4.

1
Opgavesæt A
FVU-læsning

1. januar - 30. juni 2009

Prøvetiden er
45 minutter til opgavesæt 1
15 minutters pause
1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer

Prøveinstitution

Prøvested Antal opgavesæt i alt

Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

Undervisningsministeriet Forberedende Voksenundervisning

Opgave i stavning
Vejledning
Skriv det dikterede ord på linjen.

1. Han har fået et _______________ i nakken og kan næsten ikke dreje hovedet.

2. Drengen har endnu ikke lært at ____________________ to tal.

3. Bordpladen er belagt med _________________________________________.

4. Maleriet er et eksempel på ____________________________________kunst.

5. Giv mig en ___________________________________________________ til.

6. Drengen spiser en _____________________________ mængde slik hver dag.

7. Til kaffen fik de småkager og ______________________________________.

8. Bilen har fem ___________________________________________________.

9. Sikke et voldsomt _______________________________________________.

10. Hun er sin mands ________________________________________________.

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 1 af 12

11. De mistede deres ______________________________________ i lufthavnen.

12. Har du _______________________________________________ til at flyve?

13. Blev teaterforestillingen en ________________________________________?

14. De tegnede et gratis ___________________________ på avisen i tre måneder.

15. Hun elsker at diskutere og er en ivrig ________________________________.

16. Brevet blev sendt ____________________________________, dvs. anbefalet.

17. Kokken er en rigtig ______________________________________________.

18. Videnskabsmanden er ____________________________________________.

19. En dygtig _________________________________kan udstoppe det døde dyr.

20. Skuespilleren sprang uventet ned fra _______________________________.

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 2 af 12

Opgave i læseteknik
Vejledning
I den nedenstående tekst er der slettet nogle ord og indsat parenteser med fire valgmuligheder.
Læs teksten og sæt en streg under det ord, der passer i sammenhængen.
Læs først eksemplet nedenfor.

Forurening fra trafikken

Trafikken forurener [ mindre og mindre / mere og mere / med tiden / lejlighedsvist ] i hele verden.
Biltrafikken vokser generelt, fordi der er flere og flere mennesker, der har råd til en bil.

[ Købet / Salget / Transporten / Fremstillingen ] af varer vokser også enormt: Der transporteres flere
varer, og transporten foregår med lastbiler i stedet for tog, som ellers er en mere miljøvenlig
transportform. Der er [ også / ikke / vistnok / måske ] flere og flere varer, der bliver transporteret
med fly. Det gælder alle de varer, der skal hurtigt frem, både fødevarer som frugt og grønt og
modetøj, der transporteres fra Asien, Sydafrika og Latinamerika til USA og Europa. De [ tungere /
lettere / mere nødvendige / billigere ] varer som vin, kød, computere, biler osv. transporteres stadig
med skib, der forurener langt mindre. Flytrafikken nærmest eksploderer i [ det / dette / de / disse ]
år, [ men / hvorimod / fordi / og ] det er blevet så billigt at flyve, at alle har råd til det. Det er blevet
helt [ godt / almindeligt / umuligt / underligt ] at flyve for at holde weekend, besøge venner og
familie og tage til møder. Der er oven i købet blevet mange, der pendler til arbejde med [ bus / fly /
bil / tog ] – om ikke dagligt, så ugentligt.
Det ser ud, som om forureningen fra trafikken bliver mere og mere alvorlig. Bilerne er skyld i, at
mange mennesker dør – ikke kun i trafikken, men også af trafikken. Tidligere kørte personbilerne
på benzin, der forurenede luften med blandt andet bly, som var skadeligt for mennesker. Blyet gik
ind i hjernen og [ ansporede / foranledigede / svækkede / forstærkede ] børns evne til at lære.
[ Dengang / Imens / Først / Så ] blev bilerne lavet til at køre på blyfri benzin, og bilerne fik
katalysatorer, der fjernede CO2-udslippet.
I dag fremstiller man biler, der kører på diesel i stedet for benzin. [ Før / Siden / På det tidspunkt /
På den anden side] var det kun busser, lastbiler og varevogne, der kørte på diesel; men nu er det
også [ færre og færre / flere og flere / en lille procentdel / et fåtal ] af personbilerne. I 1996 var det
2,5 % af personbilerne i Danmark, der kørte på diesel, i 2006 var det 25 % - ti gange så mange. I
andre europæiske lande bliver der solgt flere personbiler med benzinmotorer. Dieselmotorerne er

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 3 af 12

blevet [ ringere / dyrere / bedre / større ], og de bruger mindre og billigere brændstof. Så det er både
godt for miljøet med hensyn til drivhuseffekten og mere økonomisk. Især det sidste er grunden til,
at der er så mange, der vælger at [ købe / sælge / eksportere / afhænde ] en dieselbil.
Men dieselbilerne forurener på en anden måde, nemlig med partikler i luften, hvad der ser ud til at
være meget farligt for [ luften / humøret / økonomien / helbredet ]. Så i stedet for CO2 får man
forurening med bittesmå, [ farlige / harmløse / ejendommelige / nye ] partikler fra dieselbilerne. I
1993 kom den første store undersøgelse af dieselpartiklernes effekt på helbredet fra USA.
Undersøgelsen viste, at [ produktionen / forureningen / den gennemsnitlige levetid / transporten ]
faldt de steder, hvor folk blev udsat for mange partikler. Så begyndte man at kigge på dieselbilerne,
der udleder langt flere partikler end benzinbiler, fordi dieselolie ikke fordamper så let som [ gas /
vand / æter / benzin ]. Benzin fordamper til gas, inden den antændes i motoren, mens dieselolie har
form som små dråber. Når de brænder, danner de sodpartikler, der slipper ud gennem udstødningen.
[ Først / Dengang / Engang / Senere ] kom der to amerikanske undersøgelser med mange flere
personer, der viste det samme. Og flere studier fra Europa [ kører / begynder / peger / ender ] i
samme retning. Derfor føler lægerne [ dem / de / sig / ham ] ret sikre på, at partiklerne fra
dieselbiler dræber.

Kilde: Langgaard, Birte: Danske stemmer. Gyldendal, 2008. (Bearbejdet).

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 4 af 12

Vejledning til opgaver i læseforståelse
På de følgende sider er der nogle tekster.
Til hver tekst er der nogle opgaver.
Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds.

Opgaver til

”Smarte hjelme giver færre gok”

1. Hvilken af hjelmene indeholder ifølge testen flest skadelige stoffer?

Etto Esperito

Nutcase

Greenfield MV18

Etto Kolibri.

2. Hvilken profession har Christina Pust?

Hun er designer.

Hun er sikkerhedsekspert.

Hun er frisør.

Hun er indkøbschef.

3. Hvilken internetadresse har Rådet for Større Færdselssikkerhed?

4. Hvilken begrundelse gives der for, at relativt få mennesker benytter cykelhjelm?

Priserne er for høje.

Hjelmene yder alligevel ikke tilstrækkelig sikkerhed.

Hjelmene er uklædelige.

Det er ikke populært at bruge cykelhjelm.

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 5 af 12

 Fortsættes

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 6 af 12

 Fortsættes

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 7 af 12

Kilde: Tænk. Maj. 2008.

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 8 af 12

Opgaver til

”Tvungen hjelm vil rydde cykelstien”

1. En af de omtalte personer i artiklen er politiker. Hans navn er:

Jens Loft Rasmussen

Søren Troels Berg

Karsten Nonbo

Lars Bo Andersen.

2. Hvad er Dansk Cyklist Forbunds argument imod tvungen brug af cykelhjelm?

Forældrene skal selv beskytte deres børn.

Politiet vil have svært ved at håndhæve et lovkrav på området.

Et påbud vil i sidste instans kunne gå ud over folkesundheden.

Brug af cykelhjelm vil ikke have særlig stor effekt.

3. Hvilken sætning passer bedst til artiklens budskab?

Cykelhjelmen redder liv.

Holland venter på Danmarks udspil.

Obligatorisk brug af cykelhjelm medfører færre cyklister.

Der er risiko for, at et lovkrav om cykelhjelm ikke vil få nogen effekt.

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 9 af 12

Kilde: Tænk. Maj. 2008.

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 10 af 12

Opgaver til

”Salg af cykelhjelme i højt gear”

1. Hvordan kan man se, at folk er ivrige efter at anskaffe en cykelhjelm?

De efterspørger et større udvalg af farver.

Op til 25 % benytter cykelhjelm.

De er blevet mere kvalitetsbevidste.

De lader sig skrive op på venteliste.

2. Hvorfor er der ifølge marketingschefen en stigende tendens til, at flere bruger

cykelhjelm?

Hjelmene beskytter kraniet.

Flere er modebevidste.

De har lært det under deres opvækst.

Hjelmene anbefales af Dansk Cyklist Forbund.

3. Hvordan gjorde en statsminister sig uheldigt bemærket i 1995?

_______________________________________________________________________
_______________________________________________________________________
_______________________________________________________________________

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 11 af 12

Salg af cykelhjelme i højt gear
Af Rasmus Nielsen

Foto: THOMAS BORBERG

De suser forbi i alle former og farver – cykelhjelmene. Og det er ikke kun på cykelstierne.

I 2007 har de danske cykelhandlere haft mere travlt end nogensinde før med at finde de beskyttende
'æggeskaller' frem fra baglokalet.
Det fortæller Erik Oddershede, der er direktør for brancheorganisationen Danske Cykelhandlere.
»Der er aldrig blevet solgt så mange cykelhjelme som i år. Efterspørgslen er så stor, at både
forhandlere og leverandører i perioder har meldt udsolgt. Så har folk været skrevet op, og når så der
er kommet en model hjem, har det været lige meget, om den er blå eller lyserød. Bare de får en
hjelm. Det har vi ikke oplevet før«, fortæller direktøren.

Nyrup-traumet er overvundet
Erik Oddershede bakkes op af marketingchef i Bjarne Egedesø A/S, Lars Nygaard, der er importør
af to af de bedst sælgende mærker, Bell og Giro.
»Markedet vokser hele tiden. De seneste fem år vil jeg skyde på, at det er vokset med 25 procent, og
det er nok endda lavt sat«.
Lars Nygaard peger på to årsager til den eksplosive vækst.
»For det første bliver de mennesker, der for 5-10 år siden i den sene skolealder lærte at bruge
cykelhjelm, nu voksne. Og både de og deres børn bruger cykelhjelm. For det andet er designet nået
en del længere end Nyrup-tiden. Det er blevet nemmere at finde en hjelm, som man kan lide, og
som man vil vise sig frem med«, siger han.
Lars Nygaard henviser til dengang, den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, i 1995
deltog i et cykelløb mod de franske atomprøvesprængninger med en alt for lille hjelm.
Og det kan være en god idé at investere i beskyttelse til kraniet. Styrter man med 20 km/t, rammer
man asfalten med en kraft, der svarer til et halvt ton. Det oplyser Dansk Cyklist Forbund.
De vurderer, at seks ud af 10 hovedskader kan undgås, hvis alle spænder hjelmen.

Kilde: www.politiken.dk (Bearbejdet).

FVU-læsning • trin 4.1 • opgavesæt A, 2009 Side 12 af 12