Teknologimesse - Rapport

Bordspanden - En innovativ
løsning på rodet i klasserne!
Udviklet af:
Ali
Amr
Christian
Noah
Lavet af Ali, Amr, Christian og Teknologi 6/3-2022
Noah, 1.b
Indholdsfortegnelse
Indledning..........................................................................................................................................................2
Data indsamling til at kunne finde et nøgleproblem..........................................................................................3
Problemanalyse..................................................................................................................................................6
Problemformulering til at finde et nøgleproblem...........................................................................................7
Problemtræ til at finde virkning samt årsag til vores nøgleproblem..............................................................7
Redegørelse af problemtræ............................................................................................................................7
Problemformulering.......................................................................................................................................8
Målgruppeanalyse af vores forbrugere...............................................................................................................8
Idegenerering......................................................................................................................................................9
Kravmatrix.......................................................................................................................................................12
Forklaring af kravmatrix..............................................................................................................................13
Skitser og materialer........................................................................................................................................13
40-fods container..............................................................................................................................................15
Profit, indtjening, og afgift - ift. bordspanden.................................................................................................17
Processen i værkstedet.....................................................................................................................................20
Svejsning......................................................................................................................................................20
Evaluering og test.............................................................................................................................................20
Brugertest.....................................................................................................................................................20
Fysisk afprøvning.........................................................................................................................................20
Salgsmateriale..................................................................................................................................................20
Konklusion.......................................................................................................................................................20
Side 2 af 24
Noah, 1.b
Indledning
Der er mange problemer i elevernes hverdag. Mange af de problemer er store mange, og mange andre er
små, men uanset hvad, er de problemer. Et af de problemer der mest hyppigt foregår i elevernes dagligdag,
er rod i klasserne. Rod i klasserne er et stort problem. Så stort at man endda ikke kan undgå det. Vi som
elever oplever selv til dagligt at der er masser af rod i vores klasse. Der ligger skrald på bordene, på gulvene,
og nogle gange endda sat fast på væggene. Det er umuligt at undgå det. Rod er alle vegne. Rod er med til at
forstyrrer undervisningsmiljøerne. Det sidste man gerne vil have på skoler, er at blive forstyrret under
undervisningen. Det er derfor vi har sat os for mål at mindske denne rod. Vi vil gøre en forskel. En forskel
for elevernes fremtid. En forskel for alles fremtid.
Side 3 af 24
Noah, 1.b
Dataindsamling til at kunne finde et nøgleproblem

Spørgeskema/kvantitativ undersøgelse: Vi opstillede et spørgeskema med 6 spørgsmål, for at indsamle
kvantitative data. Vi delte spørgeskemaet på Lectio til alle Sukkertoppens elever. Det gjorde vi for
troværdige og brugbare svar.
Spørgsmål 1:
Spørgsmål 2:
Side 4 af 24
Noah, 1.b
Spørgsmål 3:
Spørgsmål 4:
Spørgsmål 5:
Side 5 af 24
Noah, 1.b
Spørgsmål 6:
Side 6 af 24
Noah, 1.b
Problemanalyse
Problemformulering til at finde et nøgleproblem
Vores nøgleproblem er at der er for meget rod i klasserne. Det medfører mange negative virkninger. Den
hovedsagelige dårlige virkning er at roden er en distraktion. Roden distraherer ikke kun eleverne, men også
lærerne. Det medfører til en dårlig undervisning som både læreren og eleverne ikke nyder eller får noget ud
af. Distraktioner er med til at skabe et dårligt undervisningsmiljø. Det dårlige undervisningsmiljø fører
videre til en general dårlig undervisning. Hvis undervisningen halter i kvalitet, vil eleverne ikke få det ud af
undervisning de skal. Det betyder at undervisning i bund og grund er irrelevant.
Problemtræ til at finde virkning samt årsag til vores nøgleproblem
For at kunne finde konsekvenser (virkninger), samt årsager til vores nøgleproblem (Der er for meget rod i
klasselokalerne). Lavede vi et problemtræ, således at vi kunne få et større, og bedre, overblik over
virkninger samt årsager.
FIGUR 1: FIGUR AF PROBLEMTRÆ, OVENFOR VORES NØGLEPROBLEM STÅR KONSEKVENSERNE, MENS UNDER
NØGLEPROBLEMET STÅR ÅRSAGERNE.
Redegørelse af problemtræ
Et af de mangfoldige konsekvenser/virkninger der er ved vores nøgleproblem, er at elever (og også nogle
lærere) roder meget i klasselokalerne. Dette er medvirkende til at elever, samt lærere, bliver distraheret
under undervisningen. Dette er noget som vi har fået at vide vha. vores kvalitative og kvantitative kilder. Vi
har sendt spørgeskemaer/interviewet til elever fra Sukkertoppen gymnasium, og de har udtalt sig om
hvorvidt de bliver forstyrret eller ej, under undervisningen. 38,3% af de elever vi sendte spørgeskemaet til,
fortæller os at de bliver forstyrret af at de er i et ikke optimeret undervisningsmiljø, bl.a. et rodet
klasselokale.
Side 7 af 24
Noah, 1.b
Denne konsekvens leder så til at de bliver distraheret under undervisningen. Og når man bliver distraheret,
er det meget normalt at man ikke følger med, hvilket leder til at man ikke lærer noget, i dette tilfælde.
Der ligger selvfølgelig også nogle årsager til hvorfor vores nøgleproblem eksistere, samt bliver værre med
tiden. En af disse årsager som vi har fået fat på vha. nogle kvantitative spørgsmål vi har stillet til de unge,
samt nogle lærere, på Sukkertoppen, er at folk ikke genbruger. Eller rettere sagt, ikke kan genbruge. Dette er
fordi at, efter nøje undersøgelse af hele skolen (stort set), er vi kommet frem til at der næsten ikke er nogle
genbrugs-skraldespande. Dette vil sige at Sukkertoppen ikke tager hånd nok om Genbrug. 77,5% af elever
der går på Sukkertoppen fortæller, vha. kvantitative kilder, at der simpelthen ikke er mulighed nok til
genbruge (sortere skrald).
En anden årsag til rod i klassen, ligger i at der ikke er nok skraldespande i klasselokalerne, og nogle gange
endda i hele bygninger. Et godt eksempel her er biografbygningen, her er der udelukkende skraldespande
inde på de 3 toiletter de har i hele bygningen. Endvidere fortæller 45,7% af elever på Sukkertoppen
gymnasium at der ikke er nok skraldespande i deres klasser.
Problemformulering
Efter vi dannede vores problemtræ, kom vi frem til hvad vores ”problemformulering” skulle være. Da vores
nøgleproblem er at der er for meget rod i klassen/klasserne, formerede vi vores problemformulering, der
hedder: ”Hvilket produkt skal innovere for at opnå vores mål, om at minimere rod i klasserne?”. Til denne
problemformulering dannede vi også nogle underspørgsmål, til at kunne hjælpe os på vej mod det endelige
produkt.
”Hvordan kan rod i klasser minimeres med et produkt?”
Side 8 af 24
Noah, 1.b
Målgruppeanalyse af vores forbrugere

Nu hvor vi ved hvad problemet er, skal vi finde en måde at løse det på. Men for at kunne løse det skal vi
finde ud af hvem vores målgruppe er, dvs. hvem er de individer der skal bruge og købe vores produkt.
Vi går specifikt efter denne målgruppe:
I målgruppen: Studerende/undervisere, går/arbejder på Sukkertoppen gymnasium, kan være af alle køn, og
de er placeret Moderne Idealistiske (det grønne felt) på Minerva modellen
Side 9 af 24
Noah, 1.b
Idegenerering
Nu hvor vi ved hvad vores problem er og hvem vores målgruppe er skal vi komme op med nogle ideer som
vi kan bruge. Dette gjorde vi ved bl.a. at idegenerere, og brainstorme. Vi kom dernæst på mange forskellige
ideer. Vi kom bl.a. på en ide om at vores skraldespand skulle kunne hænges på en væg, den skulle virke som
et varmeapparat om vinteren, den skulle have et separat lag til at holde maden varm, den skulle være så ikke
traditionel som mulig, den skulle være så traditionel som mulig, og meget mere. Vi skrev så alle vores ideer
ned i et ”Word” dokument og stemte så om hvilke ideer der var gode og hvilke var mest realistiske,
tidsmæssigt, samt materialemæssigt. Dette gjorde vi ved at vurdere ideerne med farverne grøn, gul, og rød.
Hvis en ide var grøn, betød det at den var god og realistisk, hvis en ide var gul, betød det at den udelukkende
var god eller realistisk, og hvis en ide var rød, betød det at den var dårlig, urealistisk, og/eller, havde ingen
potentiale.
Herunder kan ses alle de forskellige ideer vi fik, samt hvilke ”vurderinger” vi gav dem:
Ide Navn/funktion på ide Vurdering af ide samt kort begrundelse
nummer.
Nr. 1 Omvendt skraldespand, den Gul, den kan sagtens laves, men der er hverken
åbner vandret noget innovativt eller noget godt ift. at hjælpe
elever med at fokusere.
Nr. 2 Fremtidens hjælper, Laver skrald Rød, selve konceptet er godt, men dette vil være
om til energi vha. kemiske forstyrrende og det vil ikke være muligt at lave.
processer
Nr. 3 El skraldespand, Kører Rød, Igen er konceptet godt, men det er
automatisk i stedet for at stå stille simpelthen ikke muligt at producere, samt dette
ved et hjørne ville være meget forstyrrende.
Nr. 4 The Flash-Can, samler skrald Rød, dette er også umuligt at lave, og den minder
hurtigt og konstant meget om ide nummer 3.
Nr. 5 Den Talende skraldespand, Gul, konceptet her er godt, men det forstyrrer for
påminder folk om at smide skrald meget, og vil også være usundt for miljøet da det
ud. vil kræve bl.a. en energikilde.
Nr. 6 Den kørende vaskeklud, køre Rød, denne ide er præcis det samme som ide 3,
rundt og samler skral og er men med en vaske funktion. Den er umulig at
programmeret til at vaske gulv. lave og vil forstyrre undervisningen.
Nr. 7 Papir skraldespand, en Grøn, ret god ide, og temmelig opnåeligt.
skraldespand til papir.
Nr. 8 Batteri skraldespand, lavet til Grøn, igen ret god og meget opnåeligt.
håndtering af batterier.
Nr. 9 Støvsamler, samler små ting fra Rød, denne ide er ikke god, da den larmer, samt
gulvet. den skal have en form for ”støvsuger”, og dette
vil ikke kunne blive produceret.
Nr. 10 Magnetmanden, udelukkende til Rød, et objekt udelukkende til magnetiske
magnetiske genstande. genstande vil være særdeles upraktisk da langt de
fleste genstande enten er af glas, plastik eller
aluminium
Nr. 11 Recycle-can genbruger og Rød, Recycle-can med udgangspunkt i automatik
fordeler skrald automatisk i 3 vil kræve viden inde for sensorteknologi og
små kamre, baseret på hvilken elektroniske kredsløb.
type skrald det er.
Side 10 af 24
Noah, 1.b
Nr. 12 Teorilæreren, køre rundt og sikre Rød, denne ide vil kræve en række mekanismer
at der er rent. som vi simpelthen ikke kan lave, desuden vil det
forstyrre mange elever hvis den lige pludselig
tænder i timerne.
Nr. 13 The Listener, Sig Rød, denne skraldespand vil være for komplekst
skraldespandens navn og den at producere, og det vil være meget irriterende
kommer hen til dig. hvis man kommer til at sige noget som minder om
dens navn, og den så kommer (lidt a la siri).
Nr. 14 The pusher, Tryk på en knap, og Gul. Har været en ting i 70 år.
så vil skraldespanden åbne, i
stedet for at du selv åbner den.
Nr. 15 Double skraldespand, en Gul. Multifunktionel og særdeles relevant da den
skraldespand der har to dele til gør genbrug muligt
sig, den ene del til glas, og den
anden til papir.
Nr. 16 3x-skraldespanden, lidt alla ide Gul. Meget som idé nr. 15, dog med flere
nr. 15, denne har 3 dele til sig. muligheder for genbrug.
En del til glas/pant, en til
papir/andregenbrugs materialer,
og en til normalt affald.
Nr. 17 Ant-skraldespand, en lille Rød. Da magneter kan forstyrre skærmsignaler i
skraldespand som man kan computere, er det umuligt at fremstille sådan en
hænge på bagsiden af sin bærbar skraldespand uden at måden man monterer
skraldespanden, generer brugeren.
Nr. 18 Bordspanden, en lille Grøn, denne ide er meget god fordi: man har ikke
skraldespand der hænger på behov for at rejse sig op fra sin plads i
bordet af bordet med en undervisningen (derved ingen forstyrrelser), og
sorteringsmulighed. det er relativt let at producere (samt
masseproducere).
Nr. 19 Stjerneskraldespanden. En Rød. Meget miljøvenlig idé, men det at
skraldespand, hvis låg er et sammenkoble den til strømsystemet på skolen er
solpanel. Skraldespanden er den største udfordring med produktet, samt at få
udelukkende til genbrug og kan adgang til solpanelerne.
fremstille grønt energi til klassen.
Nr. 20 The glass, en gennemsigtig Gul, konceptet er fint, men der er et par
skraldespand komplikationer: Det vil være fostyrende i timerne
da man kan se skraldet, samt det vil være klamt.
Nr. 21 The shredder, en skraldespand Gul. Meget praktisk til et ekstremt rodet
der samler skrald op og river klasselokale, men udviser en stor chance for at
dem i små stykker. skade lemmer.
Efter vi havde ”vurderet” vores ideer, ville vi gerne indsnævre det således at vi kun havde de(n) bedste ide.
Efter vores idegenererings ”brainstorm” indså vi at for at kunne udvælge den bedste ide, skulle vi have nogle
krav. Derfor lavede vi en kravmatrix.
Side 11 af 24
Noah, 1.b
Kravmatrix
Forklaring af kravmatrix
Vi har til kravmatrix brugt farvekodning for at kunne få et bedre overblik over tallene.
Vi har brugt farven orange til at farvekode kravene.
Vi har brugt den gule farve, til at farvekode hvor meget de forskellige krav vægter ift. vores produkter (dvs.
hvor meget vi går op i hvad, desto tættere på 5 desto mere går vi op i det).
Vi har brugt farven grå til at farvekode vores ideer.
Vi har brugt den blå farve til at farvekode hvor meget vores produkt vægter ift. vores krav (som vi har fået
fra vores data).
Og vi har brugt den grønne farve til at farvekode produkternes rating, dvs. hvor gode de er. Da ide nr. 18 har
fået den højeste rating, er det den bedste ide ift. vores krav.
På baggrund af denne kravmatrix er vi kommet frem til at ide nr. 18 er den bedste, og det er den vi vil
arbejde med.
Side 12 af 24
Noah, 1.b
Skitser og materialer
Efter idegenereringsprocessen begyndte vi at skitsere vores idé nr. 18. Vi skitserede skraldespanden på
forskellige måder. Skitserne hjalp med at visualisere den endelige version af vores idé. Under
skitseringsprocessen kom vi frem med forbedringer, der kunne hjælpe vores produkt til at være endnu bedre.
Forbedringerne var fx hvordan skraldespanden skulle monteres til bordet.
SKITSE 1. DEN FØRSTE SKITSE. BLYANT PÅ PAPIR

På denne skitse kom vi frem til monteringsmetode og mål.
SKITSE 2. DEN ANDEN SKITSE. BLYANT PÅ PAPIR

På skitse 2. kom vi frem til det bedste mulige design. Vi fjernede låget da ville modkæmpe formålet med
skraldespanden. Denne skitse blev brugt
Side 13 af 24
Noah, 1.b
SKITSE 3. 3D MODEL AF SKITSERNE 1 OG 2. LAVET I ADOBE ILLUSTRATOR

Skitse 3. er en 3d visualisering af vores skraldespand lavet på et computerprogram. Denne skitse var med til
at udtænke flere idéer til f.eks. montering og fordeling af rum i spanden. Derimod blev den ikke brugt til det
mål da kun en person kunne arbejde på den af gangen.
Til at bygge selve skraldespanden gjorde vi brug af 7 metalplader, de havde følgende mål:
2 styks: 25cm x 40 cm
4 styks: 18 cm x 25 cm
1 styks: 18 cm x 40 cm metalplade
Samt 2 styks rørklemmer med en diameter på 38 mm.
Side 14 af 24
Noah, 1.b
40-fods container
Det er vigtigt at vide hvor mange produkter der kan være i en container. Det er nødvendigt når man bl.a. skal
regne afgifter på fragt. Derfor er det også vigtigt at vide hvordan man skal placere kasserne for at udnytte
mest plads i containeren som mulig. Det er de ting som vi vil regne ud her.
Dimensionerne af en af vores pakker (Som inkluderer bordspanden, flamingoen og selve papkassen.)
Mål på papkasse med bordspanden: 40 cm∗25 cm∗18 cm
Dimensionerne af en 40 fods container indefra (ifølge boxit)
1203 cm∗235 cm∗237 cm
Lad os regne ud hvor mange pakker der kan være hvis vi pakker dem ind i containeren så 47cm er højden.
237 cm (højden) / 40 cm = 5,93
235 cm (bredden) / 18 cm = 13,06
1203 cm (længden) / 25 cm = 48,12
Siden vi ikke kan have et decimal på vores kasser, altså vi kan ikke sætte en halv, en kvart osv. kasse ind så
runder vi ned til det laveste hele tal.
5∗13∗48=3120
I alt kan vi have 960 kasser per 40 fods container med denne form for indpakning.
Lad os regne ud hvor mange der kan være hvis vi i stedet har 18 cm som højden.
237cm (højden) / 18 cm = 13,17
235 cm (bredden) / 40 cm = 5,87
1203 cm (længden) / 25 cm = 48,12
Igen runder vi ned og derefter ganger vi sammen
13∗4∗48=3120
Denne her måde at indpakke kasserne er helt klart ikke ideel.
Lad os så til sidst regne ud den sidste måde at indpakke på hvor vi så har 25 som højden.
237cm (højden) / 25 cm = 9,48
235cm(bredden) / 18 cm = 13,05
1203 cm(længden) / 40 cm = 30,07
Igen runder vi ned og derefter ganger vi det sammen
9∗13∗32=3744
Side 15 af 24
Noah, 1.b
Ud fra vores beregninger kan vi konkludere at metode 3 er mest effektive i at udnytte en 40-fods container
til at indpakke flest kasser som muligt. Vi har derfor valgt at gøre brug af metode 3.
Desuden er det således at det koster penge at skulle leje en 40-fods-container, se tabel forneden for priser
hos boxit.dk.
Pris: 1-6 måneder Pris: 6-12 måneder Pris: efter 12 måneder
Startpris 937,50 kr. 843,75 kr. 796,25 kr.
Pris pr. måned ekstra: 750,00 kr. 675 kr. 637,00 kr.
Priser er ifølge boxit.dk, den 04. marts 20221.
1
https://www.boxit.dk/tak-container-erhverv
Side 16 af 24
Noah, 1.b
Profit, indtjening, og afgift - ift. bordspanden

Til en bordspand skal vi bruge:
1 styks: 18 cm x 40 cm metalplade.
Samt 2 styks rørklemmer: D38 mm.
På en varmgalvaniseret stålplade fra bygmax.dk2 (en der er på 100 cm x 200 cm), er der plads til 20 (25 cm
x 40 cm) styks, dette vil være nok til at kunne producere 10 bordspande, se Geogebra figur 1.
På en varmgalvaniseret stålplade fra bygmax.dk (samme sted) (en der er på 100 cm x 200 cm), er der plads
til 44 (18 cm x 25 cm) styks, dette vil være nok til at kunne producere 11 bordspande
På en varmgalvaniseret stålplade fra bygmax.dk (en der er på 100 cm x 200 cm), er der plads til 27 (18 cm x
40 cm) styks, dette vil være nok til at kunne producere 27 bordspande.
GEOGEBRA FIGUR 1: FIGUR AF 20 STYKS 25 CM X 40 CM PÅ EN 100 CM X 200 CM PLADE.
2
https://www.bygmax.dk/nr-24-1x2m-galv-plade-0-63mm.html?
_gl=1*1lrm2sf*_up*MQ..*_ga*MTYyNjUwOTk1LjE2NDY0MDM5MTM.*_ga_673SECZ821*MTY0NjQwMzkxMi4xLjEuM
TY0NjQwNDA1My4w
Side 17 af 24
Noah, 1.b
GEOGEBRA FIGUR 2: FIGUR AF 20 STYKS 18 CM X 25 CM PÅ EN 100 CM X 200 CM PLADE.
GEOGEBRA FIGUR 3: GEOGEBRA FIGUR 2: FIGUR AF 20 STYKS 18 CM X 40 CM PÅ EN 100 CM

X 200 CM PLADE.
I en 40-fods container er plads til 3744 bordspande. For at kunne producere så mange bordspande skal vi
udregne hvor mange varmgalvaniseret stålplader vi skal bruge.
For at lave en borspand skal vi bruge:
Og 2 styks rørklemmer: D38 mm.
For at lave 3744 borspande skal vi bruge:
2∗3744 styks: 25cm x 40 cm
4∗3744styks: 18 cm x 25 cm
1∗3744 styks: 18 cm x 40 cm metalplade.
Og 2∗3744 styks rørklemmer: D38 mm.
Dvs.
14.976 styks: 18 cm x 25 cm
Side 18 af 24
Noah, 1.b
7488 styks: rørklemmer: D38 mm.

For at udregne hvor mange varmgalvaniseret stålplader vi skal bruge, kan vi gøre sådan her:
Styks bordspande(dele) vihar brug for
Antal varmgalvaniseret stålplade r vi skal bestille=
Styks bordspande ( dele ) vi kan lave på en varmgalvaniseret stålplad
7488
Antal varmgalvaniseret stålplade r vi skal bestille= =748,8 styks ≅ 749 styksMen da man kun kan
10
bestille hele plader, skal vi runde op til det højeste tal, f.eks. fra 748,8 til 749.
14.976
Antal varmgalvaniseret stålplade r vi skal bestille= =340,36 ≅ 341 styks
44
3744
Antal varmgalvaniseret stålplade r vi skal bestille= =138,6 ≅ 139 styks
27
Antal varmgalvaniseret stålplade r vi skal bestille i alt=749+ 341+139=1229 styks
Det vil sige at vi skal bestille 1229 varmgalvaniseret stålplader for at kunne lave 3744 bordspande.
en varmgalvaniseret stålplade koster: 439 kr.
1229 varmgalvaniseret stålplader koster: 1229∗439=539.531kr
Pris for 1 rørklemme: 3,42 kr.3
Pris for 7488 rørklemmer: 25.609 kr.
Pris for brug af 40-fods-container i en måned: 937,50 kr.
Pris for 1 papkasse: 7,50 kr. 4
Pris for 3744 papkasser: 28.080 kr.
Pris for 4.400 liter flamingo: 21.375 kr.5
Pris for rørklemmer:
Alle afgifter lagt sammen: 539.531 kr .+ 937,50 kr .+28.080 kr .+21.375 kr .+25.609 kr .=615.532,5 kr .
Hvis alle 3744 bordspande bliver solgt, vil vi have indtjene: 3744∗300 kr =1.123.200 kr
Dette er dog ikke profitten, profitten udregnes på følgende måde:
Profit=indtjening−afgift Profit=1.123 .200 kr .−615.532,5 kr .=507.667,5 kr .
3
https://www.aliexpress.com/item/1005001717563585.html?spm=a2g0o.productlist.0.0.53ce2182IjB8Yx&algo_pvid=f0d46f69-
08c7-451e-8b0f-a1443ec4e7b0&algo_exp_id=f0d46f69-08c7-451e-8b0f-a1443ec4e7b0-52&pdp_ext_f=%7B%22sku_id
%22%3A%2212000017309818405%22%7D&pdp_pi=-1%3B6.06%3B-1%3B-1%40salePrice%3BUSD%3Bsearch-mainSearch
4
https://daniaemballage.dk/papkasser-til-forsendelse-78/papkasse-455-x-305-x-255-mm-p281
5
https://www.dssmithwebshop.dk/shop/beskyttelse/fyld/m6296/
Side 19 af 24
Noah, 1.b
Processen i værkstedet
Vi startede processen i værkstedet ved at kigge på vores skitse og beslutte os for hvilket materiale som vi
mente var det bedste at anvende, som var stål. Dernæst valgte vi en stålplade der var tilpas stor og begyndte
udmålingerne til skraldespanden. Vi målte og regnede ud, hvordan man optimalt kunne bruge metalpladen
til skraldespanden. Derefter skar vi metalpladen ud med en hydraulisk guillotine saks. Efter at havde skåret
pladerne ud tjekkede vi efter, med hjælp af magneter, at pladerne ville passe sammen. Pladerne passede
sammen som på skitserne. Det næste skridt var så at svejse metalpladerne sammen. Da vi havde sat bunden,
bagsiden og siderne sammen var der opstået et problem. Problemet var at delene (væggene der deler kassen
op) gik ud over bunden. Vi løste dette problem ved at bøje forsiden vha. en pladebukker. Det endte dog med
at have en positiv effekt på skraldespanden. Den buede metalplade gjorde vores design endnu mere
iøjnefaldende.
Svejsning
For at sætte metalpladerne sammen skulle de svejses. Da vi svejsede tog vi de rigtige
sikkerhedsforanstaltninger. Vi havde både håndbeskyttende handsker, UV beskyttende hjelme og brandsikre
kitler. Efter at havde taget de korrekte sikkerhedsforanstaltninger begyndte vi at svejse. Vi startede med at
svejse bagsiden og bunden sammen. Efter svejsede vi siderne og de resterende dele på (bl.a. væggene inde i
kassen, samt væggene på ydersiden). Den sidste del af svejsningen gik ud på at fastgøre rørklemmer på
bagsiden af bordspanden. Vi svejsede rørklemmerne på ved at holde dem op til bagsiden også tænde for
svejseapparatet.
Klimaaftryk
Da firmaet går meget op i at vi skal være klimaneutrale, skal vi med præcision vide, hvor meget CO2 vi
udleder ved at producere én enkelt bordspand.
Vores svejsemaskine yder en effekt på 2000W. Da vi svejsede i 5 minutter og 11 sekunder eller 311
sekunder, bruger vi formlen
E=W∗t
2000 W ∗311=622 kWs∨ 0,17 kWh
Vi antager, at der udledes 200 gram CO2 pr. kWh. Da man skal bruge 0,17kWh, udleder vi
0,17 kWh∗200=34 g CO2 hver gang vi producerer 1 bordspand.
Side 20 af 24
Noah, 1.b
Evaluering og test
Brugertest
Vi adspurgte både klassekammerater, forældre og venner for at få de bedst mulige svar.
Spørgsmål: Respons/svar:
Hvad synes du bordspandens design? Er det Næsten alle svar var positive. Bordspanden
godt eller dårligt og hvorfor? (De adspurgte blev rost for at være lille og nem at bære rundt.
blev vist et billede af bordspanden) Der kom også ros med, hvordan at bordspanden
er delt op i rum. Derimod var der meget kritik
med hvordan at bordspanden, eller mere
bordspandens prototype, havde mange skarpe
kanter. De skarpe kanter er kun et resultat af
mangel på øvelse. Da bordspanden blev svejset
af os.
Hvad synes du om idéen bag bordspanden? (Vi Alle svar vi fik fra dette spørgsmål, var
forklarede tankerne og idéen bag) positive. Idéen blev i den grad rost da idéen er
simpel, men effektiv. Da idéen havde så positiv
feedback at det overraskede os en del.
Feedbacken var bevis på, hvordan at
idegenereringen var effektiv.
Ville du benytte bordspanden? Hvorfor/hvorfor Mange af det svar vi modtog fra dette
ikke? spørgsmål, var et simpelt ja. Derimod var
begrundelserne forskellige. Et eksempel på en
begrundelse var: “Jeg kunne egentlig godt
bruge sådan en. Altså jeg kan i hvert fald godt
lide at sidde ned. Så hvis nytten på at rejse mig
fjernes, er det bare dejligt”.
Hvis du var rengøringsansvarlig, ville du så Meget blandede svar til dette spørgsmål. De
tage din tid til at tømme bordspanden? fleste svarede at de ville tømme den, men
Hvorfor/hvorfor ikke? begrundede at siden at det er opdelt i 3
forskellige rum kan være med til at gøre det til
møjsommeligt i den lange ende, da man enten
skal bruge mange forskellige små poser eller
anvende skraldespanden uden pose.
Er muligheden for at sortere vigtig for ”Jeg føler, at muligheden for at sortere affald
bordspanden? Hvorfor/hvorfor ikke) er vigtigt disse dage. Det bidrager til genbrug
samt kampen mod klimaforandringerne. Jeg
synes selv at det burde være et krav at
affaldssortere.” Dette svarede en af vores
interviewpersoner da vi stillede spørgsmålet, og
de fleste andre svarede noglelunde det samme.
Hvis du var rektor for en skole, ville du så Svarene var blandede for dette spørgsmål.
implementere bordspanden? Svarene var blandede af flere forskellige
grunde. En af de adspurgte sagde: “Jeg er ikke
sikker på at jeg ville implementere den som,
ikke fordi det er en dårlig idé, men mere fordi
den er lavet af metal og hvis der skulle være
mindst 5 af dem i hvert klasselokale vil det i
Side 21 af 24
Noah, 1.b
sidste ende blive meget dyrt”. Dette svar var

især brugbart, da det gav os et indblik i,
hvordan bordspanden ville være på en
økonomisk plan.
Er det muligt at forbedre bordspanden? Der var bred overensstemmelse med at
Hvorfor/hvorfor ikke? bordspandens praktiske evne var suveræn. På
trods af det var der mange der kom med så
kaldte ”Quality of Life” forbedringer, dvs.
forbedringer der gør det nemmere at bruge
skraldespanden. Mange svarede at de gerne
ville have en funktion der
kompartmentaliserede låger, altså låger til hvert
kompartment. Selv om det ikke er en super
svær ting at fabrikere, medfører det så en ekstra
durabilitetsfaktor der kan forkorte livstiden af
bordspanden.
Fysisk afprøvning
For at teste bordspandens fysiske egenskaber, måtte vi putte den gennem test. Vi afprøvede den på tre
forskellige måder. Den første test gik ud på at teste om bordspandens monterings system havde nok styrke til
at holde bordspanden fast på bordet. Den anden test gik ud på at teste om bordspanden havde nok plads til
skrald i bordspanden. Den tredje og sidste test gik ud på at teste bordspanden styrke.
Afprøvning nummer # Resultat
Afprøvning 1 Test 1 viste sig at være succesfuld. Vi testede ved at
montere bordspanden på bordet ved bordbenene.
Rørklemmerne virkede perfekt til at holde
bordspanden fast om bordbenene.
Afprøvning 2 Test 2 var succesfuld. Vi lavede test 2 ved at finde
det skrald der lå rundt om i klassen og smide det i
bordspanden. Efter at havde samlet al det skrald der
havde akkumuleret over dagen, viste det sig at
bordspanden stadig havde plads til mere skrald.
Afprøvning 3 For at kunne teste holdbarheden af bordspanden
lavede vi test 3. Vi testede holdbarheden på flere
forskellige måder. Den første måde vi testede
holdbarheden, var efter monteringen. Vi rystede i
bordspanden når den sad på dens plads. Dette var
for at simulere det værste den ville blive udsat for i
et klasselokale. Den anden måde vi testede
holdbarheden af bordspanden, var ved at spark en
fodbold på bordspanden. Dette var for at finde ud af
om bordspanden kan holde til en fodbold. Vi
testede holdbarheden på denne måde da mange
spiller med fodbolde i klasselokalerne.
Side 22 af 24
Noah, 1.b
Salgsmateriale
Vi har som salgsmateriale valgt at lave en plakat, for at være lidt mere præcis
Side 23 af 24
Noah, 1.b
Konklusion
Der er et problem i klasserne på Sukkertoppen Gymnasium. Det problem har vi løst efter en lang proces.
Processen startede med, at vi indsamlede empiri. Empirien hjalp med at opstille en problemformulering.
Problemformuleringen virkede som et mål vi skulle arbejde os hen mod. For at komme til det mål måtte vi
lave et produkt der ville løse eller mindske problemet. For at lave produktet skulle vi have en idé. Da vi
manglede en idé, skulle vi idégenerere. Under idégenereringen kom vi frem til mange gode idéer. De bedste
af de idéer puttede vi i en kravmatrix. Efter vi havde opstillet en kravmatrix, fandt vi frem til, hvilken idé der
var hævet over de andre. Efter idégenereringen skitserede vi, hvordan vi ville havde produktet til at se ud. Vi
skitserede også for at finde målene. Skitsernes mål blev brugt til at finde ud af, hvordan at produktet
optimalt ville kunne fragtes i en 40-fods container. Vi brugte derefter målene til at beregne hvor meget stål
der skulle bruges til fremstillingen af produktet. Da vi havde fundet ud af mængden af stål der skulle bruges,
regnede vi os frem til, hvor meget det ville koste at fremstille produktet. Vi inkluderede derefter resten af
materialer i prisen. Prisen af materialer brugte vi til at komme frem til den optimale salgspris. Salgsprisen
inkluderer også udgifter. Vi regnede derefter, hvor mange penge produktet ville tjene, hvis det blev
masseproduceret. Vi fremstillede produktet ved forskellige processer og metoder. Produktets prototype
skulle afprøves. Vi afprøvede prototypen med flere forskellige metoder. For at produktet skulle sælges
lavede vi et salgsmateriale, der ville få produktet til at sælge. Efter alle disse processer har vi opnået et
produkt der kan løse vores problemformulering.
Side 24 af 24

Teknologimesse - Rapport

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Teknologimesse - Rapport

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Bordspanden - En innovativ

løsning på rodet i klasserne!

Dataindsamling til at kunne finde et nøgleproblem

Målgruppeanalyse af vores forbrugere

SKITSE 1. DEN FØRSTE SKITSE. BLYANT PÅ PAPIR

SKITSE 2. DEN ANDEN SKITSE. BLYANT PÅ PAPIR

SKITSE 3. 3D MODEL AF SKITSERNE 1 OG 2. LAVET I ADOBE ILLUSTRATOR

Profit, indtjening, og afgift - ift. bordspanden

GEOGEBRA FIGUR 1: FIGUR AF 20 STYKS 25 CM X 40 CM PÅ EN 100 CM X 200 CM PLADE.

GEOGEBRA FIGUR 2: FIGUR AF 20 STYKS 18 CM X 25 CM PÅ EN 100 CM X 200 CM PLADE.

GEOGEBRA FIGUR 3: GEOGEBRA FIGUR 2: FIGUR AF 20 STYKS 18 CM X 40 CM PÅ EN 100 CM

7488 styks: rørklemmer: D38 mm.

sidste ende blive meget dyrt”. Dette svar var

You might also like