Børn & Kultur

Rapport for anmeldt tilsyn i private daginstitutioner

Afdeling/daginstitution: Blåmuslingen – Kvaglund & Haraldsgade

Ifølge Dagtilbudslovens § 5 skal Kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og
den måde, hvorpå opgaverne udføres.

Tilsynet omfatter det pædagogiske læringsmiljø, kompetenceudvikling, sikkerhed, hygiejne, sundhed og fysiske
rammer, som vil danne grundlag for tilsynsrapporten.

Tilsynet er en rundering i daginstitutionen og efterfølgende en dialog med udvalgt personale, pædagogisk

leder/dagsinstitutionsleder og ved selvejende og private daginstitutioner også et bestyrelsesmedlem. Dialogen vil
tage afsæt i dagtilbuddets egenrapport.

(Nedenstående udfyldes af tilsynsførende)

Tilstede fra dagtilbuddet

Sine Tøstesen - pædagog, Kathrine Pagaard – pædagog, Lars Steen Hansen – bestyrelsesmedlem & Orla
Dahl- leder

Tilsynsførende

Jørn P. Christensen – konsulent Børn & Kultur

Tilsynsdato

27.02.2020

Tilsynets vurdering
1: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med personalets sammensætning, kompetencer og
evalueringskultur

Bemærkning
Der arbejdes med prioriterede adgang til kurser/uddannelse/opkvalificering vedr. medarbejdernes
kompetenceudvikling. Ved sygefravær der er god opmærksomhed på at vikaren eller kollegaer, placeres
der hvor det giver stabile rammer for børnene.
Det anbefales at arbejde med hvordan der skabes en bedre synlighed af den viden der er i afdelingen og
opmærksomheden på, hvordan observationer og feedback kan anvendes som et elementen i en proces i
at skabe en systematisk evalueringskultur, med fokus på at evaluere sammenhængen mellem
læringsmiljøet og børns udvikling, læring, trivsel og dannelse

Side 1 af 12
2: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns læring og udvikling

Bemærkning
Blåmuslingens pædagogiske retning er inspireret af Waldorf pædagogikken, der bygger og knytter sin
praksis til livets første syvårsperiode på begreberne sansning, rytme og efterligning.

Aktiviteterne i vuggestuen tager afsæt i børnenes tryghed, daglige rutiner og leg, og der er en plan for de
forskellige typer aktiviteter, som de beskæftiger sig med. Der er særligt fokus på hverdagsrutinerne og
hvordan disse kan understøtte børnenes læring og udvikling.
Aktiviteterne i børnehaven tager afsæt i udeliv, kultur og bevægelse, herunder årstiderne og traditioner.
Børnehavegruppen er en fast udegruppe, og der er en plan for de forskellige typer aktiviteter som de
beskæftiger sig med.
Der arbejdes med mindre børnegrupper og der er opmærksomhed på, at følge børnenes interesser, også i
de planlagte aktiviteter. Børnegrupperne kan sammensættes ud fra børnenes kompetencer og behov.
Forskellige redskaber/vurderinger er godt integreret i forbindelse med arbejdet med børn med særlige
behov og der er et godt samarbejde med fagpersoner.
Det anbefales, at aktiviteter for vuggestuegrupper og børnehavegruppen indeholder tydelige pædagogiske
overvejelser ift. mål for aktiviteter og med afsæt i børnegruppens behov.

3: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med børns trivsel

Bemærkning
Børnene gennemgås én gang om året i samarbejde med en psykolog og der er en god og systematisk
procedure for vurdering af barnets trivsel. Andre faggrupper inddrages også ift. sparring af medarbejdere.
Der er også opmærksomhed ift. forældre oplevelser af barnets trivsel.
Blåmuslingen er meget opmærksomme på det æstetiske børnemiljø, hvilket ses på farvevalg, indretning i
afdelingerne mv. Lokalerne er indrettet og udsmykket så de fremtræder lyse og indbydende. Der opleves
et godt psykisk børnemiljø med en god stemning og en positiv omgangstone mellem børn og voksne.

4: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med overgange

Bemærkning
Der er god opmærksomhed på, at de interne overgange ift. at følger barnets udvikling og behov.
Forældrene inddrages altid i overgangen. I forbindelse med flytning fra en stue til en anden, informerer
personalet hinanden mundtlig.
I gruppen af kommende skolebørn, arbejdes der med forskellige emner ift. skolestart. Ved overgang fra
dagtilbud til skole, besøges de skoler, som børnene skal gå på, og der er samarbejdsmøder med de
modtagne skoler, bl.a. hvis barnet har særlige behov. I enkelte tilfælde følger en pædagog med i den
første uge af barnets skolestart i skolen for at øge trygheden for barnet.

5: Kvaliteten i dagtilbuddets arbejde med forældresamarbejde

Bemærkning
Der er opmærksomhed på løbende at have et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Der er et
tæt samarbejde med forældrene omkring indkøring af barnet og hvor der også arbejdes ud fra
forældrenes individuelle behov og ønsker. Der følges op med 3 mdr. forældresamtale.
Der er tilbud om samtale med forældrene ved barnets overgang til børnehave og skole og der benyttes
forskellige tilgange/skemaer til disse overgangssamtaler.
Der arbejdes målrettet med børn med særlige behov ift. deres trivsel, læring og udvikling. Forældrene
bliver inddraget i samarbejdet og får vejledning i, hvordan de kan støtte barnets læring i hjemmet.

Side 2 af 12
6: Sikkerhed og hygiejne

Bemærkning
Der er foretaget brandtilsyn i juni 2019 og februar 2020 og der planlægges evakueringsøvelse i begge
afdelinger til april 2020. Hygiejnebesøg er foretaget januar og februar 2020 og der er fulgt op på
opmærksomhedspunkterne. Der foretages daglig rundering på legepladsen og der vil blive bestilt ny
legepladsinspektion i begge afdelinger. I stuerne er det personalet som er ansvarlig for sikkerheden.
Efter aftale med Orla Dahl skal følges op på følgende opmærksomhedspunkter, og give tilbagemelding til
tilsynsførende:
- Rummet hvor barnevognene opbevares skal opvarmes bedre.
- Indsendt de sidste oplysninger ift. ibrugtagningstilladelse for Haraldsgade.

7: Hjemmeside

Bemærkning
Der er følgende opmærksomhedspunkter ift. hjemmesiden:
- Vedtægter skal offentliggøres
- Frokostordningen – hvordan træffes valg om dette
- Beskrivelse af rammer for deltidspladser og mulighed for kombinationstilbud
- Beskrivelse af udmeldelsesregler
- Takster – forældrenes egenbetaling

Eventuelle straks-henstillinger

Hjemmesiden mangler information om nedenstående.

- Vedtægter
- Frokostordningen
- Beskrivelse af rammer for deltidspladser og mulighed for kombinationstilbud
- Udmeldelsesregler
- Takster
Beskrivelserne skal senest være at finde på hjemmesiden d. 01.04.2020, og der skal gives besked til den
tilsynsførende efterfølgende.

Eventuelle udviklingspunkter

Ingen

Observationsrunde

Hvad iagttages – aktiviteter, læringsmiljø, børnemiljø, sikkerhed, hygiejne m.m.

Tilsynsbesøget i afdelingen startede med observation på legepladsen. Der var ingen børn ude på legepladsen
på det tidspunkt. Legepladsen var fin opryddet, indhegnet og portene var lukket.

Efterfølgende blev to vuggestuer besøgt. Der var børn og medarbejdere fordelt på alle stuer. Medarbejdere
var deltagende, guidede og hjælpende ift. børnene, hvor det var nødvendigt. I alle steder var børnene i gang
med forskellige aktiviteter, og børnene var optaget af de aktiviteterne.

I den første stue var børnene i gang med samling. Børnene sad ved et bord og sang, sammen med
medarbejderne. Der var en tydelig rammesætning om aktiviteten. Børnene valgte efter tur, en ting fra
sangkufferten. Der blev italesat hvad det var og efterfølgende blev der sunget en sang om den valgte ting.
Børnene blev inddraget i samlingen igennem dialogen og ved at gøre noget aktivt. Der var en god fordeling
mellem voksenstyring og inddragelse af børneperspektivet i samlingen. Der var opmærksomhed på de
enkelte børns behov, som bl.a. kom til udtryk, ved at medarbejderne flyttede sig rundt om bordet, for at
give de børn der havde brug for nærhed, tæt kontakt.

Side 3 af 12
I den anden stue sad børnene og spiste formiddagsmad. Børnene sad ved et bord og spiste, sammen med
medarbejderne. Børnene blev spurgt om de ønskede mere at spise, og kunne sige til og fra. Brød og frugt
blev serveret direkte på bordet af medarbejderen. Medarbejderne fortalte at der ikke blev brugt tallerkner til
formiddagsmaden, men de blev brugt til frokost. Dialog om dette. Der var en rolig stemning og
medarbejderne guidede og hjalp børnene, hvor det var nødvendigt.

Egenrapport – udfyldes af tilsynssted

Faktuelle oplysninger – besvares af tilsynsstedet

Dagtilbuddets navn

Blåmuslingen Aps

Adresse

Haraldsgade 60 A, 6700 Esbjerg og Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. og e-mail

Tlf. 25542750. Mail: blaamuslingen@outlook.com

Pædagogisk- eller daginstitutionsleder

Orla Dahl

Antal indmeldte 0-2 årige

60

Antal indmeldte 3-6 årige

14

Side 4 af 12
1. Dagtilbuddets sygefravær
Ift. Dagtilbuddets sygefravær vurderes om tilbuddet indeholder stabile rammer og faglige kvalitet til
gavn for børnenes trivsel og læring
Angiv gennemsnitlige kalenderdage pr. medarbejder for de sidste 12 mdr. – for private institutioner kan
sygefraværet enten angives i kalenderdage, arbejdsdage eller i %:
10,35 pct. Vi har i opgørelsesperioden haft 3 perioder a. 1 måned pr. periode med fysisk og psykisk
sygdom. Vi har desuden en medarbejder, der aktuelt er fraværende pga. barselsproblemer, samt en
medarbejder der er fraværende pga. depression
Hvilke overvejelser har dagtilbuddet omkring sygefravær med hensyn til tilrettelæggelse af arbejdet, for at
sikre stabile rammer for børnene og pædagogisk kvalitet?
Vi har som udgangspunkt vikardækning i forhold til alt sygefravær. Vi har i flere omgange haft dialog om
sygefravær og talt om, at enkelte medarbejdere skal nå en bedre fysisk og psykisk konstitution. Det er et
fysisk og psykisk krævende job, som kræver en solid fysisk og psykisk konstitution. Vi må anerkende, at
der er større risiko for smitte i en daginstitution, hvilket gør at sygefraværet i institutioner ligger over, hvad
man ellers ser på det private arbejdsmarked. Vi forsøger, at bruge de samme tilkaldevikarer, således at de
har et kendskab til institutionen og børnene. For at opnå større stabilitet taler vi aktuelt om at ansatte mere
fast arbejdskraft og skære ned på vikarforbruget i en erkendelse af, at det vil kunne give større stabilitet. Vi
er i den grad opmærksomme på, at stabiliteten er meget vigtig også for den faglige kvalitet

Tilsynets bemærkning
Ved sygefravær der er god opmærksomhed på at vikaren eller kollegaer, placeres der hvor det giver stabile
rammer for børnene.

2. På hvilken måde arbejdes der målrettet med medarbejdernes kompetenceudvikling?

Dagtilbuddets bemærkning
Der er generelt få midler til rådighed for kompetenceudvikling, der ligger udenfor institutionen. I den
sammenhæng prioriterer vi f.eks. førstehjælp, hvor alt personale i marts måned skal på førstehjælpskursus.

Den systematiske kompetenceudvikling foregår på personalemøder, pædagogmøder og medhjælpermøder.

Her tages situationer op, som vi har registreret i hverdagen m.h.p, at øge den enkeltes kompetence.

En stor del af kompetenceudviklingen foregår i samtaler mellem leder og medarbejder på baggrund af

situationer, som lederen har set, hørt eller er blevet gjort bekendt med.

Vi er som et nyt tiltag netop gået i gang med, at give alle fastansatte medarbejdere nogle faste
ansvarsområder, der skal være med at udvikle den enkelte.

I Haraldsgade har det i første omgang meget handlet om, at sikre medarbejdernes kendskab til
institutionens pædagogiske grundlag og værdier, således at vi har det samme udgangspunkt begge steder.

Tilsynets bemærkning
Der er adgang til prioriterede kurser/uddannelse/opkvalificering til medarbejderne. Der arbejdes med
kompetenceudvikling på personalemøder, pædagogmøder og medhjælpermøder. Dialog omkring
vidensdeling, en synlighed og oversigt af alle medarbejders forskellige kompetencer, for bedre at kunne få
et overblik. Det anbefales at arbejde med en metode til det. Det anbefales også, at alle medarbejdere
sætter sig ind i materiale vedr. den styrket pædagogiske læreplan.

3. På hvilken måde er der organisatorisk etableret en evalueringskultur?

Fx: mødestrukturer, observationer/feed back, dialog/refleksioner

Dagtilbuddets bemærkning
En stor del af evalueringen baserer sig på, hvad jeg som leder oplever og bliver bibragt af situationer. Disse
situationer evalueres med den enkelte. En del af evalueringen sker også, når personalet kommer til lederen
med ting de er usikre på eller undrer sig over. Desuden kommer der ofte henvendelser til de mere erfarne
pædagoger, som i situationen går ind og rådgiver kolleger.

Side 5 af 12
Organisatorisk har vi en struktur med fastlagte personalemøder, pædagogmøder og medhjælpermøder,
hvor vi deler observationer og reflekterer over egen praksis, samt implementerer de ændringer som vi
finder nødvendige. Vi skal også huske at evaluere succes`erne. Vi havde for ikke så lang tid siden en
situation med mistanke om vold. Den blev af alle involverede medarbejdere løst helt perfekt, så perfekt at
vi fik ros af kommunens familieafdeling.

På forældrebestyrelsesmøderne har vi et punkt ”15 minutters spørgetime”, hvor

forældrebestyrelsesmedlemmerne har mulighed for at spørge ind til drift. En del af disse spørgsmål giver
ligeledes næring til evaluering af praksis.
Tilsynets bemærkning
En stor del af evalueringen baserer sig på, hvad der bliver orienteret til Orla Dahl. Der holders faste
personalemøder, pædagogmøder og medhjælpermøder, hvor der reflekteres over egen praksis.
Dialog om læringsmiljø, refleksionskultur og evalueringskultur. Læringsmiljø er alt det, der foregår rundt
om barnet, i barnets leg, interaktioner og aktiviteter. Medarbejderne spiller en rolle ift. hvordan
læringsmiljøet opleves af børnene, ift. en bred forståelse af læringsmiljø og til at læreplan kommer rundt
om alle seks læreplanstemaer.
Refleksionskultur handler om møder eller fora, som giver anledning til kollegiale drøftelser, hvor den
enkelte medarbejder har tillid til, at det er okay at stille spørgsmål til en anden kollegas praksis, fordi det
foregår i en fagligt sammenhæng, hvor den slags diskussioner er med til at højne fagligheden.
Evalueringskultur sikre, at der løbende foregår faglig systematisk refleksion over den pædagogiske praksis i
dagtilbuddene, dvs. hvordan de læringsmiljøer, der skabes for børnene, understøtter børn trivsel, udvikling,
læring og dannelse.
Det anbefales, at arbejde med i større grad, at spørge ind til hinandens pædagog faglige praksis og arbejde
med, hvordan observationer og feedback kan anvendes som et elementen i en proces i at skabe en
systematisk evalueringskultur, med fokus på at evaluere sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns
udvikling, læring, trivsel og dannelse.

4. Hvordan er der arbejdet med retningslinjer for magtanvendelse, og hvornår er dette sidst
sket?
Dagtilbuddets bemærkning
Vi har ikke arbejdet med retningslinjer for magtanvendelse, da vi ikke har haft
magtanvendelsessituationer og ikke forventer at få det børnene´s alder taget i betragtning, samt vores
tilgang til sprog og adfærd i institutionen.
Tilsynets bemærkning
Dialog om nødværge og nødret og indrapportering af evt. magtanvendelser til Dagtilbud. Det anbefales,
løbende at gennemgå retningslinjerne på et personalemøde.

Børns læring og udvikling – besvares af tilsynsstedet

5. Hvordan arbejdes der systematisk med pædagogiske læringsmiljøer hele dagen?

Fx: Leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter, daglige
rutiner
Dagtilbuddets bemærkning
I forhold til spørgsmål 5-14 vil vi som udgangspunkt gerne gøre opmærksom på, at vores førsteprioritet i
det pædagogiske arbejde er, at de voksne er nærværende, empatiske og er sammen med børnene 95 pct.
af tiden. Vi kan med de normeringer, der er råd til indenfor rammerne af tilskud og forældrebetaling ikke
forsvare, at medarbejderne skal bruge alt for meget tid på dokumentation, udarbejdelse af skemaer ,
møder mv. Det er en holdning, som forældrene bakker op. I forbindelse med aftalen om
minimumsnormeringer er vi en af de institutioner, der ikke får del i midlerne. Det betyder, at det er endnu
mere påkrævet, at vi bruger den tid, der med børnene.

I vuggestuerne er de daglige rutiner helt afgørende for børnenes tryghed, som er forudsætningen for at de
kan lære og udvikle sig. Vi har daglige rutiner, der strækker sig fra når børnene møder og indtil de går
hjem. Det er helt afgørende for os, at arbejde på en måde, som skaber så meget ro som muligt, således at
børnene ikke forstyrres i deres mulighed for at udvikle sig. Vi har børnenes leg som absolut førsteprioritet.
Derfor er vi sammen med dem på gulvet, hvor vi følger og stimulerer deres spontane leg. Derudover

Side 6 af 12
iværksætter de voksne aldersvarende aktiviteter, som dækker de forskellige udviklingsområder, der er
beskrevet i læreplanen. En del af de voksenstyrede aktiviteter er knyttet til dagligdags gøremål, som at
være med til at hente madpakker, køre med rullevognen, lægge tøj sammen, vaske legetøj osv. Vi forsøger
at knytte vores aktiviteter op på årstiderne, således at vi laver aktiviteter, der knytter sig til årstiden og
årstidens helligdage/mærkedage.

Børnenes stimuleres i forskellige miljøer, således at de både er ude og inde i løbet af en dag. Legepladsen
stimulerer andre lege end det, der foregår indendørs. Vi tilpasser vores aktiviteter til børnenes alder og
udvikling.

I børnehaven følger vi årets gang og har også gennem hele dagen en fast struktur, der dog også giver
mulighed for spontanitet. Børnehaven arbejder med tre begreber: Udeliv, kultur og bevægelse. Det er hele
fundamentet for vores børnehavegruppe og grunden til at forældrene vælger den. Vi følger i høj grad årets
gang. I forårs- og sommerperioden er vi meget i vores kolonihave, hvor deres leg næres af de materialer
og ting, der findes i naturen. Mere planlagt arbejdes der med køkkenhave, hvor der foregår læring på
mange niveauer. Der tændes bål og når afgrøderne er klar til at blive høstet indgår de naturligt i
madlavning. Udelivet udspiller sig endvidere i de fantastiske naturområder, der omgiver Kvaglundområde,
der også er rig på udfordrende legepladser. I efterårs- og vinterperioden er der foruden udelivet fokus på
forskellige kulturtilbud i byen, ligesom vi fast har Kvaglundhallen hver mandag i denne periode. Her er i den
grad mulighed for bevægelse og leg. Vi har desuden base, hvor det er muligt at gå ind, hvis vejret er
ekstremt.
I forbindelse med skolestart etablerer vi en skolegruppe for de børn, der skal starte i skole – se også
punktet overgange.

I børnehaven er der således mange forskellige læringsmiljøer, der sikrer at vi kommer hele vejen rundt om
barnets udvikling og de fokusområder, der er i den ny læreplan. Det at have så mange læringsmiljøer
kræver, at der er en fast genkendelig overordnet struktur i hverdagen for at børnene ikke bliver rodløse og
forvirrede.
Tilsynets bemærkning
Blåmuslingens pædagogiske retning er inspireret af Waldorf pædagogikken, der bygger og knytter sin
praksis til livets første syvårsperiode på begreberne sansning, rytme og efterligning.

Aktiviteterne i børnehaven tager afsæt i udeliv, kultur og bevægelse, herunder årstiderne og traditioner.
Børnehavegruppen er en fast udegruppe, og der er en plan for de forskellige typer aktiviteter som de
beskæftiger sig med. Aktiviteterne i vuggestuen tager afsæt i børnenes tryghed, daglige rutiner og leg, og
der er en plan for de forskellige typer aktiviteter som de beskæftiger sig med.
Der arbejdes med mindre børnegrupper. Der er opmærksomhed på at følge børnenes interesser også i de
planlagte aktiviteter. Børnegrupperne kan sammensættes ud fra børnenes kompetencer og behov, med
opmærksomhed på, at børnene også lærer af hinanden. Der er opmærksomhed på at skabe læringsmiljøer
hele dagen, og at arbejde med hverdagsrutinerne og legen. Blåmuslingen gør brug af nærmiljøet for at
skabe forskellige typer læringsmiljøer.
Dialog om at arbejde systematisk med pædagogiske læringsmiljøer. Det anbefales, at aktiviteter for
vuggestuegrupper og børnehavegruppen indeholder mere tydelige pædagogiske overvejelser ift. mål for
aktiviteter med afsæt i børnegruppens behov.

6. Hvordan inddrages og analyseres data i forbindelse med tilrettelæggelse af læringsmiljøet?

Dagtilbuddets bemærkning
Data er i denne sammenhæng billedmateriale fra vores to lukkede facebookgrupper, hvor vi på næsten
daglig basis lægger billeder op, som giver forældrene et indblik i børnenes hverdag, leg, aktiviteter mv.
Data er også DPU, indberetninger til Pædagogisk enhed, data fra forældrebestyrelsesmøder og
personalemøder, som alle indgår som en del af tilrettelæggelsen af læringsmiljøet.
Tilsynets bemærkning
Afdelingen gør bl.a. brug af billede materiale og DPU’en. Dialog om, at viden der kommer på baggrund af
data, kan anvendes af det pædagogiske personale i deres tilrettelæggelse af læringsmiljøet, og har til mål
at styrke barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Data kan være praksisfortællinger, foto,
observationer, videooptagelser, vurderinger, relations skemaer, børneinterviews. Det anbefales, at data
om læringsmiljøet og børnenes kompetencer i højere grad anvendes ved udvalgte forløb i pædagogisk
praksis.

7. Hvordan arbejder dagtilbuddet målrettet med progressionen i barnets læring og udvikling?

Fx: Vurderinger, opfølgning, SMTTE, tværfagligt, forældreinddragelse

Side 7 af 12
Dagtilbuddets bemærkning
Vi vurderer løbende barnets udvikling og trivsel. Såfremt vi oplever, at vi eller forældrene er bekymrede
bruger vi DPU`en som et redskab til at være med til at afdække evt. problemstillinger. Det suppleres med
observationer, forældresamtaler, kontakt med Pædagogisk enhed. På baggrund af den samlede mængde
data og vurderinger af disse defineres der ved hjælp af SMITTE modellen mål og handleplaner for en særlig
indsats.
Tilsynets bemærkning
Der er god opmærksomhed på at sikre indsats for børn, også børn i udsatte positioner og følge disse børns
udvikling.

8. Beskriv hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager udgangspunkt i et børneperspektiv?

Hvordan bruger i børnenes perspektiver som grundlag for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø?
Hvordan arbejder i med løbende med at følge børnenes spor? Hvilke tilgange anvendes til at inddrage
børnenes perspektiv? (Registrering, samtaler, m.m.)
Dagtilbuddets bemærkning
Vi er hele tiden sammen med børnene på gulvet og har rig lejlighed til at observere deres relationer, hvad
de er optaget af og hvordan de agerer. Det giver mulighed for at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der
ud fra et børneperspektiv giver mening. Vi er optaget af, hvad de gør sammen, hvem handlingerne retter
sig imod og hvad de vil opnå med deres handlingerne.
Vi har haft virkelig gavn af at se tingene i et børneperspektiv i børnehaven, hvor vi havde nogle børn, hvis
indbyrdes sociale relationer ikke var hensigtsmæssige. Ved at se tingene i et børneperspektiv – og her
havde vi yderligere den fordel at vi kunne tale med det enkelte barn – fandt vi brugbare løsninger, der
ændrede de sociale relationer mærkbart.
Tilsynets bemærkning
Der gives udtryk for, at børnene bliver inddraget og der er bevidsthed om, at man igennem observation
og dialog med børnene, følger børnenes interesser samtidig med, at der arbejdes med børnenes trivsel og
læring.

9. Hvordan er jeres procedure for at foretage sprogvurdering?

Dagtilbuddets bemærkning
Vi foretager sprogvurdering, når vi vurderer at barnets sprogudvikling, adfærd, motorik mv. giver anledning
til bekymring. I de tilfælde foretages der en DPU. Såfremt DPU`en bekræfter vores antagelse kontakter vi i
de fleste tilfælde Pædagogisk enhed for at få råd og vejledning til at fremme barnets sproglige,
adfærdsmæssige eller motoriske udvikling. Vi har ikke på nuværende tidspunkt oplevet et behov for at
gennemføre en sprogvurdering på alle børn. Vi er forholdsvis få børn i hver gruppe, hvilket betyder at vi
god fornemmelse af det enkelte barns udvikling.
Tilsynets bemærkning
Afdelingen har fast procedure for sprogvurdering, hvor pædagogen vurderer om barnet skal sprogvurderes.

10. Hvilke initiativer har dagtilbuddet foretaget ift. implementering af den nye styrkede
pædagogiske læreplan?
Fx: Arbejdet med det pædagogiske grundlag, læringsmiljøet og læreplanstemaer samt inddragelse af
medarbejdere og bestyrelse
Dagtilbuddets bemærkning
Vores arbejde med den nye styrkede læreplan har været præget af, at vi har fået en ny afdeling, samt at vi
har fået en ny fælles forældrebestyrelse for begge afdelinger. Det har sat vores arbejde med læreplanen
lidt tilbage, idet vi stort set har måttet begynde forfra. Vi går nu i gang med en række pædagogiske møder
i begge afdelinger, således at vi kan få justeret læreplanen, så den lever op til de nye krav. Sideløbende vil
forældrebestyrelsen blive inddraget. Den ny læreplan foreligger senest 1. juni 2020
Tilsynets bemærkning
Orla Dahl fortæller at færdiggørelsen af den nye styrkede pædagogiske læreplan nu skal prioriteres og der
er planlagt møder vedr. dette. Dialog omkring at medarbejdere og forældrebestyrelsen bliver inddraget i
processen omkring udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den. Det anbefales, fx at sætte sig ind i/
læse Børne- og socialministeriets: Den styrkede pædagogiske læreplan, rammer og indhold.

11. Hvordan vil den styrkede pædagogiske læreplan ændre jeres pædagogiske praksis?

Side 8 af 12
Fx: Hvordan inddrages alle læreplanstemaerne løbende i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
aktiviteterne?
Dagtilbuddets bemærkning
Læreplanen ændrer ikke noget i sig selv. Læreplanen kan til gengæld fastholde og styrke vores fokus på
det brede udviklingsperspektiv. Læreplanstemaerne sættes ind i et årshjul, således at vi er sikker på at
komme hele vejen rundt.
Tilsynets bemærkning
Dialog om, at læreplanen skal være et dynamisk arbejdsredskab, som medarbejderne kan anvende til
planlægning og tilrettelæggelse af det pædagogisk indhold, og at læreplanstemaerne inddrages løbende i
de pædagogiske aktiviteter.

12. Beskriv jeres overvejelser ifm. evaluering af læreplanen? Herunder den løbende pædagogiske
dokumentation og hvordan I vil vurdere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes
trivsel, læring, udvikling og dannelse?
Dagtilbuddets bemærkning
Som bemærket i indledningen til disse punkter mener vi ikke det er forsvarligt, at bruge alt for meget tid på
dokumentation. Tiden går uværgeligt fra børnene. Vores dokumentation finder sted på de to lukkede
facebooksider – en for hver institution – hvortil forældre og personale har adgang. Her dokumenterer vi
børnenes hverdag, aktiviteter mv. Endvidere dokumenterer vi gennem mødereferater fra personale-,
pædagog-, medhjælper-, og forældrebestyrelsesmøder. Ved hjælp fra disse data vil vi være i stand til at
vurdere om der er sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, udvikling,
læring og dannelse
Tilsynets bemærkning
Ikke drøftet

Børns trivsel – besvares af tilsynsstedet

13. Beskriv hvordan dagtilbuddets procedure er for at sikre alle børns trivsel?

Fx: Systematisk gennemgang af alle børn, samarbejde med forældre, fagpersoner. Kort beskrivelse
Dagtilbuddets bemærkning
Vi gennemgår én gang om året alle børn i samarbejde med psykolog fra Pædagogisk Enhed. Vi inddrager
endvidere andre faggrupper fra Pædagogisk Enhed i sparring af medarbejderne. Vi bruger
støttepædagoger. Vi reagerer på henvendelser fra forældre, hvis de oplever at deres børn ikke trives. Vi
reagerer i forhold til forældrene, hvis vi oplever at deres børn ikke trives.
Tilsynets bemærkning
Der arbejdes med de forskellige redskaber til vurdering af børnenes trivsel og læring, og der er god
systematik ift. gennemgang af alle børn.

14. Hvordan arbejder I med at sikre et godt børnemiljø?

Fx: Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø samt vurdering af børnemiljøet i et børneperspektiv
Dagtilbuddets bemærkning
Vi er meget opmærksomme på det æstetiske børnemiljø, hvilket også gerne skulle kunne ses på vore to
afdelinger. Vi er meget opmærksomme på farvevalg, indretning mv., således at det er et rart og venligt
miljø, der modtager børnene og deres forældre. Vi er opmærksomme på, at skader udbedres løbende,
således at institutionen ikke fremtræder nedslidt. Vi bruger lyset aktivt i et forsøg på at skabe så rolige
omgivelser om morgenen, som muligt. Vi taler pænt til børnene og til hinanden. Vores stuer er indrettet, så
de sikrer udfordringer og stimulation til både fysisk og hjerne. Vi forsøger, at skabe så rolige omgivelser
som overhovedet muligt og vores afdelinger er sjældent præget af kaos og støj i ekstrem grad. Det giver
børnene en rolig hverdag, hvor det er muligt at have fokus på deres alsidige udvikling. Vi observerer
børnene og ser, hvad de er glade for og følger dem i det.
Tilsynets bemærkning
Psykiske børnemiljø:
Under tilsynet i Haraldsgade er der en positiv atmosfære rundt i afdelingen, og der er en anerkendende
tilgang i medarbejdernes relation og sprogbrug til og med børnene. Der gives udtryk for, at der arbejdes
løbende med børnenes indbyrdes relationer. Medarbejderne har fokus på at spørge og lytte til børnene.

Side 9 af 12
Fysiske børnemiljø:
Det ses på indretning af stuerne, at der er en bevidsthed om, at legetøj og materialer er tilgængelige for
børnene og materialerne er opdelt i kasser, reoler mm. Der er fokus på at skabe forskellige rum/legezoner
på stuerne, så børnene kan være i mindre grupper og beskæftige sig med ting som interessere dem.
Legepladsens indretning og redskaber giver mulighed for mange gode lege- og læringsmuligheder.
Æstetiske børnemiljø:
Lokalerne er indrettet og udsmykket så de fremtræder lyse og indbydende. Børnenes tegninger og
udsmykning er synlige på stuerne, og viser hvad børnene er optaget af og hvad der arbejdes med.
Tegningerne og materialet udskiftes løbende.

Overgange – besvares af tilsynsstedet

15. Hvordan arbejder dagtilbuddet målrettet på at skabe sammenhæng i børnenes liv ifm.
overgange? (interne, fra hjem til dagpleje/dagtilbud, Dagpleje/dagtilbud til dagtilbud, dagtilbud til
skole, dagtilbud til fritidsliv

Fx: Via dialogværktøj, samarbejdsmøder, forberede overgang, barnets kompetencer, forældreinddragelse,

sundhedsplejen, overlevering, opstart/indkøring, Smart skolestart
Dagtilbuddets bemærkning
Som udgangspunkt besvares dette punkt særskilt for de to afdelinger bortset fra punktet fra hjem til
dagtilbud, som er beskrevet i punktet om forældresamarbejde:
Kvaglundparken: I Kvaglundparken er børnene opdelt i tre grupper efter alder og udvikling. Overgangene
mellem stuerne er som udgangspunkt uproblematisk, da vi er en lille institution, hvor alle børn kender alle
voksne. I forbindelse med flytning fra en stue til en anden informerer personalet på de to stuer hinanden
om barnet, ligesom forældrene orienteres. I nogen sammenhænge er der brug for et møde med forældrene
i andre sammenhænge foregår det mere uformelt. Forældrene kan dog altid få et møde, hvis de ønsker det.
I forbindelse med overgang til børnehave tilbydes forældrene ligeledes et møde, ligesom vi i nogle tilfælde
indkalder forældre til et møde, hvis vi er i tvivl om, at barnet vil kunne trives i en udebørnehave.
Ved overgang fra dagtilbud til skole har vi implementeret en samarbejdsmodel, hvor vi besøger de skoler,
som børnene skal gå på. Vi har desuden samarbejdsmøder med de modtagne skoler, hvis barnet har
specielle problematikker, som kan få betydning i forbindelse med skolestart – alt sammen indenfor
rammerne af lovgivningen. Vi har I nogle enkelte tilfælde sendt en pædagog med i den første uge af
barnets skolestart for at øge trygheden for barnet. Det vil vi gøre igen, hvis vi, forældre og modtagne skole
finder det hensigtsmæssigt.

Haraldsgade
I Haraldsgade er vi i den særlige situation, at stort set alle børn, der startede i institutionen i maj 2019 og
de følgende måneder havde samme alder. Vi har derfor endnu ikke haft nogen overgange mellem stuerne.
Vi har ikke på nuværende tidspunkt truffet endelig beslutning om vi ønsker at aldersopdele i Haraldsgade.
Vi har en mindre gruppe børn, der aldersmæssigt ligger lidt højere end gennemsnittet. Dem tager vi af og
til ud af gruppen og arbejder med aktiviteter mv., der svarer til deres alder. Ved overgangen fra vuggestue
til børnehave vil forældre blive tilbudt en samtale, hvor vi gør status på barnets udvikling og evt. særlige
behov ved skiftet. Vi vil ligeledes holde møder med modtagne institution indenfor rammerne af
lovgivningen, hvis barnets behov og trivsel tilsiger det.
Tilsynets bemærkning
Der er god opmærksomhed og procedure for den interne overgang fra vuggestue til børnehave. Der
arbejdes målrettet med at skabe sammenhængende forløb ift. at børnene bliver introduceret for de
kommende fysiske rammer, samt de voksne de vil komme til at møde.
I forbindelse med overgangen til skole, har afdelingen et godt samarbejde med de nærliggende skoler. Der
er lavet en skolestartsgruppe med kommende skolebørn, hvor der arbejdes med at gøre børnene klar til
skolen.

Forældresamarbejde – besvares af tilsynsstedet

16. Hvad er de overordnede rammer for forældresamarbejdet, og hvor findes disse tilgængelige
for forældre?
Dagtilbuddets bemærkning
De overordne rammer for forældresamarbejdet findes formelt i vedtægterne, hvad angår
forældrebestyrelsen. De overordnede rammer for det daglige forældresamarbejde tager sit udgangspunkt i
disse to punkter:
1. Ingen børn og forældre må opleve ikke at blive set og mødt, når barnet afleveres og afhentes

Side 10 af 12
 2. Vi er altid til rådighed for samtale om forældrenes spørgsmål og bekymringer i forhold til barnet.

Lige netop de to punkter får vi i den grad kredit for hos forældrene. Vi bruger rigtig mange kræfter på både
spontane og planlagte samtaler med forældrene, og derfor har vi et meget stærkt og tillidsfuldt
forældresamarbejde

De overordnede rammer for forældresamarbejdet introduceres for forældrene i forbindelse med

introduktionen til indkøring af barnet i institutionen. Vi har en fast procedure i forbindelse med barnets start
i institutionen, som forældrene introduceres til i forbindelse med besøg i institutionen inden opskrivning. Vi
kontakter forældrene ca. 1 måned før start i institutionen. Her aftales forløbet for det enkelte barns start i
institutionen i et samarbejde mellem modtagne pædagog og forældrene. Efter de første tre måneder
afholder vi planlagte samtaler med forældrene, hvor parterne gør status på barnets aktuelle udvikling og
trivsel i institutionen. Dette gøres ud fra en fastlagt dagsorden. Vi er i gang med at udarbejde en
velkomstmappe – efter input fra forældrebestyrelsen, hvor de overordnede rammer for
forældresamarbejdet også vil fremgå.
.
Tilsynets bemærkning
Der arbejdes med udarbejdelse af en velkomstmappe, hvor de overordnede rammer for
forældresamarbejdet vil fremgå.

17. Hvordan samarbejder dagtilbud med forældrene om børnenes udvikling, læring, trivsel og
dannelse?
Fx: Hjemmelæringsmiljø, forældresamtaler, læringsmål.
Dagtilbuddets bemærkning
Som nævnt i det tidligere punkt har vi et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Samarbejdet
sker gennem:
De daglige tilbagemeldinger til forældrene i forbindelse med aflevering og afhentning
Planlagte forældresamtaler, når forældrene eller vi oplever at der er et behov
Samtaler i forbindelse med overgange
Tværs møder med deltagelse af fagpersoner ved pædagogisk enhed
Tilsynets bemærkning
Der gives udtryk for at der løbende er dialog med forældrene om barnets hverdag, og at der er et målrettet
samarbejde med forældre, bl.a. til børn i udsatte positioner, hvor der udarbejdes fokuspunkt og hvor
forældrene inddrages i mål og indhold.
Der er faste forældresamtaler, hvor der tales om barnets aktuelle udvikling og trivsel i institutionen. Dette
gøres ud fra en fastlagt dagsorden. Ved forældresamtalerne drøftes barnets trivsel og læring og hvordan
man i dagtilbuddet og hjemmet kan støtte barnet.

Sikkerhed og hygiejne – besvares af tilsynsstedet

18. Brandtilsyn – Hvornår er det sidst udført og hvordan er der evt. fulgt op på tilsynet ved
anmærkninger?
Såfremt der er enheder, hvor der ikke har været brandtilsyn, hvordan sikre du brandsikkerheden
som leder (matrikler med <50 personer og/eller < 10 sovebørn, udflytterbaser, pædagogiske udflugtsmål,
busser mv)?
Angiv dato for brandtilsyn samt for matrikler, såfremt afdelingen har mere end en:
Dagtilbuddet bemærkning:
Brandtilsyn i Haraldsgade den 7. juni 2019. Brandtilsyn Kvaglundparken 11. februar 2020. Ingen
bemærkninger bortset fra, at vi skal indgå aftale om tjek af vores brandmateriel. Der er indgået aftale om
dette for begge institutioner.

Tilsynets bemærkning
Ingen bemærkning

19. Evakueringsøvelse –hvornår er der sidst gennemført evakueringsøvelse med børn?

Angiv dato:
Vi har ikke gennemført evakueringsøvelse, da vi vurderer at det vil være for traumatisk for så små børn

Side 11 af 12
 Tilsynets bemærkning
Orla Dahl oplyser at der planlægges evakueringsøvelse i begge afdelinger til april 2020.

20. Legepladsinspektion – Hvornår er det sidst udført og har legepladsinspektionen givet

anledning til udarbejdelse af en handleplan?
Angiv dato:

Dagtilbuddet bemærkning:
Vi har ikke haft legepladsinspektion. Begge legepladser er indrettet til små børn og indeholder derfor ikke
særlige faremomenter, som vi ikke selv kan se.

Tilsynets bemærkning
Orla Dahl oplyser at der bestilles legepladsinspektion til begge afdelinger.

21. Hygiejnebesøg – Hvornår er det sidst udført og hvordan er der fulgt op på hygiejnebesøg?
Angiv dato:
Kvaglundparken 14. februar 2020, Haraldsgade 30. januar 2020
Dagtilbuddet bemærkning:
Den tilsynsførende var generelt godt tilfreds med hygiejnestandarden i begge institutioner. Vi havde nogle
spørgsmål og fik gode og fyldestgørende svar. Vi fik ligeledes nogle anbefalinger, som vi er i gang med at
implementere i afdelingerne. Der er udnævnt en ”hygiejneinspektør” i hvert hus til at følge op på vores
hygiejneplaner og praksis

Tilsynets bemærkning
Dialog om at børnene spiste formiddagsmad, frugt og brød, uden brug af tallerkener. Børnene bruger
bordet som underlag til maden. Til frokost bruges tallerkner. Det anbefales at anvende tallerkener til
børnene ved alle måltider - både af hygiejniske og læringsmæssige årsager.

22. Hvad er jeres praksis for en sikkerhedsmæssig rundering af legeplads og lokaler?

Dagtilbuddet bemærkning
Vi runderer om morgenen, når det er blevet lyst.

Tilsynets bemærkning
Dialog om opbevaring af barnevogne. Uden for sommerhalvåret bør barnevogne opbevares i opvarmede
rum, for at undgå fugt i madrasser og dyner. Rummet hvor barnevognene opbevares, opvarmes fra første
medarbejder møder, til sidste medarbejder går hjem. Det anbefales at lokalet er mere.

Dialog om der er indsendt de sidste oplysninger ift. ibrugtagningstilladelse for Haraldsgade.

Bestyrelsesmedlemmet følger op.

Egenrapport udarbejdet af: Orla Dahl

Dato:22. februar 2020
(Besvares af tilsynssted)

Side 12 af 12