskellige for forskellige individer på forskellige tidspunkter.
Hvorvidt individet har "fjernet ubehag" gennem sine handlinger, er en personlig og subjektiv
vurdering.
Murray N. Rothbard benytter udtrykket psykisk nytte om nytten af individuelle præferencer. Det vil
ifølge denne definition eksempelvis være muligt for et individ at have den psykiske nytte ved at
deltage i en revolution, eller indtage psykoaktive substanser, højt placeret på sin værdiskala.
Homo agens-aksiomet (menneskelig handlen) betyder ikke, at mennesket er en rationel aktør i den
neoklassiske betydning.[kilde mangler] For at bruge indifferens-analysens sprogbrug: Der antages
ikke, at aktøren har nået et punkt, hvor hans forbrug ikke kan tilfredsstilles yderligere, at han har

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

fuldt kundskab om alle mulige valg, at hans præferencer er konsistente og transitive, eller at tid og
smag er eksogent givne. Det "østrigske" individ handler ud fra begrænset information og under
usikkerhed.

I stedet for at betragte mennesket som en maskine, der udsættes for eksterne stimuli, anser man
den menneskelige hjerne for udgangspunktet for sociale fænomener. Det betyder, at hjernens
begrænsede kognitive evne sætter begrænsninger på menneskets funktion; læreprocesser tager
tid, og statsindblanding kommer nemt til at forstyrre markeds-, lære- og kommunikationsprocesser.
Der findes et stærkt kantiansk træk i den østrigske skole, idet hjernen er i stand til at etablere
teoremer, der er sande a priori. Ikke al adfærd er strengt økonomisk, men hvor adfærden har et
aspekt af økonomisk nyttemaksimering, vil de økonomiske love nødvendigvis herske.

Post-keynesianisme
Post-Keynesian Economics (PKE) is a school of economic thought which builds upon John Maynard
Keynes’s and Michal Kalecki’s argument that effective demand is the key determinant of economic
performance. PKE rejects the methodological individualism that underlies much of mainstream
economics. Instead, PKE argues that fundamental uncertainty and social conflict require an
analysis of human behaviour based on social conventions and heuristics embedded in specific
institutional contexts. Social interactions give rise to distinct systemic properties at the
macroeconomic level. For example, if all individuals attempt to increase their saving
simultaneously, total saving at the aggregate level may not increase because aggregate demand
and output will decline (the paradox of thrift).

The principle of effective demand posits that economic activity is driven primarily by expenditure
decisions. In particular, investment is held to be a key determinant of demand, output and
employment. In contrast to the neoclassical (mainstream) approach, investment is not constrained
by the availability of saving, but may be constrained by the availability of credit. Investment
decisions are regarded as driven at least in part by ‘animal spirits’. As such, economic activity
cannot be reduced to the outcome of some optimising behaviour but instead depends upon
expectations and sentiment, income distribution and financial conditions. Income distribution
plays a prominent role in PKE because expenditure propensities differ between groups of
individuals and firms. Consumption propensities vary by income level or income classes while
investment propensities are affected by firm size and strength. Shifts in the distribution of income
and wealth therefore affect aggregate demand.

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

PKE also has a distinctive take on monetary theory. This take focuses on holding money as
protection against uncertainty (liquidity preference), money as a denominator of contracts, and
the use of money as a means of payment. Money in a modern economy mostly consists of bank
deposits which are created by commercial banks as a side effect of their lending decisions. The
money supply is not therefore under the direct control of central banks or governments. The
flexibility of the monetary and financial system allows for the dynamism of capitalist economies –
since credit can be used to finance investment – but it can also give rise to financial instability and
credit-driven bubbles. In times of uncertainty a rush to liquidity can result in higher interest rates
and falling asset prices, and hence to financial instability.

PKE regards modern economies as systems of cash-flows, not systems of equilibria between real
variables. Concepts such as the 'natural' rate of interest (and the associated 'natural' rate of
unemployment) are therefore rejected – the rate of interest is not the equilibrium price of present
versus future consumption but is the price of liquidity, a monetary variable with distributional
effects which is strongly influenced by the decisions of the central bank.

Unlike neoclassical economics, PKE does not regard wage flexibility and labour market structural
reforms as a route to full employment but instead sees employment as a reflection of demand
conditions in the goods market. As such, capitalist economies have no automatic mechanism
towards full employment. PKE rejects the view that wage cuts can be used as a way to reduce
unemployment since such cuts will lead to reductions in consumption expenditures and thus to
aggregate demand. PKE holds that this is the case not only in the short run but also over longer
periods because of hysteresis mechanisms such as social wage norms and demand-driven
productivity growth. The supply side cannot be considered in isolation but is likely to be affected
by demand conditions. The economy is a path-dependent system.

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)

 lOMoARcPSD|4978620

Keynesianisme
Hos den engelske økonomi John Maynard Keynes vendes denne problematik på hovedet. I
hovedværket The General Theory of Employment, Interest and Money fra 1936 argumenterer
Keynes for – og selvfølgelig under indtryk af depressionen fra 1929 – at økonomien ikke i alle
situationer af sig selv vil søge mod ligevægt. Der er ingen mekanismer, der sikrer, at den samlede
efterspørgsel i samfundet vil skabe fuld beskæftigelse. Keynes markante brud består i:
At han for det første fokuserer på den samlede efterspørgsel i samfundet. Hvor klassikerne i højere
grad havde et mikroøkonomisk fokus med sigte på at forklare, hvordan de enkelte husholdninger,
virksomheder og banker vil agere for at optimere nytten/profitten, har Keynes et makroøkonomisk
sigte. Det er de samlede størrelser: den samlede beskæftigelse, den samlede efterspørgsel, den
samlede produktion, der er de interessante, hvis man skal forklare den manglende ligevægt i en
økonomi. Konsekvensen af den keynesianske revolution er bl.a., at man i 1930’erne begynder at
udarbejde regnskaber for et helt samfund – nationalregnskaber – til at beskrive udviklingen i de
samlede størrelser.
For det andet mente Keynes, at staten aktivt kan og skal påvirke den samlede efterspørgsel i
samfundet. Er der arbejdsløshed kan staten påvirke den samlede efterspørgsel i samfundet ved at
pumpe penge ud (ekspansiv finanspolitik) i form af enten skattenedsættelser eller øgede offentlige
investeringer. Centralbanken kan føre en aktiv pengepolitik i form af rentenedsættelser eller køb af
obligationer på kreditmarkedet for på den måde at sætte flere penge i omløb.
For det tredje mente Keynes, at en stigning i fx forbruget vil have en selvforstærkende effekt i form
af den såkaldte multiplikatorvirkning. Hvis fx skatterne sænkes, vil dele af denne skattenedsættelse
gå til forbrug. Forbrugsgoderne skal produceres af flere beskæftigede, som derfor får en højere
indkomst, som derfor kan øge forbruget, osv.
For det fjerde indeholder Keynes' teori også overvejelser om fordelingen i samfundet. Ved at de
fattigste anvender en større del af deres indkomst til forbrug, vil en ekspansiv finanspolitik, hvor
man især tilgodeser de fattigste, få en hurtigere virkning.

Downloadet af Patrick Printz (patrickprintzfavrgym@gmail.com)