Studieprøven

November-december 2015

Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte

Indhold: 

1. Prøvens niveau og bedømmelsen

2. Lytteforståelse
Tekster til oplæsning
Vejledende rettenøgler

3. M
 undtlig kommunikation
Vejledende eksaminatorark
PR OD U K T I ON S N R. 3 0
1. Prøvens niveau og bedømmelsen

Prøven i lytteforståelse og mundtlig kommunikation ved Studieprøven efterprøver

dansksproglige færdigheder på et niveau, der relaterer til Proficiency (C1), jf.
kompetenceskalaen, Common European Framework of Reference (CEFR).

Besvarelserne i lytteforståelse bedømmes ved hjælp af rettenøglerne i dette hæfte.

Generelt er kravet ved opgaver, der skal besvares med kort-svar eller åbent svar, at
besvarelsen skal være fyldestgørende og dækkende, og at der ikke må være medtaget
noget, som ikke hører med til svaret. I rettenøglen for delprøve 1 angives mindst ét
korrekt svar, men der kan være andre svar, som er korrekte. Det afgøres af censor
og eksaminator.

Der gives point for de enkelte svar. Pointene gives som hele point og må ikke over-
skride det maksimale antal point, der er angivet for den enkelte delprøve. Det
samlede pointtal for alle svarene omsættes ved hjælp af en omregningstabel til
en karakter.

Umiddelbart efter prøveafholdelsen i lytteforståelse modtager de beskikkede censorer

og den prøveafholdende udbyders leder resultatet af forcensuren sammen med en
omregningstabel fra point til karakterer. Af forcensuren fremgår det, om der skal
tages særlige hensyn ved bedømmelsen.

Censor sikrer sig, at eksaminator er orienteret om resultatet af forcensuren, inden

voteringen begynder.

Mundtlig kommunikation bedømmes på grundlag af bedømmelseskriterier.

2
2. Lytteforståelse

Delprøve 1

Tekst til oplæsning

Teksten læses op to gange i sin helhed.

Jagtvej 69
Når man går tur i København – eller i andre storbyer rundt om i verden – kan man
af og til få øje på tallet 69 skrevet som graffiti. Kun 69. Ikke andet. Det er hverken
en tilfældighed eller en rest af en udvisket sætning. Nej, 69 henviser på sin egen
ikoniske måde til adressen Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Hér lå der i over 100
år et hus med en helt usædvanlig historie.

Huset blev indviet af revolutionære socialister i november 1897. Det var et forsam-
lingshus for arbejderbevægelsen og blev kaldt Folkets Hus. 110 år senere blev det
revet ned under voldsomme protester fra unge aktivister. På det tidspunkt hed det
Ungdomshuset.

I løbet af de 110 år husede bygningen på Jagtvej 69 mange forskellige grupperinger.

Trods markante forskelligheder brugte de alle huset som et fristed, hvorfra de kæmp-
ede for et anderledes indrettet samfund. Som Folkets Hus udgjorde Jagtvej 69 for
eksempel rammen om en lang række politiske kampe, og stedet blev besøgt af socia-
listiske notabiliteter som Lenin og Rosa Luxemburg.

Allerede fra begyndelsen af sin historie kom Folkets Hus også til at spille en afgøren-
de rolle i opgøret med de traditionelle kønsroller. På den tid blev kvinder nærmest
betragtet som andenrangsborgere. I Folkets Hus fik de imidlertid mulighed for at
forsamles og diskutere krav om bl.a. ordentlige arbejdsforhold, rimelig løn og valgret
for kvinder. At kunne mødes mange på én gang fik afgørende betydning for kvind-
ernes sag, og meget sigende blev det netop dér – på et stort kvindemøde i 1910 – at
traditionen med at fejre Kvindernes Internationale Kampdag blev grundlagt.

3
I midten af 1950´erne flyttede Folkets Hus til en anden adresse, og der fulgte en tid,
hvor bygningen på Jagtvej i lange perioder stod tom. Men så skete der noget: En
gruppe antiautoritære unge på kollisionskurs med samfundet krævede i 1981 at
få stillet et hus til rådighed. De unges krav blev i første omgang blankt afvist af
overborgmesteren i København – især fordi han mente, at alle aldersgrupper burde
integreres i de medborgerhuse, der allerede fandtes i kommunen.

De unge skulle imidlertid snart vise sig i stand til at sætte hårdt mod hårdt. Der gik
mange måneder med demonstrationer og voldsomme kampe med politiet, og til
sidst besluttede kommunen at forære de unge et hus. Overborgmesteren vurderede
simpelthen, at det var den eneste måde at få fred på. I oktober 1982 fik de unge
overrakt nøglen til Jagtvej 69, og dagen efter overrækkelsen holdt de en gigantisk
indvielsesfest. Den fornemme gave fik dem dog ikke til at ændre deres kritiske
syn på magthaverne. Da overborgmesteren dukkede op til festen for at holde tale,
blev han modtaget med en spand vand. De unge kunne simpelthen ikke acceptere,
at han skulle profilere sig politisk til deres fest. Episoden skulle vise sig at blive
kendetegnende for det konfliktfyldte forhold mellem de unge og politikerne.

I de følgende år udviklede Ungdomshuset sig til at være et samlingssted for

undergrundsmiljøets mangfoldige politiske og kulturelle aktiviteter. Men løbende
opstod der også en lang række konflikter mellem myndighederne og Ungdoms-
husets brugere. Konflikterne blev flittigt dækket i medierne, og mange kom efter-
hånden til at betragte de unge som provokerende og anarkistiske. Adskillige kom-
munalpolitikere plæderede igen og igen for at smide de unge ud og lukke stedet. Der
var dog andre, der mente, at klagerne over larm, hærværk og vold var overdrevne,
heriblandt Københavns politidirektør, som offentligt udtalte, at påstandene om
kriminel adfærd oftere byggede på rygter end på facts.

En omfattende brand hærgede Ungdomshusets indre i 1996, og det blev en kærkom-

men lejlighed for kommunen til at kræve stedet lukket. Den officielle begrundelse
var, at huset var så ødelagt, at det var direkte livsfarligt at opholde sig i det. En fuld-
stændig lukning syntes altså nært forestående, og mange politikere åndede lettet op
ved tanken om afslutningen på mange års besværligheder. Sagen udviklede sig dog
i en noget anden retning. De unge udbedrede nemlig selv vskaderne efter branden
på professionel vis, og resultatet blev, at brandmyndighederne ikke kunne andet end
godkende reparationsarbejdet.

4
Branden havde været en øjenåbner for politikerne. De var nemlig blevet opmærk-
somme på, at der faktisk ikke forelå en juridisk gyldig aftale for brugen af Ungdoms-
huset. Det betød, at det var tvivlsomt, hvem der i grunden kunne holdes ansvarlige,
den dag nogen kom alvorligt til skade eller måske ligefrem blev dræbt på grund af
forholdene i huset. Formentlig ville det i sidste ende være et politisk ansvar. I forbin-
delse med branden var politikerne dog sluppet med skrækken, for heldigvis var ingen
kommet noget alvorligt til.

Der blev nu indgået en gyldig aftale mellem de unge og kommunen. Et vigtigt punkt
i den var, at brugsretten efter det første år kunne opsiges med 3 måneders varsel.
Mange af ungdomshusets brugere var dog stærkt utilfredse med aftalen, så konflikt-
erne fortsatte. Al balladen førte til sidst til, at Københavns Kommune i 1999 valgte
at sætte huset til salg til højestbydende. I lang tid meldte der sig ingen interesserede
købere til det efterhånden berygtede hus. Og da der endelig dukkede nogen op, var
det med bud så lave, at kommunen afslog. I stedet blev det fra politisk side besluttet,
at hvis ikke der viste sig en seriøs køber inden for det næste halve år, så kunne
Ungdomshuset fortsætte i kommunalt regi.

I den ellevte time blev huset dog alligevel solgt og endte med at tilhøre den kristne
frimenighed ved navn Faderhuset. Frimenigheden Faderhuset indrettede sig imidler-
tid aldrig på Jagtvej 69. Nej, den lille menighed besluttede, at huset skulle rives ned,
hvilket det blev i marts 2007. Inden nedrivningen var Faderhuset blevet tilbudt meget
store millionbeløb for huset, men menighedens leder udtalte, at huset af principielle
årsager ikke var til salg. Dette forløb affødte en skarp kritik af Faderhuset fra flere
sider. For hvis ikke deres eneste motiv var at ødelægge Ungdomshuset, hvorfor havde
de så ikke taget imod de meget generøse købstilbud? Og hvorfor havde de ikke bare
købt et andet hus fra starten af? Endelig virkede det også besynderligt, at Faderhuset
aldrig brugte den tomme grund til noget, men bare solgte den videre, efter at huset
var blevet revet ned.

I dag holder de unge til i et andet hus, som Københavns Kommune har stillet til
rådighed som ungdomshus. Det nye ungdomshus har imidlertid aldrig opnået
samme stærke opbakning som huset på Jagtvej. Ifølge bl.a. de unge selv skyldes det,
at den helt centrale tiltrækningskraft i de intense år i det gamle ungdomshus var nært
knyttet til selve kampen for netop Jagtvej 69. Det hus blev revet ned, men af og til
kan man altså stadig støde på symbolet fra dengang, graffitien 69, spraymalet på en
mur.
5
Delprøve 2

Tekst til oplæsning

Teksten læses op tre gange:

1. gang i sin helhed uden pauser
2. gang med pauser (se pausetegn)
3. gang i sin helhed uden pauser.

Bemærk, at tekstdelene mellem pausetegnene kun må læses én gang,

og at eiπ udtales: e i i gange pi.

Smukke formler får hjernen til at lyse op

Af Lars Henrik Aagaard

Hvordan har du det med matematiske formler? 1) Gabende kedsommelige? /

Uforståelige og ligegyldige? Så sterile og 2) nørdede, at de nærmest er grimme at se
på? / Men prøv så at spørge en ægte matematiker, hvad hun synes om eksempelvis
følgende formel: eiπ + 1= 0. Sandsynligvis vil hendes øjne funkle og et lille smil
3)
komme til syne, / mens hele kroppen vil vibrere af 4) slet skjult glæde og tilfreds
hed. /

Folk med indsigt i den højere matematik og fysik opfatter nemlig typisk formler som
helt igennem smukke – ikke mindst de ekstra elegante 5) af slagsen som den såkaldte
’Eulers identitet’ herover. /

Faktisk så smukke, at deres reaktion er 6) sammenlignelig med den følelse, / der

7)
overmander os almindeligt dødelige, / når vi 8) henført lytter til et musikalsk
mesterværk / eller i åndeløs 9) begejstring kigger på udødelige kunstværker af
Michelangelo, van Gogh eller Rembrandt. / Det er ikke en påstand, der er grebet ud
af den blå luft.

6
På University College London lod man 10) for nylig 16 matematikere kigge på en
række formler, mens de lå inde i en hjernescanner, / hvorved forskerne bag under-
søgelsen opdagede, at formler, som matematikere opfatter som særligt smukke, fik
et område af hjernen, der 11) forbindes med visuel og musikalsk skønhed, / til at lyse
overordentlig 12) kraftigt op. /

Det er interessant, fordi selv mennesker uden særlige kunstneriske eller musikalske
13)
forudsætninger / har en tydelig reaktion i netop det område af hjernen, når de
lytter til smuk musik eller 14) betragter stor kunst. / Men når mennesker uden særlige
matematiske færdigheder kigger på de samme formler som matematikerne, er der
ingen eller en væsentlig mere 15) begrænset hjernereaktion. /

For matematikere er det ikke synderligt overraskende. Formler kan med deres præcise
og 16) uomgængelige logiske argumenter / “lyde 17) melodiske” eller “udtrykke dyb
skønhed”, / siger matematikere, som tidsskriftet Scientific American har talt med.

Jeg 18) erindrer også, / at videnskabsforfatteren Tor Nørretranders engang har sagt, at
han personligt opfatter visse formler som decideret sexede. Dermed åbner det britiske
forskningsresultat op for en 19) fornyet diskussion om begrebet skønhed. /

Er det for 20) snævert defineret, / siden forskning peger på, at også et koncentreret
matematisk udsagn 21) rummer en dyb æstetik? / Er der tale om to forskellige, men
dog forbundne opfattelser af skønhed? Og går den store del af menneskeheden, der
ikke har nogen dybere indsigt i matematikkens og fysikkens talmysterier, glip af store,
nærmest 22) bevidsthedsudvidende oplevelser? / Det sidste er jeg ikke i tvivl om –
23)
uagtet jeg selv langt fra er nogen formelmester. / (...)

Hjerneforskningen er i vild udvikling i disse år, hvilket ikke mindst skyldes stadigt
mere detaljerede hjernescanninger. Jo dybere forskerne begraver sig i sindets 24) dale
og kløfter, / jo mere går det imidlertid op for dem, hvor næsten uendeligt kompleks
den knap halvanden kilo tunge 25) fedtklump oppe bag øjnene i virkeligheden er: / at
den ikke blot består af op mod 100 milliarder neuroner, altså nerveceller, og at disse er
26)
indbyrdes forbundet / af et delikat gitterværk af nervefibre med en samlet længde

7
på ca. 160.000 km, svarende til Jorden rundt fire gange. Men også at hvert enkelt af
disse neuroner er specialiserede og 27) knyttet til bestemte områder, / som er
styrende for vores følelser, frie vilje, abstrakte eller logiske tænkning, vores drømme,
28)
hukommelse og alt mulig andet. / (...)

Graden af specialisering i hjernen er simpelthen 29) ærefrygtindgydende. / Og det

gælder, uanset om man er matematiker, førsteviolinist eller 30) blikkenslager.

Berlingske Tidende, den 8. marts 2014.

8
Rettenøgler
Delprøve 1

Jagtvej 69
Svar Point
1. Et anderledes (indrettet) samfund. 3
2. Fordi kvinderne fik mulighed for at forsamles (og diskutere) der. 3
3. At alle (aldersgrupper) burde integreres i de medborgerhuse, der 3
allerede fandtes.
4. De kunne ikke acceptere, at han skulle profilere sig (politisk til 3
deres fest).
5. Politidirektøren mente, at klagerne (over larm, hærværk og vold) 3
var overdrevne./Politidirektøren mente, at påstandene om
kriminel adfærd oftere byggede på rygter end på facts.
6. De unge udbedrede selv skaderne (efter branden så professionelt, 3
at brandmyndighederne godkendte reparationsarbejdet).
7. Fordi der ikke forelå en (juridisk) gyldig aftale. 3
8. At der ikke viste sig en seriøs køber inden for det næste halve år./ 3
At huset ikke blev solgt inden for det næste halve år.
9. Mindst to af følgende: 3
At de ikke havde taget imod de meget generøse købstilbud.
At de ikke havde købt et andet hus (fra starten af).
At de ikke brugte grunden til noget./At de solgte grunden uden
af have brugt den til noget.
At de besluttede at rive huset ned.
At de aldrig indrettede sig i huset.
10. Det har aldrig opnået samme (stærke) opbakning. 3

Der gives 3 eller 0 point for hvert svar.

I alt 30 point

9
Delprøve 2
Smukke formler får hjernen til at lyse op
De fremhævede elementer mellem to pausetegn giver 1 eller 0 point.

I alt 30 point

10
3. Mundtlig kommunikation

Vejledende eksaminatorark

Grundlag for mundtlig prøve

Nedenfor er der angivet nogle eksempler på spørgsmål, eksaminator kan stille for at
give prøvedeltageren mulighed for at vise sin evne til at fortælle, beskrive, forklare,
tage stilling, argumentere og vurdere.

1. Nyhedsformidling

Fortæl
– n
 oget om emnet, som du finder væsentligt og har valgt at tale om.

Beskriv (faktuel viden)

– V
 ed du noget om, hvilke nyhedskriterier den trykte og elektroniske presse
lægger vægt på, når de udvælger deres historier?

Forklar (viden/ræsonnement)
– O
 bjektivitet, neutralitet og saglighed i nyhedsformidling diskuteres ofte. Hvad kan
forklaringen være på det?

Argumentér (stillingtagen og argumentation)

– M
 ener du, at selve mediet kan spille en rolle for nyhedsformidlingens
troværdighed?

Vurdér (vurdering/ræsonnement)
– H
 vilke tendenser tror du vil præge fremtidens nyhedsformidling?

11
2. B
 ørns levevilkår og rettigheder i internationalt
perspektiv

Fortæl
– noget
 om emnet, som du finder væsentligt og har valgt at tale om.

Beskriv (faktuel viden)

– Ved
 du noget om, hvilken indflydelse FN’s børnekonvention har haft på
børns levevilkår forskellige steder i verden?

Forklar (viden/ræsonnement)
– Hvad
 kan forklaringerne være på, at netop børnekonventionen er den
FN-konvention, flest lande i verden har tilsluttet sig?

Argumentér (stillingtagen og argumentation)

– På
 hvilke områder mener du, at børn har særligt behov for beskyttelse,
og hvorfor?

Vurdér (vurdering/ræsonnement)
– Hvordan
 tror du, at børns levevilkår vil ændre sig i udviklingslandene i
fremtiden?

12
 SP

3. Grøn teknologi

Fortæl
– noget om emnet, som du finder væsentligt og har valgt at tale om.

Beskriv (faktuel viden)

– Ved du noget om de forskellige former for grøn teknologi?

Forklar (viden/ræsonnement)
– Hvad
 kan årsagerne være til, at den danske stat støtter danske virksomheders
udvikling af grøn teknologi?

Argumentér (stillingtagen og argumentation)

– M
 ener du, at det er muligt at opretholde vores nuværende levestandard i Vesten
og samtidig reducere klimabelastningen ved hjælp af grøn teknologi?

Vurdér (vurdering/ræsonnement)
– H
 vordan tror du, at udviklingslandenes brug af grøn teknologi vil se ud i
fremtiden?

13
Bedømmelsesskema

Navn:

CPR-nummer:

Præsentation af emne 12 10 7 4 02 00 ÷3
Fortælle sammenhængende
og struktureret.
Udtale

Interview
Forståelse af samtalepartner.
Beskrive, forklare, tage stilling
og argumentere, vurdere.

Sproglige fokuspunkter
Grammatisk færdighed

Ordforråd (bredde og præcision)

Udtale

(NB: Udtale indgår som et centralt punkt i alle prøvens produktive dele).

Karakter: ________

Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering.