I din prøve skal du svare på nedenstående prøvespørgsmål/ opgaver.

Du skal tage udgangspunkt i

patienter/ borgere, du har mødt i praktikken. Du kan vælge at tage udgangspunkt i én patient/ borger i
alle opgaver, eller du kan vælge forskellige patienter/ borgere ved hver opgave.

 I din besvarelse skal du

begrunde dine valg, argumentere med teori og anvende fagterminologi.

Du skal inddrage mindst én relevant forskningsartikel med tilhørende søgeprotokol i din besvarelse af en
valgfri opgave/ et prøvespørgsmål for at underbygge din argumentation (Det tilhørende søgeprotokol
vedlægges opgavebesvarelsen).

Opgave 1:
A) Forklare hvordan ansvaret i sundhedsvæsenet er fordelt mellem de forskellige
sektorer
Det ansvar som eksisterer for vores sundhedsvæsen, er i vores moderne samfund fordelt
på tre politiske niveauer. Her er det eksempelvis kommuner, stat samt regioner. Det kan
være svært at give en præcis placering af ansvaret, og det er med til at hæmme det
samarbejde der eksisterer for de ansatte, som skal få det til at fungere i praksis.

B) Udarbejde en illustration over en udvalgt patients/ borgers tværprofessionelle pleje-

og behandlingsforløb, der også inkluderer tværsektorielle elementer
i min nedenstående case, som jeg har brugt og beskrevet, så kan man tydeligt læse sig
frem til at casen handler om en person der er anonymiseret, så jeg har valgt at kalde ham
for Jørgen. De informationer der er om Jørgen, er at han er 65 år gammel og bor alene i en
3 værelses lejlighed med sin hund. Jørgen tilbragte det meste af sin tid udendørs, grundet
sit daværende arbejde indenfor transportbranchen. Jørgen fik med tiden, et øget medicin-
og alkoholmisbrug, hvilket lå grund til skilsmissen med hans daværende kone. Denne
kombination førte til, at Jørgen udviklede et fraværsmønster fra arbejdet, hvilket i sidste
ende førte til hans arbejdsløshed. Jørgen har ingen børn, men han har en søster og et par
gode venner, som besøgte ham af og til. Jørgen er diagnosticeret diabetes og
diskusprolaps i lænden samt lider han af forhøjet kolesterol. Han følges op af sin egen
læge og tager til årligt sundhedstjek. Jørgen kan ikke længere klare de daglige gøremål
selv og er derfor visiteret gennem kommunen til praktisk hjælp og tryghedsbesøg. Jørgen
har tit smerter i ryggen og har fået ordineret stærk medicin mod dette. Jeg havde Jørgen
som den første den pågældende dag. Efter noget tid ser jeg ham ligge på gulvet med sin
egen urin og afføring. Her bliver jeg bekymret og spørger, hvad der er sket.
 Når man skal se på den tværprofessionelle pleje og tværprofessionelle behandlingsforløb,
som også inkluderer tværsektorielle elementer, så kan man se at der i denne situation
bliver brug for et samarbejde af folk med forskellige professioner. Dette kan eksempelvis
være en socialrådgiver, når det kommer til patients sociale problemer i form af bolig,
økonomi og sygedagpenge mv. Der er også brug for en form for terapeut, når det kommer
til patentets øget medicin-og alkoholmisbrug. Der er også brug for en sygeplejerske, SOSU
og en læge, når det omhandler patienten diabetes og hjælpe patienten med at rengøre sig
selv. Der er også brug for en kiropraktor på grund af Jørgens diskusprolaps i lænden. Alle
disse fagprofessionelle skal være med til at gennemgå et behandlingsforløb med patienten.

C) Reflektere over, hvad ansvarsfordelingen i sundhedsvæsenet betyder for den valgte

patient/ borger
Ansvarsfordelingen i sundhedsvæsnet er således: Når det omhandler diagnosticering og
behandling, så er det regionernes ansvar. Når det handler om ansvaret for, at patienter
bliver genoptrænet, rehabiliteret samt at yderligere sygdom forebygges, så er det
regionerne som deler dette ansvar med kommunerne kilde:
https://www.rm.dk/api/NewESDHBlock/DownloadFile?agendaPath=%5C
%5CRMAPPS0221.onerm.d

Denne fordeling, er en god fordeling, fordi det er med til at varetage patientens interesser
på en bred plan. Patienten kan dog være kritisk, hvis han eksempelvis ønsker at hele
ansvaret skal placeres et centralt sted, så behandlingen ikke bliver bureaukratisk og man
ikke skal igennem en masse papirarbejde, og adskillige afdelinger blot for at få den rette
behandling.

Opgave 2: 
A) forklare og begrunde, hvordan du har anvendt klinisk lederskab på mikro-, meso- og
makroniveau i forhold til et udvalgt patient-/ borgerforløb

Når det kommer til klinisk lederskab, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, så kan man for at
øge kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i Jørgens forløb have sygeplejersken til at kunne
 arbejde efter klinisk lederskab. Sygeplejersken skal træffe kliniske beslutninger og kunne
påtage sig klinisk lederskab, som står beskrevet i bekendtgørelsen til uddannelsen
professionsbachelor i sygepleje. At kunne udføre klinisk lederskab omhandler at man som
sygeplejerske skal påtage sig et ansvar som leder i mødet med borger og patienter. Når
borger som Jørgen skal igennem et behandlingsforløb. Det starter allerede fra første
kontakt Jørgen har med sundhedsvæsnet til når Jørgen afslutter sit forløb. Sygeplejersken
har ansvar for at gå i dialog med borgerne omkring borgerens mål, behov og deres
livssituation, både før de bliver syge, under behandlingen og efter forløbet er afsluttet. Som
sygeplejerske arbejder man inden for forskellige fokusområder når man taler klinisk
lederskab, Klinisk fokus, team fokus og personlige kvaliteter. Samtidig er det vigtigt, at
individuelle sygeplejersker besidder effektive kommunikationsevner for at indgå i et team
omkring forløbet. Kliniske beslutningsprocesser, kliniske lederskab, Klinisk fokus og team
fokus er inddelt i 3 områder: Mikroniveauet: Som er sygeplejerskens relation til patienten og
deres pårørende Her er der tale om etik, omsorg og den enkelte sygeplejerskes
kompetencer i det første møde med Jørgen tager jeg udgangspunkt fra Joyce Travellbee
teori for at etablere en god relation med Jørgen. Den beskriver, hvordan man opbygger et
godt forhold til Jørgen. Teorier fortæller, hvordan man skaber en interpersonel relation
selvom der er forskel på et professionelt og et patientforhold. For det er vigtigt, at især
patienter kender det indbyrdes forhold, så man kan være ligeværdig, så man kan
kontrollere sin lidelse/diagnose og opnå en høj livskvalitet. F.eks. sygeplejerskens relation
til Jørgen og hans pårørende. For at give omsorg og pleje, er det bedst at inddrage hans
pårørende for at vide om han er i sin habitualtilstand, hvad Jørgen godt kan lide og hvad
der gør han føler sig hjemme, hørt og værdsat. De er også involveret i hele processen og
føler, at de er med i beslutningerne og ikke at der bliver taget beslutninger overhovedet på
Jørgen og pårørende. For at arbejde ud fra et klinisk lederskab hos Jørgen så han får
udført sygepleje med et højt fagligt niveau, vil jeg arbejde ud fra KROB-modellen, fordi
modellen er baseret på evidens.

B) begrunde, hvordan du ved hjælp af forskellige metoder og standarder har sikret

kvaliteten i den valgte patients/ borgers behandlings- og plejeforløb
Det danske sundhedsvæsen drives af de offentlige sygehuse af regioner. Ud over regioner
har vi også kommunerne. Deres mission er at forebygge og fremme sundhed ved at tilbyde
borgerne sundhedsydelser, der kan ydes ud fra borgerens behov. Tværfagligt samarbejde
 er et samarbejde, hvor der samarbejdes i forskellige faggrupper for at opnå den bedste og
sikreste behandling for en de enkelte borger. Her tager man udgangspunkt relevant
information baseret på viden og færdigheder der kan fremme sundheden og forhindre
borgerne i at få det dårligere. Det er et samarbejde, hvor man bruger alle de ressourcer,
som hver enkelt sundhedsperson har til at forbedre kvaliteten af plejen. Dette mindsker
risikoen for uønskede hændelser i form af forværring i Jørgens behandlingsforløb. I det
danske sundhedsvæsen arbejder vi ud fra faglighed, normer, vaner, værdier og holdninger,
som vi alle har som mennesker, dvs. vores sundhedsvæsen er opdelt i sektorer, for at
kunne give borgerne den bedste omsorg, uanset om det er i eget hjem,
rehabiliteringscenter eller på hospitalerne. Vi har 3 sektorer, primær sektor, sekundær
sektor og tertiær sektor. Den primære sektor er kommuner, hvor der er forskellige tilbud til
borgere, der har brug for hjælp i hverdagen. I form af hjemmepleje, pleje, plejehjem og
genoptræningscentre. Primærsektoren er den, som har mest kontakt til borgerne, fordi de
oftest kontakter borgere i dagligdagen. I Jørgens tilfælde er der tale om
rehabiliteringscenteret, plejehjemmet og egen lægen. Den sekundære sektor er
hospitalerne, hvor borgere søger hjælp til højt specialiserede behandlinger, der kræver
mere ressourcekrævende indgreb, som ikke kan udføres i primærsektoren, fordi forløbene
er mere komplekse. I Jørgens tilfælde, bliver han indlagt på ortopædkirurgien, efter at han
er faldet hjemmet og fået en fraktura coxae. I Ortopædkirurgisk Afdeling er det kirurgerne,
der har ansvaret for at forberede og påbegynde operationen, og give tryghed og nødvendig
information til Jørgen om operationen, samt at give de relevante oplysninger i form af
dokumentation, således at rehabiliteringscenteret også får de nødvendige informationer -
det gør de i form af en genoptræningsplan. Socialrådgiveren hjælper Jørgen med de
sociale problemer såsom bolig, økonomi, pension mm. Ergoterapeuten arbejder i
samarbejde med Jørgen, ift. træning og udvikler en rehabiliteringsplan i form af ADL,
sammen finder de ud af, hvilke hjælpemidler Jørgen har brug for at opfylde Jørgens
dagligdag og hans behov.

C) begrunde, hvor der er behov for kvalitetsudvikling i patientens/ borgerens pleje- og

behandlingsforløb og reflektere over, hvordan kvalitetsudviklingen vil gavne din
patient/ borger

Spørgsmålet om kvalitetsudvikling er besvaret i ovenstående delspørgsmål.

 3 Opgave: 
A) reflektere over sammenhængen mellem sygdomsmekanismer for en selvvalgt akut/
kronisk sygdom* og de symptomer, som den valgte patient/ borger har

En kronisk sygdom, er en sygdom der ikke går væk ved brug af behandling. Det betyder at
Jørgen, som lider af diabetes, har en kronisk sygdom. I den nævnte case, så kan man ud
fra Jørgens helbred konstatere, at hans blodtryk er på 100/69 en puls til 110 Saturation på
92, og en lav TP. til 35 samt hypoglykæmi til 15 mmol/l. Her får han omgående hans
sædvanlig insulin og man vælger at kontakte 112 omgående. Jørgen bliver herefter kørt på
hospitalet og bliver akut indlagt. Røntgenbilleder konstaterede at Jørgen har fået en
bækkenfraktur fraktura coxae) samt en hjernerystelse efter faldet. Det viser sig at han har
fået en hjerneskadet også efter hans flere års alkoholmisbrug. Dette har medført at Jørgens
tilstand er blevet dårlig til at huske sit tidligere liv. Jørgen får foretaget en operation i sin
fraktura coxae og bliver behandlet for en urinvejsinfektion. Jørgen bliver indlagt på
sengeafsnittet i to uger. Efter 2. uge på sengeafsnittet får Jørgen en plads på et
rehabiliteringscenter for genoptræning. Her bliver rehabiliteringsforløbet planlagt og
gennemgået i et møde med Jørgens nærmeste, sygeplejersker, fysioterapeuter, visitator og
SSA’er. Jørgens pårørende samt fagpersonalet bliver enige om en genoptræningsplan,
hvor han med fysioterapeuten skal genoptrænes 2 gange dagligt, både efter morgen- og
middagsmad. Forflytning forgår med Sara Sedy, som er et hjælpemiddel, som kan hjælpe
Jørgen op fra siddende til stående stilling indtil hans funktionsniveau forbedres. Her aftales
at sygeplejersken og andre faggrupper i samarbejde med Jørgen skulle benytte Sara
Steady i dagligdagen efter Jørgens behov. Seks uger efter genoptræningen, ser man ingen
forbedring i Jørgens tilstand, som ligeledes resulterer i Jørgens gå-funktion også bliver
nedsat. Jørgen får derfor brug for støtte i form af rollator. Visitator og fysioterapeuten
mener at Jørgen hverken vil være i stand til at flytte hjem eller klare sig selv, grundet hans
hjerneskade. De anbefaler ham derfor at ansøge om en plejebolig på et plejecenter, hvor
han vil være bosat med andre borger i samme aldersgruppe med mulighed for hjælp til de
daglige rutiner med en sygeplejerske tilknyttet, samt de praktiske ting. Nogle dage efter en
motiverende dialog med Jørgen, takker han ja til tilbuddet. i samarbejde med hans søster.
For at gøre Jørgens forløb så patientsikkert som muligt, implementeres der et
tværprofessionelle samarbejde på tværs af sektorerne og hermed indgår også
 tværsektorielt samarbejde. For at sikre en omfattende behandling samarbejdede både den
primære og sekundære sektor på tværs af sektorerne. Andy Højholdt har skrevet en teori,
hvori han beskriver at tværprofessionelt samarbejde handler om at
sundhedsprofessionerne går ind i et samarbejde på tværs er forskellige kompetencer og
faggrupper og man på den måde får brugt forskellige viden og kan øge fagligheden så det
bliver et godt forløb for Jørgen. Man er fælles omkring at forebygge og sundhedsfremme.
Som Andy højholdt siger, udarbejder man et fællesråd for Jørgens behandling gennem
tværfaglig dialog, hvor den enkelte sundhedsperson kommer med sin viden og
kompetencer og man på den måde, får udarbejdet et godt samarbejde med Jørgen, der
sikrer at han kommer i mål.

B) begrunde én til to sygeplejefaglige interventioner, du har anvendt i forhold til en

udvalgt patient/ borger, der indgår i et rehabiliterende og/ eller palliativt forløb, og du
skal inddrage sygeplejefaglig teori i din begrundelse

I den pågældende case, så kan man se at Jørgen ikke kan huske noget. Jørgen husker
ikke, hvordan han faldt, eller hvornår det skete, men han husker knap, at han følte sig
meget svimmel og lå på jorden i længere tid. Jørgen er meget smerteplaget og er meget
forvirret omkring sin habituelle tilstand. Her anvender jeg ABCDE-principperne:

• Airway som er luftvejene

• Breathing som er respiration
• Cirkulation som er kredsløb
• Disability som er neurologisk status
• Exposure som er eksponering.

I den pågældende case, så falder Jørgen og ligger på gulvet. Her konstaterer

sygeplejersken hurtigt, at han har brug for sin sædvanlige insulin. Dette er en
sygeplejefaglige intervention, som gavnede patienten senere hen. Det konstateres også, at
Jørgen havde en del fysiske skader, hvoraf han blandt andet havde fået en diskusprolaps i
lænden. Her var det en sygeplejefaglig intervention ikke trække ham op alt for hurtigt eller
rykke i ham, da det kunne forværre hans tilstand. Dette er også beskrevet i nedenstående
spørgsmål.
A) give eksempler på og forklare, hvordan du i det tværprofessionelle og
tværsektorielle samarbejde har tilgodeset patientens/ borgerens mål * en selvvalgt
sygdom, som du har arbejdet med i løbet af semesteret

På rehabiliteringscenteret er det sygeplejersken, SSA'en og fysioterapeutens ansvar, at

sende forløbsplanen til egen læge, når patienten opstarter. Sygeplejerske/Social- og
Sundhedsassistent, Sygeplejerske/SSA-studerende tager sig af sygelige patienter og
udleverer medicin mm. Hver dag afholdes der en konference mellem sundhedspersonalet,
som har ansvaret for at formidle viden inden for deres ekspertise og kompetence, hvor
ændringer drøftes med Jørgen med udgangspunkt i de forskellige faggruppers
observationer. Jørgen forsøger og vil gerne kunne gå igen uden hjælpemidler og vende
tilbage til hverdagen, som den var, inden han faldt og brækkede hoften. Hvis
behandlingsforløbet ikke forløber planmæssigt, er det også fysioterapeutens pligt at skrive
til Jørgens egen læge og informere lægen om borgerens helbredsmæssige tilstand.
Sygeplejerskerne er ansvarlige for at yde den rette og nødvendige pleje til den konkrete
situation for patienten, som i dette tilfælde er fraktura coxae fraktur og Jørgens psykiske
helbred. Som sundhedsloven siger, skal regioner og kommuner samarbejde på tværs af
sektorerne i forhold til når en borger bliver indlagt og udskrevet. Under
indlæggelsesforløbet er der særligt sundhedspersonale fra primærsektoren til stede, som
skal sikre kontinuiteten i patientforløbet ved overgangen til sekundærsektoren. Det gør de
ved at skrive en rapport, som sendes til sygehusafdelingen med relevante oplysninger om
borgerens tilstand på daværende tidspunkt. Som bliver skrevet ud fra de 14
sygeplejefaglige områder som er udarbejdet Virginia Henderson. Efter udskrivelsen skal
sygehusets sundhedspersonale kontakte primærsektoren og videregive
patientoplysningerne. Det kan fx være en ændring i borgerens medicin eller tilsvarende,
som en borger har behov for. Det sker ved at udsende en rapport, som informerer den
primære sektor om ændringer hos borgere, som også bliver udfyldt ud fra de 14
sygeplejefaglige områder. På den måde kan få et bedre overblik over, hvad borgeren har
behov for. Visitationen som sidder i kommunerne, er med til at fastlægge tilskud, lave
ydelser og deltage i borgerhjemmebesøg, hvor borgerens hjemmesituation vurderes. Det
kunne eksempelvis være at der var behov for at kommunens hjemmepleje.
Jeg har derfor haft tværsektoriel dialog med en sygeplejerske fra ortopædkirurgisk afdeling
og har fået bestilt hjælpemidler, jeg har ligeledes destrueret gamle materiale, så
gentagelsen ikke sker igen. Jeg har indtastet silikone under CAVE, i rehabiliterings
dokument portal, så det sundhedspersonale der ellers indgår i Jørgens pleje og behandling
er opmærksom på at han har allergi over for dette. Sygeplejefaglige interventioner I min
relation til Jørgen, som er indlagt i et rehabiliterende forløb, er det mit job som
sygeplejerske at tænke på hvordan min patient får det bedste rehabiliteringsforløb, det gør
jeg ved at hele tiden, inddrage Jørgen I forløbet. De sygeplejeinterventioner jeg har
anvendt i relation til Jørgen og hans forløb, er ved brug af Virginia Hendersons 14
behovsområder, som er det mest grundlæggende behovsområder, som jeg skal
imødekomme, som sygeplejerske hos Jørgen. Pga. Jørgen er hjerneskadet, og ikke kan
tage vare på sig selv, men har behov for hjælp og støtte. Har jeg valgt at tage
udgangspunkt i en af de 14 behovsområder "mobilisering, indtagelse af stilling" hvor jeg har
fokus på at hjælpe Jørgen, med at tage brusebad, sidde i en kørestol, lejringsskift. Jeg har
valgte at fokusere på dette, fordi Jørgen har et mål om at kunne klare sig selv og at gå selv
igen, uden behov for støtte eller hjælpemidler og det er en stor udfordring hos Jørgen, der
fylder meget i hans hverdag, som går ind og påvirke hans livsglæde. Jørgens har levet en
usund livsstil hele sit liv, han er overvægtig, har forhøjet blodsukker, spiser mange søde
sager, er inaktiv og misbrug af alkohol, som har en dårlig effekt på hans sygdom.
Sygeplejesygeplejefaglige interventioner hos Jørgen ville være at smertedække Jørgen
bedst muligt, med henblik på at øge hans livskvalitet. Fordi ved at smertedække Jørgen. Er
med til at opfylde behovsområdet at klare sig selv igen, fordi han får mere motivere til at
opnå sine mål, når han ingen smerter har. Den anden sygeplejefaglige intervention er at
Jørgen skal have hjælp til at blive motiveret til at gå ture, hjælp til at indtage sin medicin, og
huske på at spise sund og varigt kost. Dermed skal han have hjælp til at håndtere hans
misbrug, som gør ham mere psykisk dårlig. Når Jørgen er kede af det eller dårlige humør,
spiser han ikke rigtig, men han drikker meget. Her er travelbees Teori god fordi hun siger at
man skal forskelsbehandle på den måde at mennesker er forskellige og vi har alle sammen
forskellige behov og måder at gøre ting på. Vi bliver alle motiverne på forskellige måder,
nogle har svært ved det, har behov for støtte udefra i form af pårørende, nogle giver hurtigt
op og kan have svært ved at se hvordan de skal komme tilbage til deres hverdag igen.
Andre har nemmere ved det og gør alt hvad de kan få at komme tilbage til den de var før
de blev indlagt. Til kommunikationsøvelsen har jeg gjort brug af Eide og Eide's
kommunikationsteori omkring aktiv lytning, men også Calgary-Cambridge modellen da den
går i dybden med, hvordan man holder en samtale og viser et klart billede af, hvordan man
skal indlede, udføre og afslutte kommunikation mellem sundhedspersonale og patienter.
Denne model og aktiv lytning har jeg brugt meget i mit samarbejde med Jørgen fordi Det er
et godt redskab til at motivere Jørgen til at opnå sine mål, fordi man gennem en god
kommunikation, kan få et godt samarbejde, fordi der er fokus på at Jørgen bliver hørt og
forstået, omkring tanker og holdninger han kan have. Det gør at der bliver dannet en tillid
mellem sygeplejerske og Jørgen. Arron Antonovsky fortæller i at det er vigtigt at have fokus
på livskvalitet og mestring for at Jørgen skal kunne mestre sin sygdom og livssituation, for
at kunne finde en sammenhæng I omstændighederne. Det er derfor vigtigt at Jørgen kan
finde en mening I at mestre sin sygdom, samtidig med at han håndtere de stressfaktorer
der kan komme ved der er sket en ændring i hans helbredstilstand. Derudover har
Antonovsky udarbejdet et vigtigt element i et mennesket liv , at man skal have følelse af
oplevelse af samhørighed. Det enebær at føler læsbarhed, bevægelighed og følelse.
Antonovsky mener at man kunne opnå disse igennem forudsigelighed, belastningsbalance
ring og deltagelse. Jørgen oplevede OAS under sin sygdom, som han gjorde gennem hele
sin karriere En god forståelse af sygdommen gør den overskuelig og forståelig. Han finder
mening i sin ven, som er den tætteste pårørende og sin hund i sin hverdag I det omfang
Jørgen har en sammenhængende oplevelse kan det hjælper med at kontrollere ens
livssituation. Jeg har observeret, at Jørgen har store appetit og spiser udhængsmæssigst,
som gøre ham træt og ligger ned det meste af tiden, fordi han ikke gør det styrke til at stå.
LITTERATURSØGNING – SØGEPROTOKOL CINAHL

Studienr. Navn Hold Dato

Elias Sherzaat 22. januar
2023

SYGEPLEJEFAGLIG PROBLEMSTILLING/PROBLEMFORMULERING

Projektet handler om xx og hvordan sygeplejersker kan hjælpe dem i deres behandlingsforløb

SØGEORD/EMNEORD

Søgeord Synonym (er) Oversættelse til Kontrollerede

fremmedsprog emneord
Kræftpatienter Onkologipatienter Cancer patients Cancer patients OR
ELLER Oncology patiens Oncology patients
Cancerpatienter
Åndelig smerte Åndelig- Spiritual pain Spirituality
ELLER ELLER Existential pain OR
eksistentiel smerte eksistentiel belief system
problemstilling spirituality OR
belief system Faith
OR
 Religion
Mestring Tilpasning Coping Coping
adaptation

Sygeplejehandlinger Sygeplejeinterventioner Nursing interventions

INFORMATIONSKILDER

Database/kilde Begrundelse
Cinahl Database med stort indhold af kvalitative artikler med fokus på de
sygeplejefaglige områder.

IN- OG EKSKLUSIONSKRITERIER

Inklusion + begrundelse Eksklusion + begrundelse

herfor herfor
Publikations år Artikler udgivet i årene 2012- Artikler der er ældre end 10
2022 år. Pga. relevans.

Sprog Dansk og engelsk Sprog udover dansk og

Forståelighed engelsk.

Geografi Overvejelser omkring

Publikationstype
overførbarhed;
Original præmis for
konteksten var patienter der
indgik i kræftpakkeforløb, det
blev udvidet til generelt at
gælde behandling der forgik
ambulant, fordi
kræftpakkeforløbene i sig selv
kan være svære at overføre.
Derfor udelukkes artikler fra
geografiske områder, hvor
det vurderesat resultaterne
ikke kan overføres til danske
forhold
Peer review. For at sikre
 videnskabeligheden og
kvaliteten af de artikler jeg
benytter.
Målgruppe Fagfolk i sundhedsvæsenet. Populærvidenskab.

Andre specifikke Kvalitative studier Børn

kriterier Voksne (18+) ”End of life”

SØGEHISTORIE

Database/kilde & dato Søgehistorie: søgeord og antal resultater

Cinahl november 2022 TX(Cancerpatients OR oncology patients OR
patients with cancer)
AND
TX (Spiritual pain OR existential pain)
AND
TX Coping
AND
TX Nursing interventions

Cinahl december 2022 Cancerpatients OR oncology patients OR

patients with cancer
AND
Spirituality OR religion OR faith or belief
system
AND
Coping