”I didn’t manage to...

They told me I should

speak Danish”
- om empowerment og arbejdspraksisser i
vejledning af arbejdssøgende immigranter

Udarbejdet af Casper Cordes

Studienummer: 850102
Modul: 84101 Vejledning og Vejleder, forår 2009
Vejleder: Jørgen Brock
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

Synopsen må gerne udlånes

Forår 2009 2
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

Indhold:

1) Problem. Overordnet problemstilling. Begrundelse for

problemstillingen. Problemformulering. Videoklippets og dets
sammenhæng med problemstillingen (side 1)
2) Uddybning af problemstilling. Problemstillingens relevans for
vejledningspraksis. (side 2-3)
3) Teori. Forståelsesramme. Begrebsafklaringer (side 3-4)
4) Teoriens indflydelse på min praksis. Teori og arbejdsmetode
5) Analyse af vejledningspraksis og videoklip. Hvilke
problemstillinger bliver analyseret. Hovedresultater/problemfelter.
Konklusion og perspektivering af analyse
6) Dokumentation. Transskription af samtale i videoklip.
7) Litteratur.

3 Forår 2009
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

Problem
Som studie- og erhvervsvejleder på et sprogcenter, hvor voksne udlændinge
lærer dansk som andetsprog, støder jeg på en gruppe vejledningssøgende,
som adskiller sig fra, hvad flertallet af studie- og erhvervsvejledere i Danmark
møder:
• der er tale om voksne mennesker i alderen ca. 22 – ca. 56 år
• de er i deres voksenliv flyttet til et nyt land
• en stor del af dem har deres arbejdserfaring og/eller uddannelse fra
hjemlandet
• disse erfaringer og kvalifikationer kan ikke umiddelbart omsættes til et
lønnet job i Danmark

Der er forskellige grunde til, at kursisterne søger min hjælp. Nogle har brug for
information og afklaring omkring uddannelse, andre skal bruge et hurtigt job
for at tjene penge.
I denne fremstilling vil jeg koncentrere mig om den gruppe af
vejledningssøgende som har til mål at få et job i Danmark, hvor de kan bruge
kvalifikationer de har opnået gennem arbejde og/eller uddannelse i deres
hjemland.
Jeg interesserer mig for dette, dels fordi jeg oplever et ønske fra de
vejledningssøgende om at kunne bruge deres kvalifikationer, dels fordi jeg
selv har det som en værdi, at mennesker får mulighed for at bruge deres
evner til gavn både for dem selv og for samfundet1.
Det spørgsmål, jeg her vil undersøge er derfor:

Hvordan kan min vejledning understøtte mennesker, der i deres voksenliv er

flyttet til Danmark, til at gøre meningsfuldt brug af de erfaringer og
kvalifikationer de har med sig fra deres hjemland?

I det videoklip, jeg har udvalgt, er jeg i gang med en første samtale med en
kvinde fra Rumænien. M er uddannet psykolog, og har været i Danmark i et
par uger. Hun søger arbejde og er villig til at tage hvad som helst, men vil på
sigt gerne have arbejde, hvor hun kan bruge sine kvalifikationer.
Jeg har valgt dette klip, dels fordi Ms situation er en god case til at illustrere
problemstillingen, dels fordi der er elementer i klippet, som kan belyse dele af
den teori jeg anvender.

Uddybning af problemstilling
Da immigration i en lang række tilfælde indebærer et umiddelbart statustab,
og en mulig forestående karrieremæssig reorientering/omskoling (Krau,
1982), er der meget der taler for, at det at søge hjælp hos en fremmed er en
udfordring rent følelsesmæssigt og socialt.
Vejlederen skal desuden tage højde for, at den vejledningssøgende, udover et
1
En tværkulturel undersøgelse har vist, at : ”Self-realisation values (personal development,
ability utilisation, and achivement) are among the highest ranking in all countries” (Super &
Sverko, cit. i Patton, 2000)

Forår 2009 4
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

muligt lavere selvværd, som følge bl.a. af status-inkongruens (Krau, 1981),

kan have for eksempel krigstraumer, o.l. med sig. Det er også muligt at hun
har et andet forhold til autoriteter og deres brug/misbrug af personfølsomme
oplysninger. Den vejledningssøgende med en fremmed kulturel baggrund
kommer desuden med et sæt af værdier, som i udgangspunktet må antages
at være forskelligt fra vejlederens (Jacobsen & Søndergaard, 2002; Yeh &
Hwang, 2000)

Set ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv, er der en del barrierer

som særligt nytilkomne borgere støder imod. Den umiddelbart største barriere
er sproget. En anden barriere er det forhold, at den nytilkomne ikke er en del
af de sociale og professionelle netværk, som i høj grad er forudsætningen for
at finde meningsfuldt arbejde i det nye land. En undersøgelse viser, at syv ud
af 10 private arbejdsgivere i Danmark annoncerer deres stillinger via
uformelle kanaler2. Undersøgelsen viser også, at indvandrere finder arbejde
gennem netværk, faktisk i højere grad en danskere. En anden undersøgelse
peger dog på, at immigranter med højere uddannelser har sværere ved at
bruge de sociale netværk de måtte have til at komme i relevant arbejde3.
Og endelig er der globaliseringen, som på den ene side betyder, at
arbejdsmigration, gøres lettere. På den anden side er det mere uklart, hvilke
kvalifikationer der skal til for at bestride et givet arbejde (Storey, 2000).
Indenfor IT-branchen i Danmark er det f.eks. ikke altid et spørgsmål om at
have nogle bestemte afgrænsede færdigheder. Det drejer sig i høj grad om at
være ’den rette person’; færdighederne kommer via efteruddannelse indenfor
virksomheden4. Globaliseringen medfører en stadigt accelererende forandring
forandring af den måde, som organisationer er opbygget, og det stiller krav til
den arbejdssøgende om fleksibilitet, mobilitet, og veludviklede kompetencer
for networking (Storey, 2000)

Teori
Som ramme for min analyse har jeg valgt at tage udgangspunkt i Mary Sue
Richardsons model for Empowerment through work and relationship practices
(Richardson, 2000). Med et konstruktivistisk afsæt, suppleret af feministiske
teorier, ønsker hun at gøre op med den traditionelle karriereideologi. Det er en
ideologi som har udviklet sig i efterkrigstidens USA, og som har været
understøttet af de fremherskende karriereteorier. Ideologien beskriver hun
som fokuseret på det individualistiske. Det er en ideologi, som fremmer
identifikationen mellem selv og karriere, og fokuserer på lønnet arbejde som
kilden til selvværdsfølelse. Den har en social slagside, idet det er de
privilegerede klasser som har nemmest adgang til lønnet højstatusarbejde og
dermed til potentielt større selvværd. Idet den traditionelle karriereideolgis
magt lige så stille eroderer, sammen med det lønnede arbejdes stabilitet og
langtidssikkerhed i overgangen fra industri- til informationssamfund, slår
Richardson til lyd for, at vejledere indtager et nyt syn på arbejde. Her er
nøgleordene empowerment, og work practice.
2
Iflg. en endnu ikke publiceret undersøgelse af Christian Albrekt Larsen. Citeret i Nordjyske
Erhverv 14. maj 2009.
3
Ditte Petersen, Kandidatafhandling.
4
Dette har jeg fra en personlig kilde i IT-branchen

5 Forår 2009
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

Hun definerer empowerment som en evne til at 1) identificere mål 2) udvikle

og bruge personlige ressourcer til bedst at nå de identificerede mål, og 3)
forhandle med det omgivende miljø for at opnå de fornødne ressourcer til at
opnå målene. I forbindelse med den første komponent, identifikationen af mål,
peger Richardson på narrativ teori, idet ”goal-directed behaviour [...] can be
construed as enhancing the development of meaning and the enrichment of
the narrative texture of individual lives”. Mht. den anden komponent, udvikling
af personlige ressourcer, bruger hun begrebet motivationskompetence, som
hun definerer som ”the motivation to be competent in the multiple practices
constitutive of personality enacted in the multiple and changing contexts of
contemporary life”. For så vidt angår den tredje komponent, individets evne til
at forhandle med det omgivende miljø om ressourcer til at opnå sine mål, ses
individet som i stand til dette kun i det omfang, det foregår ”in a system that is
willing and able to provide needed resources”. Richardsons model er åben
for muligheden af, at dette ikke altid er tilfældet. Men bevidstgørelsen hos
vejledningssøgende og vejleder om fænomenet fører til opmærksomhed på
både individuelle liv og på sociale forhold. Hun placerer social retfærdighed
som en central værdi for vejledning (Richardson, 2005), og samtidig fordeles
ansvaret for resultatet af forhandlingen på både individet og de sociale
strukturer.
Richardson foreslår et fokus i vejledningen på lønnet som ulønnet arbejde fra
både offentlig- og privatsfæren, idet dette øger mulighederne for
empowerment gennem de varierende og skiftende kontekster i det sociale liv.
Disse socialt forankrede praksisser giver individet betragtelige muligheder for
udviklingen af socialt værdisatte, målrettede aktiviteter, som skaber grobund
for kompetenceudvikling og mestring.
Til belysning af individets evne til at identificere mål indenfor
arbejdspraksisser (i den brede forstand, jeg ovenfor har beskrevet), henviser
Richardson til Young & Valach’s action theory of careers. Ifølge deres
definition, er målrettet handling noget, vi bevidst italesætter, og denne
italesættelse bruger vi som ramme for at forstå vores egen og andres adfærd.
De opstiller en model for handling (Young & Valach, 2000), som udover det
individuelle niveau for handling (som også andre karriereteorier, bl.a. SCCT
beskæftiger sig med), tilføjer tre andre systemer, joint action (hvad jeg vil
kalde fælles handling), project, og career. Disse systemer står i hierarkisk
forhold til hinanden, idet project ses som et mid-term construct mellem fælles
handling og karriere, og karriere som en konstruktion, der guider folks adfærd
over et længere tidsspand. For denne fremstilling er deres koncept project
interessant, fordi det ses som ”a series of complex actions over a defined
period of time that require commitment”, og de vil dermed lade begrebet
projekt erstatte, hvad vi hidtil har forstået som jobs.
Også deres fokus på konceptet fælles handling, joint action, er interessant,
idet det defineres som ”an intentional behaviour of a group of people
attempting to realise a common goal”. Hermed forankrer de handling i en
social kontekst, og lægger afstand til karrieretænkningens hidtidige fokus på
”single individually based actions”.

Teoriens indflydelse på min praksis

I praksis lægger den ovenfor skitserede teoretiske ramme op til en vejledning,

Forår 2009 6
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

som gør brug af det narrative. Gennem den vejledningssøgendes fortælling

om sin situation kan vejlederen få indsigt i, hvordan hun handler, og derudfra
forhandle sig frem til en forståelse af hendes mål. Han kan hjælpe hende til at
rekonstruere sine fortællinger, for dermed at hjælpe hende til at finde de
ressourcer i sig selv, og deres omgivelser, som er nødvendige for at nå
målene. Her er Peavys praktiske anvisninger en hjælp (Peavy, 2006). Den
narrative tilgang kan endvidere være anvendelig ifm. afdækning af den
vejledningssøgendes værdier fsva. arbejde, især i betragtning af den
kulturelle forskel5 der er tale om i den her givne vejledningssituation.
Den socialkonstrutivistiske teoretiske ramme i Richardsons udformning
lægger desuden op til en vejledning som er sig bevidst om de sociale
konstruktioner, som omgiver den vejledningssøgende, og som også er tilstede
i selve vejledningssituationen. Ud fra denne forståelsesramme kan disse
konstruktioner påvirkes af såvel vejleder som vejledt. Det vil i praksis sige, at
vejlederens rolle bliver suppleret med rollen som agent for social forandring.
Derudover vil Richardsons model, suppleret af Young og Valach, inspirerere til
en vejledningspraksis, som udvider forståelsen af det handlende individ til
også at omfatte handling i en bredere forstand. Ideen om projekt brækker den
meget uoverskuelige tidsramme, som er implicit i karrierebegrebet op i nogle
størrelser, som er lettere overskuelige, og som bedre ruster individet til at
håndtere et konstant skiftende arbejdsliv. Konceptet om joint action, fælles
handling, placerer individet i en bredere social struktur. Det bliver derfor min
rolle som vejleder at hjælpe den vejledningssøgende til, alene og i
samarbejde med andre i en tilsvarende situation, i støttegrupper,
netværksgrupper, mv. at omsætte sine måske diffuse mål, som hidtil har
været formet af skiftende jobs, til projekter, som kan skabe mening og
kohærens i et liv, som ikke kan forventes at være omsluttet af karriere i den
senmoderne forstand.
Endelig er der i work pratice konstruktet, et syn på forholdet mellem arbejde,
og socialt liv, som gør det muligt for vejlederen at inddrage mange flere sider
af den vejledningssøgendes aktiviteter, og pege på de potentialer der er for
kompetenceudvikling og skabelse af selvværdsfølelse udenfor de snævre og
svært tilgængelige ramme af meningsfyldt lønnet arbejde. Vejlederen kan bla.
pege på hobbier, familieliv, frivilligt arbejde mv. som aktiviteter, der er værdige
på lige fod med lønnet arbejde, og som kan udvikle og/eller vedligeholde den
vejledtes kompetencer og erfaringer.

Analyse af vejledningspraksis og videoklip

I min analyse af det valgte videoklip er jeg gået ud fra flg. arbejdsspørgsmål:
1) Hvordan belyser det narrative aspekt af samtalen den
vejledningssøgendes mål og værdier?
2) Er der eksempler på rekonstruktion af vejledningssøgendes fortælling,
og hvordan kommer det i stand?
3) Hvordan sætter vejlederens udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk
forståelsesramme præg på indholdet af samtalen, og herunder: Er der
aspekter af empowerment?
5
De traditionelt anvendte values inventories forudsætter et på forhånd givet sæt af værdier,
hvilket står i kontrast til individers fortløbende konstruktion af deres egen ide om arbejde. En
kvalitativ tilgang (herunder narrativ) er en langt mere effektiv tilgang til at forstå forskellene
mellem etniske grupper på hvilke værdier for arbejde de har (Patton, 2000)

7 Forår 2009
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

Jeg vil til eksamen ridse casen om M op, og efter at have vist videoen, vil jeg
forsøge at give uddybende svar på disse spørgsmål. Jeg vil pege på aspekter
af samtalen, som viser eksempler det ovenfor skitserede, og jeg vil pege på
hypotetiske muligheder for en videre vejledning. Jeg vil også afsløre, hvad der
rent faktisk skete efterfølgende, idet jeg udbreder analysen til at omfatte mere
generelle aspekter af min vejledning. Og endelig vil jeg komme med en række
problematiseringer.

I hovedpunkter kan det siges, at den videooptagne samtale rummer visse

aspekter af narrativ tilgang i Peavys forstand. En analyse af Ms fortælling
giver et godt billede af hendes forståelse af sin situation, det er tydeligt nok,
hvad hendes mål er, men det er ligeså tydeligt, at hun føler sig relativt
magtesløs i sin nuværende situation. Der er et eksempel på en rekonstruktion
af Ms fortælling, initieret af hende selv, og der er eksempler på, hvordan
vejlederen giver vejledningssøgende anvisninger til andre muligheder for at
nå sine mål.

Med hensyn til min vejledningspraksis i almindelighed, kan det siges, at jeg på
det seneste har arbejdet mere med gruppevejledning, idet jeg har initieret
netværksgrupper med kursister som har en baggrund indenfor samme fag.
Jeg har desuden fokuseret på andre former for arbejde end lønnet, herunder
praktik og frivilligt arbejde.

Forår 2009 8
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

Litteraturliste:

Albrekt Larsen, C. (2009). Den relative betydning af arbejdsrelateret netværk.

I C. Albrekt Larsen (Ed.) Ledighedsparadokset : Information, netværk og
selektion på arbejdsmarkedet, (pp. 152 – 162). Aalborg, Frydenlund.

Bak, S.B. (2009). Arbejdsgivere vil helst bruge netværket. Artikel i Nordjyske
Erhverv 14.05.2009

Jacobsen, K & Søndergaard, P.S. (2002) Multikulturel vejledning. København,

Undervisningsministeriets Forlag (UVM 7-348)

Krau, Edgar (1981). Immigrants preparing for their second career: The
behavioral strategies involved. Journal of Vocational Behavior . 18, 289 – 303

Krau, Edgar (1982). The vocational side of a new start in life: A career model
of immigrants. Journal of Vocational Behavior . 20, 313-330

Patton, W. (2000). Changing career: the role of values. In A. Collin & R.A.
Young (Eds.), The future of career (pp. 69 - 82). Cambridge, Cambridge
University Press

Peavy, V. (2006). Konstruktivistisk vejledning.

Petersen, Ditte (2007). Det sociale netværk. Hvad betyder det for
beskæftigelsen? - En undersøgelse blandt tyrkere og iranere i Aalborg og
Århus kommune. Kandidatafhandling. Aalborg, Uni-Print, AAU

Richardson, M.S. (2000). A new perspective for counsellors: from career

ideologies to empowerment through work and relationship practices. In A.
Collin & R.A. Young (Eds.), The future of career (pp. 197 - 211). Cambridge,
Cambridge University Press

Richardson, M.S.; Constantine, K. & Washburn, M. (2005). New directions for

theory development in vocational psychology. In B. Walsh & M.L. Savickas
(Eds.), Handbook of vocational psychologi, third edition (pp. 51 – 83). New
Jersey, Erlbaum.

Savickas, M.L. (2000). Renovating the psychology of careers. In A. Collin &

R.A. Young (Eds.), The future of career (pp. 53 - 58). Cambridge, Cambridge
University Press

Storey, J.A. (2000). ’Fracture lines’ in the career environment. In A. Collin &
R.A. Young (Eds.), The future of career (pp. 21 - 36). Cambridge, Cambridge
University Press

Yeh, C.J. & Hwang, M.Y. (2000). Interdependence in ethnic identity and self:
Implications for theory and practice. Journal of counseling & development. 78,
(pp. 420 – 429)
Young, R.A. & Valach, L. (2000). Reconceptualising career theory and
research: an action-theoretical perspective. In A. Collin & R.A. Young (Eds.),

9 Forår 2009
Vejledning og vejleder Synops Casper Cordes

The future of career (pp. 181 - 196). Cambridge, Cambridge University Press

Forår 2009 10