BIG Philosophy

En filosofisk afsøgning af Bjarke Ingels Groups

grundlag og samfundsrelevans

29. maj 2012

Bachelorprojekt
HA(fil.)
Handelshøjskolen i København, CBS.
Projektvejleder: Alexander Carnera, ekstern lektor v. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Anders Møller
Johan Ellersgaard Christensen

1
Indhold
Indledning ....................................................................................................................................... 3
Metode ............................................................................................................................................ 4
Metodevalg og relevans .............................................................................................................. 5
Empiri .......................................................................................................................................... 5
Væsentlige forbehold................................................................................................................... 6
Teori ............................................................................................................................................... 7
Darwin ......................................................................................................................................... 7
Nietzsche .................................................................................................................................... 8
Deleuze ..................................................................................................................................... 10
Redegørelse ................................................................................................................................. 13
Bjarke Ingels Group ................................................................................................................... 13
Yes Is More - A Theory Of Evolution ......................................................................................... 13
¡Viva la Evolucíon! ........................................................................................................................ 15
Darwin and A Theory of Evolution ............................................................................................. 15
Nietzsche and Yes Is More ........................................................................................................ 17
At sige ja til samfundet og social selektion .................................................................................... 19
Afsøgning af sigen ja til samfundet ............................................................................................ 19
Afsøgning af social selektion ..................................................................................................... 21
BIG philosophy - Yes Is More........................................................................................................ 24
Praktisk udfoldelse ........................................................................................................................ 27
Shanghai Expo .......................................................................................................................... 27
Amagerforbrændingen............................................................................................................... 28
Konceptuel udfoldelse ................................................................................................................... 31
Flugtlinjer og gavepapir ............................................................................................................. 31
Architectural Alchemy ................................................................................................................ 31
BIG som krigsmaskine?............................................................................................................. 35
Samfundsforståelse og utopi ..................................................................................................... 36
Diskussion: Samfundsudvikler, drømmetyder, togfører ................................................................. 39
Konklusion .................................................................................................................................... 44
Litteraturliste ................................................................................................................................. 45
Bilag.............................................................................................................................................. 47

2
Indledning

“If we could do anything, what would we really do? What are the things that we lack in our city?
What are the things that we would like to do, but we can't?”1 Dette er de grundlæggende spørgsmål
arkitekt Bjarke Ingels mener arkitekturen kan og bør opfylde. En selvgiven opgave han som
grundlægger og leder af den internationale tegnestue Bjarke Ingels Group (herefter BIG) har givet
talrige prisvindende bud på. Siden BIG tog fart med VM-bjerget i 2008, har de med fuld fart drønet
mod den arkitektoniske stjernehimmel. De har imidlertid formået at gøre sig bemærket langt ud
over de gængse arkitektoniske kredse. Det typiske billede af arkitekten som værende en
verdensfjern teoretiker er meget langt fra måden Bjarke Ingels optræder. Med skarpe kommentarer,
et skævt smil på læben og mangafrisure fremstår han nærmere som en rockstjerne. Et billede, der
flere gange er blevet brugt til at markere hans store popularitet og uakademiske attitude. Denne
opgave har imidlertid valgt at tage denne rockstjerne af en arkitekt seriøst.

Med udgangspunkt i tegnestuens nedskrevne manifest “Yes Is More” vil det således være opgavens
overordnede problemstilling at bedømme den samfundsmæssige relevans af BIG’s tilgang til
arkitektur. Med en seriøs tilgang menes at se ud over fascination og arbejde med teksten på et
filosofisk grundlag. Manifestet fremstår således som en indgang til BIG’s filosofiske forståelse. Der
vil således blive taget udgangspunkt i Bjarke Ingels inspiration i Charles Darwins og Friedrich
Nietzsches tænkning. Opgaven ønsker at efterprøve denne inspirations tilstedeværelse i BIG’s
tilgang. Mere præcist vil der blive ført en linje fra tegnestuens to centrale inspirationskilder og frem
til deres udtryk i Yes Is Mores sociale kontekst. Det vil herudfra blive afprøvet hvordan denne
tilgang omsættes til skabelse. En afprøvning, der vil blive foretaget overfor såvel den praktiske som
konceptuelle udfoldelse. Ud fra en antagelse om at en tegnestue først og fremmest er praktisk
skabende vurderes hvorvidt denne karakteristik kan benyttes om BIG’s praktiske udfoldelse. Det er
samtidig uomgængeligt at BIG har skabt nogen fascinerende og stærkt omtalte koncepter. I
vurderingen af hvorvidt der heri ligger en skabende kraft benyttes den franske filosof Gilles
Deleuze forskelstænkning.

Igennem bedømmelsen af BIG’s samfundsrelevans er det håbet at kunne være med til at give et
klarere sprog for den position tegnestuen indtager og herigennem prøve at forstå hvilke muligheder
og udfordringer der opstår hermed.

1
22.01.2012: http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/1201/22/nl.01.html

3
Metode

Denne opgaves har på det strukturelle niveau klare metodiske fællestræk med Paul Ricoeurs
hermeneutiske tekstlæsning. Heri fremstår en deling mellem forklaring og fortolkning. Forklaringen
ligger deri, hvor teksten står for sig selv. Ved at dykke ned i og præsentere tekstens verden, skabes
en nødvendig underbygning og styrkelse af en umiddelbar overfladefortolkning til en reel
dybdefortolkning. Fortolkningen i denne opgave går i første omgang bag om teksten, hvor to
centrale inspirationskilder fremdrages fra tekstens historiske spektrum2. Herved indtræder den
intertekstuelle relation mellem forklaring og fortolkning, ved sammenligning, modstilling og
forsoning mellem teksten for sig og inspirationskilderne Charles Darwin og Friedrich Nietzsche.
Den intertekstuelle proces sammenstykker og udfolder relationen mellem BIG og ovenstående
inspirationskilder, i en afsøgning af inspiration, omvurdering og samstilling ved det filosofiske
grundlag, der udtrykkes i BIG’s tilgang “Yes Is More”.

Den sociale og historiske kontekst begrænses imidlertid ikke til et spørgsmål om hvordan teksten er
opstået. Fra det øjeblik teksten er skrevet vil den også have en historie. Tekstens moderne ophav
(2009) gør dette greb i at se rundt om teksten til et spørgsmål om at forstå dens fremtidige
indflydelse på vor samtid. I første omgang foretages dette ved en praktisk afprøvning af tilgangens
indflydelse ved bygningsværkerne Pavillon Expo og Amagerforbrændingen. Herefter foretages en
tilsvarende afprøvning af tilgangens indflydelse på den konceptuelle formgivning ved den franske
filosof Gilles Deleuze og dennes begreber flugtlinjer, krigsmaskine og begrebet. I fortolkningen af
tekstens indflydelse indgår desuden en diskussion ved Rousseaus begreb om fællesviljen og
Jonathan Lears kritik af Freuds drømmetydning. Herved forekommer en intertekstuel samstilling
med BIG’s filosofiske tilgang og en diskussion af hvorvidt tilgangen kan anses som værende
samfundsudviklende.

Et væsentligt hermeneutisk forbehold er i denne forbindelse den indflydelse ens egen forståelse har
på den analytiske position i ovenstående metode. I og med at det at læse et værk altid er at forstå sig
selv, forekommer der en klar samtidig spejling af subjekt og værk, hvilket stiller store krav til
forståelse af egen historicitet. I denne proces fremgår vores klare kulturelle og tidslige relation til
BIG’s ageren at være en fordel, skønt relevante forskelle herindenfor let kan overses i den

2
Interview med Bjarke Ingels: “Mig, Darwin og Nietzsche”, Børsen, Weekend, s. 4-6. 14. aug. 2009.

4
umiddelbare nærhed. Der ligger således en klar opgave i at forstå egen forforståelse, hvilket er et
evigt gældende forbehold overfor en objektiv vurdering.

Metodevalg og relevans

Opgavens struktur vil afspejle Ricoeurs model for tekstanalyse. Det er således teksten for sig, dens
grundlag og effekt, der vil agere ledetråde i opgaven, frem for det traditionelle taksonomiske
dogme. Det er imidlertid værd at bemærke at ikke alle dele af Ricoeurs hermeneutiske metode tages
i brug, da en af Ricoeur foreskrevet strukturel analyse anses som værende udenfor opgavens
omfang og fokus. Denne liberale metodiske tilgang er valgt på baggrund af studieordningens fokus
på samtænkning af relevante filosofiske og (erhvervs)økonomiske problemstillinger3, hvilket i
denne opgave vil blive udfoldet ved at søge nye veje i ovenstående spændingsfelt ved udnyttelse af
studiets mindre restriktive metodiske krav.
Vi finder at en mere liberal metode gør opgaven i stand til at kunne fremskrive pointer af større
akademisk relevans i dens afsøgning af filosofisk grundlag bag, og samfundsrelevans af, BIG’s
ageren. Det vil desuden være vores påstand at denne relevans går langt ud over de akademiske
kredse, ved at kunne tydeliggøre det filosofiske grundlag bag en af hvor tids mest markante
arkitekter, samt påpege en række samfundsrelaterede muligheder og udfordringer i forbindelse
hermed.

Empiri

Vi har valgt at benytte en række forskellige empiriske ressourcer, udvalgt ud fra et ønske om at
benytte primære kilder angående Bjarke Ingels Group. Dette drejer sig om tegnestuens hjemmeside,
publikationer, interviews og foredrag. Empirien er udvalgt ud fra et ønske om få et klart billede af
den af BIG fremskrevne filosofiske tilgang relateret til og udtrykt gennem deres begreber og
arkitektoniske koncepter. Kommentatorers synspunkter er af denne grund ikke inddraget i opgaven.
Indenfor tegnestuen har opgaven et klart fokus på udtalelser af Bjarke Ingels, fremfor tegnestuens
syv andre partnere. Dette bunder i det forhold at Bjarke Ingels generelt optræder som tegnestuens
billede udadtil i diverse medier, samt det forhold at han som funderende partner har skabt selve
fundamentet for tegnestuens ageren. Der skelnes derfor udelukkende mellem tegnestuen og Bjarke

3
HA (fil.)’s studieordning af 2009

5
Ingels som person, såfremt der er tale om et direkte citat fra hr. Ingels. I et tidsligt perspektiv
skelnes der desuden heller ikke mellem projekter påbegyndt under PLOT og rene BIG-projekter, da
også projekterne under PLOT indskrives og præsenteres i BIG’s selvfremstilling.

Væsentlige forbehold

I fremskrivningen af BIG’s filosofiske tilgang vil der udelukkende være fokus på hvad vi anser som
værende BIG’s to største inspirationskilder. En begrænsning, der bygger på BIG’s klare
parafrasering af de to filosoffer, samt og i særdeleshed artiklen “Mig, Darwin og Nietzsche” i bragt i
Børsen Weekend d. 14.08.09.

Denne opgave har desuden udelukkende valgt at forholde sig til Bjarke Ingels Groups tilgang på et
filosofisk niveau, med fokus på dens skabende elementer. Det er således ikke muligt indenfor denne
opgaves ramme at udtale sig om hvorvidt en bygning har en given skabende “stemthed”.

6
Teori

I følgende afsnit gives en teoretisk introduktion til opgavens centrale teoretikere i form af Charles
Darwin, Friedrich Nietzsche og Gilles Deleuze.

Darwin

Charles Darwin (1809-1882) var en engelsk naturhistoriker som bedrev udførlige undersøgelser
indenfor en række naturvidenskabelige fag, men i dag er han først og fremmest kendt for sin
dengang kontroversielle udlægning af arternes oprindelse. Darwin var den første som fremlagde en
evolutionsteori, som ikke levnede plads til Gud som den mangfoldige naturs instruktør. Lige så
kontroversielt var det at også menneskearten var inkorporeret i teorien, omend der kun blev direkte
refereret til mennesket én gang4. På trods af at udtrykket “survival of the fittest” stammer fra den
samtidige sociolog Herbert Spencer og at Darwin kun modvilligt inkorporerede udtrykket5,
ligestilles det oftest med den overordnede tese i Darwins evolutionsteori. Darwin forsøgte dog
aldrig at udvide sine udviklingsprincipper til at gælde andet end biologien.

Darwin præsenterer i On The Origin Of Species arternes evolution som en stadig kamp om
overlevelse. Som følge heraf, hævder han, vil enhver variation hos et givent artsindivid, som på
nogen måde er gavnligt for dets overlevelse, bevares og videreføres i de kommende generationer.
Dette princip betegnes naturlig selektion6. Denne selektion finder sted fordi der i arternes
mutationer og krydsninger (en., crossbreedings) sker en stadig overskudsproduktion. Disse
variationer er altid en respons på ændringer i artsindividets omgivelser, altid et udtryk for
tilpasning. De variationer der er ubrugelige eller direkte skadelige, vil forsvinde med det individ der
bærer dem. Denne selektion forekommer altid alene på grundlag af de eksisterende forhold. Derfor
afviser Darwin også at behov7 der optræder internt i en organisme, kan være aktive i udformningen
af mutationer som hjælper organismen i en given evolutionær retning.

4
Darwin, Charles R. (2009): On the Origin of Species. Penguin Classics., s. xli
5
Ibid., s. xxxiv
6
Ibid., s. 64
7
Ibid., s. xxxviii. Den franske naturforsker Jean-Baptiste Lamarck mente at et behov eller en nødvendighed (fr.
besoin) i en organisme havde indflydelse på dets udvikling.

7
Udover at evolutionære variationer både kan udtrykkes gennem mutationer og krydsninger kan de
også variere i grad. Mutationer er allestedsnærværende og giver sig som oftest udtryk ved små
variationer i for eksempel benlængde eller gælletykkelse. Den stærkt afvigende mutation som en
fugls tredje vinge forekommer yderst sjældent, hvis overhovedet opstående8. En lignende
sammenhæng forekommer desuden indenfor krydsninger både indenfor og imellem arter. Af de
variationsformer i den evolutionære proces, mutationer og krydsninger, ligger Darwins klart fokus
på mutationer, primært fordi hyppigheden af disse er klart størst. For Darwin er naturligt
forekommende krydsninger meget sjældne og endnu mere usædvanligt er det at afkommet
succesfuldt videreudvikles9. I det hele taget er Darwins fokus i højere grad på de mindre, ordinære
variationer, da det er ‘lidt efter lidt’, at den naturlige selektion mestendels udfolder sig og yderst
sjældent gennem evolutionære kvantespring, abrupte variationer eller overraskende artskrydsninger.
Darwin betegner stærkt abnormale mutationer som monstrøsiteter, hvis de ikke er fordelagtig for,
eller er direkte skadende, den art der udvikler den10. I et sådant tilfælde vil det enten medføre artens
uddøen eller, mindre dramatisk, at den givne mutation igen forsvinder og arten vender tilbage til et
tidligere udviklingsstadie11.

I Darwins evolutionsteori ses en stadig udvikling af arters tilpasningsevne, som kunne foranledige
en til at tro at perfekt tilpassede arter til sidst ville opstå. Imidlertid knytter drivkraften til tilpasning
blot an til det faktum at når en art udvikler sig, må en anden art på ny tilpasse sig, hvilket igen
fordrer udvikling hos andre arter, osv. Den endelige tilpasning er som sådan en illusion, eftersom
der aldrig opnås nogen perfekt balance i naturen.

Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (1844 - 1900) er født og begravet i den lille tyske by Röcken i
preussisk Sachsen12. Hans far, der var en lutheransk præst, døde, da han var fem år og Nietzsche
blev derfor opdraget af kvinder: hans mor, søster, to tanter og en bedstemor. Som ung interesserede
han sig for musik og poesi, mens hans akademiske interesse startede teologisk, for senere at gå over
filologi til filosofi. Nietzsche læste og diskuterede op imod en række af hans samtidige tænkere,
8
Ibid., s. 49
9
Ibid., s. xxxix
10
Ibid., s. 49
11
Ibid., s. 23
12
www.denstoredanske.dk

8
som Charles Darwin, Arthur Schopenhauer og Richard Wagner og blev i 1869, som 24-årig,
professor i klassisk filologi ved det schweiziske Basel Universitet13. Ti år efter fratrådte han grundet
dårlig helbred posten som professor, hvilket grundlagde hans arbejde som uafhængig filosofisk
tænker. Nietzsche havde en stærk interesse for klassisk græsk kultur, hvor specielt Heraklit havde
hans interesse. Nietzsche udviklede efterhånden en udtryksmåde, der kan beskrives som en
samstilling af den dionysiske kreativitet og Apollons fokus på individet14. Denne brugte han til
kritisk at analysere vestlig kultur, hvor han fandt og afdækkede hvad han anså som det moderne
samfunds illusioner og vrangforestillinger. Nietzsche proklamerede og efterlyste en redefinering af
moralen.
Nietzsche påpeger i stridsskriftet Moralens Oprindelse at det europæiske samfund har en forkvaklet
moral, der bunder i en grundlæggende sigen nej til det at være menneske. Vi har gjort mennesket til
et tamt dyr, uden den grundlæggende menneskelighed vi bør frygte og elske15. Han søger tilbage til
antikke idealer, for at finde frem til en moral funderet på en grundlæggende sigen ja til sig selv. En
moral, hvor det at være virksom regnes med til lykken og tør være i sine følelsers vold16. En vilje,
der skærer halsen over på sine fjender og er i stand til virksomt at glemme egne fejltagelser. For
bæreren af herremoralen, overmennesket, er det gode det fornemme, smukke, lidenskabelige17. I
dens grundlæggende sigen ja til sig selv forekommer det onde ikke i herremoralens negative begreb.
Dette, dens blege kontrastbillede, defineres ved det lave, gemene og slette. Kristendommens præste-
aristokrati formåede at omvurdere moralen, ved at gøre selve denne virksomme ageren til det onde i
mennesket18. I slavemoralen fremstår sigen ja til sig selv at være en forglemmelse af Guds
overherredømme. Nietzsche ser dette udtrykt i slavemoralens ideal, hvor lykken defineres ved fred
og ro, sabbat og afspænding19. Denne sigen nej til noget udenfor, noget anderledes fremmaner det
onde og selve den moralske bedømmelse, ved dens had til det virksomme, der udspringer af deres
egen manglende evne til at agere.

Nietzsche er langt fra nogen systemopbygger, men udtrykker først og fremmest en fordring om at
sætte sine værdier igennem. En fordring om at sige ja til sig selv og være skabende. Friedrich

13
James Birx: Nietzsche, Darwin and Evolution. http://www.hichumanities.org/AHproceedings/James%20Birx.pdf s. 1
14
Ibid.
15
Nietzsche, Friedrich (1993): Moralen oprindelse. DET lille FORLAG. s. 46
16
Ibid., s. 41
17
Ibid., s. 40
18
Ibid., s. 37
19
Ibid., s. 40

9
Nietzsches tanker har sat sig store spor i hans eftertid og det er muligt at finde klare spor af hans
tænkning indenfor såvel filosofi, som litteratur og film.

Deleuze

Michel Foucault sagde i kølvandet på udgivelsen af den franske filosof Gilles Deleuzes (1925-
1995) to værker “Forskel og Gentagelse” og “Meningens Logik” at “tanken på ny er mulig”20.
Forinden udgivelsen af disse to værker i henholdsvis 1968 og 1969 havde Deleuze primært skrevet
idéhistoriske værker om bl.a. Spinoza, Nietszche og Bergson. Med ovennævnte værker påbegyndte
Deleuze et selvstændigt forfatterskab som dog i flere omgange bød på et samarbejde med Félix
Guattari (1930-1992). Opgaven benytter først og fremmest værker indenfor Guattari og Deleuzes
fælles forfatterskab, omend der for overblikkets skyld vil blive udelukkende vil blive refereret til
Deleuze. I det følgende vil Deleuzes tænkning blive udfoldet gennem nedslag i hans forståelse af
begrebet, filosofien og dennes absolutte immanens, kritik, utopi, flugtlinjer og krigsmaskinen.

At sætte en overordnet titel på Deleuzes forfatterskab forekommer paradoksalt, da han ikke

bekymrer sig om at skabe permanente størrelser, men snarere om en stadig begrebsdannelse.
Gilles Deleuze forskelstænkning kan af samme grund virke flyvsk og alt andet ville også være
mærkeligt. Forskelstænkningen fremgår dog som et grundlæggende træk. Deleuze finder det
problematisk at forskelle hidtil vanskeligt har kunnet beskrives som andet end negationer, som ikke-
identitet21. Han ønskede med andre ord at give forskellene et positivt udtryk og at flytte det
ontologiske fokus væk fra identiteter og over på de bagvedliggende forskelle. Det er væsentligt her
at være opmærksom på at der ikke er tale om en opdagelse af det ontologiske, men en skabelse
heraf. “Difference is behind everything, but behind difference there is nothing.”22.
I repræsentationernes univers, som Deleuze knytter til Platons filosofi og ideen om anamnesis, kan
forskellen ikke begribes som en ‘ren’ forskel, men blot som genkendelse og relativ forskel23.
Filosofiens opgave bliver således at begrebsliggøre forskellen, at skabe begreber24. Forskellene kan
imidlertid aldrig defineres, men kan i mere eller mindre vellykket grad gives udtryk gennem

20
Raffnsøe, Sverre (2003): Deleuze: filosofiens immanente flugtveje. I Lübcke, P. (red.): Fransk filosofi - Engagement
og struktur, s. 267
21
Ibid., s. 270
22
Deleuze, Gilles (1994): Difference and Repetition. Continuum. S. 57
23
Raffnsøe: Deleuze: filosofiens immanente flugtveje, s. 272.
24
Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1994): What is philosophy?. Columbia University Press, s. 5

10
begreber. Således bliver filosoffens fokus ikke på distinktionen mellem sandt eller flask, men
snarere et spørgsmål om hvorvidt begreberne kan give nye, interessante vinkler på forskellene25.
Hermed gør Deleuzes det at være skabende til et klart fokus for den menneskelige ageren. Heri
ligger et fokus på at tænke livet som et uendeligt udfoldelsesrum. Et rum, hvor intet er statisk, alting
kan være anderledes og den givne ‘identitet’ udelukkende er én blandt andre mulige
fremtrædelsesformer. I en bedømmelse af begrebernes skabende potentiale i denne forstand, er det
værd at have sig for øje at et nyt begreb altid skaber en resonans i andre begreber. Det vil som ringe
i vandet skabe en effekt på en lang række andre opfattelser. Ethvert begreb skaber således et nyt
blik og vil altid få os til at se verden på nye og varierende måder26. Denne evige mulighed for nye
begrebsdannelser udtrykker et skabelsesoverskud. Eftersom der ikke findes klare identiteter, må
begreber nødvendigvis have mange betydninger på en gang.

Deleuze udtrykker filosofien som havende en kritisk relation til nutiden ved et kald efter “a new
earth and people that do not yet exist ”27. Hermed fremskrives et ideal om filosofien som værende i
stand til at se bagom og udover livspraksisser og samfundstendenser. Filosofien er bundet til et
givent miljø, det etablerede samfund, men hans begrebsdannelse vil ikke være bundet heraf. Ud fra
en position i det absolut immanente, kan filosofien med sine nye begrebsdannelser række ud over
det etablerede og pege mod noget nyt. Ikke ved at lave om på samfundets indretning, men ved at
give bud på hvordan man kan forstå samfundet på en ny måde. Den kritiske fordring som denne
særlige position medfører, skal ikke blot i sin vrede forsøge at ødelægge dets objekt, men være
affirmativ og skabende og herved række ud over det bestående28. Overfor det absolutte
immanensplan, men tæt forbundet hertil, er det etableredes blot relative immanensplan, som således
ikke kan overskride sig selv i grundlæggende forstand. På den anden side kan filosoffen sætte
begreb på disse forhold, men kan ikke være direkte magtudøvende. Det er således kun i
fremskrivningen af det utopiske at filosofien er politisk. “In each case it is with utopia the
philosophy becomes political and takes the criticism of its own time to its highest point”29. Hos

25
May, Todd (2005): Gilles Deleuze - Introduction. New York, Cambridge University Press. S. 28-29
26
Deleuze og Guattari: What is philosophy?, s. 37
27
Ibid., 108
28
Carnera, Alexander (2009): Engagementets ABC. Essays. Forlaget Spring og Alexander Carnera. S. 16
29
Deleuze og Guattari: What is philosophy?, s. 99

11
Deleuze er utopien ikke et opnåeligt samfund. Det er ikke tale om nogen fremtid, men om at møde
det bagvedliggende, kaotiske ved gentagende ekskurser væk fra identiteternes spændetrøje30.

Ligesom Deleuze fandt det problematisk at beskrive forskellene blot negativt, finder han det heller
ikke tilstrækkeligt at beskrive begæret som sekundært til en mangel. Det er ikke en kraft der
udtrykker sig i individ-identiteten, men en primær proces som er social og skabende31. Begærets
skabende kraft knytter klart an til Deleuzes begreb om flugtlinjer32. Flugtlinjerne er ikke lig
begreberne, der residerer på og er begrænset til det absolutte immanensplan, men udviser den
overskridelseskraft som begreberne blot kan give udtryk for. Et klart fokus på propositioner, for os
til ikke at have øje for de muligheder, der ligger herimellem33. Det skabende bliver således at
definere nye punkter, suspendere vanlige indgrænsninger og skabe nye flugtlinjer. Disse markerer
for Deleuze de skabende kræfter udenfor det etablerede. Der ligger heri en bevægelse frem mod
noget andet. Flugtlinjer har evne til at sætte samfundet i et nyt lys og skabe ændringer i det
etablerede samfund. Det er ved at være i stand til at vende tilbage ad de traditionelle organisationer
at de får betydning for opfattelsen af etablerede segmenter og modsætter sig det bestående34.

Med begrebet om krigsmaskinen tilsættes bevægelsen mod det bestående en anden kraft.
Krigsmaskinen er ikke en veldefineret størrelse, men er dog altid af en anden natur og oprindelse
end staten som det altid står udenfor35. En flugtlinjes bevægelse kan efterfølges af en krigsmaskine,
som på potent vis går imod det bestående, ikke som destruktiv, men som nyskabende36.
Krigsmaskinen er ikke reterritorialiserende men deterritorialiserende, den sætter ikke sig selv i
stedet, men er nomadisk i sin organisation og i stadig bevægelse med noget andet.

30
Patton, Paul (2006): Order, Exteriority and Flat Multiplicities in the Social. I Fuglsang, M. og Sørensen, B. M. (red.):
Deleuze and the Social. Edinburgh University Press and Paul Patton, s. 22
31
Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1983): Anti-Oedipus. Athlone Press. S. 26
32
De Landa, Manuel (2005): Intensive Science and Virtual Philosophy. Continuum. S. 202-205
33
Deleuze og Guattari: What is philosophy?, s 22
34
Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1988): A Thousand Plateaus. Athlone Press, S. 237
35
Patton: Order, Exteriority and Flat Multiplicities in the Social, s. 25
36
Busk, Malene (1999): Mikropolitik - politisk filosofi hos Gilles Deleuze. I Berg-Sørensen, A. og Laustsen, C. B.
(red.): Den ene, den anden, det tredje. Forlaget politisk revy, s. 146.

12
Redegørelse

Bjarke Ingels Group

Bjarke Ingels (1974-) er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og Technica

Superior de Arquitectura i Barcelona37. Efter endt uddannelse brugte han nogle år på forskellige
tegnestuer i Amsterdam, inden han slog sig sammen sin tidligere belgiske kollega Julian de
Schmedt initiativ og skabte arkitektbureauet PLOT i 2001. I løbet af få år modtog PLOT stor
anerkendelse for deres anderledes og opfindsomme arkitektoniske løsninger. De modtog blandt
andet Den Gyldne Løve fra Venice Biennale of Architecture 2004. I januar 2006 valgte de dog at gå
hver til sit, hvilket banede vejen for Bjarke Ingels Groups dannelse senere samme år. På baggrund
af arbejdet i PLOT modtog tegnestuen i 2008 prisen for verdens bedste boligbyggeri ved World
Architecture Festival i 2008, hvilket BIG gentog med 8-tallet i 2011. De har derudover i år vundet
dommernes specialpris ved MIPIM Architectural Review Future Projects Awards og 2012 AIA
Institute Honor Award for Architecture38. Tegnestuens hovedkvarter er beliggende på Nørrebro i
København og de åbnede i 2010 også et kontor i New York, som et fremstød relateret til en
skyskraber, de skal designe på Manhattans West 57th. street. Arkitektfirmaet tæller nu op mod 105
ansatte39 og har været i en lang række tidsskrifter indenfor såvel arkitektoniske kredse, som
indenfor mere mainstream medier, som for eksempel BBC World Service, CNN og flere TED-talks.

Yes Is More - A Theory Of Evolution

Bjarke Ingels Group udgav i 2009 tegneserien Yes Is More - An Archicomic On Architectural
Evolution, der siden er udkommet på seks sprog40. Dette værk præsenterer med store billeder og
illustrationer, billedtekster og talebobler, 35 arkitektoniske koncepter og begrebsdannelser. I denne
tegneserie fremgår tegnestuens manifest under navnet: “Yes is more – a theory of evolution”41. I
manifestet fremskrives et billede af den rebelske arkitekt, der går op mod systemet, som et
traditionelt arkitektideal BIG ikke definerer sig selv indenfor. I stedet for at definere sig ved en
revolutionær modstand mod noget bestående, handler det om at være med til at udvikle samfundet.
37
www.denstoredanske.dk
38
www.big.dk
39
Juli, 2011, bragt i Ud&Se: http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2011/07/?Page=24
40
www.big.dk
41
Vedhæftet som bilag

13
“Rather than being radical by saying fuck the context - the establishment, - the neighbours, - the
budget, or - gravity, we want to try to turn pleasing into a radical agenda”42. Arkitekten må så at
sige ned fra sin piedestal og tage arbejdshandskerne på. Ned på jorden og tale med de forskellige
interessenter. En udfordring, der ikke skal ses som en begrænsning af den arkitektoniske kreativitet,
men derimod som dennes arnested. Det er ifølge BIG arkitektens opgave at være de arkitektoniske
ideers jordemoder ved at kunne sammenstykke ideer i en gordisk knude. En knudestruktur hvori
arkitekten skal finde anlæggende for den skabende kreativitet, det arkitektoniske fundament for
radikal udfoldelse. Et skræmmebillede for hvad der kan ske såfremt dette ikke lykkes, fremskrives
ved den danske konsensuskultur. Som et biprodukt af ønsket om social lighed er der blevet skabt en
grå og kedelig arkitektur. Fokus har været på et pudse og polere ensformig arkitektur i frygten for at
stikke ud eller støde nogen. BIG stiller på baggrund af denne fremstilling et for dem retorisk
spørgsmål: Om ikke det er muligt at gøre alle glade uden der af denne grund bliver tale om et
kompromis? Denne balanceakt udtrykker BIG ved en evolutionær tilgang. Med direkte reference til
Darwin fremskrives hvordan samfundets kræfter afgør hvilke ideer, der kan få lov til at overleve.
Samfundet har med arkitekturens og teknologiens fremskridt redefineret relationen mellem
menneske og natur. Mens der tidligere var tale om samfundets tilpasning til de naturlige omgivelser,
har samfundet nu fået evnen til at indrette omgivelserne efter vort ønske. Når en given
samfundsudformning ikke passer til den måde vi ønsker at leve på, har arkitekten derfor evnen og
ansvaret for at gøre arkitekturen tidssvarende. I modsætning hertil fremskrives mediernes, og
dermed politikernes, fokus på konflikt. Dette resulterer efter BIG’s mening i en fremskrivning af
konflikter af ikke-eksisterende art, forhold der under andre omstændigheder ville være selve
definitionen af harmoni. Arkitekturen bør være ubunden af ideer, se ud over almene
modsætningsforhold og være i stand til at indarbejde alle interesser. BIG konceptualiserer denne
tilgang i en pragmatisk utopisme, hvor skabelsen af sociale, økonomiske og miljømæssige perfekte
forhold er en objektiv mulighed. Inden manifestet med klar reference til titlen rundes af med
kampråbet “Yes Is More, Viva la Evolucion!”43.

42
Bjarke Ingels Group (2009): Yes Is More - an archicomic on architectural evolution. Taschen. s. 14
43
Bilag 8.

14
¡Viva la Evolucíon!

I udtrykket Viva la Evolucíon (længe leve evolutionen) spilles der tydeligt på det almene
revolutionsudtryk “Viva la Revolucíon”. Et kampråb for de revolutionære guerillakrigere på Cuba
og siden et tilbagevendende udråb fra mere eller mindre revolutionære bevægelser. En
parafrasering, der reflekterer BIG’s syn på evolutionen som et lige så potent begreb som
revolutionen. I det følgende vil der blive ført en linje fra tegnestuens to centrale inspirationskilder
og frem til hvordan disse kommer til udtryk i BIG’s filosofiske tilgang. Med andre ord vil den
potente evolution blive udfoldet ved henholdsvis Darwins fokus på det evolutionære og Nietzsches
fokus på det potente. I første omgang afsøges tegnestuens inspiration i Charles Darwins teori om
evolution og naturlig selektion.

Darwin and A Theory of Evolution

At “a theory of evolution” er undertitlen til BIG’s manifest er en direkte reference til Darwins
evolutionsteori og dennes iboende udviklingsdynamikker. En følge af naturens
overskudsproduktion af variationer er, ifølge Darwin, en artsdiversitet større end biosfæren kan
rumme. Af samme grund frasorteres de dårligst tilpassede. BIG har en klar relation til dette ideal i
deres fremskrivelse af deres kreative processers selektionsmetodik: “We produce new ideas, new
models and gradually the design evolves through a process of creative excess and architectural
selection44 De naturlige vilkårs rolle som parametre for hvilke mutationer og krydsninger der kan
klare sig, benytter BIG til at forklare den forestående opgaves parametre og heraf afledte styring af
selektionsprocessen45. Ud fra disse parametre forekommer en kreativ udvælgelse, der tager sig ud
som en evolutionær proces med stadig tilpasning og selektion. “...when you look at all the models,
from start to finish, you can really see an almost darwinian evolution“ (Banana Studio TV) I dette
forløb produceres en række nye skabninger som kommer i overskud, da de ikke imødekommer de
specifikke kriterier i tilstrækkelig grad. Denne fase er af Bjarke Ingels blevet karakteriseret som en
eksperimenteren og ved ethvert komplekst eksperiment laver man fejl på vejen til et tilfredsstillende
resultat: “For every success, we have a freak show of bastards that didn’t make the cut”46.

44
(http://whata.org/blog-en/whata-interviewes-bjarke-ingels-from-big).
45
Ibid.
46
http://blog.ted.com/2009/10/30/qa_with_bjarke/

15
I Darwins teoridannelse forekommer ikke nogen eksperimenteren, men det er tydeligt at se hvordan
denne aktive ageren kan anses som værende afledt af Darwins forestilling om naturlig selektion. I
denne proces forekommer et overskud af særegne variationer og monstrøsiteter hos artsindivider.
Monstrøsiteterne, eller bastarderne som Ingels udtrykker det, er dem ikke til fordel, men hindrer
deres videre forplantning med døden som følge. Hos BIG afgår monstrøsiteterne dog ikke ved
døden, de lægges på is, for som Bjarke Ingels udtaler: “hvis vi en dag løber tør for ideer, kan vi jo
altid gå hen og genoplive et fortidsmonster”47. Så hvis lejligheden byder sig, kan man lade dem
opstå igen i en ny kontekst, hvor deres særlige karakteristika muligvis fungerer endnu bedre under
de nye parametre. Eksempelvis blev et foreslået konferencecenter til Umeå, Sverige afvist på
baggrund af at det havde misforstået kultur og kontekst48. Da skabningen blev reintroduceret i en
kinesisk sammenhæng var der en anderledes begejstring da det viste sig at symbolisere det
kinesiske tegn for ‘folk’.

Begrebet om variationsformen krydsninger, benyttes direkte i Bjarke Ingels’ omtale af den kreative
proces hos BIG: “Perhaps we like the way one model performs with the program and the way
another one adresses the context and then we try to couple them. That coupling creates various
mutant offsprings — some ugly, some beautiful, some successful, some not”49. Her forekommer der
imidlertid en klar forskel mellem krydsningsbegrebet hos Darwin og begrebet som det bliver brugt
hos BIG. En forskel, der eksemplarisk påpeger den omvurdering, der fremstår ved BIG’s overførsel
af Darwins begreber fra natur til samfund. De kategoriseringer som Darwin indordner forskellige
artskrydsninger i, vil ved applicering på arkitektoniske arter miste metodisk stringens. Dette gør sig
i høj grad også gældende for beskrivelsen af krydsninger mellem ideer. De lader sig vanskeligt
indpasse i en stringent struktur og ethvert forsøg herpå bliver spekulativt.

BIG fremstår i ovenstående vurdering til at have en klar inspiration i Darwins evolutionstænkning.
Begreber som selektion, krydsninger og tilpasning går igen i BIG’s formulering af egen praksis,
hvor BIG blandt andet påpeger deres betingelse af kræfter, der ligger udenfor dem selv. Et klarere
fokus på BIG’s inspiration i Darwins tænkning vil forekomme i afsnittet at sige ja til samfundet og
social selektion. Før opgaven imidlertid når dette punkt, præsenteres en anden central
inspirationskilde: Friedrich Nietzsche.

47
”Mig, Darwin og Nietzche”, Børsen Weekend
48
Yes Is More, s. 26
49
hhttp://whata.org/blog-en/whata-interviewes-bjarke-ingels-from-big

16
Nietzsche and Yes Is More

Begrebet Yes Is More kan let ses i lyset af Nietzsches fremskrivelse af herremoralen, omend denne
tænkning nærmere ville fremskrive det som en grundlæggende sigen ja til sig selv. Det er således i
høj grad et personligt anliggende hos Nietzsche, hvor overmennesket er i stand til at ville magten i
en kamp om betydelighed: At kunne sætte sig ud over de herskende værdier og lave sin egen
fortolkning, sætte egne værdier. Overfor denne moral fremstår slavemoralen, der fra første færd har
udgangspunkt i en modstand, et had, en sigen nej. “Mens al fornem moral vokser ud af en
triumferende sigen ja til sig selv, siger slavemoralen fra første færd nej til et “udenfor”, til et
“anderledes”, til et “ikke-selv” og dette nej er dens skabende handling50”. Det er en sådan
grundlæggende sigen nej BIG finder i avantgardekulturen. Den definerer sig ved et sigen nej til
noget anderledes, i form af det traditionelle samfund. “The traditional image of the radical
architect is the angry young man rebelling against the establishment”51. Herved fremskrives
slavemoralen i al dens ressentiment, overfor hvilken BIG’s udtryk i Yes Is More fremstår som i
højere grad at være tegnet af en ubekymret og fremadskuende herremoral, der underbygges af
BIG’s buldren derudaf på den internationale arkitekturscene og udfoldelse i diverse interviews og
undervisningssituationer.

En tegnestue er pr. definition skabende, hvilket naturligvis heller ikke fornægter sig i dette tilfælde.
Det er således oplagt at trække på en fordring om netop skabelse. Helt konkret kommer dette bl.a.
til udtryk i forbindelse med den ønskede bygning af en slangende mur rundt langs kanten af
Kløvermarken på Amager. Der var i denne forbindelse en gruppe naboer, der startede en kampagne
imod byggeriet, hvor BIG som modtræk præsenterede en underskriftsindsamling for skabelsen af
Kløverkareen52. Et træk, der både gavnede eget skabelsesønske og markerede tegnestuen som
værende netop skabende. Mere grundlæggende arbejdes der med omvurdering af definerede
normer, ved selv at definere eller modificere selve kommissionsbestemmelsen. I forbindelse med
ovenstående eksempel fra Kløvermarken, blev dette igangsat som et konkret arkitektonisk forslag i
debatten om opførelsen af 5000 boliger, mens de ved projektet The Big Picture (Bilag 2), foreslog
en superhavn i Femernbælt, ud fra en forståelse af at Danmark kun havde brug for en havn og de

50
Moralens Oprindelse s. 38-39
51
http://www.build-magazin.com/index.php/interviewpartner2010/items/bjarke-ingels.html
52
bilag 6

17
attraktive havnearealer kunne bruges bedre. I begge tilfælde skabte forslagene fra tegnestuen en
stærk lokal og til dels national debat om emnet, omend ingen af projekterne opnåede fysisk
manifestering. Nogle projekter, der imidlertid er blevet til noget er det prisvindende VM-Bjerg på
Amager53 og Handels- og Søfartsmuseet ved Kronborg54. I begge tilfælde valgte tegnestuen at
reformulere opgaven. Ved VM-bjerget blev et lejlighedskompleks og et parkeringshus tænkt
sammen til en samlet bygning, mens de brød kommissionsbestemmelserne i forbindelse med
museet. De skulle give forslag til hvordan en gammel tørdok kunne benyttes som museum, hvortil
de valgte at bygge rundt om tørdokken. BIG er med andre ord ikke bange for selv at definere eller
redefinere den af bygherren stillede opgave. For som Bjarke Ingels udtrykker det “...there’s no
good architecture without a good client - well then you should at least become the guys who
formulate the commission and get somebody else to want it”55. BIG går hermed ind og frigør sig for
de herskende strukturer, hvor arkitekten giver form på bygherrens ønsker. I stedet går de ind og
sætter egne værdier. Nietzsche ville ud fra samme herremoralske indstilling være stærkt kritisk
overfor den danske socialstat, som Bjarke Ingels fremskriver den. Ikke så meget i form af dens
kedelige og grå arkitektur som BIG kritiserer. Nærmere kritiserer Nietzsche det slavemoralske
lighedsfokus, dette det svages triumf over det stærke udtrykker. Omend der således forekommer en
klar splittelse hvad angår fokus, forekommer der samtidig en klar fællesnævner i form af den
skabende tilgang.

I ovenstående afsnit forekommer en klar inspiration fra Nietzsches herremoral i BIG’s tænkning,
der klart fremskriver en sigen ja og skabende ageren. En skabende tilgang, der fremgår af BIG’s
kritik af avantgardens sigen nej, såvel som tegnestuens fokus på at omvurdere herskende normer og
dermed være værdisættende. Det fremgår tydeligt i ovenstående afsnit at BIG har ladet sig inspirere
af væsentlige elementer hos de to tænkere. Der er således ikke tale om nogen applicering af en
forståelse i deres rene form. BIG tager sig friheden til at omvurdere og gentænke teorien i en ny
kontekst. I det følgende afsnit vil dette greb blive klarlagt ved indskrivelsen af ovenstående
inspiration i en (menneskelig) social kontekst.

53
bilag 7
54
bilag 5
55
Yes Is More, s. 393

18
At sige ja til samfundet og social selektion

BIG fremstår som tegnestue med et klart socialt fokus. Et fokus, der skaber en radikal ændring af
Nietzsche og Darwins begrebsdannelser. Mens Nietzsche har fokus på det enkelte menneske, ser
Darwin på alt levendes udvikling. Imellem disse to forskelligartede fokuspunkter fremskriver BIG
deres tilgang i det sociale; ved relationen mellem tegnestue og samfund. Med sig tager BIG på den
ene side fra Darwin beskrivelsen af den mest kreativt skabende proces som vi kender til. Den
proces, som skabte det sind, der nu reflekterer over det. Og på den anden side fra Nietzsche en klar
værdisættende skabertrang. Ved at fremskrive en arkitektonisk tilgang som værende
samfundsudviklende overskrides Darwins og Nietzsches teoridannelse hver for sig. Deres
teoridannelser forflyttes og samstilles i et greb, der går ud over tænkerne hver for sig og præciserer
BIG’s filosofiske grundlag i det sociale. Nietzsches begreb om at sige ja til sig selv, bliver i denne
kontekst til et sigen ja til samfundet, mens Darwins naturlige selektion bliver til en social selektion.
I det følgende vil det blive afsøgt hvordan disse begreber tager form i et socialt perspektiv.

Afsøgning af sigen ja til samfundet

Af tidligere afsnit om Nietzsche og Yes Is More fremgik en konflikt mellem BIG’s tilgang og
herremoralens individuelle fokus, hvor Nietzsche fremstod med en skarp kritik af ligheden, som
værende de svages sejr. Ved en overgang fra at have det individuelle til sociale for øje, zoomes der
ud og det polemiske fokus ændres. Det er ikke længere begrænsningen af den enkelte, der har
fokus, men derimod begrænsningen af det sociale. Den ændrede kontekst ændrer imidlertid ikke på
det forhold at det at sige ja er at være værdisættende. Mennesket får derimod noget reelt ud over sig
selv at sige ja til, som BIG billedliggør med den gordiske knude. Det skabende grundlag ligger i
samfundets forskellige interesser. Et udgangspunkt, der sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved
det stærke individ som værdisættende. Nietzsches fremskrivelse af overmennesket er en person fri
af de herskende værdiers hulhed. De stærke, skabende individer er for ham selve opgaven og
grundlaget for den menneskelige udvikling. Det er ikke svært heri at finde de avantgardistiske
anlæg, for den forståelse BIG skriver sig op imod i deres manifest: “The avantgarde is defined by

19
what it is against rather than what is it for”56. BIG og Nietzsche kommer således til meget
forskellige slutninger. For at forstå denne forskel er det nødvendigt at se på det grundlæggende
spørgsmål om hvad der skaber værdi. Mens Nietzsche her vil pege på individet, vil Ingels fremhæve
at samfundets værdier ikke er hule. De er derimod reelle og selve grundlaget for vor udvikling. Det
er således forståelsen af avantgarden som distanceret og virkelighedsfjern, BIG taler sig op imod.
Overfor avantgardens fokus på det teoretisk højtflyvende, fremskrives BIG som tagende fat om det
konkrete. Tegnestuen fremstår som samfundsudviklere på linje med politikere og påtager sig også
denne politisk aktive rolle, som det blandt andet har givet sig udtryk ved de førnævnte projekter
med superhavnen i Femernbælt og Kløverkareen. I forbindelse med sidstnævnte opnåede tegnestuen
stor folkelig og politisk opmærksomhed om deres forslag. En opmærksomhed, der bl.a. udmøntede
sig i over 300 artikler i den danske presse. I tegneserien Yes Is More pointeres at artiklerne her blev
taget seriøst på linje med politik og økonomi. Herefter fremhæver BIG et politisk skabende ideal:
“Architecture was now more than just a tired contradiction about ugly or beautiful: It was the
solution of an otherwise unsolvable political conflict”57. BIG karakteriserer det politiske ved et
fokus på konflikt. Ikke nødvendigvis fordi politikerne besidder et ønske herom, men det gør
medierne, og politikerne ønsker medietid58. Overfor medierne står arkitekturen med et
konsensussøgende tilgang til samfundet og en, selvdefineret, evne til at kunne være politiske
problemløsere. Arkitekturens position udenfor de politiske organisationer og givne ideologier
fremskrives som givende tegnestuen mulighed for at sige ja til alle aspekter af livet. Det at sige ja til
alt skal imidlertid ikke forstås som en værdiløs nikken, for som Ingels udtrykker det: “Nietzsche
has passed on to me the excitement of the freedom to create new values, which is entirely different
to not possessing values. The point is to create values as an active philosopher”59. Der vil altid
være en værdisættelse i en nyskabelse. Formgivningen af en gordisk knude af samfundets interesser
vil uomgængeligt reformulere og rykke samfundet. Med billedet af den aktive filosof, fremstår den
refleksive dybde af denne proces. For hvad er samfundets interesser, hvordan afklarer man deres
ægthed og hvordan forholder man sig til deres respektive vægtning? Det er heri tydeligt at der
fremstår et værdisættelsesbegreb, der er langt fra Nietzsches sigen ja til sig selv. Den reflektoriske
dybde og praktiske træghed spænder ben for skabelsen. Den tynges af det sociale fokus politiske
ansvarlighed.

56
Bilag 8.
57
Yes Is More, s. 309
58
Bilag 8
59
http://www.domusweb.it/en/book-review/unpacking-my-library-bjarke-ingels-/

20
Det er således en noget anden forståelse af ”et sigen ja”, der fremkommer på den anden side af
denne samstilling. BIG’s sigen ja til samfundet er en indarbejdelse og udfoldelse af samfundets
interesser. Værdiskabelsen findes i en udøven indflydelse på samfundet og rykken det i en given
retning. Arkitekturen bliver herved politisk skabende ved dens værdidefinerende formgivning af
samfundet. Det er imidlertid stadig et åbent spørgsmål hvad der afgør at nogle projekter
manifesteres fysisk, mens andre vedbliver at være skitser og koncepter. Denne selektion de
forskellige projekter imellem, vil i det følgende blive udfoldet i en afsøgning af den sociale
selektion i lyset af Darwins evolutionsteori.

Afsøgning af social selektion

Ved det teoretiske spring fra biologisk livsduelighed til metafysisk kreativitet går mennesket fra at
være et objekt ude af stand til at gøre indflydelse i evolutionen, til at være selve dennes hjerte.
Mennesket bliver selve omdrejningspunktet og deres skabelse bliver hvad der driver den sociale
evolution fremad. Det er her værd at have for øje at den sociale evolution og den sociale selektion
er to sider af samme mønt. Det ene er ikke før det andet, men begge elementer udtrykker en og
samme proces. Ved at selektionen sorterer det overskydende fra, er evolutionen det livskraftigt
tilbageværende. I den sociale selektion er fokus på hvordan ideer bliver til koncepter, koncepter til
arkitektur og arkitektur til samfundsforandringer. Med andre ord er det selve de rammer, som
ovenstående skabelse indgår i og afhænger af. Den sociale selektion knytter an til to begreber BIG
låner fra Darwin: krydsning og tilpasning. Begreber, der gør sig gældende i enhver evolutionær
proces og dermed kan fremskrives hele vejen fra mødet mellem ideer til samfundsforandringen har
fundet sted.

I BIG’s kreative proces frem mod formgivningen af diverse koncepter, forekommer der en
evolutionær udvælgelse frem mod det givne resultat. Ideer kastes op, rykkes rundt og bliver parret
med helt anderledes forslag. Ingels taler i denne forbindelse både om muterende ideer og
krydsninger. En beskrivelse, der ikke bliver nærmere adresseret, men har en klar lighed med to
forskellige former for kreativt fokus. De muterende ideer kan således anses som resultatet af et klart
fokus på udviklingen af den ene idé, hvorimod krydsningen er resultatet en parring forskellige ideer
imellem. To tilgange, der let kan indlæses i BIG’s begrebsdannelser. Yes Is More har således en

21
klar relation til den arkitektoniske læresætning Less Is More og kan ses som en semiotisk mutation
heraf, hvor overfor utopisk pragmatisme fremgår som en klar parring af modsætninger, en
krydsning af ideer. I en arkitektonisk kontekst bliver resultatet af begge processer helt nye arter af
arkitektur. Her vil langt størstedelen ende som ubrugelige variationer, eller bastarder som Ingels
omtaler dem. Enkelte vil dog gå igennem tegnestuens sociale selektion og fremstå som levedygtig
arkitektur.

Det er imidlertid langt fra kun op til tegnestuens udvælgelse at bestemme hvorvidt et arkitektonisk
forslag realiseres. Her skifter fokus fra den kreative proces til den sociale indordning, fra krydsning
til tilpasning. Dette fremstår som et springende punkt i processen. Koncepterne skifter kontekst og
skal udvise tilpasningsevne i et nyt miljø. Nærmere bestemt ved præsentationen overfor autoritative
interessenter. Her stilles der, ifølge Bjarke Ingels, ekstra store krav til vilde projekter. “The more
wild idea you want to realize, the more dry and rational and professional and rigorous you have to
be in your approach“60. I ovenstående læresætning fremstår en form for lynevolution. Det handler
om at vise de refleksive udviklingstrin, der går fra den gordiske knude til formgivningen af den
vilde ide. Det er disse refleksionstrin, der bliver argumentationstrinene overfor interessenterne. Det
kan imidlertid ikke fornægtes at de vilde ideer også kan komme igennem uden disse udviklingstrin.
Ifølge Darwin forekommer der dog meget sjældent en sådan mutation, der opnår blivende karakter.
I en social kontekst kan dette overføres til den enkle pointe, at den vilde idé sjældent i sig selv har
en tilstrækkelig overlevelsesevne i samfundet, hvorfor den ikke realiseres.

Relationen mellem drøm og virkelighed udtrykker BIG i begrebet om Utopian Pragmatism. Med
den tidligere omtalte gordiske knude som billede, fremstår samfundet som en integreret del af den
konceptuelle udvikling. “In the office the team produces an onslaught of ideas. Then we measure
them against the design parameters that we have identified as key or crucial for this particular
project”61. Ideerne sættes overfor de nøgleparametre, herunder interesser, der findes i projektet. De
forskellige interesser er således blevet udtrykt indenfor den arkitektoniske arbejdsmetaforik,
hvorved det fremgår som en indarbejdet del af det arkitektoniske udtryk. Tegnestuen definerer deres
eget arbejdsområde ved et ideal om at sørge for at arkitekturen følger med udviklingen i den
menneskelige livsførelse: “as life evolves, our cities and our architecture need to evolve with it”62.

60
http://whatsnext.blogs.cnn.com/2012/04/22/rethinking-social-infrastructure/
61
http://whata.org/blog-en/whata-interviewes-bjarke-ingels-from-big
62
Bilag 8.

22
Arkitekturen indskrives hermed meget direkte i den evolutionære udvikling. En proces hvor de har
muligheden for at skabe de samfundsændringer, der gør samfundet i stand til virkeliggøre egne
drømme og dermed gøre det samtidigt.

Hele linjen fra ide til samfundsforandring er således udlagt og Bjarke Ingels Group fremstår
herigennem som en væsentlig del af den evolutionære udvikling. På vejen frem mod det
konceptuelle udtryk, foretages krydsninger mellem en lang række forskellige ideer, mens
realiseringen heraf i højere grad bliver et spørgsmål om tilpasning. Tilpasning af det nuværende
samfund til dennes samtid. Den sociale evolution bliver et spørgsmål om at være i stand til at skabe
et samtidigt samfund og den sociale selektion bliver udpegelsen af hvilke projekter, der er i stand til
dette og hvilke der må nedfryses til senere brug.

BIG’s inspiration fra Nietzsche og Darwin er i ovenstående blevet udfoldet. Begrebet om at sige ja
til samfundet har skabt et billede af tegnestuen som en politisk skabende udfolder af samfundets
værdier. Begrebet om social selektion har heroverfor defineret tegnestuens relation til samfundet,
ved en definering af hvorledes BIG indgår i denne. Fra Nietzsches fokus på individet og Darwins
fokus på det biologiske, er rammerne således blevet snævret ind til at omhandle ageren i det sociale.
Indsnævringen skaber en begrebsdannelse om tegnestuens skabende ageren og samfundets
udviklingsmekanismer. Med dette udgangspunkt vil næste afsnit skabe en konkretisering af BIG’s
filosofiske forståelse.

23
BIG philosophy - Yes Is More

Det er væsentligt at holde sig for øje, at BIG’s sigen ja til samfundet ikke er noget kompromis.
Tegnestuens skabende tilgang umuliggør dette resultat, eftersom dens udtryk nødvendigvis rykker
samfundet og som sådan giver sig til udtryk i en syntesetænkning. Arkitekturen bliver det radikale
udtryk for denne syntesetænkning ved dens udfoldelse af den gordiske knude af interesser. “Hver
gang vi skal lave noget som arkitekter, har vi chancen for at male et portræt og i stedet for at lave
det vi plejer at gøre og så presse virkeligheden ind i det, så hvis vi kan se hvordan tingene fungere,
kan vi tegne konturerne af hvordan livet former sig nu og så ender vores bygninger med at
synliggøre noget, som i dag er usynligt”63. I den vellykkede tydningskunst træder noget usynligt
således frem i den arkitektoniske formgivning. I denne udtalelse står arkitekterne som en fremdriver
af social evolution. De kan få øje på bagvedliggende interesser, der umiddelbart udtrykkes i det
offentlige rum og se hvordan livet reelt foregår. Arkitektens formgivning bliver en aktualisering af
den sociale evolution, bliver en fremskridtets jordemoder64.
Af ønsket om at aktualisere dele af livets udfoldelse, der ikke tages hånd om i den konventionelle
arkitektoniske udformning, dykker BIG ofte ned i det upopulære. “We try to see if there might be
some hidden potential or under-explored possibility that has been neglected because this particular
material or this particular way of doing things has been on the “no go” list for so long that there
might actually be some qualities that can be resurrected from the past”65. BIG sætter hermed
spørgsmålstegn ved værdien af de herskende værdier og dykker ned i bunken af kasserede
elementer, for at finde nye kombinationer. Kombinationer de mener passer til den menneskelige
samtid. Samfundets værdier har ikke nogen blivende karakter, men afhænger fuldstændig af
hvordan vi vælger at indrette det. BIG peger i denne forbindelse specielt på arkitekturens og
teknologiens muligheder. ”With the invention of architecture and technology we have seized the
power to adapt our surroundings to the way we want to live, rather than the other way around”66.
Det sociale bliver således det konstituerende i BIG’s verdensforståelse. Det bliver den styrende
ramme, dens verden. Ud fra denne forståelse fremstår konventionel dansk arkitektur som en “gray
goo of sameness”67, overfor hvilken forestilling BIG finder at man med fordel kan tænke bygninger
i en radikal anderledeshed. Det er således et wake-up call for den forståelse af arkitektur, der

63
Bjarke Ingels i Clement Direkte, 19.02.12
64
Bilag 8
65
http://blog.ted.com/2009/10/30/qa_with_bjarke/
66
Bilag 8
67
Ibid.

24
portrætteres ved den danske velfærdssamfund og dennes statiske samfundsforståelse. Nietzsches
problematisering af kirken som stagnerende ses tydeligt gennem BIG’s fremskrivning af den danske
velfærdsstat, overfor hvilken man ved en parafrasering af Nietzsche kunne spørge: Hvem af os ville
vel være fritænker, om ikke velfærdsstaten var til? Velfærdsstaten bliver såvel som politikere udtryk
for en status quo, hvor avantgarden blot bliver dennes negative udgave. BIG prøver at lægge sig
mellem disse yderpunkter og skabe en filosofisk tilgang, der indeholder såvel det utopiske, som det
praktiske. Et ideal om at have begge fødder plantet på jorden og samtidig være i skyerne. En
syntesetænkning, der kan skabe radikal arkitektur som politiske løsninger. Et klart ønske om at gabe
over så meget som muligt, uden at acceptere valget imellem værdier. Eller som det klart udtrykkes
i arbejdstitlen på deres kommende bog: Bigamy - you can have both68.
Arkitekterne har således muligheden for at sige ja til alle aspekter af samfundet. Det er imidlertid
ikke blot en evne, men også et klart samfundsansvar. “So when something doesn’t fit anymore, we
architects have the ability - and responsibility - to make sure that our cities don’t force us to adapt
to outdated - leftovers from the past, but actually fit to the way we want to live”69. Det perfekte
samfund beskrives herved som en praktisk mulighed. Det er muligt at skabe fuld harmoni mellem
samfund og vores ønsker herfor. Arkitekterne skal således tage udgangspunkt i det konkrete og
herfra give form til vores drømme. Dette er budskabet i Yes Is More.

I BIG’s filosofiske tilgang Yes Is More, fremskrives den arkitektoniske udfoldelse konsekvent ved
en positiv indstilling overfor samfundet. En evne til med stort vid at kunne anskue de uformulerede
interesser, se hvordan livet træder frem og give vores drømme form. BIG’s filosofi fremtræder
mellem Darwin og Nietzsches teoridannelser og kan læses ud fra begges forståelse. Med vanlig
BIG-stil foretages en sammenblanding af de to tankesystemer, hvorved det polemisk kan hævdes at
BIG fremskriver sig selv som skabere af selve skaberværket. Der fremstår således en række
problematiske størrelser i denne tekst. Der er kort blevet kradset i den glatte overflade ved
påpegelsen af de filosofiske spørgsmål i relation til interessebedømmelsen. BIG’s tilgang vil
imidlertid blive sat i en langt varmere stol når opgaven træder ind i diskussionsafsnittet.

På trods af ovenstående polemiske anlæg fremstår BIG’s filosofiske grundlag i Yes Is More som et
nobelt ideal for arkitektonisk udfoldelse. Det er imidlertid værd at spørge hvorvidt dette forbliver et
ideal eller om det manifesterer sig i tegnestuens koncepter og bygningsværker.
68
http://www.dwell.com/articles/bjarke-ingels-on-bigamy.html
69
Bilag 8

25
Dette vil i første omgang blive afprøvet ved en praktisk afsøgning af Yes Is More. Helt konkret vil
dette give sig til udtryk i en vurdering af BIG’s greb om bæredygtighedsproblematikken i
arkitektoniske manifesteringer.

26
Praktisk udfoldelse

Bæredygtighedsproblematikken er et tilbagevendende punkt på den internationale politiske

dagsorden i bestræbelserne på at nedbringe den menneskelige indflydelse på klodens klimatiske
forhold. BIG adresserer denne internationale udfordring med en arkitektonisk tilgang de udtrykker
ved Hedonistic Sustainability. Denne tilgang har konkret givet sig udtryk bygningsværkerne “Expo-
pavillonen” og “Amagerforbrændingen”. Bygningsværkerne vil i det følgende blive sat overfor
BIG’s tilgang i Yes Is More. Herudfra vurderes hvorvidt Yes Is More kommer til udtryk i de
konkrete bygningsværker eller forbliver et fint, men virkelighedsfjernt, ideal.

Shanghai Expo

Den danske pavillon til Shanghai Expo 201070 fremhæves ofte i forbindelse med Hedonistic
Sustainability. Denne udstillings overordnede titel var “Better City, Better Life”, indenfor hvilken
Danmark bidrog med en pavillon under overskriften Welfairytale. BIG ønskede i forbindelse
hermed at eksemplificere muligheden for bæredygtige løsninger, der helt konkret forbedrer
livskvaliteten; en bæredygtighed der opnås ikke på trods af, men i samme moment som, en forøget
livskvalitet. Med dette forsøgte BIG at skabe den radikale anderledeshed med udgangspunkt i det
konkrete. Dette blev først og fremmest gjort gennem den danske cykelkultur, men også ved at give
besøgende mulighed for at bade i det rene danske havnevand.
Den Lille Havfrues tilstedeværelse er sammen med cyklerne og havnevandsbassinet med til at
fortælle velfærdseventyret om kongeriget mod nord; Danmark. Bygningen lagde sig op af den
internationale drøm om Danmark som havende verdens lykkeligste befolkning. Et sted hvor
befolkningen er bæredygtige uden det er en sur pligt. Alt i alt manifesterer den danske pavillion den
legende bæredygtighed ved sidestillingen af legende udfoldelse og bæredygtighed, hvad enten det
er ved at drøne rundt på en cykel eller svømme rundt i et bassin.

Spørgsmålet er imidlertid om bygningen lykkes med at bygge bro mellem virkelighed og

drømmeverden. Bygningsværket fungerer grundlæggende som en reklamesøjle for Danmark,
hvilket bibeholder pavillonen i en drømmeverden, hvor dens kortvarige fysiske manifestering kun
giver den mulighed for at fremhæve frem for at aktualisere en mulig samfundsforandring. På sin vis

70
Bilag 4

27
forbliver expo således på det konceptuelle plan ved dens manglende evne til at koble samfundets
evolutionære udvikling med formgivningen af vores drømme.
Mens expo-pavillonen klart udtrykker en sammenhængende historie i dens præsentation af det
danske bidrag, forekommer et manglende funktionelt og vedvarende element i bygningsværket.
Elementer, der eksplicit stilles som forudsætning for BIGs forslag til en ny Amagerforbrænding.

Amagerforbrændingen

I BIGs vinderprojekt herfra kan tegnestuens adressering af bæredygtighedsproblematikken for

første gang få et varigt, fysisk udtryk. Anlægget forventes i skrivende stund at stå færdigt i foråret
201671. Med Amagerforbrændingen er der tale om et anderledes konkret samfundsanlæggende ved
behovet for en modernisering af en af Københavns livsnerver, der i øjeblikket leverer el og varme
til en betragtelig del af byens husstande72. Et forbrændingsanlægs fundamentale funktion er at
udlede mere energi af eksisterende og ellers ubrugte ressourcer, og knytter klart an til
bæredygtighedsproblematikken. Baggrunden for bygningen af det nye værk er det gamle værks
dårlige filtre og behovet for ny teknologi der kan genbruge en større andel af det producerede
affald, samt en stadig politisk fordring til at optimere udnyttelsen af alle ressourcer. Denne fordring
om at minimere ressourcespild som ved BIG’s skabende tilgang transformeres til at udnytte taget til
en skibakke.

I projektet udtrykkes viljen til værdisættelse klart. BIG vælger at gøre bygningen til en skibakke i
stedet for et besøgscenter, fordi de hellere vil give “de skiløbshungrende københavnere” et nært sted
at tage hen, end endnu et sted skoler kan trække deres elever hen på en ordinær udflugt73. Ifølge
BIG er netop denne tilgang til en opgave deres bedste chance for at få deres idé optaget i det
sociale: “We realized that the few times we did a project nobody asked us to do, we had a much
better chance of success because we formulated the problem and its solution before anyone else”74.
Man definerer et problem som en forbrændingsstation ikke er tænkt til at løse, Københavns
skibakkemangel, og giver løsningen ved at gøre bygningen til et kunstigt bjerg. Dette kan også ses
som et klart eksempel på ønsket om at synliggøre og optegne ‘konturer’ i samfundet som hidtil ikke

71
www.amfor.dk/. Se i øvrigt bilag 1
72
El til 50.000, varme til 120.000. Se www.amfor.dk
73
http://www.ted.com/talks/bjarke_ingels_hedonistic_sustainability.html
74
Yes Is More, s. 393

28
er kommet til udtryk i arkitekturen. Hele opgaven reformuleres og indskrives i en større, social
kontekst. Dette kendetegner generelt BIGs udlægning af projektets ambitioner. Opgaven var at
bygge en forbrænding med en bestemt kapacitet som så pæn ud75. I stedet formuleres svaret ind i et
større byplanlægningsperspektiv. Hermed overskrider BIG opgavedefinitionen og ideen om facaden
som blot indpakning. Med skibakken adresserer man også samtidigt et ønske om at gøre et socialt
vakuum til en destination, et mødested. 76I denne omskrivning af opgaven i et socialt perspektiv
ligger også en kritik af den arkitektur som bare accepterer den stillede opgave og laver ‘funktionelle
bokse i dyrt gavepapir’77. Redefineringen af opgaven kan meget vel anses som en konsekvens af at
det sociale er BIGs forståelsesramme. Det er ikke tilstrækkeligt at ukritisk acceptere forudgivne
rammer uden en efterprøvning af bygningens samspil med det byrum den indgår i. Derimod skal
man overkomme det statiske og bidrage til den sociale udvikling og trække samfundet i en bestemt
retning. På denne baggrund må Amagerforbrændingen anses som udtryk for udfoldelsen af en
tydningskunst af samfundets interesser og heraf afledt drømmeformgivning. Grundet denne
indstilling har de med Amagerværket en ambition om at skabe en ny “breed of waste-to-energy
plants, one that is economically, environmentally, and socially profitable”78. Værket bliver til et
samlingspunkt for social leg og udfoldelse. Den samlede bygning efterlever både kravet om
bæredygtighed og livskvalitet. Den udtrykker som sådan en klar bigamistisk tilgang, hvor man ikke
siger ja til det ene på bekostning af det andet, men siger ja til begge interesser. Det er desuden værd
at bemærke at skorstenene er konstrueret således at forbrændingen udsender røgringe. En
konstellation, der skaber associationer til indianernes røgsignaler. Den manglende variation i
røgsignalerne kan imidlertid forekomme noget ensformig. Hver ring af 100 kg. CO2 kan meget vel
blive en ikke blot kedelig gentagelse, men årsag til en direkte sørgelig bevidsthed om den
menneskelige udledning. En evig påmindelse herom og reaktualisering af egen skyldfølelse. På
trods af denne tvetydighed fremstår Amagerforbrændingen som et eksempel, der giver et seriøst bud
på hvordan BIG’s filosofiske tilgang kan udfoldes arkitektonisk.

I ovenstående undersøgelse fremstår Amagerforbrændingen som værende udtryk for en evolutionær

skabelse, med dens fokus på adressering af selvdefinerede problemstillinger, selvom røgringene
ikke udelukkende kan anses som en udløber af Yes Is More. Heroverfor er samme evolutionære

75
http://www.ted.com/talks/bjarke_ingels_hedonistic_sustainability.html
76
http://www.big.dk/projects/amf/
77
ibid.
78
ibid.

29
manifestering bemærkelsesværdig ved sit fravær i Expo-pavillonen, en kritik det imidlertid er svært
at pålægge BIG, eftersom det ligger i selve vilkårene for en Expo Pavillon. Der er således klare
elementer af Yes Is More udtrykt i bygningsværkerne. Ikke desto mindre må det grundlæggende
problematiseres hvorvidt disse bygninger, og bygninger i det hele taget, er i stand til at løse
bæredygtighedsproblematikken. Det er således meget svært at vurdere i hvor høj grad ovenstående
bygninger kan anses som værende en del af den politiske problemløsning.

Det kan imidlertid også diskuteres om det praktiske er hele BIG’s fokus. Nærværende undersøgelse
har set på hvorvidt de fysiske adresseringer af bæredygtighedsproblematikken kan anses som
værende praktisk skabende. I nærværende afsnit virker en væsentlig del af BIG’s skabende
potentiale imidlertid til at have undsluppet undersøgelsen praktiske fokus. I det følgende afsnit vil
det blive sat fokus på hvilket skabende potentiale der ligger i den konceptuelle fortælling ved en
Deleuze-inspireret vurdering af Yes Is More.

30
Konceptuel udfoldelse

Flugtlinjer og gavepapir

BIG er en tegnestue indhyllet i koncepter. I tegnestuens fremvisning af diverse arkitektoniske

projekter forekommer bygninger indpakket i det ene fascinerende koncept efter det andet. I
manifestet findes koncepter for ethvert metodisk greb tegnestuen gør og selv tilgangen Yes Is More
har et klart konceptuelt udtryk. I det følgende afsnit ser vi nærmere på hvad disse koncepter egentlig
gør. Hvorvidt tegnestuens konceptuelle fremtoning løfter sig ud af gavepapirets rolle og i sig selv er
skabende. Til denne øvelse benyttes Deleuzes forskelstænkning gennem hans begreber om
flugtlinjer, krigsmaskiner og begreber79. I første omgang vil der blive foretaget en gennemgang af
en række af tegnestuens begreber. Udgangspunktet vil være tegnestuens egen tilgang Yes Is More,
hvorudfra der gennemgås en række forskellige begreber, der på hver sin vis afsøger tegnestuens
kreative potentiale. Denne begrebslige udfoldelse vil skabe bestanddelene for en afprøvning af
hvorvidt BIG’s virke kan anses som værende en krigsmaskine, hvilket leder over i en vurdering af
Yes Is Mores samfundsforståelse sat overfor Deleuzes utopiforståelse. Herudfra vurderes hvorvidt
Yes Is More formår at skabe mere end bare en flot indpakning.

Architectural Alchemy

Begreber er for Deleuze en måde at forstå verdenen på. Alle vores sproglige fremstillinger af vor
identitetsforståelse er forskellige måder at palpere de bagvedliggende forskelle. Deleuze benytter i
denne forbindelse det alment-sproglige begreb om fuglen som eksempel: “The concept of a bird is
found not in its genus or species but in the composition of it postures, colours and songs. something
indiscernible that is not so much synestethic as syneidetic”80. Et begreb er ikke givet ved de
egenskaber, der samles i begrebet, men ud fra ideer (eidos), der samles heri. Den menneskelige
forståelse af omverdenen bygger på et sådant netværk af forskellige begreber. Et ‘stengærde’ af
begreber, hvor en ændret forståelse af ét begreb, skaber vibrationer med forplantning til andre81. I
udfoldelsen af BIG’s begrebslige skabelse ved Deleuzes forskelstænkning forekommer BIG’s

79
I oversættelsen af Deleuzes fremskrivning af den filosofiske begrebsdannelse (fr., concept), er i denne opgave oversat
til det danske “begreb”.
80
Deleuze og Guattari: What Is Philosophy?, s. 20
81
Ibid., s. 23

31
beskrivelse af egen ageren som Architectural Alchemy at være ganske rammende. Alkymisten er i
denne skabende rolle på jagt efter nye måder at blande ting sammen og frembringe nye skabelser.
“What I like about the term alchemy is that you take traditional ingredients that would separately
be just “normal this” and “normal that,” and when you combine them, because of symbiotic
relationships, you get much more out of the mix than if you were to leave them separate. 82“ . Der
virker ved BIG, og personificeret i Bjarke Ingels, til at være et klart skabende begær. En vilje til at
sætte ting sammen på nye måder, i en stadig alkymistisk eksperimenteren. Man sætter overraskende
ingredienser sammen og ser hvad der mon kommer ud af det. En skabende kraft, der stemmer
overens med Deleuze fremskrivning af begæret. Deleuze beskriver ikke begæret som noget
negativt, men fokuserer netop på det positive, det skabende, evnen til at bruge og forstærke kraft. I
alkymismens fremadrettede bevægelse ligger en implicit utilfredshed med det bestående. En
utilfredshed, der bygger bro mellem begærets kraft og kritikkens vrede. “Kritikken er destruktion
som glæde, den skabende aggressivitet. Skaberen af værdier lader sig ikke adskille fra en
destruktør, en kriminel og en kritiker: kritik af etablerede værdier, kritik af reaktive værdier, kritik
af gemenheden”83. Deleuzes klare inspiration fra Nietzsches herremoral er klart fremtrædende i
dette citat. Det handler om at sætte sig igennem, have viljen og evnen til at kunne omvurdere
herskende værdier ved en trækken samfundet i en ny retning. Det handler om at skabe nye
flugtlinjer ved at kaste sig selv ind i kritikken og skabe nye legeringer af samfundets ordinære
elementer.

Selve begrebet for BIG’s filosofiske tilgang, Yes Is More, er et klart udtryk herfor. I BIG’s
fremskrivning heraf forekommer en arkitektonisk udviklingshistorie. Med udgangspunkt i Ludwig
Mies Van Der Rohes “Less Is More” føres læseren gennem en række arkitektoniske koryfæer, frem
mod Barack Obamas valgslogan, “Yes We Can”, som det endelige skridt på vejen før BIG og Yes
Is More. Tilgangen træder her frem som kraftudfoldelse, der suspenderer vante indgrænsninger og
skaber nye flugtlinjer. Tegnestuens kreative udfoldelse giver sig udtryk i en søgen efter potente
krydsninger. Krydsninger, der opsætter umiddelbare modsætninger i en skabende konflikt. BIG’s
begreb om den gordiske knude fremstår i denne forbindelse som et ressourcerum af mulige
konflikter. En kompleksitet af spændinger, indenfor hvilke den mest potente fremdrages. En
spænding der bliver fundamentet for den kreative udfoldelse. “When you find the dilemma in a

82
http://blog.ted.com/2009/10/30/qa_with_bjarke/
83
Deleuze i Carnera: Engagementets ABC. s. 16

32
project, that's when you know what it's really about”84. I dilemmaets kraftfelt skabes nye veje
herigennem, nye flugtlinjer. Et sprogligt udtryk for flugtlinjernes mulige fremkomst i konfliktens
spændingsfelt findes i flere af tegnestuens begrebslige nyskabelser. I det følgende fremskrives en
række eksempler herpå.

I eksemplet Vertical Suburbia85 kobles billedet af forstædernes horisontale parcelhustækker med

den vertikale linjes klare udtryk. Et traditionelt modstillingspar forenes og der forekommer en
krydsning mellem de enkelte ‘del-begreber’. Resultatet overskrider og udfordrer disse ved denne
kobling, der sætter spørgsmålstegn ved den vante forestilling af forstadens parcelhusstruktur
gennem mødet med det vertikale udtryk. En grundlæggende anderledeshed forekommer i
begrebernes brud med den vante indgrænsning. Mens dette eksempel fremstår ved dens
omvurdering af det gængse dogme om forstæders udformning, forekommer der indenfor BIG’s
begrebsdannelser også mere værdiladede omvurderinger. Et eksempel herpå er Bureaucratic
Beauty, hvori der tages favntag med forståelsen af bureaukratiet. Dets regler og strukturer
fremstilles oftest som værende grå og kedelige. En fremstilling i klar modsætning til det smukke.
Ved krydsningen mellem de hidtidige begrebsforståelser udfoldes det smukke netop ved det
bureaukratiske og begrebets nybrud suspenderer den vante modsætnings indgrænsninger.

Den begrebslige fremskrivning af konflikten tages helt ud til det absurde i projektet To Be and Not
To Be. Med en klar reference til Shakespeares Hamlet negligeres dette eksistentielle valg. I
Shakespeares stykke filosoferer Hamlet over relationen mellem liv og død. Omend det er denne
kulturelle reference, der skaber fundamentet for begrebets spænding er dette ikke relationen den
udfoldes gennem. To Be and Not To Be relateres ved den arkitektoniske kontekst til det rumligt
fremstående. Det bliver således til et spørgsmål om hvorvidt noget kan sanses, om det fx kan ses.
Herved inddrages beskuelsespunktets relevans, hvilket medfører en langt større fleksibilitet og
bøjelighed af begrebets umiddelbart indeholdte modstilling. Det er ikke længere et spørgsmål om
hvorvidt noget kan ses eller ej, men hvor det beskues fra. I en deleuziansk kontekst kan dette ses i
lyset af begrebernes rolle. De indgår som en måde at forholde os til forskellene på, mens de
samtidig ikke er forskellene. De er ikke propositioner, der kan bedømmes som sande eller falske,
men bør bedømmes ud fra hvorvidt de kan sige noget interessant86. En propositionsforståelse af

84
Interview: http://www.fastcompany.com/magazine/149/a-graphic-novel-story.html
85
se bilag 7
86
May: Gilles Deleuze – Introduction. s. 28

33
begreber udtrykker for Deleuze en klar begrænsning af udfoldelsen. “We are constantly trapped
between alternative propositions and do not see that the concept has already passed into the
exclusive middle”87. BIG’s begrebsdannelse To Be and Not To Be går ud over den propositionelle
bedømmelse og åbner op for en deleuziansk undersøgelse af livet.

Ved begrebet Hedonistic Sustainability er der tale om et af tegnestuens mest omtale arkitektoniske
begrebsdannelser. Verden over har det fået fokus for sin skabende tilgang og livsnydende greb om
bæredygtighedsproblematikken. Tegnestuen anerkender grundlæggende ikke valget mellem
udvikling og bæredygtighed og vil i enhver situation se hvordan man kan være mest mulig
skabende. Dette fornægter sig ikke i forbindelse med bæredygtighedsproblematikken. Resultatet af
BIG’s greb om denne problematik har skabt begrebet Hedonistic Sustainability. Heri fremgår en
klar konflikt mellem det bæredygtige, ansvarlige på den ene side og det hedonistiske, livsnydende
på den anden. Der er her tale om begrebsdannelse, der i høj grad har opnået en optegning og
efterfølgelse med en effektfuld kraft i BIG’s ageren.
Tegnestuen har ved flere lejligheder harceleret mod hvad de beskriver som det normale
bæredygtighedsgreb og har med direkte reference til Nietzsche relateret det til, citat, “a neo-
protestant idea that it has to hurt to do good”88. Det er tydeligt at se hvordan en sådan fremskrivelse
er i direkte modstrid med Yes Is More. En modstand BIG formår at lade være en affirmativ kritik.
Hedonistic Sustainability fremstår som en overskridelse af bæredygtighedsbegrebets passivitet. Det
hedonistiske byder ind med en livsnydende tilgang. Et spørgsmål om at omfavne livet og få mest
muligt ud af det. Et begreb, der står i klar kontrast til en forståelse af bæredygtighed, der
fremskrives ved en begrænsning; en undertrykkelse af skabende kræfter. Hedonistic Sustainability
muliggør nye flugtlinjer for forståelsen af bæredygtighed ved dens samstilling af dette begreb med
det hedonistiske. Bæredygtigheden rives hermed ud af det pacificerende og bliver en flugtlinje for
menneskelig udfoldelse. Det bliver en mulig udfoldelsesmåde. Ved dette bigamistiske greb
forekommer Hedonistic Sustainability som en sigen ja til begge aspekter, skønt den i højere grad
lader modsætningens kraftfelt skabe nye flugtlinjer.

På hver deres måde udtrykker ovenstående begreber det skabende potentiale, der ligger i Yes Is
More. Begreberne udgår fra Yes Is More, hvorfra mængder af energi kastes ud og rammer

87
Deleuze og Guattari: What Is Philosophy?, s. 22
88
http://www.ted.com/talks/bjarke_ingels_hedonistic_sustainability.htm

34
flugtlinjer gennem konflikters spændingsfelter. Tegnestuen lever som sådan af konflikter,
modstande og dynamik, som et andet alkymismens laboratorium. En konflikts elementer bliver
alkymistens mulige ingredienser, der ved den rette sammenblanding skaber stor kreativ energi. Det
virker som sådan til at tegnestuen har taget konsekvenserne af Deleuzes forskelstænkning ved den
evindelige udfoldelse, hvor dens eneste fremstående identitet jf. Yes Is More ligger i dens skabende
tilgang. Deres identitet fremstår således i at være opløsende af klare identiteter. I at stille
spørgsmålstegn ved det bestående og hele tiden finde nye veje gennem opstilling af modsætninger
helt ud til det identitetsoverskrivende. Den grundlæggende problematisering, der forekommer i To
Be and Not To Be nedbryder efterlysningen efter klare propositioner og giver i stedet en udfoldelse
styret af det skabende. I et deleuziansk perspektiv vil der for BIG altid være et overskud af skabelse
eftersom verden er skabt i forskelle, der udelukkende kan palperes i sproget. Et rammende billede
for denne proces findes i historien om Columbus’ æg. Columbus fik her et æg til at stå oprejst ved
at krakelere æggets bund og foretog et klart brud med vanlige indgrænsninger. Det anskueliggjorde
nye udfoldelsesmuligheder ved at skabe noget, der hidtil var anset som umuligt. Tegnestuen
påtager sig denne rolle ved et ideal, der balancerer på skillelinjen mellem pragmatikeren og
avantgardisten. Mellem det politisk problemløsende og det radikalt anderledes. Al arkitektonisk
frembringelse indskrives og udfoldes gennem det konfliktoverskridende fokus, begrebsliggjort i
Utopian Pragmatism. Med vanlig evne for den klare modsætning udtrykker Yes Is More denne
umiddelbart konflikterende samstilling en arkitektonisk tilgang der med udgangspunkt i det
konkrete skaber det radikale. Tegnestuens position mellem vanlige indgrænsninger besværliggør
imidlertid en definering af tegnestuens rolle mellem Deleuzes begreber om det etablerede og
polymorfe.

BIG som krigsmaskine?

Hvorvidt Yes Is More kan sammensættes med et at Deleuzes mest potente begreber fremstår
diskutabelt. Det fremgår imidlertid tydeligt at tegnestuen indeholder en skabende kraft. De
ovenstående begreber udtrykker hver for sig klare brudflader med tidligere begrebers identitet. BIG
har med ovenstående formået at være skabende ud fra en klar modstand mod “det store, dumme
barn”89. Indenfor billedet af krigsmaskinen er vredens ild blevet kanoniseret i nye retninger, ved at
vende løbet væk fra “the culture of consensus”90. BIG siger ikke “fuck the establishment”91, men

89
Clement Direkte ovenfor
90
Bilag 8

35
kører nye veje med kritikkens skabende kraft som motor. BIG er således udtryk for en klar kraft,
der har skudt sig igennem til nye begrebsdannelser ved grundlæggende at sige Yes Is More. Denne
tilgangs dynamiske udtryk fungerer som en velsmurt motor for tegnestuen, omend netop denne
velsmurthed forekommer problematisk. Deleuzes krigsmaskine er en samling af flugtlinjer i en
frigørende kamp mod det etablerede. Det er svært at se hvordan Yes Is More fremtræder i denne
konflikt. Der er således ingen tvivl om at tilgangen har en klart skabende kraft, omend deres
pragmatiske udgangspunkt og høje grad af samfundsafhængighed har svært ved at manifestere sig i
en nomadisk organiseret enhed. BIG fremstår således omend kampklar som værende indrulleret i
det etablerede.

Samfundsforståelse og utopi
Et af de mange begrebslige udtryk BIG benytter til at beskrive egen ageren forekommer ved den
aktive filosof: “The point is to create values as an active philosopher”92. Filosofien fremstår i
Deleuzes fremskrivning som værende i det absolut immanente, ud fra hvilket perspektiv, der kan
skabes revurderinger af det etablerede samfund. En position, hvor der kan skabes nye
begrebsdannelser. Ikke ved at lave om på samfundets indretning, men ved at give bud på hvordan
man kan forstå samfundet på en ny måde. På dette plan forekommer der en klar lighed med Yes Is
Mores aktive filosoferen, ved at begge er begrebsligt skabende. I bedømmelsen af filosofiens rolle
går de to tankesystemer imidlertid noget forbi hinanden. Deleuze fremskriver et ideal om filosoffen
som værende i stand til at se bagom livspraksisser og samfundstendenser, overfor hvilket BIG’s
tilgang i Yes is More er skabende gennem et direkte samfundsengagement. Dette hænger sammen
med en grundlæggende forskellig forestilling om det utopiske. Hos Deleuze er utopien ikke et
opnåeligt samfund. Det er ikke tale om nogen fremtid, men om at møde det bagvedliggende, det
kaotiske ved gentagende ekskurser væk fra meningernes identitetstyranni93. Heroverfor anser BIG
det for muligt at skabe det utopiske. “A pragmatic utopian architecture that takes on the creation of
[...] perfect places as a practical objective”94. Ved at tyde samfundets drømme og give det form, er
utopien et praktisk mål. En grundlæggende uenighed, der tydeligt afmærkes i såvel forståelsen af
det utopiske, som hvorvidt det er interessant at deltage indenfor epokens samfundsudvikling. Mens

91
ibid.
92
http://www.domusweb.it/en/book-review/unpacking-my-library-bjarke-ingels-/
93
Patton: Order, Exteriority and Flat Multiplicities in the Social, s. 22
94
Bilag 8

36
Deleuze fremskriver en kritisk filosof på studiekammeret er BIG’s nærmere at finde på ølkassen.
Begge har de utopien for øje. Henholdsvis udenfor og indenfor epoken.

I ovenstående afsnit er der foretaget en udfoldelse af Yes Is Mores begrebslige skabelse. I billedet
af alkymistens sammenblanding af potente ingredienser er en række af Yes Is Mores begrebslige
skabelser blevet undersøgt. Det fremgik heraf at der var tale om klar forskel i begrebernes kreative
skabelse. Fra det umiddelbare i Vertical Suburbia, over det forskelstænkende i To Be or Not To Be
til det moralsk adresserende og frigørende i Hedonistic Sustainability. Et fællestræk herved forekom
imidlertid at være en anskueliggørelse af nye flugtlinjer ved at skabe noget, der hidtil var anset som
umuligt. På denne baggrund blev der foretaget en samstilling af Yes Is More med Deleuze begreb
om krigsmaskinen. Heraf forekom en potent og kampklar krigsmaskine, med evne til at skyde nye
begreber af på stribe. Yes Is Mores omfavnelse af samfundet mudrede imidlertid billedet af
krigsmaskinens modstand overfor det etablerede. Såvel som BIG selv indhyller arkitektoniske
projekter i klare begreber, fremstod de således selv indrullet i, i bredeste forstand, staten.
Afslutningsvis blev Yes Is More stillet overfor Deleuze forståelse af det utopiske, der udfoldede
relationen mellem BIG’s skabende position og dets utopiske ideal. Sammensat med tidligere afsnits
konklusion fremgår således at Yes Is More formgiver såvel begrebsdannelse som bygningsværker.
En arkitektonisk alkymi af såvel samfundet, som den enkeltes sprog herom. Dette afsnit har
bestræbt sig på at holde Deleuze i en relativ stram akademisk spændetrøje, omend dette hævdes at
stride imod Deleuzes egen tænkemåde95.

På baggrund af ovenstående afsøgning af BIG’s omvurderende udfoldelse, vil tidligere polemiske

anlæg blive taget op med fornyet kraft. Allerede i forbindelse med tegnestuens omvurdering af
Nietzsches filosofi, forekom der at være en række uadresserede problemer relateret til
interessebedømmelsen. Et problemfelt der blot er vokset i takt med udfoldelsen af BIG’s filosofiske
tilgang. For hvad er det egentlig for nogen drømme de giver form? Hvor vidt er der overhovedet en
klar relation mellem samfundet og BIG’s ageren? Og er det måske ligefrem tegnestuens
fascinerende syntesetænkning der skaber fremskrivelsen af såvel samfundets interesser som deres
drømme? I det følgende vil dette være nogle af de kritiske spørgsmål diskussionen vil tage op.

95
Deleuze-forskeren Manuel De Landa fremhæver således i sin “Intensive Science and Virtual Philosophy”(2005), at
Deleuze gør en pointe ud af ikke at være begrebskonsistent, ikke lade begreber få identitet, men i stedet ændre sin
terminologi fra værk til værk. Hermed kunne han illustrere selve forskelstænkningens pointe og beskrive ‘det samme’
gennem forskellige teorier (s. 202).

37
Hvorvidt BIG’s ageren kan anses som samfundsudviklende vil være diskussionens
omdrejningspunkt. BIG formår ved Yes Is More at fremskrive tegnestuen som samfundsudviklende,
en position, der understøttes af tegnestuens omvurderende evne. Yderligere væsentligt bliver det
dog heri at se på selve fundamentet for denne omvurdering. Omvurderingsevne er magt og magt er
altid en problematisk størrelse.

38
Diskussion: Samfundsudvikler, drømmetyder, togfører

Der forekommer en samfundsudviklende selvforståelse i BIG’s filosofiske tilgang Yes Is More.

Arkitekturens skabende evne bliver gennem manifestet sat lig det udviklende. På den ene side ligger
der heri den skabende tilgang fra Nietzsche og på den anden side den evolutionære udvikling fra
Darwin. Et sammenskrevet ideal, der fremstår ved sin syntesetænknings klare samfundssind og
skabende tilgang. I de foregående udfoldelser af BIG’s skabende karakter er det blevet klarlagt
hvorvidt dette ideals skabende tilgang reelt har manifesteret sig i tegnestuens udfoldelse. På
baggrund heraf fremstår bygningsværkerne og i særdeleshed de heri omfavnende koncepter at være
skabende. Det står således på nuværende tidspunkt klart at tegnestuen i høj grad har formået at tage
Nietzsches skabende kraft til sig og udfolde denne. Nedenstående diskussion vil i høj grad fokusere
på den anden del af denne ligning. Den skabende tilgangs modstykke i Darwins evolutionære
tilgang. For hvordan går det egentlig med at tage udgangspunkt i samfundets praktiske
udfordringer? Hele spændingsfeltet mellem tegnestue og samfund vil være det
undersøgelsesområde, der i det følgende vil blive diskuteret. En diskussion, der ønsker at nå et
skridt nærmere en karakteristik af tegnestuens samfundsudviklende evne gennem forskellige greb
om Yes Is More.

Spændingsfeltet mellem sigen ja til samfundet og det evolutionært skabende fremgår som en klar
dynamik indenfor Yes Is More. På den ene side rykkes samfundet i en given retning og på den
anden side tager tegnestuen udgangspunkt i de konkrete samfundsinteresser. Imellem disse to
punkter forekommer den utopiske pragmatisme. En vej, der går fra den gordiske knude af interesser
til det radikale udtryk. Et sted langs denne vej forekommer en udvinding af fællestrækket i den
gordiske knude. Konturerne tegnes af hvordan menneskets liv udfolder sig og BIG påtager sig
således opgaven i at skabe et udtryk, der gør forholdene perfekte for alle96. I denne tilgang til
samfundsudvikling forekommer en klar forståelse af det fælles, der kan udtrykkes i arkitekturens
formgivning. En fælles vilje, der kan fremdrages og synliggøres. Rousseaus begreb om fællesvilje97
virker rammende for denne BIG’s viljesdefinering i overgangen fra samfundets interesser til

96
Bilag 8
97
Fællesviljen går indenfor Rousseaus begrebsapparat ud over de enkelte borgeres særvilje og giver sig udtryk ved en
haven fællesskabets interesser for øje. En vilje, der på ingen måde kan repræsenteres men udelukkende komme til
udtryk ved en direkte påvirkning af beslutningsprocessen. Rousseau, Jean-Jacques (2007): Samfundskontrakten, eller
statsretten principper. DET lille FORLAG. S. 36

39
tegnestuens formgivning. Ved begrebet fællesviljen træder det problematiske i BIG’s greb
imidlertid også frem.

Arkitekturen skal for BIG få os en kende tættere på vores drømme. “That is exactly what
architecture should be all about. It is to try to make our world a little bit more like our dreams.”98.
Omend dette fremstår som et sympatisk ideal, åbnes der hermed op for en klar problemstilling i
selve tydningen af vore drømme. Tegnestuen bliver en samfundets drømmetyder. De vil give form
til vore ønsker og hermed lade noget usynligt blive synligt. Det er i denne forbindelse interessant at
se på Sigmund Freuds psykoanalytiske praksis. Nærmere bestemt Jonathan Lears kritik af Freuds
“det underbevidste”. Lear problematiserer Freuds forståelse af det underbevidste som værende et
sammenhængende plan. Resultatet bliver at Freud, i stedet for at gøre det ubevidste bevidst, skaber
et falsk selv99. BIG indtager så at sige Freuds position som drømmetyder og giver samfundet en klar
vurdering, der får magt ved mediernes videreførelse heraf. BIG’s analyse giver form til samfundets
drømme og kan meget vel gøre fællesviljens ønsker langt mere konkrete end det er muligt. Den
analytiske tænkning går stærkt imod BIG’s selvbillede som værende syntesetænkning. Det kan
imidlertid problematiseres hvorvidt det er muligt udelukkende at gå fra problem til ide og om der
således ikke til tider forekommer vilde ideer, der herefter indsættes i den gordiske knude med
fællesviljen som alibi. Ved denne langt mere plastiske tilgang til hvad fællesviljen udtrykker,
fremgår det problematiske i dette begreb klart. Det bliver således til et spørgsmål om at kunne få
samfundet til at indse fællesviljen i ens forslag. Det er i denne forbindelse værd at have
koncepternes forførende evne for øje. Deres konceptuelle indhylning af diverse arkitektoniske
manifesteringer kan anses som en tryllekunstnerens skaben spænding. Tegnestuens konfliktsøgende
tilgang skaber en mystisk spænding i rummet, før den arkitektoniske formgivning træder frem som
en løsning på hvad der lignede en uoverkommelig situation. Løsningen står dog stadig i mystikkens
lys til stadig fascination for tilskueren.

Det er på baggrund heraf værd at spørge om hvorvidt det er samfundets eller BIG’s egne drømme
der herigennem realiseres. BIG formulerer deres arkitektoniske ideal som at skabe “socially,
economically and environmentally perfect places as a practical objective”100. De fremskriver
således samfundets fællesvilje som værende deres mål, omend de aldrig vil kunne realisere

98
http://whatsnext.blogs.cnn.com/2012/04/22/rethinking-social-infrastructure/
99
Lear, Jonathan (2005): Freud. Routledge s. 32.
100
Bilag 8

40
fællesviljens drømme fuldt ud. Den utopiske pragmatisme forbliver således utopisk. Hvorvidt det
giver mening at anse tegnestuens drømme som værende deres mål fremstår som en diskussion
mellem analyse- og syntesetænkning, snarere end mellem samfund og tegnestue. Det står således
tilbage som et åbent spørgsmål hvorvidt tryllekunstneren narrer tilskuerne eller reelt viser dem
noget nyt. Tegnestuens, og i særdeleshed Bjarke Ingels’, internationale fascinationskraft er
imidlertid uomgængelig. De høster stor international anerkendelse, Ingels optræder med interviews
og portrætter i store medier verden over og arkitekten har endda formået at blive tegnet frem i form
af en Don Juan-agtig superhelt101. Det står tydeligt frem at BIG formår at bryde igennem
mediemuren med deres skabende kraft. Netop grundet denne store omtale og dermed magtposition,
er det imidlertid værd at spørge hvad denne magt bliver brugt til. Med andre ord, hvad er det
egentlig BIG ønsker at opnå? Jf. tegnestuens filosofiske grundlag fremstår et ønske om at sige ja til
så meget som muligt. Samtidig beskriver BIG deres tilgang som værende værdisættende102 og der
forekommer således en uoverensstemmelse, hvor det er svært at se hvor tegnestuen stopper og
samfundet begynder. Det virker til at sammensmeltningen af disse to elementer indgår som en del af
Yes Is Mores evolutionære selvforståelse. Dette besvarer imidlertid ikke ovenstående spørgsmål,
for omend der sættes lighedstegn mellem tegnestue og samfund er retningen ikke af denne grund
fremsat. I sig selv fremstår det at være værdisættende som en blind skabelse. For hvad er det
egentlig tegnestuen vil bruge denne frihed til? Faren set fra BIG’s side må være at blive en kraft,
der tonser derudaf i en evig overskridelse af konflikter uden mål, uden mening, direkte mod det
ligegyldige. Dette virker imidlertid til udelukkende at blive en problemstilling såfremt alle andre
havde samme konfliktoverskridende tilgang som BIG. Samfundets iboende identitetsfokus ser på
trods af Deleuzes virkningshistorie ikke ud til at stå for fald. Der vil således til stadighed være
grobund for en konfliktoverskridende tilgang, med provokation og fascination hos de
identitetssøgende som følge. I et samfundsperspektiv er det imidlertid værd at have øje for den klare
relation skabelse, udvikling og magt imellem. For hvad hvis Fast Companys forførende superhelt
blev til en superskurk? En superskurk, der levede af modstand og omskabte enhver konflikt til et
skabende udtryk. Dette er et skræmmende, omend teoretisk spørgsmål, en tanke omend usandsynlig
ikke mulig at afkræfte.

Tegnestuen formår ved deres balanceren på skillelinjen mellem forskellige identiteter, at skabe
deres egen unikke position. De nyder således såvel kunstnerens radikalitet, som politikerens
101
http://www.fastcompany.com/magazine/149/a-graphic-novel-story.htm
102
http://www.domusweb.it/en/book-review/unpacking-my-library-bjarke-ingels-/

41
løsningsevne i denne sætten sig mellem to stole. De påtager sig en stærkt skabende position som
værende såvel skabende som indskrevet i selve skaberværket. Inspirationerne fra Nietzsche og
Darwin fornægter sig ikke i denne interessante selvdefinering i nyt territorium, i en position som
samfundets udviklere. BIG påtager sig således det højeste ansvar, samtidig med de ikke kan påføres
det politiske ansvar herfor. Det er yderst interessant at se hvordan hadefulde konflikter optræder ved
Yes Is Mores bigamistiske bearbejdelse. Bæredygtighedsdebatten står som et klart eksempel herpå.
I billedet af henholdsvis Bjørn Lomborg og Al Gore er fronterne trukket skarpt op og de to fløje har
svært ved at nå hinanden i debatten. BIG formår at gå ind og sige ja til begge dele og skabe et
konkret udtryk herfor. Hedonistic Sustainability indarbejder det livsnydende og det ansvarlige i
skabelsen af en bygning. Tilbage til tryllenummeret fremstår det som en umulig opgave, der får en
konkret løsning. Her melder spørgsmålet sig om en bygning virkelig kan være med til at skabe en
vej ud af vores klimaudfordringer. Om BIG er i stand til at give et konkret bud på deres egen
politiske fordring. Det klare svar herpå er nej. Det er langt fra muligt at skabe en løsning på et så
omfangsrigt problem med en bygnings formgivning. Hvad der imidlertid er værd at tage med fra
dette eksempel er den kraft, der ligger i det skabende. Den skabende effekt som BIG’s koncepter,
og i bredere forstand BIG’s filosofiske tilgang, får på løsningen af en given konflikt.

Vejen fra alkymist til troldmand er imidlertid ikke lang. En klar kreativ søgen mod det nye kan let
forekomme distancerende fra samfundet og der ligger således en stor opgave i BIG’s føling med
fællesviljen. Nærmere end en opdagelse heraf, fremgår det som en fornemmelse for hvor radikalt et
udtryk den kan få. Der fremgår heri en klar plasticitet af fællesviljen, hvor den pragmatiske
utopisme virker til at give en hvis formbarhed heraf. En formbarhed klart knyttet til BIG’s evne til
at vise linjen fra den gordiske knudes praktiske ophav til konfliktens radikale løsning. Det er i selve
denne koblingsopgave, der trækker grænsen mellem alkymist og troldmand, tryllekunstner og
magiker. Som det tydeligt følger af BIG’s hidtidige ageren, fremstår Yes Is More som havende en
stor iboende potentialitet. Det er naturligvis svært at løsrive denne tilgang fra BIG’s kreative udtryk
og Ingels’ kommunikationsevner, men det er imidlertid interessant at se hvorvidt denne tilgang
kunne gøre sig gældende indenfor andre dele af samfundsudviklingen. Det fremgår tydeligt i
ovenstående analyse at det, omend at være en klar kreativ skabelse i den arkitektoniske
formgivning, er svært heri at give konkrete løsninger på komplekse problemstillinger. Der opstår
imidlertid en række problemer ved at tage en Yes Is More-inspireret tilgang indenfor det politiske

42
systems træghed og kompleksitet. Men måske er der tale om et nyt Columbus-æg. En situation,
hvor det netop er umuligt fordi ingen har vist hvordan.

43
Konklusion

Af denne opgave fremgår det at Bjarke Ingels Groups ageren er af stor samfundsmæssig relevans.
En relevans, der ligger i tegnestuens evne til at udvikle samfundet. Det er imidlertid ikke, som man
kunne forvente, i tegnestuens praktiske formgivning denne relevans primært ligger, men i højere
grad gennem de koncepter tegnestuen skaber.
Med udgangspunkt i BIG’s manifest “Yes Is More - a theory of evolution” har opgaven afsøgt
BIG’s inspiration fra to centrale inspirationskilder i form af Charles Darwin og Friedrich Nietzsche.
Fra Darwin trækker BIG på evolutionstænkningen og begreber om
selektion, krydsninger og tilpasning, mens de fra Nietzsche er rundet af en værdisættende fordring.
Ved samlingen af disse tænkere i tegnestuens sociale ageren forekommer en potent blanding af en
klar værdisættende skabertrang og den mest kreativt skabende proces som vi kender til. Nietzsches
skabende fordring bliver til en sigen ja til samfundet, mens Darwins evolutionstænkning bliver til
en social selektion. BIG’s filosofiske tilgang, betegnet “Yes Is More” fremskrives gennem dens
inspiration fra Darwin og Nietzsche som en konsekvent positiv og skabende indstilling overfor
samfundet. En evne til med stort vid at kunne anskue samfundets uformulerede interesser, se
hvordan livet træder frem og give vores drømme form.
Herefter blev det afprøvet hvorvidt Yes Is More havde en relation til BIG’s ageren, i form af såvel
en praktisk som konceptuel udfoldelse. Vurderingen af den praktiske udfoldelse forekom ved BIG’s
tilgang til bæredygtighedsproblematikken. På baggrund heraf stod det klart at det grundlæggende
må problematiseres, hvorvidt de i afsnittet fremhævede bygningsværker, og bygninger i det hele
taget, er i stand til at løse komplekse politiske udfordringer af bæredygtighedsproblematikkens
omfang. I den konceptuelle udfoldelse blev en række af Yes Is Mores konceptuelle udtryk
undersøgt. Her forekom en evne til at anskueliggøre nye flugtlinjer ved at skabe noget, der hidtil var
anset som umuligt. I billedet af Deleuze krigsmaskine fremstod Yes Is More som en potent,
kampklar krigsmaskine, omend tegnestuens klare samfundsengagement og -afhængighed talte imod
denne betegnelse. Yes Is More fremstod på baggrund heraf som formgiver af såvel
begrebsdannelser som bygningsværker.
I diskussionen åbnes opgavens fokus på BIG’s samfundsrelevans op, ved Rousseaus begreb om
fællesviljen. Det samfundsudviklende bliver problematiseret gennem dens mulige forførelse, ved
Lears kritik af drømmetydning. Afslutningsvis diskuteres tegnestuens position i samfundet og
hvorvidt andre dele af samfundet med fordel kan gøre brug af tilgange a la Yes Is More.

44
Litteraturliste

Bøger:
● Bjarke Ingels Group (2009): Yes Is More - an archicomic on architectural evolution.
Taschen.
● Carnera, Alexander (2009): Engagementets ABC. Essays. Forlaget Spring og Alexander
Carnera.
● Darwin, Charles R. (2009): On the Origin of Species. Penguin Classics.
● De Landa, Manuel (2005): Intensive Science and Virtual Philosophy. Continuum
● Deleuze, Gilles (1994): Difference and Repetition. Continuum.
● Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1983): Anti-Oedipus. Athlone Press.
● Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1988): A Thousand Plateaus. Athlone Press
● Deleuze, Gilles og Guattari, Félix (1994): What is philosophy?. Columbia University Press
● Lear, Jonathan (2005): Freud. Routledge
● May, Todd (2005): Gilles Deleuze - Introduction. New York, Cambridge University Press.
● Nietzsche, Friedrich (1993): Moralen oprindelse. DET lille FORLAG.
● Rousseau, Jean-Jacques (2007): Samfundskontrakten, eller statsretten principper. DET lille
FORLAG.

Artikler:
● Busk, Malene (1999): Mikropolitik - politisk filosofi hos Gilles Deleuze. I Berg-Sørensen,
A. og Laustsen, C. B. (red.): Den ene, den anden, det tredje. Forlaget politisk revy, s. 137-
161.
● Patton, Paul (2006): Order, Exteriority and Flat Multiplicities in the Social. I Fuglsang, M.
og Sørensen, B. M. (red.): Deleuze and the Social. Edinburgh University Press and Paul
Patton, s. 21-38.
● Raffnsøe, Sverre (2003): Deleuze: filosofiens immanente flugtveje. I Lübcke, P. (red.):
Fransk filosofi - Engagement og struktur. Politikens Forlag A/S, s. 267-285.
● Ricoeur, Paul (1999(org. 1970)): Hvad er en tekst? - forklare og forstå. I Gulddal, J. og
Møller, M. (red.): Hermeneutik - en antologi om forståelse. Gyldendal, s. 238-262.

45
Internetressourcer:
Med mindre andet fremhæves er der tale om interviews, portrætter eller oplæg med Bjarke Ingels
● 20.03.2009: hhttp://whata.org/blog-en/whata-interviewes-bjarke-ingels-from-big
● 30.10.2009: http://blog.ted.com/2009/10/30/qa_with_bjarke/
● Clement Direkte, 19.02.2012: http://www.dr.dk/dr1/clement_soendag#/31961/25:20
● Jan. 2010: http://www.build-magazin.com/index.php/interviewpartner2010/items/bjarke-
ingels.html
● Okt. 2010: http://www.fastcompany.com/magazine/149/a-graphic-novel-story.html
● 27.12.2010: http://studiobanana.tv/2010/12/27/studio-banana-tv-interviews-bjarke-ingels/
● 16.02. 2011: http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1196392/portraet-arkitekturmand-
slaar-til-over-hele-verden-igen-og-igen/
● 01.03.2011: http://www.dwell.com/articles/bjarke-ingels-on-bigamy.htm
● Maj, 2011: http://www.ted.com/talks/bjarke_ingels_hedonistic_sustainability.htm
● Juli, 2011, bragt i Ud&Se: http://ipaper.ipapercms.dk/DSB/udogse/2011/07/?Page=24
● 16.12.2011 : http://www.domusweb.it/en/book-review/unpacking-my-library-bjarke-ingels-/
● 22.01.2012: http://transcripts.cnn.com/TRANSCRIPTS/1201/22/nl.01.html
● 22.04.2012: http://whatsnext.blogs.cnn.com/2012/04/22/rethinking-social-infrastructure/

● Amagerforbrændingens hjemmeside: www.amfor.dk

● Bjarke Ingels Groups hjemmeside, www.big.dk
● Den store danske encyklopædi: www.denstoredanske.dk
● James Birx: Nietzsche, Darwin and Evolution. Besøgt d. 28-05-2012:
http://www.hichumanities.org/AHproceedings/James%20Birx.pdf
● BIG profile. besøgt d. 27.05.2012:http://big.dk/download/BIG_PROFILE.pdf

Avisartikler:
● Interview med Bjarke Ingels: “Mig, Darwin og Nietzsche”, Børsen, Weekend, s. 4-6. 14.
aug. 2009.

46
Bilag

Bilagsliste:

1. Projektbeskrivelse: Amagerforbrændingen
2. Projektbeskrivelse: The BIG Picture
3. Projektbeskrivelse: Bureacratic Beauty
4. Projektbeskrivelse: Expo-pavillonen
5. Projektbeskrivelse: Handels- og Søfartsmuseet/To Be and Not to Be
6. Projektbeskrivelse: Kløvermarken
7. Projektbeskrivelse: VM-Bjerget
8. “Yes Is More - A Theory of Evolution”, Bjarke Ingels Group (2009): Yes Is More - an
archicomic on architectural evolution. Taschne, s-14-15.
9. Paper Abstract

For at sikre en god forståelse af de koncepter og projekter opgaven henviser til vedlægges her en
kort beskrivelse af disse. Med mindre andet er angivet er beskrivelsen udelukkende baseret på
Yes Is More og Bjarke Ingels Groups hjemmeside, www.big.dk. De opremses her i alfabetisk
rækkefølge.

Bilag 1: Amagerforbrændingen
Amagerforbrændingen er BIG’s vindende forslag til en ny og markant større forbrændingsstation
på Amager. Udover den nødvendige størrelse til at opnå den målsatte affaldskapacitet, gøres
bygningen til en skibakke. En almindelig elevator fører besøgende op lang skortstenen og
nedkørslen er tilrettelagt såldes at skiløberen ender sit løb ved dette udgangspunkt. Desuden er
skorstenens udmunding lavet således at røgen ikke konstant lukkes ud, men ophobes og frigøres i
form af store røgringe.
Byggeriet mangler stadig endelig godkendelse fra Københavns Kommune som i øjeblikket
genovervejer sin tilslutning til projektet (www.amfor.dk).

Bilag 2: The BIG Picture

I 2003, foreslog BIG, eller PLOT som det hed dengang, at skabe en ny superhavn i Femern Bælt
for at frigøre attraktive havnefronter til boligbyggeri overalt i landet og for at tiltrække erhverv til en

47
region uden vækst. Superhavnen ville være en kunstig ø midt i den endnu ikke igangsatte Femern-
forbindelse. BIG anså en forbindelse med både en tunneldel og en brodel som den mest
fordelagtige, med øen som overgangspunkt. Projektet ville frigøre 120km kystlinje i urbane
områder, som man værdisatte til 20 millioner €, mere end 10 gange projektets forventede pris. I et
forsøg på at appellere til Mærsk blev havnen formet som en stjerne, hvor hver ‘gren’ tjente et
aspekt af havneindustrien. Mærsk var imidlertid ikke interesserede og en den valgte formgivning af
Femern-forbindelsen var ikke forenelig med BIG’s idé.

Bilag 3: Bureaucratic Beauty

I et projekt på Islands Brygge var opstået en konflikt mellem masterplanen krav om et 5-etagers
højhus og københavns byggerelativer.. BIG valgte at møde denne umiddelbare konflikt, ved at
benytte lokalplanens begrænsninger som udgangspunkt for den arkitektoniske udformning. Den
maksimale byggehøjde relateret til samtlige nabobebyggelser blev indtegnet i en fantomtegning,
der gennem tegnestuens kreative proces endte med at blive den endelige udformning.
På hjemmesiden er projektets status betegnet som ‘ongoing’.

Bilag 4: Expo-pavillon
I 2010 bidrog BIG med den danske pavillon til verdensudstillingen i Shanghai. Verdensudstillingen
er i nyere tid især blevet et forum hvor verdens lande fremhæver deres forskellige kulturelle,
sociale og industrielle særtræk. Denne udstillings overordnede titel var “Better City, Better Life”,
indenfor hvilken den danske pavillion indgik med overskriften Welfairytale. Den danske pavillon
solgte sig især på danske cykelkultur, på grund af den fremvoksende anerkendelse af cyklen som
et bæredygtigt og reelt transportalternativ til bilen. For at give en smag herpå, blev der således
doneret 1001 cykel til de besøgende på verdensudstillingen. For bedst muligt at lægge op til
brugen af cyklerne blev hele den danske pavillon udtænkt som en cykelsti foldet ind i sig selv, hvor
cyklen fremstår som en legende tilgang til bærdedygtig ageren. Som et andet væsentligt element,
slyngede pavillionen sig rundt om et bassin fyldt med dansk rent havnevand. Alle besøgende fik
mulighed for at tage en dukkert i bassinet, omkransende Den Lille Havfrue, som til lejligheden var
blevet flyttet fra sin vante plads i København til verdensudstillingen i Shanghai.

Bilag 5: Handels- og Søfartsmuseet/To Be or Not to Be

Da Kronborg Slot i år 2000 blev gjort tilføjet UNESCO’s verdensarvsliste blev det danske Handels-
og Søfartsmuseum tvunget til at rykke ud fra slottet, der skulle istandsættes. Man ville i stedet
rykke det over i en nærtliggende tørdok. På grund af nærheden til slottet måtte museet ikke
overskride tørdokken i højde. I stedet for blot at ‘udfylde’ dokken med museet, valgte man i stedet

48
at ligge museet under jorden, langs begge sidder af dokken, som således blev transformeret til en
gård midt i museet. Gård blev krydset af en række gangbroer der forenede de to sider. Fremfor at
lave museet i to etager, hælder gulvet marginalt, så den besøgende umærkeligt lsænkes fra top til
bund, fra start til slut.
Man mente hermed at have forenet UNESCO krav om usynlighed og museets ønske om
synlighed. Byggeriet er i øjeblikket under konstruktion og forventes færdig i 2013.

Bilag 6: Kløvermarken
I 2005 blev Ritt Bjerregaard valgt til overborgmester i København på et løfte om at lave 5000
boliger til 5000 kr. om måneden. Bjarke Ingels valgte at gå ind i arbejdet med at finde en placering
til boligerne og satte fokus på det grønne område Kløvermarken på Amager. Det var dog stadig en
forudsætning at områdets foreningsbrug ikke skulle begrænses heraf. Som løsning herpå foreslog
man en gigantisk karré der skulle strække sig hele vejen rundt om Kløvermarken. Samtidig
varierede man byggeriets højde af hensyn til de omkringliggende naboers udsyn. Tilsvarende ville
bygningerne jævnligt løfte sig over jorden, så der stadig var nem adgang til det grønne område.
På grund af stor modstand fra især kolonihaveejere, og en række politiske konflikter blev byggeriet
dog aldrig realiseret.

Bilag 7: VM-Bjerget
BIG fik i forbindelse med dette byggeri til opgave at udtænke et parkeringshus og et
lejlighedsbyggeri. Fremfor at foreslå to seperate bygninger, valgte man at bygge lejlighederne
ovenpå en skrånende parkeringsstruktur, således at byggeriet samlet fik karakter af en
bjergskråning af lejligheder. For at sikre en naturlig ventilering af parkeringsfaciliteterne, var en
perforeret facade nødvendig. Hullerne blev varieret i størrelse således at facaden samlet
afbilledede Mount Everest. Byggeriet blev færdiggjort i 2008.

49
BILAG 8
Yes Is More - A Theory of Evolution:

The traditional image of the radical architect is the angry young man rebelling against the
establishment. The avantgarde is defined from what it is against rather than what it is for.
This leads to an oedipal succession of contradictions where each generation says the opposite of
the previous. And if your agenda is dependent on being the opposite of someone else’s – you are
simply a follower in reverse.
Rather than being radical by saying fuck the context, – the establishment, – the neighbours, – the
budget, or – gravity, we want to try to turn pleasing in to a radical agenda. The Danish welfare
state is the culture of consensus. The socially most egalitarian country in the world, it is ruled by
the good principles that everybody has the same rights, every point of view the same value.
Besides the obvious societal virtues, these principles have had a significant side effect in the
realm of architecture: a gray goo of sameness accounting for the vast majority of the urban tissue,
where most attempts to stick out have been beaten down to the same non-offensive generic box,
and all libido invested in polishing and perfecting the ever finer details. The sum of all the little
concerns seems to have blocked the view of the big picture.
What if trying to make everybody happy did not have to lead to compromise or the lowest
common denominator? It could be a way to find the ever elusive summersault that twists and
turns in order to fulfil every desire and avoid stepping on anyone’s toes.
Rather than revolution we are interested in evolution. Like Darwin describes creation as a process
of excess and selection, we propose to let the forces of society, the multiple interests of everyone,
decide which of our ideas can live, and which must die. Surviving ideas evolve through mutation
and crossbreeding in to an entirely new species of architecture. Human life evolved through
adaptation to changes in the natural environment. With the invention of architecture and
technology we have seized the power to adapt our surroundings to the way we want to live, rather
than the other way around. This is what makes it interesting to be an architect: as life evolves, our
cities and our architecture need to evolve with it. Our cities are not polluted orcongested because
they have to be. They are what they are because that’s how we made them. So when something
doesn’t fit anymore, we architects have the ability – and responsibility – to make sure that our
cities don’t force us to adapt to outdated leftovers from the past, but actually fit to the way we
want to live.
Viewed in this way we architects don’t have to remain misunderstood geniuses, frustrated by the
lack of understanding, appreciation or funding. We won’t even be the creators of architecture but
rather the midwives of the continuous birth of architectural species shaped by the countless

50
criteria of multiple interests. The whole world insists on conflict. The media craves conflict, and the
politicians craving media presence need to engage in conflict to get there. Currently the biggest
conflict in Danish politics is that the social democrats and the liberals (left and right) promote
identical political programs which in any other context would be the very definition of harmony! In
politics: it’s the opposite.
What if design could be the opposite of politics? Not by ignoring conflict, but by feeding from it. A
way to incorporate and integrate differences, not through compromise or by choosing sides, but
by tying conflicting interests into a Gordian knot of new ideas. An inclusive rather than exclusive
architecture. An architecture unburdened by the conceptual monogamy of commitment to a single
interest or idea. An architecture where you don’t have to choose between public or private, dense
or open, urban or suburban, atheist or Muslim, affordable flats or football fields. An architecture
that allows you to say yes to all aspects of human life, no matter how contradicting! An
architectural form of bigamy, where you don’t need to chose one over the other, but you get to
have both.
A pragmatic utopian architecture that takes on the creation of socially, economically and
environmentally perfect places as a practical objective.

Yes is More, Viva la Evolución!

51
BILAG 9
The fundamental ambition of this paper is to assess to what extent, if any, Bjarke Ingels Group
(BIG) can be said to be contribute to the progress of society. We find this question of great
significance considering the critical reception and popular attention that the group has been given
in recent time. Numerous international awards have spurred them onto the biggest architecture
scene and they have recently opened an office in New York to ensure maximum involvement with
a Manhattan project.
In order to pursue the overall aim, the paper will look into the products of the company, both on a
practical and conceptual level. After a short introduction to BIG and its brief but intense history,
the manifesto of its unusual publication, the book/comic Yes Is More: An Archicomic on
Architectural Evolution, is presented more in detail. A fundamental idea that appears here as well
in the abundant number of public appearances made by Bjarke Ingels is the idea of architects
being able to, and therefore responsible for, create cities that facilitate us to live our lives exactly
as we want to.
The English naturalist Charles Darwin(1809-1882) and the contemporary German philosopher
Friedrich Nietzsche(1844-1900) are both explicit sources of inspiration for founder Bjarke Ingels.
After a brief introduction to key concepts of the two, the heavy presence of the two in the
manifesto, entitled Yes Is More - a Theory of Evolution, is then shown through BIG’s use of,
explicitly or implicitly, the concepts of the two writers. It is then shown how BIG redefine the
inherited concepts to fit it into the context of the social. BIG integrates Darwin’s focus on
evolutionary biology with Nietzsche’s individual-oriented philosophy. The resulting synthesis is
presented as an overall philosophy or approach of Bjarke Ingels Group.
Having established what is from here on coined as the ‘Yes Is More’ approach, the paper look into
the question of whether this approach is truly productive both practically and conceptually.
Assuming that architecture would first and foremost practically productive we look into the Danish
pavilion at Shanghai Expo 2010 and the planned waste-to-power plant Amagerforbrændingen to
examine whether Yes Is More can be said to provide practical solutions to the issues of
sustainable development.
Whence, the paper turns it head towards whether or not the group is conceptually productive.
This question is addressed through the introduction and application of the French philosopher
Gilles Deleuze (1925-1995) and his theory of differences. Much more fruitfully, this analysis
provides us with a clear language to claim that if not practically, BIG are conceptually productive.
The overall question still remains to be answered, however; is the productive force of BIG
productive on a social scale? Firstly, the paper discusses the problematic stance of BIG
seemingly saying that their capable of knowing how we want to live. Here, Rousseau’s concept of

52
the general will, as well as Jonathan Lears critic of Freud’s perception of dream interpretation is
introduced to point out the potential problems that follows from this assumption. Furthermore it is
questioned whether BIG are actually addressing the social or are simply productive for the sake of
productiveness.
The paper concludes that albeit there are some notable warning signs if the approach was to be
taken radically literal, Bjarke Ingels Group concepts, much more than their practical contributions,
are contributing to the social development.

53