SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021

HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

- Religionskritik -
SO5 – IDEHISTORIE OG DANSK
YOSUF ISMAEL QASIM BARZINJI
HTXB19
- VEJLEDER -
MAJBRITH ANDERSEN OG RANI ELLINGSGAARD
10. JUNI 2021 (10/06/2021)
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

Resume
Denne opgave går dybt indenfor en redegørelse af tiden og kendte religionskritiker som refereres til den
analytiske del der diskuteres i forhold til nutiden til sidst. Man kan se mønstre og forbindelser mellem
religion kritikkerne og Lykke-Per, hvor ideologierne er ikke helt det samme, men tankegangen kan godt
sammenlignes klart og tydeligt. Der tales om en ”middel-ground” eller bare en enighedsudsagn som både
videnskaben og religion kan være enig til, herefter udtales der også klart om hvordan forskellige
religionskriterier kan komme fra helt psykologisk. Analysen påstår at religionskritik kan være indenfor
samfund, videnskab og filosofi, og at der er et klart sammenspil mellem alle emner i Lykke-Per, herefter
også en teori om at forfatteren af Lykke-Per har skrevet novellen i form af selvportræt og selverfaring med
de præsenteret tanker. 2 primære religionskriterier bliver fundet i analysen af Lykke-Per, at
kristendommen er svag og at den kan nemt relateres til illusion om en umulig verden. Tilslut tales der om
påstanden ”ingen frihed” der blev udpeget i Lykke-Per, i forbindelse med hvordan sådan nogle ideologier
ville fungere i et moderne samfund, herefter også et nutidigt syn på kristendommen og videnskaben
forhold til teknologi og teorier.
ANSLAG (21.388 tegn)
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

Indholdsfortegnelse
Indhold
Resume.............................................................................................................................................................................. 2
Indholdsfortegnelse .......................................................................................................................................................... 3
Indledning ......................................................................................................................................................................... 4
Redegørelse: Religion konflikt – (Videnskab, politik og kultur) kritik ............................................................................... 4
Det moderne gennembrud ........................................................................................................................................... 4
Religionskritikerne ........................................................................................................................................................ 4
Henrik Pontoppidan ...................................................................................................................................................... 5
Analyse: Lykke-Per - Frygten i troen ................................................................................................................................. 5
Introduktion .................................................................................................................................................................. 5
Uddrag 1. Den svage religion ........................................................................................................................................ 6
Uddrag 2. Det uberørte kors ........................................................................................................................................ 6
Henrik Pontoppidans selvportræt............................................................................................................................. 8
Diskussion – Nutidens religionskritik ................................................................................................................................ 8
Ingen frihed – Filosofi i religion..................................................................................................................................... 8
Kristendommen og videnskab – Uenigheder og sammenligninger .............................................................................. 9
Konklusion ......................................................................................................................................................................... 9
Kildeliste .......................................................................................................................................................................... 10
Bilag ................................................................................................................................................................................. 10
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

Indledning
Denne rapport ville tag udgangspunkt i den moderne gennembrud som tid og der ønskes at perspektiveres
til Henrik Pontoppidans Lykke-Per novelle i relevans til religionskritik I nutiden og den moderne
gennembrud. Den givet problemstilling siger
Hvordan kommer de religionskritiske ideer fremsat under det moderne gennembrud til udtryk i Henrik
Pontoppidans Lykke-Per (1898-1904) og hvilken relevans har de temaer, der behandles i Lykke-Per, i det
nutidige samfund?  
Måden jeg angriber dette problem, er ved at opdele min opgave i 3 afsnit, for at kunne klart og tydeligt
besvare vært aspekt af problemformuleringen.
1. Redegørelsen (Den moderne gennembrud): En redegørelse af den moderne gennembrud som tid,
og hvordan de forskellige ideologier, tanker, diskussioner kom til og blev set på i nutiden og den
moderne gennembrud.
2. Analysen (Lykke-Per fordybelse): Herefter en dybgåendeanalyse af skønlitteraturteksten Lykke-Per
og ud fra informationen tilgivet i det første afsnit som ideologier, modeller, tanker og kritik kan vi
bygge en analyse af den helt konkrete religion kritik som Lykke-Per inddrager.
3. Diskussionen (Nutidige reflektion): Perspektivering til nutidens opfattelse af de repræsenteret
religionskritikere i Lykke-Per, og analyse af Lykke-Pers primære religionskriterier.

Redegørelse: Religion konflikt – (Videnskab, politik og kultur)

kritik
Et afsnit der klart udtaler sig om tiden og miljøet i den moderne gennembrud, herefter også eksemplar 3 største
religionskritiker og deres værks kritik. Derefter et kor afsnit om forfatteren og hans historik.

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud, en tid hvor dørene for diskussion og realisme åbner op til befolkningen. Tiden dækker
over 1850’erne til cirka 1890’erne, hvor det første spor på det moderne gennembrud, kunne ses så tidligt som 1849
hvor Danmark fik sin første Grundlov der var også det første skridt mod frihed, demokrati og liberalisme. Nøgleordet
”frihed” antyder klart på en afslapning af en vis magt der har undertrykket befolkning af deres mulighed til at
diskutere og bedømme, og denne magt kan kun være kirken. Der skal ikke tages at kirken var grunden til at friheden
ikke befandt sig fortidigt siden det er klart samfundets opbygning (socialisme) der har noget med dette at gøre, dog
skal det ikke ignorer. (Det Moderne Gennembrud, [10/02/2021])

Det var først i 1871 hvor den rette religionskritik begyndte at komme i udtryk i ideologier, historier, noveller, teorier
og principper, det skal opklares at det var ikke altid at forfatterne til disse værker stod imod religioner, dog kunne
deres værk i sig selv godt fortolkes på denne måde. Et fint eksempel kunne være Charles Darwins evolutions teori,
som realt ikke var opbygget på baggrund af at kritisere religionen dog var der få ideer i hans teori som gjorde. Det
har altid været fordelt i 2 grupper, en hvor forfatterens værk angriber først religionen og en gruppe hvor religionen
angriber først forfatteren værk, her skal ”angrib” ses på som en form for tydeligt paradoks eller uenigheder mellem
begge partiers idealer og tro.

Religionskritikerne
For at kigge på klare eksempler af hvordan et religion kritik kunne findes i denne tid, kan vi kigge på Charles Darwin,
Karl Marx og Freidrich Nietzsche som i hver af deres tidslinjer har haft forskellige grunde til deres religion kritik, som
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard
også afspejler hvor ekstremistiske de er over for deres idealer, teorier og modeller. De tre individer afspejler også de
3 emner som religion har generelt store indflydelse indenfor, videnskab, politik og filosofi, man skal dog huske at
selvom ordet ”religion” udtaler sig om alle bevidste religioner, er der generelt fokus i kristendommen siden at
Danmark var og stadig er kristen.

Charles Darwin, en engelsk biolog og naturalist som er kendt for at være faderen af den kendt evolution teori.
Uenigheden eller nærmer kritikken i Charles Darwins evolutionsteori befinder sig ved hans mening om
nedstamningen af mennesket. Biblen fortæller os helt konkret om hvordan Adam og Eva, de to første mennesker,
var starten på den menneskelig kæde. Derfor har kirken besværlighed med at tag imod Darwins princip siden den
taler om naturlige tilfældigheder og mekanismer som ikke helt passer til den ”guddommelig plan” som
kristendommen tror stærkt på. I en ekstrem fortolkning, kan folk se Darwins teori som et forsøg på at demoralisering
det menneskelige aspekt, siden at livet filosofiske budskab ville ikke være til stede, siden vi allesammen er bare
”biologiske tilfældigheder”. (The Descent of Man - Videnskab og religion i historisk perspektiv, side 55-57.)

Dog er det vigtigt at kigge på forfatteren af værket, Charles Darwin, som har aldrig udtalt sig negativ om religion, alt
hvad han medførte var en erkendelse af at mennesket ikke er en undtagelse for den biologiske evolution. ”Vi må
erkende at mennesket med alle sine noble træk, med sympati for selv det mest undselige ting, med godhed der
udstrækker sig ikke kun til andre mennesker… --- trods alle disse ophøjede evner bærere mennesket stadig
umiskendelige tegn på sin lave afstamning i sin krop”(The Descent of Man - Videnskab og religion i historisk
perspektiv, side 57.)

Charles Darwin eksempel har været meget passivt i et det er kun hans teori der kan medføre problemer og kritik,
dog hvis man kigger på et individ som Karl Marx er det umuligt at finde denne her ”middel ground” som kunne let
opføres ved Darwinisme. Karl Marx ser religion som en blokade, en vrangforestilling der kan kun medbring absolut
kaos til hans kommunistiske model af samfundet. Kortfortalt stjæler religion folkets vilje til at kæmpe imod
kapitalismen og uretfærdigheden til at leve, sådan et tilfælde ville være et angreb mod religion og ikke det
omvendte.

Vi kan se den samme klare mønstre ved Friedrich Nietzsche fortolkning af vores filosofiske eksistens og liv på jorden.
Han ser religion som håndjern der stopper os fra at vise vores rige vilje, der er det helt menneskelige i os. Man kan
sige at Friedrichs filosofi er helt modstridende til religion, hvor hans værks eksistens ikke kan være der uden religion.
Dette er ikke det samme tilfælde for Charles Darwin eller Karl Marx, som har værk der peger på helt andre emner
hvor religion er bare en sten på vejen.

Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan, forfatteren af den kendte religionskritiske novelle Lykke-Per. Forfatteren levede i starten af det
moderne gennembrud (1857 – 1943), og har set og oplevet med sin egne øjne verdenen vende ryggen til
kristendommen. Hans liv afspejler sig meget til novellen, i at han også var en præstesøn der valgte at tag teknologiens
vej, som var set som en modstand mod kristendommen. Hr. Pontoppidan er kendt for sin dybt psykologiske og
filosofisk læsbarlig tekster, der reflekter over tidens problemer eller nysgerrigheder. (Henrik Pontoppidan, 4. marts
2020, ll.2-5 & ll. 23 - 30)

Analyse: Lykke-Per - Frygten i troen

Introduktion
Religionskritik kommer i mange former, det kan stamme fra uenighed med moralsk filosofi, paradoks med
videnskabelige teorier eller bare rent had fra traumatisk fortid. Lykke-Per omhandler om alle 3 dele, hvordan at et
individ der kommer fra en religiøs familie, kan opbygge sådan et had eller nærmer frygt mod hvad verdenen er
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard
centeret om. Analysen ville indeholde eksempler fra de 2 uddrag af teksten og derefter sammenlignes med diverse
religionskritiker gennem historien, der holdes også stærkt fokus på forfatteren.

Uddrag 1. Den svage religion

Starten på Lykke-Per og historien om præstesønnen omhandlede ham og hans venner der syndede da de stjal nogle
få æbler fra landmand. Samtalen mellem landmanden og præsten holder sig meget til præsten ry som der kan være i
spil hvis der ikke tages aktion. Som beskrevet siges der efter at der bliver hentydet om drengens offentlig strafelse
”Og det vilde vel ikke være saa heldig i Betragtning af Pastorens Embedsstilling her i Byen” (Uddrag 1. Lykke-Per
(1898-1904), s. 165 ll. 40-44). Der refereres til status og samfundsklasser som kan tages i betragtning af at religion
begynder at tag form i samfundet, og ikke kun morale og filosofi. Siden der er en helt fysisk stilling at beskytte, sker
der store opråb i hvor præstesønnen Peter Andreas lever, og det er meget vigtigt at tag i perspektiv det givet miljø.
Præstesønnen bliver kigget ned på som om han er en skam til hele religionen, alle dem som så på ham som familie
en dag siden kigger nu på ham som en fremmed. Konsekvensen af at stjæle et æble var bare rent skuffelse, og der
det kom til at præsten endelig efter lang tavshed fortalte hans søn om det onde som tog over ham og hvordan han
ville blive tilgivet, følte han intet. Som sagt siger han ”Han lod sig overhovedet aldrig let imponere af Faderen” & “
Ved denne Lejlighed fik end ikke bibelordene nogen Magt over ham” (Uddrag 1. Lykke-Per (1898-1904), s. 168, ll. 39-
40 & s. 169 ll. 10-11).

I simpelt sprog kan præstesønnen ikke føle det onde i sig, han kan ikke føle konsekvens til noget han har gjort, som
beskrevet ”større Ro og Ligegyldighed betragtede han den hele Scene --- havde han det ondt ved at undertrykke et
Smil”. Smilet i dette tilfælde er bekendtgørelse af at han har lært fra sin fejl, men i realiteten har han ikke lært noget,
og dette er på grund af en ting, Frygt. Frygten af gud og dommedagen kunne han ikke føle eller betragte på nogen
måder, han var blind overfor grund elementerne til religionen, som beskrevet ”dump Gengældelsestørst, der lagde
so men flimrende Taage over hans øjne” (Uddrag 1. Lykke-Per (1898-1904), s. 169 ll. 27-28). Denne historie er et
eksempel af den store religionskritik i som forfatteren muligvis har for kristendommen, og vi kan faktisk se den
samme religion kritik i Karls Marx egen modeller.

I perspektivering med en religion kritikker, sagde Karl Marx at religion stjæler folkets vilje til at kæmpe mod det mest
retfærdige som er et samfund uden klasser (Figur 1). I Lykke-Per kan man se hvordan at denne klasse bliver beskyttet
som om det er en del af religionen. I en kontekst analyse ville den lille historie være historien med Lykke-Per med
den store ville være det nye syn på religion, forskellen på fortiden og nutiden på dette punkt ville være hvordan at
den magtfulde frygtelige kristendom falder som en mere svag og pacifistisk ideologi. (Fra fortid til historie, 2013, (s.
138 - 139)

Uddrag 2. Det uberørte kors

Fremtiden tager ved, og vi ser præstesønnen i glæde og humør med hans forelskede Jakobe, dog holder den fred
ikke i langnok tid indtil han ser et kors ”plantet” på jorden. Hans opbyggede had efter alle disse år er endeligt sluppet
fri, han siger ”Fy for pokker! Skal vi have Gespenst at se paa! Lad os flytte os”. (Uddrag 2. Lykke-Per (1898-1904) (s.
58 ll. 14-15).

Vi kan se denne frygt klart i de brugte ord gennem de første par sider i novellen.
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

”Frygt, Trussel, uhyggelig, tarvelig” alle ord der bruges i forbindelse med kirken og troende. Sætninger som ”Nøgne
sten” er meget vigtigt beskrivende ord i forhold til miljøet omkring. Lige så snart at Per ser Jesuskors begynder han at
føle som om han er ved at blive dømt, at hans forelskelse med Jakobe er en synd. Hans vrede over følelsen at han er
forfulgt af den gamle fortid han havde forladte, åbner dørene til denne vrede. Udover det kommer denne vrede
højstsandsyligt også fra hans ”traumatiske fortid”, som en af grunden til religion kritik kan være en helt personlig
oplevelse med religion, siden videnskaben og religion aldrig kunne sætte sammen i den givet tid, var hans valg om at
tag den teknologi rettet vej, og der kan også tales om hans barndoms oplevelse med at stjæle et æble som knuste
hans religiøse forestilling af verdenen.

Per fortæller gennem novellen en vigtig historie om hvordan en jager ikke kunne blive hvad han ønskede på grund af
at han ikke kunne skude religion fra sig. Dette fænomen holder sig meget til Fredrich Nietzsche holdning til religion,
om hvordan et individ er løst fast og ikke kan udtale om sine viljer, så man kan se en fin sammenligning mellem
begge individer i hvert fald i vreden og ideologien. Sekundet at Per vælger at skyde Jesu korset, vrimler der stilhed
som om verdenen var i chok over hans beslutninger, man kan se hvordan at han selv tog noget tid før han kunne selv
tro på hvad han havde gjort ”Per havde vendt sig. Han var et Nu ganske bleg. Men da det gik op for ham, hvad der
var, brød han ud i en Skoggerlatter” (Uddrag 2. Lykke-Per (1898-1904) (s. 59 ll. 28-30). latter og grin er en meget
kendt aktion som der kan relateres til mange forskellige former for følelser, enten glæde, sorg, skørhed eller de
diverse. Men hvad de allesammen kan fortælle, er at udsagnet der grines af, kommer fra noget trivielt, noget
indlysende eller næsten simpelt opklarende. I denne situation er det trivielle selve religions store portræt generelt,
hvordan at det kommer med så meget besværlighed at bare skyde noget træ der forestiller sig et individ der har
været død i mere end 1000 år. Man kan sige at dette grin er vendepunktet, og som Jakobe siger i sit brev.
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

Religionskriterierne i Lykke-Per omhandler om hvordan at Per begynder at kunne se hvordan at religion i 1870 var
bare en illusion, og det fik han opklaret ved at simpelt erstatte religionens intentioner og oprindelse med ord som
”Folkeslags plumpe forestillinger” og ”Jagt og krigsglæde”, herefter også brug af ord som skønhed i forbindelse med
alvor, og festlighed i forbindelse med evighed dom. Per og Jakobe har mistet deres frygt for deres religion, og uden
frygt for Gud kan der ikke være noget religion. Denne rene ide i sig selv er religion kritisk siden at frygt altid forbindes
med undertryk og pres, som ikke er billedet religion ønsker at fremvise verdenen.

Henrik Pontoppidans selvportræt

Forfatteren udtrykker sig selv meget i novellen som om det er et selvportræt af sit eget liv og tanker. Som er meget
vigtigt at vide siden at det fortæller os at Lykke-Per virkelig taler ud fra hvordan det var at leve i den moderne
gennembrud, hans ideer og tanker er noget som mange i den tid kan relatere til. Henrik Pontoppidans er kendt for
sin psykologiske holdninger om menneskets bevidst og ubevidst som driver menneskets adfærd, herved også om
manipulation og selvundertrykkelse, som han har gentagelige gange vist i sin noveller som Ung Elskov(1885) og
Spøgelser(1888). Lig mærke til ordet ”spøgelser” som bliver brugt tit i Lykke-Per, der altid bruges til at beskrive Gud i
et negativt lys, ”Lyder hæsligt?... At man endogsaa heroppe i Eventyrets Rige skal forfølges af det Spøgelsesglam!”
(Uddrag 2. Lykke-Per (1989-1904), ll. 36-38). Grunden til at ordet spøgelse blive brugt er på grund af spøgelsers
oprindelse kommer fra fortællinger og er normalt set som et supernaturligt fænomen som børn eller de umodne tror
på. Dette er bare et andet eksempel af de mange små detaljeret religionskritikere der bliver peget på mod religion.

Diskussion – Nutidens religionskritik

Ingen frihed – Filosofi i religion
Kristendommen i dag er en af de mest fredelige religioner der befinder sig, man kan sige at efter det moderne
gennembrud mistede præster og kirken den store status de engang havde. Dog befinder der sig stadigvæk, lande
som identificerer sig selv som ”kristne” som kan hentyde til at religionen er ikke komplet magtløs og har efterladt et
stærk spor på vores samfund. I Lykke-Per tales meget om hvordan man som kristen har mistede sin frihed til at
kunne gøre hvad man ønsker, dette er meget forskelligt fra nutiden. I dag kan folk og individer gør meget af hvad de
har løst til indenfor de moralske rammer, synder ses som noget meget menneskeligt, dette er faktisk ikke meget
forskelligt fra fortiden. I Lykke-Per lærte vi hvordan at Per som barn ikke lærte noget fra hans fejl, siden han følte sig
meget konsekvensløs, I dag holder kristendommen til denne ideal endnu mere, der er ikke tale om et brænde
helvede eller andet i denne branche, Jesus ville tag dine synder og det er det simple koncept i religionen.
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard
Siden der befandt sig, sammenligner mellem Lykke-Per og Friedrich Nietzsche kan vi diskutere om hvordan folk ser
Friedrich Nietzsche. Meget af Friedrich Nietzsche ønsker er meget subjektive, det er besværligt at kunne inddrage
hans filosofi i dagens tid siden den er så kritisk for ikke kun religioner, men også samfundet. Han havde store
Nazistiske synspunkter som omhandlede meget om ”Master og slave filosofien” og ”Friheden til egens vilje”, sådan
en filosofi ville med garanti blive højt kritiseret af både religiøse og civile på grund af at det er menneskeligt og
moralsk forkert at gør hvad man ønsker uden restriktioner, og pga. af at folk om dage ser lighed til at et stort princip
som alle skal følge for at opnå et bedre samfund. Dog ville vi i nutiden godt komme ind på ideologier som
kommunisme uden religion kritik siden at mennesker ikke længere befinder sig i en undertrykket situation hvor de
vælger religion fordi det er ”letter”, vi har alle sammen et valg og det kan sagtens være indenfor Karl Marx
ideologier. (Friedrich Nietzsche, [20/02/2012])

Kristendommen bliver mere frit og mere åben til nutiden end det var i fortiden, dog befinder vi os stadigvæk i en tid
hvor disse problemer bliver diskuteret dagligt. Dog har frygt og religion stadigvæk en store egenskab når det
kommer til tro.

Kristendommen og videnskab – Uenigheder og sammenligninger

Kristendommen og videnskaben i dag er ikke 2 vidt forskelligere emner, man kan sagtens være indenfor den
videnskabelig og stadigvæk tro på Gud. Dog kan man sige at stereotypisk er mange af de store videnskabshoveder,
som Stephen Hawkings, Richard Dawkins, Nielle Degree Tyson osv. er kæmpe indenfor ateisme og har mange
religionskriterier om hvordan at religion er ikke speciel. Religion er bare en anden hypotese der ikke kan testes, som
Richard Dawkins ser til at være meget problematisk. Han siger ”En af de store dårlig effekts af religion er, at den
lærer os hvordan, at det er en dyd at være tilfreds med ikke at forstå”, dette reflektere tilbage til hvordan at religion
er inden for videnskaben som en hypotese der aldrig er svar til.(Rich Dawkins Religion quotes [10/06/2021]). Ved at
kigge på fortiden og nutiden, kan klart se hvordan at der er meget mere frihed til at kritisere religioner i høj grad,
foreksemple tales der om hvordan religioner kan være motiver for krig, eller terrorisme. Dog hvis vi simpelt kigger på
religion og videnskaben er der store forskel fra hvordan folk kigger på teknologi og religion, vi har i moderne tid
accepteret at religion kritiserer ikke teknologisk udvikling i samfundet, dog kritisere de teorier der står imod
religionen.

Foreksemple: Charles Darwins evolutionsteori kan man sige har haft en store indflydelse i dags samfund, og i
realiteten tror den kristne religion ikke på Darwins teori i et vist omfang. Når der er talt om simpel tilpasning til det
givet miljø, tror de fleste monoteistiske religioner på det, dog når det krydser linjen mellem nedstamningen af
mennesket er der kun uenighed mellem begge partier. Det hele omhandler uenighed med teorier, forskellen er
generelt at videnskaben ville stadigvæk prøve at undersøge om disse teorier er korrekte eller ej, hvor religion ville
ikke røre ved det siden de allerede har et svar til. (Can Christians Believe in Evolution? (Feb. 9, 2019))

Religion og videnskaben har ikke problemer med hinanden, dog når det kommer til ateisme og religion kan der godt
opstå kriterier og diskussion, ellers er begge partier enige i at det hele omhandler om hvad et individ selv synes er
det mest fornuftige, siden vores eksistens er ikke noget der kan beregnes i nuværende tid, er det helt optil sig selv.

Konklusion
Jeg kan konkludere at novellen Lykke-Per omhandler meget om hvordan et bestemt synspunkt i religion begyndte at
optræde i den tidlige 1870’er, og hvordan at der befinder sig en fin sammenligning mellem fortidens og nutidens
religionskritikker. I analysen af Lykke-Per kan man finde interessante mønstre og gentagelser der hentyder på en
bestemt tankegang og filosofi som der har blevet udfoldet til at være meget bestemt på at religion er svag og at
religion kan ses som en blokade indenfor det videnskabelig syn.
SO5 – Dansk & idehistorie Dato: 10/06/2021
HTXb19 – Yosuf Ismael Qasim Barzinji Vejleder – Majbrith Andersen og Rani Ellingsgaard

Kildeliste
Noveller

Uddrag 1. Pontoppidan Henrik, 1996, Lykke-Per – Kapitel 1, Systime, Teams (evt. s 165-169)

Uddrag 2. Pontoppidan Henrik, 1996, Lykke-Per, Systime, Teams (evt. s 58-60)

Artikler

Zerlang Martin, 2021, Det Moderne Gennembrud, denstoredanske.lex.dk, [10/02/2021]

URL: https://denstoredanske.lex.dk/det_moderne_gennembrud

Mortensen P. Klaus, 2020, Henrik Pontoppidan, denstoredanske.lex.dk, [04/03/2020]

URL: https://denstoredanske.lex.dk/Henrik_Pontoppidan

Allison Gregg, 2019, Can Christians believe in evolution? desiringGod.org [09/02/2019]

URL: https://www.desiringgod.org/articles/can-christians-believe-in-evolution

Machiavelli Niccolo, 2021, Richard Dawkins religion quotes, libquotes.com, [10/06/2021]

URL: https://libquotes.com/richard-dawkins/quotes/religion

Kershaw Tom, 2012, Friedrich Nietzsche, hollowverse.com [20/02/2012]

URL: https://hollowverse.com/friedrich-nietzsche/

Bøger

Hassing Anders & Vollmond Christian, 2013, Fra fortid til historie, Columbus, Teams (evt. 138 - 141)

Sørensen Villy, 1962, Økonomi og Filosofi, Gyldendal, Teams (evt. 51-52)

Andersen Capser & Jensen Anders, 2006, Videnskab og religion i historisk perspektiv, Systime, Teams (evt. 52 – 58)

Hagen Jimmy, 1999, Eksistens og ansvar : Praktisk filosofi, Gyldendal, Teams (113 – 122)

Bilag

Figur 1 – Materialistisk historieopfattelse (Karl Marx model)