Dansk udtale

En minifonetik til opslag og nyttig baggrundsviden. Bemrk: Nr tegnet er fremhvet med fed, refereres der eksplicit til en bestemt lyd. Nr der er brugt kursiv, refereres der til skrifttegn. A Alle udforskede sprog har en ren a-lyd ( ), dvs. en urundet, helt ben midttunge- eller bagtungevokal som fx i far. Lyden er en af de frste pludrelyde hos alle brn, og den prger strkt de frste ord. A-lyde i moderne dansk pkalder sig stor opmrksomhed. De skiller hj og lav, gammel og ung, uanset om de er korte som i Kattegat eller lange som i dame, ligesom der i "aj-diftongen" sttes skel mellem befolkningsgrupperne: "En snarjl p varjn er tarjn p rarjn i Spnien". Tidligere i sprogets historie var forholdene helt anderledes. Ved middelalderens begyndelse var de nordiske dialekter stadig nsten ens, og en rkke udtalendringer af a-lyde var flles for nsten hele Norden. Et langt a blev - tidligst i Danmark - til , som det fx ses i wat, der blev til wt (nu vd). Mindelser om den oprindelige a-udtale har vi i fx fattig, der er sammensat af f og tage (dvs. 'som har f ting at tage af'), og lade, jf. svensk lta. Disse ord fik nemlig vokalforkortelse fr den ovennvnte udvikling og blev derfor ikke pvirket. Dansk manglede derefter et langt a, , men det opstod snart efter, idet ethvert kort blev forlnget, nr der ikke i samme stavelse fulgte en konsonant. Dette ses fx i fare og tale i modstning til falme og talje. Ogs denne middelalderlige lydlov er flles for det meste af Norden. Srligt dansk er derimod, at tryksvagt ligesom i og u bliver til i tiden mellem 1150 og 1300. Dette ses fx i dansk krone over for svensk krona. Alle dialekter vest for Skne og Bornholm ramtes fuldt ud af denne lydlov, hvorimod kun f svenske og norske blev ramt. I det danske rigsml findes tryksvagt a herefter kun i nyere lneord som saga og soda. Dansk blev i den sene middelalder igen ramt af, at langt blev -agtigt, nemlig da fx taler blev til tler. Denne ndring ramte ikke snderjysk, sejersk og kbenhavnsk. Pga. udeblivelsen i kbenhavnsk trngte lydloven ikke ind i rigsmlet. Rigsmlet blev til gengld senere pvirket af, at kbenhavnsk og sknsk-bornholmsk fremskd det lange i fx mave til en lidt lysere fortungevokal. I 1800-t. blev denne vokal nsten lukket til . Dette skete frst i Kbenhavns lavsprog, derp i byens hjsprog og i provinsen, men endnu i dag er lydloven ikke helt slet igennem. Ved r hmmes lydloven noget, fx i far og rase, og op mod r 1900 blev r-pvirkningen s strk, at der atter opstod et rent her. Samtidig blev det korte , fx i mand, fremskudt og lukket til det samme "flade" a, men dog gennemgende ikke helt s lukket, specielt ikke i hjsprog. Nabokonsonanten spiller her en strre rolle, idet r samt efterflgende klangmrk konsonant hmmer lydloven, srlig i lavkbenhavnsk, sledes at sejrer i fx rand, kaffe og hav, mens det lyse a opstr foran tungespidskonsonanter og "nul", fx hat, masse og da. Ogs en r-lyd i den efterflgende stavelse hmmer fremskydningen, fx vandre og forfatter. Dette glder srlig for hjkbenhavnsk og i provinsen, men af systematiske grunde og pga. lavkbenhavnsk sejrer a i alle ord undtagen i en lille gruppe srlig almindelige: andre, aldrig, anderledes, Anders, vandre, hvori lavkbenhavnsk m opgive sit a. Alt dette er den historiske baggrund for den modvilje, store dele af offentligheden har nret og nrer mod den lyse a-lyds forekomst i visse ordtyper. Nr der tales om forfladigelse af udtalen, tnkes der oftest p disse ndringer af a-lyden.

B b er en bilabial klusil, der i rigsdansk er ustemt, i nogle dialekter dog stemt ligesom i norsk og svensk. I absolut forlyd og i begyndelsen af stavelser, der har tryk, skrives lyden altid som b, bebo, bl; omvendt er det en konvention i dansk som i andre germanske sprog, at der skrives sp, ikke sb (eks. sp, sprog, gisp). Efter vokal eller i begyndelsen af stavelser med tryksvagt e, , falder skriftens b og p imidlertid sammen i n lyd b, der i final stilling varierer med p (final aspiration). Der skrives her snart b(b), snart p(p), som det ses af eksempler som kppe, ebbe, hbe, kop, skub, hvalp, gips; selv efter lang vokal, hvor der normalt skrives b, som i ordet tab med lang vokal over for ordet tap med kort vokal, findes stavemden p i visse ord af ikke-dansk oprindelse, fx rype, isotop. Efter kort vokal kan stavemden slet ikke forudsiges ud fra udtalen: bumpe og bombe udtales ens, ligesom lap og lab, og krappe og krabbe. Til bogstavet b i rigsdansk svarer i udtalen herudover i enkelte tilflde halvvokalisk v, dvs. w: peber, kobber; i nogle ord vakler udtalen mellem b og w, fx i kbe. Disse forhold afspejler to historiske udviklinger, som adskiller dansk fra de andre nordiske sprog: 1) De oprindelig lange (og derfor i ldre dansk dobbeltskrevne) konsonanter pp og bb er faldet sammen i en kort b-lyd med vekslende stavemde. 2) Den gamle korte konsonant p blev tidligt i middelalderen svkket til b i visse stillinger, og derefter skete der en yderligere svkkelse af konsonanten, s den i stdanske dialekter endte som halvvokalen w. Denne sidste udvikling er i rigsdansk blevet krydset af en tendens til at fastholde eller genoprette udtalen med klusil, jf. fx gribe og lbe. C C var i ldre dansk skrift almindeligt anvendt med lydvrdien k, mens denne udtale i nutidig dansk retskrivning kun findes i fremmedord, hvoraf de fleste er af latinsk oprindelse og afspejler den gamle latintradition eller er optaget i dansk via fransk eller engelsk, sjldnere italiensk. Den almindelige danske udtale af c viser et vekselforhold mellem s og k ligesom i fransk: som s foran fortungevokalerne e, i, y, og og ellers som k, dvs. foran bagtungevokalerne a, o og u samt foran konsonanter og i slutningen af ord. (Undtagelse: Cypern med k). Forbindelsen ck udtales k med foranstende kort vokal som i check. Forbindelsen ch udtales i franske lneord som sj, fx charme og chauffr, i engelske som tj, fx chips. I nogle engelske lneord har ch dog fet udtalen sj, fx en check - modsat et check. I andre findes bde sj og tj, fx choker og charterrejse. I italienske ord, fx chianti, og i grske, fx chiton og Achilleus, udtales ch k. For italiensk c(c) foran i og e er udtalen tj, fx cappuccino. (Undtagelse: cello med sj). Hvor oprindelsessprogets c str for lyden k, erstattes c p dansk oftest af k, mens c med udtalen s altid bevares som c, sledes da. cirkus af lat. circus og da. koncert af fr. concert. Det latinske C stammer fra det grske bogstav gamma, , der har lydvrdien ligesom dets fnikiske forbillede og det tilsvarende hebraiske bogstav giml. Indtil 200-t. f.Kr. anvendte romerne tegnet C for svel g-lyd som k. Dette skyldes etruskisk pvirkning, idet C p etruskisk ogs bde stod for g- og k-lyd. Derefter differentierede romerne ved at skrive g-lyden som G, idet C blev forsynet med en "hage", mens bogstavet C alene betegnede lyden k undtagen i visse forkortelser som C. for Gaius og Cn. for Gnaeus. Bogstavet hed i antikken K, og Csars og Ciceros navne udtaltes k js r og kikro med ikke postaspireret k-lyd, dvs. nsten som dansk g-lyd. D I dansk udtales d "hrdt" som d eller "bldt" som , eller det skrevne bogstav er stumt, dvs. uden lydvrdi. Dansk d er en ustemt alveolr klusil, mens er en stemt dental approksimant. Hovedreglen er, at d udtales d i forlyd (allerforrest i et ord), men efter vokal i indlyd (inde i et ord mellem vokaler) og udlyd (efter sidste vokal i ordet). Det skrevne ord moderne kan lses dels som

adjektivet (tjet er) moderne med d, dels som substantivet moderne (skifter) med . I enkelte ord, hvor stavelsesgrnsen ikke ligger fast, forekommer begge udtaler, fx i sporadisk. d skrives uden lydvrdi - som skaldt stumt d - dels efter l, n og r i fx fuld, fylde, myldre, mand, kvinde, hundrede, grd, jorder, dels foran s i fx plads og foran t i bjningsformer som bredt og forladt. Men i de samme forbindelser er udtalen dels d, fx i (en) bold, fyldig, ldre, sekund, (en) blonde, andre, lrd, byrde, dels i fx rdsel og stupidt. Skrivemder med stumt d er i mange tilflde etymologisk urigtige; fx har norsk sproghistorisk korrekt stavemderne full, fylle, mann, kvinne. Dansk d udtalt svarer dels til oprindeligt , fx i blod og ride, jf. islandsk bl og ra, dels til oprindeligt t, fx i rod og bide, jf. islandsk rt og bta. Norsk og svensk har d og t for oprindeligt og t. E I dansk udtales e som e, som eller som . Dansk e er en halvhj, urundet fortungevokal, mens er en midttungevokal med neutral lbestilling. I trykstrk stavelse str e som hovedregel for et langt e, fx besk, sene, id, eller for kort , fx hest og sende. Sjldnere er e udtryk for kort e, fx (en) smed, hende, klich, eller for langt som i steder, sjette og niece. Et srtilflde er den etymologisk begrundede skrivemde af pronomenet de, udtalt di. I tryksvag stavelse fr trykstrk er udtalen e, fx debat, gevr, separat og prfikset be- som i begynde, best osv. I tryksvag stavelse efter trykstrk udtales e som , fx gave, gaven og vokse, voksede, vokset. F I dansk udtales f i almindelighed som en ustemt labiodental frikativ f, fx finde, kaffe, hof. Som variant forekommer v i sfinks, sfre, sfrisk. Prpositionen af udtales a uden konsonant, men som frsteled i sammenstninger er udtalen diftongen w, fx afgre, afkrog, afsides. Skrivemden af, af- er et levn fra gammeldansk; siden ca. 1700 har diftonger med w i alle andre ord vret skrevet med v, fx hav, kniv, lov, tyv. G I dansk udtales g "hrdt" som g eller "bldt" som , eller det danner diftong med en foranstende vokal. Det skrevne bogstav kan ogs vre stumt, dvs. uden lydvrdi. I en del ord fra fremmede sprog udtales g som sj eller dj. Dansk g er en ustemt velr klusil, mens er en stemt velr approksimant. Hovedreglen er, at g udtales g i forlyd (starten af ord), men eller oftest j eller w (lge, drage) i indlyd (inde i ord efter vokal) og udlyd (efter sidste vokal) efter lang vokal. Det skrevne ord negere kan lses dels som verbet ne'gere med g, dels som 'negere med eller j, flertal af substantivet neger; den hyppigste form er dog negre. Ordet dug str for to udtaler: dug og du eller du(w), men i bjningsformerne duggen og dugen er de bde fonetisk og ortografisk forskellige. I visse ord, hvor stavelsesgrnsen ikke ligger fast, forekommer begge udtaler, fx zoologisk. Afvigende fra hovedreglen har nogle f ord g efter lang vokal: g, lg, skg, vg med bestemt form gget, lggen, lgget, skgget, vggen. Det traditionelle er som angivet ovenfor i nutidsdansk under forandring og danner diftong med den foranstende vokal: j efter fortungevokal, fx bage, syg, lge, bg, og w efter bagtungevokal, fx brage, snog, lg. Tilsvarende udtales g som j efter l og w efter r, fx vlge og srge. Diftongering med j er gammel i ord som lege, tegl, hegn, rg, ngle, dgn samt i mig, dig, sig. Det skrevne g er stumt efter de hje vokaler i og u, fx lige, uge.

I en del ord fra fremmede sprog udtales g som sj, fx fr. gel, genere, ravage, manege, loge, arrangere og ital. giro; i enkelte ord af isr engelsk oprindelse udtales g som dj: gin eller som dsj: image. H I dansk udtales h som en ustemt laryngal ndelyd h foran vokal, fx hank, hidsig, huske. Efter lang vokal uden std skrives h uden egen lydvrdi i udrbsord som ih, puh, h og i lydefterlignende ord, fx buh, mh. I de sproghistorisk bestemte forbindelser hj og hv foran vokal udtales h kun i nrrejyske dialekter, men er stumt i rigsdansk, s hjul og hvid udtales ligesom jul og vid. Et stumt h skrives ogs i konjunktionen thi. I ord fra fremmede sprog kan h vre stumt, fx spaghetti, eller indg i konsonantforbindelser med en srlig udtale som chef og schfer med sj eller charter og chili med tj. I I dansk udtales i som i eller som e. Dansk i er en hj, urundet fortungevokal. I trykstrk stavelse str i for langt i, fx spile, time, vin, garanti, for kort i, fx spilde, gift, vilje, regi, og for kort e, fx spille, stift (lille sm; kirkeligt omrde), vind. I tryksvag stavelse str i dels for kort i, fx igen, yndig, nordisk, dels for kort e, fx regning. I ord fra engelsk forekommer udtalen aj, fx lighter, timing. J I dansk udtales j som j som er en halvvokal. Udtalen bruges i forlyd, fx jeg, forjage, bjrn, fjols, skjule, eller nr j str som anden komponent i en diftong: fx fejl, huj, je. I ord fra fransk udtales j som sj, fx jaloux, jeton, jonglere. Udtalen dj bruges i visse ord fra engelsk, fx jazz, job og juice. K I dansk udtales k som en ustemt velr klusil. I ren forlyd er udtalen et aspireret k, fx kime, krybe, forkle, amerikaner. I alle andre stillinger udtales et uaspireret g: i dkket forlyd fx skelne, skjorte, skvat, efter konsonant fx folk, tanke, huske, vrk, efter vokal dels i udlyd, fx hk, politik, dels i indlyd (inden i et ord efter vokal) fx kel, artikel, nellike. I udtalen er der sledes sammenfald mellem bkke og begge, mukken (det at mukke) og muggen, tikke og tigge. Ogs ck udtales g, fx trick, checke. L I dansk udtales l som en stemt alveolr lateral l, fx le, ville, detalje; lyden kan danne stavelse, fx gammel gml. I enkelte ord fra fransk kan l vre stumt, fx detailhandel. Forbindelsen ll udtales i nogle ord fra fransk og spansk som lj, fx pavillon og guerilla. M I dansk udtales m som en stemt bilabial nasal m, fx m, lempe, kom. I enkelte ord fra fransk er udtalen , fx empire, pompon. N I dansk udtales n i almindelighed som en stemt alveolr nasal n, fx ny, vnne, sand. Det glder ogs i sammenstninger som ankomme, heng; men i forbindelsen nk udtales n ellers som en stemt velr nasal foran k, fx tanke tg, mens ng i udlyd udtales , fx tange t. I

nogle fremmedord, hvor n og g hrer til hver sin stavelse, udtales ng dog som g, fx tanga, bingo. I adskillige ord af fransk oprindelse udtales n som , fx chance, engagement, bassin, facon, terrn, ng som sj, fx orange, og gn som nj, fx kampagne. Lyden n kan danne stavelse, fx sulten suldn. O I dansk udtales o dels som en halvhj rundet bagtungevokal o, dels som en af de lavere bagtungevokaler eller (variant af ), dels som den lave midttungevokal (omvendt c); de tre sidstnvnte udtaler falder sammen med udtaler af bogstavet . O udtales som langt o i fx bolig, skole, mode og som kort o i fx bopl, storby, foto. Som langt udtales bogstavet dels i otte, dels foran g og v i nogle ord, fx bog, koge, love, vove; som kort foran m, nd og s i fx bombe, ond, hos. Udtalen (omvendt c) er kort, fx i komme, lokke, op, tosset, mens kan vre lang svarende til skrevet or, fx i borte, kors, orke. Variationsbredden mellem skrift og udtale medfrer sammenfald, jf. mos udtalt mos om noget moset, fx kartoffelmos, og ms om en plante, mens kost udtalt ksd er et fejeredskab og ksd mad. P I dansk udtales p som en ustemt, bilabial klusil. I ren forlyd, dvs. i begyndelsen af en stavelse, dog som et aspireret p, fx pige, pryd, kaput, tulipan. I alle andre stillinger er udtalen et uaspireret b, sledes i dkket forlyd, fx spild, sprede, efter konsonant, fx hvalp, skorpe, lspe, efter vokal i udlyd, fx op, ketchup, og i indlyd (inde i et ord efter vokal), fx type, discipel. Der er sammenfald i udtalen af lap og lab, rippe og ribbe, moppe og mobbe. I forbindelsen ps i forlyd er p stumt i de fleste ord, fx pseudonym, psykologisk. Q I dansk udtales q efter samme regler som k, dvs. som k i forlyd, fx qua, croquis, og ellers som g, fx squash, bezique, petanque. Forbindelsen qu udtales k i ord fra fransk, fx enquete. Fr retskrivningsreformen i 1889 blev lydforbindelsen kv i hjemlige ord oftest skrevet qv, fx Qvinde, beqvem, qvle. R I dansk kan der vre stor afstand mellem stavemden og den gngse udtale af konsonanten r. I ren og dkket forlyd samt efter konsonantlyd udtales r som drbel-r, en stemt uvulr frikativ r, fx rbe, parat, bro, skrive, undre; kun i enkelte lneord fra engelsk forekommer undertiden tungespids-r, fx freak og spray, men ikke i fuldt integrerede ln som trick og stress. Efter de fleste vokaler udtales r som en lav midttunge-halvvokal, fx her, birkes, stor, myrde, kulr. I forbindelserne ar, or, r har det skrevne r ikke selvstndig lydvrdi, men farver udtalen af vokalerne til hhv. , (omvendt c) og , fx klar, hierarkisk, rektor, kort, hrd, drlig. I forbindelse med skrevet e i tryksvag stavelse udtales bde -er og eftervokalisk -re som vokalen (omvendt c), fx bager, vinter, stirre, fre; i almindeligt talesprog er der sledes sammenfald mellem lre og lrer l. Denne vokalisering af r adskiller dansk udtale fra norsk og svensk. I en del ord fra fransk med tryk p sidste stavelse udtales -er som e, fx atelier og metier. S I dansk udtales s som en ustemt alveolr sibilant s, jf. se, spise og sovs. Forbindelserne sh og sch i fremmedord udtales som regel som sj, fx shoppe, hash, schfer, gullasch. I en del ord fra fransk er et slutstillet -s stumt, fx apropos, kompromis, succes og pommes frites.

T I dansk udtales t som en ustemt alveolr klusil, i ren forlyd affrikeret som ts, fx t, tro, tvang, kapital, og ellers uaspireret som d, fx i dkket forlyd stave, stjerne, streng, efter konsonant saft, ilt, fest, efter vokal i udlyd salat, mt og i indlyd (inde i ord efter vokal) pote, kapitel, fatte, nytte. I endelsen -et udtales t dog eller regionalt d, fx gulvet, elsket, fjollet. I en del ord fra fransk er finalt t stumt, fx debut, trikot, restaurant, temperament. Forbindelsen th flger samme regler som t, jf. thi, thaisilke, vermouth; dog udtales thriller med () som i engelsk. U I dansk udtales u dels som en hjtstillet rundet bagtungevokal u, dels som en af de lavere bagtungevokaler o eller (variant), som falder sammen med udtaler af bogstaverne o og . Langt u forekommer i fx mus, ugle, snu, og kort u i fx musselin, ulden, nu; foran r hres kort o i enkelte ord som hurtig og snurre og blandt ldre ogs i bl.a. skurk og spurv, men udtalen med u breder sig. Kort (variant) findes foran m og ng, fx dum og ung, og i en del ord foran andre konsonanter, fx skub, guf, hugge, lukke, kul, kunde, suppe. At der ikke kan sluttes entydigt fra stavemde til udtale, ses af udtalen u i fx stub, tuf, glug, klukke, bul, kunne, gruppe. Std p vokalen forekommer kun ved u, jf. adjektivet hul hul over for substantivet hul hl. I diftongerne au og eu udtales u w, jf. pause og eufori. I en del ord fra fransk udtales u som y, fx buffet, kostume, provenu. I engelske ord forekommer dels (omvendt c), fx butterfly, uppercut, dels ju, fx computer, mens ur udtales , fx burger, surfe. V I dansk udtales v som en stemt labiodental frikativ v eller som halvvokalen w. Udtalen v bruges i forlyd, fx vand, bevbne, kvinde, skvulpe. Nr v str som anden del af en diftong, er udtalen w, fx rav, sove, tvivle. Udtalen w er ogs almindelig i udlyd efter r, fx arv, hverv, kurv, torv. Et slutstillet v er i enkelte ord oftest stumt efter l, fx halv. I nogle tyske og nederlandske lneord udtales v som f, fx von og van. W I dansk udtales w som en stemt labiodental frikativ v eller som halvvokalen w. Udtalen v bruges i ord fra tysk, fx weltschmerz, wienerschnitzel, wolfram, og desuden i fx shawarma fra arabisk, wok fra kinesisk samt en del ldre ord fra engelsk, fx watt, weltervgt, whist. I mange nyere ord fra engelsk bruges udtalen w, fx widescreen, windsurfer, wire, teamwork, sweatshirt, swimmingpool, mens begge udtaler forekommer i tidligere indlnte hyppige ord som weekend, whisky, wing, sweater. X I dansk udtales x som ks, dvs. gs, fx excentrisk, faxe, sex; i forlyd dog som s, fx xenofobi, xylofon. I enkelte ord fra fransk er x i slutstilling stumt, dvs. uden lydvrdi, fx jaloux. Y I dansk udtales y som en hj, rundet fortungevokal y eller som en halvhj, rundet fortungevokal . Udtalen er langt y i fx krybe, hyle, kyse, syn, by, kort y i fx krybbe, hylde/hylle, dysse, yppe, fy, og kort i fx kysse, synd, dyppe, spytte, yngre. I det skrevne ord lyst mdes alle tre udtaler: der er lyst for dem over for hun har lyst hr og stren fljter, s det er en lyst. I udtalen med kort er der sammenfald mellem ord som lykke, lkke og tynde, tnde.

I ord fra engelsk udtales y som i, fx hobby, whisky, eller som j, fx bypassoperation, butterfly; i forlyd dog som j, fx yankee. Z I dansk udtales z som s, fx zigzag, benzin, influenza, blitz, quiz, jazz, eller som ds, fx trapez, intermezzo, pizza. I enkelte ord fra fransk er stavelsesfinalt z uden lydvrdi, fx rendezvous. I dansk udtales oftest som en halvlav urundet fortungevokal , der kan vre lang som i t, lse, kn eller kort som i mt, lsse, portemonn. I r-forbindelser udtales dels et langt , fx i rv og tr, dels et kort , som fonetisk set er en kort "aj"-diftong, fx i rdsom og strkker; foran r kan kortvokalen snkes til samme a-lyd som i nat, fx i frdes, krlig, mrke. I dansk udtales som en rundet fortungevokal med tre varianter: Det halvhje kan vre langt som i sle eller kort som i slle. Det halvlave , der forekommer foran m, n og r, er oftest kort som i m, dmme, bn, sknne, men kan vre langt som i hne, skrne og dr. I mange r-forbindelser udtales en lavtstillet variant (lydskrift: omvendt c med to prikker over), der kan vre langt som i rr, men oftest er kort som i drm og smr. Diftongforbindelserne j og g udtales j ( = omvendt c), fx hj og ngle. Der kan ikke sluttes entydigt fra skrift til udtale, jf. hre, chauffr og imperativen fr med over for gre, valr og prpositionen fr med samt prsens tr med den lavtstillede variant (lydskrift: omvendt c med to prikker over). I dansk udtales enten som en lav rundet bagtungevokal eller som en halvlav central bagtungevokal (variant), eller som en lav midttungevokal (omvendt c). Udtalen af de to bagtungevokaler kan vre lang, fx ben, ml, g, p, eller kort som i g p pension; , der reprsenterer bogstavforbindelsen r, udtales langt i fx r, hrd og tre og kort i fx rhundrede, hrdtpumpet og udtrykket en tr vand. Midttungevokalen er altid kort; den forekommer i fx bllys, rdden, mltid, hnd og mtte.

Kilder: - Den store Danske Encyklopdi Gyldendal. - Steffen Heger: Sprog og lyd. Elementr dansk fonetik.