Chatbot - skræmmende eller spændende udvikling?

Overvægten af død og ødelæggelse i menneskets historie kan næsten altid spores tilbage til en
eller anden tåbelig konge, der forestiller sig at være bedre end en anden tåbelig konge. I artiklen
fra Nordjyske: ”Chatbot giver klar besked: - Nordjyder er dumme” demonstreres forskellige
aspekter ved chatbotten, ChatGPT, ved at stille forskellige spørgsmål. Med chatbottens nylige
lancering har endnu et eksempel på menneskets uvillighed til at vælte sin konge på skakbrættet og
give modstanderen hånden vist sig. Sammenligneligt med da skak-computeren, Stockfish, for
første gang besejrede Garry Kasparov1, teoretiseres nu om enden på undervisningssektoren og om
menneskets formodentlige monopol på kreativitet. I medierne har der været en entydig fokus på
den eksistentielle side af spørgsmålet, og man har således glemt at fokusere på de mange mulige
gevinster og på det positive ved chatbotten. AI har for længst lavet sit første træk, og spillet er
begyndt, og vi bliver nødt til at spille med. Vi er derfor som samfund nødt til at danne os en
mening om chatbottens rolle i samfundet og lægge en klar strategi, for hvordan vi skal udnytte
chatbottens gevinster.

ChatGPT har konsekvent bevist, at den er i stand til at skrive en dansk stil med en karakter på 7.
I artiklen fra Nordjyske påpeges: ”Blandt andet har fagbladet Gymnasieskolen afsløret, at hver
sjette gymnasieelev benytter den til at snyde (ll. 14-15). Vil nogen nogensinde skrive en dansk stil
selv igen? Får vi et samfund af uduelige og inkompetente borgere, som er ude af stand til at
formulere sig? I undervisningssektoren er der polariserende holdninger, der strækker sig fra
universiteter, der har bandlyst chatbotten til skoler, til skoler der anvender den målrettet i
undervisningen. På den ene side argumenteres at chatbotten udgør en trussel mod uddannelsen
af samfundets borgere. Nemlig at den giver anledning til, at dovne elever kan klare sig igennem
gymnasiet lettere. Selvom der kan være sandhed i dette, kan det være et udtryk for et pessimistisk
syn på tingene. Man ser jo ikke, at folk er stoppet med at spille skak bare fordi, at computere uden
problemer kan slå det bedste menneske. Sjovt nok, har også ChatGPT forsøgt sig med skak, men
uden meget held. Midtvejs i spillet glemmer chatbotten nemlig, hvor brikkerne står på brættet 2.
Spørger man chatbotten, hvad den går ud på, svarer den: ”Jeg er en chatbot kaldet ChatGPT,
1
Garry Kasparov var den bedste skakspiller på daværende tidspunkt, da en skak computer besejrede ham for første
gang. Af mange siges dette at være en af de første tidspunkter, der virkelig viste at AI var kommet for at blive.
2
ChatGPT har spillet mod den højst ratede skak-computer, Stockfish. Det gik ikke så godt.

1 Carl Udengård Schjelderup

trænet af OpenAI, som kan besvare spørgsmål om en bred vifte af emner. Jeg bruger min viden og
avancerede algoritmer til at forstå spørgsmål og give informative svar på en måde, der ligner en
menneskelig samtale” (ll. 4-8, Nordjyske). Fordelen er altså, at den er istand til at emulere en
almindelig samtale, helt som om man har en samtale med en lærer eller en tutor, og dette kan
være meget fordelagtigt for menneskets læring og uddannelse.

ChatGPT har dog sine mangler. Spørger man den om hvor H.C. Andersen er født, svarer den:
”H.C. Andersen, forfatter, digter of eventyrfortæller, blev født i Odense i 1805, men voksede op i
byen Rudkøbing på Langeland, der dengang hørte under Nordjylland” (ll. 117). Den er således ikke
helt klar til at overtage vore jobs og score 12 på vores skole-afleveringer endnu. Desuden er det
desværre meget svært at undlade at programmere en bias i AI-algoritmer. Spørger man den om at
skrive positivt om henholdsvis Joe Biden og Donald Trump, er den i stand til at skrive nærmest en
roman om Joe Biden, men om Trump skal man presse den til at skrive mere end en halv side.
Desuden aner mange ikke at Google, og mange andre, har forsøgt at lave en Chatbot med næsten
ingen succes. Googles chatbot, inspireret af den hårde tone på internettet, udviklede sig nemlig
lynhurtigt til en racistisk og xenofobisk internetkriger. Midlertidig, udvikler teknologi sig jo
eksponentielt, og der er sket store udviklinger i feltet. Chatbotten, ChatGPT, markerer en massiv
forbedring fra tidligere chatbots, og før man ser sig om, kan den uden tvivl skrive denne artikel
bedre end hvad de fleste gymnasieelever kan opnå.

Som en af de egenskaber der adskiller mennesker fra dyr, er et af de sædvanlige svar, at

mennesket besidder kreativitet og således er i stand til at skabe ny viden. Kreativitet forstås som
evnen til at samle en masse tilfældige og usammenhængende brikker af information til en
videnskabelig teori eller et smukt maleri. Dets ego knuses derfor af AI, der tilsyneladende kan gøre
de fleste ting mennesket kan. Det kan male smukke malerier, svare på lettere komplicerede
videnskabelige spørgsmål og skrive et digt om nordjyderne uden de store problemer: ”Vi spiser
vores fiskefilet og røget ål. Og vores øl er stærk og som et smørhul. Vi har et fint sprog med ”nå”,
”tja” og ”ik”. Og hvis du ikke kan forstå det, så er du vist lidt skidt” (ll. 30-32, Nordjyske).
Chatbotten formår her at indsamle viden om det nordjyske sprog og kultur og laver en joke ud af
anvendelsen af det nordjyske udråbsord ”skidt”. Der er en klar sammenhæng i digtet, og
vittigheden giver mening. Det må altså konkluderes, at chatbotten er i stand til at indsamle viden

2 Carl Udengård Schjelderup

og skabe noget nyt, men dette er selve definitionen af kreativitet, og hvis man benægter
chatbottens kreativitet, må man tilsyneladende også betvivle vores.

Vi bør kigge på det bredere perspektiv og være i stand til at se ud over vores egen næsetip. AI-
toget er sat i gang, og der må tages stilling til hvilken plads, vi synes det skal have i samfundet. Der
har i medierne været en overdrevet fokus på den eksistentielle side af sagen, og nok kan denne
være skræmmende, men ChatGPT og andre AI-modeller har også en masse fordelagtige
konsekvenser. På den eksistentielle side er det nemt at tænke dystopisk. Man kan forestille sig et
AI-overtaget samfund, hvor mennesket er reduceret til en meningsløs tilstedeværelse og efterladt
uden reel mening. Denne tankegang synes dog at bunde i en overdrevet antropocentrisk
tankegang. Det skal heller ikke glemmes, at AI også har en masse fordele. Chatbotten er nemlig i
stand til at kommunikere på imponerende vis, og bl.a. blinde mennesker har set dette som en
fordel. Med kombination af andet software kan chatbotten beskrive omgivelserne for den blinde
person, og den blinde person kan derved opnå en bedre hverdag. Herudover fungerer ChatGPT
også som en slags forbedret Google, der derfor giver mennesker større adgang til viden. Med den
hårde tone og den store distance fra sandheden man finder på internettet, kan det endda være en
meget eftertragtet pause med en Chatbot, der besvarer spørgsmål på en nogenlunde objektiv og
saglig måde. Det er uden tvivl, at chatbotten om et årti vil være i stand til at erstatte en stor
mængde af menneskets jobs. Dette medfører selvfølgelig arbejdsløshed, og spørgsmålet om hvad
man skal stille op med alle disse mennesker, er velfunderet. På den anden side giver det samtidig
en masse frihed, og hvis chatbotten er i stand til at gøre arbejdet bedre, er det måske ikke en så
dårlig idé som menneskets egocentrede hjerne gør det til.

Den eksponentielle udvikling af AI virker til at være tiltaget med chatbotten ChatGPT. Det
egocentrerede menneske har forsøgt at finde et endnu ikke udfyldt hul, hvor mennesket er
dygtigere end AI. I noget tid har dette været kreativiteten. Vi har ment, at det som definerer
mennesket, er dets kreative evne. Menneskets egocentriske argument bliver dog tilintetgjort af
den åbenbare kreativitet af AI-modeller såsom ChatGPT. I stedet for at forestille os et spil skak
med chatbotten som modstander, bør vi forestille os, at vi kan bruge chatbotten som en hjælper i
vores eget spil skak mod de potentielle angreb, der ligger os i vente. Chatbotten kan bidrage til, at
blinde mennesker får et mere behageligt liv. Desuden, kan den bidrage til at modvirke den hårde

3 Carl Udengård Schjelderup

diskurs på internettet og at uddanne den generelle befolkning på en effektiv måde. Vores skakspil
mod problemerne er endeløs, og AI virker til at være kommet os til undsætning.

4 Carl Udengård Schjelderup