Jocelyn Lawlers Blufærdighedsregel Uddybet

Opgave: Bachelor modul 14
Navn: Lea Louise Hansen sf000015,

Camilla Susanne Jensen sf000012 og
Lykke Bisgaard Kalmar Madsen sy3909
Vejleder: Gundula S. Bergstrm
Hold: SF2010s
Dato: 3. januar 2014
Uddannelsessted: University College Sjlland
Sygeplejeskeskolen Nykbing Falster
Anslag: 81.942
Kilde: Lykke Madsen
Samtalen om seksualitet
mellem patient og
sygeplejerske
Et kvalitativt litterrt studie med udgangspunkt i den hermeneutiske
fortolkning
Lea, Lykke & Camilla J.
Bachelor om Seksualitet.
Den 03.01.2014
Bachelorprojekt 2014
Opgavens titel: Samtalen om seksualitet mellem patient og sygeplejerske
Hold: SF2010s
Uddannelsessted: University College Sjlland Nykbing Falster, sygeplejerskeskolen
Undertegnede bekrfter hermed, at ovennvnte opgave er udfrdiget uden

uretmssig hjlp
Dato: 03.01.2014
Studerendes underskrifter
______________________________________
Lea Louise Hansen
Camilla Susanne Jensen
Side 1 af 53
_______________
Lykke Bisgaard Kalmar Madsen
Den 03.01.2014
Bachelorprojektet 2014
Opgavens titel: Samtalen om seksualitet mellem patient og sygeplejerske
Hold: SF2010s
Uddannelsessted: University College Sjlland Nykbing Falster, sygeplejerskeskolen
Undertegnede giver hermed tilladelse til, at ovennvnte opgave m udlnes via

uddannelsesstedets bibliotek
Dato: 03.01.2014
Studerendes underskrifter
______________________________________________________________________
Lea Louise Hansen
Camilla Susanne Jensen
Side 2 af 53
Lykke Bisgaard Kalmar Madsen
Den 03.01.2014
Resum
Forml: Formlet med projektet er at belyse problemstillingen omkring den manglende
samtale med patienten om sin seksualitet og hvordan seksualitet kan fremme patientens
sundhed.
Baggrund: Undersgelser ppeger at sygeplejerskerne ikke taler med deres patienter
omkring deres seksualitet, hvilket har store indvirkninger p patientens velvre og
sundhed.
Metode: I projektet tages der udgangspunkt i den humanvidenskabelige position via
den hermeneutiske tilgang.
Resultater: I projektet belyses det at sygeplejerskerne oplever, at de mangler viden,
emnet er tabubelagt og grnseoverskridende, samt at sygeplejersken ikke vil gre
patienten blufrdig, hvilket munder ud i, at samtalen om seksualitet gr tabt.
Konklusion: For at kunne samtale med patienterne omkring deres seksualitet, er der
visse faktorer der er vsentlige, i fordring af sygeplejersken, for at der opstr en god og
tillidsfuld samtale omkring patientens seksualitet.
Side 3 af 53
Den 03.01.2014
Abstract:
Purpose: The purpose of this study is to elucidate the issue concerning the lack of
conversation with the patient regarding his/her sexuality, and how sexuality in general
can affect patients health.
Background: Research indicates that nurses do not talk to their patients about their
sexuality, which subsequently has a major impact on the patients health and wellbeing.
Method: This study is based on the humanistic scientific method via a hermeneutic
approach.
Results: In the study it has been elucidated that nurses experience lack of knowledge,
the issue is a taboo and it is very personal, moreover the nurses also try to avoid making
the patient feel vulnerable which subsequently results in the absence of the conversation
regarding sexuality.
Conclusion: In order to be able to converse with patients concerning their sexuality,
certain factors are substantial, in the demand of the nurse, in order to form a good and
trustful conversation regarding the patients sexuality.
Side 4 af 53
Den 03.01.2014
Indhold
1. Indledning ..................................................................................................................... 7
2. Problembeskrivelse....................................................................................................... 7
2.1 Seksualitetens historie............................................................................................. 8
2.2 Seksualiteten set ud fra et psykoanalytisk syn ........................................................ 9
2.3 Seksualitetens betydning......................................................................................... 9
2.4 Seksualitet som et tabu i sygeplejen ..................................................................... 11
2.5 Patienternes behov for samtale om seksualitet ..................................................... 11
2.6 Etik i forhold til sygepleje .................................................................................... 12
3. Problemafgrnsning ................................................................................................... 13
4. Begrebsdefinition ....................................................................................................... 13
4.1 Sundhed ................................................................................................................ 13
4.2 Seksualitet ............................................................................................................. 14
4.3 Body Image ........................................................................................................... 14
5. Problemformulering ................................................................................................... 14
6. Forml med projektet ................................................................................................. 14
7. Metode ........................................................................................................................ 15
7.1 Projektets videnskabsteoretiske position .............................................................. 15
7.2 Den hermeneutiske tilgang ................................................................................... 15
7.3 Design - Analysemetode og fremgangsmde ....................................................... 16
7.4 Sgestrategi ........................................................................................................... 16
7.4.1 Systematisk sgning .......................................................................................... 16
7.4.2 Kdesgning ..................................................................................................... 17
7.5 Litteraturstudie ...................................................................................................... 17
7.6 Etiske overvejelser ................................................................................................ 17
8. Prsentation af empiri ................................................................................................ 18
8.1 Ulla Skrp Masterprojekt 2012 ............................................................................ 18
8.2 Cathrine Birkedal Christensen og Christina Sommer 2007 .................................. 18
8.3 Chris Quinn, Grad Dip and Brenda Happell 2012 ................................................ 18
9. Prsentation af teori ................................................................................................... 18
9.1 Bob Prices teori om body image.......................................................................... 18
Side 5 af 53
Den 03.01.2014
9.2 PLISSIT-Modellen................................................................................................ 19
9.3 Kari Martinsen ...................................................................................................... 20
9.4 Merry Scheel ......................................................................................................... 21
9.5 Jocelyn Lawler ...................................................................................................... 23
9.6 Christian Graugaard .............................................................................................. 24
9.7 Lene Sigaard ......................................................................................................... 24
10. Analyse og diskussion .............................................................................................. 25
10.1 Frste del af analysen.......................................................................................... 25
10.1.1 Tillid mellem sygeplejersken og patienten ...................................................... 25
10.1.2 Kommunikation mellem sygeplejersken og patienten ..................................... 26
10.1.3 Det faglige skn ............................................................................................... 27
10.1.4 Sygeplejerskens fordomme .............................................................................. 28
10.1.5 Magten i sygeplejen ......................................................................................... 29
10.1.6 Blufrdigheden smitter ................................................................................ 30
10.1.7 Delkonklusion af frste del af analysen ........................................................... 31
10.2 Anden del af analysen ......................................................................................... 31
10.2.1 Patientens sundhed ........................................................................................... 31
10.2.2 Seksualitetens sundhed .................................................................................... 32
10.2.3 Det hele menneske ........................................................................................... 33
10.2.4 Tabu, seksualitet og sundhed ........................................................................... 35
10.2.5 Sygeplejerskens rolle i at fremme patientens sundhed .................................... 36
10.2.6 Delkonklusion af anden del af analysen .......................................................... 37
11. Konklusion ............................................................................................................... 37
12. Perspektivering ......................................................................................................... 38
13. Kritisk stillingstagen til projektet ............................................................................. 39
14. Litteratur og referenceliste........................................................................................ 41
15. Bilag ......................................................................................................................... 44
Bilag 1. Sgestrategi ................................................................................................... 44
Bilag 2. Vaks - Fagbladet Sygeplejersken 2007 Sygeplejersker forsmmer at tale
seksualitet med patienterne ....................................................................................... 46
Bilag 3. Vaks - Chris Quinn, Grad Dip and Brenda Happell Talking About
Sexuality With Consumers Of Mental Health Services ............................................ 49
Bilag 4. Bob Prices trekant. ........................................................................................ 52
Bilag 5. PLISSIT modellen. ..................................................................................... 53
Side 6 af 53
Den 03.01.2014
1. Indledning
Inspirationen til projektet, Samtalen om seksualitet mellem patienten og
sygeplejersken, udspringer fra, at vi efter tre forskellige klinikophold, reflekterede
over, hvordan det kunne vre, at ingen af os havde oplevet, at en sygeplejerske sammen
med en patient havde en samtale om seksualitet. Projektets forml er derfor at finde
frem til, hvorfor sygeplejersken ikke samtaler med patienten omkring seksualitet og
hvilken betydning den manglende samtale om seksualitet har for patienten. Fagbladet
Sygeplejersken lavede i 2007 et temanummer om seksualitet, som satte fokus p
seksualitet, sygepleje og berringsangsten i forhold til samtalen om seksualitet. Vi
undrer os over, at seksualitet stadig kan vre et tabu at tale om, isr nr vi konstant skal
kunne forholde os til egen og andres seksualitet. Dette projekt vil blive udarbejdet som
et litterrt studie, hvor der vil blive inddraget relevant empiri og teori. Projektet skulle
gerne vre med til at stte fokus p, at det er vigtigt, at sygeplejersken skal kunne
samtale bent med patienten om seksualitet, og at sygeplejersken skal se seksualitet som
en del at det hele menneske.
2. Problembeskrivelse
Nr seksualitet er et emne i samfundsdebatten, fremstilles seksualitet med
problemstillinger, som knssygdomme, prvention, seksuelle overgreb og unsket
graviditeter. Men ser man det i et sundhedsfagligt perspektiv, tillgges seksualitet en
strre rolle. World Health Organization (WHO) definerer seksuel sundhed:
Sexual health is a state of physical, emotional, mental and social
well-being in relation to sexuality; it is not merely the absence
of disease, dysfunction or infirmity. Sexual health requires a
positive and respectful approach to sexuality and sexual
relationships, as well as the possibility of having pleasurable
and safe sexual experiences, free of coercion, discrimination
and violence. For sexual health to be attained and maintained,
the sexual rights of all persons must be respected, protected
and fulfilled (1).
Seksualiteten har mange facetter og den omhandler bde de sociale, psykiske og
kropslige komponenter, som spiller ind p hele mennesket og dets sundhed. WHO
definerede i 1948 sundhed sledes:
Side 7 af 53
Den 03.01.2014
Health is a state of complete physical, mental and social

well-being and not merely the absence of disease
or infirmity (2).
Patienternes seksuelle lyster er mere og andet end den seksuelle akt, idet den ogs
omfatter nrhed, intimitet og mhed, der kan give en god seksuel oplevelse og kontakt.
(3,4). Dansk Sygeplejerd (DSR) igangsatte i 2007 en sprgeskemaundersgelse af 533
af DSRs medlemmer, som var i funktion som sygeplejesker og havde kontakt med
voksne og unge patienter, hvor deres sygdom eller behandling kunne have indflydelse
p deres sexliv. Undersgelsen viste, at strstedelen af sygeplejerskerne ikke talte nok
med deres patienter om seksualitet. Undersgelsen viste desuden, at mindre end 1 % af
sygeplejerskerne altid talte med patienterne om deres seksualitet og mulige
problemstillinger, hvorimod 40,9 % af sygeplejerskerne sjldent talte med patienterne
om seksualiteten (5). En undersgelse lavet af kommunikationsrdgiver Linda
Svenstrup Munk og uddannelsesansvarlige sygeplejerske Susan Munk Simonsen (6),
viser, at sygeplejersker er gode til at tale med patienterne om kliniske emmer som
smerter, behandling og diagnose, men at psykosociale emmer som fx seksualitet,
arbejde og famille nedprioriteres, og det kan igen resultere i, at patienterne i mindre
grad oplever nrhed, mhed og intimitet, da disse emner ikke vgtes ligeligt nok (3,6).
2.1 Seksualitetens historie
Forstelsen af seksualiteten er tt knyttet til en kultur, og den kan kun forsts ud fra de
kulturelle normer. Det er ikke kun de biologiske og psykologiske faktorer, der har
indvirkning p, hvordan seksualiteten kommer til udtryk, men ogs i hj grad den kultur
man lever i og hvori menneskers seksuelle liv bedmmes. Den moderne
seksualvidenskab udviklede en mngde seksuelle grupper, som frst for alvor blev
gyldige i slutningen af 1900-tallet, i forbindelse med indfrelsen af de senmoderne
levevilkr i den vestlige verden. Der blev i den forbindelse udviklet en seksuel
terminologi, som var udarbejdet til et lgeligt diagnosesystem, men i dag bliver brugt i
dagligdagen p neutral vis (7).
Historien viser, at sygeplejen og sygeplejerskerne i sig selv kan associeres til en seksuel
fantasi. Sygeplejerskens kn og mden hun udfrer sygepleje p, fremkalder hos nogle
patienter seksuelle fantasier. Fr i tiden havde sygeplejerskens seksuelle status og om
hun var gift betydning for, om hun kunne f et arbejde. Myten om, at sygeplejersken var
Side 8 af 53
Den 03.01.2014
ren og hvid og det var hendes kald, var betydningsfuld. I 1973 kom den frste lrebog i
USA, som nvner den seksuelle dimension i sygeplejen. Nancy F. Woods ppeger for
frste gang, at sygeplejerskerne har svrt ved at hndtere seksuelle sprgsml pga.
usikkerhed. Hun mener, at patienternes tavshed ikke skal tolkes som en manglende
interesse. Hun mener, at det er sygeplejerskens pligt at have kendskab til sygdommes
indvikling p seksualiteten og sanse patienterne og deres evt. problemer (8).
2.2 Seksualiteten set ud fra et psykoanalytisk syn
Ophavsmanden til psykoanalysen var den strigske lge, Sigmund Freud (1856
1939), som havde speciale inden for neurologi. Freud blev mere og mere optaget af de
psykologiske krfter, mennesket besidder (9). Freuds teori om psykoanalysen
omhandler menneskets personlighed, udvikling og reaktioner, isr i forhold til det
ubeviste, samt driftens betydning indenfor handling og tnkning (9). Freuds
psykoanalyse omhandler ogs menneskers seksualdrift (9). og brns seksuelle
udviklingsfaser (den orale, den anale og den dipale fase), samt fasernes betydning for
voksenlivet (7,9). Freud mente, at menneskets personligheder kunne afspejles i
psykodynamiske processer. Med de psykodynamiske processer mente Freud, at der i
mennesket skete nogle processer, som omformede, behandlede og udtrykte de
psykologiske spndinger og drifter, mennesket indeholdte (9). Med begrebet Libido,
mente Freud den psykoseksuelle energi. Freud arbejdede tt sammen med den
lgeuddannede Josef Breuer. Freud og Breuer undersgte, hvad de skaldte hysteriske
symptomer skyldtes. De hysteriske symptomer kunne vre, at en patient pludselig blev
ramt af lammelse, stumphed eller at patienten under hypnose besvimede. Freud og
Breuer kom frem til, at de hysteriske symptomer skyldtes indebrndte oplevelser, som
fx kunne vre af aggressiv eller seksuel art. Patienten undertrykkede de indebrndte
oplevelser, da oplevelserne forekom patienten uacceptable, pinlige eller i nogle tilflde
direkte moralsk fordmmelige. De indebrndte oplevelser kunne munde ud i, at
patientens psykiske energi blev overophedet, hvilket resulterede i de hysteriske
symptomer. Freud og Breuer tilbd samtale med patienterne som behandlingsform. Via
samtale kunne patienterne f sat ord p deres indebrndte oplevelser og samtalerne
havde virkning p de hysteriske symptomer med det samme (9).
2.3 Seksualitetens betydning
Iflge Christian Graugaard, lge og professor i sexologi, omfatter seksualitet bde
knsorganer, liderlighed, lyst og begr, men det handler ogs om forhold, bekrftelse,
Side 9 af 53
Den 03.01.2014
nrhed og nysgerrighed (10). Seksualitet er, nr man gr p opdagelse i organismens

fysiologi og er bde en legeplads og en meningsmaskine (10). Ni ud af ti sygdomsfrie
voksne danskere ser sex som et vigtigt aspekt for oplevelsen af velvre (10). Ser man
p patienter, der er indlagte, overser sygeplejerskerne ofte betydningen af de seksuelle
aspekter i patientens oplevelse af velvre. Ser man ud fra et andet perspektiv, er
elementer som nrhed, mhed, intimitet og krtegn, yderst vigtige for det enkelte
menneskes sundhed og kan bevirke, at patienten fr overskud og mod p livet (11).
Graugaard mener ikke, at grunden til den manglende samtale om seksualitet har med
manglende tid at gre, da sygeplejerskerne prioriterer tid til andre grnseoverskridende
emner, fx affring, urin og opkast (11). Han mener snarere, at den manglende samtale
om seksualitet skyldes et tovejstabu. Fagpersonerne regner med, at patienterne siger til,
og patienterne regner med at fagpersonalet siger til, hvis det er vsentligt. Den
manglende samtale om seksualitet kan resulterer i problemer, der ikke bliver taget hnd
om (11).
Alle dimensioner af patientens tilvrelse bliver pvirket, nr man rammes af en svr
eller kronisk sygdom. Selvom en sygdom er af biologisk karakter, pvirker den bde
sociale og psykologiske aspekter af patientens tilvrelse. P grund af sygdommen og
dens pvirkning, kan man ikke undlade at tale om seksualitet, da sygdommen ofte vil
have indvirkning p seksualiteten og patientens velvre. Seksualiteten er en central del
af det hele menneskets velvre, og det tyder p, at et velfungerende sexliv kan have
betydning for, hvordan patienten hndterer sygdomsforlbet (3).
Patienten vil ofte opleve en forstyrrelse af deres kropsopfattelse (body image) nr de er
ramt af sygdom. Alle personer har en forestilling af sig selv og deres krop, men dette
bliver pvirket ved sygdom. Behandling, komplikationer, psykosociale faktorer og
medicin pvirker patientens body image, og patienten kan opleve angst, vrede,
usikkerhed og at blive asocial, nr man rammes af sygdom (3).
Iflge Graugaard vil patienterne blive gladere og f en bedre livskvalitet, hvis
sygeplejerskerne i hjere grad vil tale med patienterne om seksualitet. Patienterne vil
ligeledes kunne hndtere deres sygdom bedre og optimere deres chance for at overleve.
Et velfungerende samliv og seksualitet vil bidrage til, at patienter fr flere ressourcer
samt livsmod (11).
Side 10 af 53
Den 03.01.2014
2.4 Seksualitet som et tabu i sygeplejen

I 2007 lavede fagbladet Sygeplejersken et temanummer p grundlag af eksperters
udtalelse om sygeplejerskernes manglende samtale om seksualitet med patienterne.
Fagbladet Sygeplejersken satte med nummeret fokus p seksualitet, sygepleje og
fagpersonalets berringsangst i forhold til seksualitet. Overskriften hed Bryd tabuet
tal om sex (12). I temabladet blev der refereret til en undersgelse, der viste, at de
adspurgte sygeplejersker oplevede, at patienters sexliv er et tabu i sygeplejen.
Sygeplejerskerne oplevede det som et tabu at talestte seksualitet, da de oplevede det
som grnseoverskridende og da de flte, der manglede tid og faglig viden p det
seksuelle omrde. Det anses for at vre et tovejstabubelagt emne, da patienterne ogs
oplever det som grnseoverskridende at skulle bringe deres seksualitet og samliv op
med en sygeplejerske. Sdan udtaler over halvdelen af de adspurgte sygeplejersker i
undersgelsen (12).
Patienterne burde vre sikret, at sygeplejerskerne kommer ind p emnet seksualitet og
fx samlivsproblemer, som en flge af lgemidler eller sygdom. Sygeplejersker har,
iflge Sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige vejledning for optegnelser, pligt til at
beskrive, om patienten evt. har problemer inden for seksualitet og samlivet (13). Trods
lovgivningen, oplever mange sygeplejersker, at de har svrt ved at finde ud af hvilke
ord, de skal bruge, og hvordan de skal starte samtalen omkring seksualitet. De oplever,
at de bliver usikre p, om de skal bruge slangord eller de latinske betegnelser for
genitale dele, og hvordan det falder mest naturligt i en samtale. Oveni viser
undersgelsen fra fagbladet Sygeplejersken, at hver 4. sygeplejerske ikke fler, at de er
rustet til at tage emnet op, og at de mangler en faglig viden p omrdet (12). Mange
sygeplejersker tror, at de skal vre sexologer for at kunne vejlede i krop, samliv og
seksualitet, men dette er ikke tilfldet, mener Rikke Thor, sygeplejerske og sexolog
(14). Hun mener, at sygeplejerskerne ved hjlp af refleksion kan komme med
lsningsforslag og/eller henvise til andre med kompetencer indenfor omrdet. P trods
af sygeplejerskernes opfattelse, mener Thor, at sygeplejerskerne bliver bedre til at tage
emnet op og til at reflektere over patienternes seksuelle problemstillinger (14).
2.5 Patienternes behov for samtale om seksualitet
"Jeg var i systemet i fire r. Men ikke n sygeplejerske eller
lge har p noget som helst tidspunkt talt med mig om min
Side 11 af 53
Den 03.01.2014
seksualitet, og hvad mit sygdomsforlb kunne betyde for mit

sexliv og min intimitet med min partner. Og det undrer mig,"(15)
Sdan udtaler en anonym patient med mamaecancer i en artikel, der belyser den
manglende samtale om seksualitet, i fagbladet Sygeplejersken i 2007. Nogle patienter
mener, at det seksuelle samliv giver nrhed og tryghed og kan minimere flelsen af at
vre alene, giver styrke og fremmer oplevelsen af, at man lever. Ligeledes kan det
betyde, at sexlivet kan blive mere intenst, da man mske er mere tilstede i nuet. Man
kan som patient reagere meget forskelligt. Nogle vlger i perioder sexlivet fra, og andre
finder sexlivet som et pusterum fra sygdommens bekymringer (4).
I Danmark kan patienter g igennem et meget langt behandlingsforlb, uden at de
mder en sundhedsfaglig person, som taler med dem om deres seksualitet og evt.
seksuelle problemer, som kan flge med deres sygdom. Forskning viser dog, at patienter
har et stort nske om at ville tale om emnet seksualitet og har brug for information og
svar p sprgsml om seksualitet og evt. seksuelle problemer. Dette nske opfyldes
sjldent (16).
2.6 Etik i forhold til sygepleje
Etiske sprgsml spiller en udfordrende rolle i sygeplejen og vil kunne inddeles i flere
niveauer i sundhedsvsenet i Danmark. Hvis man ser generelt p etiske sprgsml er de
tt knyttet til den danske lovgivning. Der er udvalgt et rd, Etisk rd, som behandler de
etiske sprgsml, der kan vre p sundhedsomrdet (17). Dansk sygeplejerd har i maj
1992 grundlagt De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Retningslinjerne tager udgangspunkt
i og bygger p, at der er respekt og tillid for mennesker, samt at de enkelte mennesker
lever i en unik sammenhng med sine omgivelser. Sygeplejerskens arbejde bestr i at
udfre, lede, formidle og udvikle sygepleje, s den er rettet mod mennesker, der har
behov for det. Ligeledes omfatter det ogs sundhedsbevarende, forebyggende,
fremmende og rehabiliterende, lindrende og behandlende opgaver. Retningslinjerne skal
ydes uden nogle former for diskriminering (18). Sygeplejersken har pligt til at arbejde
ud fra De Sygeplejeetiske Retningslinjer som bl.a. omfatter:
1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skn, kritisk
stillingtagen, mod og omtanke.
Side 12 af 53
Den 03.01.2014
2.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstr den

information, der er ndvendig for at trffe valg. Information, der gives,
skal vre tilpasset den enkelte patients nsker og behov samt patientens
livssituation.
2.4 Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin vrdighed og
integritet. (18)
Da etiske dilemmaer kan vre konfliktfyldte og problematiske situationer, er det
ndvendigt at have nogle etiske retningslinjer for at kunne stte nogle grnser for, hvad
der anses for at vre rigtigt og forkert i de enkelte dilemmaer. Nr man arbejder med
problemstillinger indenfor seksualiteten, bliver sygeplejersken udfordret bde p sine
faglige og egne etiske vrdier, og her kan de etiske retningslinjer komme i spil (19).
3. Problemafgrnsning
Projektet vil ikke omhandle akutte, langvarige eller specifikke sygdomme, da projektet
vil fokusere p betydningen af at talestte seksualitet i sygeplejen. Projektet vil ikke
omhandle brn og unge under 18 r, men kun knsmodne voksne. Ligeledes vil der ikke
sttes fokus p seksuelle sygdomme, da der er foretaget en afgrnsning i forhold til
projektets strrelse og disse emner i sig selv er omfattende og krver en anden tilgang
og sygepleje. Der vil ikke blive taget udgangspunkt i et specifikt kn, da generelle
seksuelle problemstillinger omfatter bde mnd og kvinder. Der vil ikke blive
inddraget prrende, da det er et andet perspektiv. Det centrale i projektet vil ikke
omhandle den specifikke seksuelle akt under indlggelse, men hvordan patienterne kan
mestre forhold, der har med det seksuelle at gre, i det videre liv efter indlggelse.
4. Begrebsdefinition
4.1 Sundhed
Nr der i projektet bliver brugt betegnelsen sundhed, skal det ses ud fra WHOs
definition. Menneskets sundhed er ikke kun, nr man er sygdomsfri og strk, men
anses for at vre en tilstand, hvor bde den fysiske, sociale og mentale dele af
mennesket er velbefindende (2).
Side 13 af 53
Den 03.01.2014
4.2 Seksualitet
I projektet anses seksualitet for at vre mere end den seksualfysiologiske akt, men den
indeholder ogs de sociale, kropslige og psykologiske aspekter (3). Projektet har den
tilgang, at seksualitet er en del af det hele menneske og at nrhed, mhed og intimitet er
en lige s del stor af seksualitet som selve samlejet (10).
4.3 Body Image
Gennem de seneste r har begrebet body image vundet mere og mere indpas som en del
af det hele menneske i sygeplejen. Body image betyder kropsopfattelse, og omhandler
mden en person ser sin egen krop p. Body image er med til at tegne et billede af,
hvem man er og rummer ogs ideal, femtoning, prsentation og kropskontrol. Sygdom
kan medfre mange kropsforandringer, nogle er forbigende og andre er vedvarende.
Forandringer kan vre et tegn p, at man er syg. Fx patienter med cancer, som er i
kemobehandling, taber oftest hret, hvilket synliggr, at man er syg. Forandringerne kan
medfre, at patienten fr et lavt selvvrd, manglende selvtillid og isolerer sig (20).
5. Problemformulering
Hvilken sygepleje fordres for at sygeplejersken og patienten kan samtale om seksualitet,
s patienten i hjere grad har mulighed for at genoprette sin habituelle
sundhedstilstand?
6. Forml med projektet

Formlet med projektet er via en kritisk og systematisk gennemgang af den valgte
litteratur, at kunne belyse pvirkningen af den manglende samtale omkring seksualiteten
med patienterne. Meningen med projektet er, at der bliver sat fokus p, at seksualiteten
er en del af det hele menneske og at belyse vigtigheden af, at sygeplejersken tr at
talestte seksualitet med patinterne. Projektet vil inspirere til sygeplejefaglig forskning
og implementering, samt strre bevidsthed hos fagpersonalet og til dels patienterne i
klinisk praksis.
Side 14 af 53
Den 03.01.2014
7. Metode
7.1 Projektets videnskabsteoretiske position
De videnskabsteoretiske anskuelser er styrende for, hvordan man forstr og forholder
sig til den valgte teori og empiri. Inden for videnskaben findes der tre forskellige
traditioner, nemlig naturvidenskaben, der har fokus p at forklare sammenhngene i
naturen og arbejder kvantitativt. Humanvidenskaben, der har fokus p fortolkningen af
verden, tekster og andre kulturelle fnomener, og som benytter sig af kvalitative
metoder. Endelig beskftiger samfundsvidenskaben sig med sociale fnomener og
benytter sig svel af kvalitative som af kvantitative metoder. I Projektet tilstrbes at
opn en viden om hvilken betydning samtalen omkring seksualiteten har for
patienternes sundhed med udgangspunkt i en forforstelse for, at patienters sundhed
bliver forringet ved manglende samtale omkring seksualitet. Desuden hvordan
sygeplejersken kan sttte op om og italestte samtalen med patienten, da projektet
tilstrber at n til en forstelse for de forskellige aspekter, der spiller ind p patientens
og sygeplejerskens mde at indg i samtalen om seksualitet p. Vi arbejder indenfor
den humanistiske tradition, hvor vi anvender den forstende forskningstype og benytter
os af den hermeneutiske metode (21, 22).
7.2 Den hermeneutiske tilgang
Inden for humanvidenskaben finder man den hermeneutiske tilgang, som en mde at se
og forst omverden p (23). Hermeneutikken stammer fra det grske ord hermeneuein
og betyder at tolke eller at fortolke. Ud fra den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, vil
der altid vre en forforstelse, de skaldte fordomme, til stede, der ligger implicit i os.
For at skabe viden og n frem til en ny forstelse, er det ndvendigt at vre bevidst om
sin fremherskende forforstelse (22,24). Vores forforstelse i dette projekt er, at
sygeplejersken ikke tr tale med patienten om deres seksualitet, selvom vi anser det for
vigtigt, at tale om seksualitet, da patienten i hjere grad kan blive hel og finde sig selv,
hvis han/hun ogs integrerer de seksuelle aspekter i sit liv (24). Ud fra Gadamers
tankegang har fordomme en positiv betydning, da fordomme hviler p gensidig
forstelse. Iflge Gadamer bevger forstelsen sig altid i cirkler. Forstelsen er
gentagen tilbagevenden fra delene til helheden og omvendt. Heraf kommer begrebet den
hermeneutiske cirkel. I mdet mellem to horisonter skabes den nye forstelse.
Menneskets synsfelt er den ene horisont og det er vigtigt, at den er ben for, at der
Side 15 af 53
Den 03.01.2014
sttes en forforstelse i spil for, at udvide ens horisont, sdan at en sammensmeltning af

horisonterne kan opst (24).
7.3 Design - Analysemetode og fremgangsmde
Igennem projektets analyse vil der blive gjort brug af den handlingsvejledende
forskningstype. Denne forskningstype skal ses som en overbygning af den
beskrivende forskningstype, hvilket vil gre, at analysen bde blive beskrivende og
handlingsvejledende (23). Ved hjlp af den handlingsvejledende forskningstype, stiles
der i projektet imod, at kunne n frem til en forforstelse af de forskellige aspekter, som
har indvirkning p patientens og sygeplejerskens mde at indg i samtalen omkring
seksualitet og endvidere, hvordan dette kan ses i et andet perspektiv (23).
Analysedelen vil blive inddelt i sm dele med en efterflgende delkonklusion, som
sammenslutter afsnittets samlede helhed. Den samlede helhed i delen, danner rammen
for den efterflgende del. Til sidst vil delkonklusionerne blive sammenfattet til den
endelige konklusion p problemformuleringen, hvilket vil munde ud i diskussion og
perspektivering. Der vil derfor igennem projektet blive gjort brug af tekstanalyse.
7.4 Sgestrategi
Igennem projektet vil der blive gjort brug af litteratur, s som et masterprojekt,
forskningsartikler og faglitteratur med fokus p seksualiteten og dens betydning. Der er
bde blevet sgt litteratur i internationale sgedatabaser fx; Pubmed og Cochrane, hvor
der blev brugt flgende sgeord; Sexuality, nursing, care, communication, missing
quality of life, human sexuality, aging, og older adults. Ligeledes er der blevet sgt p
nationale sgedatabaser fx; UCSJs bibliotek, biblotek.dk, google.dk, dsr.dk, og
sexogsamfund.dk med sgeordene; Seksualitet, sygepleje, sygeplejersken, samtale,
sundhed, betydning, tabu, sygdom, body image, og PLISSIT-model. For at danne
struktur, prcisere og afgrnse projektets emne, er der opstillet nogle inklusions- og
eksklusionskriterier i forhold til sgningen. Inklusionskriterierne er; Indlagte patienter,
seksualitetens betydning og samtalen. Eksklusionskriterierne er; Litteratur p andre
sprog end skandinavisk og engelsk, samt litteratur der er ldre end 1995 (se bilag 1).
7.4.1 Systematisk sgning
Ved systematisk sgning forsts det, at ved hjlp af databaser findes der frem til den
nyeste litteratur, som er skrevet om emnet og det er muligt, at finde frem til nsten alt,
der er udgivet om emnet. Vi har ved hjlp af systematisk sgning get ud fra alle
Side 16 af 53
Den 03.01.2014
vsentlige ord p omrdet, og derefter kombineret dem rigtigt og sgt i de forskellige

relevante sgedatabaser (25, 26).
7.4.2 Kdesgning
Ved hjlp af kdesgning har vi, via den fundne litteratur i forhold til projektets emne,
gennemget litteraturens referencer og p den mde fundet frem til ny relevant litteratur,
hvilket gr at kden forstter. Kdesgning har den fordel, at den kan fre en god
reference videre og p den mde, er der mulighed for at flge argumenternes udvikling
(25, 26).
7.5 Litteraturstudie
Igennem et litteraturstudie har vi dannet os et overblik over den allerede eksisterende
litteratur om projektets emne. I den frste omgang er materialet blevet vurderet igennem
dets abstract, for at se kritisk p, om materialet opnr projektets eksklusion- og
inklusionskriterier. Med henblik p stringens, validitet og gennemskuelighed af
metoden, har vi gennemget, vurderet og udvalgt den fundne litteratur. Ligeledes er
litteraturen blevet gennemget og opdelt med henblik p at kunne inddele i forfatter,
dataindsamlingsmetode, forml, analysemetode, resultater, diskussion/konklusion og
litteraturens relevans for projektets problemformulering (25). Vi har udvalgt en
international artikel, et masterprojekt, og en faglig relevant artikel af nationalt karakter,
som skal indg som empiri og benyttes som en del af projektets analyse. Vi har
valideret empiren ud fra Vurdering af kvalitative studier (Bilag 2) (27). Det
systematiske review giver fund i relation til projektets problemstilling og vil blive brugt
i analysedelen (25).
7.6 Etiske overvejelser
I dette projekt vil der ikke blive inddraget egen indsamlet empiriske undersgelser. Der
vil ikke blive anvendt personflsomme data, derfor er der ikke blevet lavet en
anmeldelse til Datatilsynet (25). Det har ligeledes heller ikke vret ndvendigt at lave
en anmeldelse til videnskabsetisk komit, da projektet ikke er et biomedicinsk
forskningsprojekt.
Side 17 af 53
Den 03.01.2014
8. Prsentation af empiri
8.1 Ulla Skrp Masterprojekt 2012 af Lykke Madsen
Masterprojektet belyser, hvordan sygeplejersker og patienter oplever den manglende
samtale omkring seksualitet ved indlggelse og i et ambulant forlb. Masterprojektet
tager udgangspunkt i stomipatienter, men dette er der valgt at se bort fra. Skrp (2012)
masterprojekt er inddraget som empiri, da projektet udtaler sig om patientens og
sygeplejerskens oplevelser ift. Seksualitet og samtale (28).
8.2 Cathrine Birkedal Christensen og Christina Sommer 2007 af Camilla Jensen
Artiklen Sygeplejerskerne forsmmer at tale seksualitet med deres patienter fra det
faglige tidsskrift Sygeplejersken stter fokus p sygeplejerskeres holdninger om
seksualitet og rsagerne til, at sygeplejerskerne ikke italestter seksualiteten med
patienterne, via en undersgelse lavet af Analyse Danmark i 2006. Christensen og
Sommer 2007 har fet en VAKS-score p 19,8 point (Bilag 2), hvilket viser, at artiklen
kan anbefales i hj grad. Artiklen er valgt p baggrund af, at den fremhver hvilke
udfordringer sygeplejersken str overfor, i forhold til at samtale med patienten om
seksualitet (12).
8.3 Chris Quinn, Grad Dip and Brenda Happell 2012 af Lea Hansen
Den australske artikel Talking about sexuality with consumeres of mental health
services omhandler et kvalitativ studie med interview af 14 psykiatriske
sygeplejersker. Artiklen belyser, hvordan en kommunikationsmodel kan have en positiv
betydning p samtalen om seksualitet med patienterne. Artiklen tager udgangspunkt i
psykiatriske patienter, men kan uden problemer overfres til patienter med somatiske
lidelser. Quinn, Dipp og Happells artikel har fet en VAKS-score p 17,8 point (Bilag
3), hvilket viser, at artiklen kan anbefales i hj grad. Artiklen er valgt p baggrund af, at
den belyser et forskningsprojekt, hvor sygeplejersker har benyttet en
kommunikationsmodel, i forhold til at samtale om seksualitet og hvordan det pvirker
samtalen i en positiv retning (29)
9. Prsentation af teori
9.1 Bob Prices teori om body image af Camilla Jensen
For at kunne beskrive, hvordan kropsopfattelsen har indvirkning p seksualiteten, nr
Side 18 af 53
Den 03.01.2014
man er ramt af sygdom, kan man inddrage begrebet body image og teorien omkring
dette. Der er taget udgangspunkt i Bob Prices teori om body image, for at kunne belyse
patientens forstelse af kropsopfattelse og hvad kropsndringerne gr, ved patientens
seksualitet.
Sygeplejersken Bob Price fra England, udgav i 1990 bogen Body image, Nursing
concepts and care. Prices teori bygger p dele, som beskriver elementer i patienternes
kropsopfattelse ud fra egne vrdier, holdninger, rationelle vrdier og selvvrd (30).
Price har udviklet modellen Body image model som indeholder de tre komponenter,
body ideal, body reality og body presentation (illustration: bilag 4) (20,31). Kropsideal
(Body Ideal) er menneskets indre billede af, hvordan menneskets syntes, at ens krop
skal fungere og se ud p. Det er en individuel opfattelse og er et mentalt billede af
kroppens udseende, gren og flelser. Kropsrealitet (Body Reality) er en objektiv
oplevelse af kroppen, som den er og ser ud som fx hjde, vgt, muskulatur og hud.
Kropsrealitet er foranderlig, fordi kroppen ndres igennem livet ved opvkst og
aldringsperioder og ndres derfor ogs ved sygdom. Kropsprsentation (Body
Presentation) er, hvordan kroppen er prsenteret, tilpasset og arrangeret for andre.
Kropsprsentationen afspejler menneskets forsg p at matche de to andre komponenter
og er et udtryk for menneskets hensigter, flelser og vilje (20, 31). Price beskftiger sig
systematisk med fnomenet kropsopfattelse i sygeplejen. Prices teori giver en opfattelse
af, at kropsbilledet er ubestemmeligt, foranderligt og en del af livet, uanset alder.
Samtidig viser teorien, at opvkst og opdragelse kan ndre og pvirke patientens
kropsopfattelse. Price ser krop og sjl som en helhed, som pvirker hinanden (30).
9.2 PLISSIT-Modellen
Ved hjlp af PLISSIT-modellen skabes der rum for, at patienten kan tale om seksualitet
med sygeplejersker. PLISSIT-modellen vil blive inddraget i projektet for at belyse, at
der er udviklet en kommunikationsmodel, som fx sygeplejersker kan gre brug af i
samtalen med patienten om seksualitet.
Den amerikanske psykoterapeut Jack Annon, udviklede i 1976 PLISSIT-modellen.
Modellen er opdelt i fire felter, som illustrerer fire niveauer, permission, limited
information, specific suggestions og intensive therapy, som samtalen med patienten, kan
foregr ud fra (illustration: Bilag 5). Permission handler om at give tilladelse. Der
tilkendegives indirekte eller direkte overfor patienten, at sygeplejersken er ben og
Side 19 af 53
Den 03.01.2014
villig til at tale om emnet. Limited information er begrnset information, fx seksuelle

bivirkninger fra medicinsk behandling. Sygeplejersken giver en begrnset information
til patienten ud fra den viden, hun har fra uddannelse. Specific Suggestions er konkrete
lsningsforslag fra sygeplejersken, ud fra en specifik problemstilling, som patienten
mtte opleve. Intensive therapy er et niveau, hvor der krves specifik sexologisk viden
p omrdet. Her vil der typisk blive henvist til en sexolog (32). De fleste seksuelle
problemstillinger og samtalen herom, kan foreg ud fra de frste trin i PLISSITmodellen og kan varetages af sygeplejersken eller andre faggrupper (32).
9.3 Kari Martinsen af Lea Hansen
For at belyse, hvad der fodres i sygeplejen og af sygeplejersken for at kunne samtale
med patienten om seksualitet, vil der blive gjort brug af Kari Martinsens tankegang om
sknnet, tillid, samtalen og struktureringen af sygeplejerskens tid. Tankegangen er valgt
da Martinsen lgger stor vgt p sansningen i sygeplejen og at der bliver skabt et
tillidsfuldt forhold mellem patienten og sygeplejersken.
Sknnet udtrykker fagkundskaben gennem naturlige sanser.
Med sin benhed for sansningen giver sknnet mulighed for,
at sygeplejersken kan tage imod patientindtrykket og tolke
og strukturere udtrykkene for dette gennem sine frdigheder
og sit hndelag, sine holdninger og handlinger, p en mde
s patienten oplever situationen som god.(33 s. 151).
Martinsen deler det faglige skn op i to dele. Den ene del bestr af sygeplejerskens evne
til at se patienten med bne jne, og nr patienten appellerer for det, at kunne hndtere
sygdom og lidelse. Den anden del bestr i, at sygeplejersken kan bruge sin faglighed til
at handle godt og forst patienten bde med og uden ham/hende. Den reflekterende
sygeplejerske kan igennem sin naturlige sansning og erfaringer drage det faglige skn,
som kan komme til udtryk i sygeplejerskens handlinger, i den gode sygepleje.
Sygeplejersken skal tage udgangspunkt i det sanselige for at f sine erfaringer med og
for at stte dem i spil med sin faglige viden, for at kunne handle ud fra patientens
bedste. Iflge Martinsen tager det faglige skn ikke udgangspunkt i begreber, principper
og regler, da disse begreber vil kunne delgge sknnets vurderingsevne, ved at
sygeplejersken ikke ser den enkelte situation fra forskellige sider, hvilket kan medfre,
at sygeplejersken ikke handler efter patientens bedste (33).
En vigtig del af Martinsens tnkning handler om betydningen af tillid i relationen
mellem patienten og sygeplejersken. Nr to mennesker mdes, er der altid tillid tilstede
Side 20 af 53
Den 03.01.2014
mener Martinsen. Sygeplejersken skal dog vre oprigtig, rlig og udvise empati for
patienten for at bevare denne tillid. For at patienten kan vise tillid til sygeplejersken,
krver det mod fra patientens side, s det er vigtigt, at sygeplejersken mder patienten
der, hvor han/hun er. Iflge Martinsen er tillid medfdt, hvorimod mistillid bliver skabt.
Mistillid kan opst, hvis sygeplejersken misbruger patientens tillid (34).
Martinsen mener, at tillid hrer enhver samtale til og er grundlggende for
kommunikationen mellem patient og sygeplejerske. Kommunikation er den vsentlige
del af al samtale, iflge Martinsen. Fra patientens side krver det tillid at bevge sig
frem mod sygeplejersken, da patienten udleverer sig selv. Grundlaget for samtalen er, at
man bliver imdekommet, hvilket betyder, at patienten oplever at blive taget alvorligt.
Med dette menes, at selvom sygeplejersken er uenig med patienten, skal sygeplejersken
stadig tage samtalen med patienten alvorligt (34). Iflge Martinsen er den faglige
samtale tredelt og bestr af sygeplejersken, patienten og en problemstilling, som de er
flles om. Indenfor samtalen er alle tre dele ligevrdige subjekter (34).
Iflge Martinsen er begrebet tid blevet et symbol p modernisering, da
sundhedssystemet har idealer om at skulle prstere og vre mest effektive p den
korteste tid. Tiden bliver brugt p dokumentation og standarder, hvilket vanskeliggr at
skabe tid og rammer for samtalen med patienten (34).
9.4 Merry Scheel af Lykke Madsen

For at belyse, hvad der fodres i sygeplejen og af sygeplejersken, for at kunne samtale
med patienten om seksualitet og fremme patientens sundhed, vil Merry Scheels teori
blive inddraget i projektet. Scheels teori tager udgangspunkt i sknnet, viden, magten,
tillid og relationen mellem patienten og sygeplejersken. Scheels teori vil blive brugt, da
hun har en vsentlig tilgang til sknnet, set ud fra projektets problemstilling, samt
belyser vigtigheden af sygeplejerskens faglige viden.
Sygeplejedisciplinens genstandsomrde i den interaktionelle
sygeplejepraksis er mennesket i relation til sundhed, sygdom,
milj og samfund, set i forhold til sygeplejefaglige
problemstillinger i praksis. (35 s.128)
Side 21 af 53
Den 03.01.2014
Sygeplejedisciplinen udspringer fra de problemstillinger, der er i den sygeplejefaglige

praksis og ud fra disse problemstillinger afgres det, hvilke teorier der er relevante for
sygeplejedisciplinen. Samtidig br sygeplejeteorierne omhandle de problemstillinger,
der er relevante indenfor de forskellige sygeplejepraktiske opgaver, sdan beskriver
Scheel sygeplejedisciplinen. Scheel mener, at sygeplejersken kan handle ud fra tre
handletyper, stetisk-ekspressive-, kognitive-instrumentelle- og moralskpraktiskhandlingstype. Ved den kognitive-instrumentelle handlingstype mener Scheel,
at det skal ses i lyset af sygeplejerskens evne til at kunne handle ud fra procedure,
regler, mlrettet arbejde og at kunne bedmme den intervention, patienten har behov
for. Nr Scheel taler om den moralsk-praktiske handlingstype, mener hun, at
sygeplejersken skal kunne fre en samtale med patienten, hvor sygeplejersken kan
rumme indholdet til et etisk gyldighedskrav igennem sandhed, retfrdighed,
forstelighed, rlighed og oprigtighed. Scheel ppeger, at handletyperne ikke kan st
alene, men at i forskellige situationer kan en eller flere handletyper vre mere eller
mindre fremtrden (35).
Iflge Scheel er den interaktionelle sygepleje en kombination af den fundamentalistiskeog relativistiske sygepleje.Ved den fundamentalistiske sygepleje forsts der, at det er
den sygepleje, som kan mles, vejes og beskrives ud fra evidensbaseret viden. Hvor
imod den relativistiske sygepleje skal forsts omvendt, da den tager udgangspunkt i
sygeplejerskens egen private opfattelse af, hvad der er rigtigt at gre i den konkrete
situation (36). Scheel mener, at i mellem den fundamentalistiskeog relativistiske
sygepleje befinder det faglige skn sig. Sknnet er ikke kun et resultat af den enkelte
sygeplejerskes forgodtbefindende, men ogs den viden sygeplejersken har erfaret sig
igennem den fundamentalistiske viden. Det faglige skn bygger p den forforstelse og
de fordomme, den enkelte har, og ingen individer kan gre sig fri fra den. Sygeplejen og
viden vil altid vre afhngig af de fordomme, man ser det igennem. Ligeledes mener
Scheel, at intuition ogs vil vre imellem den fundamentalistiskeog relativistiske
sygepleje, og hun gr opmrksom p, at sygeplejerskens intuition ikke m bevge sig
for langt over i den relativistiske sygepleje, da sygeplejersken derved kan komme til at
fejltolke patientens signaler (35).
Scheel mener, at patientens frihed er begrnset grundet patientens afhngighed af
sygeplejersken. Patienten har mulighed for at vlge den handling han/hun vil ud fra
Side 22 af 53
Den 03.01.2014
plejesituationens begrnsninger og muligheder. Sygeplejersken skal vre ben og

fremme det gode for patienten trods begrnsninger. Derudover mener Scheel, at der er
magt i alle menneskelige relationer, og at sygeplejersken altid har magten, men at
sygeplejersken br bruge magten positivt. Det er vigtigt, at sygeplejersken ikke tager
ansvaret fra patienten, men oplyser patienten med informationer og viden, s patienten
selv kan trffe valg (35).
9.5 Jocelyn Lawler af Camilla Jensen
For at belyse, hvad der fodres i sygeplejen og af sygeplejersken for at kunne samtale
med patienten om seksualitet, er Jocelyn Lawlers teori om minifisme og blufrdighed
inddraget. Lawlers teori tager udgangspunkt i, at blufrdighed er en faktor, der kan
smitte og som kan have indvirkning p en samtale imellem patienten og
sygeplejersken. Lawlers teori belyser, under hvilke omstndigheder den private samtale
br foreg.
Minifismer kan vre verbale og/eller atferdsteknikker
som bidrar til mestre potensielt problematiske situasjoner
ved at man minsker strrelsen, betydningen eller
alvorlighetsgraden av en hendelse som angr pasienten.(37 s. 173)
Minifisme er et begreb, som Lawler har udviklet, og som betyder, at sygeplejersken kan
bringe en situation under kontrol ved at mindske patientens oplevelse af betydningen,
voldsomheden eller strrelsen af en konkret situation (37). Lawler mener, at ved brug af
begrebet minifisme kan bde sygeplejersken og patienten undg at blive forlegne i en
konkret situation. Det er vigtigt, at sygeplejersken sttter patienten i, at han/hun oplever
situationen som normal og ikke bliver pinlig berrt. Humor kan vre en vej til at
mindske patientens oplevelse af forlegenhed og skabe kontrol over en konkret situation
(37). En vigtig del af sygeplejen iflge Lawler er, at sygeplejersken ved, hvordan
hun/han skal agere i den private samtale. Lawler ppeger, at det er vigtigt, at
sygeplejersken diskuterer private forhold i enerum eller med lav stemmefring ved
patientens seng uden prrendes tilstedevrelse. Ved at sygeplejersken er opmrksom
p, at private samtaler skal foreg p denne mde, beskyttes bde sygeplejersken og
patienten ved samtaler, der kan opleves som pinlige (37). Samtidig mener Lawler, at
sygeplejerskens uniform skaber en distance, s det for bde patient og sygeplejerske
ikke opleves som en personlig samtale (37).
Side 23 af 53
Den 03.01.2014
Lawler har opsat fire regler for at kunne karakterisere den kropslige sygepleje; reglen
om fjelighed og kontrol, reglen om afhngighed, reglen om blufrdighed og reglen
om beskyttelse. I dette projekt vil der kun blive taget udgangspunkt i reglen om
blufrdighed (37).
Iflge Lawler smitter blufrdighed. Lawler mener, at blufrdighed er en styrende
faktor i samtalen mellem sygeplejersken og patienten. Er patienten alt for blufrdig
pvirker det sygeplejersken, da sygeplejersken ogs kan blive blufrdig og situationen
bliver svr at hndtere for begge parter. Modsat kan det ogs blive et problem, hvis
patienten er for tilbjelig til at blotte sig overfor sygeplejersken, da samtalen let kan
blive skrbelig og delgges (37).
9.6 Christian Graugaard
For at kunne belyse, hvilken betydning den manglende samtale om seksualitet har for
patientens sundhed, vil Graugaards tankegang blive inddraget i projektet. Graugaard vil
blive brugt til at fremhve mulige lsninger p tabuet omkring seksualitet i sygeplejen
og stte fokus p den manglende viden omkring seksualitetens betydning for
patienterne i sundhedssektoren.
Graugaard er lge, ph.d., ekstern lektor i sexologi ved Kbenhavns og Aalborgs
Universitet og medforfatter p bogen krop, sygdom og seksualitet. Graugaard belyser,
hvilken betydning seksualitet har for menneskers sundhed og hvad der sker med
patienten, nr der ikke tages hnd om patientens seksualitet. Graugaard beskriver,
hvordan sygdom pvirker bde seksualiteten og parforholdet. Graugaard ppeger, hvor
vigtigt det er, at sygeplejersken er ben og kan rumme patientens seksuelle
problemstillinger, s patienten fr en oplevelse af tryghed og tillid til sygeplejersken.
Derved opstr der fortrolighed mellem patienten og sygeplejersken, som er en
forudstning for at kunne tage samtalen op om seksualitet. Graugaard mener, at
samtalen om seksualitet br vre en naturlig og obligatorisk del af sygeplejerskens
virke i behandlingssystemet (3).
9.7 Lene Sigaard
For at kunne belyse den seksuelle omsorg i sygeplejen, vil Lene Sigaard blive inddraget
i projektet. Sigaards tankegang om blufrdighed, det hele menneske og omsorgen set i
et seksuelt perspektiv er benyttet i projektet.
Side 24 af 53
Den 03.01.2014
Sigaard er uddannet sygeplejerske og seksual- og samlivsrdgiver. Hun har skrevet

bogen Seksualitet en omsorgsdimension. Hun beskftiger sig ikke med de seksuelle
behov, dysfunktioner og seksuelfysiologi, men ser seksualiteten som en del af det hele
menneske, og som en del af en integreret relation mellem mennesker. Sigaards
tnkning gr opmrksom p, at der i sygeplejen ogs br vre fokus p det hele
menneske og at seksualitet br vre en naturlig del af omsorgen i sygeplejepraksis.
Sigaard eftersprger, at sygeplejersken har en viden og forstelse for vigtigheden af
seksualitet, og hun mener, at alle sygeplejersker burde kunne tale bent om seksualitet i
forhold til patienterne men ogs i relation til kollegaer (32).
10. Analyse og diskussion

I analyseafsnittet vil problemformuleringen blive delt op i to dele. Frste del vil
omhandle, hvad der fodres af sygeplejen, s der kan finde en samtale sted mellem
patienten og sygeplejersken om seksualitet, og om hvordan sygeplejersken skal agere,
s samtalen om seksualitet kan bidrage til, at patienten i hjere grad kan opleve sig selv,
som hel, dvs. fysisk, psykisk og socialt velbefindende. I anden del vil vi fokusere p,
hvad der skal til, for at patienten gennem samtale med sygeplejersken i hjere grad
oplever sin habituelle sundhedstilstand.
Efter hver delanalyse, vil der blive udarbejdet en delkonklusion, som til sidst vil munde
ud i en opsummerende konklusion p problemformuleringen.
10.1 Frste del af analysen
10.1.1 Tillid mellem sygeplejersken og patienten - af Lea Hansen
Iflge Graugaard fordres det, at sygeplejersken er ben og kan rumme patientens
seksuelle problemstillinger, da det vil bevirke, at patienten vil opleve sig tryg og har
tillid til sygeplejersken. Graugaard ser tillid som et resultat af sygeplejerskens benhed
(3). Martinsen derimod mener, at tilliden altid findes, nr to mennesker mdes.
Samtidig peger Martinsen p, at sygeplejersken skal arbejde for at bevare patientens
tillid, fx ved at vre rlig, oprigtig og ved at udvise empati (34). Nr sygeplejersken
str i mdet med patienten og agerer ben og imdekommende ved at vre rlig,
empatisk og oprigtig, vil patienten iflge Martinsen have tiltro til sygeplejersken og
derved vre ben for en samtale omkring seksuelle problemstillinger. Iflge Martinsen
Side 25 af 53
Den 03.01.2014
skal sygeplejersken vre opmrksom p, at det krver mod for patienten at bne sig
(34). Dette understreger, at sygeplejersken skal arbejde for at bevare tilliden ved at
udvise tlmodighed og tid i situationen, s tilliden ikke krnkes (34). Scheel er enig
med Martinsen i, at mennesket har tiltro til en anden part i alle situationer og at den er
grundlggende for al omsorg (35). Svel sygeplejeteorietikerne Martinsen, Scheel men
ogs lge Graugaard er enige om, at tillid er det brende element i sygeplejen og er
grundlggende for samtalen. Dette leder analysen videre til analysering om
kommunikation mellem sygeplejersken og patienten.
10.1.2 Kommunikation mellem sygeplejersken og patienten - af Lea Hansen
Iflge Martinsen er tillid grundlggende for kommunikation mellem patienten og
sygeplejersken. Nr patienten bliver imdekommet fra sygeplejerskens side i en samtale
betyder det, at patienten oplever at blive taget alvorligt, hvilket er vsentligt for
samtalens udgangspunkt. Det er vigtigt, iflge Martinsen, at sygeplejersken tager
patienten alvorligt og forholder sig til det, der bliver sagt fra patientens side, ogs
selvom sygeplejersken er uenig (34). Graugaard mener ogs, at tillid og fortrolighed er
brende elementer for, at sygeplejersken og patienten kan have en god samtale (3). Det
fremgr tydeligt, at patientens oplevelse af at blive taget alvorligt og imdekommet, er
en vigtig del af samtalen mellem sygeplejersken og patienten. Men Christensen og
Sommer (2007) mener, at det at starte samtalen er svrt for mange sygeplejesker og
dette kan igen bevirke, at patienten oplever, at de ikke bliver imdekommet og taget
alvorligt og derfor ikke selv tager initiativ til at bne op for samtalen (5). Dette kalder
Graugaard et tovejstabu, som burde elimineres, da seksualitet, iflge Graugaard, skal
vre en naturlig og obligatorisk del af sygeplejen (3, 11). Hvis seksualitet indgr som
en naturlig del af sygeplejen, vil patienten og sygeplejersken se seksualitet som en del af
mennesket, og ingen af parterne vil opleve seksualitet som et tabu. Selvom tabuet
omkring seksualitet i sygeplejen minimeres, vil der stadig vre andre problemstillinger
der presser sig p. Det fremgr af et interview fra Skrp (2012), at mange
sygeplejersker har svrt ved at samtale med patienten, da sygeplejerskerne mangler et
redskab til at strukturere samtalen (28). Fakta er dog, at der siden 1976 fandtes PLISSIT
modellen, der giver mulighed for at bne op for samtalen mellem patienten og
fagprofessionelle, og samtalen kan foreg p forskellige niveauer (32). Det kan
diskuteres, om modellen ikke er synlig nok, eftersom sygeplejerskerne ikke kender til
PLISSIT modellen, eller om der findes andre forklaringer for dens manglende
Side 26 af 53
Den 03.01.2014
anvendelse i klinikken. Quinn, Dipp og Happell (2012) fremhver, at brugen af en

kommunikationsmodel har haft positiv betydning bde for sygeplejersken og patienten
(29), da modellen kan gre det nemmere for sygeplejersken at starte samtalen med
patienten, hvilket bevirker, at der bliver taget hnd om patientens evt. seksuelle
problemstillinger. PLISSIT modellens trin hjlper desuden sygeplejersken til at f et
overblik over, hvornr sygeplejersken har kompetencer til at hndtere patientens
seksuelle problemer, og hvornr det ligger udenfor kompetenceomrdet og at patienten
vil have gavn af at tale med en sexolog, der har specifik viden inden for omrdet (32).
At samtale med patienten krver iflge Martinsen, at samtalen bestr af tre led, nemlig
sygeplejersken, patienten og et problem. Matinsen fremhver, at alle parter er
ligevrdige subjekter i samtalen (34). Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken er
opmrksom p, at hver enkelte samtale med patienten p ny er individuel og ikke kan
standardiseres, for netop at undg patienten bliver gjort til objekt fra sygeplejerskens
side. Lawler tilfjer en anden indgangsvinkel til den faglige samtale, da hun mener, at
samtalen skal foreg i et privat rum. Iflge Lawler skal samtalen foreg i et privat rum,
for s beskyttes begge parter i at f en oplevelse af, at samtalen bliver pinlig. Hvis
samtalen tages ud fra Lawlers teori om det private rum, mindskes oplevelsen af
blufrdighed. Ud fra Martinsens tankegang om den treledede samtale, bevirker det en
flles opnelse af problemet. Scheel mener, at friheden er afhngig af andre
mennesker, hvilket begrnser mennesket. Sygeplejersken skal derfor forholde sig til
situationen og vlge en handling ud fra situationens muligheder og begrnsninger, og
vre ben overfor dette til patientens bedste. Overstende frer os frem til, at ved en
treleddet samtale frt i et privat rum, vil patienten opleve en strre frihed, da patienten i
mindre grad fr oplevelsen af blufrdighed. I samtalesituationer som denne krves det
af sygeplejersken, at han/hun gr brug af sin sansning og intuition, hvilket leder os
videre til det faglige skn.
10.1.3 Det faglige skn af Lykke Madsen
Som Scheel beskriver det, findes sknnet og intuitionen i mellem den
fundamentalistiskeog relativistiske sygepleje, og sygeplejersken skal tage afstand fra
sine egne holdninger og private oplevelser (35). Dette bevirker, at nr sygeplejersken
skal samtale med patienten om seksualitet, er det ikke kun vigtigt, at sygeplejersken
bruger sin intuition og sine faglige erfaringer. Samtidig skal sygeplejersken ogs
medinddrage den faglige viden, som han/hun har tilegnet sig igennem den
Side 27 af 53
Den 03.01.2014
fundamentalistiske sygepleje. Martinsen er uenig med Scheel, da Martinsen mener, at

sygeplejersken kun skal handle ud fra den naturlige sansning i den givne situation, hvor
der tages afstand fra principper, begreber og regler, da sknnets vurderingsevne vil blive
forringet (33). Mens Scheel mener, at brug af den relativistiske sygepleje alene kan fre
til en fejlfortolkning af signaler, da sygeplejersken skubber sin faglige viden til side
(35). Iflge Skrp (2007) udtaler mange sygeplejersker, at de har svrt ved at vide og
vurdere, hvilke patienter, der har behov for eller nsker at samtale seksualitet i
forbindelse med indlggelse (28). Dette mener Scheel ikke burde vre et problem, hvis
sygeplejersken i den givne situation bruger sit skn, hvor viden ogs er en central del af
evnen til at kunne hndtere og vurdere patientens behov (35). Skrp (2012) beskriver,
at mange af sygeplejerskerne ikke kan mindes, at de har haft undervisning eller
oplring i at samtale med patienterne omkring seksualitet. Dette gr, at
sygeplejerskerne oplever sig usikre i samtalen med patienten, hvilket bevirker, at de
ikke opnr erfaring p omrdet (28). Dertil mener Martinsen, at velsen ved at
sygeplejersken str i den konkrete situation flere gange, gr, at sygeplejersken opnr en
strre grad af erfaring og forstelse for situationen med patienten (33). Iflge Graugaard
er seksualitet en s vigtig del af livet, at det er en naturlig proces, at den kan blive en del
af nyere forskning og studier, p lige fod med andre fnomener, da han mener at
sexologiens videnskab har vret nedprioriteret i gennem mange r (10, 38). Sigaard
eftersprger ogs, at sygeplejerskerne fr en bredere viden og forstr, hvor vigtig det er
at samtale bent med patienterne omkring seksualitet. Sigaard mener ikke, at det er
usdvanligt, hvis sygeplejersken sanser en seksuel problemstilling hos en patient, men
vlger at se bort fra problemet, da sygeplejersken mangler viden og erfaring til at tage
hnd om problemet. Dette betragter Sigaard som manglende omsorg fra sygeplejerskens
side, da hun handler uden om patienten (32). En mulig grund til at sygeplejersken
undlader at reagere p sin sansning om, at patienten har brug for at samtale omkring
seksualiteten, kan vre sygeplejerskens fordomme. Dette leder os videre til nste
delanalyse.
10.1.4 Sygeplejerskens fordomme af Lykke Madsen
Skrp (2012) beskriver, at nr sygeplejersken skal vurdere om patienten har behov for
en samtale, er det knyttet til de tanker sygeplejersken har om patienten. Sygeplejersken
tnker ikke over, at sygdom og behandling kan have indflydelse p patientens
seksualitet. Sygeplejersken vurderer mere ud fra, om hvor vidt patienten har et sexliv,
Side 28 af 53
Den 03.01.2014
har lyst til at tale om det, eller er for drlig. Det viser sig, at sygeplejerskens holdninger
i forhold til behandling og alder er en hindring for hendes forstelse af, hvilke
bekymringer patienten kan have om seksualitet. Skrp (2007) tydeliggr, at der ligger
fordomme i forbindelse med samtalen, fx om hvor vidt ldre patienter har et sexliv og
om hvorvidt de vil snakke med yngre sygeplejersker om det (28). Graugaard gr
opmrksom p, at alle mennesker er seksuelle bde unge, gamle og syge. Selvom en
patient er deprimeret, har tabt hret eller har en lungesygdom, kan patienten stadig have
behov for intimitet. Det er vsentligt at lgge vgt p, at der i sygdomsforlbet kan
vre faser, hvor seksualiteten ikke str i forgrunden i ens tilvrelse. Men
sygeplejersken skal vre opmrksom p, at det gavner sygdomsforlbet at samtale
omkring seksualiteten, ogs selvom sygeplejersken har fordomme omkring, at patienten
ikke nsker en samtale (11). Samlet set vil det sige, at hvis sygeplejersken er bevidst om
sine fordomme, s kan hun lsne op for dem i stedet for at undlade at samtale med
patienten om seksualitet. Scheel ppeger, at ingen kan se bort fra sin forforstelse, men
at plejen er afhngig af den enkelte sygeplejerskes fordomme (35). Sygeplejens
fordomme kan munde ud i, at sygeplejersken bruger sin magt p en ikke konstruktiv
mde. Det leder os videre til nste delanalyse.
10.1.5 Magten i sygeplejen af Lykke Madsen
Iflge Scheel er magt en del af alle menneskelige relationer og magten kommer til
udtryk i sygeplejen i form af viden og erfaring (35). Scheel mener, at magten er positiv,
hvis den udnyttes til patientens bedste. Scheel siger ligeledes, at det er sygeplejerskens
opgave at patienten er ordentligt informeret, s patienten er i stand til at trffe de valg,
der kan vre i forbindelse med sygdom og behandling, men ikke tage ansvaret fra
patienten (35). Ud fra Scheels tankegang kan sygeplejersken oplyse patienten om
eventuelle seksuelle problemstillinger og give patienten redskaber til at tage ansvar for
og hndtere et eventuelt problem. Det er vigtigt at sygeplejersken ikke, via sin magt,
tvinger patienten til samtale og hndtere de eventuelle problemer, hvis patienten ikke
nsker eller har behov for dette. I Skrp (2012) er der beskrevet, at hvis der udleveres
en pjece med oplysninger om seksualitet og seksuelle dysfunktioner, ville det gavne
sygeplejersken i samtalen med patienten (28). Ved at udlevere en pjece, vil det ogs
betyde, at patienten selv kan f magt over, hvor meget patienten har lyst til at samtale
omkring seksualiteten.
Martinsens betragtning om moderniseringen af tid, hvor sygeplejersken bruger sin tid p
Side 29 af 53
Den 03.01.2014
at dokumentere og forholde sig til standarder, overskygger vigtigheden af andre

arbejdsopgaver fx samtalen om seksualitet. Undersgelsen fra Christensen og Sommer
(2007), viser at ca. 20 % af de adspurgte sygeplejersker mener, at den manglende
samtale skyldes manglende tid (12). Graugaard har en anden vinkel p tiden, idet han
mener, at den manglende samtale ikke skyldes manglende tid, da sygeplejersken
prioriterer tid til andre grnseoverskridende emner (11). Ses det i relation til magt, har
sygeplejersken selv magten over at prioritere tid til samtalen om seksualitet, p lige fod
med andre sygeplejefaglige opgaver. Sygeplejersken kan bruge magten til at mindske
blufrdigheden i samtalen om seksualitet, hvilket leder os videre til nste delanalyse.
10.1.6 Blufrdigheden smitter
Lawler er ophavsmand til begrebet minifisme, som er et udtryk for at give
sygeplejersken et redskab til at kunne mindske patientens blufrdighed og f kontrol
over en given situation (37). Ved at bruge minifisme kan sygeplejersken opn samtale
om tabubelagte emner uden at patienten eller sygeplejersken bliver pinlig berrt eller
blufrdig. Det er vigtigt, at sygeplejersken via sit kropsprog kan vise overfor patienten,
at det er naturligt og normalt at tale om bl.a. seksualitet ved sygdom og indlggelse.
Humor vre et godt redskab til at mindske forlegenhed i forbindelse med samtale og
bne op for emnet. Samtidig mener Lawler at uniformen skaber en form for professionel
barrier og holder sygeplejerskens egen seksualitet p afstand. Lawler ppeger, at det
er vsentligt, at sygeplejersken er i stand til at sanse, nr en patient bliver blufrdig
(37). I Skrp (2007) fortller de adspurgte sygeplejersker, at nr de bliver blufrdige
mrkes det som et fysisk ubehag (28). Det fysiske ubehag mener Sigaard skyldes, at
sygeplejersken identificerer sig med patienten og derved bliver blufrdig (32). Det kan
vre svrt for sygeplejersken at hndtere, om det er egen eller patientens blufrdighed,
der er en barriere for samtalen (28). Iflge undersgelsen i Christensen og Sommer
2007 viser det sig, at sygeplejerskerne er bange for at blive blufrdige foran patienten
eller at gre patienten blufrdig (12). Graugaard er enig, men mener samtidig, at
patienterne har en hjere blufrdighedstrskel end sygeplejerskerne (3). Set i lyset af,
at patienten har en hjere blufrdighedstrskel, burde sygeplejersken ikke vre bange
for at overtrde patientens blufrdighedsgrnse. Samtidig med at sygeplejersken kan
bruge minifisme til at hndtere bde patientens og sygeplejerskens blufrdighed, burde
blufrdighed ikke vre en barriere i forhold til samtalen. Udover dette viser
undersgelsen, at sygeplejerskerne ikke er i stand til at bruge de redskaber, der er i
Side 30 af 53
Den 03.01.2014
forhold til samtalen omkring seksualitet. Ses der ud fra Lawlers teori er blufrdighed en
styrende del i samtalen mellem patient og sygeplejerske. Sygeplejersken skal vre
opmrksom p, at blufrdighed smitter, og at det kan have indvirkning p samtalens
forlb (37). Iflge Skrp (2012) kan sygeplejerskens egen blufrdighed vre forbundet
med sygeplejerskens opdragelse og opvkst. Det er vsentligt om sygeplejersken har
vret vant til i barndommen og ungdommen at tale seksualitet som et naturligt og
legitimt emne. I Skrp (2012) fremgr det, at det er vigtigt, at sygeplejersken har
forholdt sig til sin egen seksualitet og har taget stilling til den (28). Ud fra dette ses det,
at det er vigtigt, at sygeplejersken har et bent og afslappet forhold til at tale seksualitet
med patienten og at sygeplejerskens stillingtagen til sin egen seksualitet er vigtigt for at
kunne vejlede og sttte i samtalen.
10.1.7 Delkonklusion af frste del af analysen
For at sygeplejersken kan samtale med patienten om seksualitet, fordres det, at der
skabes tillid mellem sygeplejersken og patienten. Sygeplejersken skal vre ben og
kunne rumme patientens seksuelle problemstillinger. Nr det kommer til samtalen skal
sygeplejersken tage den i det private rum og forholde sig til situationen og handle ud fra
patientens bedste. Det fordres, at sygeplejersken har en evne til, vha. sin naturlige
sansning, at bruge sit faglige skn og medinddrage sin faglige viden, som hun har
tilegnet sig gennem lring og erfaring. Det er vigtigt, at sygeplejersken ikke lader sig
styre af sine fordomme i den givne situation, og at sygeplejersken er bevidst om sin
egen seksualitet. I sygeplejen fordres det, at sygeplejersken bruger sin magt til
patientens bedste og bruger minifisme til at mindske patientens eventuelle
blufrdighed.
10.2 Anden del af analysen
10.2.1 Patientens sundhed
Iflge WHO er sundhed en tilstand bestende af bde fysisk, mentalt og social
velbefindende og ikke kun fravr af sygdom (2). Graugaard 2012 beskriver, at sundhed
kan pvirkes af seksualiteten, og at livskvaliteten bliver pvirket i en positiv retning af
et tilfredsstillende sexliv (39). Det er vigtigt at se sundhed i et bredere perspektiv i form
af sammenhngen mellem sygdom, seksualitet og sundhed, da seksualitet er et vigtigt
aspekt og da seksualitet er knyttet til patientens mentale og fysiske sundhed og velvre.
Patienter oplever seksualiteten som vrende en berigende og meningsfuldt del af livet
(39). Ved at realiserer sine seksuelle behov og lyster ud fra de givne
Side 31 af 53
Den 03.01.2014
livsomstndigheder enten i sammenspil med andre eller alene (39). Dermed kan
seksualitet ses som en del af det hele menneske og man kan ikke fraskille den fysiske,
mentale og sociale velbefindende fra seksualiteten. Det er derfor vigtigt, at
sygeplejersken ser seksualiteten som vrende en del af det hele menneske og
seksualiteten skal derfor ogs indg i sygeplejen. Der kan sledes ikke tales om
patientens sundhed alene, uden at der ogs ses p seksualitetens sundhed, hvilket frer
analysen videre til seksualitetens sundhed.
10.2.2 Seksualitetens sundhed
Seksuel sundhed er ikke fravr af handicap, sygdomme eller dysfunktioner, men en
samlet tilstand af flelsesmssige, socialt fysisk og mentalt velvre, iflge WHO (1).
Menneskets seksuelle sundhed opretholdes ved af at individets rettigheder beskyttes,
opfyldes og respekteres (1). Ud fra WHOs definition p seksuel sundhed ses det, at
seksualitet er langt mere end den seksuelle akt, da seksualitet ogs rummer de
flelsesmssige og mentale dele. Iflge Graugaard 2012 er den mest betydningsfulde
del af seksualiteten mhed, nrhed, bekrftelse, hengivenhed og fortrolighed.
Seksualiteten giver ofte mening og dybde ved den sanselighed, der ligger i det, den er
en totaloplevelse og indeholder bde psykiske, sociale og fysiske dele (39). Nr en
patient rammes af sygdom, flger der ofte intimitet og identitetstabsproblemer med,
hvilke ofte skaber strst bekymring hos patienterne og kan vre svrest at hndtere
(39). Graugaard udtaler, at det er vigtigt, at sygeplejersken samtaler med patienten
omkring dennes seksualitet, da seksualiteten er en vigtig del af menneskers livskvalitet
(12). Det at have et velfungerende sexliv kan motivere patienten til en god mestring af
sygdom (12). Med udgangspunkt i Graugaards tanker krver det af sygeplejersken, at
hun ikke m glemme, at den centrale del i seksualitet handler om intimitet og selve den
genitale del spiller en mindre rolle (39). Sygeplejersken skal derfor vre opmrksom
p, at samtalen ikke kun omhandler selve den seksuelle akt og stillinger, men i strre
grad har fokus p, at patienten fr tilfredsstillet sit behov for nrhed, mhed og
intimitet. Sygeplejersken kan stte fokus p behovene ved at samtale om parforholdet
og huske patienten p, at p trods af indlggelsen er kram og kys vigtige. Ved at
sygeplejersken er opmrksom og har forstelse for, at seksualiteten har forskellige
dimensioner, uanset patientens alder, kan hun sttte patienten gennem samtalen til at f
en strre forstelse af patientens seksualitet. Dette ville kunne hjlpe patienten med at
se nye muligheder og udfoldelser i den seksuelle sundhed. Seksualitetens sundhed er en
Side 32 af 53
Den 03.01.2014
del af det hele menneske og er en naturlig dimension i livet. Nr patienten er indlagt,

glemmer han/hun at se sig selv som et helt menneske og mange dimensioner kan
forandres i patientens selvopfattelse. Dette frer os videre til nste delanalyse omkring
det hele menneske.
10.2.3 Det hele menneske af Camilla Jensen

Price mener, at patientens body image kan pvirke seksualiteten og at kropsopfattelsen
er en foranderlig og ubestemt del af livet uanset alder. Price betragter krop og sjl som
en helhed, der pvirkes gensidigt (20, 31). Graugaard lgger vgt p, at alder ikke har
nogen betydning for seksualiteten, da alderen er en menneskelig ressource, der pvirker
livet fra fdsel til dd p forskellig vis (39). Sigaard fremhver, at mennesket bestr af
forskellige facetter som er integreret i menneskets helhed, og at facetterne har
indvirkninger p hinanden. Hvis en facet bliver pvirket vil det sprede sig til en eller
flere af de andre facetter, og det vil pvirke helheden i en negativ retning. Iflge Sigaard
skal sygeplejersken huske p i sit faglige udgangspunkt, at seksualitet er en del af det
hele menneske og at seksualitet anses for at vre en af de strkeste drivkrfter i
mennesket (32). Ud fra ovennvnte tydeliggres det, at sygeplejersken i sin profession
ikke kan fraskrive sig, at seksualitet er og altid vil vre en del af det hele menneske for
at fremme patientens sundhed. Ligeledes er det vigtigt, at sygeplejersken er ben og
anerkender at patientens kropsopfattelse kan forandres ved sygdom og at det kan have
indvirkninger p patientens seksualitet, uanset alder.
I Price 1990 beskrives tre srskilte komponenter, som ved ndring pvirker hinanden.
Kropsopfattelse ses bde som den synlige del af kroppen, men ogs som den indre del
af ens egen kropsopfattelse. Prices trekant skal ses som vrende en ligesidet trekant og
illustrerer, at komponenterne pvirker hinanden og er uadskillelige. Hvis en komponent
ndres, vil der i trekanten sges ny balance ved at de to andre komponenter tilpasses.
Price ser det at opretholde en normal kropsopfattelse som en livslang proces, og det kan
vre en udfordring for selv et rask menneske (31). Det kan ses ud fra Prices teori, at
sygeplejersken skal have i tankerne, at det kan vre svrt for patienten at kunne rumme
udfordringerne i den ndrede kropsopfattelse.
Kropsidealet ses som vrende menneskets indre billedet af sig selv, som munder ud i et
mentalt billede af, hvordan kroppens udseende, flelser og gren skal vre.
Side 33 af 53
Den 03.01.2014
Kropsidealet er skabt gennem personlige aspekter fx netvrk, opvkst, uddannelse og

sociale faktorer, samt tidens syn p kroppen (20, 31). Ved et ndret kropsideal skubbes
der til den forestilling, patienten har om sin egen krop. Ved at der bliver skubbet til
patientens kropsideal, kan det have indvirkning p patientens seksualitet, da patienten
skal vre tryg ved sit nye kropsideal og skal kunne forholde sig til det. Sygeplejersken
skal vre p forkant og vide, at patientens kropsideal kan ndre sig, nr sundheden er i
fare.
Kropsrealiteten ses som en objektiv opfattelse af kroppen, som den er. Kropsrealiteten
ndres igennem aldring som en naturlig del af livet, og det kan ndres unaturligt ved
sygdom (20, 31). Patienten, som oplever en unaturlig ndring af sin kropsrealitet,
pvirkes i en negativ retning, og ogs her m patienten forholde sig til en ny krop. Den
negative pvirkning kan have indvirkning for patientens seksualitet, da kroppen mske
ikke lngere er i stand til at udfolde den seksuelle del som tidligere. Sygeplejersken br
sttte op omkring patientens ndrede kropsrealitet og skal kunne komme med nye
mulige lsninger p eventuelle seksuelle problemstillinger.
Kropsprsentationen ses som kroppens prsentation i forhold til andre og er et udtryk
for vores flelser, vilje og hensigter i et forsg p at skabe balance til de to andre
komponenter. Kropsprsentationen signalerer ligeledes vores billede udadtil fx i form
af hrstil og tjvalg (20, 31). Sker der en ndring i patientens kropsprsentation, fx nr
patienten er indlagt og bliver ifrt sygehustj, pvirkes patientens livsstil og fremtoning,
og det bliver synligt over for andre, at patienten er syg. Ligeledes kan det for patienten
opleves som tab af kontrol over sin krop, og det kan vre vanskeligt at hndtere, at
kroppen ikke fungerer som normalt (20). Sygeplejersken br ved patientens ndrede
kropsprsentation sttte op omkring, at patienten bevarer sin egen personlighed og
prsentation udadtil, fx ved at sygeplejersken sttter patienten i at have sit eget tj p,
bruger sine egne cremer og fr ordnet og sat hr. Hvis patienten fr oplevelsen af udadtil
at ligne sig selv, vil patienten opleve sig tiltrkkende og vil stadig have en forstelse af
sin seksuelle dimension.
Samlet set kan Prices teori vre en stor hjlp for sygeplejersken i at tage samtalen
omkring seksualitet, da det giver et stort indblik i patientens kropsopfattelse og
betydning af, hvilket billede andre har af patienten. De tre komponenter i body image
modellen synliggr for sygeplejersken, at patientens kropsopfattelse har betydning og
Side 34 af 53
Den 03.01.2014
indvirkning p patientens forstelse og udfoldelse af sig selv. Nr der er en ubalance i

kropsopfattelsen vil patientens f et forringet syn af sig selv og nrvr og intimitet med
andre vil blive uoverskueligt og utrygt. Ved at patienten skaber en positiv
kropsopfattelse af sig selv, opnr patienten en accept af sygdommen, hvilket kan
bevirke, at patienten oplever en tryghed og fr en oplevelse af sig selv som vrende
tiltrkkende, s seksualiteten opretholdes under indlggelsen. Sygeplejersken skal
derfor vre ben, stttende, imdekommende og have forstelse for, at patienten skal
acceptere sin nye kropsopfattelse og for at patientens skal kunne vedligeholde sin
seksualitet som vrende en del af patientens sundhed. Graugaard 2012 beskriver en
amerikansk undersgelse, hvor 22-50 rige brystkrftramte kvinder tydeliggr deres
oplevelse af opfattelsesforstyrrelser af kroppen og hvordan det pvirker seksualiteten.
Undersgelsen synliggr, hvilke konsekvenser kropsopfattelsesforstyrrelser har for ens
nre relationer og sig selv (39). Patientens kropsopfattelse kan have betydning for det
tabu, der er i sygeplejen omkring seksualitet, hvilket frer os videre til nste delanalyse.
10.2.4 Tabu, seksualitet og sundhed
Som tidligere nvnt, anses seksualiteten som vrende et tovejstabu. Graugaard udtaler,
at patienten og sygeplejersken fastholdes i en uholdbar mening om, at den anden part
ikke har lyst til at tale om seksuelle problemer. Graugaard mener, at det er
sygeplejersken, der ikke er modig nok til at tage samtalen op, og at sygeplejersken
bruger patientens mulige blufrdighed og ubehag ved emnet, som en undskyldning for
ikke at bringe samtalen p banen (12). Ligeledes mener Graugaard, at tabuet omkring
seksualitet og sexliv er skadeligt for patienten, og samtidig skaber det et
folkesundhedsproblem, idet tabuet overskygger vigtigheden af seksualitet, sundhed og
samliv (39). Iflge Sigaard indeholder seksualiteten en stor magtfaktor som
sygeplejersken kan gre brug af. Sygeplejersken kan vlge at bruge magten til enten
bevist eller ubevist, at undlade samtalen med patienten om seksualitet. Sygeplejersken
kan gre brug af magten i enten en positiv eller negativ retning. Ud fra sygeplejerskens
faglige virke, kan sygeplejersken ubevist vre med til at undertrykke patientens
seksuelle aspekter. Sygeplejerskens ubevidste handling er en modstning til
sygeplejerskens egentlige nske, som bestr i at kunne udfre god sygepleje til det hele
menneske (32). Ligeledes mener Scheel, at sygeplejersken skal bruge magten positivt
og bruge det til patientens bedste uden at tage ansvaret fra denne. Det er vigtigt, at
sygeplejersken oplyser patienten vha. informationer og viden, s patienten selv kan
Side 35 af 53
Den 03.01.2014
vre i stand til at trffe valg i sygdomsforlbet (35). Sammenfattes Graugaard, Sigaard
og Scheels tankegang, skal sygeplejersken bruge sin magt i forhold til samtalen om
seksualitet p en positiv og konstruktiv mde. Sygeplejersken kan bruge magten til at
nedtone det tovejstabu, der ligger i sygeplejen omkring seksualitet og videregive de
informationer og den viden, sygeplejersken besidder. Ved at sygeplejersken videregiver
informationer og viden i en samtale, mindskes tabuet, hvilket bevirker, at
sygeplejersken fjerner en mulig skadelig faktor for patienten og fremmer patientens
sundhed. Graugaard (2012) beskriver, at det i flere sammenhnge har vist sig, at
inddragelse af de seksuelle dimensioner i sygeplejen kan bidrage til, at patienten mestrer
sin situation og fr mere livsmod. Graugaard mener, at seksualiteten er en form for
raskhedsfaktor som kan gavne i sundhedsfremme, rehabilitering og behandling (39).
Nogle patienter ser seksualiteten som et helle, da seksualiteten kan vre en
beskyttende faktor for bde sygdom og sundhed. For at mindske tabuet og fremme
patiens sundhed, ledes der frem til nste delanalyse, hvor der vil blive analyseret p,
hvilke rolle sygeplejersken har i at fremme patiens sundhed.
10.2.5 Sygeplejerskens rolle i at fremme patientens sundhed
Iflge Scheel kan sygeplejersken handle ud fra de tre handletyper. Ud fra den kognitiveinstrumentelle handletype, skal sygeplejersken handle problemlsende ud fra mlrettet
pleje, regler og bedmmelsen af ndvendig intervention, som patienten har brug for.
Ved den stetiske-ekspressive handletype skal sygeplejersken vre til stede hos
patienten og forst patientens situation. Nr sygeplejersken handler ud fra den moralskpraktiske handletype, skal sygeplejersken forholde sig til de to andre handletyper, men
samtidig skal sygeplejersken sammen med patienten kunne fre en samtale, hvor
sygeplejersken kan rumme patientens problemstillinger i et etisk perspektiv (35).
Graugaard mener ligeledes, at sygeplejerske m vre ben og benytte sig af en positiv
tilgang til sundhed, hvis det skal vre muligt for sygeplejersken at forst betydningen af
seksualiteten for patientens livskvalitet og trivsel (39). Sammenfattes det ovenvnte,
synliggres det, at sygeplejersken ud fra Scheels tankegang, skal handle
problemlsende sammen med patienten, samt vre til stede, have forstelse for
patientens problem, samt kunne rumme patientens problemstillinger via en samtale.
Sygeplejersken skal igennem handletyperne fremst fejlfri og kunne kombinere de tre
handletyper for at finde den bedste lsning for patienten. Graugaard er enig med Scheel,
Side 36 af 53
Den 03.01.2014
idet Graugaard beskriver, at sygeplejersken skal vre ben for at kunne forst
seksualitetens betydning for patienten og patientens sundhed.
10.2.6 Delkonklusion af anden del af analysen
For at sygeplejersken kan vre med til genoprette patientens habituelle sundhedstilstand
er det vigtigt, at sygeplejersken husker seksualiteten som en betydningsfuld del af livet.
Sygeplejersken skal opfatte seksualitet som en del af det hele menneske, nr hun str i
plejen. Ved at vre opmrksom p, at patienten, som er ramt af unaturlig forandring,
har en forringet kropsopfattelse og derfor kan have svrt ved at finde tryghed og
acceptere sig selv. Det er vigtigt, at sygeplejersken er opmrksom p, at patientens
ndrede kropsopfattelse kan have en indflydelse p patientens seksualitet, lige gyldig
alder. Sygeplejersken skal vide, at seksualitet er mere end den seksuelle akt, men ogs
intimitet, nrhed og mhed, som vrende en mindst lige s betydningsfuld del af
menneskers seksualitet. Nr sygeplejersken str i plejen og skal hjlpe patienten til at
genoprette en habituel sundhedstilstand, er det vigtigt, at hun bruger sin autoritet og
magt p en positiv mde, mens hun handler bent og har forstelse for patientens
situation og forsger at handle problemlsende til fordel for patientens sundhed.
11. Konklusion
For at sygeplejersken og patienten kan samtale om seksualiteten, s patienten i hjere
grad har mulighed for at genoprette sin habituelle sundhedstilstand, skal der vre tillid
mellem patienten og sygeplejersken. Tillid er altid til stede, men det krves, at begge
parter arbejder p at bibeholde denne tillid. Det er vigtigt, at sygeplejersken er
problemlsende og har faglig viden p omrdet, for at patienten har tiltro til, at
sygeplejersken er kompetent til at hndtere evt. seksuelle problemstillinger. Tilliden
giver sygeplejersken en magt, som hun skal bruge i en positiv retning. Det er vigtigt, at
sygeplejersken ikke misbruger sin magt, og derved fratager patientens mulighed for selv
at trffe de valg, der gavner sundheden. Det er vigtigt, at sygeplejersken via sin
intuition er i stand til at drage til det faglige skn. Sygeplejersken br vre i stand til at
kunne acceptere sin egen og patientens blufrdighed, samt acceptere, at samtalen
udfres bedst i det private rum. Ved at samtalen fres i det private rum opns en
fortrolighed, og patienten har strre mulighed for at bne sig op for samtalen om
seksualitet. For at patienten kan genoprette sin habituelle sundhedstilstand, er det
Side 37 af 53
Den 03.01.2014
vigtigt, at sygeplejersken ser patienten og hans/hendes seksualitet som en del af det hele
menneske, uanset alder og civilstatus. Samtidig er det vigtigt, at sygeplejersken har en
forstelse for, at seksualitet bestr af mere end blot den seksuelle akt, men i lige s hj
grad af intimitet, nrhed og mhed. Hvis patienten opnr intimitet, nrhed og mhed
under indlggelse, vil det p lngere sigt medfre, at han/hun opnr en bedre
livskvalitet, hvilket fremmer sundheden. Sygeplejersken br vre ben overfor
patientens situation, samt have forstelse for patientens evt. kropsforandringer og kunne
finde og handle p de mulige lsninger, der er for patienten. Derudover br der gives
plads til, at patienten fr mulighed for at forholde sig til evt. kropsforandringer.
Sygeplejersken br vre bevidst om sin egen seksualitet og vide hvilket betydning
hendes uniform signalerer, og at uniformen beskytter sygeplejersken i at udstille sin
egen seksualitet. Sygeplejersken br vre fokuseret p at lre ny viden og f erfaring
igennem praksis, samt gre brug af de redskaber, der er i forbindelse med samtale om
seksualitet. Hvis sygeplejersken kan se bort fra sine fordomme og seksualitet som et
tabu, vil disse aspekter tilsammen danne grundlag for den bedst mulige samtale omkring
patientens seksualitet, hvilket vil fremme hans/hendes sundhed.
12. Perspektivering
Med udgangspunkt i projektets konklusion (jf. pkt.11) kan der rejses sprgsml om
sygeplejersker fr nok undervisning i hvilken betydning seksualitet har for patienterne.
Hensigten med projektet er at skabe opmrksomhed omkring seksualiteten i et
behandlings jemed under indlggelse og derved kunne fremme patienternes sundhed
igennem samtalen omkring seksualiteten. Det har vret nsket med projektet at
inspirere til, at sygeplejen og sygeplejerskerne er mere bne og tr tage samtalen op.
Som det fremgr ud fra Ulla Skrp 2007, har de nyuddannede sygeplejersker kun
modtaget undervisning om kroppens anatomi og body image, men ikke omkring
seksualitetens betydning. Det viser sig ligeledes, at der er et grundlggende behov for at
man optimerer undervisningen i seksualitet, dysfunktioner samt kommunikation herom
p sygeplejeuddannelsen. Det ppeges, at det er svrt at opn et strre
kompetenceomrde, hvis sygeplejerskerne ikke har viden p omrdet (28). Der er flere
patientener, der oplever at g igennem lange indlggelsesforlb, uden at hverken lger
eller sygeplejersker tager en samtale omkring seksualitet. Den manglende samtale har
Side 38 af 53
Den 03.01.2014
meget stor betydning for patienterne og deres sundhedstilstand (15). Det skal her
ppeges, at Graugaard fremhver, at hvis samtalen omkring seksualitet var p
dagsordenen i patientpleje, ville patienterne opn en bedre sundhedstilstand og et
hurtigere behandlingsforlb. Det vil p lngere sigt give besparelser i sundhedsvsenet
og bedre behandlingsmuligheder til befolkningen (39). Ses seksualitet ud fra et
ledelsesmssigt perspektiv, mener Graugaard, at her har afdelingsledelsen et stort
ansvar i at sikre, at hver enkelt medarbejder har den forndne viden og erfaring, som
gr dem i stand til at kunne hndtere samtalen omkring seksualitet. Det er ledelsens
ansvar, at medarbejderne lbende fr supervision og udvikler kompetencer p omrdet,
p lige fod med andre sygeplejefaglige opgaver (3). Graugaard udtaler, at der skal ske
en ndring i sundhedsvsenet, s personalet ser, at seksualitet er en del af det hele
menneske og er en betydningsfuld del af menneskers sundhed (11). Det kan diskuteres,
om denne ndring i sundhedsvsenet og samfundet ikke allerede er ved at ske i form af
et generationsskifte.
13. Kritisk stillingstagen til projektet

Projektet er udarbejdet som et litteraturstudie. Litteraturstudiet skal ses med kritiske
jne, da det har ulempe, at det er andre, der har indsamlet og nedskrevet dataene til
andre forml end dette projekt og projektets problemstillinger. En barriere til dette
kunne vre, at empirien ikke er indsamlet selv og derfor skal der ses med kritiske jne
p den empiri, der inddrages i projektet. Vi kunne have valgt selv at indsamle vores
egen empiri i form af kvalitative undersgelser, og dermed fet et personligt og nutidigt
indblik i patienternes oplevelse af samtalen omkring seksualitet. Dette havde givet en
dybere besvarelse af anden del af problemformuleringen, da vi igennem en undersgelse
af patienternes oplevelse omkring samtale og seksualitet, ville kunne opn en strre
helhedsforstelse og projektet havde vret skarpere.
Der er taget udgangspunkt i hermeneutikken for at finde frem til et svar p projektets
problemformulering, igennem tydning og tolkning af de enkelte dele og den samlede
helhed. Vi har igennem projektet arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger og
opnet en ny forstelse af problemstillingen om samtalen omkring seksualiteten, og
hvordan sygeplejersken mestre dette. Denne nye forstelse vi har opnet, er ikke en
Side 39 af 53
Den 03.01.2014
forstelse, der er lukket, i det faktum at vi tilegner os ny viden hele tiden, som kan
resultere i en ny horisontsammensmeltning.
I projektet tages der kun udgangspunkt i indlagte patienter uden nogen specifik
sygdomsgruppe. Det har haft den indvirkning, at der er blevet afskret fra den
sekundre plejesektor og ambulante forlb, hvor det ligeledes ville vre en naturlig
proces i sygdomsforlbet, at samtale omkring seksualiteten. Dette ligger op til, at
seksualiteten og samtalen ikke kun er et omrde inden for primrsektoren, men
indenfor hele sundhedssektoren. Ved at have fravalgt at arbejde med en specifik
sygdomsgruppe, har det bevirket, at projektet ikke er s dybdegende og ikke lgger
vgt p seksualitetens indvirkninger p en bestemt sygdomsgruppe, men derimod et
generelt billede p samtalen om seksualitet. Det at projektet ikke kommer ind p
seksuelle dysfunktioner har bevirket, at der ikke er et direkte resultat p en
sygeplejeintervention for de enkelte dysfunktioner.
Side 40 af 53
Den 03.01.2014
14. Litteratur og referenceliste
1. http://www.who.int/reproductivehealth/topics/gender_rights/sexual_health/en/
Lokaliseret d.29.10.2013
(I alt 1 side)
2. http://www.who.int/about/definition/en/print.html
Lokaliseret d. 14.11.2013
(I alt 1 side)
3. Graugaard, C. 2006 Krop, sygdom og seksualitet side 9-36 1. udgave 1. oplag.

Hans Reitzels Forlag, Kbenhavn K.
(I alt 27 sider)
4. Dahstrm C. T. og Mller T. H. 2011 Krft og seksualitet patientsttte

krftens bekmpelse 2.udgave. Zeuner grafisk A/S
(I alt 47 sider)
5. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-06-22-1Sex_p%C3%A5_skemaet.aspx
(I alt 3 sider)
6. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2011-2-54-2-Fag.aspx
(I alt 2 sider)
7. http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets
_grundvilk%C3%A5r/seksualitet
(I alt 13 sider)
8. Sigaard, L. 2013. Sygeplejens fundament Kap. 36 Seksualitet s. 460-470 2.

udgave Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
(I alt 10 sider)
9. Schilling, M. 2004 Mennesket psykologi s. 96-121 Munksgaard Danmark,

Kbenhavn
(I alt 25 sider)
10. http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=26113&Action=1&NewsId=442
4&PID=153829
(I alt 2 sider)
11. http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=26113&PID=153829&Action=1
&NewsId=4206
(I alt 3 sider)
(I alt 3 sider)
13. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979
Side 41 af 53
(I alt 1 side)
Den 03.01.2014
14. http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-01-95-1-Husk-at-taleseksualitet-med-patienterne.aspx
(I alt 4 sider)
(I alt 2 sider)
16. http://politiken.dk/indland/ECE139381/patienter-svigtes-af-laeger-der-ikke-toertale-om-sex/
(I alt 6 sider)
17. Birkler, J. 2011. Etik i sundhedsvsenet Kap 2 s. 25- 42 1. udgave, 5 oplag

Munksgaard Danmark, Kbenhavn
(I alt 17 sider)
18. http://www.dsr.dk/ser/Documents/10-143_SERretningslinjer_2010.pdf
(I alt 4 sider)
19. Johansen, M., Thyness, E. M., og Holm, J. 2001 Nr seksualiteten tages

alvorligt Gads forlag Kbenhavn K.
(I alt 224 sider)
20. Esbensen, B. 2002 Mennesker med krft sygepleje i et tvrfagligt perspektiv.

Kap. 15 Body image af Lise Bjerrum Thisted s. 181- 194 Munksgaard Danmark,
Kbenhavn
(I alt 13 sider)
21. Malterud K. 2011 Kvalitative metoder i medisinsk forskning En innfring 3.

udg. Universitetsforlaget s. 44-45
(I alt 2 sider)
22. Birkler J. 2005 Videnskabsteori Kbenhavn: Munksgaard Danmark s. 93-116

(I alt 23 sider)
23. Thisted, J. 2012 Forskningsmetode i praksis projektorienteret videnskabsteori
og forskningsmetodik s. 48-64 1. udgave, 3. oplag. Munksgaard Danmark,
Kbenhavn
(I alt 16 sider)
24. Gadamer, H. 2004. Sandhed og metode grundtrk af en filosofisk hermeneutik

Arne Jrgensen og Systime A/S. rhus s.253-292
(I alt 40 sider)
25. Glasdam, S. 2012 Bacherlorprojekter indenfor det sundhedsfaglige omrde

indblik i videnskabelige metoder s. 36-54 1. udgave, 2. oplag. Nyt Nordisk
Forlag, Arnold Busck A/S
(I alt 270 sider)
26. Rienecker, L. og Jrgensen, P. S. 2012 Den gode opgave Hndbog i

opgaveskrivningen p videregende uddannelser 4. udgave, samfundslitteratur,
Frederiksberg C. side 141-161
(I alt 20 sider)
27. Hstrup, H. (et al.) 2009 Vurdering af kvalitative studier VAKS. Dasys
Side 42 af 53
Dokumentationsrd s. 1-8
Den 03.01.2014
(I alt 9 sider)
28. Skrp, U. 2012 Jeg tr faktisk ikke! En fokusgruppeundersgelse af, hvad der
har indflydelse p sygeplejerskers italesttelse af stomipatienters seksualitet
Institut for folkesundhed, rhus Universitet
(I alt 61 sider)
29. Quinn, C. 2012 Talking about sexuality with consumeres of mental health
services. Perspectives in psychiatric care
(I alt 8 sider)
30. http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/7metter
osendaldarmer2002_01.pdf side 22-27
(I alt 5 sider)
31. Price, B. 1990 Body Image Nursing concepts and care s. 3-16 Prentice Hall
Europe , Hertfordshire
(I alt 13 sider)
32. Sigaard, L. 2003 Seksualitet en omsorgsdimension s. 7-95 Nyt Nordisk Forlag,

Arnold Busck A/S
(I alt 88 sider)
33. Martinsen, K. 2010 Fra Marx til Lgstrup om etik og sanselighed i sygeplejen,
2.ugave 1. oplag, Munksgaard Danmark, Kbenhavn
( I alt 192 sider)
34. Martinsen, K. Samtalen, sknnet og evidensen, 1. udgave, 4. oplag 2010, Gads
forlag
(I alt 163 sider)
35. Scheel, M. 2005, Interaktionel sygeplejepraksis 3. udgave, Munksgaard

Danmark, Kbenhavn.
( I alt 284 sider)
36. Scheel, M. 2004 Viden, Tavs viden og sandhed Set i en sygeplejefaglig

kontekst Forlaget Philosophia rhus C. Kap. 1
(I alt 17 sider)
37. Lawler, J. 2002 Bak skjermbrettene sykepleie, somologi og kroppslige

problemer 1. udgave 4. oplag Gyldendal Norsk Forlag AS, Oslo Kap 6 + 7
(I alt 29 sider)
38. http://www.klinisk.aau.dk/arrangementer/vis-arrangement//nordjydernesseksualitet-skal-udforskes.cid85957
(I alt 1 side)
39. Graugaard, C. m.fl. 2012 Seksualitet og sundhed Vidensrd for forebyggelse

Kbenhavn
(I alt 54 sider)
Samlet antal sider litteratur:
1703 sider
Side 43 af 53
Den 03.01.2014
15. Bilag
Bilag 1. Sgestrategi
Sgestrategi
Problemformulering: Hvilken sygepleje fordres, for at sygeplejersken og patienten

kan samtale om seksualitet, s patienten i hjre grad har mulighed for at genoprette sin
habituelle sundhedstilstand?
Sgeord:
Engelske sgeord: Sexuality, nursing, care, communication, missing quality of life,
human sexuality, aging, og older adults
Danske sgeord: Seksualitet, sygepleje, sygeplejersken, samtale, sundhed, betydning,
tabu, sygdom, body image, og PLISSIT-model
Sgedatabase:
Sgeord:
Hits:
Pubmed:
Sexuality nursing
Sexuality nursing care
Sexuality nursing communication
Missing quality of life sexuality
Human sexuality
Sexuality and interview
Sexuality and nursing
Sexuality and older adults
Sexuality aging
4232
4082
425
23
34600
5741
439
2626
217
Cochrane:
Sexuality
Nursing sexuality communication
Communication of sexuality and
nursing
Communication about sexuality
Body image
Sexuality sickness
Sexuality nurse
75
0
Seksualitet
835
DSR:
Side 44 af 53
0
14
0
1
0
Sex og samfund
Den 03.01.2014
Seksualitet patienter
Samtalen om seksualitet
Seksualitet og sygeplejerske
Plissit modellen
Body image
Seksualitet tabu
Seksualitet sundhed
Seksualitet betydning
733
402
790
18
99
200
650
372
Seksualitet
Seksualitet sygdom
Seksualitet tabu
Seksualitet sundhed
117
59
10
63
Side 45 af 53
Den 03.01.2014
Bilag 2. Vaks - Fagbladet Sygeplejersken 2007 Sygeplejersker forsmmer at tale

seksualitet med patienterne
Vurdering
Helt uenig ________________helt
enig
Formelle krav
Baggrunden for undersgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur
4
X
Det fremgr hvorfor undersgelsen er

relevant
Det er beskrevet hvordan informeret

samtykke, frivillighed og anonymisering
af data er overholdt. (Helsinki
deklarationen)
Det er beskrevet om der er relevante

godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komite)
Forskerne har beskrevet hvordan

undersgelsen kan pvirke informanterne
Forskerne har beskrevet hvad man vil

gre, hvis undersgelsen pvirker
deltagerne uhensigtsmssigt
Kommentarer og
begrundelser
Der er ikke
beskrevet
hvordan
forskerne har
udfrdiget
undersgelsen
og hvordan
det kunne
pvirke
patienterne
I alt point: 16
Vurdering
enig
Trovrdighed
4
X
Formlet er klart beskrevet
Metoden er beskrevet
Metoden er begrundet
Metoden er velvalgt i forhold til formlet
Der er en beskrivelse af hvordan data blev

registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.)
Der er anvendt triangulering.
Forskningsprocessen er beskrevet
X
I alt point: 26
Side 46 af 53
Kommentarer og
begrundelser
Undersgelsen
er udfrt
tydeligt. Den
beskriver klart
formlet og
data er
registreret
overskueligt.
Overfrbarhed
Udvlgelse af informationer eller kilder
Den 03.01.2014
Vurdering
enig
er beskrevet.
4
X
Der er beskrivelse af informanterne
Det er begrundet hvorfor disse

informanter skal deltage.
Konteksten (det sted og den sammenhng

forskningen foregr i) er beskrevet
Det er beskrevet hvilket tilhrsforhold

forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne
Kommentarer og
begrundelser
Godt
beskrevet
I alt point: 20
Konsistens
Der er beskrevet en logisk sammenhng
Vurdering
enig
mellem data og de temaer, forskeren har

udviklet
3
X
Der er en beskrivelse af analyseproces
Der er en klar fremstilling af fundene.
Fundene er trovrdige.
Eventuelle citater er
resonable/understttende for tolkningen.
Der er overensstemmelse mellem

undersgelsens fund og konklusioner
X
I alt point: 22
Side 47 af 53
Kommentarer og
begrundelser
Transparens
Forskeren har beskrevet sin baggrund og
Vurdering
enig
sine antagelser eller forforstelse.
Den 03.01.2014
Der er henvist til en teori/teoretiker (man

kan se, hvem der er inspireret til
analysen).
Der er en beskrivelse af, om temaer

udsprang af data eller om de er
formuleret p forhnd.
Der er beskrevet hvem der gennemfrte

undersgelsen.
Der er beskrevet hvordan forskeren

deltog i forskningsprocessen.
Forskeren har beskrevet, om hans/hendes

position har betydning for fundene.
3
X
I alt point: 15
Kan du anbefale denne artikel?

Anbefales (> 15) 19,8 Point
Anbefales med forbehold (> 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Side 48 af 53
Kommentarer og
begrundelser
Den 03.01.2014
Bilag 3. Vaks - Chris Quinn, Grad Dip and Brenda Happell Talking About
Sexuality With Consumers Of Mental Health Services
Vurdering
enig
Formelle krav
Baggrunden for undersgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur
3
X
Det fremgr hvorfor undersgelsen er

relevant
Det er beskrevet hvordan informeret

samtykke, frivillighed og anonymisering
af data er overholdt. (Helsinki
deklarationen)
Det er beskrevet om der er relevante

godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komite)
Forskerne har beskrevet hvordan

undersgelsen kan pvirke informanterne
Forskerne har beskrevet hvad man vil

gre, hvis undersgelsen pvirker
deltagerne uhensigtsmssigt
X
X
X
Kommentarer og
begrundelser
Da det er
engelsk
artikel er det
svrt at
se/lse om
det helt
tydeligt er
beskrevet ang.
Datatilsynet
og lign.
godkendelser
X
I alt point: 11
Vurdering
enig
Trovrdighed
4
X
Formlet er klart beskrevet
Metoden er beskrevet
Metoden er begrundet
Metoden er velvalgt i forhold til formlet
Der er en beskrivelse af hvordan data blev

registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.)
Der er anvendt triangulering.
Forskningsprocessen er beskrevet
X
X
I alt point: 22
Side 49 af 53
Kommentarer og
begrundelser
Det fremgr
tydeligt hvad
formlet er og
der er en god
beskrivelse af
metoden.
Overfrbarhed
Udvlgelse af informationer eller kilder
Den 03.01.2014
Vurdering
enig
er beskrevet.
4
X
Der er beskrivelse af informanterne
Det er begrundet hvorfor disse

informanter skal deltage.
Konteksten (det sted og den

sammenhng forskningen foregr i) er
beskrevet
Det er beskrevet hvilket tilhrsforhold

forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne
Kommentarer og
begrundelser
Det fremgr
tydeligt
hvilke
informationer
der med, men
uklart hvorfor
det er det
psykiatrien
der er valgt
X
I alt point: 17
Konsistens
Der er beskrevet en logisk sammenhng
Vurdering
enig
mellem data og de temaer, forskeren har

udviklet
3
X
Der er en beskrivelse af analyseproces
Der er en klar fremstilling af fundene.
Fundene er trovrdige.
Eventuelle citater er
resonable/understttende for tolkningen.
Der er overensstemmelse mellem

undersgelsens fund og konklusioner
X
X
I alt point: 22
Side 50 af 53
Kommentarer og
begrundelser
Transparens
Forskeren har beskrevet sin baggrund og
Vurdering
enig
sine antagelser eller forforstelse.
Den 03.01.2014
Der er henvist til en teori/teoretiker (man

kan se, hvem der er inspireret til
analysen).
Der er en beskrivelse af, om temaer

udsprang af data eller om de er
formuleret p forhnd.
3
X
Der er beskrevet hvem der gennemfrte

undersgelsen.
Der er beskrevet hvordan forskeren

deltog i forskningsprocessen.
Forskeren har beskrevet, om hans/hendes

position har betydning for fundene.
I alt point: 17
Kan du anbefale denne artikel?

Anbefales (> 15) 17,8 Point
Anbefales med forbehold (> 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Side 51 af 53
Kommentarer og
begrundelser
Den 03.01.2014
Bilag 4. Bob Prices trekant.
Kropsideal
Kropsrealitet
Kropsprsentation
Side 52 af 53
Den 03.01.2014
Bilag 5. PLISSIT modellen.
Kilde: Fagbladet Sygeplejerske 2007, nr. 6.
Side 53 af 53

Jocelyn Lawlers Blufærdighedsregel Uddybet

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Jocelyn Lawlers Blufærdighedsregel Uddybet

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Opgave: Bachelor modul 14

Navn: Lea Louise Hansen sf000015,

Kilde: Lykke Madsen

Lea, Lykke & Camilla J.

Undertegnede bekrfter hermed, at ovennvnte opgave er udfrdiget uden

Camilla Susanne Jensen

Lea, Lykke & Camilla J.

Undertegnede giver hermed tilladelse til, at ovennvnte opgave m udlnes via

Camilla Susanne Jensen

Lykke Bisgaard Kalmar Madsen

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Health is a state of complete physical, mental and social

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

nrhed og nysgerrighed (10). Seksualitet er, nr man gr p opdagelse i organismens

Lea, Lykke & Camilla J.

2.4 Seksualitet som et tabu i sygeplejen

Lea, Lykke & Camilla J.

seksualitet, og hvad mit sygdomsforlb kunne betyde for mit

Lea, Lykke & Camilla J.

2.2 Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstr den

Lea, Lykke & Camilla J.

6. Forml med projektet

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

sttes en forforstelse i spil for, at udvide ens horisont, sdan at en sammensmeltning af

Lea, Lykke & Camilla J.

vsentlige ord p omrdet, og derefter kombineret dem rigtigt og sgt i de forskellige

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

villig til at tale om emnet. Limited information er begrnset information, fx seksuelle

Lea, Lykke & Camilla J.

9.4 Merry Scheel af Lykke Madsen

Lea, Lykke & Camilla J.

Sygeplejedisciplinen udspringer fra de problemstillinger, der er i den sygeplejefaglige

Lea, Lykke & Camilla J.

plejesituationens begrnsninger og muligheder. Sygeplejersken skal vre ben og

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Sigaard er uddannet sygeplejerske og seksual- og samlivsrdgiver. Hun har skrevet

10. Analyse og diskussion

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

anvendelse i klinikken. Quinn, Dipp og Happell (2012) fremhver, at brugen af en

Lea, Lykke & Camilla J.

fundamentalistiske sygepleje. Martinsen er uenig med Scheel, da Martinsen mener, at

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

at dokumentere og forholde sig til standarder, overskygger vigtigheden af andre

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

Lea, Lykke & Camilla J.

del af det hele menneske og er en naturlig dimension i livet. Nr patienten er indlagt,

10.2.3 Det hele menneske af Camilla Jensen

Lea, Lykke & Camilla J.

Kropsidealet er skabt gennem personlige aspekter fx netvrk, opvkst, uddannelse og

Lea, Lykke & Camilla J.

indvirkning p patientens forstelse og udfoldelse af sig selv. Nr der er en ubalance i