Det Humanistiske Fakultet

Videnskabsteori og historiografi

Forside til eksamensopgave

Eksamenstermin (sæt x) Sommer ___x_ Vinter _____

Underviser: Michael Bregnsbo

Titel på eksamensopgave: Videnskabsteori og historiografi

Min./max. antal typeenheder: Din besvarelses antal typeenheder1: 17.246

Max. 9 normalsider
(1 normalside = 2400 typeenheder)

Du skal være opmærksom på, såfremt din besvarelse ikke lever op til det angivne (min./max) antal typeenheder
(normalsider) i studieordningen vil din opgave blive afvist, og du har brugt et forsøg.

(sæt x) Ja, eksamensopgaven må gerne i anonym form bruges i forbindelse med

____ undervisning/vejledning af kommende studerende

Tro og love-erklæring

Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne eksamensopgave.
Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og eksamensopgaven, eller væsentlige dele af den, har ikke tidligere været
fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Læs mere her: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen.aspx

Afleveret af (skriv kun eksamensnummer): 167174912

1 Tælles fra første tegn i indledningen til sidste tegn i konklusionen, inkl. fodnoter. Tabeller tælles med deres antal typeenheder.
Følgende tælles ikke med: resumé, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Se i øvrigt eksamensbestemmelserne for disciplinen
i studieordningen.
I denne opgave vil jeg forsøge at svare på fire spørgsmål, som drejer sig om videnskabsteori og historiografi.
De to første er videnskabsteoretiske spørgsmål, hvorimod de to sidste handler om historiografi. Jeg vil
behandle spørgsmålene kronologisk, en efter en, og konkludere på dem hver for sig.

Spørgsmål 1: ”Forklar hvad henholdsvis induktion og deduktion i videnskab vil sige. Nævn gerne konkrete
eksempler, du selv kan komme på til illustration.”

Videnskabsteori er, sagt på en lidt forsimplet måde, faget der diskuterer videnskab. For hvad er videnskab
egentlig, hvad skal det og hvordan laver man rigtig videnskab? Disse er nogle af de spørgsmål, man vil
forsøge at besvare i videnskabsteori, men videnskabsteori er også tæt forbundet med den filosofiske
underdisciplin epistemologi, viden om viden, som forsøger at finde frem til naturen af ”viden”. Altså, hvad
er viden, hvordan opnår man viden og hvordan kan man være sikker? Disse spørgsmål er vigtige i forhold til
videnskabsteori, da videnskab jo er undersøgelser af en lang række spørgsmål om især virkelighed og natur,
og derfor naturligt bestræber sig på at opnå så sikker viden som muligt. For at undersøge noget, og dernæst
komme frem til noget, må man have klar en metode, som hjælper en. Med andre ord er min intuition eller
mavefornemmelse, ikke særlige brugbare metoder hvis jeg vil undersøge noget, og få et sikkert resultat.
Hvis jeg f.eks. vil undersøge hvad det hurtigste dyr på savannen er, og min mavefornemmelse fortæller mig,
det er en hyæne, har jeg ikke udført god videnskab. Der findes derimod metoder som vil kunne hjælpe mig
mere end min mavefornemmelse.
Jeg vil her kigge på metoderne deduktion og induktion. Deduktion er kort sagt en logisk slutning. Det vil
sige, at når du har konkluderet noget, som følger direkte af dine præmisser, har du brugt metoden
deduktion. Tanken er at hvis dine præmisser er sande, og din konklusion følger af dine præmisser, så må
din konklusion også nødvendigvis være sandt. Derfor er sande præmisser afgørende. Et eksempel kunne
være:

- En hyæne kan løbe op til 60 km/t.

- En struds kan løbe op til 96 km/t.
= Hyænen er ikke det hurtigste dyr i savannen.

Her følger konklusionen af sande præmisser, og er derfor sand. Hvis præmisserne var falske, ville
konklusionen også være falsk, selvom konklusionen følger af præmisserne. Eksempel:

- En hyæne kan løbe 750 km/t

- En gepard kan løbe op til 120 km/t
= En hyæne er savannens hurtigste dyr.

Induktion er anderledes. Her er det ikke en slutning fra sande præmisser man søger, men generaliserende
konklusioner baseret på erfaring. De fleste har f.eks. set OL eller store atletikstævner i tv’et. Her har vi
erfaret at der er langt flere afrikanske deltagere og vindere i langdistanceløb, end der er europæere eller
asiatere. Ud fra disse enkelte erfaringer konkluderer vi noget generelt: Afrikanere er hurtigere end
europæere på lange distancer. Denne slutning er ikke logisk vandtæt. Det er altså ikke udelukket, at
europæere er langsommere end afrikanere, men ud fra de atletikstævner vi har set, konkluderer vi, at de er
det. Induktion bruges altså når vi går fra specifikke oplevelser og erfaringer til generelle konklusioner. Det
er induktion der f.eks. er til baggrund for stereotyper: Vi ved godt, at det strengt taget er forkert at sige, at
alle Brøndby fans er uintelligente og arbejdsløse, eller at asiatere kører som brækkede arme, men disse
stereotyper er typisk opstået af få observerede tilfælde.
Induktion og deduktion er altså metoder man kan anvende når man vil undersøge noget. De er måder
hvorpå man kan drage til konklusioner, altså lave videnskab.

Spørgsmål 2: ”Der ønskes en kort præsentation af to videnskabsteoretiske positioner af relevans for Soile
Ylivouris artikel, hvoraf den ene er historisme. Valget af den anden videnskabsteoretiske position bedes
begrundes kort med relevante referencer Ylivouris vedlagte tekst.”

Historisme er en videnskabsteoretisk position, som ofte er blevet forvekslet med historicisme. For at undgå
denne forvirring, vil jeg sammenligne historismen med naturforskning. En naturforsker vil nemlig søge efter
lovmæssigheder for, derigennem at forklare begivenheder. Historismen derimod forsøger at forstå
hændelsesforløb ved at forstå de handlinger der frembragte begivenhederne. Der er altså et skarpt skel
mellem historisme og f.eks. naturforskning. Ifølge historismen må hændte ting altså ses på deres egne
historiske præmisser. Med andre ord mener man som historist, at man skal udforske mennesker og deres
institutioner, og dykke ned i deres oprindelse og udvikling, hvis man vil forstå dem. Hvis man f.eks. vil forstå
hvordan og hvorfor Danmark handlede som de gjorde under 2. verdenskrig, må man dykke grundigt ned i
de historiske omstændigheder og det historiske hændelsesforløb. Alle sådanne valg foretaget af mennesket
og dets institutioner er altså historisk betingede.

Den anden position med relevans for Ylivouris artikel er konstruktivisme. Dette er den videnskabsteoretiske
position som hævder, at sociale fænomener ikke kan forstås direkte, men kun gennem menneskeskabte
begreber. Altså, som navnet også indikerer, er historien en menneskeskabt konstruktion bygget af
begreber, og begreberne skal derfor granskes grundigt, hvis man vil forstå historien. Dette ser vi i Ylivouris’
kraftige fokus på begrebet ’kyskhed’. I hendes artikel med titlen ”Rethinking Female Chastity And
Gentlewomen’s Honour in Eighteenth-Century England” vil hun overbevise om, at kvinders ære i det 18.
årh. var til dels afhængende af deres kyskhed, men at selve begrebet kyskhed havde en så forskellig
betydning end i dag, at det derfor ville være forkert at hævde, at kvinders ære afhang af kyskhed. Dette ser
vi allerede i hendes abstract.2 Derfor ser vi hendes fokus ligge på at afklare begreber og betydninger, og det
ligger implicit, at begrebernes rigtige betydning er dem, som hun kender til.

”A critical examination of eighteenth-century discourses of feminine propriety shows that even though
chastity was presented as an internal feminine feature, it was evaluated by external signs, making it less
dependent on physical continence than on public display of purity. Chastity should thus be seen as a
negotiable performative identity rather than a stable state of sexual virtue.”3

Med andre ord, påstår hun at menneskerne i det 18. årh. brugte begrebet kyskhed forkert, da de jo
præsenterede kyskhed som en ”internal feminine feature”, men at kyskhed i virkeligheden afhang lige så
meget som af ”public display of purity.” Altså hendes definition af begrebet kyskhed, er den offentlige
fremstilling af en kvinde som mådeholdelig. Men det afgørende er, at Ylivouris ikke forsvarer sin pointe
med en påstand om en objektiv sandhed. Dvs. Hun giver ikke en god grund til hvorfor, hendes definition af
kyskhed er rigtigt. Man kunne jo forestille sig en historiker der om 250 år laver en lignende artikel, og er
lodret uenig med Ylivouris’ definition. Det ligger altså implicit, at hendes definition er rigtig, fordi det er
sådan definitionen bliver brugt i hendes tid. Definitionen af kyskhed som en offentlig opvisning af seksuel

2
Ylivouri, Soile. Rethinking Female Chastity And Gentlewomen’s Honour in Eighteenth-Century England in The
Historical Journal, 59, 1 (2016), pp 71-97. Cambridge University Press. 2015. S. 71. ll 1-5.
3
Ylivouri, Soile. Rethinking Female Chastity And Gentlewomen’s Honour in Eighteenth-Century England in The His
torical Journal, 59, 1 (2016), pp 71-97. Cambridge University Press. 2015. S. 71. Ll 5-9.
tilbageholdelse, er altså en konstruktion af den tid hun lever i. Derfor er den anden videnskabsteoretiske
position med relevans for Ylivouris’ artikel konstruktivisme.

Spørgsmål 3: ”Der ønskes en begrundet og dokumenteret karakteristik af hvilke historiografiske skoler, som
den udleverede tekst af Soile Ylivouri er inspireret af. Hvilken en af dem er generelt den mest
fremtrædende i teksten?”

Ylivouri er inspireret af den nye kulturhistorie som historiografisk skole. Den nye kulturhistorie er i korte
træk skolen, der har fokus på de menneskelige relationer, mønstrene i kulturen og den sociale praksis. Den
ny kulturhistoriker beskæftiger sig altså ikke i særlig høj grad, som den traditionelle historiker, med det
politiske, økonomiske eller nationale. Den nye kulturhistorie dykker altså ned i mere ukendte dele af
historien, og deres interessepunkter kommer tit til at være minoriteter eller andre befolkningsgrupper som
har været ignoreret meget af de traditionelle historikere, så man kommer til at se historien gennem deres
øjne. Det kan f.eks. være kvinders historie, de fattiges historie osv. Dette fremgår tydeligt af Ylivouris’
artikel, der jo omhandler kulturelle mønstre, social praksis såvel som menneskelige relationer. Fokusset på
de kulturelle mønstre og de menneskelige relationer ser man i hendes beskrivelse af samtidens krav for en
ærefuld kvinde.4 Hendes interesse i den sociale praksis ser man i hendes præsentation af samtidens syn på
ære.5 Ylivouris er altså i tydeligt inspireret den nye kulturhistorie.

Ylivouri er også inspireret af socialhistorien som er den historiografiske skole der kort sagt benytter sig af
samfundsvidenskabelige metoder til at studere det hændte. Socialhistorien er dannet af Max Webers idéer
om menneskets uundgåelige påvirkning af værdier. Det er disse værdier, som styrer mennesket, mente
han, men det er ikke altid at ens værdier var rationelle. Det var erkendelsen derimod, da enhver uanset
baggrund og værdisæt, vil kunne opnå samme erkendelse igennem en metodisk fremgangsmåde. Med
andre ord, vil undersøgelsesområdet altid være valgt ud fra historikerens subjektive værdisæt, men han vil
stadig kunne nå til objektive sandhed igennem rationelle fremgangsmåder.6 Dette ser vi også i Ylivouris’
artikel hvor hendes valg af emne, typisk for socialhistorie lige såvel som den nye kulturhistorie, omhandler
de mere ”usete” perspektiver af historien, og er tydeligt et valg af hendes værdisæt. Hendes formål er at
finde frem til betydningen af kyskhed og betydningen af begrebet i forhold til kvinders ære. Hendes
fremgangsmåde er at redegøre for brugen af begrebet i samtidens liv og litteratur op imod begrebets
definition som en fuldkommen afholdelse af sex.7

Spørgsmål 4: ”Der ønskes en diskussion og vurdering af markante forskelle og ligheder inden for tysk
historievidenskab i løbet af det 20. århundrede i sammenligning med den tilsvarende udvikling i to valgte
lande.”

I slutningen af det 19. århundrede havde historie som fag etableret sig som en professionel videnskab.
Dette var grundet den opfattelse og tilgang man havde til historien. Man havde nemlig et idealistisk blik
blandet med et positivistisk syn, som tillod historikeren at finde objektiv sandhed igennem grundig

4
Ylivouri, Soile. Rethinking Female Chastity And Gentlewomen’s Honour in Eighteenth-Century England in The His
torical Journal, 59, 1 (2016), pp 71-97. Cambridge University Press. 2015. S. 75.
5
Ylivouri, Soile. Rethinking Female Chastity And Gentlewomen’s Honour in Eighteenth-Century England in The His
torical Journal, 59, 1 (2016), pp 71-97. Cambridge University Press. 2015. S. 77.
6
Floto, Inga. Historie – en videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanus Forlag. Københavns Universitet.
2015. S. 64-65
7
Ylivouri, Soile. Rethinking Female Chastity And Gentlewomen’s Honour in Eighteenth-Century England in The His
torical Journal, 59, 1 (2016), pp 71-97. Cambridge University Press. 2015. S. 73 ll 18-26.
kildekritik. Denne historievidenskabelige tilgang var dominerende i Europa, men på samme tid var der nye
strømninger på vej, som ville vise sig at ændre denne tilgang, og dette ville også ske med skarpe skel
mellem landegrænser, da den europæiske bevidsthed kom til at undergå en stor krise. Allerede i starten af
det 20. århundrede begyndte den akademiske verden, at tvivle stærkt på eksistensen af en objektiv
sandhed. Det var især tvivlen på, at noget kunne forklares objektivt, der vandt indpas. Subjektivitet blev
taget mere og mere seriøst.8 Det er med denne generelle ændring i den akademiske verdensopfattelse, vi
nu vil se på de markante forskelle i historievidenskaben.

I Tyskland reagerede historikeren ved at finde en mellemvej mellem subjektivisme og objektivisme, og

hævdede at humanvidenskaberne måtte skilles fra naturvidenskaberne i deres formål. Nu var det altså ikke
længere historikerens opgave at grave objektive sandheder frem, for det var umuligt, men i stedet måtte
historikeren arbejde efter nogle helt andre præmisser, en helt anden metode. Fokusset skiftede over til
specifikke, individuelle og unikke hændelser, i stedet for at finde generelle lovmæssigheder, som
naturvidenskaben gør sig i. Historisme vinder altså indpas. Historismen kom også til Frankrig i nogen grad,
men Frankrigs historievidenskab var tæt forbundet med sociologien, og det førte til en enorm trang til at
finde nytte for den tid man levede i. Man begyndte at kræve noget der havde relevans for samfundet af
den historiske videnskab, altså en historie der var nyttig.9 I Amerika formede historievidenskaben sig
anderledes. Afskaffelsen af en ”objektiv sandhed” lod vente på sig, og amerikanerne levede stadig i høj
grad med oplysningstidens idealer om en objektiv videnskabelig historie, men stadig var der nogle
kendetegn, der mindede lidt om de europæiske træk. Historievidenskaben i Amerika var meget
”samfundsnyttigt”, og anført af progressive akademikere, førte det til massiv fokus på og kritik af deres
nære omgivelser og institutioner. Man gad altså ikke længere historien for historiens skyld.10

I starten af det 20. årh. i Frankrig og Tyskland havde man altså, på et filosofisk plan, fornægtet både den
totale objektive sandhed og den totale subjektivitet, hvorimod denne nægtelse trang igennem senere i
USA. Den generelle, europæiske opfattelse af filosofi vil danne baggrund for europæisk historie langt op ad
det 20. årh. men hvor historikerens fokus dog skifter en anelse. I mellem de to verdenskrige skabes der stor
fascination af det politiske. Der kommer øget interesse inden for begrebet magt og enkeltpersoners
indflydelse på historien. I denne periode ser man dog også den økonomiske historie gøre sit indpas for
alvor. Disse interesseområder ses mest i Frankrig og Tyskland.11 I USA var det menneskelivet i alle brede
aspekter, som blev fokus punktet for historikerne.

Halvvejs igennem århundredet begyndtes der et filosofisk skred. Den politiske historie bliver skrottet, og
man går over til socialhistorien. Dette kræver nye metoder, som fører til markante ændringer i
historievidenskaben. Det er især fra 60’erne man siger, at socialhistorien bliver den dominerende
videnskabssyn i resten af det 20. århundrede. Socialhistorien er præget af fokusset på klasser, de fattiges
historie, kulturhistorien og fokusset på kvindernes historie også. Generelt tales der dog om totalhistorie.
Socialhistorie udsprang af og var tæt forbundet med den økonomiske historie. Det var fokusset på
økonomien og dets indflydelse på samfundet, der ledte fokusset over til dets konsekvenser af klasser og
minoriteter. Dette fokus var bla. Marxistisk inspireret, og fandt først plads i Europa, hvorimod USA var i en

8
Floto, Inga. Historie – en videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanus Forlag. Københavns Universitet.
2015. S. 61, ll 1-21.
9
Floto, Inga. Historie – en videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanus Forlag. Københavns Universitet.
2015. S. 82 ll 2-10.
10
Floto, Inga. Historie – en videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanus Forlag. Københavns Universitet.
2015. S. 86-88
11
Floto, Inga. Historie – en videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanus Forlag. Københavns Universitet.
2015. S. 95.
kold krig mod Sovjetunionen, og alle kræfter blev centeret om den konflikt. Det historiske fokus på USA
blev derfor omkring spørgsmålet om magt.12

Generelt kan man sige, at Tyskland og Frankrig, efter fornægtelsen af den pure objektive sandhed, gav sig
til at lede efter en ny måde hvorpå man skulle dyrke historievidenskaben. Det ledte til forskellige metoder
og interesseområder, men stadig med visse ligheder. Især teorien om den subjektive sandhed har langsomt
men sikkert skredet frem under mange forskellige navne. I USA holdt man længere på de traditionelle,
filosofiske synspunkter, mens man samtidig fik nogle meget forskellige interesseområder i forhold til
Europa. Dette forklares bla. Ved den blotte geografi. Tyskland og Frankrig er naboer, har en rig fælles
historie og veludviklede nationale identiteter. De har været udsat for mange af de samme udfordringer og
problemer, og er generelt tætte og uundgåeligt inspireret af hinanden. USA er anderledes. Det er et nyt
land og et nyt folk med anderledes identiteter, problemer og bekymringer. USA har ikke haft tusinde år at
forme sig selv på, som de fleste i Europa har. Til gengæld er det lykkedes dem at gå forrest med et system,
der har tilladt dem at blive verdensførende inden for nærmest alt. USA er altså et helt unikt land på denne
måde, og derfor grunden til de markante forskelle med europæisk historievidenskab.

12
Floto, Inga. Historie – en videnskabshistorisk undersøgelse. Museum Tusculanus Forlag. Københavns Universitet.
2015. S. 156.