Videnskabsteori.

Videnskabsteori hvad er det ?

-og hvorfor er det relevant i en professionsuddannelse ?
-Videnskabsteori = epistemologi. (Episteme = viden)
Grundsprgsml: Hvad er viden ? hvordan skabes viden ?
- Brug af videnskabelige undersgelser i lreruddannelsen
- Kvalitativ og kvantitativ metode
-Videnskabsteori bag pdagogiske og didaktiske grundsyn
-Linjefag

Tre epistemologiske sprgsml:

1.

Hvad er virkelighedens natur og hvad er basis for menneskets viden ?

Idealisme:
Materialisme:
Platon (400 f.kr)

Demokrit (400 f.kr)

Virkeligheden kommer fra ideernes verden som

er evig. (Krop og sjl er adskilt)

Der findes kun en virkelighed som er den

materielle. (Der findes ingen sjl)

Viden = indblik i den nd, ide eller religisitet

der ligger bag virkeligheden.

Viden = den materielle virkelighed.

F.eks. Karl Marx 6. tese :
Det menneskelige vsen er er ikke noget
abstraktum, det enkelte individ iboende. I sin
virkelighed er det indbegrebet af
samfundsforholdene.

2. Hvordan dannes viden og begreber ? Hvad bestemmer hvordan menneskets viden er ?

Empirisme: Viden afhnger primrt af det, der kommer til os via vore sanser.
Rationalisme: Viden afhnger primrt af, hvorledes vor fornuft (ratio) er indrettet.

Tre epistemologiske sprgsml:

3. Hvorfor kan vi sige at noget er sandt og hvordan kan vi kontrollere om det er sandt ?
Korrespondence-teorien: Fordi sprogets ord korresponderer med fnomenerne i virkeligheden.
Det bne vindue.
Empirisk relativisme: Der er ikke korrespondence og vores viden er relativ.
Viden prges af vores erfaringer, sprog og kultur.

Korrespondence-teorien

Relative Korrespondens
Kognitiv: f.eks. Skemateori.
Kulturel: f.eks. Vrdier.
Sproglig: f.eks. Metafor-teori

Betydning for pdagogikken:

Det konstruktivistiske lringsbegreb og opgret med tankpasser-pdagogikken
= opgr med korrespondence-teorien. man kan ikke lre nogen noget ansvar for egen lring

Videnskabsteoriens historik.
Hvorfor er der forskellige videnskabsteoretiske opfattelser ?
Galileis kikkert som eksempel.
Oplysningstiden i 1600-1700 tallet.
Den moderne videnskabs fdsel.
Det kristne og Ptolemiske verdensbillede -versus det kopernikanske verdensbillede

Det kopernikanske verdensbillede

Det Ptolemiske verdensbillede

Nikolaus Kopernikus (1474-1543)

Ptolemus(2.rh.e.Kr.) Antaget af Kirken.

Videnskabsteoriens historik.
Hvorfor er der forskellige videnskabsteoretiske opfattelser ?
Galileo Galilei (1564-1642)
Bekrfter med iagttagelser det kopernikanske verdensbillede

Fire reaktioner p Galileis kikkert

1. Den religise eller dogmatiske opfattelse af viden
Den Katolske Kirke. Galilei dmt af inkvisitionen.
- der findes ingen ny viden
2. Den empiriske opfattelse.
Viden bliver til ved iagttagelse. Sanse data.
alle de stridigheder, der gennem rhundrede har
plaget filosofferne, splittes nu af jets sikre
vidnesbyrd Galilei.

3. Den rationalistiske opfattelse.

Viden bliver til ved brug af vores fornuft (ratio)
f.eks. beregning eller logik.
Thomas Hobbes(1588-1679) mde med
Galilei i 1535
Det vigtigste arbejde gres i hovedet
siddende i vore lnkamre i mrket
Det mekaniske verdensbillede

4. Den relativistiske opfattelse.

Giambattista Vico (1668-1744)
Verum ipsum factum(Forstelse gennem tilvirkning)
Menneskets har kun sikker viden om noget
det selv har skabt. Som f.eks. de humanistiske fag,
- ikke naturen og guds skabervrk.
Sproget er poetisk og viden opstr af fantasi.
F.eks. magneten er forelsket i jernet.
Forlber for konstruktivismen.

Naturvidenskabelige-retninger.
Retninger:
Empirisme, rationalisme og positivisme.
August Comte(1798-1857):Positive = det som er til..
Karl Popper (1902-1994): Falsifikations-begrebet.
Kendetegn:
Videnskabsteori med fokus p studiet af naturen gennem sanse
observation og logisk tnkning (FORKLARING)
Korrespondens forstelse:
Der findes en ydre virkelighed som eksisterer uafhngigt af vores
bevidsthed. Korrespondenstanken
Udbredelse:
De naturvidenskabelige fag
Visse dele af de humanistiske fag: sociologi og psykologi
Kvantitativ metode.

Naturvidenskabelige-retninger.
Metode: Objektiv empirisk testning af hypoteser eller empirisk opbygning af hypoteser
Falsifikations eller gendrivelseskriteriet:
En teori skal ikke bekrftes, men skal gres prvbar.(Popper)

Deduktion: top-down. Knyttet til rationalisme og logik

Teori
Hypotese
Observationer
Bekrftigelse

Induktion: bottom-up. Knyttet til empirismen

Teori
hypotese
struktur
Observation

Praksis: den hypotetisk-deduktive metode. Semmelweis som eksempel.

Naturvidenskabelige-retninger.
Positivismens indflydelse p pdagogikken.
Behaviorisme og adfrdsmodificeret pdagogik.
Pdagogik omhandler det som objektivt kan iagttages:
Adfrdsligning:
Stimulus

Respons
(Black box)

Konsekvens

Ml-middel didaktik.
Idealet om programmeret og objektiv mlbar undervisning.
Induktive undervisningsopfattelser.
Eleven som den lille videnskabsmand
Erfaringsbegreb og aktivitetspdagogik.
Idealet om det selvaktive og undersgende barn.
(Dewey: learning by doing)
Historiefaget som eksempel:
Fra national opdragelse til kildekritisk metode til historiebevidsthed.

ndsvidenskabelige retninger
Kendetegn:
Videnskabsteori med fokus p studiet af mennesket og det
meningsfyldte. (FORSTELSE)
Korrespondens forstelse:
Fokus p det subjektive ved videnskaben. Der findes ingen
objektiv viden, al viden er menneske og bevidsthedsafhngig
ndsvidenskab i snver betydning.
Hermeneutik: Fortolkningsteori. Hermes gudernes sendebud.
Traditionelt: Tolkning af religise og filosofiske tekster.
Wilhelm Dilthey (1833-1911) Natur kan forklares mennesket skal forsts.
Hans-Georg Gadamer(1900-2002)
Fremhver det subjektive og historiens betydning.
Filosofisk hermeneutik.
ndsvidenskab i bred betydning.
Idealisme, humanisme og eksistentialisme. (Mennesket i centrum)

ndsvidenskabelige retninger
Centrale begreber:

Fordom: Ikke kun negativt. Den frste forstelse.

Forforstelse: Den viden eller forstelse man mder et emne med.
Viden = at arbejde med sin forforstelse og sin erkendelseshorisont
Metode:

Den hermeneutiske cirkel.

subjekt

DEL

sprgsml

EMNE

EMNE

EMNE

svar

objekt

HELHED

Udbredelse:

De humanistiske fag. Tolkning af litteratur, kultur, historie osv..

Kvalitativ metode.
Det kvalitative forskningsinterview.

ndsvidenskabelige retninger
ndsvidenskabelig indflydelse p pdagogikken.
Den dannelsesteoretiske tradition:
- Dannelse er til for sin egen skyld. (opgr med det mlrationelle)
- Fokus p indholdet og kulturarven
- Eleven bliver dannet af mdet med det bedste i kulturen og det faglige stof.
- Kanon-tnkning.
ndsvidenskabelig indflydelse. (I bred betydning)
Den progressive tradition:
- Helhedssyn p barnet.
- Det pdagogiske forhold et subjekt-subjekt forhold.

Kritisk-frigrende retninger
Marxismen
Karl Marx (1818-1883)
Kritisk teori
Jrgen Habermas (1929Kritik og udvikling af ndsvidenskaben.
Behov for en Samfundsvidenskab med fokus p afdkning af
magten bag ved den objektive videnskab.
Erkendelsesinteresser bag den objektive videnskab.
1. Teknisk. 2. Forstende. 3. Frigrende.
Videnskabsteori = ideologi.
Afdkkelse af erkendelsesinteresser = ideologikritik
Indflydelse i pdagogikken:
Handlekompetence.
Projektarbejdsformen.
Samtale og dialog i undervisning.
Medbestemmelse.

De tre erkendelsesinteresser i et pdagogisk/didaktisk perspektiv.

Teknisk
Menneskesyn:

Dannelsesideal:

Deterministisk
Et produkt af arv og milj
rsagsvsen

Tilpasning
kvalifikation

1. Ml-middel

Forstende
indeterministisk
fri vilje
ndsvsen

Frigrende
indeterministisk
fri vilje
ndsvsen

personlig vkst
Indre frihed/ dannelse

frigrelse og bevidstgrelse
ydre frihed

2. Dannelsesteoretisk 3. humanistisk

4. Kritisk-frigrende

Naturvidenskabelige
retninger

ndsvidenskabelige
retninger

Eksistentielle
retninger

Kritisk-frigrende
retninger

Filosofisk
grundlag

Empirisme rationalisme og
positivisme
A. Comte (1798-1857)
Karl Popper (1902-

Filosofisk hermeneutik
Dilthey (1833-1911)
Gadamer(1900-2002)

Fnomenologieksistentialisme
Sartre (1905-1980)
Heidegger (1889-1965)

Marxisme og Kritisk
teori
Marx(1818-1883)
Habermas (1929-

Generelle trk

Videnskabsteori med fokus

p studiet af naturen
gennem sanse observation
og logisk tnkning
(FORKLARING)

Videnskabsteori med fokus

p studiet af mennesket og
det meningsfyldt
(FORSTELSE)

Filosofi med fokus p

menneskets
eksistentielle sgen
efter mening i det
sekulre samfund.

Samfundsvidenskab
med fokus p
afdkning af magt og
samfundsvilkr.

Virkelighedsopfattelse
(ontologi)

Der findes en ydre

virkelighed som eksistere
uafhngigt af vores
bevidsthed.
Korrespondenstanken

Virkeligheden er socialt
konstrueret sprog og
bevidsthed
er vores virkelighed.

Menneskets
eksistentielle virkelighed
rummer ingen mening
end den vi vlger at
tillgge den

Dialektisk materialistisk

Sikker viden
(epistemologi)

v. objektiv empirisk
testning af hypoteser

v. subjektiv tolkning af
kvalitative data
(hermeneutisk cirkel)

Kodeord

Objektivitet, falsifikation og
natur

Forstelse, Fortolkning og
kultur

Pdagogiske/
Didaktiske
opfattelser

Viden og lring kan

observeres og kontrolleres.
Fag der kan opstille
objektive ml har strste
interesse.

Viden og lring er en
dannelsesproces der
starter i mdet med en
kulturarv. Fag der kan
definere et
dannelsesindhold har
strst interesse.

Produktion af viden
afhngig af samfund og
magtvilkr ingen
objektiv videnskab.
eksistens

Lring er en personlig
proces, der rummer
flelse, forstelse og
handling og drives frem
af en eksistentiel sgen
efter mening

Samfund, magt og
bevidstgrelse
Lring er en frigrelses
og
bevidstgrelsesproces
der drives frem ved af
afdkker
magtforholdene i
samfundet.
(handlekompetence)

Litteratur:
Thurn, Torsten(2005)
Videnskabsteori for begyndere. Rosinante
Jacobsen, Bo(2004) Videnskabsteori. Gyldendal, 2004
Salling, Anne-Lise (m,fl.)(2002) Videnskab og forskning.
En lrebog til professionsuddannelser. Gads forlag.
Fllesdal, Dagfinn l(m.fl.)(1992) Politikkens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori.
Politikkens forlag.
Halkier, Lise (2004): Den progressive pdagogik har taget livet af fantasien.
i
Krejsler, John (red): Pdagogikken og kampen om individet. Hans Reitzels Forlag.