Det Humanistiske Fakultet

Bachelorprojekt
Forside til eksamensopgave

Eksamenstermin (sæt x) Sommer ____ Vinter __x___

Undervisere: Mark Mansfeld

Titel på eksamensopgave: Filmstil & Morale i Moderne Film

Min./max. antal typeenheder: Din besvarelses antal typeenheder1:

Max. 25 normalsider for 1 studerende
59.834
Max. 26-33 normalsider for 2 studerende
Max. 35-44 normalsider for 3 studerende

Såfremt der indgår en egenproduktion i

bachelorprojektet (f.eks. en produktion af
audiovisuel eller interaktiv karakter) reduceres
bachelorprojektets omfang med 10 normalsider.
Hvis flere studerende bidrager til bachelor-
projektet reduceres yderligere med 2 normalsider pr.
studerende. Reduktion på baggrund af
egenproduktion skal godkendes af vejleder.
(1 normalside = 2400 typeenheder)

Du skal være opmærksom på, såfremt din besvarelse ikke lever op til det angivne (min./max) antal
typeenheder (normalsider) i studieordningen vil din opgave blive afvist, og du har brugt et forsøg.

(sæt x) Ja, eksamensopgaven må gerne i anonym form bruges i forbindelse med

___x_ undervisning/vejledning af kommende studerende

Tro og love-erklæring

Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet denne
eksamensopgave. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og eksamensopgaven, eller væsentlige
dele af den, har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Læs mere her: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen.aspx

Afleveret af (skriv fødselsdag og fulde navn):

Michael Bæksted Jessen - 140598

1Læs mere om reglerne for omfang af opgaver i studieordningens § 5 Bedømmelse af prøver - Generelle regler vedr.
formalia. Se i øvrigt eksamensbestemmelserne for disciplinen i studieordningen.

0
1
 Abstract

This project relies on exploring the impact of schemata and film style’s role in the

spectator’s moral engagement with fiction. Traditionally cognitive film theorist believe that a

moral evaluation is dominantly a cognitive, deliberate effort. However, I will argue that our

moral emotions are much more susceptible to manipulation through narrative and stylistic

means with the understanding that film style, in itself, encourages the rational deliberation of

the spectator’s moral engagement. The spectator relies on moral emotions and intuitions in

ways that are easily manipulated by both narrative and stylistic choices. This project relies its

focus on two main theories, Fictional Reliefs & Reality checks, as described by Margrethe

Bruun Vaage (2015). And the experience of Artefact emotions, which places a film’s

spectator in a mode of distant observation, as described by Ed Tan (1996). By drawing from

established theories of cognitive film studies related to moral engagement in fiction and

artefact emotions. An empirical study of four contemporary film- releases is made. The

methodology of this analysis consists of taking the position of the spectator, and assuming a

convergence in how an artefactual emotional relationship to the fiction, contributes to the

spectator’s moral engagement. Conclusions are drawn through exploring different themes

relating to film style. Visual, auditory, and editing, are themes in which I use to map the effect

of an Artefactual emotional relationship on the spectator’s moral engagement.

2
Indholdsfortegnelse

Indledning .............................................................................................................................................. 1

Problemformulering ............................................................................................................................. 2

Formål .................................................................................................................................................... 2

Teori ....................................................................................................................................................... 3

Morale og Sympatistrukture: ........................................................................................................... 3

Fictional relief & Reality checks: ..................................................................................................... 6
Film som emotions makiner: ............................................................................................................ 8
Analyse ................................................................................................................................................. 11

Filmstil og Auteur-Begrebet:.......................................................................................................... 13
De Unikke greb i Visuel stil: ........................................................................................................... 17
Det Visuelle Reality Check ............................................................................................................. 22
Den Auditive stil. ............................................................................................................................. 26
Den parafraserende effekt: ......................................................................................................... 27
Den Kontrapunktiske effekt:...................................................................................................... 30
Konklusion ........................................................................................................................................... 32

Perspektivering .................................................................................................................................... 33

Referencer ............................................................................................................................................ 35

3
 Indledning

Tilskueren engagere sig med fiktion, på et princip der opvejer ens egen nydelse.

Derfor fanger det moralske komplekse os. Vi søger en befrielse fra hverdagen, hvor i vores

eget moralske standpunkt ikke bliver sat på prøve. Men hvad sker der når filmen opbyder til

dette, så vores moralske engagement bliver sat til ræsonnement, og hvordan tilskynder filmen

til en reaktivering af dette? Denne nysgerrighed over hvordan film tilskueren oplever disse

momenter, og hvad der i fiktionen påvirker dem til det, mens de engagere sig med fiktionen,

har vækket en særlig interesse hos mig. Et særligt begreb inden for tilskuerens moralske

engagement, er et præsenteret af Margrethe Bruun Vaage kaldet Fictional reliefs & Reality

checks. Som videre undersøgelsesområde, er det minimalt undersøgt. Narrativs mæssigt har

Vaage undersøgt dette, med et fokus på hvordan morale og amoralske karaktere i form af

Anti-heros fanger tilskueren. Men ligeledes også hvordan narrative strategier deliberativt

benyttes til at re-aktivere et rationelt moralsk ræsonnement, når tilskueren engagere sig med

fiktionen. Min interesse er derfor ikke narrativs mæssigt at undersøge hvordan dette fænomen

opstår, men derimod, hvordan den visuelle stil spiller som en agerende aktør i tilskuerens

moralske evaluering.

Opgaven er således dedikeret til casestudier og eksempler for at skitsere det, vi som

tilskuere beskæftiger os fantasifuldt med. Samt de narrative og filmtekniske teknikker, der

bruges til at få os til at engagere os. Det primære formål med opgaven er hverken at dække

alle kroge og afkroge i fiktions mediet, men til at bruge et par af dem til at skitsere, hvad disse

aspekter, og vores engagement med dem, kan sige om vores morale. Derfor vil jeg i denne

opgave benytte mig af en analytisk tilgang hvor jeg foretager mig korte analyser af forskellig

stykker empiri. Det vil sige at jeg vil analysere på udpluk af film fra samtiden, og herfra

1
diskutere oplevelsen af disse som temaer i forståelsen af filmstils påvirkning af moralsk

evaluering. Lad den rette komme ind (2008), Django unchained (2012) , Sicario (2015) og

Joker (2019), Vil repræsentere denne undersøgelses empiri. Dette vil understøttes af kendt

teori indenfor kognitiv filmteori, her med et fokus på moralsk engagement, og

fremprovokationen af specefikke emotioner. Det er her relevansen for denne undersøgelse

ligger, da jeg med den, forhåbentlig kan give et bedre indblik i hvordan, filmstil påvirker

tilskuerens moralske engagement.

Problemformulering

Hvordan påvirker filmens stil og tekniske aspekt tilskuerens moralske evaluering? En

undersøgelse af tilskuerens moralske engagement med fiktionen, med særligt henblik på

oplevelsen af Fictional Relief & Reality Checks, og forankringen af A-emotioners påvirkning

på dette.

Formål
Formålet med dette projekt er at give et dybere indblik i tilskueres emotionelle

engagement og moralske evaluering, i deres oplevelse med fiktions mediet. Dette vil gøres

ved at kigge på ikke undersøgte faktorer i påvirkningen af Fictional Relief & Reality checks.

Et begreb der først optræder i film sammenhæng gennem Margrethe Bruun Vaages udgivelse

”The Antihero in American Television” (2015) Undersøgelserne herfra er begrænset, og

derfor optræder der et videnshul. Med dette projekt vil jeg derfor forsøge at teste idéen om

hvordan filmens stil påvirker vores karakter evaluering. Dette vil gøres ved at lægge

Margrethes grundide op mod anden teoretisk grundlag, for at arbejde mod en bredre forståelse

af emnet.

2
 Teori

Dette projekt vil tage udgangspunkt i teori og videnskab indenfor kognitiv filmteori,

med henblik på at kunne undersøge tilskuerens oplevelse af Fictional releif og Reality checks.

I løbet af dette afsnit vil jeg redegøre for den relevante teori, samt den metodiske tilgang til

benyttelsen af teori i min senere analyse. Dette er for at skabe en god rammesætning for

projektets struktur.

Ved at redegøre for det historiske grundlag for Moralsk evaluering samt films sympati

strukturer, ud fra et kognitiv film teoretisk grundlag. Vil der benyttes teorier fra Nöel Carroll,

Murray smith og Margrethe Bruun Vaage. Dette benyttes til at danne et grundlag for

forståelsen af tilskuerens emotionelle engagement, samt oplevelsen af Fictional releif og

Reality checks. Yderligere vil jeg undersøge hvordan stil bløder ind i påvirkningen af

tilskuerens emotionelle engagement. Her vil det være oplagt at kigge på distinktionen mellem

F-Emotioner og A-Emotioner som beskrevet af Ed Tan (1996), og gennem dette se hvordan

en filmskaber kan benytte specifikke filmtekniske aspekter, til at påvirke en tilskuers

emotionelle opfattelse, og derved fremtvinge en specifik følelse hos tilskueren.

Afslutningsvis, vil jeg inddrage forståelsen af skemata fra David bordwell (1985)

Morale og Sympatistrukture:

Indledningsvis vil jeg redegør for nogle af de mere influente syn på moralsk

evaluering og sympati strukture. Det grundlæggende i disse ideer er at moralsk evaluering

spiller en fundamental rolle, når tilskueren involverer sig i fiktions mediet. Dette var en

grundide som havde sit første udlæg af Noël Carroll, i hvilket han argumenterer at suspense i

film, bliver genereret af tilskuerens moralske evaluering. Dette forstås ved at hvis tilskueren

3
ønsker et moralsk godt udfald af en situation, men at det modsatte virker mere sandsynligt,

skabes der her følelsen af suspense (Carroll 1996). Som en viderebygning på dette tog Murray

smith ideen op igen i sin bog ”Engaging Characters” (Smith 1995). Her drejede han nemlig

spørgsmålet om den moralske evaluering over imod hvordan vi som tilskuere, engagere os i

narrativets karaktere. Noget som er blevet en af de centrale fokuspunkter inden for kognitiv

filmteori. I optikken af både Carroll og smith, er tilskueren mest tilbøjelig til at engagere sig

med de karaktere, som de karakterisere som moralsk god. Dette var et skift væk fra den

psykoanalytiske måde, hvorpå man så tilskueres engagement med en karakter. Ifølge

psykoanalytisk teori arbejdes der med termet ’identifikation’. Her beskrives det at tilskueren

indlever sig i fiktionen så meget, at de ender ud i at leve i en illusion, hvortil de mister sig selv

så meget i en karakter, at de oplever deres aktioner som var det deres egne. Her vil det ses

som at ens ‘jeg’ nærmest smelter sammen med en anden. Tilskuerens reaktioner bliver

bestemt af karakterens. Dette er en terminologi som bliver meget kritiseret indenfor kognitiv

filmteori. Carroll og Smith mener at tilskuerens engagement med karaktererne på skærmen er

baseret på en vurdering af filmens moralske struktur. Det er gennem denne forståelse at

Carroll ligeledes formulere begrebet allegiance. Dette forstås ved at tilskueren engagere sig og

holder med en karakter på baggrund af lignende værdier, altså at der formes et moralsk

tilhørsforhold på et grundlag af fælles moralske forpligtelser.

“We can agree with and root for a character in a film on the basis of shared moral

commitments with that character” (Carroll 1996)

Carroll hævder, at tilskueren ikke uvilligt og ubevidst 'fusionerer' med karaktererne på

skærmen, på baggrund af eksempler som Point of view indstillinger, så som der blev

argumenteret for i psykoanalyse, men på et grundlag af at have lignende værdier til de

pågældende karakterer" danner en ”allegiance med dem.

4
 Smith omarbejder ligeledes den terminologi, der blev brugt til at beskrive tilskuerens

engagement i psykoanalytisk filmteori, og bevæger sig helt væk fra forestillinger om

identifikation. I stedet har enhver given film ifølge smith en struktur af sympati, hvilket

tilskueren orientere sig i (Smith 1995). Murray Smith udviklede begrebet "sympati struktur"

for at nedbryde det moralske og følelsesmæssige forhold mellem tilskueren og en karakter.

Denne struktur artikulerer tre niveauer af fantasifuld aktivitet, som seerne udvikler, når de står

over for en fiktiv fortælling. Det første niveau, som også er det mest åbenlyse er i form af

”recognition”. Dette kan beskrives som den mentale proces hvor tilskueren opbygger en

karakter. Dette bunder ud i at filmen først skal etablere nogle stabile midler, som tilskueren

herved skal kunne identificerer gennem en genkendelsesproces, her forstået som benyttelsen

af tilskuerens skemata. Mere komplekst bliver det i de andre to niveauer ”Alignment” der

forstås ved at tilskueren deler karakterens synspunkt og position. Samt ”Allegiance” som

referer til seerens loyalitet og tilhørsforhold til karakteren.

Alignment er et af narrativets egenskaber som beskriver den proces hvor tilskueren

bliver placeret i en relation til karakteren (mest prominent til hovedkarakteren), hvad angår en

forståelse for deres handlinger, og hvad de føler. Det er derfor et “spatiotemporal

relationship”(Smith 1994) der placerer os som ledsagere af karakteren i hans/hendes miljø,

med en kontrolleret grad af "subjektiv adgang" til hans/hendes psykologiske og

følelsesmæssige intimitet. På den anden side er allegiance en bestemmelse ved seeren. Hertil

vil det nærmest kunne beskrives som at tilskueren bliver til en medskyldig, i det tilskueren

acceptere karakterens adfærd ud fra et etisk perspektiv.

“Allegiance pertains to the moral and ideological evaluation of characters by the spectator”

(Smith, 1994).

5
 Med andre ord fungerer Allegiance som en oversættelse af den moralske sympati.

Denne indvilligelse, som defineret af Smith, afhænger af en moralsk evaluering, en

evaluering, der også påvirkes af den intuitive følelse, der udløses af historien og ikke kun af

ren kognitiv og rationel ræsonnement. For smith er distinktionen mellem alignment og

allegiance vigtig. Konventionelt set ses det primært at tilskueren vil align sig selv med de

karaktere tilskueren ligeledes vil påskynde sig selv at forme en sympatisk tilhørsforhold til.

Derimod mener smith at det at tilskueren bliver aligned med en karakter ikke nødvendigvis

også føre til at man danner en sympatisk allegiance. Smith mener, at alignment hverken er

tilstrækkelig eller nødvendig for, at vi kan sympatisere med en karakter, i den forstand at se

karakteren som repræsentativ for moralske foretrukne karaktertræk. Som tilskuere bevarer vi

et moralsk kompas, mens vi beskæftiger os med fiktion. Vi holder med den moralske

foretrukne. Dem som vi lærer at kende gennem alignment, laver en systematisk forskel for

vores moralske evaluering: Vi vurderer typisk dem, vi kender bedre, end dem, vi slet ikke

kender. Kort sagt føler vi instinktivt empati med en karakter i en spændings situation, uanset

om han er en helt eller skurk. Man bliver forblændet af det der føles familiært.

Fictional relief & Reality checks:

Dette er ligeledes noget Margrethe bruun vaage har berørt i sin bog ”The antihero in

American television” hvor i hun beskriver en systematisk struktur gennem alignment og

allegiance. Her argumentere Vaage for hvordan alignment strukturelt påvirker allegiance, i det

at alignment skaber hvad hun kalder ”partiality”. Alignment med en karakter gør os partisk.

Vaage beskriver hvordan narrativet kan benytte dette som en strategi til at påvirke tilskuernes

emotionelle engagement med fiktionen, og ligeledes re-aktivere den rationelle moralske

evaluering. Ved først at opmuntre til sympati til en umoralsk karakter og kombinerer dette

med tankevækkende sekvenser, der sætter tilskuernes sympati på prøve. Gennem dette,

konfronterer narrativet os med vores tilbøjeligheder til favorisering og tilskynder os til at

6
undre os over vores eget engagement. Dette binder sig op på en teori der beskriver de

narrative strategier gennem henholdsvis Fictional releifs og Reality checks. Dette beskriver

Vaage gennem en undersøgelse af hvordan tilskueren engagere sig med Moralsk grumset

karaktere, også kendt som anti heroes. Karaktere som vi, i deres essens forstår som virkelig

umoralsk i den forstand, at de konstant krænker moralske principper. Gennem vores

engagement drager vi på et psykologisk princip der beskrives som ”Dual-Process morality”:

Moralsk engagement kan være hurtig og intuitiv, eller bevidst, rationel og langsom. Første del

i ”Dual Process” er instinktive moralske følelser, anden del er bevidst refleksion. Vaage,

benytter herved dette i opbygningen af sin grundlæggende teori, og kalder den første del

"fictional relief" og sidstnævnte "reality check" ( Vaage 2015)

Margrethe argumentere for at når vi som tilskuere involvere os i fiktion Isolere vi

vores rationelle moralske evaluering, hvilket vil sige de momenter hvor vi vil overveje en

karakters beslutninger, i forhold til hvilke konsekvenser dette vil have i en virkelig kontekst.

Tilskueren tillader sig selv ikke fuldt ud at overveje, hvilke moralske og politiske

konsekvenser karakterens aktioner har, samt hvilke konsekvenser det ville have for tilskueren

at godkende, hvad denne karakter gør. Dette forstås som, når vi accepterer en historie som

fiktion og et sted, hvor vi kan lægge vores kognitive barrierer ned, vi oplever historien

instinktivt, fordi vi først accepterer den som fiktion. Derimod tillader vi os selv at sætte vores

lid til en mere intuitiv tilgang af moralsk evaluering. Heraf kommer begrebet som Magrethe

kalder Fictional relief (Vaage 2015)

Derved pådrager vi os som tilskuer ikke den trang til at evaluer fiktionens

begivenheder eller karakteren rationelt eller objektivt. Men at det derimod I tilskuerens

involvering med fiktion, er den fiktionelle kontekst der baner vejen for hvad ens moralske

emotioner og intuitioner er, og hvordan det skal fungerer i netop den kontekst. Hermed forstås

det at narrativet meget nemt kan gå ind og manipulerer med tilskueres respons til fiktionen.

Dette opstår ved at narrativer går ind og aktiverer nogle særlige intuitioner og følelser. Ved at

7
manipulere narrative strategier kan fiktion deaktivere og re-aktivere rationelt bevidst moralsk

evaluering på en kontrolleret måde. Denne reaktivering af en rationel moralsk evaluering

betegnes - reality check. Dette forstås som det, der opstår, når noget i en fiktion minder

tilskueren om de moralske og politiske konsekvenser, hans eller hendes følelsesmæssige

engagement ville have, hvis de fiktive begivenheder var virkelige.

Fundamentalt set er det, der driver denne form for modtagelse, vores ønske om at

blive underholdt, Når tilskueren ser og engagere sig med fiktion, kommer deres nydelse i

første prioritet. Dette resultere i vi løsner os moralsk for at blive underholdt. Vi engagere os

derfor ud fra et princip, der ikke bygger på hvad der er bedst moralsk, men hvad der er bedst

for historien. Et begreb Margrethe Vaage betegner Narrativ længsel (Vaage, 2015). Et ønske

fra tilskueren om hvad Narrativet skal opnå. I engagementet med narrativ længsel, ønsker vi

ikke desto mindre, at der indføres umoralske elementer i historien, der skal bringe vores

karaktere frem. Ligesom Michael Arendt også beskriver historie struktur: lad sine karakter

træffe det moralske forkerte valg for at starte sit først akt. Så narrativ længsel er almindeligvis

umoralske i den forstand, at vi ønsker umoralske begivenheder i historier. Derfor argumentere

Vaage ud fra den forståelse at, tilskuerens ønske om at blive underholdt er af allerstørste

betydning: der gives således stor moralsk frihed/spillerum til karaktere for at sikre, at deres

nydelse opleves (Vaage 2015).

Film som emotions makiner:

Margrethe basere meget af sin undersøgelse af Fictional releif og reality checks på

hvordan dette benyttes i en narrativ sammensætning. Altså hvordan der strategisk benyttes,

narrative strukturer til at påvirke tilskuerens emotionelle engagement. Hertil forstået som de

narrative strategier, fiktionen benytter til at deaktivere og re-aktivere rationelt bevidst moralsk

evaluering på en kontrolleret måde. Hendes teori bygger primært på de emotioner der

aktiveres gennem fiktionen eller narrativet, hvilket også kaldes F-Emotioner. Dette

8
repræsenterer tilskuerens emotioner ift. det fiktionelle eller diegetive i narrativet. Men vil der

også kunne påvirkes og re-aktiveres tilskueres rationelle moralske evaluering gennem filmens

stil? Hertil vil det være relevant at kigge på film som en emotions maskine, ligesom det er

beskrevet af Ed Tan (1996). Her arbejdes der med distinktionen mellem A-Emotioner og F-

emotioner hvor især Ed Tan introducere os for begrebet Artefakt emotioner. Dette forstås som

de emotioner tilskueren erfare sig i sin oplevelse med filmen, nærmere forstået som de

emotioner tilskueren tilknytter de dele af filmen som vil ligge uden for narrativet. Dette kan

bedre forstås som de elementer en tilskuer vil møde i sin oplevelse af filmen som enten kunne

være filmtekniske, skuespils mæssige eller måske skrivemæssige beslutninger, Som har den

effekt at det gør dem opmærksomme på filmen som et artefakt (Tan, 1996).

En seere ville for eksempel kunne reagere med affektion over for noget romantisk i en

filmscene, eller med afsky overfor noget voldeligt. Men ligeledes også gennem de særligt

unikke oplevelser, hvor en naturlig tilskuer vil drage sig selv ud af filmoplevelsen, og i de

små specifikke momenter beskuer værket som et artefakt. Hertil forstået at de i deres

engagement, sætter pris på de tekniske og stilistiske valg skaberen har taget (Tan, 1996).

Yderligere er det også vigtigt at fastholde distinktionen mellem henholdsvis A-emotioner og

F-Emotioner. Hvor F-emotioner repræsentere de emotioner tilskueren tilknytter det fiktionelle

eller diegetive i narrativet, hvor som tidligere beskrevet er Artefakt Emotionerne, dem som

tilskueren oplever på baggrund af andre film stilistiske strukturere (Tan, 1995).

For at kunne pådrage en mere meningsfyldt forståelse for tilskuerens oplevelse af A-

emotioner, vil det ligeledes være relevant at inddrage forståelsen for, hvordan tilskuere bliver

kodet til deres filmoplevelse, gennem deres tidligere erfaringer. Dette vil gøres gennem en

redegørelse af begrebet Skemata, som først er beskrevet af David Bordwell (1985). Skemata

er forstået som tilskuerens indkodet måde at opleve og forstå en film på. Dette er en forståelse

der drager på tilskuerens tidligere erfaring fra hverdagen, men ligeledes også fra oplevelsen

med andre kunstværker og film. Dette skaber selvfølgelig nogle forventninger til karakters

9
ageren, samt de narrative strukturer. (Bordwell, 1985). Det er således gennem dette at

begrebet skemata får sin forståelse, da tilskueren gennem disse erfaringer danner sig

personlige skemata, og dertil også en generel forventning til hvad der indegår i en givent film.

Dette er noget der især gør sig gældende ved at film ofte følger og benytter sig af

gennemgående strukturer, og lignende konventioner. Noget tilskueren meget nemt vil opfatte,

og dermed også hurtigt forstå hvilken genre en film bevæger sig i (Bordwell, 1985). Dette

benytter tilskuerens pålagte skemata, en skemata der drager fra tidligere filmoplevelser, og

gennem dem skaber forventninger til den igangværende oplevelse. Dette påvirker selvfølgelig

også tilskuerens oplevelse af A-emotioner. Grundet at fremprovokering af disse, meget nemt

kan ske, når der arbejdes med at lave brud med tilskuerens skemata. Sådanne brud, vil gøre

tilskueren opmærksom på at konventionen er brudt. Dermed også opmærksom på artefaktet,

og gennem dette opleve en A-emotion

Metode:

Denne undersøgelse vil lægge sit grundlag gennem en empirisk undersøgelse af

udvalgte samt forskellige analyse objekter, som i dette projekt vil bestå af udvalgte scener fra

film. For at afgrænse empirien har jeg valgt at afgrænse mit empiriske område til film fra

samtiden (2008-2021), for at give et retvisende billede på tendensen i moderne film.

Gennem min egen oplevelse af disse specifikke scener, vil jeg hertil komme med en

rationel vurdering af tilskuerens emotionelle respons til scenen. Grundideen med denne

tilgang er at kunne opstille en række hypoteser, som jeg gennem analyse afsnittet ville kunne

teste og hermed bekræfte eller forkaste dem. Måden hvorpå jeg ville kunne teste disse

hypoteser er ved at holde den udvalgte teori op imod min empiri. Derfor vil der i analysen

tages udgangspunkt i den redegjorte teori, hvor i de filmteoretiske idéer vil blive afprøvet.

Inspirationen til min analytiske fremgangsmåde ligger hos den analytiske tilgang som

Magrethe Vaage præsentere i The Antihero in American Television (2015). Her lægges der
10
især et fokus på tilskuerens emotionelle oplevelse af de narrative aspekter i amerikanske

fiktionsserier i samtiden. Altså ligges der et særligt fokus på tilskueren oplevelse af F-

emotioner. Ligeledes er et af de vigtigste punkter i Margrethes Vaages fremgangsmåde at tage

fat på specifikke eksempler, og herfra analysere det intuitivt ud fra en tilskuer oplevelse.

Vaage pointerer derfor yderligere at de helt subjektive holdninger og særegne grunde en

tilskuer kan have til ikke at føle en specifik emotion, derfor må ekskluderes i en analyse. Dog

er det vigtigt at forstå, hvordan forskellige faktorer påvirker tilskuere. Ligeledes vil jeg udfra

Margrethe Vaages analytiske fremgangsmåde, benytte mig af flere forskellige filmscener,

frem for ét enkelt stykke empiri. Med henblik på denne tilgang, vil jeg gennem analysen

derfor komme med generelle antagelser til tilskuerens emotionelle respons. Dette vil gøres

gennem en empirisk undersøgelse af forskellige udvalgte scener fra film i samtiden.

Et kritikpunkt til dette, vil være at enhver tilskueres emotionelle engagement er

subjektivt, men i min analytiske tilgang vil det være besværligt at tage forbehold for

subjektive skemata, og derfor vil jeg som led i min analyse, arbejde udfra en antagelse at der

er forbeholdt en vis konvergens i tilskuerens emotionelle engagement.

Analyse
I denne analyse vil jeg undersøge hvordan filmstil har en påvirkning på tilskuerens

moralske evaluering i deres filmoplevelse. Da undersøgelsen tager udgangspunkt i

filmoplevelsen i samtiden, vil der refereres til værker som er produceret i perioden fra år 2008

til 2021, hvor undersøgelsen finder sted. Dette er for at give et mere nutidigt billede af

hvordan filmstil og oplevelsen af artefakt emotionerne, også bløder ind I vores karakter

evalueringer.

Som led i dette har jeg lagt en begrænsning på mit empirisk grundlag, for at få skabt

en mere fokuseret analyse af fænomenet. Dette udspiller sig i at min analyse, udelukkende vil

tage sit udgangspunkt i hævn scener fra film i samtiden, også kendt under termet
11
’Comuppance scener’. I de fleste tilfælde ses det ved comuppance scener at de bygger på en

narrativ struktur der sædvanligvis aktivere en moralsk evaluering hos tilskueren. I kapitlet

Morally Murky (Vaage, 2015), beskriver Magrethe Vaage her hvordan moralske intuitioner

fra hverdagen, og derfor disse skemata betyder en stor del i vores filmoplevelse. Specifikt

hvordan tilskueren meget hurtigt baseret på intuition kan drage en moralsk vurdering på

karakteren. Hertil mener jeg at Comuppance scener er nogle af de steder hvor i der i høj grad

kan ses fænomenet om Fictional relief og Reality checks udspille sig. I det at de ligger i en

forholdsvis moralsk grumset gråzone.

Udover dette vil min analyse tage udgangspunkt i et indskrænket princip af A-

emotioner, hvilket vil betyde at oplevelsen af skuespillerpræstationer ikke vil blive inddraget i

analysen. Dette er den mest hyppige oplevelse af A-emotioner hos tilskueren, der tydeligt

bryder med oplevelsen af fiktionen, og den tilliggende skemata tilskueren vil have, som

derved vil gøre dem opmærksom på artefaktet (Tan, 1996). Jeg anerkender at dette er en type

af A-emotioner der eksistere, men vil primært fokusere på filmens stil, og det filmtekniske

aspekt. Udfra dette vil jeg opstille en hoved hypotese (H1) som danner rammen for min

analyse.

H1: Filmens stil har en påvirkning på tilskuerens moralskae engagement.

Yderligere vil jeg i løbet af opgaven, med fokus på analyse objektet, stille en sekundær

hypotese, der fokusere på det givende område indenfor Film stil. Dette vil gøres ved at

undersøge mere nøgterne brug af specielle film tekniske beslutninger, her med et fokus på

hendholdvis: visuelle beslutninger, auditive og klippe teknisk påvirkning.

12
Filmstil og Auteur-Begrebet:

For at kunne undersøge en af de mest konventionelle former for film stil, vil det være

relevant at tage fat i auteur begrebet. Her vil dette være et af de mest prominente eksempler

for at kunne fremprovokere A-emotioner hos tilskueren. I det at der gennem kendskab til

instruktøren er meget mere tilbøjelighed til at engagere med værket som et værk. Til dette vil

jeg opstille en hypotese.

(H2): Forventninger til filmens stil, og engagementet med dette som et værk, påvirker

tilskuerens moralske engagement.

For at undersøge dette vil jeg benytte en scene fra Quentin Tarantinos film Django

unchained (2012). Valget af netop denne scene, bygger på at dette er en film som er en del af

en længere række af film fra samme instruktør. Der er mellem hver film ikke et overlappende

narrativ, men derimod en sammenhængende struktur i stilen. Ligeledes indebære scenen, en

del af de gennemgående konventioner der findes ved film af samme instruktør. Hertil forstået

at scenen erfares, med en forventning til stilen, og dermed lægger fokuset ved dette. For at

kunne konkretisere sammenhængen mellem en gennemgående stil ved en specifik instruktør,

vil jeg tage fat i auteur-begrebet. Dette betegner den forestilling om at en skaber, tager et

kreativ styre, og hermed styre filmens stil og retning (Schepelern, 2005). Auteur begrebet er

et godt udgangspunkt, for at forstå en situation hvor i tilskueren fokusere og bliver påvirket

mere af filmens stil. Hermed forstået at tilskueren oplever A-emotioner fremfor F-emotioner i

forbindelse med filmoplevelsen.

Ud fra dette princip, vil en instruktør som Quentin Tarantino der ligger med flere års

erfaring og en defineret stil, ligge indenfor auteur begrebet. Dette vil selvfølgelig også

medføre at en langt større procentdel af publikum, vil have et øget kendskab til Tarantino, og

derfor også en forventning omkring en vis struktur i stil og genre, der efter tid er blevet hans
13
kendetegn som Auteur. Dette ligger selvfølgelig også sit grundlag i, at tilskueren har et

kendskab til tidligere film af samme instruktør.

Her vil det være relevant at inddrage Bordwells teori omkring Skemata (David

Bordwell 1985). Her menes det at vi som tilskuere, når vi involvere os med film, opfanger

givne strukturer ud fra fra vores tidligere erfaringer. Tilføjes dette til Tarantino, har vi som

tilskuere en pådraget skemata angående hans stil. Udfra dette vil det kunne formodes at

tilskueren, grundet deres skemata omkring Tarantino, vil gå til filmoplevelsen med en

indstilling om ligeledes at betragte dette som et artefakt. For at underbygge dette, kan der

tages udgangspunkt i david bordwells udlæg omkring filmstil. (Bordwell 1997) Her beskrives

film stil, som de kreative valg ift. Filmens struktur, udseende og lyd der er unikke for filmen

(Bordwell 1997). Dette underbygger forståelsen for, hvordan en instruktør

eller filmskaber kan have en unik, gennemgående stil. Derfra belejlig gøres forståelsen om at

en auteur og deres stil kan påvirke en tilskuer. Med en ligeså distinktiv stil som Tarantino

besidder, skaber dette en forventning hos tilskueren, til stilen. Dette vil ligeledes også

medføre at brud eller kontinuitet med auterurens stil giver plads til oplevelsen af A-emotioner

og hermed også frit rum til en kognitiv distance hvor i man betragter artefaktet. Dog er det

også nødvendigt at pointere at den enkeltes konstruktion af Tarantino, bygger på forskellighed

i forståelsen om hvad Tarantinos stil indebære. Altså at hvis man intet kendskab til tarantino

har, ville oplevelsen af konventionerne også være markant anderledes.

14
 Billede 1 & 2 – Tarantinos unikke protrætering af overeksponeret vold

For at undersøge hvordan forudindtaget skemata i form af stil og konventioner til et

værk, rykker noget ved tilskuerens emotionelle oplevelse, når der arbejdes indenfor et gråzone

element i forhold til moralsk evaluering. Vil jeg tage udgangspunkt i en comuppance scene fra

Django Unchained (2012) herved for at fokusere på hvordan vores engagement med værket

som et værk, påvirker vores karakter evaluering. Valget af Django Unchained, der er en af

Tarantinos nyere film i han filmografi. Danner en forudsætning for at tilskueren har kunne

danne disse skemata ift. forventningen til filmen. Et kendskab til Quentin Tarantino vil give

en bred skare af forventninger til filmen, og inkludere nogle konventioner. En konvention som

15
bindes til Tarantino film er brugen af overeksponeret vold, forstået som lyden og udseendet af

dette. Dette er altså en forventning til artefaktet, som en tilskuer vil have inden

filmoplevelsen. Dette er ligeledes en konvention der optræder i denne film, hen imod

slutningen. Det at konventionen, forventeligt, bliver benyttet giver en form for kognitiv

distance, hvilket giver rig mulighed for at betragte artefaktet. Engagementet med værket som

et værk, vil i denne situation, sterilisere tilskueren overfor den overeksponerede vold, hvor der

i stedet kan formodes at tilfredsheden for denne forventning som endelig får forløsning hos

tilskueren, vil fremprovokere en A-emotion. Derved skabes et moment hvor i, tilskueren i

stedet for at re-aktivere sin rationelle moralske evaluering, vil betragte værket som et artefakt,

og den givne vold med en fascination, i stedet for en foragt. Grundet den her er forventelig i

forhold til deres pådraget skemata omkring en Tarantino film.

Tilskueren tillader sig selv ikke fuldt ud at overveje, hvilke moralske og politiske

konsekvenser karakterens aktioner har, samt hvilke konsekvenser det ville have for tilskueren

at godkende, hvad denne karakter gør. Tilskueren vil opleve værket intuitivt, fordi de

accepterer volden som en del af fiktionen. Tilskueren får dermed sin Narrative længsel

opfyldt, da de pga. engagementet, med værket som et værk, ønsker at få de udlagte

konventioner opfyldt. Tilskueren som har valgt at se denne film på baggrund af instruktøren,

have en forventning om dette indkodet. Volden opfattes derfor af tilskueren som fictional

relief, fordi stilen skaber et sted, hvor vi kan lægge vores kognitive barrierer ned, og opleve

historien instinktivt, fordi vi først accepterer den som fiktion.

Med henblik på hypotesen – (H2) kan man udfra opfatningen omkring en Auteur, se

påvirkningen af tilskuerens forventninger til filmens visuelle stil. Ved at lade sin film dvæle i

de generelle konventioner, og benytte forestillingen om tilskuerens underforstået skemata, kan

filmstil benytte dette til at fremprovokere et artefakt emotionelt forhold. Et forhold der også

vil have en påvirkning på tilskuerens moralske evaluering. I det at den moralske evaluering,

16
påvirkes af tilskuerens engagement med værket som et værk. Forventninger til konventioner

som vold, lader tilskueren opleve dette som fictional relief i det at det tilskrives som en del af

fiktionen. Dette giver et godt indblik i hvordan man ved at fremprovokere A-emotioner,

ligeledes kan påvirke tilskuerens moralske evaluering. Ligeledes skaber dette også en

forståelse for hvordan et Artefakt emotionelt forhold til fiktionen påvirker vores engagement.

Med en forståelse for hvordan generel film stil påvirker tilskuerens engagement, vil

jeg nu undersøge mere nøgterne brug af specielle film tekniske beslutninger. Dette er for at

give en mere nuanceret forståelse af hvordan enkelte stilistiske valg, ligeledes påvirker

tilskuerens emotionelle engagement. Her vil jeg inddrage eksempler der undersøger brugen af

filmens visuelle udtryk, samt auditive beslutninger.

De Unikke greb i Visuel stil:

Et greb jeg formoder har en indvirkning på tilskuerens moralske engagement, er

hvordan det visuelle udtryk benyttes til at fremprovokere bestemte emotioner hos tilskueren.

Dette er noget der især vil kunne undersøges i brugen af framing, den visuelle stil og visuelle

effekter der benyttes i filmens billede. I det kommende stykke vil jeg analysere på mere

konkrete eksempler, hvor jeg antager at tilskueren emotionelle engagement påvirkes af

filmens visuelle udtryk. For at undersøge dette vil jeg opstille følgende hypotese.

H3: Tilskyndelsen til et Artefakt emotionelt forhold med fiktionen gennem den visuelle stil har

en påvirkning på tilskuerens moralske evaluering.

Her vil jeg starte med at kigge på hvordan tilskuerens oplevelse vil erfares anderledes,

når selve hævnaktionen isoleres væk fra det synlige billede. I den forstand at hvis seeren ikke

bliver projekterede over for de brutale handlinger der projekteres i scenens forløb, bryder

17
dette ikke med deres intuitive moralske evaluering, og dermed fastholdes seeren i at opleve

scenen som fictional relief. Dette er et greb, som opleves i Lad den rette komme ind (2008),

hvor der benyttes ikke konventionelle beslutninger i det visuelle udtryk, især i framingen og

filmens stil. Her vil tilskueren opleve valg som bryder med den konventionelle skemata for

det visuelle udtryk fra andre film. I det at der igennem scenen afviges fra at projektere

konsekvenserne af vores hovedkarakters Elis handling. Og derfor fastholdes tilskuerens

alignment med Oskar og Eli.

I en af filmens klimatiske scener oplever vi en af filmens større hovedkarakterer

Oskar, i en scene der primært lægger sit fokus på angst og frygt. Scenens fremprovokation af

F-emotioner bliver projektere gennem klassiske film greb. Der benyttes greb som stilhed,

mørke, kameraet fastholdes mod karakterernes ansigtsudtryk så disse er i scenens fokus, samt

et primært brug af lange optagelser. Dette understreges især gennem billedet der ses i

Framegrabet (Billede 3). Gennem seancen benyttes kun en indstilling, der primært fokuseres

på Oskars ansigt, og skiftevis til de objekter der bryder med det ellers tomme billede. Ved at

der ikke klippes over til handlingerne der forårsager dette, fastholdes tilskueren i samme

indstilling, og dermed projekteres handlingerne som sker uden for billedets synsvinkel ikke til

tilskueren. Dette opleves kun af tilskueren gennem scenens lydbillede. Her vil det kunne

argumenteres for at seeren vil opleve en A-emotion. Særlig fordi den skemata/konvention om

at klippe eller panorer til scenens handling brydes med. Det betyder ikke at tilskueren ikke

oplever den intenderede F-emotion; frygt, men ud over denne også en A-emotion i forbindelse

med skemata bruddet. Filmen går ind i en mere selvbevidst mode, hvor tilskueren skal

forestille sig hvad der foregår uden for billedets kant. Ultimativt, vil seeren her blive trukket

ud af filmoplevelsen, i det at der tydeligt opfattes et brud på konventionen, men med

sandsynlighed vil tilskueren være fascineret af dette visuelle valg. Og hermed betragte

artefaktet.

18
 Billede 3 – Der klippes aldrig fra indstillingen

Hvordan påvirker dette tekniske greb så seerens moralske evaluering gennem scenen?

Tages der udgangspunkt i Smith menes det at tilskuerens engagement med karaktererne på

skærmen er baseret på en vurdering af filmens moralske struktur. Tilskueren basere deres

moralske engagement efter et moralsk kompas: Vi holder med den moralske foretrukne. Dem

som vi er i alignment med, laver en systematisk forskel for vores moralske evaluering. Dette

vil i forbindelse med denne scene antyde at tilskueren er aligned/i allegiance med Oskar.

Gennem scenen er der en karakter, der udviser et moralsk standpunkt eller handling der er

værre end det der vises af Oskar. Dette baseres på tilskuerens intuitive tilgang til moralsk

evaluering når de engagere sig med fiktionen. Dette er en tilgang der gennem denne scene

ikke brydes med, i det at vi som tilskuer aldrig visuelt bliver projekteret med en handling, der

er moralsk værre end den der bliver begået mod Oskar, da det sker uden for vores periferi.

Dette medføre at tilskueren ikke afviger fra deres intuitive moralske evaluering, og dermed

reaktiveres vores rationelle moralske evaluering ikke. Seerens narrative længsel fastholdes

hvor i den amoralske får som fortjent.

For at understrege påvirkningen af det artefakt emotionelle forhold hos tilskuerens

moralske engagement, vil jeg inddrage en scene der viser hvordan der ved ikke at påskyndes

19
til et artefakt emotionelt forhold, kan benyttes klippeteknik til stadig at isolere volden fra

tilskuerens periferi, men yderligere påskynde en reaktivering af tilskueren rationelle moralske

evaluering. For at undersøge dette vil jeg benytte en scene fra Sicario (2015). Scenen følger

en af filmens størrer bikaraktere Alejandro, der tager sin hævn mod Fausto Alcaron, ved at

emulere en lignende aktion der blev beordret af Fausto mod Alejandros familie. På overfladen

er de tekniske greb det samme som i det foregående analyse objekt, men fokuseres der på

nuancerne er tilskuerens oplevelse ret anderledes. Ligesom i Lad den rette komme ind,

benyttes der samme konventionelle brug af filmiske greb til at fremprovokere F-emotioner

som frygt. Der benyttes greb som stilhed, mørke, kameraet fastholdes mod karakterernes

ansigtsudtryk så disse er i scenens fokus, samt et primært brug af lange optagelser. Yderligere

bliver selve volden afskåret fra billedets kant, men ved at klippe til reaktionen fra Fausto

Alacron, bliver tilskuerens opfattelse af handlingen cementerede, og vi oplever derfor gennem

denne reaktion en forståelse for handlingens konsekvenser. Klippet bruges meget forsætligt

til at indvie tilskueren i hvilken moralsk forståelse de skal have af Alejandros handling.

20
 Billede 4 & 5 – Klip mellem aktion til reaktion

Ved at benytte konventionel klippe form, der følger princippet om aktion føre til en

reaktion, kan filmen tillade sig at bryde med skemata/konvention om at klippe eller panorer til

scenens handling. Den aktuelle vold isoleres stadig fra billedet, men ved at klippe til en

reaktion, fastholdes tilskuerens forståelse ved dette. Vi som tilskuer behøves ikke at blive

projekteret med hvad Alejandro har gjort, da vi gennem Fausto klart forstår hvad vi i

situationen skal føle. På trods af volden isoleres fra billedet, vil tilskueren stadig gennem

kompositionen af klip opleve et reality check. Vendes der tilbage til begrebets forståelse: det,

der opstår, når noget i en fiktion minder tilskueren om de moralske og politiske konsekvenser,

hans eller hendes følelsesmæssige engagement ville have, hvis de fiktive begivenheder var

virkelige. Kan det argumenteres at vi gennem reaktionen der klippes til, meget hurtigt opfatter
21
hans følelser gennem ”Recognition”. Vi som tilskuere opfanger hurtigt hans chok og sorg i

situationen, en opfattelse der guider tilskueren mod en rationel moralsk evaluering, som

ligeledes vil udfordre tilskuerens etiske standpunkt til det punkt at vores Allegiance med

Alejandro i scenen vil brydes med.

Det Visuelle Reality Check

For at yderligere undersøge dette, vil jeg nu arbejde med et eksempel hvor i der brydes

med de visuelle konventioner for at skabe emotionen hos tilskueren, nemlig et reality check

gennem den visuelle stil. For at undersøge dette har jeg valgt at benytte mig af en scene fra

Joker (2019) denne scene benyttes til at fremvise hvordan den visuelle stil gennem framing,

kan underbygge et visuelt Reality check.

Jokeren er en velkendt karakter i fiktion, en karakter der går på tværs af flere film, og

ligeledes findes i mange iterationer og portrætteringer. Derfor bygger tilskuerens forventning

til hvad karakteren skal ende med at blive, på tidligere erfaringer med karakteren fra andre

medieerfaringer. Tilskueren ved hvad karakterens moralske standpunkt er, bygget på deres

skemata omkring karakteren. Derfor ved de også godt i deres engagement med Joker (2019),

at de følger en Anti-hero: Mellem helte og skurke er antihelten, en kompleks karakter, der er

en blanding af, på den ene side ønskværdige karaktertræk og på den anden side indvendende

adfærd.

Med henblik på scenen ud fra det narrative perspektiv. Kan der tages udgangspunkt i

Margrethe Bruun Vaages teori omkring seerens engagement med en Anti-hero. Her

argumenteres der for, at vi som tilskuere går til fiktionen med en narrativ længsel der bygger

på ”escapism” (Raney 2011). Det forstås ved at hvis tilskueren omfavner trangen til kognitiv

engagement, bytter de moralsk kontrol med partiskhed og favorisering. Deres ønske om at

blive underholdt er af allerstørste betydning: de giver således frit hovedpersonerne stor

22
moralsk frihed/spillerum for at sikre, at deres nydelse opleves. De ønsker at et umoralsk

element introduceres, da dette er med til at skabe spænding i scenen. Dette betyder at

tilskueren til denne specifikke scene vil gå ind med et engagement der bygger på Moral

inversion of Suspense. Dette fænomen opstår når tilskueren føler med karakterer, der er

amoralske, som ikke nødvendigvis præsenteres som moralsk at foretrække og dermed ellers

kan være blevet opfattet som usympatiske. Moral inversion of Suspense, opstår lettest, hvis

tilskueren er narrativt aligned med karakteren, og fortællingen dvæler ved en situation, hvor

karakteren har et klart mål eller forsøger at udføre en handling, men er ved et punkt, hvor det

virker usandsynligt, at han eller hun vil lykkes. Karakterens succes vil bringe narrativet videre

på en narrativt ønskværdig måde. (Vaage, 2015)

Hertil forstås det at tilskueren i engagementet med denne scene ønsker at se karakteren

have succes med sin handling: at tage sin hævn på samfundet. Dette følger ligeledes også en

narrativ længsel der styre tilskueren imod et ønske om at se karakteren Arthur blive til den

karakter vi kender som ”The Joker”. Altså tilgår tilskueren scenen med en moralsk frigørelse

for nydelsens skyld. Deres narrative længsel binder dem til at ønske at se Arthur gør noget

umoralsk, for at deres skemata og forventning om Joker karakteren bliver indfriet. Noget der

får sin frigørelse når Arthur endelig gør noget umoralsk, der opleves som usympatisk i

scenens forløb. Noget tilskueren ikke hidtil er blevet projekteret for tidligere i filmen, da alt

volden er sket i sammenspil, med at tilskuerens alignment / allegiance ikke er blevet brudt

med, da andre karaktere har haft et værre moralsk standpunkt end Arthur.

Derfor vil jeg argumentere for at oplevelsen af scenen som et reality check, sker i

forbindelse med den visuelle fremstilling. Tilskueren vil opleve valg som bryder med den

konventionelle skemata der er sat for det visuelle udtryk i filmen. Valg der gør dem

opmærksomme på deres moralske engagement. Ligesom scenen fra Lad den rette komme ind

(2008), bygger scenen i Joker på samme framing princip i at fremstille et mood ved at centrer

23
og have karakterernes ansigt i fokus. Dette er noget der gradvist gennem scenens forløb bliver

mere intenst i det at vi bevæger os i takt med spændingsopbygningen tættere ind på

Karakterernes ansigt. I sidste ende isoleres de to hoved agerende karakter i hver deres nære

indstilling. Særligt at sekvensen opbygges i suspense som den gør, med optrappende musik,

og samtidig er meget visuel og voldsom i sin udvikling vil nok fremprovokere en reaktion fra

tilskueren i form af fremprovokationen af F-emotioner. Hertil en opfattelse af den intenderet

mood cue. Men udover dette vil jeg argumentere for at tilskueren også vil opleve en A-

emotion, i forbindelse med et brud på tilskuerens skemata. Dette sker i det at der i scenen

ligesom i Lad den rette komme ind (2008), brydes med generelle konventioner omkring

framing. Dette gøres ved at der efter Arthurs hævnaktion, skiftes til en indstilling der ikke

tidligere har været præcedens for i filmens gang. Kameraet simulere en virkelighedsnær

oplevelse af talkshow formatet fra 70/80’erne. Dette er med til at skabe en oplevelse der for

tilskueren indikere og fremprovokere en følelse af noget familiært. Tilskueren bliver her sat I

et specifikt mood. Mod at opfatte scenen som var det noget du så på live TV, og dermed også

fremprovokere en rationel moralsk evaluering. Oplevelsen skæres væk fra en ren fiktionel og

intuitiv oplevelse, og rekonstruere her en emotionel følelse af noget der er en

virkelighedsnært. Derved kan der argumenteres for at der hos seeren opstår et Reality check i

det, at det beskrives som: det, der opstår, når noget i en fiktion minder tilskueren om de

moralske og politiske konsekvenser, hans eller hendes følelsesmæssige engagement ville

have, hvis de fiktive begivenheder var virkelige.

24
 Billede 6 & 7 – Det visuelle reality check i kamerarets indstilling

Begrundelsen for dette ligger i at der fra tidligere i filmen ikke er lagt nogen

præcedens for denne slags indstilling. Og dermed bryder dette med tilskuerens tilegnet

skemata for denne filmens visuelle stil. Dette gør nemlig at tilskueren bliver opmærksom over

det kreative valg. Her viser filmen en høj grad af selvbevidsthed i det ”fænomen” den prøver

at rekonstruere. Det klare brud med den visuelle stil, bryder med tilskuerens indlevelse og

gøre dem klar over værket som et artefakt. tilskueren vil sættes i det rette mood til at tænke
25
over hvad dette valg, og brud med indlevelsen betyder for dem, og dermed også bevidst

tilskynde til re-aktiveringen af rationel moralsk evaluering. Sammensat med betragtningen af

værket, bruger vi ideen om forfatterens hensigt til at styre vores forståelse af fortællingen.

Dette vil ligeledes koble det kreative valg til den narrative logik og betydninger til dette. Et

ræsonnement jeg vil argumentere forebygger oplevelsen af et reality check hos tilskueren.

Med udgangspunkt i hypotesen (H3) vil jeg formode at det artefakt emotionelle

forhold har en påvirkning på tilskuerens moralske evaluering. Dette ses gennem mine analyse

objekter at når der brudes med tilskuerens skemata, og dette aktivere oplevelsen af en A-

emotion, tilegner dette sig i processen også en påskyndelse af en moralsk vurdering, i det man

som tilskuer bliver opmærksom over det kreative valg, og derved også over sit engagement.

Den Auditive stil.

Hvordan kan filmens auditive beslutninger, påvirke tilskuerens moralske

engagement? Musikkens kraft til at fremkalde følelser er nyttig i mange sammenhænge,

herunder i film. Filmmusik har en særlig evne til at påvirke lytternes følelser, og kan betragtes

som en anden kilde til emotioner udover selve filmen. Dette vil jeg undersøge ud fra

hypotesen.

H4: Den vedvarende affektive tilstand, forbundet med oplevelsen af musik påvirker vores

moralske engagement.

Hypotesen bygger på, at musik påvirker hårdheden af moralske vurderinger meget

ligesom andre stimuli gør. Da musikkens indflydelse på moralske vurderinger formentlig er

medieret af de følelser, som musikken fremkalder, beskæftiger vi os med en proces jeg vil

argumentere følger 2 trin: Første trin er forholdet mellem musik og følelser (musik ændrer

den affektive tilstand) det andet vedrører følelser og moralsk dømmekraft (den vedvarende

affektive tilstand påvirker det moralske valg). Hertil forstået at filmen/lyden først opbyder til
26
at sætte tilskueren i et specifikt mood gennem musikken. Et mood der bygger på tilskuerens

skemata omkring brugen af en hvis stemningssættende lyd/musikstykke. Den vedvarende

eksponering af et givent mood, vil derfor også påvirke tilskuerens moralske position.

Formodningen om dette, bygger på et udlæg der er lavet af Greg smith (2003). Når en film,

sætter en specifik stemning, danner dette også et grundlag for at tilskueren vil kunne opleve

forskellige emotioner. Derfor vil opbygningen af et specifikt mood, sætte tilskueren i en

position, hvor de i deres oplevelse vil opleve flere episoder af lignende emotioner. Hertil

mener Greg smith, at man for at kan opnå dette mood kan benytte sig af forskellig cues, der

guider tilskueren mod en bestemt emotionel retning, noget der f.eks kan opnås gennem lyd

(Smith, 2003). For at undersøge hvordan dette påvirker tilskuerens moralske vurdering, vil jeg

benytte mig af to eksempler, der henholdsvis projektere hvordan der benyttes et

parafraserende lydbillede, og et kontrapunktisk lydbillede.

Den parafraserende effekt:

Billede 8 – Oskar udføre sit comuppance moment

Første scene er en comuppance scene fra filmen Lad den rette komme ind (2008).

Hvor i jeg vil undersøge hvordan den parafraserende musik understøtter en reaktivering af den

rationelle deliberation. Scenen indebære første gang filmens hovedkarakter, Oskar, giver sine

27
mobbere igen, og efterfølgende hvilke konsekvenser denne handling har. Dette er en af

punkterne i filmen hvor i tilskuerens narrative længsel bliver indfriet. Vi ønsker i det vi som

tilskuere er aligned med Oskar at han står op for sig selv imod de andre drenge. Jeg vil

argumenter for at der i scenen opleves, et skift i ens alliegance. Dem som vi lærer at kende

gennem alignment, laver en systematisk forskel for vores moralske evaluering. Så fra at vi i

scenens start moralsk holder med Oskar gennem vores alignment, oplever dette et skift efter at

han, udøver en handling der påvirker tilskueren til ikke længere at acceptere karakterens

adfærd ud fra et etisk perspektiv. På trods af tilskuerens narrative længsel, ønsker at han gør

noget umoralsk, fungere scenen i sin essens som et reality check. Den emotionelle oplevelse

af et reality check vil jeg argumentere sker gennem scenens musiske stil.

Dette bliver især understøttet gennem brugen af stemningssættende musik. Tages der

udgangspunkt i den beskrevne totrinsproces, kan der i første trin tages udgangspunkt i

forholdet mellem musik valget og den følelse den prøver at cue tilskueren mod. Der bliver

gennem scenen benyttet, en form af musisk komposition der er en klassisk konvention, når

der skal fremvises en dramatisk tone. Dette inkorporerer f.eks instrumenter som strygere, der

meget konventionelt sammensættes med emotioner som sorg, tab, suspense og frygt, og

følelser der nærmest bygger konnotationer over imod en guddommelig protrætering (et

religiøst element). Musikken benyttes meget tydeligt i det den eksponentielt overdøver real

lyden, og sluger tilskuerens opmærksomhed. I takt med tilskuerens realisering af

konsekvenserne af Oskars handling, isoleres musikken så dette er det eneste tilskueren bliver

projekterede for. Musikkens rolle er i scenen integreret i at dyrke tilskuerens forståelse af

narrativet i filmen. Tilskueren bliver gennem dette fodret med visse beskrivende signaler, der

forbedrer vores forståelse af fortælling i filmen. Vi kan stole på disse signaler for at øge vores

følelsesmæssige reaktion på skærmens billeder og fortolker derfor de specifikke følelser, der

udledes. Den medfølgende musik giver den manglende kontekst, til scenens emotionelle

forståelse hos tilskueren. Musikken fremhæver nydelsen ved syndefaldet. Særligt at

28
sekvensen opbygges i suspense, med optrappende musik, der er voldsom i sin udvikling vil

nok fremprovokere en reaktion fra tilskueren i form af fremprovokationen af F-emotioner.

Musikken sætter her et specifikt mood, og fastholder tilskueren i dette gennem hele seancen.

Her vil det ud fra to trins processen beskrive hvordan den vedvarende affektive tilstand

påvirker det moralske valg. Her vil jeg argumentere for at dette fungere som et Reality check.

Tilskueren bliver gennem det musikalske stykke fastholdt i et mood, der drager fra skemata

der bygger på forståelsen af det konventionelle brug af lignende musik i andre værker.

Grundet musikkens konnotationer, forstår tilskueren Oskars nydelse ved hans synd, og

dermed bliver tilskueren konfronteret med deres moralske engagement. Det etiske

ræsonnement skifter tilskuerens allegiance, og herved opleves scenen som et reality check.

Vores evaluering af oskar bliver sat til rationelt ræsonnement. Moralsk favorisere vi ik ikke

længere oskar i situationen. Dette skyldes en reaktivering af vores rationelle evaluering og en

forkastelse af vores allegiance med Oskar. Tilskueren får sin narrative længsel indfriet, men

bliver sat i et andet mood, end tilfredsheden med dette, gennem musikken. Dette viser

hvordan det musiske brug rykker noget ved tilskuerens moralske evaluering i det at scenen

befinder sig inden for en moralsk grumset gråzone. For yderligere at undersøge dette vil jeg

inddrage en scene hvor i musikken bruges til at fastholde tilskueren i en opfattelse af fictional

relief.

29
Den Kontrapunktiske effekt:

Billede 9 & 10 – Scene med kontrapunktisk stemnings musik

Hvordan kan musikken rykke tilskuerens moralske evaluering i en anden retning,

selvom aktionerne på skærmen der bliver projekteret i sin essens er af umoralsk karakter? Her

vil jeg vende til en tidligere nævnt scene fra Django Unchained (2012). Scenen følger samme

narrative struktur som i scenen fra lad den rette komme ind (2008). Protagonisten udføre sit

comuppance moment, og tager sin hævn. Ligesom den tidligere scene befinder denne sig

narrativt mæssigt i et moralsk grumset område, hvor i tilskueren rationelt ikke burde acceptere

30
karakterens handling, gennem et etisk perspektiv. Men her vil jeg argumentere at scenen

gennem stilen, understøttet af musikken, ikke tilskynder til at re-aktivere et rationelt

ræsonnement. Dette understreges tydeligt gennem et kontrapunktisk musikvalg. Scenen

benytter kontrapunktisk musik der ikke reflektere de handlinger der foregår i scenen. Her

bliver tilskueren cued i et andet mood, end hvad det narrative aspekt foreslår. Dette

kontrapunktiske brug, vil ligeledes også medføre et brud med tilskuerens skemata, og

fremprovokere oplevelsen af en A-emotion.

Ligesom i scenen fra Lad den rette komme ind (2008) benyttes musikken til at

fastholde karakteren i dette bestemte mood. Filmen viser en meget stor grad af

selvbevidsthed, og hermed tilskynder filmen også til at vi har et mere Artefakt emotionelt

forhold. Det at scenen tilskynder at betragte artefaktet, påvirker dermed også at der sættes et

andet mood, hvorved at den emotionelle forståelse vi drager af scenen, er en betragtning af det

auditive valg, og en fastholdelse af tilskueren i en affektiv tilstand, der vedvarende

reproducere oplevelsen af en A-emotion. Den vedvarende affektive tilstand fastholder

tilskueren i et mood, hvor i de beskuer artefaktet. Gennem dette vil jeg argumentere for, at

denne vedvarende affektive tilstand, som påskynder til et artefakt emotionelt forhold, vil

fastholde tilskueren i en opfattelse af scenen som fictional relief. Dette bindes sammen med

den førnævnte to trins proces, hvor i den affektive tilstand påvirke den moralske evaluering.

Pointen her er at den moralske vurdering fra tilskuerens side, i scenen, vil sætte tilskueren i en

moralsk vurderende situation overfor ”the implied author” (Jason Mittell 2017). Tilskueren

tænker altså aktivt over, hvem der har taget denne beslutning. Altså karakterens handling,

tilkobles en bagvedliggende skaber.

Jf. Hypotesen H4 Vil jeg formode at den auditive stil, har en påvirkning på tilskuerens

moralske evaluering. Dette har jeg i afsnittet undersøgt gennem hypotesen (H4) og kan her

31
konkludere, at en vedvarende afektiv tilstand påvirket af musik, kan i film både understøtte og

rykke tilskuerens opfattelse af moralske standpunkter.

Konklusion

Undersøgelsen har arbejdet ud fra en hovedhypotese H1: Filmens stil har en

påvirkende faktor på tilskuerens moralske engagement. Gennem denne undersøgelse kan jeg

konkludere, at filmstil har en påvirkende faktor, når det kommer til tilskuerens moralske

evaluering. Dette er undersøgt gennem 3 hypoteser, der kortlægger hvert sit forskellige tema

indenfor film stil, dette indebære henholdsvis Visuel stil, framing, klippeteknik og Auditiv stil

Ifølge hypotesen H2: Forventninger til filmens stil, og engagementet med dette som et

værk, påvirker tilskuerens moralske engagement. Kan det konkluderes, at stilistiske

forventninger, påvirker tilskuerens engagement. Dette ses gennem at engagementet med en

gennemgående stil, påskynder til at betragte værket som et værk. Dette er undersøgt gennem

Auteur begrebet, med et henblik på hvordan dette ved tilskueren, påskynder et artefakt

emotionelt forhold: der gennem et kontinuerligt brug af konventioner, fremskynder en

opfattelse af overeksponeret vold som en del af fiktionen. Volden opfattes derfor af tilskueren

som fictional relief, fordi stilen skaber et sted, hvor vi kan lægge vores kognitive barrierer

ned, og opleve historien instinktivt, fordi vi først accepterer den som en del af fiktionen.

Ifølge hypotesen H3: Tilskyndelsen til et Artefakt emotionelt forhold med fiktionen

gennem den visuelle stil har en påvirkning på tilskuerens moralske evaluering. Kan det

konkluderes, at med brud på tilskuerens underforstået skemata for generelle konventioner i

visuel framing, samt brud på nøgterne films visuelle stil, kan dette påvirke tilskuerens

moralske engagement. Dette er undersøgt ud fra den visuelle stils påvirkning af Artefakt

emotioner. Her kan det konkluderes at tilskyndelse til Artefakt emotioner, ved at isolere den

umoralske aktion væk fra tilskuerens perifere, kan bibeholde tilskueren i en forståelse af

32
scenen som fictional relief, ved ikke at bryde med tilskuerens allegiance. Dette er henholdsvis

undersøgt gennem to scener, hvor i den ene bryder med konventionen om klippet til reaktion

efter en aktion, som skaber en A-emotion (Lad den rette komme ind, 2008). Mens den anden

opretholder denne konvention og hermed skaber et reality check gennem klippet til

karakterens reaktion (Sicario, 2015). Ligeledes kan den visuelle stil, ved brud på filmens

konventionelle stil, bryde med tilskuerens indlevelse og gøre dem klar over værket som et

artefakt. Tilskueren sættes i det rette mood til at tænke over hvad valget, og brud med

indlevelsen betyder for dem, og dermed også bevidst tilskynde til re-aktiveringen af moralsk

evaluering (Joker, 2019).

I Forhold til hypotesen H4: Den vedvarende affektive tilstand, forbundet med

oplevelsen af musik påvirker vores moralske engagement. Er dette blevet undersøgt ud fra et

to trins princip. Hertil kan det konkluderes at ved at sætte et mood gennem musikken, og

beholde tilskueren i denne specifikke vedvarende affektive tilstand. Kan musikken give den

manglende kontekst til den narrative forståelse. Dette er henholdsvis undersøgt gennem

brugen af et parafraserende og et kontrapunktisk lydbillede. Hermed konkludere jeg, at en

vedvarende affektiv tilstand påvirket af musik, kan i film både understøtte og rykke

tilskuerens opfattelse af moralske standpunkter.

Perspektivering
I løbet af min undersøgelse har jeg haft mulighed for at udvide min forståelse for,

hvilke faktorer der påvirker tilskuerens emotionelle engagement i film. Ved at lægge,

Margrethes teori op imod en bred vifte af kognitiv teoretisk grundlag. Har jeg ligeledes

undersøgt faktorer som Margrethe Bruun Vaage ikke har inddraget i sin undersøgelse. Dette

har ligeledes udvidet forståelsen for tilskuerens moralske evaluering i deres engagement med

fiktion, men yderligere også belyst kritikpunkter af tidligere teorier omkring dette

undersøgelsesområde. Vores moralske følelser er meget mere modtagelige for manipulation

33
gennem narrative og stilistiske virkemidler end hvad Carroll og Smith anslår. Deres antagelse

er at en moralsk evaluering dominerende er en kognitiv, bevidst indsats. Dette føler jeg at min

undersøgelse, har givet et mere nutidigt billede på, der belyser den moderne tendens, men

ligeledes også givet et introducerende grundlag for andre faktorer, der ikke er af rent ud

kognitiv påvirkning på tilskuerens moralske engagement. Det har givet hvad jeg vil vurdere

som et introducerende grundlag for videre undersøgelse af filmstils påvirkning på moralsk

evaluering. Min anvendte metode, der primært har benyttet en antagende position til analysen

af filmstils påvirkning på moralsk deliberation. Har i dette projekt være en god

anvendelsesmetode. Dog mener jeg at feltet omkring stils påvirkning som

undersøgelsesområde, i fremtiden kan understøttes af kvalitative undersøgelser. Dette vil

kunne give nogle konkrete temaer og begreber, der gennem anvendelse i fremtidige

undersøgelser af filmstils påvirkning, vil kunne give en bredere forståelse til begrebets

udgangspunkt.

34
Referencer

Alfredson, T. (Director). (2008). Lad Den Rette Komme Ind. Carl Molinder, John Nordling

(Producer)

Bordwell, D. (1985). Narration in the Fiction Film. London: Routledge.

Bordwell, D. (1997). On the history of film style: Havard University Press.

Carroll, N. (1996a). Theorizing the Moving Image. Cambridge: Cambridge University Press.

Mittel, J. (2017). Narrative Theory and Adaption: Bloomsbury Publishing USA. Riis, J.

(1998) Film, følelser og forståelse. Kosmorama (221), 24-41.

Phillips, T, (Director). (2019). Joker. Bradley Cooper, Todd Phillips (Producer)

Raney, A. A. (2011). The Role of Morality in Emotional Reactions to and Enjoyment of

Media Entertainment. Journal of Media Psychology, 23(1), 18–23.

Schepelern P. (2005). The Making of an Auteur. Visual Authorship: Creativity and

Internationality in Media, 103.

Smith, M. (1995). Engaging Characters. Fiction, Emotion, and the Cinema. Oxford:

Clarendon Press.

Smith, G. M. (2003). Film structure and the Emotion system: Cambridge University Press.

Tan, E, Doicaru, M. M., Hakemulder, F., Balint, K & Kuijpers, M. M. (2017). Into Film

Narrative absoprtion, 27, 97.

Tan, E. S. (1996). Emotion and the structure of Film. Film as an emotion machine. In

Mabwah, NJ: Erlbaum

35
Tan. E. S. H. (1995). Film-Induces affect as a witness emotion. Poetics (Amsterdam), 23(1) 7-

32. Doi:10 1016/304-422X(94)00024-Z

Tarantino, Q. (Director). (2012). Django Unchained. Stacey Sher, Reginald Hudlin, Pilar

Savone (Producer)

Vaage, M. B. (2015). The antihero in American television: Routledge.

Villeneuve, D, (Director). (2015). Sicario. Basil Iwanyk, Thad Lockinbill, Trent Lockinbill,

Edward McDonnell, Molly Smith (Producer)

36