Fejl

Da jeg i går sad midt i min mange timers lektielæsning, gav jeg mig selv den frihed at tjekke Rane
Willerslevs nyeste podcast ud. I podcasten snakker han noget om at 7-trinsskalaen, og at den er
baseret på korrekthed og ikke på opfindsomhed eller kreativitet. Det fik mig resten af den dag, uge
og måned, til at tænke over om det egentlig var en god ting at blive bedømt på korrekthed og ikke
innovativ tænkning. Fordi hvilket samfund ville det ikke være hvis vi alle sammen var nogle fejlfrie
og kedelige bogholdere der fulgte hver en regel til punkt og prikke. Hvis vi f.eks. ikke får 12 til en
fremlæggelse, er det måske fordi vi har lavet nogle rigtig dumme fejl. Men er det egentlig forkert
at lave fejl, fordi ifølge det latinske ordsprog ”Erare humanum est” eller, at det er menneskeligt at
fejle, er det umenneskeligt ikke at fejle. Jeg synes at det er mærkeligt at vores skolesystem er
bygget op på tal, tal der beskriver vores fejlprocent, i stedet for at fortælle med konstruktiv kritik
hvad man kan gøre bedre, så stempler man elever med tal. Hvad nu hvis jeg i 3g ikke får den
perfekte karakter og ikke det fejlfrie gennemsnit jeg håbede på, pga. jeg den dag kom til at lave en
fejl. Betyder det så at jeg ikke kan være læge, pilot eller andet jeg hele min barndom har drømt
om, bare pga. én lille fejl. Jeg kan huske at min far engang fortalte mig om en tysk pilot som
reddede alle passagernes liv, men han kunne kun rede dem ved at bryde en regel, og det kom der
senere en kæmpe diskussion ud af. Men hvis piloten ikke havde været kreativ, ikke brudt den ene
regel og ikke besluttet at lande på den flod, havde mange menneskeliv været gået tabt. Så var det i
sidste ende ikke heldigt at piloten ikke var en regelrytter? For i stedet for at vores skolesystem kun
er baseret på ikke at lave fejl, burde nogle af faktorerne ikke også være kreativitet, nytænkning og
produktivitet? Giver det overhoved mening at måle folks evner på deres korrekthed? Det hele kan
jo ende med at blive katastrofalt for det danske samfund. I alle klasser kan man finde den sjove,
sportsfreaken, den omsorgsfulde, nørden, den miljøvenlige osv. Vi er alle sammen på hver vores
måde forskellige, og det er jo lige præcis det Danmark har brug for. Nørden bliver måske senere
hen læge, og sportsfreaken bliver måske idrætslærer. Det kan godt være at der er nogle job man
ser mere ned på en andre, f.eks. skraldemænd, men vi har brug for dem lige så meget som vi har
brug for læger. Vi har brug for mennesker der ser og tænker så

forskelligt som muligt, for så er der mulighed for udvikling og nytænkning i vores samfund.

Nørden har måske nogle karaktertræk som sportsfreaken ikke har, og omvendt. Ved at uddanne
mod korrekthed, får vi ikke udnyttet alles talenter. Fordi innovativ tænkning ikke kan måles på
korrekthed, det er jo alt andet end korrekt, det er at glemme reglerne og tænke ud at boksen. Så
hvordan kan det så være fair at fordi man ikke kan bøje tyske verber at man så ikke kan blive en
succesfuld iværksætter. Men alligevel er der nogle gode sider, fordi karakterskalaen kan måske
være den manglende motivationen for nogen. Jeg har f.eks. selv prøvet at være et point, en fejl
eller et komma fra at få min drømmekarakter. Det var helt forfærdeligt, men jeg blev motiveret af
at vide at jeg var så tæt på, at jeg nærstuderede den fejl, så jeg ikke lavede den næste gang.
Ligesom ordsproget fra Gudlaug Sigurgeirsdottir (1999) siger "Det gør ikke noget at have fejlet,
bare man ikke begår den samme fejl igen." Men er det overhoved muligt i det danske skolesystem.
For hvis du til eksamen i 9. klasse fejler, har du ikke mulighed for at ændre det eller bære over
med det. For en fejl er og vil være og forblive en fejl. Så 12-tallet kan være et drømmemål, noget
man sigter efter eller noget man vil arbejde rigtigt hårdt for. Det kan være lige meget om du sigter
efter 4 i engelsk eller et 12 tal i matematik.
Det vigtigste er at du sigter efter noget, fordi hvis du så for 4, kan du begynde at stræbe efter 7, og
sådan kan det fortsætte. Der står nemlig i en undersøgelse fra 2013 at unge med lave karakter i
folkeskolen klarer sig næsten lige så godt som deres boglige dygtige klassekammerater, når det
handler om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det beviser jo at motivation og hårdt arbejde
kan belønne sig. Så er der en bedre måde, hvor man kan blive motiveret til at blive så dygtige som
muligt, uden at skulle blive stemplet hårdt med karakter hele ungdomslivet igennem? Det eneste
jeg efterlyser er, at der er nogen der tager hånd om vores skolesystem og ikke sætter den fejlfrie
præstation som et loft for nutidens elever. Det skal være processen og det hårde arbejde og ikke
tysk grammatik der skal afgøre ens fremtid. Alting skal ikke være så perfekt, så at ingen kan leve
op til de krav der bliver stillet. Det skal være nytænkning som skal bære Danmark frem. Så måske
vil jeg næste gang jeg får 02 eller 4 tænke, at verden ikke kun har brug for stræbere som kun får
12, men også har brug for folk som mig der tør fejle, afprøve nye ting og tænke anderledes. Så
hvem er du, den fejlfrie eller den nytænkende?