Studyguide - F20

Modul K8: Kvinde, mor og barn

Modul K8: Kvinde, mor og barn
Studienævn for medicin
UVA-kode: S150019101
Undervisningssprog: Dansk ECTS-point: 13
EKA: S150019102, S150019112
Censur: Intern prøve, en bedømmer, Intern prøve, to eller flere bedømmere Godkendelsesdato: 02-11-2019
Bedømmelse: Bestået/Ikke bestået, 7-trinsskala
Udbudssteder: Odense
Udbudsterminer: Efterår, Forår Varighed: 1 kvartal
Niveau: Kandidat

Modulets navn
Modul K8: Kvinde, mor og barn

Modulansvarlig
Navn E-mail Institut

Dorte Hansen Dorte.Hansen4@rsyd.dk Klinisk Institut

Undervisere
Navn E-mail Institut By

Anders Schou ajschou@health.sdu.dk Klinisk Institut

Anne Estmann Christensen aestmann@health.sdu.dk Klinisk Institut

Annette Wind Olesen awolesen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Arne Høst ahoest@health.sdu.dk Klinisk Institut

Charlotte Mumm Ring charlotte.mumm.ring2@rsyd.dk

Christina Anne Vinter cvinter@health.sdu.dk Klinisk Institut

Christina N Pedersen Christina.Neergaard.Pedersen@rsyd.dk H.C.Andersen Børne- og Ungehospital

Christine Fribert Thusgaard cthusgaard@health.sdu.dk Klinisk Institut

Cæcilie Crawley ccrawley@health.sdu.dk Klinisk Institut

Ditte Roth Hulgaard dhulgaard@health.sdu.dk Klinisk Institut

Dorte Ejg Jarbøl DJarbol@health.sdu.dk Forskningsenheden for Almen Praksis

Dorte Hansen dorte.hansen4@rsyd.dk H.C.Andersen Børne- og Ungehospital

Gitte Zachariassen gzachariassen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Gitte-Bettina Nyvang gitte-bettina.nyvang@rsyd.dk

Helle Andersen helle.a@rsyd.dk

Henrik Christesen henrik.christesen@rsyd.dk

Iben B G Johnsen iben.johnsen@rsyd.dk

Jan Blaakær jblaakaer@health.sdu.dk Klinisk Institut

Jan Stener Jørgensen janjorgensen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Jens Fedder jfedder@health.sdu.dk Klinisk Institut Odense

Jens Michael Hertz jmhertz@health.sdu.dk Klinisk Institut

Jesper Bælum jbaelum@health.sdu.dk Klinisk Institut

Karin Kirstine Lassen klassen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Katja Schrøder kschroeder@health.sdu.dk IST - Brugerperspektiver

Kirubakaran Balasubramaniam kiruba@health.sdu.dk Forskningsenheden for Almen Praksis

Lene Søndergaard Sperling lsperling@health.sdu.dk Klinisk Institut

Lilian Bomme Ousager lousager@health.sdu.dk Klinisk Institut

Lise Vilstrup Holm lholm@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Lone Agertoft lagertoft@health.sdu.dk Klinisk Institut

Lone Kjeld Petersen lkpetersen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Louise Brygger lbrygger@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Louise Stentebjerg lstentebjerg@health.sdu.dk Klinisk Institut

Louise Svenstrup lsvenstrup@health.sdu.dk Klinisk Institut

Maija Bruun Haastrup mhaastrup@health.sdu.dk IST - Klinisk Farmakologi og Farmaci

Maria Bundgaard mariabundgaard@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Mathias Galten-Mathiesen Mathias.Galten-Sorensen@rsyd.dk H.C. Andersen Børne- og Ungehospital

Mathias Rathe mrathe@health.sdu.dk Klinisk Institut

Merethe Kirstine Kousgaard Andersen mkandersen@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Mette Neland mneland@health.sdu.dk Klinisk Institut

Mette Schou mschou@health.sdu.dk Retsmedicinsk Institut

Millie Nguen Basu mbasu@health.sdu.dk Klinisk Institut

Nete Lundager Klokker Rausgaard nrausgaard@health.sdu.dk Klinisk Institut

Niels Fisker nfisker@health.sdu.dk Klinisk Institut

Niels Illum nillum@health.sdu.dk Klinisk Institut

Per Wittenhagen per.wittenhagen@rsyd.dk

Pernille Ravn pravn@health.sdu.dk Klinisk Institut Odense

Pernille Wied Greisen pernille.wied.greisen@rsyd.dk

Poul Bak Thorsen pthorsen@health.sdu.dk Klinisk Institut Odense

Rasmus Gaardskær Nielsen rgnielsen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Navn E-mail Institut By

Rikke Vognbjerg Sydenham rsydenham@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Rune Micha Pedersen rmpedersen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Sanne Rasmussen sphatting@health.sdu.dk IST - Almen Praksis

Sina Dalby sdalby@health.sdu.dk Klinisk Institut

Steffen Husby shusby@health.sdu.dk Klinisk Institut

Torben Barington tbarington@health.sdu.dk Klinisk Institut

Torben Munk torben.munk@rsyd.dk

Vibeke Rasch vrasch@health.sdu.dk Klinisk Institut

Modulsekretær
Navn E-mail Institut By

Ellinor Kruse ekruse@health.sdu.dk Klinisk Institut

Karen Stellinger kstellinger@health.sdu.dk Klinisk Institut

Kirsten Garbo kgarbo@health.sdu.dk Sundhedsvidenskab, Fakultetssekretariat

Maria Søllingvraa Jensen msjensen@health.sdu.dk Klinisk Institut

Formål og overordnet indhold

Modulet har til formål at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor sygdomme hos børn, omkring fødslen og hos kvinder, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at
kunne bestride underordnede lægestillinger inden for disse områder på tilfredsstillende måde.

Obligatoriske forudsætninger
Ingen

Sammenhæng mellem læringsmål, undervisnings- og prøveform

Klinisk medicinspor:

K8: Kvinde, mor og barn

Læringsmål:

Opnå viden, færdigheder og kompetencer om sygdomme hos børn, omkring fødslen og hos kvinder.

Undervisningsformer:

Forelæsninger, TBL, holdunder-visning, tema-dage, færdighedstræning og stuegang.

Prøveform:

Objective Structured Clinical Examination (OSCE).

Sammenhæng:

Prøven tester direkte de ønskede praktiske kliniske færdigheder samt den studerendes evne til at anvende sin viden til at identificere og analysere basale problemstillinger indenfor sygdomme hos
børn, omkring fødslen og hos kvinder.

Målbeskrivelse - viden
Viden – den studerende har efter endt modul:

Viden om basal embryologi, fysiologi, genetik, endokrinologi, mikrobiologi, immunologi og farmakologi i relation til fagområderne gynækologi, obstetrik og pædiatri.
Viden om gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme og kan integrere disse med grundlæggende principper inden for fysiologi, patofysiologi og parakliniske fagområder for at fremkomme
med diagnoseforslag, udrednings- og behandlingsplan.
Viden om udredning og behandling af blødningsforstyrrelser og gynækologisk cancer.
Kendskab til basal fertilitetsbehandling, kontraception og abort.
Viden om akutte gynækologiske tilstande.
Viden om den normale og den komplicerede graviditet.
Kendskab til prænatal diagnostik/genetisk rådgivning.
Kendskab til svangreomsorg, den normale og den komplicerede fødsel, samt barselskomplikationer.
Viden om barnets normale vækst og pubertetsudvikling og barnets psykomotoriske udvikling.
Viden om det nyfødte barn, det præmature barn og akutte tilstande i neonatologien.
Kendskab til syndromer samt medfødte misdannelser, specielt i hjerte, tarm og nyrer.
Kendskab til profylaktiske børneundersøgelser i almen praksis og børnevaccinationsprogrammet.
Viden om barnet med dårlig trivsel og vækstforstyrrelser.
Viden om akutte tilstande i pædiatrien.
Viden om kroniske sygdomme hos børn (mave-tarm, lunge, nyrer, bevægeapparat, endokrine, neurologiske, hæmatologiske, cancer).
Viden om det truede barn.
Kendskab til brug af lægemidler i barndommen og under graviditet.
Kendskab til udrednings- og behandlingsmetoder ved gynækologiske og pædiatriske sygdomme og disse metoders styrker og svagheder.

Målbeskrivelse - færdigheder
Færdigheder – den studerende kan efter endt modul:

Foretage gynækologisk undersøgelse og undersøgelse af den gravide kvinde før og under fødslen.
Foretage genoplivning af det nyfødte barn.
Foretage undersøgelse af det nyfødte barn og af det større barn

Målbeskrivelse - kompetencer
Kompetencer – den studerende er efter endt modul:

I stand til at planlægge udredning og behandling af patienter med symptomer og fund der kan henføres til gynækologiske, obstetriske og pædiatriske sygdomme, samt vurdere udrednings- og
behandlingsmetodernes styrker og svagheder.
I stand til at optage anamnese indenfor det gynækologiske, obstetriske og pædiatriske område.
I stand til at vurdere og iværksætte initial behandling af kvinder med akutte gynækologiske og obstetriske tilstande.
I stand til at vurdere og behandle det akut dårlige barn, herunder brug af ABCD.
I stand til at genkende karakteristiske billeddiagnostiske fund ved ovennævnte sygdomme.
I stand til at forstå og tolke vækstkurver for barnet.
I stand til at kommunikere med kvinden, forældre og barn.
I stand til at diskutere gynækologiske, obstetriske og pædiatriske problemstillinger med såvel kolleger som patienter.

Pensum / anbefalet litteratur

Gynækologi:
Axel Forman, Bent Ottesen, Ole Mogensen (red.), 2011. Gynækologi, 4. udgave,Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-628-0925-3.

Dansk Gynækologisk Cancer Gruppes (DGCG) guidelines. www.dgcg.dk

Fedder J, 2002 . Forplantning: Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed, Nucleus. ISBN:87-90363-21-3 . (pensum lægges på e-learn som PDF under forelæsningen G12 - Human reproduktion)

Obstetrik:
Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, 2014, Munksgaard.

Pædiatri:
Tom Lissauer, Graham Claydon, dansk udgave Ulrikka Nygaard og Kjeld Schmiegelov, 2016. Pædiatri, 2. udgave, FADL’s Forlag.

Almen medicin:
Almen Medicin, 1. udgave, 2014, Munksgaard.
Øvrige
Basal og klinisk farmakologi, 5. udgave, 2014, FADL’s Forlag

Patologi, 2. udgave, 2013, FADLs forlag.

Søren Nørby, Peter K. A. Jensen (red.), 2012. Medicinsk genetik, 2. udgave, FADL. ISBN: 978-87-7749-574-8 .

Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease, 5ed.

Miljø- og arbejdsmedicin, 4. udgave, 2015, FADL’s Forlag

Indhold og forløb (der tages forbehold for ændringer)

Færdighedstræning
Færdighedstræning er spredt over hele modulet.

Færdighedstræning: FT11 – Obstetrisk undersøgelse

Underviser: Kamilla Kannegaard Karlsen, Louise Svenstrup
Forberedelse: Læsning af manual. Repetition af relevant anatomi og fysiologi
Læringsmål: Den studerende skal efter færdighedstræningen
kunne beskrive og korrekt udføre de 4 håndgreb
kunne SF-mål
vide, hvor man lytter efter hjertelyd
ud fra ovenstående, kunne lave forslag til en konklusion

Færdighedstræning: FT12 – Pædiatrisk undersøgelse 1

Underviser: Marie Lind-Holst, Cæcilie Crawley
Forberedelse: Læsning af manual. Repetition af relevant anatomi og fysiologi.
Læringsmål: Den studerende skal:
selvstændigt kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn
være i stand til at vurdere behov for genoplivning af nyfødte
selvstændigt kunne varetage korrekt genoplivning
kunne iværksætte relevant opfølgning efter genoplivning

Færdighedstræning: FT13 – Pædiatrisk undersøgelse 2

Underviser: Millie Basu
Forberedelse: Læsning af manual. Repetition af relevant anatomi og fysiologi.
Læringsmål: Den studerende har efter endt modul kendskab til anamneseoptagelse og kan foretage undersøgelse af det større barn.

Færdighedstræning: FT14 – Gynækologisk undersøgelse og prøvetagning

Underviser: Kamilla Kannegaard Karlsen, Nete Lundager Rausgaard, Kaper Hjorth Ingerslev
Forberedelse: Læsning af manual. Repetition af relevant anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Læringsmål: Den studerende skal selvstændigt kunne:
beskrive en gynækologisk undersøgelse
udføre en gynækologisk undersøgelse
håndtere de instrumenter, der bruges til en gynækologisk undersøgelse
vurdere størrelsen og lejringen af uterus samt om der er udfyldninger på/ved uterus og adnexae
beskrive og korrekt udføre podning for Chlamydia og Gonorre, herunder rigtige podepinde, prøveglas, rækkefølge og indikationer

Moduluge 1 (uge 47)

Modulet indledes med 1 times introduktion til modulet ved modultovholder, modulsekretærer og repræsentanter for de øvrige fagområder.
Forelæsning: G1 – Almen Gynækologi; Introduktion og underlivsinfektion
Underviser: Poul Bak Thorsen
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, kap. 4, kap. 20.
Læringsmål:
Viden om den endokrinologiske og anatomiske baggrund for den ovulatoriske cyklus og herunder at kunne anvende den viden til at diagnosticere tilstande, der skyldes forstyrrelser heri med særlig
vægt på blødningsforstyrrelser og fertilitetsproblemer samt til at foreslå relevante behandlinger.
Viden om årsager til og symptomer på de almindeligste infektioner i vulva og vagina, cervix uteri samt corpus uteri og adnaxae og om disponerende og beskyttende faktorer, herunder brug af
prævention og herunder at kunne planlægge og gennemføre udredning af almindelige gynækologiske infektioner og diagnostik samt rådgive om behandling og forebyggelse af almindelige
gynækologiske infektioner.

Forelæsning: G2 (2 lektioner) – Antikonception og abort

Underviser:Pernille Ravn
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, s. 124-127, 231-265
Læringsmål: At beherske basal udredning og stillingtagen til optimalt valg af antikonception med god information om fordele og ulemper ved de forskellige metoder. At beherske basal udredning og
stillingtagen til optimalt valg af abortmetode med god information om fordele og ulemper ved de forskellige metoder. At beherske viden om tilgrundliggende lovgivning angående abort og sterilisation
inklusive udfyldning af relevante blanketter

Forelæsning: G3 – Blødningsforstyrrelser, PCOS

Underviser: Pernille Ravn
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, s. 63-120, 129-134, 183-200
Læringsmål: At beherske basal udredning og diagnostik af præ, peri- og postmenopausale blødningsforstyrrelser. At beherske basal behandling (medicinsk og kirurgisk) af patienter med
blødningsforstyrrelser

Forelæsning: G4 (2 lektioner) – Human Reproduktion

Underviser: Jens Fedder
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, kap.10. Forplantning: Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed, s. 42-77 (kopier fra undervisningsbog lægges på e-learn)
Læringsmål: At forstå de overordnede træk vedr. baggrunden for infertilitet samt udredning og behandling heraf. Gode kendskab til spontan abort, extrauterin graviditet, mola hydatiosa og habituel
abort

Holdundervisning: G5 (2 lektioner) – Almen medicin: Blødningsforstyrrelser

Underviser: Almenmedicinske undervisere (ansvarlig Dorte Jarbøl)
Forberedelse: Almen Medicin, 1. Udgave, s. 666-680
DSAMs vejledning om blødningsforstyrrelse. www.dsam.dk
Læringsmål: Gennem case arbejde, at håndtere fysiologiske blødningsforstyrrelser,
pletblødning/kontaktblødning, menorraghi og metrorraghi. At opnå en forståelse af, hvornår patienter kan færdigudredes og behandles i almen praksis – og i hvilke situationer, patienten skal henvises
til gynækologisk speciallæge/afdeling.

Forelæsning: G6 (2 lektioner) – Godartede tumorer, endometriose

Underviser: Torben Munk, Poul Bak Thorsen
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, kap. 9, 17.
Læringsmål: Forestå rådgivning, udredning og behandling af patienter med godartede tumorers som cyster, fibromer og polyper lokaliseret til genitalier og bughule. - Forestå udredning og behandling
af patienter med endometriose, herunder patienter med smerte problemer og patienter med fertilitets problemer - Rådgive patienter om deres sygdomsforløb og -behandling, herunder
behandlingsmuligheder såvel i praksis som på hospital.

Forelæsning: G7 (2 lektioner) – Uro-gynækologi

Underviser: Vibeke Rasch
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, 383-410
Læringsmål: Den studerende har efter endt modul viden om de to væsentligste former for urin inkontinens (stressinkontinens og urgeinkontinens) samt viden om de forskellige kvindelige genitale
prolapstilstande. Den studerende har opnået forståelse for epidemiologi, risikofaktorer, symptomatologi, udredning, diagnostik og behandling vedrørende urin inkontinens og genital prolaps

Moduluge 2 (uge 48)

Tværfagligt tema: G8 (3 lektioner) – Præcancrose og gynækologisk cancer
Undervisere: Jan Blaakær, Lone Kjeld Petersen, Iben B Johnsen, Gitte-Bettina Nyvang, Jens Michael Hertz
Forberedelse:
Gynækologi, 4. udgave. Kapitlerne om cervikale præcancroser, cervix-, endometrie-, ovarie- og vulvacancer
Medicinsk genetik, 2. udgave, kap. 13A.
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppes (DGCG) guidelines. www.dgcg.dk
Se videopræsentation "Screening for livmoderhalskræft" - kan afspilles via e-learn.
Læringsmål: At beherske basal udredning og diagnostik af cervikale præcancroser, cervix-, endometrie-, ovarie- og vulvacancer. At have kendskab til ætiologi, epidemiologi, kirurgisk og onkologisk
behandling af de gynækologiske kræftformer. Herunder basalt kendskab til kemoterapi og strålebehandling. At være bekendt med relevante billeddiagnostiske undersøgelser samt have kendskab til
stadieinddeling af de gynækologiske kræftformer. Desuden at have kendskab til de genetiske aspekter ved disse sygdomme.
Forelæsning: G9 - Hormonbehandling i postklimakteriet
Underviser: Pernille Ravn
 Forberedelse: A Forman, B Ottesen, O Mogensen (red.): Gynækologi. 2011, 4. udgave. Side 267-273
Læringsmål: At beherske basal udredning af klimakterielle symptomer og stillingtagen til optimalt valg af behandlingsmetode med god information om fordele og ulemper ved de forskellige metoder
.Vejlede om hvad kvinden selv kan gøre for at afhjælpe gener i klimakteriet.
Tværfagligt tema: G10 (2 lektioner) – Onkologi, caseundervisning
Underviser: Jan Blaakær
Forberedelse:
Gynækologi, 4. udgave, kapitlerne om cervikale præcancroser, cervix-endometrie-, ovarie- og vulvacancer.
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppes (DGCG) guidelines. www.dgcg.dk
Læringsmål: At beherske basal udredning og diagnostik af cervix-, endometrie- og ovariecancer. Kendskab til ætiologi, epidemiologi og kirurgisk og adjuverende behandling af de gynækologiske
kræftformer. Desuden at være bekendt med relevante billeddiagnostiske undersøgelser samt have kendskab til stadieinddeling af de gynækologiske kræftformer.

Organdemonstration: G11 - Gynækologisk cancer, organdemonstration

Underviser: Iben B Johnsen (Ansvarlig Doris Schledermann)
Forberedelse: Patologi, 2. udgave, kap. 11, side 362 – 372, 372 - 392.
Læringsmål: Efter læsning af pensum og aktiv deltagelse i holdtimen forventes det, at den studerende har opnået overordnet kendskab til korrelationen mellem 1) patoanatomiske organforandringer og
2) hyppigste symptomer og kliniske fund ved cervix-, endometrie og ovariecancer, og på den baggrund vil kunne diskutere relevante differentialdiagnoser

TBL1: Blødningsforstyrrelser
Underviser: Pernille Ravn, Dorte Ejg Jarbøl
Forberedelse: Gynækologi, 4. udgave, s. 63-120, 129-134, 183-200
Læringsmål:
- At forstå forstyrrelser i det endokrinologiske samspil mellem hypofyse og gonader vedrørende menstruationscyklus som den biologiske forklaring på blødningsforstyrrelser ved menarke og
præmenopausalt.
- At beherske basal udredning og diagnostik af præ, peri- og postmenopausale blødningsforstyrrelser.
- At beherske basal behandling (medicinsk og kirurgisk) af patienter med blødningsforstyrrelser

Moduluge 3 (uge 49)

Tværfagligt tema: O1 (2 lektioner) – Svangreomsorg- og undersøgelser i almen praksis, jordemoderkonsultationen og på sygehuset
Undervisere: Dorte Jarbøl (almen medicin), Lene Sperling (obstetrik)
Forberedelse:
Munksgaard, 2014. Almen Medicin, 1. Udgave, s 698-716
Anbefalinger for svangreomsorg, Sundhedsstyrelsen (2013).
Retningslinjer for fosterdiagnostik – prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik, Sundhedsstyrelsen (2017).
Elektronisk udgave af begge retningslinjer kan downloades fra sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Læringsmål: Gennem tværfaglig undervisning at opnå forståelse for det overordnede formål og organisering af svangreprofylaksen og aktørernes roller. Håndtering af tilbud om risikovurdering mhp
kromosomafvigelser. Fokus på 1. trimesterskanningen og formål med denne samt rådgivningen af den gravide. Rådgivning om – og henvisning til relevante samarbejdsparter i forbindelse med
komplicerede forhold i graviditeten.

Forelæsning: O2 – Graviditet, arbejde og miljø

Underviser: Jesper Bælum
Forberedelse: Miljø- og arbejdsmedicin 4. udgave , kapitlet om Frugtbarhed og svangerskab side 302-313.
Læringsmål: Kendskab til de vigtigste risici for mor og barn i arbejdslivet. Fysiske, kemiske og biologiske påvirkningers betydning for graviditetens forløb og fostrets udvikling. Lægens rolle, muligheder
og pligter i forbindelse med vejledning om arbejdsforhold for gravide.Kunne give en balanceret vejledning vedr. arbejdsforhold for gravide, både hos gravide uden gener og i forbindelse med problemer
i graviditeten, som kan påvirke den gravides mulighed for at fortsætte arbejdet, enten uændret eller med særlig hensyntagen.
Forelæsningen supplerer det tværfaglige tema vedr. Svangreomsorg og undersøgelser i praksis, jordemoderkonsultationen og på sygehuset.

Forelæsning: O3 (2 lektioner) – Medicinske sygdomme i graviditeten

Underviser: Christina Vinter
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, 1. udgave. Repetere normale fysiologiske forandringer i graviditeten ved at læse s. 23-28 (kap 1). S. 127-165 (kap. 10). Den ene lektion vil særligt omhandle
graviditet og diabetes.
Læringsmål: De studerende skal opnå kendskab til monitorering, iværksættelse af forebyggende behandlinger og varetagelse af graviditet og barsel hos kvinder med en i forvejen eksisterende
medicinsk grundsygdom. Herunder kroniske nyre-, lunge-, hjertesygdomme, endokrinologiske, neurologiske og bindevævslidelser samt tromboemboliske lidelser og risici. Den ene lektion vil specifikt
fokusere på at give indsigt i såvel betydningen af prægestationel diabetes (DM 1 og 2) samt screening for og håndtering af gestationel diabetes i graviditet, barsel samt fremtidig risiko.

Forelæsning: O4 – Graviditet og overvægt

Underviser: Christina Vinter
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, s. 165-168 (kap. 10)
Læringsmål: At opnå indsigt i betydningen af overvægt i hele den reproduktive fase inkl. fertilitet, tidlig graviditet, monitorering i graviditeten, udviklingen af graviditetskomplikationer og håndtering
omkring fødsel og barsel. Emnet går på tværs af alle dele i obstetrikken, men forelæsningen skal sikre overblik over emnet og den generelle forståelse af overvægts betydning for mor og foster.

Forelæsning: O5 - Tvillingegraviditet
Underviser: Lene Sperling
Forberedelse: Grundbog i Obstetrik: Flerfoldsgraviditet p 317-330
Læringsmål: Kunne redegøre for de forskellige tvillingetyper og deres komplikationsprofiler- samt kunne redegøre for hvilke ekstrakontroller der i værksættes for at opspore de forskellige
komplikationer. Have kendskab til de særlige forhold der knytter sig til en tvillingefødsel
Holdundervisning: O6 (2 lektioner) – Graviditetskomplikationer
Underviser: Obstetriske undervisere (ansvarlig Lene Sperling)
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, Side 109 - 127
Læringsmål: Der vil blive arbejdet med cases under emnet graviditetskomplikationer, herunder mavesmerter, vaginalblødning og respiratoriske problemer. Der vil være fokus på anamneseoptag,
udredning, diagnostisering samt behandling.

Holdundervisning: O7 (2 lektioner) – Svangrejournal og graviditetsundersøgelse i almen praksis

Undervisere: Almenmedicinske undervisere (ansvarlig Dorte Jarbøl)
Forberedelse:
Almen Medicin, 1. Udgave, s. 698-16
Anbefalinger for svangreomsorg, Sundhedsstyrelsen (2013).
Retningslinjer for fosterdiagnostik – prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik, Sundhedsstyrelsen (2017 )
Elektronisk udgave af begge retningslinjer kan downloades fra sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Podcast om svangre- og vandrejournal (findes på e-learn)
Læringsmål: At kunne optage anamnese og kommunikere fagligt gennem svangre- og vandrejournal. Inddrage den gravide i den forebyggende indsats. Rådgive om almindeligt forekommende
graviditetsgener. Informere og rådgive om de risikovurderinger, der indgår i svangre-profylaksen.

Forelæsning: O8 – Væksthæmning og blødning i graviditet

Underviser: Lene Sperling
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, kap. 8, 20, 28 og 29
Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om de 4 hovegrupper, der disponerer til væksthæmning i fostertilværelsen. Skal kunne redegøre for, hvordan man følger gravide ifht. dette. Kunne
redegøre for hvilke interventioner der kan komme på tale enten for gravide, der er særligt disponerede for at fosteret får væksthæmning, eller i de tilfælde hvor der er fundet tegn på, at fosteret ikke
vokser som det skal.
Den studerende skal have viden om hvilke blødningskomplikationer, der knytter sig til et svangerskab fra tidligt til sent i graviditeten, under fødslen og i puerperiet.

Forelæsning: O9 – Virussygdomme under graviditet og fødsel

Underviser: Rune Micha Pedersen
Forberedelse:
Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease, 5ed, sær kap. 72, side 722-728.
Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen (2013), side 117-129. Elektronisk version kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Læse artikel fra Ugeskriftet for Læger: "Diagnostik af kongenit cytomegalovirusinfektion i Danmark" (findes på e-learn)
Læringsmål:
Redegøre for forskellen imellem intrauterine, perinatale og postnatale infektioner.
Redegøre for hvordan infektioner hos moderen kan overføres til fostret og det nyfødte barn.
Redegøre for forekomst, smittemåder, smitteveje, væsentlige sygdomsbilleder og risikofaktorer for de hyppigst forekommende og klinisk væsentligste infektioner hos fostret (Toxoplasmose, CMV,
Parvovirus B19, HIV).
Redegøre for principperne for forebyggelse og diagnostik af intrauterine infektioner.

Forelæsning: O10 – Føtalmedicin og medfødte misdannelser

Underviser: Lene Sperling
Forberedelse:
Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, s. 177-193.
Sundhedstyrelsens retningslinier for Fosterdiagnostik. Elektronisk udgave kan downloades fra sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Læringsmål:
- Opnå forståelse for det tilbud alle gravide modtager i Danmark.
- Have viden om de hyppigste former for misdannelser som lader sig diagnosticere ved 1. og eller 2. trimesterskanningen.
- Kunne redegøre for de handlingsalternativer den gravide kan blive præsenteret for.

Moduluge 4 (uge 50)

Holdundervisning: O11 – Graviditetsundersøgelse i almen praksis, cases
 Undervisere: Almenmedicinske undervisere (ansvarlig Dorte Jarbøl)
Forberedelse:
Almen Medicin, 1. udgave, s. 698-16
Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen (2013). Elektronisk udgave kan downloades fra sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Podcast om svangre- og vandrejournal
Læringsmål: Gennem casearbejde, at håndtere henvendelser i almen praksis fra den gravide med forskellige problemstillinger, herunder livsstilsrelaterede risikofaktorer, arbejdsbelastning og
symptomer. At identificere og forholde sig til gravide med forøget risiko. At opnå forståelse for at inddrage den gravide aktivt i den forebyggende indsats og kunne håndtere henvendelser fra den
bekymrede gravide og hendes familie.
Forelæsning: O12 - den normale fødsel
Underviser: Katja Schrøder
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, kapitel 3, 4 og 7.
Læringsmål: At den studerende får kendskab til den normale fødsels fysiologi, herunder fødselsvejens anatomi og fødslens faser.

Forelæsning: O13 - Præterm fødsel

Underviser: Jan Stener Jørgensen
Forberedelse: Obstetrik - en grundbog, 1. udgave, s. 283-290.
Læringsmål: Basalt kendskab til definitioner, epidemiologi, ætiologi, de forskellige fænotyper og kliniske billeder, diagnostik, profylakse, behandling og prognose.

Forelæsning: O14 - Intrauterin asfyksi

Underviser: Jan Stener Jørgensen
Forberedelse: Obstetrik - en grundbog, 1. udgave, s. 233-246
Læringsmål:
Basalt kendskab til:
- Årsager til og behandlingsmåder ved føtal asphyksi under fødslen
- Definitioner og karakteristika ved hhv respiratorisk og metabolisk acidose, samt konsekvenser heraf (f.eks i relation til den nyfødtes prognose på kort og lang sigt)
- Apgar score og sammenhængen med pH og blodgasser i navlesnoren ved fødslen
- CTG: definitioner og klassifikationer – og konsekvenser for behandlingen
- Skalp-pH, cut-off grænser for intervention

Forelæsning: P1 – Asfyksi og genoplivning

Underviser: Gitte Zachariassen
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 54-60 (neonatologi, objektiv undersøgelse og fund), s. 61-69 (behandling på fødestuen, genoplivning og asfyksi).
Læringsmål: Redegøre for principperne i genoplivning af nyfødte, redegøre detaljeret for APGAR scores og redegøre for asfyksiens symptomatologi, behandlingsmuligheder og prognose ved svær
asfyksi.

Holdundervisning: O15 (2 lektioner) – Barselskomplikationer

Undervisere: Obstetriske undervisere (ansvarlig Lene Sperling)
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, side 87 - 97 samt 351 - 359
Læringsmål: Der vil blive arbejdet med cases under emnet barselskomplikationer, herunder barselsfeber og postpartumblødning. Der vil være fokus på anamneseoptag, udredning, diagnostisering
samt behandling.

Forelæsning: O16 (2 lektioner) – Komplicerede fødsler

Underviser: Charlotte Mumm Ring
Forberedelse: Grundbogen i obstetrik og gynækologi, side 291 - 316 og 331 - 368
Læringsmål: Kende betegnelserne på de uregelmæssige fosterpræsentationer, kunne redegøre for de komplikationer der kan opstå i forbindelse med fødslen, herunder manglende fremgang, primær
vandafgang, fastsiddende skuldre og den assisterede vaginale fødsel samt kejsersnit og kende indikationerne og kunne gøre redegøre for de forskellige metoder der anvendes ved igangsætning af
fødsler.

TBL2: Præeklampsi
Underviser: Christina A. Vinter
Forberedelse: Obstetrik – en grundbog, 1. udgave, s. 251-263 (kap. 19)
Læringsmål: De studerende skal opnå viden om betydningen af kronisk hypertension i fht graviditet, om forebyggende behandling og omkring monitorering i graviditeten. De studerende skal kunne
håndtere diagnosticering og monitorering i graviditeten og under fødslen samt varetage principper for behandling af såvel præeklampsi og eklampsi. Endvidere skal der opnås kendskab til opfølgning
efter graviditet med svær præeklampsi og betydning for ny graviditet og fremtidige risici.

EPA - obstetrik
Underviser: Annette Wind Olesen
Information vedr. afvikling af og tilmelding til EPA kan findes på e-learn.

Moduluge 5 (uge 51)

Forelæsning: P2 – Præmaturitet
Underviser: Gitte Zachariassen
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 64-65 (genoplivning af det for tidligt fødte barn), s. 81-90 (det for tidligt fødte barn).
Læringsmål: Definere hvornår et barn er præmaturt og immaturt, kendskab til præmaturitet/immaturitet, mortalitet, associeret morbiditet (spec. intraventriculær haemorhagi (IVH) og periventriculær
leukomalaci (PVL), respiratorisk distress syndrome (RDS) og bronkopulmonal dysplasi (BPD), nekrotiserende enterocolitis (NEC), retinopati of præmaturity (ROP)) samt senkomplikationer. Kendskab til
behandlingen af præmature inkl. komplikationer og prognose. Kendskab til etiske diskussioner omkring grænser for liv i forbindelse med behandlingen af ekstremt immature nyfødte.

Forelæsning: P3 – Trivsel, ernæring og ikterus

Underviser: Gitte Zachariassen
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 91-100 (ernæring og vækst/trivsel), s. 69-73 (ikterus).
Læringsmål: Redegøre for optimal ernæring og trivsel hos nyfødte, redegøre for mulige årsager til gulsot hos det nyfødte barn, kunne adskille konjugeret og ukonjugeret ikterus inkl. årsager fra
hinanden. Redegøre for behandling af gulsot hos nyfødt.

Forelæsning: P4 – Infektioner hos den nyfødte

Underviser: Gitte Zachariassen, Rune Micha Pedersen
Forberedelse:
Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease 5ed. Især Kapitel 72, side 722-728.
Pædiatri, 2. udgave, side 51-53, 76-78 (infektioner)
Anbefalinger for svangreomsorgen (2013), side 117-129. Elektronisk udgave kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Læringsmål: Redegøre for forekomst, smittemåder, smitteveje, væsentlige sygdomsbilleder og risikofaktorer for de hyppigst forekommende og klinisk væsentligste infektioner hos den nyfødte
(hæmolytiske streptokokker gruppe B, VZV, HSV). Redegøre for principperne for forebyggelse og diagnostik af infektioner hos det nyfødte barn.
Redegøre for kliniske symptomer på infektion hos nyfødte, undersøgelse og behandling. Specielt fokus på hæmolytiske streptokokker gruppe B og HSV.

Holdundervisning: P5 (2 lektioner) – Det normale nyfødte barn og det syge nyfødte barn
Underviser: Mathias Galten-Sørensen, Christina N Pedersen, Marie Lind-Holst (Ansvarlig: Gitte Zachariassen)
Forberedelse:
Pædiatri, 2. udgave, s. 10-28 (anamnese og objektiv u.s.), s. 29-42 (den normale udvikling), s. 43-53 (fosterdiagnositk og behandling med betydning for det nyfødte barn), s. 54-60 (neonatologi objektiv
undersøgelse og fund).
Desuden film på e-learn med demonstration af objektiv undersøgelse på 3 børn.
Læringsmål:
Det normale nyfødte barn:
Redegøre for undersøgelsesmetodik af et nyfødt barn, og patologiske afvigelser i f.eks. hud, hjerte, lunger, abdomen, genitalier og ekstremiteter. Redegøre for de mest almindelige medfødte
misdannelser og kromosomanomalier.
Det syge nyfødte barn:
Redegøre for patogenese, symptomer og kliniske fund på baggrund af en grundig anamnese og objektiv undersøgelse samt redegøre for behandling ved de hyppigste årsager til sygdomme hos
nyfødte.

Forelæsning: P6 (2 lektioner) – Medfødte sygdomme - hjerte

Underviser: Helle Andersen
Forberedelse:
Pædiatri, 2. udgave, s. 241- 255 og 263 – 264.
Derudover forudsættes kendskab til det normale hjertes anatomi, det føtale kredsløb og det normale kredsløb efter fødslen.
Læringsmål:Kunne redegøre for symptomer og kliniske præsentationsformer hos børn med strukturelle medfødte hjertesygdomme på baggrund af konkrete hjertefejl og deres fysiologi. Kunne redegøre
for symptomer og klinisk præsentation hos børn med arytmier. Have kendskab til behandlingen af medfødte hjertesygdomme og arytmier hos børn. Have kendskab til fysiologiske mislyde.

Forelæsning: P7 – Medfødte sygdomme - tarm

Underviser: Steffen Husby
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 75 (diafragmahernie), s. 80-81, s. 87 (NEC)
Læringsmål: Kendskab til medfødte og erhvervede sygdomme i mavetarmkanalen, der optræder i spædbarnsalderen. Omfatter de almindelige medfødte misdannelser, pylorusstenose, Mb. Hirschprung
og hos det lidt ældre barn årsager til akut abdomen.

Forelæsning: P8 – Medfødte sygdomme – syndromer/dysmorfologi

Underviser: Lilian Bomme Ousager
Forberedelse:
Pædiatri, 2. udgave kapital 21, s. 430-436, s. 440- 447
Medicinsk Genetik, 2. udgave, kap. 12 (dysmorfologi).
Læringsmål:
Kende hyppigheden og betydningen af at erkende medfødte variationer og misdannelser (minor og major malformations) samt opnå forståelse af malformationstyper og hvordan man herudfra kan
 vurdere mulig årsagssammenhæng.
Efter undervisningen skal den studerende kunne erkende og beskrive de enkelte afvigende komponenter (misdannelser og dysmorfe træk), der ses hos et barn med et muligt syndrom samt forstå
betydningen af syndromudredning i forhold til vurdering af gentagelsesrisiko.
Forelæsning: P9 – Vaccinationer
Underviser:Torben Barington
Forberedelse:
Kendskab til de immunologiske mekanismer bag vaccineresponser forudsættes fra modul b10.
Læs afsnittet om vaccination og specielt børne-vaccinationsprogrammet på www.ssi.dk/Vaccination.aspx
Se endvidere PODCAST på e-learn og læs lektionens abstract samme sted.
Læringsmål: Redegøre for principperne bag de forskellige vaccinetypers virkningsmekanismer, herunder behov for adjuvans (boost) og revaccination. Redegøre for kontraindikationer for vaccination af
børn. Redegøre for børnevaccinationsprogrammets vacciners effekter inkl. typiske og sjældne bivirkninger og rådgive forældre om vaccination. Niveau 1: Definere herd immunity og vide at en høj
vaccinationsdækning i en befolkning er nødvendig for at opnå dette. Kende det danske børnevaccinationsprogram.

Forelæsning: P10 (2 lektioner) – Lægemidler; graviditet, amning og børn

Underviser: Maija Bruun Haastrup
Forberedelse: Basal og klinisk farmakologi, 5. udg., s. 828-857 (Læs kapitel 70 og 71). Gennemgå materiale på E-learn
Læringsmål: Efter forelæsningen skal den studerende kunne:
- Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning for lægemidlers uønskede fosterpåvirkning.
- Angive de vigtigste risikolægemidler under graviditet og amning.
- Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning for udskillelse af lægemidler i brystmælk, herunder RVD-begrebet.
- Redegøre for de generelle principper for risikovurdering ved anvendelse af lægemidler til gravide og ammende.
- Redegøre for principperne for anvendelse af lægemidler til børn.
- Redegøre for de vigtigste faktorer af betydning ved anvendelse af lægemidler til børn, herunder dosisjustering.
- Beskrive metoder til håndtering af problemer relateret til anvendelse af lægemidler hos børn.

Holdundervisning: P11 - Neurologi

Underviser: Niels Illum
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, kapitel 19 og 20, undervisningsmateriale med video (link på e-learn).
Læringsmål:
- Optage anamnese og udføre undersøgelse for udviklingsforsinkelse hos barn på henholdsvis ½ år og 4 år.
- Karakterisere og diagnosticere anfald, hovedpine og bevægehandicap.
- Behandle feberkramper.

Moduluge 6 (uge 1)

Forelæsning: P12 (2 lektioner) – Allergiske sygdomme hos børn – symptomer, udredning og behandling
Underviser: Lone Agertoft, Arne Høst
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 205-212 (allergologi og immunologi), s. 213-240 (luftvejssygdomme), s. 471-474 (atopisk dermatitis)
Læringsmål: Opnå kendskab til de allergiske sygdomme i barnealderen: atopisk dermatitis, urticaria, fødevare-, insekt- og lægemiddelallergi, allergisk rhinoconjunctivitis samt luftvejssygdomme, især
luftvejsinfektioner, astmatisk bronchitis, astma, recidiverende hoste, kronisk lungeinfektion, bronkieektasi og cystisk fibrose. De studerende skal kunne redegøre for sygdommenes epidemiologi,
symptomer, behov for udredning, differentialdiagnostik og behandling. Endvidere skal de studerende have kendskab til det tværfaglige samarbejde mellem primær og sekundær sektor vedrørende
diagnostik, behandling og forebyggelse.

Forelæsning: OSCE træningstime

Underviser: Dorte Hansen, Maria Søllingvraa Jensen
Forberedelse: Orientere sig i studyguide samt på e-learn omkring OSCE-eksamen på K8.
Læringsmål: Principperne for OSCE-eksamen beskrives. Forløbet på selve eksamensdagen vil blive gennemgået med en række praktiske anvisninger. Et eksempel på en mundtlig og en skriftlig
eksamensopgave præsenteres. Der vil være tid til spørgsmål fra de studerende vedrørende selve eksamen.

Forelæsning: P13 – Hæmatologiske og onkologiske sygdomme hos børn

Underviser: Mathias Rathe
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 296-309 (kapitel 14), s. 320-337 (kapitel 15)
Læringsmål: Den studerende skal kunne redegøre for symptomer og udredning for anæmi samt behandling af jernmangel anæmi. Den studerende skal have kendskab til relevante differentialdiagnoser
som årsag til anæmi herunder de væsentligste arvelige anæmier, knoglemarvsinsufficiens tilstande og leukæmi. Den studerende kunne redegøre for de vigtigste debutsymptomer ved cancer høs børn.
Den studerende skal have kendskab til de hyppigste maligne sygdomme hos børn.

Forelæsning: P14 (2 lektioner) – Nyre- og urinvejssygdomme hos børn

Underviser: Mette Neland (del 1), Per Wittenhagen (del 2)
Forberedelse: Illustrated textbook of Paediatrics (fifth edition, 2017. Tom Lissauer and Will Carroll) s.344 – 355 (del 1), s. 355 – 366 (del 2). OBS ENGELSK LÆREBOG – kopier lægges på e-learn.
Læringsmål:
Del 1:Kendskab til parakliniske og røngtenologiske undersøgelsesmetoder i nefrologien (kort repetition af viden fra nefrologiblokken). Kendskab til medfødte misdannelser i nyre og urinveje, herunder
indgående kendskab til behandlings algoritmer for pre- og postnatal kongenit hydronefrose. Kunne redegøre for diagnostisering, behandling og udredning af børn med urinvejsinfektioner. Kunne
redegøre for etiologi, udredning og behandling af behandling enuresis hos børn.
Del 2: Læring af basale begreber indenfor nyrefysiologi: normal nyrefunktion, nedsat nyrefunktion. Kendskab til sygdomme, der medfører påvirkning af nyrefunktionen samt til behandling. Opnå
indgående kendskab til sygdomme, der viser sig med proteinuri (nefrotisk syndrom) samt hæmaturi (akut nefritis, Henoch-Shönlein’s purpura, post streptokok glomerulonefritis). Definere hypertension
hos børn, angive symptomer og behandling.

Moduluge 7 (uge 2)
Forelæsning: P15 – Vækst og pubertet
Underviser: Dorte Hansen
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 111-121 + 123-127 (kap. 6).
Læringsmål: Den studerende skal kunne redegøre for de forskellige vækstfaser gennem barndom og pubertet samt kunne redegøre for den normale pubertetsudvikling herunder have kendskab til
Tanners stadieinddeling. Den studerende skal kunne redegøre for de differentialdiagnostiske overvejelser hos et barn med lav eller stor højde, samt hos barnet med tidlig eller sen pubertetsudvikling.
Den studerende skal kunne anvende vækstkurver i fortolkningen af vækst- og pubertetsforstyrrelser hos børn og unge, og skal kunne redegøre for den diagnostiske udredning af disse tilstande.

Forelæsning: P16 (2 lektioner) – Endokrinologiske sygdomme hos børn

Underviser: Dorte Hansen
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 127-130 (kap. 6) + s. 341-356 (kap. 16).
Læringsmål: Den studerende skal kunne redegøre for symptomer, diagnostik, og behandling ved nyopdaget type 1 diabetes med eller uden ketoacidose. Endvidere redgøre for opfølgningen af børn og
unge med diabetes, behandlingsprincipper samt risikoen for udvikling af følgesygdomme. Den studerende skal have kendskab til andre endokrinologiske sygdomme hos børn (thyroideasygdom,
væksthormonmangel, binyrebarkinsufficens herunder adrenogenitalt syndrom), og skal for disse tilstande kunne redegøre for symptomatologi, diagnostik samt behandling.

Forelæsning:P17 (2 lektioner) – Gastrointestinale sygdomme hos børn

Underviser:Steffen Husby, Rasmus Gaardskær Nielsen
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 183-204, + kapitel 5 om ernæring, s. 91-110
Læringsmål: Forståelse af og kendskab til gastrointestinale sygdomme i barnealderen og den påvirkning de har på barnets liv, vækst og udvikling. Kendskab til ernæring som en forudsætning for
mange gastrointestinale sygdomme hos børn. Området inkluderer funktionelle mavesmerter, sygdomme med påvirkning af den gastrointestinale motilitet som gastroesophageal refluks sygdom og
obstipation, malabsorptionstilstande inkl. cøliaki, samt allergiske og inflammatoriske sygdomme i mavetarmkanalen.

Tværfagligt tema: P18 (2 lektioner) – Det truede barn og børn med funktionelle lidelser
Underviser: Dorte Jarbøl (almen medicin), Karin Lassen (pædiatri), Mette Schou (retsmedicin), Ditte Roth Hulgaard (Børne- og ungepsykiatri)
Forberedelse: Inddragelse af viden fra tidligere undervisning i svangreomsorg og børneundersøgelser i almen praksis. Kendskab til samarbejdsmuligheder mellem kommune, almen praksis og sygehus.
Viden om skærpet underretningspligt. Der lægges relevant materiale på blackboard forud for undervisningen.
Læringsmål: Have viden om symptomatologi ved mistrivsel og overgreb på børn, bå de fysiske, psykiske og sociale. Have viden om, hvordan børn, der mistrives og er sårbare på forskellige områder,
diagnosticeres og håndteres med inddragelse af relevante samarbejdspartnere.

TBL3 (3 lektioner) – Mavesmerter hos børn

Undervisere: Dorte Jarbøl, Rasmus Gaardskær Nielsen, Ditte Roth Hulgaard
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, s. 88-204 .
Læringsmål: Kunne angive og argumentere for differentialdiagnostiske tilstande, opstille udredningsprogram og foreslå behandling hos barnet med mavesmerter.

Forelæsning: P19 – Reumatologi – smerter i bevægeapparat og JIA

Underviser: Anne Estmann
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, kapitel 17 og 18. Desuden relevante kapitler i samme lærebog til opfyldelse af målene.
Læringsmål: Anvende nedenstående i differentialdiagnostisk sammenhæng:
Kunne angive de hyppigste differentialdiagnoser ved smerter i bevægeapparatet hos børn.
Kunne redegøre for de hyppigste vaskulitsygdomme i barnealderen (Henoch-Schönlein purpura, Kawasakis sygdom), herunder epidemiologi, symptomer, udredning, vigtigste differentialdiagnoser,
prognose og behandling.
Kunne redegøre for juvenil idiopatisk artritis (JIA) herunder klassifikation, epidemiologi, symptomatologi, udredning, komplikationer og behandling.

EPA - pædiatri
Underviser: Niels Ilum
Information vedr. afvikling af og tilmelding til EPA kan findes på e-learn.
Moduluge 8 (uge 3)
Holdundervisning: P20 (2 lektioner) – Profylaktiske børneundersøgelser i almen praksis
Undervisere: Almenmedicinske undervisere (ansvarlig Dorte Jarbøl)
Forberedelse: ´
Munksgaard, 2014. Almen Medicin, 1. Udgave, s. s. 815-840.
Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen (2011).
Monitorering af vækst hos 0-5 årige børn – vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger, Sundhedsstyrelsen (2015).
Elektronisk udgave af begge retningslinjer kan downloades fra sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk
Podcast (e-learn)
Læringsmål: Gennemføre en konsultation og derigennem demonstrere kendskab til strukturering af konsultationen ud fra en patient-centreret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i barnets og
forældrenes oplevelser, opfattelser og prioriteter for konsultationen. Vurdere barnets motoriske, sproglige og sociale udvikling. Vejlede og kommunikere med familier med børn.

Tværfagligt tema: P21 (3 lektioner) – Feber/infektion

Undervisere: Rune Micha Pedersen (mikrobiologi), Merethe Andersen (almen medicin), Niels Fisker (pædiatri), Pernille W. Greisen (radiologi)
Forberedelse:
Pædiatri, 2. udgave, FADL’s forlag (Side 138-139 og Side 147-168)
Schaechter’s Mechanisms of Microbial Disease 5ed. Kapitel 17, side 211-213.
Almen Medicin, 1. udgave, s. 134-138, s.512-514
Læringsmål:
Mikrobiologi: Redegøre for forekomst, smittemåder, smitteveje, væsentlige sygdomsbilleder og risikofaktorer for de hyppigst forekommende alvorlige infektioner hos børn (Pneumokokker,
meningokokker, Streptococcus pyogenes, Staphylococcus aureus, E. coli). Redegøre for smittemåder, smitteveje, væsentlige sygdomsbilleder for de alvorlige toksin medierede syndromer toksisk-
shock-syndrom (S. pyogenes og S. aureus) og hæmolytisk uræmisk syndrom (EHEC).
Øvrig: Viden om forekomst og årsager til feber hos børn. Vurdering og objektiv undersøgelse af det febrile barn. Udarbejde undersøgelses- og behandlingsprogram for det febrile barn, herunder kunne
vurdere, hvornår tilstanden er akut behandlingskrævende og i hvilke situationer tilstanden kan ses an. Vejledning og information af forældre til det febrile barn. Rationel anvendelse af antibiotika til
febrile børn

Holdundervisning: P22 og P23 – Sygdomme hos det større barn I og II

Undervisere: Diverse læger fra Pædiatrisk Afdeling (ansvarlig: Anne Estmann)
Forberedelse:
Pædiatri, 2. udgave.
Forelæsningerne inden for pædiatri.
Cases forefindes på e-learn. Det forventes, at cases er læst igennem og forsøgt besvaret inden undervisningen.
Læringsmål: Formålet med case-undervisningen er at give de studerende en klinisk tilgang til både akutte og kroniske tilstande indenfor pædiatrien. Undervisningen vil have form af interaktion mellem
de studerende og underviser med udgangspunkt i de enkelte cases. Fokus vil ligge på den diagnostiske proces og forslag til behandling.

TBL4 (3 lektioner) – Barnet med feber

Undervisere: Anne Estmann, Niels Fisker
Forberedelse: Pædiatri, 2. udgave, kap. 7 og 8 samt relevante kapitler i samme lærebog til opfyldelse af målene.
Læringsmål: Kunne angive og argumentere for differentialdiagnostiske tilstande, opstille udredningsprogram og foreslå behandling hos det febrile barn

Undervisnings- og arbejdsformer samt feedback

Forelæsninger
Team-Based Learning (TBL)
Holdundervisning
Tværfaglige temadage
Organdemonstration
Færdighedstræning
EPA
Stuegang:
Pædiatrisk stuegang finder sted på H.C. Andersen Børnehospital og er et tilbud til de studerende på modul K8 – kvinde, mor og barn. Vi bestræber os på at lave ca. 10 hold pr. semester med plads til 6
studerende pr. hold.
Tilmelding åbnes efter introduktionstimen den første dag på modulet og foregår efter først-til-mølle princippet.

Skemaoplysninger
17 Monday Tuesday Wednesday Thursday Friday
20-04-2020 21-04-2020 22-04-2020 23-04-2020 24-04-
2020

08 - Class F Class F Class FT-2 Class FT-4

09  Odense WP 15.st.aud.  Odense WP 15.st.aud.  Odense Klinikbygning Torben K. With  Odense Klinikbygning Torben K. With
Forelæsning Forelæsning Færdighedstræning Færdighedstræning
Poul Bak Thorsen Pernille Ravn Færdighedstræning 14 - Gynækologisk Færdighedstræning 14 - Gynækologisk
Dorte Ejg Jarbøl G3 - Blødningsforstyrrelser PCOS undersøgelse og prøvetagning undersøgelse og prøvetagning
Dorte Hansen
Lene Søndergaard Sperling
INTRODUKTION

09 - Class F Class HoldA Class FT-2 Class FT-4

10  Odense WP 15.st.aud.  Odense WP 19.02  Odense Klinikbygning Torben K. With  Odense Klinikbygning Torben K. With
Forelæsning Holdundervising Færdighedstræning Færdighedstræning
Poul Bak Thorsen G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser Færdighedstræning 14 - Gynækologisk Færdighedstræning 14 - Gynækologisk
G1 - Almen gynækologi; Introduktion og Class HoldB undersøgelse og prøvetagning undersøgelse og prøvetagning
underlivsinfektion  Odense WP 19.04
Holdundervising
G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser
Class HoldC
 Odense WP 19.06
Holdundervising
G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser
Class HoldD
 Odense WP 19.07
Holdundervising
G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser

10 - Class F Class HoldA Class FT-3

11  Odense WP 15.st.aud.  Odense WP 19.02  Odense Klinikbygning Torben K. With
Forelæsning Holdundervising Færdighedstræning
Pernille Ravn G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser Færdighedstræning 14 - Gynækologisk
G2 - Antikonception og abort Class HoldB undersøgelse og prøvetagning
 Odense WP 19.04
Holdundervising
G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser
Class HoldC
 Odense WP 19.06
Holdundervising
G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser
Class HoldD
 Odense WP 19.07
Holdundervising
G4 - ALMEN MEDICIN: Blødningsforstyrrelser

11 - Class F Class FT-1 Class FT-3

12  Odense WP 15.st.aud.  Odense Klinikbygning Torben K. With  Odense Klinikbygning Torben K. With
Forelæsning Færdighedstræning Færdighedstræning
Pernille Ravn Færdighedstræning 14 - Gynækologisk Færdighedstræning 14 - Gynækologisk
G2 - Antikonception og abort undersøgelse og prøvetagning undersøgelse og prøvetagning

12 - Class FT-1 Class FT-5

13  Odense Klinikbygning Torben K. With  Odense Klinikbygning Torben K. With
Færdighedstræning Færdighedstræning
Færdighedstræning 14 - Gynækologisk Færdighedstræning 14 - Gynækologisk
undersøgelse og prøvetagning undersøgelse og prøvetagning
 13 - Class FT-5
14  Odense Klinikbygning Torben K. With
Færdighedstræning
Færdighedstræning 14 - Gynækologisk
undersøgelse og prøvetagning

14 - Class 1 Class 1
15  Odense WP 15.st.aud.  Odense WP 15.st.aud.
Forelæsning Forelæsning
Vibeke Rasch Poul Bak Thorsen
G5 - Uro-gynækologi G6 - Godartede tumorer

15 - Class 1 Class 1
16  Odense WP 15.st.aud.  Odense WP 15.st.aud.
Forelæsning Forelæsning
Vibeke Rasch Poul Bak Thorsen
G5 - Uro-gynækologi G6 - Godartede tumorer

Vis fuldt skema

Forventet arbejdsmængde for den studerende i dette modul

Hvordan skal du prioritere din tid?

ECTS beskriver den gennemsnitlige studerendes arbejdsindsats målt i tid og udtrykker den forventede arbejdsbyrde for et modul i forhold til den totale arbejdsbyrde i et helt studieår. Et fuldtidsstudieår er
fastsat til 60 ECTS og er beregnet til 1650 arbejdstimer, hvilket betyder, at hver ECTS skal tælle for 27,5 arbejdstimer.

Dette modul (K8) har et omfang på 13 ECTS svarende til 13 x 27,5 timer = 357,5 arbejdstimer. Disse 357,5 arbejdstimer timer kan opstilles i følgende regnestykke:

Konfrontationstimer (hvor du er til stede til undervisningen): 102 arbejdstimer

• Forelæsninger (inkl. introtime, OSCE træningstime og spørgetime): 50
• 4 TBL-sessioner á 3 timer: 12
• Holdundervisningstimer: 18
• Tværfaglige temadage: 10
• Organdemonstration (Patologi): 1
• Pædiatrisk stuegang: 1
• Færdighedstræningstimer (FT14( 2), FT11 (2), FT12 (3), FT13 (3)): 10

Forberedelse til undervisning (anslået gennemsnit): 182 arbejdstimer

• Forelæsninger (50 forelæsninger x 2 timer): 100
• TBL-sessioner (4 TBL x 5 timer): 20
• Holdundervisningstimer (18 holdtimer x 2 timer): 36
• Tværfaglige temadage (10 timer x 2): 20
• Demonstrationer (1 x forberedelsesfaktor ½): 0,5
• Pædiatrisk stuegang (1 x forberedelsesfaktor ½): 0,5
• Færdighedstræning (10 timer x forberedelsesfaktor ½): 5

Eksamensforberedelse: 73,5 arbejdstimer

I alt (retningsvisende skøn):357,5 arbejdstimer

Eksamensbestemmelser

K8 - TBL

Navn
K8 - TBL

Tidsmæssig placering
I tilknytning til modulet

Udprøvninger

K8 - TBL

EKA
S150019102

Navn
K8 - TBL

Beskrivelse
Deltagelse i modulets TBL undervisning er obligatorisk.

TBL påbegyndes med en individuel test. Derefter arbejdes i grupper.

Prøveform
Deltagelse

Censur
Intern prøve, en bedømmer

Bedømmelse
Bestået/Ikke bestået

Identifikation
Fulde navn og SDU brugernavn

Sprog
Dansk

Varighed
3 timer pr. TBL.

Hjælpemidler
Information følger.

Udlevering af opgave
E-learn.

Indlevering af besvarelse
E-learn.

ECTS-point
0
 Uddybende information
Deltagelse i TBL undervisningen er obligatorisk.

Hvis den studerende er fraværende i mere end én TBL-session, kan modulets TBL-undervisning ikke bestås.

Hvis den studerende ikke består TBL-undervisningen skal den studerende deltage i og bestå modulets samlede TBL-sessioner på et senere tidspunkt.

Eksamen

Navn
Eksamen

Tidsmæssig placering
I tilknytning af modulet

Udprøvninger

OSCE

EKA
S150019112

Navn
OSCE

Beskrivelse
OSCE med bedømmelse efter 7-trinsskala. I denne eksamen indgår afprøvning af færdighedstræningen. Intern censur.

Prøveform
OSCE

Censur
Intern prøve, to eller flere bedømmere

Bedømmelse
7-trinsskala

Identifikation
Studiekort - Eksamensnummer

Sprog
Dansk

Varighed
Eksamendagen afholdes i tidsrummet 8-16.15. Selve eksamen varer 1½ time for den enkelte studerende.
De studerende deles op i 4 hold med forskellige mødetider. Info omkring dette vil være tilgængelig på e-learn.

Hjælpemidler
Ingen hjælpemidler er tilladt

ECTS-point
13

Uddybende information
Eksamen på K8 Kvinde-mor-barn afholdes som en OSCE-eksamen, hvori der indgår både mundtlige og skriftlige stande. Opgaver til OSCE-eksamen kan stilles af alle undervisere på blokken, hvilket
betyder, at alle emner, der har været undervist i på blokken, kan indgå i eksamensopgaverne. Opgaverne vil i alle tilfælde være casebaserede med en kort sygehistorie samt tilhørende spørgsmål.
På de mundtlige stande vil der være skuespillere og/eller observatører til stede. Der vil være 12 minutter til rådighed pr. stand samt 3 minutters pause til at rotere imellem de enkelte stande.
Eksamen afholdes over 1 ½ time.

Der vil nogle uger forud for eksamen blive afholdt en OSCE-træningstime, hvor eksamensformen incl. eksempler på både en skriftlig og en mundtlig OSCE-opgave vil blive gennemgået.

Efter afsluttet OSCE-eksamen vil der være en ½ times obligatorisk evaluering af både undervisning samt eksamen på K8. Eksamensresultaterne vil foreligge efter senest 3 uger.

Reeksamen

Beskrivelse
Mundtlig prøve

Censur
Intern prøve, to eller flere bedømmere

Identifikation
Studiekort

Forberedelse
Ingen.

Varighed
30 minutter.

Omfang
Ikke relevant

Hjælpemidler
Ingen hjælpemidler er tilladt.

Udlevering af opgave
Ikke relevant

Indlevering af besvarelse
Ikke relevant

Uddybende information
Re-eksamen på Modul K8 Kvinde, mor og barn består af 30 minutters eksamination uden forberedelse. Der trækkes i dette tidsrum et antal cases med spørgsmål, hvor der eksamineres bredt
inden for modulets område.

Ekstern kommentar
Dette modul er en del af det kliniske medicinspor