Speciale - Rikke Mosberg

Lets Talk Art
- Et produktspeciale, der undersger hvorvidt konceptuelt appli-

kationsdesign kan skabe en udvidet, dialogisk museumsoplevelse

Institut for stetik og Kommunikation, afdeling for stetik og Kultur
Aarhus Universitet. Januar 2014
Vejleder: Birgitte Stougaard Petersen
Rikke Mosberg, studienr.: 20100834

FORORD
Dette er en rejse ind i min specialeproces. En proces der har vret vidt omkring, op
og ned, ud og hjem, ad snrklede veje, kringlede kroge, flersporede motorveje og som
p smukkeste hermeneutiske vis har udvidet mine horisonter inden for mit specialefelt
og lidt mere til. Specialet er blevet frdigt, men min rejse vil fortstte og stadig sge
nye horisonter.

Heldigvis er det ikke en rejse jeg har taget helt alene, og jeg vil derfor gerne af hjertet
takke alle der har hjulpet, bnet op, inspireret, lyttet og delt ud.
En srlig tak til Anne Sophie Lssing fra Redia for at lytte, sparre og tro p iden.
Kenneth Kammersgaard og Pernille Due Kammersgaard fra AppsFunder for at tro p
projektet. PhD studerende Anna Maria Polli samt PhD Clemens Nylandsted Klokmo-
se, Participatory IT Research Centre (PIT) ved Aarhus Universitet, for indsigt i forsk-
ningsprojektet Lokale Kunstvrker og givende samtaler. Merete Sanderhoff, projekt-
forsker ved Statens Museum for Kunst, samt Fyns Kunstmuseum, Faaborg Museum,
Hirschsprung, J.F. Willumsens Museum, KS, Ribe Kunstmuseum, Sor Kunstmu-
seum, Thorvaldsens Museum, VejleMuseerne-Kunstmuseet, for at bne op for mig,
indvie mig og lade mig deltage, analysere og bidrage til forskningsprojektet HintMe.
Ikke mindst en tak til min vejleder og co-pilot Birgitte Stougaard Petersen, for at hol-
de mig p sporet, skubbe mig ud i overhalingsbanen, krligt trukket i min hndbrem-
se og vist mig nye veje alt efter behov.
Ogs tak til de specialestuderende p lsesal 150 for de gode stunder og sidst men
ikke mindst tak til mine tre tlmodige og sknne brn Oskar, Minna og Buster samt
min umdeligt dejlige husbond Sren.

God lselyst

Lets Talk Art - Et produktspeciale af Rikke Mosberg
Aarhus Universitet Side 1 af 80
INDHOLDFORTEGNELSE

1 INTRODUKTION TIL FELTET.................................................... 3
1.1 Indledning og motivation.............................................................................. 3
1.2 Problemformulering...................................................................................... 6
1.3 Relevans ....................................................................................................... 6
1.4 Metode ......................................................................................................... 7
1.S Begrebsafklaring........................................................................................... 9
1.6 Analysegenstand......................................................................................... 10
1.6.1 Lets Talk Art....................................................................................... 11
1.6.2 HintMe................................................................................................. 12
1.6.3 Lokale Kunstvrker ............................................................................. 13

2 FRA GEMEINSCHAFT TIL GESELLSCHAFT TIL
DRMMEN OM UTOPISK FLLESSKAB.............................. 17
2.1 Gemeinschaft - det prmoderne samfund................................................... 18
2.2 Gesellschaft industrialiseringen og det spde moderne samfund.............. 18
2.3 Det senmoderne og flydende samfund......................................................... 19
2.4 Drmmen om fllesskab............................................................................. 22
2.5 Museet, sociale medier og fllesskaber....................................................... 24

3 MUSEERNE OG KULTURPOLITIKKEN.................................. 27
3.1 Museernes situation .................................................................................... 27
3.2 Kulturpolitisk.............................................................................................. 28

4 OPLEVELSESKONOMI............................................................ 32
4.1 Oplevelser i en museumskontekst ............................................................... 32
4.2 Den gode oplevelse..................................................................................... 35
4.3 Oplevelseskonomien som mlstning....................................................... 36

5 BRUGEREN I FOKUS OG ME-TO-WE DESIGN...................... 38
5.1 Brugerinddragelse....................................................................................... 38
5.2 Det konstruktivistiske museum................................................................... 38
5.3 Brugerinddragelse og me-to-we .................................................................. 40
5.4 Nina Simon................................................................................................. 40
5.5 Stilladsering................................................................................................ 40
5.6 Me to we..................................................................................................... 41

6 DET DIGITALISEREDE MUSEUM............................................ 44

7 ANALYSE....................................................................................... 49
7.1 Fllesskaber og LTA.................................................................................. 49
7.2 Fllesskaber komparativt............................................................................ 50
7.3 Den oplevelseskonomiske dimension i LTA, LK og HM........................... 52
7.3.1 Den gode oplevelse .............................................................................. 52
7.3.2 Oplevelse som mlstning ................................................................... 57
7.4 Hvorledes stilladserer LK, HM og LTA me-to-we oplevelser?.................... 59
7.4.1 LKs stilladsering af me-to-we oplevelse............................................... 59
7.4.2 HMs stilladsering af me-to-we oplevelse.............................................. 60
7.4.3 LTAs stilladsering af me-to-we oplevelse............................................. 60
7.5 Det digitale medie....................................................................................... 61
7.5.1 Lokale Kunstvrker ............................................................................. 62
7.5.2 HintMe................................................................................................. 62
7.5.3 Lets Talk Art....................................................................................... 63
7.6 HM, LK og LTA opsummerende ................................................................ 65

8 AFRUNDNING............................................................................... 66
8.1 Muligheder og udfordringer ........................................................................ 66
8.2 Konklusion ................................................................................................. 69

9 ABSTRACT.................................................................................... 73

10 LITTERATURLISTE.................................................................... 75

11 BILAGSOVERSIGT...................................................................... 80

- i alt i specialet: 141.333 antal enheder (inklusiv mellemrum og fodnoter) = 58,9 antal
sider 2400 enheder.

Forside illustration:
Give us a Poem af Glenn Ligon, 2007


1 INTRODUKTION TIL FELTET
1.1 Indledning og motivation
Rammen for dette speciale er en undersgelse af en id til et konceptuelt applikations
design, jeg fik inspireret af profilfaget Museumskommunikation. Her arbejdede jeg
med at videreudvikle og forbedre ARoS frste applikation
1
. Efter at have arbejdet
med ARoS applikation har jeg vret optaget af, hvordan museer kan facilitere en
konstruktivistisk inddragende dialog med brugerne og hvorvidt det er muligt, qua di-
gitale medier at facilitere fysiske mder mellem besgende p kunstmuseer.

Kunsten har, isr siden den historiske avantgarde
2
vret debatskabende og med den
franske kurator og kunstteoretiker Nicolas Bourriauds begreb om relationel stetik
kom ikke kun debatten, men ogs relationen og interaktionen mellem publikum,
kunstner og institution i fokus. Bourriaud taler om, at kunsten ligger i det interaktio-
nelle, relationelle og processuelle, som han skriver i sit forord til sin bog Relationel
stetik

Hvorom alting er: Det mest livfulde spil p nutidskunstens skakbrt udfolder
sig som funktion af begreberne om interaktion, sameksistens og relationelle
netvrk.
!

Denne interaktion, sameksistens og relation kan den museumsbesgende altid indg i,
med den gruppe den besgende kommer p museet. Men hvad hvis den besgende
kommer alene? Personligt er jeg af den overbevisning, at det kan vre svrt at hen-
vende sig til en fremmed og skabe en dialog om eksempelvis et kunstvrk.

1
Applikationen uuvikleue ARoS til uustillingen; Tony Natelli "A Buman Echo" (u. S1. august til u.
Su uecembei 2u12) }eg aibejueue meu at gie applikationen meie biugeivenlig, logisk i opbyg-
ningen og sanselig. Bvoi ARoS' applikation vai meget tiansmissionspuagogisk opbygget, nu-
ieue jeg uen til at vie meie konstiuktivistisk. Bet betu at i steuet foi uuelukkenue at f kuia-
tois tolkning af viket, s kunne biugeien lytte til en sanselig beskiivelse af, hvoiuan uet ville
fles, hvis biugeien ient faktisk kunne iie veu viket.
2
Her referer jeg til Peter Brger, der anvender begrebet i sin bog Om Avantgarden (1998) til at defi-
nere perioden 1910-30, hvor der blev gjort oprr mod Kunsten og Vrket. Jeg er klar over at disse pe-
rioder og begreber stadig diskuteres i dag, men mener ikke denne diskussion har relevans for mit speci-
ale. Derfor nvner jeg blot denne periode, da den i hj grad skaber debat.
3
Bourriaud (2005) s. 7
Samtidskunsten skaber i dag refleksion og beskftiger sig med relationer, identitet
samt det sociale og politiske liv. Det er ikke s meget det frdige vrk som produkt
der i fokus i samtidskunsten, men mere proces og id. I indledningen til bogen M-
desteder formidling af samtidskunst skriver museumsinspektr Tine Seligmann og
ass. professor Frants Mathiesen om et nyt kunstsyn

Hvis vi tidligere har spurgt: Hvad vil kunstneren sige til os med dette kunst-
vrk? m vi i dag sprge: Hvad kan vi sige til hinanden med udgangs-
punkt i dette vrk?
4

Samtidskunsten rummer potentiale for at individet kan konstruerer nye forstelser af
sig selv og sin egen identitet, alene eller i srdeleshed sammen andre i dialog.

Den store tilknytning til de sociale medier som Facebook, Instagram og Youtube vid-
ner om at mennesker gerne vil i kontakt med hinanden og fle sig som en del af et
fllesskab. Stort set alle museer befinder sig i dag, i strre eller mindre grad aktivt p
de sociale medier. Ved at indtrde i de sociale medier, trder museerne samtidig ind i
brugernes verden. De sociale medier, som snart hver eneste dansker er koblet p
5
, er
et udtryk for, at mange mennesker nsker at kommunikere, debattere, dele og indg i
sociale netvrk. Dog skal det gerne vre p egne prmisser, nr det passer os, hjem-
mefra og gerne en smule uforpligtende.

Fra at nettet var noget, man gik ind i, er nettet i dag blevet en central del
af mange menneskers dagligdag, hvor det indgr som en integreret del af det
sociale liv. Nettet regnes ikke lngere som noget adskilt fra den fysiske, leve-
de virkelighed, men indgr tvrtimod i et kompliceret samspil med denne.
Facebook er et illustrativt eksempel p denne udvikling, men langt fra den
eneste.
6

4
Seligmann & Mathiesen (2004) s. 7
5
Undersgelse blandt 15-74- rige i 2013 viser at 81% af danskerne befinder sig p de sociale medier
http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-
sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf
6
Linaa Jensen (2009) s. 98
De digitale medier er i dag allestedsnrvrende og smartphonen er for mange blevet
en naturlig forlngelse af kroppen. Jeg oplever at vi distancerer os mere og mere fra
hinanden i det offentlige rum. Mange kender knap nok deres nabo, og vi bevger os
ofte rundt i en social boble, beskyttede af vores elektroniske remedier der signaler:
Lad mig vre i fred, jeg har nok i mig selv. Professor Michael Bull der forsker i
iPodens socialpsykologiske karakter, kalder dette rum iPoden skaber for en Sound
bubble og bruger begrebet a social withdrawal til at beskrive den mde, vi med
iPoden kan isolere os fra det offentlige rum.
7
Dette er ikke ubetinget negativt, det
interessante er, om det er muligt via samme elektroniske remedier at skabe social in-
teraktion.

Jeg har det seneste r vret meget inspireret af Nina Simon der er direktr for The
Museum of Art & History i Santa Cruz, Californien. Hun fungerer ligeledes som kon-
sulent omkring brugerinddragelse og museumsdesign. Simon str bag bloggen Muse-
um 2.0
8
og er forfatter til The Participatory Museum
9
hvori hendes mission er at
ndre museumsbesget, s den besgende ikke lngere besger museet som en pas-
siv iagttager, men i stedet oplever museumsbesget som en aktiv kulturel deltager i et
socialt fllesskab med museet, familie, venner og fremmede. Definitionen af det del-
tagende museum er hos Simon, et sted hvor brugerne kan skabe, dele og forbinde sig
med hinanden gennem et indhold.

Inspireret af Simons tanker om det brugerinddragende museum, og gennem mit arbej-
de med ARoS applikation opstod iden til den applikation som jeg har valgt at kalde
Lets Talk Art (Herefter LTA). En applikation der etablerer et interessefllesskab for
kunstinteresserede, hvor det ikke blot er samtaler om kunst der vgtes, men en demo-
kratisk, ligevrdig dialog imellem brugerne og museerne og brugerne imellem. En
dialog der bde kan finde sted uden for museet i den virtuelle verden, men som ogs
faciliterer muligheden for fysiske mder p museet, hvor eksempelvis samtidskunsten
kan debatteres med andre brugere.

7
Bull (2007)
8
http://museumtwo.blogspot.dk/
9
Bogen findes bde i papirsform, som download og i en gratis onlineversion:
http://www.participatorymuseum.org/read/
1.2 Problemformulering
Disse indledende overvejelser og motivationer har frt mig frem til flgende problem-
formulering:

I dette produktspeciale vil jeg ud fra relevant teori, og de to igangvrende forsk-
ningsprojekter HintMe og Lokale Kunstvrker, undersge min id til et konceptu-
elt applikationsdesign - Lets Talk Art, der udgr specialets produkt. Kan applika-
tionen som en udvidet museumsoplevelse facilitere en konstruktivistisk inddragen-
de dialog mellem brugere og museer, bde i et virtuelt netvrksfllesskab, men i
srdeleshed ogs p et specifikt sted kunstmuseet?
1.3 Relevans
Da min id til LTA opstod, havde jeg ikke kendskab til tiltag af lignende art p dan-
ske museer. Efterhnden som jeg fordybede mig i feltet dukkede frst Statens Muse-
um for Kunst (Herefter SMK) og deres samarbejde med ni andre museers store forsk-
ningsprojekt HintMe (Herefter HM) op. Senere i processen fandt jeg ogs frem til et
nyere forskningsprojekt, Lokale Kunstvrker (herefter LK), udviklet af Participatory
IT Research Centre (PIT) p Kunsthal Aarhus. Det irriterede mig kortvarigt, at andre
allerede havde fet en id, der mindede om min. Irritationen blev dog hurtigt vendt til
begejstring over, at museerne er optaget af de samme problematikker som jeg, hvilket
bekrfter relevansen af LTA. Disse to projekter er p ingen mder identiske med
LTA, men tankerne der ligger til grund for projekterne omhandlende brugerinddragel-
se samt den ligevrdige demokratiske dialog, der faciliteres ved hjlp af teknologien
i en form for fllesskab er i mere eller mindre grad kendetegnende ved svel LK, HM
og LTA.

I specialet vil jeg i kapitel 3 udfolde de kulturpolitiske forventninger og krav til muse-
erne om at anvende oplevelseskonomien, de digitale medier og skabe brugerinddra-
gelse, der ligeledes peger p relevansen af mit specialefelt.

Mit speciale vil vre et jebliksbillede i et felt, der hele tiden udvikler sig. Bde tek-
nologisk, men i hj grad ogs inden for museumskommunikation og formidling. Det
er et interessant felt, da megen teori og praktiske eksempler bevidner, at museerne
netop nu udvikler sig fra finkulturens elitre hjborge mod at vre mere bne, digita-
le, brugerinddragende og dialogbaserede mdesteder.

Jeg mener, at HM og LK i srdeleshed er udtryk for denne udvikling, men at begge
projekter udviser mangler p omrder i form af sociale relationer og fllesskaber.
Tendenser der er i samfundet og museumsverdenen, som jeg i dette speciale vil argu-
mentere for at LTA rummer.
1.4 Metode
Dette speciale er et produktspeciale, som har den konceptuelle projektid til applika-
tionen LTA i centrum.

Min empiri der ligger til grund for specialet tager i srdeleshed udgangspunkt i de
erfaringer jeg tilegnede mig igennem arbejdet med ARoS applikationen. Her lavede vi
deltagende observationer af tre omgange p museet, deltog i en brugerworkshop faci-
literet af strategisk formidlingskonsulent hos design- og softwarevirksomheden Redia
Anne Sophie Lssing og interviewede formidlingsinspektr Birgit Pedersen der stod
bag udviklingen af applikationen.

Derudover vil jeg anvende de to forskningsprojekter LK og HM som forsknings-
grundlag for min undersgelse. Min indsigt i de to forskningsprojekter stammer fra
viden sgt p nettet, desuden har jeg i forbindelse med LK afprvet projektet p
Kunsthal Aarhus d. 16. maj 2013, afholdt afklarende samtaler d. 21. maj 2013 med
PhD Clemens Nylandsted Klokmose og PhD studerende Anna Maria Polli der begge
er tilknyttet LK, samt deltaget i afsluttende paneldiskussion d. 28. maj 2013 p
Kunsthal Aarhus. I forbindelse med HM har jeg afholdt afklarende samtale med Me-
rete Sanderhoff, deltaget i workshop p SMK d. 30 maj 2013,
1u
samt p opfordring
fra Merete Sanderhoff udarbejdet en analyse
11
af projektet HM ud fra deres bruger-
testmateriale. Jeg vil i opgaven anvende projekterne som komparativ perspektivering
og kvalificering af LTA. Projekterne tegner et billede af tendenser i museumsverde-
nen og tydeliggr relevansen af min id.

For at afsondre mit specialefelt og projektkoncept, har jeg yderligere afholdt en sam-
tale d. 15. marts 2013 med Anne Sofie Lssing, der hos Redia arbejder med at udvikle

10
Se bilag 1 for dagsorden til workshoppen.
11
Se bilag 2
applikationer for kunstmuseer og har udgivet adskillige bger, rapporter og artikler
om emnet.
12

Hvor det indledende kapitel har haft til hensigt at prsentere og beskrive min motiva-
tion og specialets problemstillinger og opbygning. Har de flgende kapitler til forml
at udfolde teoretiske synspunkter der kan anvendes til at kvalificere, vurdere og ana-
lysere LTA.

Jeg vil i specialets andet kapitel skabe et indblik i museernes aktuelle situation og
analysere det paradigmeskifte museerne aktuelt gennemgr. Efterflgende vil jeg be-
lyse kulturpolitiske tiltag inden for feltet med udgangspunkt i Kulturministeriets pub-
likationer Reach Out (2008), Kultur for alle - kultur i hele landet (2009) samt
Reach Out (2012). Kapitlet vil jeg anvende til at give et indblik i museernes bevg-
grunde og incitament til at udvikle digitale og brugerinddragende formidlingstiltag.

I specialets tredje kapitel udfolder jeg sociologiske perspektiver p fllesskabsfor-
mernes udvikling fra det prmoderne samfund til vor tids senmoderne flydende sam-
fund. Dette gres med udgangspunkt i sociologerne Ferdinand Tnnies, Zygmunt
Bauman, Anthony Giddens og Lars Geer Hammershj. Med dette kapitel nsker jeg
at skabe en forstelse for vor tids store tilknytning til de webmedierede sociale flles-
skaber, samt skabe et teoretisk fundament der kan underbygge det interessefllesskab
LTA baserer sig p.

I specialets fjerde kapitel placerer jeg med mag. art i kultursociologi Dorte Skot-
Hansen oplevelseskonomien i en museumskontekst og undersger med professor
Christian Jantzen hans kriterier for den gode oplevelse. Oplevelseskonomien har jeg
valgt at inddrage, da jeg definerer LTA som et oplevelseskonomisk tiltag. Teorien
vil jeg anvende til at definere hvorvidt LTA kan karakteriseres som en god oplevelse i
en museumskontekst.

Femte kapitel har brugeren i fokus. Heri beskftiger jeg mig ud fra professor Eilean
Hooper-Greenhill og professor George E. Hein kort med museernes udvikling fra
transmissionspdagogiske museer til mere eller mindre konstruktivistiske museer.

12
Bl.a. Det interaktive Museum, Digital museumsformidling i et brugerperspektiv
Hvorefter jeg med konsulent i brugerinddragelse Nina Simon introducerer hendes
tanker om museum 2.0, stilladserede oplevelser samt hendes model om oplevelsesde-
sign der skaber me-to-we oplevelser. Teorien vil jeg anvende til at undersge hvorle-
des LTA kan skabe henholdsvis brugerinddragelse samt me-to-we oplevelser.

I specialets sjette kapitel vil jeg med udgangspunkt i PhD Nancy Proctor og MA Ed
Rodley fokusere p de digitale medier, og i srdeleshed smartphonens muligheder i
en museumskontekst. Deres teorier vil jeg efterflgende anvende til at belyse LTA
som digitalt medie og undersge hvorvidt applikationen skaber de muligheder jeg
med Proctor og Rodley udfolder.

I syvende kapitel kvalificerer, analyserer og diskuterer jeg LTA med LK og HM som
forskningsgrundlag ud fra min empiri og de udfoldede teorier.

Slutteligt vil jeg i ottende kapitel afrunde mit speciale ved at diskutere de udfordringer
og muligheder LTA bidrager med p museerne. For endelig at konkludere p min
problemformulering.
!"# Begrebsafklaring
I specialet er der enkelte gennemgende ord, som jeg i det flgende vil uddybe defini-
tionen og prferencen af.

Jeg har i specialet valgt at overstte det flertydige ord community, som isr Nina Si-
mon anvender
1S
med det danske ord fllesskab, da der ikke er et andet ord, der kan
erstatte det fyldestgrende. Community er et flertydigt begreb, der blandt andet over-
sttes med samfund, befolkningsgruppe og fllesskab og dkker p den mde over
mere end det danske ord fllesskab.

De besgende, gster, tilskuere, publikum og brugere er alle ord der beskriver de
mennesker der kommer p museet. I specialet anvender jeg begrebet brugere, da jeg
netop plderer for, at de mennesker der kommer p museet skal betragtes som bruge-
re og ikke blot tilskuere eller gster - de skal inddrages og fle sig hjemme p muse-
et.

13
Som i eksempelvis denne stning: Stage three lets visitors see where their interests and actions fit
in the wider community of visitors to the institution. Simon (2010) s. 27

Ligeledes har jeg haft nogle overvejelser ved at anvende begrebet Formidling. At
formidle betyder iflge Den Danske Ordbog at viderebringe for eksempel viden eller
erfaring til et publikum ved at fungere som mellemled. Det er sledes en meget
transmissionspdagogisk
14
tankegang, hvor viden og erfaring er i centrum. Begrebet
kommunikation vil mske umiddelbart synes mere anvendeligt. Jeg har dog valgt for
lsevenlighedens skyld at fastholde brugen af ordet formidling, men vil blot gre
opmrksom p ordets paradoks i den anvendte kontekst.

I specialet anvender jeg begrebet oplevelseskonomi. Jeg har mine overvejelser vedr-
rende ordets anvendelse i et museumsperspektiv, da begrebet hovedsagligt anvendes
til at skabe en konomisk gevinst. Da de fleste danske museer er stttede non-profit
organisationer, anvendes oplevelser i en museumskontekst til at skabe hjere besgs-
tal. De hjere besgstal dkker ikke over en konomisk indtjening, men sikrer sig
nrmere en demokratisering af kulturen, hvor s mange som muligt fr glde af mu-
seerne. I min specialeproces har jeg overvejet at anvende ordet oplevelsesdimensi-
on men for at tydeliggre den oplevelseskonomiske inspirationen anvender jeg det
gngse ord.

LTA henvender sig til alle former for kunstinstitutioner, i specialet har jeg dog valgt
at anvende begrebet museer. Da jeg mener det skaber en bedre sproglig sammenhng,
da de fleste teorier anvender museumsbegrebet.
1.6 Analysegenstand
Opsummerende vil genstandene for analysen i specialet vre henholdsvis mit eget
projekt LTA, som jeg vil sammenholde med forskningsprojekterne HM og LK. Jeg
vil i dette afsnit give en introduktion til de tre projekter.

Bagerst i specialet som bilag 3 har jeg vedlagt et ontologitr, der viser en grafisk skit-
se til opbygningen af LTA samt bilag 4, der uddyber og beskriver applikationen.

14
Tiansmissionspuagogisk henvisei koit sagt til en tankpassei puagogik, hvoi lieien fyluei
p uen lienue. Begiebet folues uu i kapitel S
1.6.1 Lets Talk Art
LTA beskrives bedst som en form for Facebook, der udelukkende baserer sig p et
kunstinteressefllesskab. Her er det muligt at oprette en personlig profil i Art Talk
(billede 2.3.2 i bilag 3), bde som bruger og som museumsansat. I Art Talk er alle
brugere automatisk forbundet med hinanden. Det baserer sig sledes ikke som Face-
book p venner eller som LinkedIn p forbindelser. Ved at downloade applikationen
1S

er brugeren automatisk gennem sin personlige profil meldt ind i fllesskabet. I Art
Talk er det muligt at uploade billeder af yndlingsvrker i eget galleri, samt opdatere
besgte museer, rate kunstmuseer, gallerier og udstillinger (billede 3.3.2 2.3.2.1.1
bilag 3) Det at kunne samle p museumsoplevelser i form af billeder, registrerede
besg og ratings, skaber et element af gameification. Et begreb der henviser til, at der
indsttes spilelementer, her i form af muligheden for at samle p noget, der taler til
individets indlejrede samlergen. Denne funktion fastholder, involverer og motiverer
brugerne til at besge kunstinstitutioner, uploade billeder og rate museer og specifik-
ke udstillinger.

Applikationen er udstyret med en Tjek Ind funktion (billede 2.1-2.1.3. i bilag 3) der
gr det muligt for brugeren fysisk at mdes med andre brugere og museumsansatte p
museet. Ved at tjekke ind ved ankomsten p museet kan brugeren, hver gang en ny
bruger eller ansat p museet tjekker ind, se dennes profil p sin smartphone. Hver
gang en ny bruger af LTA tjekker ind, markeres dette med en push-besked p smart-
phonen. Gldende for de museer der er interesseret i en konstruktivistisk dialog med
brugerne, kan alle ansatte p museet fra verst til nederst i hierarkiet vre reprsente-
ret med en personlig profil i LTA. P de dage og tidspunkter, hvor mange brugere er
tjekket ind p museet, kan de ansatte tage en runde p museet og ved hjlp af applika-
tionen finde frem til andre brugere af LTA, der nsker dialog omkring kunsten. Sle-
des faciliterer applikationen at brugere imellem og ansatte p museet kan mdes i li-
gevrdig personlig dialog omkring kunsten. Formidlingen af kunsten bliver p den
mde personlig, da den tager udgangspunkt i den enkelte bruger, i stedet for de tradi-
tionelle udbudte omvisninger, der oftest tager udgangspunkt i den viden og tolkning
museerne nsker at formilde til en gruppe brugere. Idet applikationen ikke faciliteres

15
Jeg forestiller mig applikationen LTA downloades ved at scanne en QR kode (QR koden scannes fra
postkort, plakater, museernes hjemmesider, museernes Facebooksider og p standere ved museet), eller
ved at hente den i app store.
af museet, men er en platform som museerne kan benytte p lige kr med brugerne,
gres forholdet ligevrdigt mellem bruger og museum.

Jeg forestiller mig, at museerne arrangerer diverse events for LTA brugere, hvor de
p forskellige faste tidspunkter opfordrer brugerne af applikationen til at komme p
museet, og hvor museet ligeledes har ansatte til at g rundt. Isr i starten vil det vre
vigtigt med sdanne events, der kan skabe opmrksomhed og f brugerne i gang med
at anvende applikationen. Dette kan suppleres med eksempelvis udstillingsplakater til
de ti frste der tjekker ind lrdag formiddag eller gratis kaffe i cafen til de frste 100,
der downloader applikationen. Det er desuden vigtigt, at alle ansatte p museet er in-
formeret om LTA. Det glder isr for frontpersonalet, s de kan opfordre og introdu-
cere applikationen for museets brugere. Eventuelt kan der i starten, i de tidsrum hvor
der er flest brugere p museet, vre en stander, hvor brugerne kan henvende sig og f
hjlp til at komme i gang og blive introduceret til applikationens muligheder. For at
f brugerne yderligere inddraget kan museerne gennem applikationen opfordre bru-
gerne til at deltage i museets arbejdsgange - eventuelt invitere brugerne ind som med-
kuratorer til udstillinger og anvende de initiativer der kommer ind med respekt og
eventuelt f dem implementeret i den kommende udstilling.
1.6.2 HintMe
Mit udgangspunkt for at udforme projektbeskrivelsen for HM er, informationer sgt
p nettet, telefonsamtale og mde med projektleder for HM; projektforsker Merete
Sanderhoff samt deltagelse i workshop
16
d. 30. maj 2013 p SMK med de implicerede
museer og Oncotype.
17
Yderligere har jeg bearbejdet brugertestmaterialet fra projek-
tet og udfrdiget en analyse
18
p baggrund af materialet.

HM
19
er et digitalt formidlingssamarbejde mellem 10 danske museer bestende af
SMK, Fyns Kunstmuseum, Faaborg Museum, Hirschsprung, J.F. Willumsens Muse-
um, KS, Ribe Kunstmuseum, Sor Kunstmuseum, Thorvaldsens Museum og Vej-
leMuseerne-Kunstmuseet. En vsentlig del af HM er den store benhed og oprigtige
interesse i forhold til projektet. Alle er velkommen til at deltage i skabelsen af HM,
hvilket jeg selv mrkede, da jeg tog kontakt til Sanderhoff. Projektet tager sit ud-

16
Se bilag 1
17
Oncotype er udvikler p projektet http://oncotype.dk/
18
Se bilag 2
19
se http://hintme.dk/ eller bilag 5
gangspunkt i de digitaliserede vrker, der ligger som Creative Common licenses.
2u

Mlet med projektet er at skabe en dialog med brugerne, at f dem til at se nrmere
p vrkerne, interagere, deltage og bidrage. HM er endnu ikke fuldt integreret p mu-
seerne, men vil blive det lbende.

HM er ikke en applikation, men et mobil website baseret p Twitter teknologien, der
muliggr, at brugeren kan komme i direkte dialog med kuratorer, formidlere eller an-
dre brugere. Det er gennem museernes digitale samlinger, via hashtags (#) p Twitter,
at der skabes dialog mellem brugerne indbyrdes og museet. Alle interesserede kan
koble sig p HM via internettet, men for at kommentere p vrkerne krver det at
brugeren har egen Twitterprofil. Hvert udvalgt vrk er reprsenteret ved et individu-
elt hashtag, som gr det muligt at flge kommentarstrmmen. Sanderhoff udtaler om
projektet:
Selv om vi selvflgelig anstter de folk, som vi betragter som de mest vidende
inden for vores felt, s vil der alt andet lige ogs vre mennesker uden for
SMK, der ogs ved noget dybt og relevant om kunsten. Dem prver vi at f i
tale her. Vi vil gerne i dialog. Vi er kunsthistorikere og vi har derfor en be-
stemt tilgang til at kigge p kunst. Men det er ikke den eneste. Kunstnere la-
ver ikke kunst til kunsthistorikere, de laver kunst til mennesker. Og mennesker
har nogle andre valide ting og sige om kunsten som vi gerne vil vre et forum
for.
21

Denne udtalelse viser, at Sanderhoff anerkender brugerne som ligevrdige partere i
en dialog omkring kunsten, der har noget vsentligt at sige og som museet, her re-
prsenteret af Sanderhoff, gerne vil have indblik i. Det er denne tilgang, der hovedsa-
geligt ligger til grund for HM.
1.6.3 Lokale Kunstvrker
Mit udgangspunkt for at beskrive LK har jeg fra henholdsvis deres pressemeddelelse,
samtale med PhD Clemens Nylandsted Klokmose, samt PhD studerende Anna Maria
Polli, der begge er tilknyttet projektet, egen afprvning af projektet i Kunsthal Aar-
hus, samt deltagelse i afsluttende paneldiskussion.

20
Hvilket betyder at vrkerne er uden for copyright og til fri benyttelse for brugerne. Ls mere her
http://www.smk.dk/copyright/creative-commons/
21
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+hintme

LK er et forskningsprojekt, der er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem PIT ved
Aarhus Universitet, Kunsthal Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og Kunstnersammen-
slutningen Guirlanden. Det var muligt at opleve og deltage i projektet p Kunsthal
Aarhus fra d. 2. maj 2. juni 2013.

Guirlandens udstilling New G var der placeret seks iPads ved siden af udvalgte vr-
ker,
22
hvor det var muligt for brugerne, via deres smartphone p lige fod med kunst-
nere og kuratorer, at vre medforfatter p fortolkninger af kunstvrkerne. Via Kunst-
hallens wifi kunne brugeren overfre tolkninger skrevet p egen smartphone til de
installerede iPads. Det var sledes ikke muligt at bidrage med tolkning til alle vrker-
ne, men kun de udvalgte. Det var kun muligt at bidrage til teksten p iPaden, nr bru-
geren stod fysisk lige foran vrket og den tilknyttede iPad. P iPaden ved vrkerne
var der en begrnsning p, hvor mange tegn der kunne skrives, der svarede til iPa-
dens strrelse. Nr skrmen var fyldt ud, skulle brugeren slette i det der allerede var
skrevet for at f plads til sit eget bidrag.

Polli erfarede undervejs i projektet, at langt de fleste blot gik forbi vrkerne og lste
p iPadsene uden selv at bidrage. Blev brugerne adspurgt og introduceret til projektet
ville de dog gerne deltage. Polli gennemfrte interviews
2S
p Kunsthallen og alle de
interviewede gav udtryk for begejstring og ville gerne have det indfrt til kommende
udstillinger. En enkelt gav yderligere udtryk for, at hun flte sig mere som en del af
udstillingen.

Mlet med projektet fremstr tvetydigt. Ud fra samtalen med Klokmose fik jeg ind-
tryk af, at projektets ml var at undersge og udforske wifis muligheder for at skabe
en ben offentlig deltagelse i fortolkningen af individuelle kunstvrker og udstil-
lingskoncepter. Med wifi fr brugeren kun adgang til det lokale netvrk og ikke in-
ternettet. Grundtanken var at se, om det var muligt at tage iderne fra Wikipedia, hvor
det er muligt at f folk til at samarbejde qua informationsteknologien, om at produce-
re noget konstruktivt og ikke blot en polariserende diskussion med den ene ekstreme
mening efter den anden. Mlet var at tilsidestte individet og producere flles viden.

22
Se bilag 6 for billeder fra udstillingen
23
Det er ikke lykkes mig at f adgang til disse interviews.
Det er ligesom Wikipedia, alle kan skrive noget og i sidste ende skabes en text [sic].
Det er et samarbejde.
24
Udtaler Klokmose til Aarhus Culture i en pressemeddelelse. I
samme pressemeddelelse udtaler formidlingskonsulent Anne Vinslv Andersen, der
ogs er tilknyttet projektet:

Forskningsprojektet Lokale Kunstvrker bner op for en helt ny type kunst-
formidling, hvor dialogen imellem besgende, kunstnere og kuratorer sam-
mensmeltes. Alle kan deltage p lige fod, nr teknologien mder samtidskun-
sten i Kunsthal Aarhus.
"#

Andersen taler om projektet som en mulighed for dialog, en udtalelse jeg mener peger
i en anden retning end Klokmoses udtalelse. En dialog er netop kendetegnet ved en
kommunikation mellem to eller flere individer. Jeg ser ikke LK som et forum, hvor
dialog skabes, da det kan vre svrt at indg en dialog, hvor individerne ikke er re-
prsenteret, men kun teksten er synlig. Jeg har valgt i specialet at forholde mig til
projektet ud fra Klokmoses beskrivelse, da jeg mener formatet og designet passer
bedst til dette.

Flles for de tre projekter er, at de gerne vil inddrage brugerne i kommunikation om
kunsten. Til at facilitere dette anvender de platforme, hvor det er muligt at diskutere,
kommentere og tale om kunst. Alle tre projekter benytter sig ligeledes af brugerens
personlige smartphone som medie. Platformene er dog forskellige: HM baserer sig p
en allerede eksisterende platform Twitter, LK benytter sig af det lokale netvrk, hvor-
igennem det bliver muligt, via brugerens egen smartphone, at skrive p iPads tilknyt-
tet enkelte kunstvrker. LTA benytter sig af en applikation p brugerens smartphone.
Jeg mener, at en applikation vil vre mere velfungerende, da det at vlge aktivt til
(downloade applikationen), skaber en strre aktivitet og tilhrsfornemmelse. Samtidig
er det i forlngelse af Lssings udsagn om, at Apps er det nye sort,
26
et medie der i
den grad er p vej frem - isr i museumsverdenen. Den store udfordring for alle tre
projekter bliver at sikre sig at brugerne tager de mobile tiltag til sig. En udfordring
som jeg ved at de to forskningsprojekter har arbejdet meget med. Denne udfordring

24
http://aarhusculture.com/2013/05/14/nyt-forskningsprojekt-demokratiserer-kunstformidlingen-i-
kunsthal-aarhus/
25
Ibid
26
Udtalt under afholdt samtale
understttes af rapporten Mobile Strategy in 2013: an analysis of the annual Muse-
ums and Mobile survey
27
udarbejdet af Senior Mobile Producer p The Metropolitan
Museum of Art; Loic Tallon. Han har designet og evalueret applikationer til museer
verden over, og har forsket i og skrevet om emnet. Rapporten viser, at de museer der
tidligere har udviklet applikationer, ser det, at f brugerne til at anvende de mobile
tiltag som en af de strste udfordringer.

Alle tre projekter og i srdeleshed HM og LTA baserer sig p en form for fllesskab
gennem et digitalt socialt medie. En fllesskabsform der som tidligere nvnt vinder
stort tilslutning. I det flgende kapitel vil jeg derfor gennem en teoretisk sociologisk
analyse undersge fllesskabs formernes udvikling.

27
Tallon (2013) s. 19-20
2 FRA GEMEINSCHAFT TIL GESELLSCHAFT TIL DRM-
MEN OM UTOPISK FLLESSKAB
Mange fllesskaber tager i dag form som sociale webmedierede fllesskaber p me-
dier som eksempelvis Facebook, Twitter og LinkedIn. Individet har udviklet sig i ret-
ning af at vre et netvrksmenneske, der dagligt indgr i op til flere forskellige rela-
tioner og fllesskaber, hvoraf flere foregr i cyberspace. En rapport fra 2013 viser at
81% af danskere mellem 15-74 befinder sig p de sociale medier.
28
Bde LK, HM og
LTA baserer sig i strre eller mindre grad p forskellige former for det skaldte web
2.0 fllesskab,
29
hvorfor jeg i dette kapitel vil opridse forskellige fllesskabsteorier,
som jeg stter i spil for at opn en forstelse for de nye fllesskabsformer i vores
samtid.

Til at belyse og perspektivere de webmedierede fllesskaber og deres kontekst, har
jeg valgt at anvende sociologerne Ferdinand Tnnies, Zygmunt Bauman, Anthony
Giddens samt Lars Geer Hammershj. Jeg har valgt ikke at g i dybden med hver en-
kelt af disse teoretikere, da jeg mener, at de komplementerer hinanden i forstelsen af
fllesskabsformernes udvikling fra det traditionelle bondesamfund til det senmoderne
samfund og de sociale mediers opsten. Sledes er jeg klar over, at vigtige pointer vil
blive udeladt fra de forskellige teorier, da jeg har valgt at fokusere p de omrder, jeg
finder relevant for min ovennvnte agenda.

Individet har altid udviklet sig i samspil med de omgivende fllesskaber. Den tyske
sociolog Ferdinand Tnnies har haft stor betydning med sin definition af fllesskaber
i bogen Gemeinschaft und Gesellschaft
!$
fra 1887. To begreber der ud fra mit syns-
punkt er meget polariserede, men med det in mente anvendelige som forstelse for
forskellige samfunds- og fllesskabstyper. I flgende afsnit vil jeg folde Tnnies be-
greber ud, for senere at anvende dem i en forstelse for vor tids aktuelle fllesskabs-
former.

28
http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-og-brug-af-
sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf
29
Web 2.0 defineres i kapitel 6
30
Jeg har i specialet arbejdet med den engelske oversttelse Community and Society fra 1957
2.1 Gemeinschaft - det prmoderne samfund
I det traditionelle bondesamfund, det pr-moderne samfund, blev identiteten for det
enkelte individ defineret af religion, slgt og social status. Det lokalt forankrede fl-
lesskab havde overvejende indflydelse p individets identitetsdannelse og srlig ind-
flydelse kom fra familien, som individet var underlagt og tt knyttet til. Tnnies be-
skriver dette samfund og fllesskab med betegnelsen Gemeinschaft. I Gemeinschaft
er der en tydelig hierarkisk samfundsstruktur, hvor der er ttte og stabile bnd knyttet
til familien, landsbyen og venskaber i en gensidig afhngighed mellem individerne.
Fllesskabet er vigtigt og religionen binder individerne sammen. Den gensidige af-
hngighed, de nre sociale relationer og religionen, skaber en a priori forstelse for
samfundsnormerne.

Everything that conform to the conception of this Gemeinschaft relationship
is to be considered as the proper and real will of those bound together.
S1

Individets udvikling og dannelse er determineret af fllesskabets prferencer.
2.2 Gesellschaft industrialiseringen og det spde moderne sam-
fund
Med industrialiseringen og urbaniseringen i 1800-tallet, flytter mange mennesker fra
landet til byerne. Tnnies bruger begrebet Gesellschaft til at beskrive det nye moderne
samfund, og det fllesskab der opstr her. Begrebet knytter sig til byerne, hvor de
traditionsbundne forventninger brydes, og en generel samfundsmssig uddifferentie-
ring adskiller det politiske, religise og videnskabelige, hvormed det moderne menne-
ske bliver en realitet. Individets identitet defineres ikke ndvendigvis lngere ud fra
det lokalt forankrede fllesskab, individet fr nu mulighed for at forflge sine egne
rationelle lyster og interesser. Bylivet er forbundet med anonymitet og uafhngighed,
hvori der opstr et stigende fokus p identitetsdifferentiering individet oplever be-
hov for at skille sig ud fra massen og derved finde sit eget personlige jeg. Alle hand-
linger er styret af individets egen vilje og modsat Gemeinschaft kan individet ikke her
sttte sig til a priori handlinger i fllesskabet.

here everybody is by himself and isolated, and there exists a condition of ten-
sion against all others. Their spheres of activity and power are sharply sepe-

31
Tnnies (1957) s. 47
rated, so that everybody refuses to everyone else contact with and admittance
to his sphere; i. e., instrusions are regarded as hostile acts.
!"

Relationerne er i Gesellschaft af mere upersonlig karakter, og bygger ofte p arbejde
samt transaktion af vrdier. Individet strber ikke lngere efter det bedste for flles-
skabet men udfrer overvejende handlinger, som er til fordel for vedkommende selv.
Der hersker sledes en hvad fr jeg ud af det mentalitet. Ligeledes mister individet
interessen for og troen p gud, og bliver dermed ansvarlig for at skabe sin egen suc-
ces.

Tnnies definerer essensen af begreberne Gemeinschaft og Gesellschaft som

I call all kinds of association in which natural will predominates Ge-
meinschaft, all those which are formed and fundamentally conditioned by ra-
tional will, Gesellschaft
SS

Begreberne er dog ikke rene beskrivelser af vilje, samfund og sociale handlinger, men
distinktioner der beskriver tendenser. Hos Tnnies handler det om at finde balance og
synergi mellem de to grundbegreber.
2.3 Det senmoderne og flydende samfund
I det senmoderne eller flydende moderne samfund
S4
bryder byens produktion og
struktur sammen. Globaliseringen indtrder for alvor, og mange af byens produkti-
onsfunktioner flyttes til lavtlnslande. Det senmoderne er netop karakteriseret ved
omskiftelighed, utilregnelighed og hastighed. Individet er mere end nogen sinde alene
om at skabe sin identitet. Tidligere fllesskabsformer og traditioner brydes nu for al-
vor, og individet bliver i stigende grad ansvarlig for at skabe sin egen fleksible identi-
tet i et kontinuerligt foranderligt samfund. Bauman definerer vores senmoderne sam-
fund som en flydende modernitet,
SS
hvor individet ikke som tidligere er underlagt fa-
ste normer, traditioner, mnstre og religion, eller med andre ord pejlemrker og ori-

32
Op. cit. s. 65
33
Op. cit. s. 249
34
Betegnelserne for nutidens samfund er forskelligartede, nogle teoretikere mener, vi befinder os i det
postmoderne. Da jeg i dette afsnit har valgt at anvende Giddens og Bauman, der begge fastholder det
moderne, som henholdsvis det senmoderne (Giddens) og flydende moderne (Bauman) er det deres be-
greber, jeg anvender.
35
Bauman (2000) s. 16
enteringspunkter, som det kan lade sig styre af. I det senmoderne er individet ansvar-
lig for sit eget liv, og kan i princippet vlge og vrage p alle hylder i en tid, der hele
tiden skifter og forandrer sig hurtigere end nogen sinde fr. Sat p spidsen vil de
kompetencer, vi udviklede i gr vre forldede i morgen. Det er dette ubestemmelige
foranderlige som Bauman betegner flydende - en tilstand hvor individet hele tiden m
flyde med og indstille sig p forandringer. Giddens betegner den verden, vi aktuelt
lever i, som en lbsk verden.
S6
Det er i denne flydende, lbske verden, at nutidens
individ skal finde sig selv.

Alt er s at sige overladt til individet. Det er op til individet at finde ud af,
hvad han eller hun evner at gre, at strkke denne evne til det yderste og
vlge de ml, som denne evne kan realisere p den bedst mulige dvs. mest
tilfredsstillende mde.
!%

Individet m hele tiden forblive flydende, bevgelig og evne at tmme det uventede.
Giddens identificerer tre dynamikker, der sammenhngende dominerer det senmo-
derne; Adskillelsen af tid og rum, udlejring og refleksivitet.

Hos Giddens er det frste vsentlige kendetegn ved det senmoderne samfund adskil-
lelsen af tid og rum. Hvor det pr-moderne samfund var prget af en lokaliseret til-
stedevrelse, sker der med moderniteten en fremvkst, der fremmer relationer mel-
lem fravrende andre.
S8
Den sociale interaktion er ikke lngere afhngig af, eller
begrnset af tid, rum og ansigt-til-ansigt-interaktion. Globaliseringen og den teknolo-
giske udvikling har muliggjort, at individer i dag kan kommunikere hvor som helst,
nr som helst og med hvem som helst. Det lokale bliver med adskillelsen af tid og
rum forbundet med det globale.

En af flgerne ved adskillelsen af tid og rum, betegner Giddens med begrebet udlej-
ring, der er det andet af Giddens tre kendetegnende dynamikker. Begrebet udlejring
dkker over den nedbrydning, der opstr af den traditionelle forankring i det lokale
og nre omrde. De sociale relationer, der tidligere var fast forankret i det lokale mil-
j, lftes ud af lokale interaktionskontekster og rekonstrueres p tvrs af uafgrn-

36
Giddens (2000) s. 10
37
Bauman (2000) s. 83
38
sede tid-rum-afstande
S9
og er nu udlejret i det Giddens benvner som ekspertsyste-
mer.
&$
Det pr-moderne samfunds strke autoriteter som familien, kongen og kirken
er i det senmoderne samfund erstattet af nye autoriteter eksperterne. Eksperter som
individet har en stor grad af tillid til p trods af, at mange af de handlinger hvor indi-
videt stter sin lid til eksperterne ofte baserer sig p ansigtslse relationer. Den pr-
moderne tiltro til autoriteterne er nu erstattet af en tillid til eksperterne. Kommu-
nikationen er p den mde ikke lngere udelukkende indlejret i en lokal interaktions-
kontekst, der krver parternes fysiske tilstedevrelse. Med adskillelsen af tid og rum
og den teknologiske udvikling er der sket en udlejring af de sociale relationer, der
lfter social handlen ud af lokale sammenhnge og reorganiserer sociale relationer
p tvrs af store afstande i tid og rum.
41
Giddens arbejder i forlngelse af begrebet
udlejring med begrebet genindlejring. Genindlejring er en omstbning af udlejrede
sociale relationer for at binde dem (om end kun delvist eller midlertidigt) til lokale
betingelser i tid og sted.
42
Genindlejring referer til handlinger, hvorigennem ansigts-
lse forpligtelser opretholdes eller transformeres af ansigt-til-ansigt situationer. Disse
handlinger underbygger og forstrker individets tillid og trovrdighed til eksperterne
(de abstrakte systemer) som for eksempel kunne vre et kunstmuseum. Hos Giddens
interagerer alle udlejringsmekanismer med genindlejrede handlingssammenhnge,
hvor de enten understtter eller underminerer dem. Genindlejringen kan ske gennem
de abstrakte systemers adgangsporte, som er et begreb Giddens bruger til at beskrive
mdesteder for bde ansigt-til-ansigt forpligtelser samt ansigtslse forpligtelser, hvor
individet skaber en kontakt med reprsentanter for de abstrakte systemer, sledes er
det muligt at opbygge eller opretholde tillid.

Moderniteten og senmoderniteten er som beskrevet af henholdsvis Tnnies, Bauman
og Giddens grundlggende post-traditionel. Transformationen af tid og rum skubber,
sammen med udlejringsmekanismerne, det sociale ud af det greb, som tidligere etab-
lerede forskrifter og praksisser havde.
4S
Dette skaber en gennemgribende refleksivi-
tet hos det enkelte individ, som er den tredje af Giddens kendetegnende dynamikker.

39
Op. cit. s. 26
40
Giddens taler bde om udlejring i form af ekspertsystemer og symbolske tegn (eks. penge). Til sam-
men benvner han dem som abstrakte begreber. Jeg har valgt i specialet udelukkende at fokuserer p
ekspertsystemerne, da det har den strste relevans for min agenda.
41
42
Op. cit. s. 72
43
Det senmoderne samfund brer prg af en aftraditionalisering, hvor de tidligere tra-
ditioner ikke lngere anvendes som grundlag for individets handlemder, eller som
mlestok for hvad der er rigtigt eller forkert. Traditionernes tidligere sociale magtpo-
sition erstattes af individets egen refleksive selvbestemmelse og frihed til at vlge og
vrage mellem et stigende antal af valgmuligheder. Individet m ud fra egen refleksiv
overbevisning handle, trffe valg og skabe sin egen selvidentitet. Pointen hos Gid-
dens er,

at der ikke eksisterer nogen stabil social verden at skabe viden om, men der-
imod at viden om denne verden bidrager til dens ustabile og foranderlige ka-
rakter.
44

En pointe der understtter Baumans begreb om det flydende moderne.

2.4 Drmmen om fllesskab
Hos Bauman er fllesskabet og dets flles umiddelbare forstelse i vores refleksive
samtid blevet en utopisk drm.

Eftersom fllesskab betyder en flles forstelse af naturlig og stiltien-
de art, vil samme fllesskab ikke overleve det jeblik, hvor forstelsen bli-
ver selvbevidst og derfor hjrstet og larmende
4S

Sledes kan fllesskabet med Giddens tre senmoderne kendetegn, nrmest erklres
ddt. Mennesket er ikke lngere naturligt indlejret i fllesskaber. Jagten p den unik-
ke identitet, der netop er karakteriseret ved at vre anderledes end flokken, de utallige
valg og den deraf flgende refleksivitet har frisat individet i en sdan grad, at det ikke
lngere kan indg i de naturlige indforstede fllesskabsformer, som Tnnies be-
skrev med Gemeinschaft. Et fllesskab som mange stadig sger efter. Drmmen om
fllesskaber, hvor individet kan dele sin frygt og rdsel for den fuldkomne og
skrmmende frihed, det tilbydes, med de dertil utallige valgmuligheder, m forblive
en drm. Bauman beskriver dette fllesskabs paradoks sledes:

44
45
Bauman (2002) s. 17
Selvom det lykkes at skabe et fllesskab, der bygger p flles forstelse, vil
det derfor altid forblive skrbeligt og srbart, altid fordre overvgning, for-
strkning og forsvar. Mennesker, der drmmer om et fllesskab i hb om at
opn en langsigtet sikkerhed, som de savner s strkt i deres dagligliv, og om
at befri sig selv for den tunge byrde det er hele tiden at skulle trffe nye og
risikable veje, vil blive dybt skuffede.
&'

Intet menneske har tidligere vret udsat for s store forandringer, som mennesker har
oplevet fra 1990erne og frem til i dag. Forandringer der gr, at individet hele tiden
m stille sprgsml og reflektere over det, det oplever. Fllesskaberne er ikke som
tidligere strke og rationelle. Fllesskaber er i dag mere midlertidige, kontekstaf-
hngige og interessebrne - hvilket ligeledes kendetegner de sociale medier. De soci-
ale mediers fllesskab er yderligere karakteriseret ved deres omskiftelige og flydende
karakter. I forlngelse af denne aftraditionalisering taler Hammershj om at senmo-
dernitetens fllesskaber i hj grad kan defineres som smagsfllesskaber. Hvor tidli-
gere fllesskaber foregik p massens principper, bygger de nye smagsfllesskaber p
det enkelte individs prmisser ud fra den smag der konstituerer fllesskabet.

Som smagsfllesskaber fremstr de kulturelle fllesskaber ogs i udprget
grad som tilbud for den enkelte. [...] I det selvdannende individs jne er de
kulturelle fllesskaber netop i deres egenskab af smagsfllesskaber dejlig
uforpligtende, tilgngelige og individuelt formbare. Liges bent og nysger-
rigt det selvdannende individ er, lige trolst kan dets engagement imidlertid
ogs siges at vre, hvilket mrkatet zapper-kultur ogs lader forst. Om man
engagerer sig i dette eller hint fllesskab, og hvor lnge, afhnger hele tiden
af, hvorvidt den enkelte stadig finder det interessant eller ej.
&%

Der findes utallige valgmuligheder inden for sdanne smagsfllesskaber, som indivi-
det kan tilslutte sig efter interesser og behov. Eksempelvis Instagram, Facebook,
Twitter, Pinterest, Sonar, Foursquare, Grindr, LinkedIn. Endnu engang vil jeg citere
Bauman:

46
Op. cit. s. 20
47
Hammershj (2007) s. 345
Som alle objekter for stetisk oplevelse fungerer underholdningsindustriens
skjulte styring ved hjlp af forfrelse. Der er ingen straf forbundet med at
trde ud af rkkerne og ngte at vre med bortset fra de frafaldnes
egen rdsel over at g glip af en oplevelse, som andre (s mange andre!) ny-
der i fulde drag.
&(

Dette glder ogs for de sociale medier. De giver individet en flelse af fllesskab og
oplevelser som det ndigt vil g glip af. Mske er tilknytningen til de sociale medier
s stor, i kraft af at de fleste individer savner et fllesskab men for at bevare deres
frihed, passer de sociale mediers uforpligtende form individet. Det minder til en hvis
grad om Gemeinschaft, men har p ingen mde samme karakter af flles forstelse og
tilknytning. Som Bauman skriver:

You can count on a community to be a friend in need, and so a friend in-
deed. But networks are there mostly to share the fun, and their readiness to
come to your rescue in the event of trouble unrelated to that shared focus of
interest is hardly ever put to the test, and if it where it would pass it even less
frequently. All in all, the choice is between security and freedom: you need
both, but you cannot have one without sacrificing a part at least of the other;
and the more you have of one, the less youll have of the other.
&)

I citatet henviser Bauman til de sociale medier som dette netvrk, et netvrk der i hj
grad giver individet frihed, dog p bekostning af tidligere Gemeinschaft fllesskabers
sikkerhed.
2.5 Museet, sociale medier og fllesskaber
Vores aktuelle tid er med globaliseringen, adskillelsen af tid og rum, udlejring, reflek-
sivitet, aftraditionalisering og individuel frihed prget af Tnnies begreb om Ge-
sellschaft, hvilket kan forklare, at individerne sger Gemeinschaft qua de webmedie-
rede fllesskaber. Den store tilslutning vidner om en genopfindelse af en moderne
form for Gemeinschaft. Med Giddens er der tale om en genindlejring, hvor de sociale
medier fungerer som adgangsport til nye sociale relationer. Eller mske endnu mere
aktuelt i dag, som et redskab til vedligeholdelse og fastholdelse af sociale relationer i

48
Bauman (2002) s. 69
49
Bauman (2013) s. 39
en globaliseret flydende verden. I forlngelse af dette betegner, lektor ved Institut for
Informations- og Medievidenskab Jakob Linaa Jensen, de sociale medier som en
augmentering af den sociale virkelighed, en udvidelse og forlngelse af de sociale
relationer.
Su

Adskillelsen af tid og rum har muliggjort en forandring af de kendte eksisterende fl-
lesskabsformer. Det er i dag muligt at gribe ind i tid og rum qua teknologiens udvik-
ling. Individer kan via smartphonen kontakte hinanden p hver sin side af kloden, dele
en statusopdatering eller chatte via Facebook, dele billeder fra hverdagen p Insta-
gram og vise sine yndlingsting p Pinterest. I det senmoderne er normen at vre indi-
vidualist, hvorfor Giddens teori om individets behov for konstant at skabe og gen-
skabe sin egen selvidentitet, gennem blandt andet valg og fravalg af snart sagt hvad
som helst, er hyperaktuel i forhold til de sociale medier og disses egenskab i relation
til selvfremstilling og dermed selvdannelse.

Som tidligere nvnt gennemgr museerne netop nu et paradigmeskifte, som jeg be-
skrev med forskellige begrebspar. Disse begrebspar mener jeg kan suppleres med
Tnnies begreber, sledes vil jeg pst at museerne bevger sig fra Gesellschaft mod
Gemeinschaft. Ikke Gemeinschaft i sin rene form, men en tilstand der i strre grad er
prget af Gemeinschaft end Gesellschaft. Mange museer anvender de sociale medier
som adgangsport, som middel til at skabe en mere eller mindre personlig kontakt til
brugerne. Dog benytter de fleste museer sig af en anonym museumsprofil til denne
kommunikation. Jeg mener at tilliden og trovrdigheden kan styrkes, hvis museerne i
hjere grad anvender personlige profiler, der knytter sig til virkelige mennesker, der
som reprsentanter for museet kan menneskeliggre kommunikationen og mellem-
vrendet mellem museet og dets brugere. Sledes vil museerne ikke lngere fremst
som rene objekt-orienterede anonyme museer, der i Tnnies optik kan beskrives som
Gesellschaft. For at forbedre den kommunikative og relationelle kontakt med bruger-
ne, gennem smagsfllesskaber, er det en god strategi at bne mere op. At skabe det
personlige museum og herved arbejde sig frem mod Tnnies begreb om Ge-
meinschaft. At lade medarbejderne fremst som virkelige mennesker med personlige
profiler p de sociale medier, som synlige mennesker brugeren kan mde p museet
og ikke blot anonyme museumsansatte, der gemmer sig bag lukkede dre p deres

50
Linaa Jensen (2009)
kontorer. Museerne kan med fordel invitere brugerne med back-stage og bne op for
dialog.

Bauman erklrer drmmen om fllesskaber i vores refleksive samtid for utopisk, og
Tnnies beskrivelse af Gemeinschaft som et fortidslevn. Denne erklring mener jeg
dog ikke m f hverken museerne eller mennesker til at opgive drmmen om flles-
skaber. Blot er det vigtigt at erkende, hvilke former for fllesskaber der s er mulige i
vores refleksive samtid. Jeg er enig med Bauman i, at det fllesskab som bygger p
en flles a priori forstelse ikke kan forekomme mellem s bevidste, selvstndige og
refleksive individer. Jeg vil dog argumentere for at museerne, gennem fllesskaber
der bygger p et socialt medie, kan skabe et fllesskab, der passer det refleksive indi-
vid.
3 MUSEERNE OG KULTURPOLITIKKEN
3.1 Museernes situation
Dette kapitel vil belyse museernes aktuelle situation. Hvilke forandringer str de over-
for? Hvilke krav mder de fra det politiske system? Og hvad er deres udfordringer i
forlngelse heraf? Kapitlet vil jeg bruge til at argumentere for, hvorfor det for muse-
erne kan vre en fordel at tnke oplevelser og brugerinddragelse ind i deres kommu-
nikation og formidling, samt skabe en forstelse for relevansen af LTA.

Som tidligere nvnt befinder museerne sig netop nu i et paradigmeskifte der beskri-
ves med mange begreber fra mono- til multikultur,
51
fra samling til publikum,
52
fra
oplysning til oplevelse,
53
fra moderne til postmoderne,
54
fra det modernistiske til det
postmodernistiske,
55
fra en informerende til en performativ museologi,
56
fra dannelse
til selvdannelse, fra hjborg til mdesteder,
57
fra envejskommunikation til gensidig
kommunikation.
58
Disse begrebspar kan yderligere suppleres med begreber som fra
det analoge museum til det digitale museum, fra det ekskluderende til inkluderende
eller diktatoriske til demokratiske. Jeg vil i specialet ikke redegre for samtlige af dis-
se begrebspar, men blot nvne mangfoldigheden som dokumentation for et bredt og
omfattende skifte, der alle har det til flles, at det er brugeren, der er kommet i cen-
trum. Det er i dette paradigmeskifte og mellem disse begreber, at museerne skal defi-
nere sig selv og finde en balance. Det kunne vre interessant at undersge hvorvidt
dette paradigmeskifte pragmatisk kommer til udtryk p de enkelte museer. Min opfat-
telse er at mange museer er optaget af ndringerne, men at den enkelte bruger kun
sporadisk oplever dette paradigmeskifte.

ARKEN Museum for Moderne Kunst er optaget af disse ndringer. I 2010 udgav de
rapporten Fremtidens Kunstmuseum
S9
, der beskftiger sig med netop de ndringer
museerne netop nu gennemgr. I rapporten kommer de med et bud p, hvordan

51
ARKEN(2010) s. 5
52
Kultuiministeiiet (2009) s. 9
53
Skot-Hansen (2008)
54
Op. cit. s. 13
55
ARKEN(2010) s. 13
56
Skot-Hansen(2008) s. 13
57
Kulturministeriet (2012) s. 4
58
Ibid
59
ARKEN (2010)
kunstmuseerne ville se ud, hvis de skulle redesignes med udgangspunkt i vores
samtid:

Kunstmuseer i fremtiden br styrke deres srkende med udgangspunkt i mu-
seumsbesgets fundamentale sociale og oplevelsesbaserede karakter. Dette
skal i hj grad tnkes sammen med de virtuelle platforme.
'$

I rapporten er der ud over fokus p digitale muligheder ligeledes stort fokus p bru-
gerinddragelse, dialog og oplevelser. Rapporten sammenholdt med HM og LK bevid-
ner, at digitale medier, brugerinddragelse, dialog og oplevelser er et omrde, der er i
fokus svel kulturpolitisk som p museerne.
3.2 Kulturpolitisk
Jeg vil i specialet ikke g i dybden med museumsloven, men blot belyse nogle kultur-
politiske pointer, der peger p nyere tendenser og illustrerer, at muserne i disse r be-
vger sig fra at vre museer for kulturarvens skyld mod at blive museer for bruger-
nes ndvendighed.

Kulturpolitisk stilles der i dag strre krav til brugerinddragelse, digitalisering og an-
vendelse af de sociale medier. Til at belyse disse kulturpolitiske tendenser vil jeg med
udgangspunkt i de tre publikationer Reach Out (2008) Kultur for alle - kultur i he-
le landet (2009) samt Reach Out (2012) i dette afsnit synliggre, at der som tidli-
gere nvnt, ogs kulturpolitisk er sat fokus p museernes paradigmeskifte, brugerind-
dragelse, dialog, oplevelseskonomi samt anvendelse af teknologiens muligheder.

Reach Out er et trerigt program, omhandlende brugerinddragelse og innovation i kul-
turens verden, der er ssat af Kulturministeriet med Brian Mikkelsen og afsluttet med
Uffe Elbk som kulturministre. Programmet er varetaget af Center for Kultur- og Op-
levelseskonomi (CKO), hvilket kulturpolitisk er en strk markering af nsket om at
inddrage oplevelseskonomien i kulturlivet. Formlet med programmet er at skabe ny
udvikling inden for kulturlivets brugergrupper, tiltrkke brugerne og skabe innovati-
on i kulturlivet.

60
Op. cit. s. 38
Alle statsstttede museer er forankrede i et kulturpolitisk opdrag, der bygger p fem
sjler: at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kunst, kultur og kulturarv,
og er derved dybt forankret i oplysningstanken. Denne femdeling stammer fra den
oprindelige strategi om en demokratisering af kulturen, der skulle danne alle uanset
social status, bopl og alder og derved gre dem til demokratiske borgere.
61
I de se-
nere r er der sket en forskydning fra vgtningen af indsamling til at have et strre
fokus p museernes forhold til deres brugere. Dette beskrives i Kultur for alle - kul-
tur i hele landet:

Det er tydeligt, at museumsverdenen i disse r lader sig inspirere af den digi-
tale kultur, hvor brugerne er i centrum, hvor der produceres, deles og kom-
menteres som aldrig fr, og hvor indhold hurtigt og uforudsigeligt skifter
kontekst. Museerne har kastet sig ind i denne nye virkelighed og er i frd
med at definere en kulturinstitution, der i hjere grad taler med n stemme
blandt mange andre. Museet redefinerer sin autoritet, deler sin viden og
nrmer sig mere faciliterende og dialogiske roller.
'"

Reach Out (2008) er et inspirationskatalog med eksempler p hvordan forskellige
kulturinstitutioner har arbejdet med brugerinddragelse og innovation. I kataloget in-
troduceres en udfordringstrekant, som symboliserer det udfordrende spndingsfelt,
som kulturinstitutionerne netop nu str over for. Et felt der udspnder sig mellem
nye brugergrupper, oplevelseskonomi og kvalitet. De tre udfordringsparametre bli-
ver ogs brugt som argument for, hvorfor kulturlivet skal ge deres fokus p brugerne
ved at g i dialog med dem, henvende sig til dem og undersge deres viden, vaner,
behov og prferencer.
6S
Ud fra denne sondring af udfordringer og belg giver kata-
loget 29 praktiske eksempler p forskellige institutioners arbejde og projekter, som
kan inspirere andre kulturinstitutioner til selv at arbejde med feltet.

I 2012 udgives endnu en udgave af Reach Out. I denne udgave figurerer der stadig
hndgribelige eksempler, men opbygningen har mere karakter af vejledning og giver
konkrete redskaber til selv at g i gang med at inddrage brugerne. Der er forskellige
arbejdsmodeller, forslag til workshops, procesbeskrivelser, gode rd og erfaringer.

61
Skot-Hansen (2008) s. 19 samt s. 26
62
63
Det er sledes et kulturpolitisk forsg p at gre det let tilgngeligt for kulturinstituti-
onerne at arbejde med brugerinddragelse.

I Kultur for alle kultur i hele landet (2009) er brugerinddragelse ligeledes i fokus.
Kultur for alle - kultur i hele landet bygger videre p intentionerne fra rapporten
Reach out (2008) og fokuserer p ord som vidensdeling, dialog samt begreber som
brugerinddragelse og social inklusion. Det er vigtigt at kulturen nr ud til alle - ogs
til ikke-brugerne. Hvor Reach out var tnkt som inspirationskatalog, er der i Kul-
tur til alle krav om at museerne lever op til intentionerne. Museerne skal g i dialog
med brugerne og ikke-brugerne, og de skal dele deres viden med hinanden og resten
af samfundet. Kulturen og kunsten skal vre inkluderende og ikke ekskluderende, og
alle skal fle sig velkommen og vide at kulturtilbuddene og kulturinstitutionerne ogs
glder dem. Rapporten har fokus p bedst mulige service og tilgngelighed gennem
mlrettet markedsfring, inddragelse af digitale medier, der kan bidrage med en mere
positiv og nuanceret oplevelse for brugeren og her igennem skabe en vidtrkkende
demokratisering og tilgngelighed for alle. I rapporten str der:

I fremtiden er det afgrende, at alle kulturaktrer har fokus p at anvende
nye teknologier i formidlingen p deres institutioner. Kulturministeriet vil i
den forbindelse: plgge statslige kulturinstitutioner at fremme brugen af
nye teknologier i deres formidling.
64

Der stilles sledes kulturpolitisk krav til anvendelse af nye teknologier p museerne.
Krav som museerne i deres formidling skal leve op til.

Alle tre publikationer er udgivet under forskellige regeringsperioder og ditto kultur-
ministre, henholdsvis Brian Mikkelsen og Uffe Elbk, der stod bag hver sin udgave
af Reach Out og Carina Christensen der stod bag Kulturen for alle - et udtryk for
bred politisk konsensus inden for feltet.

Kulturarvsstyrelsen udgav i 2009 publikationen Digital museumsformidling i bru-
gerperspektiv. Ogs denne udgivelse er et tegn p at brugerinddragelsen og den digi-

64
Kultuiministeiiet (2uu9) s. S2
tale formidling kulturpolitisk er i fokus. Det er ikke digital formidling i et museums-
perspektiv, men netop brugerperspektiv.

Brugerinddragelse og digital formidling er sledes kultupolitisk i hjsdet, og har v-
ret det i en rrkke, men for brugeren afspejler disse tendenser sig ikke p flertallet af
museerne, hvor den digitale formidling og brugerinddragelse fortsat er noget frav-
rende. Det er dog mit indtryk, at dette ndrer sig og at de fleste museer har set nd-
vendigheden i at flge denne udvikling, hvilket isr HM projektet bevidner, idet det
er et bredt samarbejde mellem 10 kunstmuseer.

Kulturpolitisk lgges der sledes vgt p, at museerne har brugerinddragelse i fokus,
at de lader sig inspirere af oplevelseskonomien og inddrager digitale medier, som
bidrager til en mere nuanceret og positiv oplevelse, og som ligeledes kan skabe en
vidtrkkende demokratisering og tilgngelighed for alle. Dette skaber for museerne
udfordringer, da de m tnke formidling p en ny mde. Samtidig kan udviklingen af
digitale brugerinddragende tiltag vre dyre, og for de mindre museer, kan denne ud-
gift virke uoverskuelig. Til gengld mener jeg at museerne, ved at tnke brugerind-
dragelse og oplevelser ind i museernes kommunikation og formidling, kan opn store
fordele. Eksempelvis, vil de kunne skabe flere og mere engagerede brugere til muse-
erne og dermed hjere besgstal.

Jeg vil i de flgende to kapitler teoretisk belyse hvordan og med hvilken effekt bru-
gerinddragelse og oplevelseskonomien kan anvendes p museerne. Yderligere er den
kulturpolitiske situation og ditto krav vigtig at have in mente for at forst museernes
incitament for at udvikle brugerinddragende digitale formidlingstiltag.
4 OPLEVELSESKONOMI
4.1 Oplevelser i en museumskontekst
Oplevelseskonomien er allestedsnrvrende i dag, og i museumsverdenen har den
stor indflydelse p den udvikling der lige nu er i gang. Tidligere beskrev jeg hvorledes
oplevelseskonomien kulturpolitisk er i fokus. Ligeledes kan de digitale mediers ind-
pas p museerne ses i et oplevelseskonomisk perspektiv. Jeg har valgt at inddrage et
oplevelseskonomisk perspektiv i specialet, da alle tre projekter bygger p, at bruge-
ren fr en oplevelse ud over det sdvanlige ved museumsbesget.

Jeg vil i dette kapitel beskrive oplevelseskonomien. Med udgangspunkt i mag. art i
kultursociologi Dorte Skot-Hansen vil jeg perspektivere oplevelseskonomien i en
museumskontekst og undersge hvilke vrdier en oplevelseskonomisk tankegang
kan bidrage med p museerne. Yderligere vil jeg ud fra professor Christian Jantzen
definere begrebet oplevelseskonomi, samt undersge hvad der definerer den gode
oplevelse.

Skot-Hansen udgav i 2008 forskningsrapporten Museerne i den danske oplevelses-
konomi nr oplysning bliver til oplevelse, der belyser museernes rolle i dette fly-
dende museumsfelt. Hendes forskning baserer sig hovedsagligt p oplevelseskono-
miens indvirkning p museerne og hun skriver, at de

danske museer oplever et stigende pres fra andre, mere kommercielle ople-
velsesattraktioner, fra politikere, der krver synlighed, og fra et publikum,
der i stigende grad bliver forvnte med engagerede og sansepirrende ople-
velser.
65

Museerne bevger sig p den mde i et spndingsfelt, der har sit udgangspunkt i de
tidligere omtalte fem sjler (indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kunst,
kultur og kulturarv) og oplevelseskonomiens prg p samfundet. Mange museer er i
dag influeret af oplevelseskonomien, men i hvor hj grad kan og skal museerne lade
sig influere? Er der ikke en risiko for at museerne tivoliseres, mister deres kulturpoli-

65
Skot-Bansen(2uu8) s. 1u
tiske legitimitet, trovrdighed og autencitet? Disse sprgsml vil jeg svare p i analy-
sen.

For at definere begrebet oplevelseskonomi, der de seneste r har vret et buzzword
inden for forbrug, vil jeg citere Jantzen:

Oplevelseskonomi handler i bund og grund om at udvikle produkter med en
selvstndig og klart defineret oplevelsesvrdi, som forbrugerne er villige til
at betale for i forventningen om at f adgang til skrddersyede, adspredende,
involverende eller p anden vis meningsfulde sanseindtryk.
''

Det er med andre ord brugerne som idiosynkratiske individer frem for produktet, der
er kommet i fokus gennem en kvalificeret oplevelse. Kunstmuseerne har altid udbudt
en kunstoplevelse og selvom museerne ikke skal tjene penge, giver det alligevel me-
ning at tale om oplevelseskonomi, da mange brugere i dag eftersprger mere end
blot en kunstoplevelse. Brugerne vil netop have skrddersyende, adspredende, invol-
verende eller p anden vis meningsfulde sanseindtryk. Mange mennesker lever et
stresset hverdagsliv og fritid er en ressource, der er stor eftersprgsel p. Samtidig
konkurrerer museerne i stigende grad med hinanden og et stigende antal andre attrak-
tioner, om brugernes kostbare tid.

Som beskrevet i ovenstende kapitel ligger der et kulturpolitisk pres p museerne for
at indfre en oplevelseskonomisk tilgang. Mange af de traditionstunge museer vil
kunne drage nytte af oplevelseskonomiens mere legende og lystbrne tilgang til for-
midling, og p den mde skabe hjere besgstal. Det er dog vigtigt at dette gres
uden museerne slger deres sjl. For som Skot-Hansen skriver:

For museerne er det tale om en balancegang, hvor museumsloven fungerer
som en navlestreng til deres grundlggende forpligtelser. Der er langt til ud-
viklingen af den rene flelsesfabrik, selvom grnserne diskuteres og forhand-
les lbende. Man kan dog stadig langt hen ad vejen se museerne som for p-
ne, for forsigtige og for bundne til en klassisk museumsmodel i forhold til at
komme en digitaliseret og underholdningsvant brne- og ungdomsgruppe i

66
Jantzen (2011b) s. 1
mde. Her m der nye formidlingstyper til, som tager udgangspunkt i it og
nye interaktive multimedier.
67

Dette underbygges af Kulturstyrelsen, der p deres hjemmeside skriver:

Muserne er videns- og oplevelsescentre, som gennem udstillinger og formid-
ling af relevante temaer sikrer den offentlige adgang til kultur- og naturarven
og den viden, der knytter sig til genstandene.
68

Kulturstyrelsen betegner museerne som oplevelsescentre. Museerne skal med ud-
gangspunkt i oplevelseskonomien skabe oplevelser p museerne der til dels skaber
opmrksomhed og hjere besgstal og dermed en get synlighed. De to citater sam-
menholdt peger p, at de digitale medier kan sikre brugerne adgang til denne viden.

67
Skot-Hansen (2008) s. 14
68
http:www.kultuistyielsen.ukinstitutioneimuseei

4.2 Den gode oplevelse
For mere konkret at definere begrebet oplevelse, vil jeg inddrage Jantzen, der har op-
stillet ti krav til oplevelsesprodukter.
69
Kravene er generelle krav til den gode ople-
velse og sledes ikke set i et museumsperspektiv. Alligevel mener jeg de ti krav kan
bruges til en analytisk undersgelse af oplevelsesprodukter i en museumskontekst.

69
}antzen, vetnei & Bouchet (2u12) Dette er hovedsageligt Jantzens formuleringer, hvorfor her an-
vendes begrebet forbruger i stedet for bruger.
Det kendetegnende for de gode oplevelser er iflge Jantzen, at de bde er relevante og
interessante, at de udfordrer det kendte og p den mde bryder med det vanlige, dog
uden at virke uvedkommende, uforstelige eller skrmmende. Brugerne har i hj grad
individuelle prferencer, og derfor er der ingen simpel opskift p hvordan oplevelses-
tilbud designes. Oplevelsestilbud der tilfredsstiller flere forskellige smagsmnstre
samtidigt er sledes effektive. Brugerne vil i dag erfare sig selv som en ligestillet
partner i en dialog og som aktiv medskaber af oplevelsen.
7u
Ved inddragelse af op-
levelsesdimensioner p museerne er det defor vigtigt at give plads til brugerens egen
deltagelse og medskaben.
4.3 Oplevelseskonomien som mlstning
Skot-Hansen opdeler oplevelsesaspektet i tre kategorier
71
, der synliggr og skelner
mellem hvilke mlstninger museerne kan anvende oplevelseskonomien inden for:

Oplevelse som indhold
Oplevelse som iscenesttelse for at skabe rammer
Oplevelse som strategisk vrktj for at slge

Oplevelse som indhold definerer oplevelserne, der opstr i mdet mellem brugerens
tolkning og artefakterne. Oplevelserne er overvejende subjektive, har personlig karak-
ter og kan ikke planlgges, men derimod intensiveres og understtte muligheden for
forskelligartede tolkninger gennem professionel interaktiv formidling. Oplevelse og
oplysning ses som komplementre i den aktuelle diskussion om museernes forml
med vgt p en refleksiv praksis.

Oplevelse som iscenesttelse udspiller sig som en ny, performativ museologi gen-
nem bygningens arkitektur, kuratorernes iscenesttelse af artefakter og udstillinger.
Her er fortlling, sanser og flelsesmssig engagement i fokus. Dog danner museer-
nes trovrdighed, autenticitet og forskningsbaseret viden i strre eller mindre grad
baggrund for oplevelsen.

Oplevelse som strategisk vrktj anvendes som en integreret del af museets samle-
de strategiske planlgning. Oplevelser anvendes til at give produktet en mervrdi, en

70
Jantzen (2011a) s. 3
71
ekstra dimension og derved adskille sig fra konkurrenterne. Ved at anvende oplevelse
som strategisk vrktj, kan museerne lre af oplevelseskonomien og i hjere grad
segmentere og mlrette deres tilbud.

Disse tre kategoriseringer vil jeg i analysen anvende til at undersge hvilke mlst-
ning LTA som oplevelseskonomisk tiltag kan dkke.

Jeg har tidligere beskrevet hvordan Giddens beskriver det refleksive individ som
skeptisk, vidende og selvstndigt, der ikke er underlagt traditionelle vrdier. Iflge
Jantzen frer dette til at brugeren er mindre loyal over for produkter, de har et bredt
mrkekendskab og stiller krav til personlig skrddersyet kommunikation, individua-
litet og autenticitet.
72
De samme karakteristika Hammershj bruger til at beskrive in-
dividet i smagsfllesskaber. Ligeledes peger Jantzen p, at oplevelser forudstter
brugerens medskaben, samt at oplevelser skal tilbyde lejligheder, hvor individet kan
realisere sit eget nske om specifikke oplevelser. Der skal skabes plads for individets
egen individuelle smag, deltagelse og medskaben.

Museernes udfordringer er i dag at finde en balance mellem dannelse og underhold-
ning, hvor oplysning giver gode oplevelser til reflekteret dannelse hos den enkelte
bruger i dialog med museet og de andre brugere. Museerne kan gennem veldesignet
oplevelsesudbud mde brugeren ligevrdigt og lyttende. Individet vlger i dag frit,
hvad det vil bruge sin tid og sine penge p. Oftest er det en god oplevelse, en oplevel-
se ud over det sdvanlige, en idiosynkratisk oplevelse, der gr, at individet trffer sit
valg. Oplevelser med brugeren i centrum er blevet en fast del af vores hverdag og in-
fluerer flere og flere omrder i vores hverdagsliv.

I det nste kapitel vil jeg ud fra udvalgte teoretikere beskrive hvorledes brugeren lige-
ledes i museumskommunikation er kommet i centrum.

72
5 BRUGEREN I FOKUS OG ME-TO-WE DESIGN
5.1 Brugerinddragelse
Som tidligere nvnt er brugerinddragelse p museerne fra kulturpolitisk side i fokus.
Tallons analyse, som jeg ligeledes tidligere har henvist til viser, at det ml museerne
er mest interesserede i at opn med mobilteknologien er, at eksperimentere med bru-
gerinddragelse og at gre fortolkninger af artefakter tilgngelige.

7S
Dette sammen-
holdt med de to forskningsprojekter LK og HM bevidner, at brugerinddragelse er et
vigtigt fokusomrde - bde kulturpolitisk og p museerne.

I dette kapitel vil jeg derfor fundere brugerinddragelse teoretisk. Jeg vil kort med pro-
fessor i museumsstudier Eilean Hooper-Greenhill og professor Georg E. Hein beskri-
ve hvorledes museerne udvikler sig fra en transmissions pdagogisk tankegang til
konstruktivistiske museer med brugeren i centrum. Slutteligt vil jeg med Simon be-
skrive hvordan museerne kan facilitere brugerinddragelse og social interaktion.
5.2 Det konstruktivistiske museum
Iflge Hooper-Greenhill har museerne de seneste 100 r bevget sig fra at vre bret
af en transmissionspdagogisk tankegang til at blive mere eller mindre konstruktivi-
stiske.
74
Nr jeg skriver mere eller mindre, er det fordi jeg mener, at flertallet af dan-
ske museer i dag formidler efter hovedsageligt en transmissionspdagogisk tanke-
gang. Den transmissionspdagogiske tankegang (ogs kaldet tankpasserpdagogik)
er prget af en tilgang til det lrende individ som et tomt kar, der skal fyldes op med
viden. Denne overfrelse af viden foregr i en liner proces fra formidleren uden
hensyntagen til det enkelte individs forforstelse. I transmissionspdagogikken er det
indholdet, formidlerens viden som en universel viden, der er i centrum, og individet
ses som en urefleksiv modtager. I det konstruktivistiske museum, er det brugeren som
unikt og differentieret individ, med hver deres forforstelse, der er i centrum. Viden
konstrueres her i den lrendes bevidsthed og er kontekstafhngig. Lringen er aktiv
og skal engagere brugeren. Formidlingen skal tage sit udgangspunkt i noget velkendt,
der fr brugeren til at fle sig tryg. I dag kan brugerne ikke lngere betragtes som
tomme kar, der skal fyldes op. De kommer med en i forvejen bevidst viden som for-
udstning. Det konstruktivistiske museum gr op med den transmissionsbrne kom-

73
Tallon (2013) s. 7
74
Hooper-Greenhill (2001) s. 4
munikation til fordel for en mere dynamisk og interaktiv kommunikation, hvor bru-
gerne og museet kan lre noget af hinanden.
Dette paradigmeskifte, mener jeg, kan ses i forlngelse af Giddens karakteristik af det
refleksive individ. Da individet, og i denne sammenhng museumsbrugeren, ikke
lngere har blind tiltro til traditioner, har brugerne ligeledes ikke lngere tiltro til de
museale traditionsbrne hjborge. Netop derfor kan museerne ikke lngere formidle
til brugerne, som tomme kar der skal fyldes op med deres ekspertviden. Selvom Gid-
dens beskriver hvorledes det moderne individ forleder sin tillid til ekspertsystemer, vil
museerne i en transmissionspdagogisk formidlingssituation fremst mere som tradi-
tionsbrne hellige hjborge, der med lange traditioner fylder deres viden p individet.
Transmissionspdagogikken skaber sledes ikke rum for individets
7S
refleksivitet.

For at brugerne kan have tillid til kunsteksperterne, m kunsteksperterne gennem de
tidligere nvnte adgangsporte, skabe en genindlejring, hvor museerne som abstrakt
ekspertsystem, fremstr som inddragende og menneskelige. Ligesom brugeren har
tillid til eksperterne, m kunsteksperterne ligeledes have tillid til deres brugere og tro
p, at de har noget at byde ind med. I den forbindelse vil jeg henvise til tidligere citat
af Sanderhoff p side 13, der viser hvorledes HM har et konstruktivistisk syn p for-
midling.

Hos Hein er museumsbesget en social aktivitet hvor samtale, interaktion og anven-
delse af viden er en integreret del. Det er vigtigt, at museerne designer udstillinger,
der opmuntrer brugerne til at diskutere, dele og opdage sammen.
76

The interaction between individual visitors and the rich resource of the exhi-
bition leads unique outcomes for each visitor. By sharing these experiences
with other members of their groups, visitors can enrich the experience for
each group member. The Constructivist Museum not only accepts the possibi-
lity of socially mediated learning, it make provision for social interaction and
designs spaces, constructs exhibitions, and organizes programs deliberately
capitalize on learning as a social activity.
%%

75
Her taler jeg om individet som den almene borger og ikke individer der i forvejen behersker de mu-
seologiske koder.
76
Hein (1991) s. 5
77
Hein (1998) s. 174

Heins sociale vinkel p den konstruktivistiske museumsoplevelse vil jeg i flgende
afsnit udbygge med Simon og hendes begreber om me-to-we design gennem stilladse-
rede formidlingstiltag.
5.3 Brugerinddragelse og me-to-we
I brugertestmaterialet udviklet i forbindelse med HM foreslr en af de adspurgte bru-
gere i sprgeskemaundersgelsen: Indtnk gerne den sociale kontekst hvordan vil
jeg kunne bruge appen (eller hvad det nu bliver) til at f en god flles museumsople-
velse?
78
Dette er netop et af hovedmlene med LTA, svel som det er en af hovedpo-
interne hos Simon. Hun nsker at museerne skal skabe brugerdeltagelse, involvering,
samt rammer for social interaktion gennem velstilladserede museumsdesign.
5.4 Nina Simon
Simon skriver, at brugerne p museerne de sidste 20 r er blevet frre, ldre og hvi-
dere. Dette gr sig dog ikke gldende p de danske museer, hvor tilgangen siden
2004 har vret stigende.
79
Der er dog ingen tvivl om, at de fleste museer fortsat n-
sker en stigende tilgang til museerne. For Simon er det ikke ndvendigvis de store
museer eller populre bermte bestseller udstillinger, der trkker brugere til museet.
At f brugerne til at komme p museet krver, at institutionen har en grundlggende
respekt og interesse for brugernes oplevelser, erfaringer, historier og evner.
5.5 Stilladsering
Simon bruger begrebet stilladsering, om den mde museerne skal designe deres inter-
aktion og deltagelse for brugerne - et stillads der hjlper og sttter den deltagende.
Det er vigtigt, at der er nogle benspnd, nogle rammer, der understtter den interakti-
on museet nsker brugeren skal indg i. Museet skal vre tydelige i deres forventnin-
ger og nsker til hvad deltagerne skal gre, da meningsfulde begrnsninger motiverer
og fokuserer deltagelsen. Simon citerer filminstruktren Orson Welles The enemy of
art is the absence of limitations.
8u
De fleste brugere nsker ikke en blank tavle for
deltagelse. De har brug for stilladserede oplevelser, der gr deres bidrag meningsfyld-
te, og gr de deltagende trygge ved at engagere sig og udfolde sig, gerne i interaktion
med andre mennesker.

78
Se Bilag 2 s. 4
79
Danskernes kulturvaner 2012 s. 68.
80
Simon (2012) s. 23
5.6 Me to we
Simon er af den overbevisning, at museer, ligesom web 2.0, bliver bedre jo flere der
bruger dem. Hun mener, museer skal styrke brugernes oplevelser og erfaringer gen-
nem interaktioner med andre mennesker. Dette gres gennem stilladsering af me-to-
we design, som gr det muligt for museerne at flytte fokus fra personligt til socialt
engagement. Design der opmuntrer brugerne til at deltage og interagere socialt med
hinanden. Som den gode vrt til et cocktailparty der introducerer brugerne for hin-
anden, gennem flles interesser, kan de ansatte motivere til dialog og opbygge relati-
oner omkring museets kerneomrder.

Simon udtrykker denne udvikling fra personlig til social interaktion gennem fem sta-
dier. Grundlaget for alle fem stadier er museernes indhold. Det der ndrer sig, er
hvordan brugerne interagerer med indholdet og hvordan indholdet skaber social inter-
aktion med andre mennesker.


De fleste udstillinger p museerne placerer sig p stadie 1 eller 2. Det er ikke Simons
ml, at alle museer skal tilstrbe sig udelukkende stadie 5 oplevelser. Museerne skal
gerne udbyde en mangfoldighed af oplevelser p de forskellige stadier der matcher
deres forskellige mlgrupper.
81
Mange museer opnr stadie 5 oplevelser gennem
guidede oplevelser, hvor guiden gennem omvisninger, udflugter eller rollespil facilite-
rer rammer, hvor brugerne kan fle sig trygge til at interagere socialt med hinanden.
Nr guiden ikke er tilstede som facilitator af den sociale interaktion, vil den ikke p
samme mde finde sted. Det er her Simon opfordrer museerne til at tnke udstillings-
designet, s brugerne uden guiden motiveres til at interagere socialt. Museernes ansat-
te skal p ingen mde erstattes. Det er gennem de ansatte, at nogle af de bedste sociale
oplevelser opstr, dog kan de ansatte ikke vre alle steder hele tiden. Derfor er muse-
umsdesign der understtter social interaktion vigtig for at forbedre det sociale enga-
gement.

Som nvnt er ikke alle brugere interesseret i stadie 5 oplevelser. Mange traditionelle
museumsbrugere vil foretrkke stadie 1 og 2 oplevelser. For andre potentielle bruge-
re, kan netop den sociale dimension p stadie 3-5 vre en anledning til at besge mu-
seet og gre oplevelsen mere nrvrende og relevant. Grundlaget for at skabe stadie
3-5 oplevelser er at f brugerne til at fle sig personligt velkomne, og at museet viser
interesse og erkender brugernes individuelle evner og interesser.

Jeg vil perspektivere Simons tankegang om me-to-we ved kort at trkke p professor
Morten Kyndrup. I forlngelse af den tyske filosof Emmanuel Kant taler Kyndrup
om, at den stetiske relation opstr, nr et stetisk indstillet subjekt afsiger sin
smagsdom i en passage fra jeg til vi og at, domsafsigelsen forbinder det enkelte
subjekt med forestillingen om et fllesskab - et sensus communis.
82
Med Simons stil-
ladserede udstillingsdesign fra me-to-we bliver dette forestillede fllesskab til et vir-
keligt fllesskab og p den mde fordrer udstillingsdesignet den stetiske relation
hos den enkelte i fllesskabet.

81
Til at definere og arbejde ud fra museets mlgrupper, vil jeg anbefale at anvende professor John H.
Falk der arbejder med motivationer og behov ved museumsbesget, frem for demografiske mlgrupper.
Falk (2009) (2011)
82
Kyndrup (2008) s. 36

I forlngelse af Simons tankegang kan Hooper-Greenhills begreb om det nye muse-
um som post-museum anvendes. Frem for det klassiske museums montreudstillinger,
forestiller hun sig fremtidens museum som et samlingspunkt for en lang rkke events
i form af diskussioner, workshops, performances, dans, sang og mltider:

The produktion of events and exhibitions as conjoint dynamic processes
enables the incorporation into the museum of many voices and many perspec-
tives. Knowledge is no longer unified and minolithic; it becomes fragmented
and multivocal. There is no necessary unified perspective rather a ca-
cophony of voices be heard that present a range of views, experiences and va-
lues. The voice of the museum is one among many.
(!

Det er disse mange stemmer museerne skal lytte til. Ved at bne museerne op, aner-
kende brugere og skabe velstilladserede udstillingsdesigns der fr brugerne til at fle
sig trygge og sledes bidrager gennem social interaktion, kan museerne udvikle sig.

Det vil for nogle museer vre en stor omvltning at skulle formidle i det konstrukti-
vistiske museum, da deres ekspertviden bliver sat i spil p en ny mde, til fordel for
den interpersonelle dialog med brugerne. Jeg skrev indledningsvist, at museerne i dag
er mere eller mindre konstruktivistiske. Flere museer har en konstruktivistisk vision,
men efterlever det ikke mrkbart. Det oplevede jeg eksempelvis, da jeg arbejdede
med ARoS applikationen. Under ARoS vision, mission og vrdier stod nvnt men-
nesket i centrum som en af kernevrdierne. Jeg oplevede dog i hj grad, at applikati-
onen havde formidlernes viden i centrum, som blev overfrt ud fra en transmissions-
pdagogisk tankegang via applikationen.

83
Hooper-Greenhill (2000) s. 152
6 DET DIGITALISEREDE MUSEUM
I dette kapitel vil jeg undersge de digitale mediers anvendelse i en museumskontekst,
hvilke muligheder og hvilke udfordringer byder de digitale medier museerne.

I en artikel i KUNSTEN.NU udtaler kunstformidler fra SMK Mette Houlberg:

Vi er godt klar over at de apps, som vi har udviklet indtil nu, slet ikke udnyt-
ter det potentiale der er i en mobiltelefon. De lgger sig ret meget op af for-
matet for en audioguide, der ogs er visuel. Det er der grunde til fordi vi hele
tiden tnker heads up; alts kig p vrket og ikke p skrmen og fordi vi
endnu ikke helt har fundet mden at gre det p. [...] Vi skal vk fra at for-
midlingen er liner, hvor man gr fra et punkt til det nste. Jeg tror p at
man godt kan lave noget formidling, der ligesom lgger et par ekstra lag p
oplevelsen.
84

Denne udtalelse skitserer de udfordringer og muligheder museerne str over for i for-
hold til inddragelse af de digitale medier.

Med Web 2.0 forandres mulighederne for mden vi digitalt kommunikerer p. Det
handler ikke lngere primrt om den teknologiske innovation, men i hjere grad om
nye mder at tnke og handle p. Denne nytnkning beskrives i ARKEN Museum
for Moderne Kunsts rapport ved at skelne mellem To and for og With.
8S
Hvor
Web 1.0 var kendetegnende ved at vre statisk, formidlende, envejskommunikation
fra en-til-mange, er Web 2.0 kendetegnende ved at vre dynamisk, deltagelsesbase-
ret, tovejskommunikation mellem mange-til-mange.

Skot-Hansen beskriver sledes disse nye udfordringer Web 2.0 skaber for museerne:

Hvor man fr s webdesign som grafisk layout og organisering af informati-
on, handler det nu [...] om kommunikationsdesign og design af sociale pro-

84
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+hintme
85
ARKEN(2010) s. 49
cesser. Og hvor det fr handlede om kulturformidling som ekspertformid-
ling, handler det nu om den subjektive og lyttende formidling og dialog.
('

Dette citat beskriver ligeledes museernes udvikling fra transmissionspdagogiske
mod mere konstruktivistiske. En udvikling jeg tidligere har pointeret som udfordrende
for museerne en udvikling der understttes af web 2.0 i museumskontekst.

De digitale medier rummer uden tvivl udfordringer p museerne, men de skaber lige-
ledes ogs nye muligheder og disse muligheder arbejdes der konstruktivt med. I AR-
KENs rapport skriver de:

De digitale medier vil i fremtiden vre helt afgrende for museernes evne til
at mde brugerne, hvor de er, sikre brugerinddragelse og den bedst mulige
udnyttelse af museumsinstitutionen som vidensressource i samfundet. [...]De
digitale medier kan eksempelvis agere fora for diskussion af museale gen-
stande, der kan skabes kritiske fortolkningsfllesskaber omkring. Museernes
sociale aspekt kan sledes styrkes gennem de digitale mediers sociale net-
vrkspotentialer.
(%

Dette citat fra rapporten indikerer, at der p museerne er et get fokus p de digitale
og sociale medier. Rapporten har fokus p de digitale medier, som et betydningsfuldt
medie til at skabe fortolkningsfllesskaber, eller i Simons optik om at skabe stilladse-
rede me-to-we oplevelser. Ligeledes har den nye formand for Ny Carlsbergfondet
Karsten Ohrt (tidligere museumsdirektr for SMK) udtalt til DR Kultur, at han vil sat-
se mere p digital kunstformidling p de danske museer.
88
Dette opholdt med de tidli-
gere beskrevne kulturpolitiske fokus p digitale medier tyder p, at museerne i fremti-
den i hjere grad vil tage de digitale medier til sig.

PhD og leder af New Media Initiatives Smithsonian American Art Museum Nancy
Proctor mener, at de nye muligheder inden for smartphones skal f museerne til at
tnke ud over audiotouren og genopfinde forholdet til brugerne ved at skabe oplevel-
ser og indhold, der fungerer p tvrs af platforme og emner, bde indenfor og udenfor

86
87
ARKEN (2010) s. 53
88
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunst/2013/11/05/105102.htm
museets fysiske rammer. De nye muligheder kan tilbyde den enkelte bruger intime og
umiddelbare oplevelser og en allestedsnrvrende adgang kombineret med hidtil uset
mulighed for at forbinde mennesker i fllesskaber og samtaler i globale sociale net-
vrksfllesskaber.
89

Gennem smartphonen kan brugerne nu tilg museet hvor og nr som helst de har lyst
og p den mde personliggre deres museumsoplevelse.

MA Ed Rodley som er Associate Director of Integrated Media ved Peabody Essex
Museum i Salem skriver:

Mobile experiences hold the promise of giving museumsvisitors a new way to
deepen their engagement with the institution, while bringing in and (hopeful-
ly) retaining new audiences by making the museum more immediate, acces-
sible and relevant.
)$

Smartphonen muliggr for den enkelte bruger en udvidet, personliggjort, anderledes,
tilgngelig museumsoplevelse. Rodley opdeler disse oplevelser i to kategorier; den
fordybende, indadvendte oplevelse, hvor brugerens opmrksomhed er rettet mod
smartphonen - en looking down eller heads down oplevelse. Den kontekstualiserende
oplevelse, hvor brugerens opmrksomhed rettes mod omverdenen en looking around
eller heads up oplevelse.
91
Mange digitale tiltag vil rumme elementer af bde heads
down og heads up oplevelser, men museerne ml m vre, at teknologien bliver en
nrmest usynlig sttte for oplevelsen.
92
Rodley skriver meget i forlngelse af Simon
om vigtigheden af at stilladsere dialogen med brugerne p en relevant mde. At mu-
seerne skal se brugerne som samarbejdspartnere, der kan bidrage p museet. P den
mde vil forholdet mellem museum og brugere forandre sig hastigt.
9S
Rodley nvner,
at den strste udfordring ved at anvende smartphoneteknologien er, at f brugerne til
at anvende det.
94
Som jeg tidligere i specialet har nvnt, er dette en problematik, som
bde HM og LK oplevede, og som Tallon ligeledes er optaget af. Denne problematik

89
Proctor (2011) s. 9
90
Op. cit. s. 35
91
Ibid
92
Op. cit. s. 36
93
Op. cit. s. 39
94
Op. cit. s. 40
vil jeg komme med lsningsforslag til i kapitel 8 under afsnittet om muligheder og
udfordringer.

Det er vigtigt, at den teknologiske udvikling ikke etableres p bekostning af det per-
sonlige mde. Ligeledes er det vigtigt at teknologien ikke ligger et lag mellem bruge-
ren og de autentiske artefakter, som brugeren mder i udstillingen. Teknologien m
ikke fordre heads down oplevelser, men br tilstrbe heads up oplevelser, hvor tekno-
logien skaber en bedre kontakt med de autentiske vrker brugeren typisk str overfor.
Teknologien m ikke skabe et medierende lag mellem vrk og bruger, der stjler fo-
kus fra den autentiske vrkoplevelse. Ny digital formidling p museerne er kendeteg-
net ved at skabe en overvejende heads down oplevelse. Sledes blev denne problema-
tik liges ppeget i brugertestmaterialet fra HM, hvor en bruger i undersgelsen udta-
ler Pas p at formidlingen ikke tager overhnd, opsluger brugeren for meget. Det
vigtigste er at se billederne.
9S
Ligeledes blev det i brugerworkshoppen faciliteret af
Lssing i forbindelse med ARoS applikationen nvnt at applikationen tog fokus fra
vrkerne, blev styrende og opmrksomhedskrvende.
96
I anvendelsen af ARoS ap-
plikationen oplevede jeg samme problematik, hvor smartphonen blev styrende og tog
fokus fra de autentiske vrker.

Slutteligt vil jeg citere Drotner, Larsen, Lssing og Weber, der skriver:

Naturligvis spiller interaktion mellem vrk og publikum i det fysiske museum
stadig en afgrende rolle i den daglige museumspraksis. Men samtidig er det
benlyst, at kombinationen af den personlige computer, smartphone og Inter-
nettet medvirker til at udvide og omforme kontaktmulighederne mellem muse-
er og (potentielle) brugere.
97

Jeg er meget enig i, at det afgrende i museumspraksis stadig m vre interaktionen
mellem brugere og vrk. De digitale medier kan udvide denne interaktion ved at ska-
be muligheder for den udvidede allestedsnrvrende museumsoplevelse, der mulig-
gr efterflgende refleksion. Ligeledes kan de digitale medier hjlpe brugeren til at

95
Se bilag 2 s. 9
96
Se bilag 7
97
Drotner, Weber, Larsen & Lssing(2011) s. 13
blive stetisk indstillet ved at skabe gribekroge, til noget for brugeren velkendt, og
derved fordre den stetiske relation i et socialt fllesskab.

Sledes har jeg udfoldet mit teoretiske grundlag for specialet. I flgende kapitel vil
jeg anvende dette i analysen og derigennem kvalificere LTA og undersge min pro-
blemformulering.
7 ANALYSE
Dette kapitel har til forml at analysere og kvalificere LTA ved hjlp af den udfolde-
de teori samt min refleksion over praksis. Jeg vil i analysen perspektivere LTA i for-
hold til de to forskningsprojekter HM og LK. I denne perspektivering tager jeg forbe-
hold for at projekterne ikke har identiske mlstninger, men som fllesnvner n-
sker at skabe brugerinddragelse via digitale medier med brugerens personlige smart-
phone som medievalg.

Jeg vil analysere LTA med henblik p at undersge, p hvilken mde den faciliterer
fllesskab, og hvilken form for fllesskab den faciliterer. Jeg vil ud fra Jantzens defi-
nition af den gode oplevelse undersge, hvorvidt LTA, HM og LK kan karakteriseres
som sdanne, samt med Skot-Hansens tre-delte mlstning kategoriserer hvordan
projekterne kan anvende oplevelseskonomien. Med Simons model om me-to-we de-
sign vil jeg reflektere over i hvilken grad LTA formr at stilladsere social interaktion
sammenholdt med LK og HM. Slutteligt vil jeg undersge hvilken indflydelse medie-
valget har p brugerens oplevelse af de tre projekter. I kapitel 8 under afsnittet mu-
ligheder og udfordringer vil jeg komme med forslag til, hvordan museerne sikrer, at
brugerne faktisk anvender de digitale tiltag.
7.1 Fllesskaber og LTA
Mit udgangspunkt for iden til LTA var at skabe en applikation, der kunne skabe m-
der mellem brugere og museumsansatte i svel et virtuelt som et fysisk fllesskab.
Hvorvidt dette lykkes, vil jeg ud fra de tidligere udfoldede fllesskabsteorier under-
sge, hvorefter jeg vil sammenholde undersgelsen med fllesskabsformerne i LK og
HM.

Ud fra Hammershjs definition vil jeg betegne LTA som et smagsfllesskab, der
bygger p den enkelte brugers prmisser. Et fllesskab brugeren melder sig ind i ved
at downloade applikationen til sin smartphone. Det involverer en handling et aktivt
tilvalg. Det er uforpligtende, tilgngeligt og individuelt formbart. Gennem det fysiske
mde p museet med andre brugere eller museumsansatte fungerer LTA med Giddens
betegnelse som en adgangsport, hvorigennem de socialt udlejrede relationer bliver
genindlejret og den personlige kontakt mellem brugere og museum dannes og skaber
en strre tillid og tiltro hos brugeren. Ved at anvende LTA bliver museumsoplevelsen
udvidet til en allestedsnrvrende oplevelse i dette smagsfllesskab, hvor det for
brugeren er muligt, uafhngigt af tid og sted, at reflektere, debattere, kommentere og
dele sine kunstoplevelser i smagsfllesskabet. Linaa Jensen betegner som tidligere
nvnt dette som en augmentering af den sociale virkelighed - en udvidelse og forln-
gelse af de sociale relationer i et uforpligtende smagsfllesskab, hvor brugeren til en-
hver tid kan melde sig ud.

For de brugere der anvender LTA kan museet opleves som mere personligt, forudsat
at museet ligeledes anvender LTA. De museumsansatte vil fremst som autentiske
mennesker, der bner op for hvad der sker back-stage p museet og inddrager bruge-
ren gennem dialog svel virtuelt som gennem det fysiske mde. P den mde vil mu-
seerne nrme sig Tnnies tanker om Gemeinschaft, der kendetegnes af en personlige
og flelsesmssig tilknytning. I dette fllesskab vil brugeren kunne danne sin identi-
tet ud fra samspillet med fllesskabet, men i hj grad ogs ud fra muligheden for at
skabe sin egen personlige profil, hvor det er muligt at prge sin identitet gennem de
uploadede billeder, ratede museer og notering af museumsbesg. LTA bygger ikke,
som Tnnies Gemeinschaft, p en flles a priori forstelse, men skaber et smagsfl-
lesskab, hvor den bevidste og selvstndige bruger kan reflektere og danne sin identi-
tet. LTA forankrer med sin mulighed for det fysiske mde netvrksfllesskabet til et
fllesskab af mere personlig, nrvrende og autentisk karakter.
7.2 Fllesskaber komparativt
Hos HM og LTA er det adskillelsen af tid og rum, der muliggr at de sociale relatio-
ner, der tidligere var fast forankret til det lokale museum, nu lftes ud og rekonstrue-
res p tvrs af uafgrnsede tid- og rumafstande. LK anvender ikke denne mulighed,
da det for brugeren er ndvendigt at st direkte foran vrket for at kunne bidrage. Bi-
dragsmuligheden er situeret foran det konkrete vrk og dets tilhrende iPad. Eftersom
HM og LTA begge benytter sig af adskillelsen af tid og rum, muliggjort af deres me-
dievalg, bliver de sociale relationer iflge Giddens udlejret. I forlngelse af begrebet
udlejring, anvender Giddens begrebet genindlejring, til at beskrive hvorledes de udlej-
rede sociale relationer delvist eller midlertidigt bindes til lokale betingelser i tid og
sted. LTA skiller sig ud som det eneste af de tre projekter, der faciliterer en mulighed
for sdan en genindlejring: gennem sin Tjek Ind funktion bliver det muligt for brugere
og museumsansatte at binde relationerne fysisk til museet i tid og rum, hvormed de
ansigtslse relationer transformeres til ansigt-til-ansigt-situationer. LTA skaber p
den mde en adgangsport, som Giddens netop bruger til at beskrive muliggjorte m-
desteder. Herigennem muliggres det, at individets tillid og tiltro til museet styrkes og
sledes ogs individets tilhrsforhold p museet som et fllesskabsetablerende sted.

Brugeren fr umiddelbart ikke mulighed for at iscenestte sig selv eller for at skabe
sin identitet ved at anvende LK som identitetsmarkr i et fllesskab. Her m brugeren
opgive sin identitet for at bidrage og ligeledes indstille sig p, at andre brugere frit
kan slette og redigere i det skrevne. I anvendelsen af HM har brugeren mulighed for
at bidrage via sin personlige profil p Twitter i dialog med andre. Herigennem opstr
der en proces, hvor individet danner sig selv i fllesskabet. LTA giver i udgangs-
punktet mulighed for at skabe en personlig profil, hvor det er muligt at dele muse-
umsoplevelser, billeder af yndlingsvrker og kommentarer og dialoger. Herved ska-
bes en grobund for en selviscenesttelse gennem applikationen og en identitetsdan-
nende proces i relation til fllesskabet.

Med Baumans begreb om det flydende samfund, hvor individet hele tiden m vre
indstillet p forandringer og flyde med udviklingen, kan de sociale medier, som LTA
og HM bygger p, ses som et forsg p at skabe noget forankret. Dog ikke lokalt for-
ankret, men med Giddens [i en refleksiv handlen] forankret med den muliggjorte ad-
skillelse af tid og rum.

Bde LTA og HM faciliterer i srdeleshed rum for det refleksive menneske, som
Giddens betegner som en af de tre kendetegnende dynamikker ved det senmoderne.
Medievalget muliggr for individet, at de i fllesskab med andre, via Twitter og
smagsfllesskabet i applikationen LTA, kan reflektere over kunsten i det dialogbase-
rede fllesskab med andre brugere og museumsansatte.

Nr brugeren downloader LTA, er brugeren automatisk indmeldt i fllesskabet. LTA
kan med Baumans beskrivelse af fllesskabets utopi, vre en mde hvor individet
kan f sine utopiske lngsler efter et fllesskab indfriet. Det gr sig ligeledes gl-
dende med HM. Her er fllesskabet dog mere et fllesskab i kraft af Twitterflles-
skabet, hvorigennem HM etablerer sin dialog. For den bruger der ikke er tilknyttet
Twitter, men kobler sig p gennem HM, vil det virke ekskluderende for brugeren.
Brugeren der ikke har en personlig Twitterprofil er ikke en del af fllesskabet og p
den mde ikke inkluderet.

Museerne kan med fordel af at benytte sig af HM og LTA, og hermed fjerne sig fra at
vre udelukkende objektorienterede museer til gennem smagsfllesskaberne at for-
bedre den relationelle kontakt med brugerne, bne museet gennem den personlige dia-
log, blandt andet ved hjlp af den mde hvorp, de museumsansatte personligt er re-
prsenteret i bde HM og LTA. Ved at give museets brugere en oplevelse af Ge-
meinschaft, i fllesskab omkring kunsten, fr brugerne deres drmme om fllesska-
ber, som Bauman skriver om, til at g i opfyldelse. Gldende for svel HM som LTA
er, at de faciliterer den udvidede museumsoplevelse, hvor museumsbesget kan for-
lnges og udvides adskilt af tid og rum, til at glde bde fr, under og efter besget.
LTA slr bro mellem online og offline ved at fre det sociale netvrk ud og forankre
det fysisk p museet. Heri ligger en klar forskel til HM, hvor fllesskabet er virtuelt.

For museerne er dette fllesskab LTA faciliterer meget vrd, da det giver dem mu-
lighed for at lre deres brugere og deres prferencer endnu bedre at kende, for sle-
des bedre at kunne imdekomme brugernes behov.
7.3 Den oplevelseskonomiske dimension i LTA, LK og HM
Tidligere i opgaven citerede jeg Skot-Hansen for at sige, at muserne i hjere grad m
skabe formidlingstyper, der tager udgangspunkt i IT og nye interaktive multimedier.
Svel LTA som LK og HM byder brugeren p en oplevelse ud over det sdvanlige
museumsbesg gennem deres anvendelse af smartphonen p forskellig vis. Jeg vil i
dette afsnit kvalificere LTA, sammenholdt med LK og HM, i forhold til Jantzens ti
krav til den gode oplevelse. Samt undersge
7.3.1 Den gode oplevelse
Jantzens krav betegner generelle oplevelser og er ikke tnkt i en museumskontekst,
jeg er dog af den overbevisning, at de er overfrbare med enkelte modifikationer og
hensyntagen til konteksten. Jeg tager i srdeleshed udgangspunkt i overskriften og
modificerer hans uddybende kommentarer, s de passer i en museumskontekst, hvor
jeg finder det relevant.

Flertallet af de ti krav Jantzen stiller op er vanskelige at vurdere objektivt, da de fleste
bygger p subjektive vurderinger, i forhold til hvornr noget er relevant, interessant,
lrende, levende eller autentisk for det enkelte individ. Jeg vil alligevel forsge at
komme med mit bud p, i hvor hj grad de tre projekter lever op til Jantzens ti krav til
den gode oplevelse.

1. Produktet skal tillade interaktivitet
- Forbrugeren skal kunne opleve sig selv som medskaber af oplevelsen
Det glder for alle tre projekter, at brugeren kan opleve sig selv som medskaber af
oplevelsen. Sledes foregr interaktiviteten for alle tre projekter i fllesskab med an-
dre brugere og museumsansatte. For HM og LTA fremgr dette eksplicit ved at alle
deltagere er reprsenteret med en personlig profil. Ved LK er det anonymt og bruge-
ren ved derfor ikke, hvem der ud over brugeren selv har bidraget.

2. Produktet skal fremme en fornemmelse af intimitet
- Produktet skal vre personligt forpligtet p kunden og tillade, at kunden udvikler
personlig, forpligtende relation til produktet
LK fremmer ikke en oplevelse af intimitet. P grund af LK upersonlige og anonyme
karakter vil brugeren vil ikke opleve en personlig og forpligtende relation til produk-
tet. For HM og LTA glder det, at intimiteten opstr i den personligt profilerede kon-
takt. Er brugeren frst indget i dialogen vil det fle sig forpligtet til fortsat at flge
dialogen. Dette er muligt bde fr, under og efter museumsbesget. Samtidig indgr
begge projekter i et fllesskab, hvori en personlig og forpligtende relation kan udvik-
les, hvilket muliggr den personlige kommunikation og skaber plads for individuali-
tet. Dog ikke mere forpligtende end at brugeren til enhver tid kan melde sig ud af fl-
lesskabet.

3. Produktet skal bygge p nrhed
- Produktet skal tale til forbrugerens problemstillinger, og egne sig til, at forbrugeren
vil dele sine produkterfaringer med andre i nrmiljet
Den upersonlige og anonyme karakter hindrer i LK en flelse af nrhed og jeg ser
ikke at produktet taler til brugerens problemstillinger. Hvorimod HM og LTA bygger
p nrhed via muligheden for den personlige kommunikation brugerne imellem og
brugerne og museet imellem. Her er det muligt for brugeren at f svar p sprgsml
vedrrende vrker, hre om andres meninger eller diskuterer tolkninger. Brugeren
kan i disse projekter dele deres museumserfaringer med andre i samme smagsflles-
skab. I Linaa Jensens optik kan de som sociale medier ses som en augmentering af
den sociale virkelighed, og dermed en udvidelse og forlngelse af sociale relationer
og dermed skabe nrhed.

4. Produktet skal vre autentisk
- De vrdier, som produktet udtrykker, og de materialer samt den form det er frem-
stillet af og i, skal vre gte, oprindelige og oprigtigt mente.
Anonymiteten ved LK bevirker, at brugeren kan komme i tvivl om hvem der str bag
teksten og hvor gte og oprigtig den derfor er. Jeg oplevede at flere brugere anvendte
LK som en graffitivg og til at lave reklamefremstd for andre kulturarrangementer.
HM og LTA skaber med sine personlige profiler en strre autenticitet, da vrdier, ud-
tryk og kommentarer er reprsenteret af virkelige mennesker reprsenteret med per-
sonlige profiler. Som Simon nvner, er det vigtigt at museerne anerkender og respek-
terer sine brugere. Og hvis denne anerkendelse og respekt er tydelig i kommunikatio-
nen, i henholdsvis LTA og HM, vil brugerne opleve kommunikationen som oprigtigt
og dermed autentisk. I hvilken grad det er autentisk kan diskuteres, da enhver digital
formidling er en reprsentation og dermed i sin essens ikke autentisk. Dog mener jeg,
at de museumsansatte gennem oprigtige kommentarer kan skabe en dialog, der for
brugeren vil fles autentisk.

5. Produktet skal vre unikt
- Produktet skal vre enten enestende og ikke gentageligt (fx en event), stedbun-
det og ikke-reproducerbart (fx en lokalitet) eller originalitet og ikke-kopierbart
(fx et butiks- eller mrkevarekoncept)
For alle tre produkter glder det at de er unikke. De er unikke i deres foranderlige,
kontinuerlige kommunikationsform. Det unikke er, at formidlingen skifter med de
kommentarer, forskellige brugere deler med hinanden og at brugerne kan interagere
direkte. Formidlingsformen er i en museumskontekst nyskabende og derved ligeledes
unik. Gldende for HM og LTA er, at de netop er unikke i deres karakter af ikke at
vre stedbundet, men adskilt af tid og rum i en udvidet museumsoplevelse. LTA er
med sin mulighed for at facilitere fysiske mder p museet yderligere unik, da lignede
tiltag, s vidt jeg ved, ikke er set fr i en museumskontekst. Hvert enkelt mde LTA
faciliterer vil vre stedbundet og ikke-reproducerbart og dermed unikt.

6. Produktet skal vre involverende
- Produktet skal vre sanseligt og emotionelt engagerende ved enten at virke spn-
dende eller afslappende.
Alle tre projekter vil gerne involvere brugerne, hvorvidt det lykkes dem, er svrt at
sige endnu, eftersom LK er det eneste der er afprvet i en lngere periode. LK havde
svrt ved at f brugerne involverede. Dette mener jeg skyldes, at projektet var for
fremmedartet og drligt stilladseret. HM og LTA vil kunne involvere sine brugere i
den personlige dialog, hvis museet ellers gennem deres sproglige stilladsering facilite-
rer dialogen og gennem sproget srger for at involvere brugeren bde sanseligt og
emotionelt. For svel HM som LTA glder det, at museerne m engagere sig helhjer-
tet i projektet for at f brugeren til at involvere sig. LTA vil med sin mulighed for det
fysiske mde med andre brugere p museet virke sanseligt og emotionelt engageren-
de.

7. Produktet skal vre levende
- Produktet skal understtte forbrugerens nske om at kunne handle spontant og om
at kunne lade sig rive med.
For alle tre projekter glder det, at brugeren kan f opfyldt sit nske om at handle
spontant og lade sig rive med. Igen er det i projekterne differentieret, hvor LKs situe-
rethed bevirker, at brugeren kun kan lade sig rive med foran vrket via sin smartpho-
ne og den tilhrende iPad, kan brugerne i HM og LTA fortsat lade sig rive med efter
endt besg.

8. Produktet skal vre lrende
- Produktet skal kunne understtte forbrugerens erfaringsdannelse.
Alle tre produkter understtter p hver sin mde brugerens erfaringsdannelse. P kon-
struktivistisk vis bner de op for brugeren i en ligevrdig interaktion omkring kun-
sten. Dette udvides i HM og LTA yderligere i muligheden for at indg dialog, stille
sprgsml og g p opdagelse i de to mere omfattende universer og i disse fllesska-
ber dele, opdage og diskutere oplevelser.

9. Produktet skal vre interessant
- Produktet skal overraske forbrugeren ved at bryde med det kendte, ventede og der-
med uforudsigelige.
Alle tre produkter bryder med museernes klassiske formidlingsform, og er derved in-
teressante og overraskende i deres anderledeshed. Jeg vil dog ppege ndvendigheden
af, at projekterne er velstilladserede og appetitligt formidlet, for at brugeren skal finde
det interessant. Som beskrevet tidligere er udfordringen for museerne, at f brugerne
til at tage de nye mobile tiltag til sig.

10. Produktet skal vre relevant
- Produktets id eller koncept skal vre forsteligt og transparent og skal tale til for-
brugerens relevansstruktur (jf. ogs nrhedskriteriet)
Jeg vil inddrage Simon og hendes stilladseringsbegreb, hvor velstilladserede oplevel-
ser netop tydeligt viser brugeren relevansen ved at deltage og bidrage. Denne relevans
fremgr ikke tydeligt i LK, hvor hensigten med projektet ikke er tydeligt formuleret,
hverken p museet eller i deres pressemeddelelse. HM vil virke relevant for nogle
brugere, fordi brugeren kan se en relevans i at f uddybende svar p personlige
sprgsml, fordybe sig i udvalgte vrker og f et mere nrt forhold til museet. De
samme punkter vil glde for LTA. Udover dette ser jeg en relevans for brugeren i, at
det er muligt at koble sig p et fllesskab faciliteret gennem det sociale medie som
applikationen er. Denne relevans underbygger jeg, med den store tilknytning sociale
medier har i Danmark.

Jeg vil ud fra denne gennemgang af Jantzens ti kriterier for den gode oplevelse kate-
goriserer HM og LTA som oplevelser med potentiale for at blive gode. Jeg skriver
potentiale, da begge projekter endnu ikke er fuldt udrullede og eksisterende. Begge
projekter rummer muligheden for, at brugeren kan erfare sig selv som en ligestillet
partner i en dialog og som aktiv medskaber af oplevelsen
98
som Jantzen fremhver
som vsentlige elementer i den gode oplevelse. I LK er brugeren ogs en aktiv
medskaber af oplevelsen, men med projektet tvetydige ml, har LK formidlingsms-
sige mangler for at blive en god oplevelse.

98
For alle projekter er det vigtigt at pointere, at sproget i kommunikationen er afgrende
for, hvorvidt oplevelserne kan karakteriseres som gode. Sproget m ikke blive for
hjtflyvende og virke mere ekskluderende end inkluderende, som i DR2 udsendelsen
P den anden side
))
. Udsendelsen pviste, at nogle kunstformidlere taler s sort, at de
knap selv forstr, hvad de siger. Om en sdan ekskluderende formidling udtaler reto-
riker Christina Pontoppidan:

Det her er historien om en uigennemtrngelig kunstverden. Om manglende
vilje til at invitere andre end de indviede ind i det her fllesskab. Det frem-
str som et forsg p at lukke den almindelige kunstinteresserede ude. Jeg
tror ikke, det er det, man vil, men det er resultatet.

1uu

En sdan form for utilgngelig formidling er problematisk i forhold til de netop in-
troducerede kulturpolitiske ml om brugerinddragelse, inklusion, dialog og demokra-
tisering af kunsten. Jeg er enig med Pontoppidan i, at kunstverdenen i deres formid-
ling kan efterlade brugere med en flelse af at st udenfor et indviet fllesskab. Spro-
get skal vre bnende og stilladsere brugerinddragelse p en meningsfuld og respekt-
fuld mde. Museumsformidlerne br facilitere en ligevrdig og interpersonel dia-
log.
1u1

P workshoppen, jeg deltog i p SMK, var netop kommunikationen noget, der blev
arbejdet med. Ud fra tidligere tweets vi havde fet tilsendt, skulle vi forholde os til
deres kvalitet. Senere blev vi bedt om, i en skrivevelse udfrt i grupper, at skabe re-
lationer og dialog mellem de forskellige samlinger. For mange var det en udfordring
at f kommentarerne til at bre prg af inviterende dialog. En udfordring der blev
arbejdet serist med.
7.3.2 Oplevelse som mlstning
Med Skot-Hansens tidligere introducerede, kategoriseringer af museernes anvendelse
af oplevelseskonomien, vil jeg placere HM, LK og LTA i kategorierne oplevelse
som indhold og oplevelse som strategisk vrktj.

99
Udsendelsen blev vist d. d. 7. april 2013 p Dr2. Se omtale her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Oevrig_kultur/2013/04/08/102705.htm
100
101
Havde specialet vret af et strre omfang, havde det vret interessant at uddybe med Roman Jacob-
sens sprogfunktioner, i forhold til hvilket sprog museerne anvender.

Oplevelse som indhold fordi oplevelsen som projekterne faciliterer giver brugeren
mulighed for at dele og udvide sin tolkning og oplevelse af vrkerne i et fllesskab
adskilt af tid og rum med andre brugere og museumsansatte. Projekterne understtter
og intensiverer muligheden for forskelligartede tolkninger gennem det digitale medie.
En tilgang der ligeledes er meget konstruktivistisk og som gr oplevelsen idiosynkra-
tisk for den enkelte bruger. Yderligere skaber HM og LTA rum for refleksivitet i dia-
log med andre. En egenskab der med Giddens begreb om det refleksive menneske vil
tiltale mange. Ikke mindst set i lyset af samtidskunstens fokus p relationalitet og re-
fleksivitet.

Jeg vil ikke kategorisere nogle af projekterne som havende en mlstning om at an-
vende oplevelse som iscenesttelse. Ved iscenesttelse er det iflge Skot-Hansen
mere tale om selve mden at kuratere udstillingen p, der iscenestter museet som
teater og drama. Her er det selve bygningen, rummet og iscenesttelsen af kunstvr-
ker, der gr sig gldende.

LK, HM og LTA kan begge ses som museets mde at anvende oplevelse som strate-
gisk vrktj Forstet p den mde, at alle tre projekter kan ses som en integreret del af
museet. Projekterne skaber en oplevelse, der bidrager med en ekstra dimension til
museet. Hverken HM eller LTA skiller sig dog ud fra andre museer. Begge projekter
hber p at mange museer vil koble sig p projekterne og p den mde blive et flles
strategisk vrktj. Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt for museerne at skille sig
ud inden for projekternes rammer. Det er helt op til det enkelte museum, hvor aktive
og hvordan de vil vre aktive p henholdsvis HM og LTA. Kommunikationen fra de
enkelte museers side kan adskille sig vsentlig og p den mde skabe en udskillelse
fra de konkurrerende museer. Det er min opfattelse, at den overordnede mission m
vre at f folk til at besge museerne. Har de frst haft en god oplevelse p et kunst-
museum, vil da have flere p andre museer.

Jeg stillede i afsnittet om oplevelseskonomi, sprgsmlet om hvorvidt der er en risi-
ko for, at museerne med en oplevelseskonomisk indgangsvinkel risikerer at blive
tivoliserede og dermed miste deres kulturpolitiske legitimitet, trovrdighed og auten-
ticitet. Gldende for de tre projekter mener jeg at, de p ingen mde bidrager til en
tivolisering af museerne. Her skal der tages hjde for, at svel LK som HM er forsk-
ningsprojekter, der eksplorativt undersger de digitale mediers muligheder i en muse-
umskontekst. De er sledes ikke frdige gangbare produkter.
7.4 Hvorledes stilladserer LK, HM og LTA me-to-we oplevelser?
Som tidligere nvnt, ser Hein lring som en social aktivitet, hvor samtale, interaktion
og anvendelse af viden er en integreret del. Det konstruktivistiske museum accepterer
ikke blot dette, men tnker det ind i deres formidling, at brugerne skal opmuntres til
at diskutere, dele og opdage sammen. Det er det samme udgangspunkt Simon har. I
sin model me-to-we udtrykker Simon, hvordan museerne ved at introducere brugerne
for hinanden, gennem flles interesser, kan udvikle brugerens oplevelse af besget fra
personlig til social interaktion gennem de fem stadier.

Jeg har placeret de tre projekter i Simons model for at illustrere p hvilket stadie, de
faciliterer en oplevelse af social interaktion.
7.4.1 LKs stilladsering af me-to-we oplevelse

LK placerer sig sledes som en stadie tre-oplevelse. Stadiet definerer Simon, som
oplevelsen der viser hvordan den besgendes interesser og handlinger passer ind i det
strre fllesskab p museet.

7.4.2 HMs stilladsering af me-to-we oplevelse

HM placerer sig i Simons model som en stadie fire-oplevelse. Stadie fire-oplevelsen
er karakteriseret af den besgendes mulighed for at skabe kontakt med andre bes-
gende eller ansatte med flles interesse.
7.4.3 LTAs stilladsering af me-to-we oplevelse

LTA skiller sig ud fra de andre to projekter ved at skabe en stadie fem-oplevelse, hvor
museumsbesget gr fra at vre en personlig oplevelse til at blive en oplevelse i et
socialt fllesskab. Applikationen kan som den gode vrt introducere brugerne for
hinanden og via deres personlige profiler bliver flles interesser synliggjorte. Mulig-
heden for den sociale interaktion er p den mde stilladseret. Stadie fem-oplevelsen er
hos Simon karakteriseret ved, at den besgende vil opleve museet som et socialt sted
med mulighed for interessante, udfordrende og berigende mder med andre menne-
sker.

For bde HM og LTA er det vigtigt at de ansatte lytter til brugerne og anvender deres
kommentarer og forslag med respekt. Museerne skal have tillid til brugerne og gen-
nem deres platforme stilladsere dialog og opfordre til at bidrage, debattere og dele
deres meninger, erfaringer og ider. Igen er sproget som museerne anvender i dialo-
gen med brugerne vsentlig.

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle oplevelser p museet skal vre stadie fem-
oplevelser. Der skal gerne vre en mangfoldighed af oplevelser, p de forskellige sta-
dier. Min agenda har dog vret at undersge hvorledes LTA kan skabe en flles-
skabsflelse og facilitere det fysiske mde p museet og dermed en stadie fem ople-
velse.
7.5 Det digitale medie
Bde kulturpolitisk, i ARKENS rapport Fremtidens Kunstmuseum og gennem
Proctor og Rodley er det tydeligt, at de digitale medier er p vej ind i museumsinstitu-
tionerne og at de digitale medier kan bidrage med en udvidet museumsoplevelse. Her
vil jeg kort opsummere fordelene ved de digitale medier:

De digitale medier kan agere fora for diskussion af vrker og skabe kritiske
fortolkningsfllesskaber (ARK).
De digitale medier kan genopfinde forholdet til brugeren ved at skabe oplevel-
ser og indhold, der fungerer p tvrs af platforme og emner, bde indenfor og
udenfor museets fysiske rammer. (Proctor)
De digitale medier kan tilbyde den enkelte bruger intime og umiddelbare op-
levelser, skabe en allestedsnrvrende adgang, kombineret med hidtil uset
mulighed for at forbinde mennesker i fllesskaber og samtaler i globale socia-
le netvrksfllesskaber. (Proctor)
Smartphonen muliggr for den enkelte bruger en udvidet, personliggjort, an-
derledes, tilgngelig museumsoplevelse. (Rodley)

Jeg vil i dette afsnit undersge, hvorvidt de tre projekter i kraft af deres anvendelse af
smartphonen som digitalt medie udnytter disse fordele. Efterflgende vil jeg med
Rodleys definitioner af heads up og heads down oplevelser, undersge hvilken af dis-
se oplevelser de tre projekter skaber.
7.5.1 Lokale Kunstvrker
LK skaber et fortolkningsfllesskab, men et fortolkningsfllesskab hvor teksten er i
fokus. Det er ikke muligt at diskutere og debattere kunst i dette fllesskab. Ligeledes
nr LK ikke ud over museets fysiske ramme og bliver dermed ikke den udvidede, per-
sonliggjorte, anderledes og tilgngelige museumsoplevelse Rodley fremhver som
smartphonens muligheder. Brugeren kan efter endt besg p Kunsthal Aarhus hjem-
meside flge med i, hvordan teksten ndrer sig, men har ikke mulighed for at bidrage.
Selve oplevelsen p museet bliver en heads down oplevelse, hvor brugeren str og
skriver p sin telefon, for efterflgende at lse p den tilhrende iPad. Kommentarer-
ne skrevet p iPaden kan skabe heads up oplevelser, hvor en specifik kommentar til
vrket retter brugerens nysgerrighed mod vrket. Da det kun er udvalgte vrker,
brugeren har mulighed for at kommenterer p, er risikoen, at brugeren vil styre efter
de vrker, hvor der hnger en iPad. P den mde bliver teknologien sledes styrende
for brugerens bevgelse i udstillingen.
7.5.2 HintMe
HM skaber den udvidede museumsoplevelse hvor brugeren kan diskutere vrker i et
fortolkningsfllesskab, forudsat at brugeren har en Twitterprofil. Har brugeren en
Twitterprofil, skaber HM for brugeren en allestedsnrvrende adgang til museet og
muliggr at brugeren kan forbinde sig med andre mennesker, stille sprgsml og flge
dialoger. Forholdet mellem brugeren og museet bliver, som Proctor taler om, genop-
fundet i HM. Dette forhold skabes via den umiddelbare mulighed for kommunikation
mellem museet og brugeren. Brugeren kan sledes komme i kontakt med museumsan-
satte uden for museets fysiske rammer. I HM er kommunikationen omkring vrkerne
begrnset til at glde de vrker, der er digitaliseret og reprsenteret ved et hashtag.
HM skaber p grund af de forholdsvis store mnger tekst en heads down oplevelse p
museet, men kommentarerne til vrkerne kan p den anden side skabe en heads up
oplevelse. Eksempelvis lyder en kommentar sledes: Filoktet gemmer sig i en af
Bjrn Nrgaards gobeliner til Christiansborg Slot (se #oplysningstid) Kan du finde
ham? #abildgaardfiloktet
1u2
Sdan en kommentar vil f brugeren til at kigge op p
vrket, og undersge hvorvidt det er muligt at finde Filoktet. Det vil derfor vre en
kombination af heads-up og heads down oplevelser men overvejende heads down
grundet den megen tekst
1uS
med mange viderefrende links.
7.5.3 Lets Talk Art
LTA faciliterer muligheden for at brugeren qua applikationen kan tilg smagsflles-
skabet og debattere, stille sprgsml, dele og interagere med museet bde indenfor og
uden for museets fysiske rammer. LTA tilbyder den enkelte bruger den intime og
umiddelbare oplevelse og gr det muligt for brugeren, at forbinde sig med mennesker
i et smagsfllesskab. Den personlige profil, hvortil der knyttes egne gallerier, ratings
og oversigt over besgte gallerier, udstillinger og museer gr oplevelsen personlig. I
forlngelse af de personlige profiler og kontakt mellem museets ansatte, skabes der et
udvidet og personligt forhold til museet. Det er dog stadig muligt for de ansatte at
skabe forholdsvis professionelle profiler, da det er interessen for kunsten der er i fo-
kus og ikke som p Facebook, brugernes eget liv. De ansatte behver ikke at tage
brugerne med backstage, men kan skabe en professionel frontstage.
1u4
Modsat krver
HM, at de museumsansatte har en Twitterprofil. En profil de mske ogs anvender
privat, hvorved de ansatte lukker brugeren ind backstage, alt efter hvor personlig
Twitterprofilen er.

Med LTA er mlet i hj grad, at teknologien bliver en usynlig sttte for museumsop-
levelsen. P museet er smartphonen hovedsagligt tnkt som en teknologi, der mulig-
gr interaktion med andre brugere. Brugeren kan derudover anvende LTA til at foto-
grafere
1uS
og uploade billeder til egen profil eller stille sprgsml til vrker og udstil-
lingen generelt undervejs i besget eller efter endt besg. LTA skaber sledes bde

102
http://hintme.dk/k/bjoern-noergaard-1947/oplysningstid
103
Se Bilag 5 for tekst eksempel fra HintMe
104
Begreberne frontstage og backstage stammer fra professor i socialantropologi Erving Goffman. Be-
greberne behandler han i teksten: Regions and Region Behaviour. I bogen: The Presentation of Self in
Everyday Life. Penguin Books (1959), s. 109-140.
105
Jeg observerede under to deltagende observationer foretaget p ARoS d. 15. 11. 2012 og 17. 11.
2012 at mange brugere havde smartphonen i hnden under museumsbesget og at en stor del brugte
den til at fotografere vrkerne med. Hvorfor en fotofunktion i applikationen med mulighed for at
uploade billeder til personligt galleri, vil imdekomme nogle brugeres behov.
heads up oplevelser og heads down oplevelser, men hovedmlet er at brugere kan
mdes i samtale om kunsten med smartphonen i lommen.

Fordelene ved mobile web versus applikationer, er for HM og LK, at de benytter sig
af teknologier, der muliggr, at alle med en smartphone kan tilg projekterne.
Hvis museerne udvikler en applikation, og gerne vil have den skal kunne fungere p
iPhone, Android og Windows, skal museet udvikle tre forskellige applikationer. Til
gengld bygger LTA p en applikation, der ikke knytter sig til et specifikt museum,
men kan anvendes p alle kunstinstitutioner over hele verdenen.

Med smartphonen foran sig alle steder hvor individet bevger sig; i ken, i bussen, i
taxaen, p museet, minimeres chancerne for den spontane samtale. Nina Simons id
om museet hvor individet kommer hinanden ved og interagerer med hinanden bliver
nrmest en utopi, med mindre skrmen er designet til at skabe denne interaktion. I
stedet for at teknologien skaber denne a social withdrawal som jeg indledningsvist
nvnte, skaber teknologien med LTA mulighed for at interagere socialt og komme ud
af denne boble.

Jeg fik under min deltagelse i workshoppen p SMK indblik i, at det for museerne kan
vre svrt at inddrage frontpersonalet og jeg er derfor klar over, at det kan vre
svrt at f brugerne introduceret grundigt til LTA. Jeg ser det som et problem, nr
flere teoretikere nvner og praksis viser, at den strste udfordring museerne har er, at
f brugerne til at tage de digitale tiltag til sig. Det er problematisk at museerne inve-
sterer forholdsvis mange penge i udviklingen af digitale tiltag, nr de ikke flges op
med en uddybende og fangende markedsfring. Det er vigtigt, at hvis disse digitale
tiltag skal opn succes p museerne, s m de flges op med kampagner og ressour-
cer. Isr tiltag der som HM og LTA er tnkt som langsigtede lsninger. Det er i sr-
deleshed vigtigt at museerne skaber stor tilslutning til projekter af LTA og HMs ka-
rakter, der baserer sig p brugergenereret dialog og fllesskab. Er der ikke nogle bru-
gere, er der ikke nogen dialog og dermed ikke noget fllesskab.

7.6 HM, LK og LTA opsummerende
I udgangspunktet for specialet, oplevede jeg de tre projekter som vrende forholdsvis
ens i deres grundtanke. Analysen har efterflgende tydeliggjort, deres forskelligheder.
LK skiller sig ud med sin situerede anonyme kommunikation med den flles tekst i
centrum og LTA skiller sig ud med sin mulighed for etablering af social interaktion
med andre brugere fysisk p museet. LTA er ikke et tilbud der tiltalei alle museets
biugeie. Nogle biugeie vil stauig foietikke uen oiuinie uustilling, hvoi en
foiskningsbaseiet viuen blivei foimiulet meu vikeine i centium. }eg sei uog
uen stoie tilslutning til ue sociale meuiei som et tegn p, at inuiviuet i uag sgei
sociale oplevelsei i et fllesskab, hvoi uet ei muligt at uele og inteiageie. Nange
inuiviuei ei i uag helt foitiolige meu at biuge uigitale platfoime til at ueltage i
social kommunikation meu vennei og fiemmeue i anuie uigitale smagsflles-
skabei. Foi uisse biugeie vil uet vie et incitament til at besge museet, hvis ue
gennem velstillauseieue uesigns og platfoime fi muligheu foi at socialiseie meu
anuie. Sleues sei jeg LTA som t tiltag uu af mange, uei skal tiltale en giuppe af
museets biugeie. Til at unueisge uenne mlgiuppe kan museeine meu foiuel
anvenue piofessoi }ohn B. Falk, uei kategoiiseiei mlgiuppei uu fia motivatio-
nei, ml, inteiessei og behov. Nange museei aibejuei i uag uu fia uemogiafiske
mlgiuppei, men meu Falks motivationskategoiiseiing kan museeine fokuseie
p at afukke ue foiskellige biugeies motivationei i tilgangen til foimiulin-
gen.
1u6

Eftei at have gennemfit ovenstenue kompaiative analyse meu LTA i centium,
vil jeg aigumenteie foi, at LTA i foiholu til LK og BN skillei sig uu som en meie
helstbt oplevelse. veu at uownloaue LTA meluei biugeien sig automatisk inu i
smagsfllesskabet og gennem muligheueine foi ue fysiske muei, skabei LTA et
meie peisonligt og stikeie tilhisfoiholu til ue involveieue museei og ueimeu
i hjeie giau en foim foi uemeinschaft.

106
Falk (2009) (2011) }eg vil i uette speciale ikke komme nimeie inu p Falk, selvom uet kunne
have viet en inteiessant pointe.

8 AFRUNDNING
Jeg vil i dette sidste afrundende kapitel reflektere over, hvilke muligheder og udfor-
dringer digitale medier i en museumskontekst skaber. Slutteligt vil jeg konkludere
endeligt p, hvorvidt LTA for brugerne kan skabe en udvidet museumsoplevelse, der
muliggr brugerinddragelse i et bent, betydningsfuldt, dialogisk og ligevrdigt fl-
lesskab museum og brugere imellem - svel virtuelt som p museet.
8.1 Muligheder og udfordringer
Jeg har i ovenstende analyse argumenteret for, at det er muligt for LTA som digitalt
medie at facilitere brugerinddragelse, ligevrdig dialog og fllesskab. Udfordringen
for kunstmuseerne er at bne op for publikums indflydelse, behov og prioritere at de
museumsansatte deltager. For at indg i LTA m museerne vre indstillede p at ind-
trde i paradigmeskiftet og bne op, inddrage og anerkende brugerne. De skal turde at
miste den top-down styrede kommunikationsform, give slip p deres universelle eks-
pertviden og for alvor indtrde i det konstruktivistiske museum med oplevelse, dialog
og brugeren i fokus.

Som tidligere nvnt er det for museerne en stor udfordring at f brugerne til at tage de
nye digitale tiltag til sig. Nr museerne laver nye formidlingstiltag, er det af stor be-
tydning, at projekterne bliver markedsfrt og at der p museerne er sat ressourcer af
til at hjlpe brugerne i gang. Brugerne skal fle sig inviteret til at deltage og interage-
re. I Simons optik er der tale om, at museerne skal stilladsere deres tiltag, med respekt
for brugeren og en tydelig relevans. Dette er vigtigt i forhold til, hvordan museerne
sikrer sig at brugerne tager de nye formidlingstiltag til sig. Det var min oplevelse un-
der workshoppen p SMK, at mange museer ikke har ressourcer til at introducere til-
tagene for deres brugere. Her kan museerne have fordel af at tnke ud af boksen. Ek-
sempelvis kan der for f midler produceres en introducerende film, der viser hvordan
LTA downloades, fungerer og hvilke muligheder det skaber. Denne film kan deles p
museets Facebookside, hjemmeside og afspilles ved indgangen til museet, i cafen,
toiletken, p toilettet eller andre strategisk udvalgte steder. Filmen skal srge for at
brugeren ikke fler sig fremmedgjort af den nye teknologi, men i stedet inkluderet.

Da LTA udelukkende er brugerdrevet og derfor hurtigt krver mange brugere for at
fungere, kan museerne, for at skabe tilslutning til projektet, anvende lead user-
metoden
*$%
for at f netvrket etableret og bredt ud. Museerne kan eventuelt henven-
de sig til deres medlemsklub, til universitetsstuderende, og andre brugergrupper med
en forhndstilkendegivet interesse. P den mde sikres, at der hurtigt kommer mange
brugere til p en gang og at interessen spredes. Yderligere kan denne lsning kombi-
neres med tilbud for at f flere til at benytte sig af applikationen. Eksempelvis lod-
trkning om et rs medlemskab af museet blandt de brugere der downloader LTA in-
denfor den frste mned.

Med web 2.0 som digitalt demokrati bliver det muligt for brugere at ytre sig og ideelt
set bidrage p lige fod med museet og hinanden. I dag hvor langt de fleste museums-
gster er i besiddelse af en smartphone, gres dette p en meget personlig mde gen-
nem et medie der kan betragtes som brugerens soulmate.
1u8
Kommunikationen kom-
mer helt ned i lommen p brugeren, helt hjem i privatsfren og tages i brug hvor og
hvornr brugeren nsker det. At applikationen ikke er skabt og administreret af muse-
et, bevirker at svel brugere som museumsansatte kan oprette profiler p lige vilkr
og derved skabes der grobund for den ligevrdige dialog.

Med LTA fr museet en unik mulighed for at skaffe sig uvurderlig viden om sine bru-
gere. En viden de kan bruge evaluerende og til at mlrette deres kommunikation.
Gennem LTA fr museerne indblik i den enkelte brugers frden og interesser. De kan
se hvor ofte brugeren tjekker ind, hvilke udstillinger brugeren sidst har set, og hvilken
rating brugeren giver de forskellige udstillinger. Ud fra denne viden kan museet skabe
en personlig henvendelse til den enkelte bruger og p den mde skrddersy kommu-
nikationen i en besked som eksempelvis: Jeg kan se, at du var inde og se Edward
Munch p ARoS flere gange. Derfor tror jeg, at den kommende srudstilling lige vil
vre noget for dig. P den mde kan museet vejlede brugeren, for som Simon skri-
ver Forbrugerne ved hvem de er, men ikke altid hvilket indhold der vil vre af strst
interesse for dem
1u9

107
Lead-user metoden dkker over et udgangspunkt i nglebrugere.
108
Et begreb Mediebureauet Carat arbejder med, der i en firdelt model beskriver relationen mellem
medie og bruger. (Sepstrup & Fruensgaard (2011) s. 83)
109
Simon (2010) s. 35
konomisk kan LTA imdekomme museernes udfordringer med at finansiere digitale
brugerinddragende tiltag, da den er en flles platform.
11u
P den mde kan museerne
med LTA for minimal konomisk investering leve op til de kulturpolitiske krav om
anvendelse af digitale medier og brugerinddragelse. Hermed ikke sagt, at de blot kan
tilmelde sig LTA og s lne sig tilbage. Jeg mener ligesom Simon, at det er vigtigt at
museet udstrler benhed og inddragelse i hele deres kommunikation - ikke kun gl-
dende LTA, men generelt.

For mange museer kan det vre vanskeligt bde konomisk og kompetencemssigt
at imdekomme tidens teknologiske krav og udviklingen af digitale formidlingspro-
jekter, samt omstille sig til denne nye mde at tnke museumskommunikation p. Det
vil derfor vre en fordel for museerne, som det er tilfldet i HM, at samarbejde om
udviklingen. En fordel svel konomisk som ressourcemssigt. LTA kan i dette per-
spektiv anskues som en nyskabende udvidet museumsoplevelse, og fordi den bygger
p en flles platform for alle museer, vil brugeren gennem smagsfllesskabet f et
get kendskab til mange andre museer, gallerier og udstillinger og sledes f lyst til at
besge flere og andre museer. Hvilket betyder gede besgstal for de implicerede
kunstinstitutioner.

Museerne laver mange forskelligartede formidlingstiltag. Den store forskellighed gr
det kompliceret for brugeren at flge med. Mske er det derfor SMK har erfaret, at de
fleste brugere gerne vil have en audioguide, da det er velkendt. HM og LTA imde-
kommer denne problematik ved at implementere det samme system p flere museer.
Brugerne vil opleve en genkendelighed og det vil ikke fles uoverskueligt at bidrage
og deltage. LTA knytter sig ikke til et fysisk museum, men til brugerens smartphone,
hvorfor det vil vre muligt at anvende LTA p verdensplan.

Merete Sanderhoff har i en artikel i Berlingske udtalt:

Mske skal vi i virkeligheden afskaffe alt andet og bruge alle pengene p
mennesker af kd og blod. Det snakker vi da om nogle gange.
111

110
Hvordan LTA finansieres er jeg ikke get i dybden med, men hvis der er stor tilslutning fra kunst-
museer, gallerier og kunsthaller, vil udgiften kunne fordeles. Yderligere forestiller jeg mig, at der kan
bevilliges sttte til projektet, da det kulturpolitisk aktuelt opfylder de udfoldede krav og fokusomrder.
111
http://www.b.dk/kultur/danske-kunstmuseer-satser-paa-twitter

Jeg er meget enig med Sanderhoff i denne betragtning. Jeg mener, at det der i dag er
den strste eftersprgsel p er menneskelig kontakt og service. Endvidere er der tegn
p
112
, at mange mennesker mangler nrhed - det mellemmenneskelige nrvr, som
smartphoneen i stigende grad har frarvet dem. Den mest lste artikel p Kommuni-
kationsforum i 2013 Hokus Pokus din iPhone er i fokus
11S
omhandler netop disse
problemstillinger. LTA forsger gennem smartphonen, at facilitere det autentiske
nrvr og det nrvrende fllesskab i mdet med andre mennesker om kunsten fy-
sisk p museet med smartphonen i lommen.

Det er vigtigt, at oplevelserne ikke overskygger vrkerne. Det skal som bruger stadigt
vre muligt at besge museet uden at blive pvirket af andre oplevelser, end den kun-
sten giver. Derfor er LTA en god lsning. Den er netop et tilvalg for den bruger, der
sger den ekstraordinre oplevelse, men den forstyrrer ikke de andre brugere i udstil-
lingen. Sledes er det stadig muligt for museet at bevare det museale rum uforstyr-
ret, da LTA ikke er synlig i rummet. P den mde stjer og forstyrrer det ikke de
brugere, der nsker den uforstyrrede museumsoplevelse, hvor udelukkende vrkerne
er i fokus.
8.2 Konklusion
I min problemformulering nskede jeg at undersge, hvorvidt LTA som en udvidet
museumsoplevelse kan facilitere en konstruktivistisk inddragende dialog mellem bru-
gere og museer, bde i et virtuelt netvrksfllesskab, men i srdeleshed ogs p et
specifikt sted kunstmuseet.

For at besvare min problemformulering valgte jeg i specialet, gennem empiri og ud-
valgt teori, at undersge:

Hvilken fllesskabsform LTA faciliterer.
Hvorledes LTA ud fra et oplevelseskonomisk perspektiv kan kvalificeres
som en god oplevelse.

112
http://jyllands-posten.dk/digitalt/mobil/ECE6364881/smartphonen-skal-oftere-blive-i-lommen/
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aarets-mest-laeste-artikler-i-2013 )
113
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aarets-mest-laeste-artikler-i-2013 )
Hvorvidt det ud fra Simons fem stadier lykkes, med LTA at skabe social inter-
aktion.
Hvordan LTA fungerer som digitalt medie.

Fllesskaberne har med det senmoderne samfund ndret karakter, de er ikke for-
svundet og blevet til rene utopier, som Bauman skrev. Fllesskaberne er blevet sup-
pleret og udvidet med de digitale sociale mediers adskillelse af tid og rum, og derfor
med Linaa Jensen blevet en augmentering af de sociale relationer. Hvor de digitale
medier tidligere i museumssammenhng er blevet anvendt med hovedfokus p muse-
ernes artefakter, skaber LTA en form for senmoderne Gemeinschaft hvor det refleksi-
ve individ kan udspille sin individualisme i et relationelt smagsfllesskab med andre
individer.

LTA er et tilbud om et uforpligtende smagsfllesskab, den enkelte bruger efter eget
valg kan indg i. Et fllesskab hvor individet kan danne sin egen identitet og spille
sine refleksive holdninger og meninger om kunsten op mod andre brugere. Netop
samtidskunstens refleksive karakter inviterer til sdanne diskussioner i fllesskab
med andre. Et fllesskab der gennem LTA er muligt at indg i adskilt af tid og rum
og derfor helt p brugerens prmisser. Museet og fllesskabet bliver p den mde
allestedsnrvrende og let tilgngeligt.

Hammershjs karakteristika af det selvdannende trolse individ i en zapper-kultur,
stemmer overens med Jantzens definition af kravene til den gode oplevelse. For at f
brugeren til at engagere sig i et smagsfllesskab som LTA, er det vigtigt at oplevelsen
er interessant, relevant og involverende - hvis ikke zapper brugeren videre og fr sine
behov dkket et andet sted. Jeg har argumenteret for, at LTA ud fra Jantzens krav,
kan karakteriseres som en god oplevelse, der dermed som smagsfllesskab kan til-
fredsstille interesserede brugere. Som oplevelse imdekommer LTA brugerens indi-
viduelle prferencer og giver mulighed for brugerens egen deltagelse og medskaben.
LTA fr i samarbejde mellem brugere og museer oplevelse og oplysning til at kom-
plementere hinanden svel i et virtuelt fllesskab som ved fysiske mder p museet.

Med Simons model om me-to-we oplevelser har jeg argumenteret for, at LTA mulig-
gr social interaktion som en stadie fem oplevelse. Jeg har argumenteret for at LTA
gennem sin genkendelige form, platformen hvor bruger og museum er ligevrdige
personlige profiler, kan opn et mere bent, betydningsfuldt, dialogisk og ligevrdigt
fllesskab museum og brugere imellem. Afgrende for at det lykkes er museernes
engagement i projektet. Museerne skal have viljen og ressourcerne til oprette de an-
satte som personlige profiler i LTA, og jvnligt deltage i de sociale relationer, bde
virtuelt, adskilt af tid og rum, men i srdeleshed ogs situeret lokalt i det fysiske an-
sigt-til-ansigt mde med brugerne p museet. Hvis ikke museerne deltager aktivt og
jvnligt, vil brugerne mske ikke kunne se relevansen, og uden brugere vil LTA, hvis
indhold udelukkende er brugergenereret, ikke eksistere.

Yderligere har jeg bevist, at de digitale medier i hj grad er p vej ind i en museums-
kontekst. Bde kulturpolitisk, ud fra diverse rapporter og artikler, er der et get fokus
p anvendelse af brugerinddragende digitale medier. Jeg har i specialet fundet argu-
mentation for, at brugerinddragelse er en meget konstruktivistisk tilgang til formid-
ling, hvor museerne bliver nd til at bne op og give afkald p deres universelle eks-
pertviden. Hvis ikke museerne er klar til dette, vil oplevelsen ikke fles autentisk,
nrvrende og involverende. For at brugerinddragelse skal lykkes m museet som
beskrevet med Hooper-Greenhill, Hein og Simon vre sociale steder, hvor brugeren
kan skabe, dele, opdage, samle og forbinde sig med andre brugere omkring museets
kerneomrder.

Jeg har i specialet argumenteret for, at LTA er nyeste skridt p vejen i museernes
formidling. Ikke ndvendigvis et endeml, men en digital platform version 2.1 i for-
hold til HM og LK, dette i srdeleshed grundet det socialt engagerende LTA facilite-
rer. LTA er et kvalificeret bud p en digital museumsoplevelse, der skaber heads up
oplevelser i et fortolkningsfllesskab, indenfor og udenfor museets fysiske rammer.
En allestedsnrvrende adgang, der forbinder brugere i fllesskaber og dialog i et
socialt smagsfllesskab som en udvidet, tilgngelig personlig oplevelse, der tilfrer
formidlingen ekstra lag i en ikke liner formidlingsstruktur.

Kulturministeriets to udgaver af Reach Out i henholdsvis 2008 og 2012, og deres
tidligere beskrevne forskellige udformninger, tyder p, at brugerinddragelse har en
hj prioritet og at det er en udfordring at f museerne til at inddrage brugerne. Reach
Out udgivelsen i 2012 har som beskrevet karakter af en decideret vejledning, der
skal f museerne i gang med brugerinddragelse. Dette sammenholdt med kulturmini-
steriets krav om fremmelse af nye teknologier i kulturinstitutioners formidling bevid-
ner om relevansen af LTA.

Som nvnt indledningsvist ligger samtidskunsten i hj grad op til refleksion og dialog
og henvender sig ikke som tidligere til en modtager, men mere til en deltager. Jeg ser
LTA i forlngelse af Bourriauds termer om den relationelle stetik som et forsg p
at forene kunsten og det sociokulturelle liv. LTA kan som en facilitator fordre de rela-
tionelle stetiske mder om samtidskunsten, hvor det er muligt for brugerne at for-
binde sig med hinanden og museet med udgangspunkt i kunstens vrker. LTAs mu-
lighed for adskillelse af tid og rum, skaber sociale relationer, svel virtuelt som lokalt
p museet, i et smagsfllesskab. Herved udvides det segment brugeren normalt indgr
sociale relationer omkring kunsten med.

Min indsigt i de to aktuelle forskningsprojekter HM og LK, som jeg hvervede gennem
blandt andet samtaler med de implicerede, afprvning, deltagelse i paneldiskussion og
workshop har vret en spndende og lrerig mde at indhente empiri p. Alternativt
kunne jeg selv have foretaget fokusgruppeundersgelser, konceptuelle afprvninger
og interviews, hvilket i startfasen af specialet var min hensigt. Hvilket muligvis havde
givet et anderledes udfald af specialet og udviklingen af LTA.

Sledes har jeg ud fra den anvendte teori med udgangspunkt i forskningsprojekterne
HM og LK, argumenteret for at LTA vil kunne ses som et aktuelt bud p en muse-
umsapplikation og passe godt ind i museernes kontekst, det kulturpolitiske opdrag,
svel oplevelseskonomisk som museumsteoretisk. Tilbage str blot at stte projektet
i sen og se om det flyder.
9 ABSTRACT
Let's Talk Art - A product thesis, that examines whether a conceptual applica-
tion design can create an extended, dialogical museum experience

Inspired by cultural policy and theoretical trends within the world of museums and
application market, the thesis will be based on the following question:

In this product thesis, based on relevant theory and the two current and ongo-
ing research projects HintMe and Lokale Kunstvrker, I will examine
my idea of a conceptual application design Lets Talk Art the thesis
product. Can an application - as an extended museum experience - stimulate
the users curiosity and interest to actively participate and at the same time
achieve a more open, significant and equally shared experience and dialogue
between the user and the museum?

The first part of the thesis explains my motivation for the application design. At the
same time it also explains the relevance of this application based on the view of the
two ongoing research projects HintMe and Lokale Kunstvrker. These two pro-
jects are a part of my empirical model and will be used throughout the analysis com-
paratively to qualify Lets Talk Art.

The theoretical basis for the research includes an introductory insight into the current
status and situation of museums and the cultural-political areas of focus for experi-
ence economy, user participation and digital media.

This will be followed by a socio-theoretical review of the development stages of soci-
ety from the pre-modern to our current late modern times with social medias strong
influence on our social behavior and using the theories and views of sociologists
Ferdinand Tnnies, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman og Lars Geer Hammershj
as a starting point.

Utilizing mag. art of cultural sociology Dorte Skot-Hansens and professor Christian
Jantzens theories, I will be investigating experience economy seen from the perspec-
tive of the individual museum and will come up with 10 characteristics that will help
classify the positive experience.

I will also briefly and based on definitions described by professor Eilean Hooper-
Greenhill and pofessor George E. Hein, describe the transformation of museums from
a transmission oriented, pedagogical institution to a more constructive museum, fo-
cused on the user. This will be followed by an introduction and review of director of
The Museum of Art & History in Santa Cruz, California Nina Simons me-to-we-
model showing how the museums can create social interaction between the user and
the museum utilizing scaffolding of 5 different stages. To finish, using theories by
PhD Nancy Proctor and MA Ed Rodley, I will identify the potentials and challenges
of digital media, related to the reality of museums After establishing the relevant
theories, I will apply them in the analysis to investigate the following:

What kind of community Lets Talk Art facilitates.
How Lets Talk Art can be qualified as a positive experience, seen from an
experience economic perspective,
How Lets Talk Art can create social interaction using Simons five stages.
How Lets Talk Art functions as a digital media.

In my analysis, Lets Talk Art will be compared and discussed in context with the
already mentioned research projects HintMe and Lokale Kunstvrker.

Finally, I will conclude that Lets Talk Art is in fact a qualified proposal as an ex-
tended museum experience, capable of creating a dialogue and social bonds between
the user and museum in our late modern liquid and ever moving society.

Cultural politically, Lets Talk Art meets the requirements and areas of focus intro-
duced in the thesis.
A museum must of course proactively engage with the user, and actively prepare the
grounds for dialogue and meetings with the user all on equal terms. This as well as
marketing of this concept must be of high priority for Lets Talk Art to succeed.

10 LITTERATURLISTE

Bauman, Zygmunt (2000): Flydende modernitet, Hans Reitzels Forlag

Bauman, Zygmunt (2002): Fllesskab, Hans Reitzels Forlg

Bauman, Zygmunt & David Lyon (2013): Liquid Surveilance, Polity Press

Bourriaud, Nicolas (2005): Relationel stetik, Det Kongelige Danske Kunstakademi
Kbenhavn

Bull, Michael (2007): Sound Moves iPod Culture and Urban Experience, Rout-
ledge

Drotner, Kirsten, Christina Paps Weber, Berit Anne Larsen & Anne Sophie
Warberg Lssing (2011): Det interaktive museum, Samfundslitteratur

Falk, John H. (2011): Den museumsbesgendes oplevelse: hvem kommer, hvorfor og
med hvilke flger: In Drotner, Kirsten mfl. [red.] Det interaktive museum, Samfunds-
litteratur

Falk, John H. (2009): Identity and the Museum Visitor Experience, Left Coast Press,
Inc.

Falk, John H. & Lynn D. Dierking (2008): Digital Technologies and the museum
experience, AltaMira press, s. 19-33

Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels Forlag

Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet, Hans Reitzels Forlag

Giddens, Anthony (2000): En lbsk verden. Hvordan globaliseringen forandrer vo-
res tilvrelse, Hans Reitzels Forlag

Goffman, Erving (1959): Regions and Region Behaviour. I bogen: The Presentation
of Self in Everyday Life. Penguin Books, s. 109-140.

Hammershj, Lars Geer (2007): Selvdannelse og socialitet forsg p en socialana-
lytisk samtidsdiagnose, Danmarks Pdagogiske Universitet, Kbh.

Hein, George E. (1998): Learning in the Museum, Routledge

Hooper-Greenhill, Eilean (2000): Museums and the Interpretation of Visual Culture,
Routledge

Hooper-Greenhill, Eilean (2001): The Museum as Teacher: The Challenge of Peda-
gogic Change
Online Papers, 2001

Jantzen, Christian, Mikael, Vetner & Bouchet, Julie (2012): Oplevelsesdesign,
Samfundslitteratur

Kyndrup, Morten (2008): Den stetiske relation, Gyldendal

Lyngs, Niels (2001): Kunst og kommunikation
In Stjernfelt/Thyssen [red.]: stetisk Kommunikation:Handelshjskolens Forlag

Proctor, Nancy (2011): Mobile Apps for museums: the AAM guide to planning stra-
tegy, The AAM Press, American Association of Museums

Seligmann, Tine & Mathiesen, Frants (red.) (2004): Mdesteder formidling af
samtidskunst, Samfundslitteratur

Sepstrup, Preben & Fruensgaard, Pernille (2011): Tilrettelggelse af information
Kommunikations- og kampagneplanlgning, Academica

Simon, Nina (2010): The Participatory Museum, Museum 2.0

Skot-Hansen, Dorthe (2008): Museerne i den danske oplevelseskonomi, Samfunds-
litteratur

Tallon, Loc & Walker, Kevin (2008): Digital Technologies and the museum expe-
rience: handheld guides and other media, AltaMira Press

Tnnies, Ferdinand (1887 [1957]): Community and Society, Dover

rnbo, Jens,& Sneppen, Claus & Wrtz, Peter (2004): Oplevelsesbaseret kommu-
nikation. Oplevelse indlevelse medlevelse
JP Erhvervsbger

Internettet (hjemmesider, artikler og rapporter)

ARKEN (2010): Fremtidens kunstmuseum
http://www.arken.dk/media(5590,1030)/Fremtidens_kunstmuseum_rapport.pdf
Rapport udarbejdet af: Arken Museum for Kunst 2010
Tilget d. 09.04.2013

Berlingske Kultur (22.04.2013): Danske kunstmuseer satser p Twitter
http://www.b.dk/kultur/danske-kunstmuseer-satser-paa-twitter
Tilget d. 27.04.2013

Berlingske (23.05.2013): Danskerne vender tilbage til Twitter
http://www.b.dk/tech/danskerne-vender-tilbage-til-twitter
Tilget d. 25.08.2013

Danskernes kulturvaner 2012
http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/Bogen%20danskernes_kulturvaner_pdf
a.pdf
Tilget d. 30.05.2013

DR Kultur (08.04.2013): Statsstttede kunstformidlere taler sort
Tilget d. 30.11.2013

DR Kultur (27.08.2013): Kunstmuseer tweeter malerier
Tilget d. 28.08.2013

DR Kultur (05.11.2013): Mere kultur skal formidles digitalt
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunst/2013/11/05/105102.htm t
Tilget d. 26.11.2013

HintMe internetsider:
http://oncotype.dk/
http://hintme.dk/
http://www.youtube.com/watch?v=Sle3uQEdeNA
http://pro.europeana.eu/pro-blog/-/blogs/1640887
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+h
intme
Sidst tilget d. 02.01.2014

Hein, George E. (1991): Constructivist Learning Theory
Indlg p konferencen: The Museum and the Needs of People. CECA (International
Committee of Museum Educators) Conference. Jerusalem Israel, 15-22 October 1991.
www.exploratorium.edu/IFI/resources/constructivistlearning.html (03.01.2013)
Tilget d. 10.05.2013

Jantzen, Christian (2011a): Forbrug af oplevelser oplevelser af forbrug
http://imkf.dk/artikeloversigt/forskningsartikler/forbrug-af-oplevelser-oplevelser-af-
forbrug
Tilget d. 11.05.2013

Jantzen, Christian (2011b): Oplevelser er brugerdrevne
http://imkf.dk/index.php/artikeloversigt/forskningsartikler/oplevelser-er-
brugerdrevne/
Tilget d. 11.05.2013

Jyllands-Posten Digitalt (29.12.2013): Smartphonen skal oftere blive i lommen
http://jyllands-posten.dk/digitalt/mobil/ECE6364881/smartphonen-skal-oftere-blive-i-
lommen/
Tilget d. 02.01.2014

Kulturarvsstyrelsen (2009): Digital museumsformidling i et brugerperspektiv
http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/di
gitalisering/digital_museumsformidling.pdf
Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen 2009
Tilget d. 10.05.2013

Kulturministeriet(2006): Udredning om museernes formidling
http://kum.dk/Documents/Publikationer/2006/Udredning%20om%20museernes%20fo
rmidling/PDF/Udredning%20om%20museernes%20formidling.pdf
Tilget d. 07.10.2013

Kulturministeriet (2008): Reach Out! Inspiration til brugerinddragelse og innova-
tion i kulturen verden
http://kum.dk/Documents/Publikationer/2008/Reach_Out/pdf/ReachOut_Web.pdf
Udgivet af Kulturministeriet 2008
Tilget d. 16.05.2013

Kulturministeriet (2009): Kultur for alle Kultur i hele landet
http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2009/Kultur_for_alle%20-
%20kultur_i_hele_landet/pdf/Kultur_for_Alle.pdf
Tilget d. 16.05.2013

Kulturministeriet (2012): Reach Out inspirationskatalog - naviger i brugerinddra-
gelse og brugerdrevet innovation
http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/reachout2012.pdf
Udgivet af Center for Kultur og Oplevelseskonomi og Kulturministeriet 2012
Tilget d. 16.05.2013

Kulturstyrelsen
http://www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/museer/
Tilget d. 07.10.2013

Kunsthal Aarhus
http://kunsthalaarhus.dk/research#overlay=research/lokale-kunstvaerker
Tilget d. 14.06.2013

KUNSTEN.NU (06.04.2013): Den digitale vej til dialog med kunsten
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?kunstformidling+app+skovgaardmuseet+h
intme
Tilget d. 05.05.2013

Kommunikations Forum (25.09.2013): Hokus pokus, din iPhone er i fokus, af
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/iphone-i-familien
Tilget d. 26.09.2013

Kommunikationsforum (11.12.2013): rets lserhits
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/aarets-mest-laeste-artikler-i-2013
Tilget d. 1312.2013

Linaa Jensen, Jakob (2009): Fra onlinefllesskaber til onlinenetvrk
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1369/1497
Tilget d. 29.08.2013

Morgan, Jennie (2011): The Multisensory Museum
http://www.doiserbia.nb.rs/img/doi/0350-0861/2012/0350-08611201065M.pdf
Tilget d. 12.02.2013

Simon Nina (2010): The Participatory Museum
Tilget d. 09.03.2013

Simon, Nina: Museum 2.0
http://museumtwo.blogspot.dk/
Tilget d. 05.062013

Politikken (19.04.2010): De danske museer er en lukket fest
http://politiken.dk/kultur/kunst/article950830.ece
Tilget 11.05.2013

Politikken (27.02.2013): Twitter-undersgelse: Danmark er p begynderniveau i
forhold til Sverige.
http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1908225/twitter-undersoegelse-danmark-er-paa-
begynderniveau-i-forhold-til-sverige/
Tilget d. 25.08.2013

Pressemeddelelse // april 2013: Nyt forskningsprojekt demokratiserer kunstformid-
lingen i Kunsthal Aarhus
http://aarhusculture.com/2013/05/14/nyt-forskningsprojekt-demokratiserer-
kunstformidlingen-i-kunsthal-aarhus/
Tilget d. 10.10.2013

Statens Museum for Kunst: Om Creative Commons CC BY
http://www.smk.dk/copyright/creative-commons/
Tilget d. 05.01.2014

Tallon, Loc (2013): Mobile Strategy in 2013: an analysis of the annual Museums &
Mobile survey, Pocket-Proof
http://www.museumsmobile.com/wp-content/uploads/2013/07/MMSurvey-2013-
report-V2.pdf
Tilget d. 23.09.2013

Wasseman, Sherri (2011): Beyond Information: Ritual, Relationship, and Re-
encounter through Mobile Connectivity, Curator: The Museum Journal Volume 54
Number 1 January 2011
http://onlinelibrary.wiley.com/store/10.1111/j.2151-6952.2010.00061.x/asset/j.2151-
6952.2010.00061.x.pdf?v=1&t=hlg9zx2b&s=c74740c854d2bc6d3140d4d66d7f40e53
a20921d
Tilget d. 11.09.2013

YouGov: Sociale medier 2013 Danskernes holdning til og brug af sociale medier
http://www.infomedia.dk/media/77918/sociale-medier-2013-danskernes-holdning-til-
og-brug-af-sociale-medier-yougov-smpdk-2013.pdf
Tilget d. 27.12.2013


11 BILAGSOVERSIGT

Bilag 1: Dagsorden til workshop p Statens Museum for Kunst d. 30. 06. 2013
Bilag 2: Analyse af HintMe Udarbejdet af Rikke Mosberg
Bilag 3: Lets Talk Art Et ontologitr
Bilag 4: Beskrivelse af ontologitr
Bilag 5: Screenshots fra HintMe
Bilag 6: Lokale Kunstvrker - Screenshot fra Kunsthal Aarhus hjemmeside
samt egne fotografier
Bilag 7: Brugerworkshop faciliteret af Anne Sophie Lssing

BILAG 1
WORKSHOP HINTME
Dette er dagsordenen til den workshop jeg deltog i p Statens Museum for Kunst

!"#$%&'(#")*(+ - .$/01&
!123 4565768594

:&;0<=&#&
Soi: Toisten Bgh Thomsen
K0S: Lene Bgh Rnbeig
vejle: }onna Nielsen
Ribe: Kiistian Rasmussen
Fyns: ueitiuu Bviubeig Bansen
Biischspiung: Anna Schiam vejlby
Thoivalusen: Bettina Weilanu
SNK: Neiete Sanueihoff
Faaboig: Tina Anette Nausen
ulyptoteket: Lasse }uhl Nielsen (.)
0ncotype: Noiten Schjut
Aaihus 0niveisitet: Rikke Nosbeig

:<=)(#>&/

1u.uu: Status (Sumin.)
Intiouuktion af Rikke Nosbeig, specialestuueienue fia A0
Besign - nyt opuateiet look
Biugeivenligheu - hvau hai vi lit fia biugeitests

1u.Su: Biskussion og afklaiing: Fia beta til uiift (1V time)
0pstiamning af inuholu
opuateieue guiuelines foi tweets og hashtags

12.uu: Fiokost

1S.uu: Woikshop: Relationei mellem samlingei (1 time)
Skiivevelse: "Speeu uating" mellem samlingei

14.uu: Kaffepause

14.1S: Fiemtiuen: Befinition af uiiftsopgavei og ansvai (1V time)
0uaibejue plan foi implementeiing, skiltning og lanceiing
Bvoiuan biugei vi BintNe i uagliguagen

1S.4S: Tak foi i uag !

Side 1 af 25
!"#$% '
$($#)*+ $, -"(./+
!"#$%&'"&( #* +,--& ./0%&$1

$($#)*+%+(*.$(0
Bette ei en analyse af BintNe, en flles mobil museumsplatfoim uei baseiei sig
p Twittei og p.t. involveiei 1u museei: Fyns Kunstmuseum, Faaboig Nuseum,
Biischspiung, }.F. Willumsens Nuseum, K0S, Ribe Kunstmuseum, Soi Kunstmu-
seum, Statens Nuseum foi Kunst, Thoivalusens Nuseum, vejleNuseeine-
Kunstmuseet.
Analysen tagei sit uugangspunkt i to biugeiunueisgelsei foietaget p hen-
holusvis Statens Nuseum foi Kunst og }. F. Willumsens Nuseum. Biugeiunueis-
gelsen p Statens Nuseum foi Kunst blev afholut i apiil 2u12, faciliteiet af Lasse
}uhl Nielsen, ulyptoteket, Neiete Sanueihoff, SNK samt Noiten Schjut, 0ncoty-
pe. Biugeiunueisgelsen p }. F. Willumsens Nuseum blev afholut i august 2u12,
faciliteiet af Lisbeth Lunu, }FW samt Neiete Sanueihoff, SNK. Begge unueisgel-
sei hai som uugangspunkt haft 4 ueltageie, uei alle hai svaiet p spigeskema-
ei, gennemfit koncepttest, samt ueltaget i fokusgiuppeuiskussion. Beiuuovei
hai Ribe Kunstmuseum i august 2u12 afholut fokusgiuppeuiskussion faciliteiet
af Naiie Laulunu og vibeke (.), RKN samt Neiete Sanueihoff, SNK. Bei ueltog 7-
8 peisonei i fokusgiuppeuiskussionen.
Foiuuen biugeiunueisgelseine vil analysen tage sit uugangspunkt i aktuel teoii
veuiienue museumskommunikation, foimiuling, uigitale meuiei samt biugei-
inuuiagelse.
Biugeiunueisgelsen baseies p et meget beginset antal ueltageie, uet ei min
mening at unueisgelsesgiunulaget, buiue have baseiet sig p et stiie antal af
ueltageie, og at uuvlgelsen af ueltageine skulle vie foitaget uu fia en meie
tyuelig uefineiet mlgiuppe. Som uet fiemgi, hai jeg ikke selv ueltaget i biu-
geiunueisgelseine, ua jeg fist ei blevet en uel af piojektet p et seneie tius-
punkt.

Side 2 af 25

12*$/#"(% 23 !45%+45(0+4*6%+#*+4(+
0u fia ue beaibejuningei jeg hai foietaget af uet uuleveieue mateiiale fia biu-
geiunueisgelseine, flgei hei en oveisigt ovei mateiialet og besvaielseine.

12*$/#"(% *264%+*7+/$+4
8*9:;<= >?9 */7 @A BC,C DE;;F:G<HG /FG<F:I

-J9K A9J K<= KEA 9= ;LG< K< M@?=< M@::<H=9?<?N :<HG KF G=@K >@?9H JL?O
M<=P
Bet fik mig til at se nimeie p billeuet S8 (62,S%)
}eg opuageue inteiessante uetaljei 48 (Su%)
}eg fik lyst til at viue meie om viket S8 (62,S%)
Bet gav mig intet 18 (12,S%)
}eg keueue mig 18 (12,S%)
$HK<=Q Enkelte uog ielevante. }eg fik lyst til at blive veu viket.

-JE;M< =RS<? M@::<H=9?<? >EM KF :<G= FK 9>P
bne spigsml S8 (S7,S%)
0plysningei om kunstneien S8 (62,S%)
0plysningei om vikets histoiiske kontekst S8 (S7,S%)
0plysningei om viket (motiv el. lign.) 68 (7S%)
Anuie biugeies tankei 18 (12,S%)
Kommentaiei uei pegeue p beslgteue vikei 68 (7S%)
0pfoiuiingei til at gie noget, fx tage et billeue 18 (12,S%)
$HK<=Q Egentlig kan jeg ikke svaie p uet helt enkelt. Bet vaiieieue. Nen oveiia-
skenue kommentaiei vai beust.

-J9K T<=UK K<= >@? @S;<J<;G<HN 9= K<? J9? H9JH @A 9HGEA= T9A M@::<H=9O
?<?H<P
Bet gav konceptet meie peisonligheu S8 (62,S%)
}eg vai ligeglau meu hvem uei talte 48 (Su%)
}eg ville helst hie hvau ekspeiteine havue at sige 28 (2S%)
Side 3 af 25
}eg ville helst hie hvau anuie biugeie havue at sige u8 (u%)
$HK<=Q Anuies oiu kan mske inspiieie. Fint meu en blanuing af ekspeitei og
biugeie.

-9JK< KF G<;J ;RG= =E; 9= M@::<H=<?< JL?M<?H<P
}eg havue kun lyst til at se hvau anuie havue skievet 18 (12,S%)
}eg kunne gout selv finue p at lave en kommentai 48 (Su%)
$HK<=Q }eg blev ikke inspiieiet til at kommenteie i uenne omgang, men vil ikke
uuelukke at jeg vil gie uet en anuen gang. Nej

-JE;M<H G;9AG M@::<H=9?<? JE;;< KF GRH<G J9? EH=<?<GG9H=< G<;J 9= MFHH<
;9J<P
}eg ville geine stille spigsml til en kunstekspeit S8 (62,S%)
}eg ville geine sige min peisonlige mening om viket 18 (12,S%)
}eg ville geine stille spigsml til anuie biugeie u8 (u%)
}eg ville geine uele et foto jeg selv hai taget af viketmig selv foian
viket u8 (u%)
}eg ville geine uele et link til noget, jeg kom i tankei om mens jeg s p
viket 78 (87,S%)
$HK<=Q }eg ville geine uele en tanke, en association, en iu, men ikke som
spigsml ni. 2 (ni. 2: }eg ville geine sige min peisonlige mening om viket)

-JE;M< GE=F9=E@H<? JE;;< KF V9J< ;RG= =E; 9= >W M@?=< M@::<H=9?<? @:
MFHG=JL?M<?
Ni jeg ei p museum og sti foian vikeine 88 (1uu%)
Ni jeg siuuei i togetbussen og skal have liut auspieuelse u8 (u%)
Ni jeg ei hjemme og geine vil viue nogethave inspiiation om kunst
S8 (62,S%)
$HK<=Q

-9? KF 9HK?< M@::<H=9?<?Q
0pueling af hvau man kan f at viue ueihjemme og p selve museet.
Side 4 af 25
Sei uu til at blive et spnuenue piojekt og bnei foi stiie inteiesse foi
museumsbesg.
Testen bi foietages p en stiie biugeiflaue foi at give et stiie stati-
stisk giunulag at vuiueie uu fia. Beltagei geine heii.
Supeit meu links p siueine til viueie infosgning.
Inutnk geine uen sociale kontekst - hvoiuan vil jeg kunne biuge app'en
(ellei hvau uet nu blivei) til at f en gou flles museumsoplevelse.
0veivej hvoiuan kommentaieine tilgspushesfiltieies s man ikke
vlgei fia foiui uei blivei foi meget stj.
}eg ei i tvivl om ue peisonlige kommentaiei.
Bvem ei uem I hai talt meu.
Bvoiuan hai ue givet ueies kommentaiei.
Bvoiuan ei ue uuvalgt osv.
Nen jeg stttei iuen!

12*$/#"(% 75X+4.+4
8*9:;<= >?9 */7 @A BC,C DE;;F:G<HG /FG<F:I

78 Rue kommentaiei S6,S%
1S1 uinne kommentaiei 61,9%
4 gule kommentaiei 1,7%

16 uu af ue 78 iue kommentaiei ei lavet af "ekspeitei", hei ei ekspeiteine ka-
tegoiiseiet som museumsinspektiei, kunsthistoiikeie, billeukunstneie.
Bvilket svaiei til 2u,S%. Resten, alts 79,S % betegnes som "anuie biugeie".
S4 uu af ue 1S1 ginne kommentaiei ei lavet af "ekspeitei", hei ei ekspeiteine
kategoiiseiet som museumsinspektiei, kunsthistoiikeie, billeukunstneie.
Bvilket svaiei til 41,2%. Resten, alts S8,8% betegne som "anuie biugeie"
41 uu af ue 78 iue kommentaiei inueholut spigsml. Bvilket svaiei til S2,6%.
Side 5 af 25
0u af ue 41 spigsml vai 22 uufoimet som bne
1
spigsml - SS,6% og 19 uu-
foimet som lukkeue
2
spigsml - 46,S%
49 uu af ue 1S1 ginne kommentaiei inueholut spigsml. Bvilket svaiei til
S7,4%
0u af ue 49 spigsml vai 1S uufoimet som bne spigsml - Su,6% og S4 uu-
foimet som lukkeue spigsml - 69,4%
0u af ue 78 iue kommentaiei kan S4 kommentaiei ( 69,2%) betegnes som an-
uie biugeis tankei
3
. S kommentaiei (6,4%) henvisei til beslgteue vikei. 18
(2S,1%) kommentaiei givei oplysningei om henholusvis kunstnei, vik ellei
vikets histoiiske kontekst. 1 kommentai (1,S%) opfoiuiei biugeien til at gie
noget.
0u af ue 1S1 ginne kommentaiei kan 42 kommentaiei (S2,1%) betegnes som
anuie biugeis tankei. 42 kommentaiei henvisei til beslgteue vikei (S2,1%).
44 kommentaiei (SS,6%) givei oplysningei om henholusvis kunstnei, vik ellei
vikets histoiiske kontekst. S kommentaiei (2,S%) opfoiuiei biugeien til at
gie noget.

12*$/#"(% ,175*%4522+0"*75**"1(
Bei ei gennemfit fokusgiuppeuiskussionei p henholusvis: Statens Nuseum
foi Kunst, }. F. Willumsens museum samt Ribe Kunstmuseum.

1J<?@?KH<= ?<9M=E@H
8*/7I
Positivt: uout initiativ, som vi bi g viueie meu. Smait at bygge p eksi-
steienue platfoim, hvoi biugeine i foivejen ei. Enigheu om at uet vil f
biugeine til at biuge meie tiu foian ue enkelte vikei, samt f je p
vikei, ue noimalt ikke ville lgge mike til.
Negativt: Tious sympati foi konceptet ei biugeine i tvivl om, hvoiviut ue
ieelt vil benytte platfoimen.

1
bne sprgsml defineret som sprgsml der bner dialogen, ved at have forskellige dialogskabende
svarmuligheder
2
Lukkede sprgsml defineret som sprgsml der umiddelbart kan besvares med et JA eller NEJ, og
som derfor ikke stter dialogen i gang.
3 Her defineres andre brugers tanker som personlige kommentarer uafhngigt af afsenders profession.
Side 6 af 25
8B,DI
Positiv: uout initiativ, sympatisk, uet ei jenbnenue foimiuling
Negativt: Fiygt foi misbiug fia biugeine, iiielevans i biugeigeneieiet
inuholu.

847/I
0veioiunet ieaktion: Sympati, meu iet stoi autoiitetstio oveifoi ue
kunsthistoiiske ekspeitviuen - opfattes som meie ielevant enu ue anuie
stemmei.

-<HJ<HK<;G<G>@?:<?YEHKV@;KG=RS<?
8*/7I
0pbakning til iuen om at skabe foibinuelsei mellem vikei, pege viueie
til ielateieue vikei. Biugeine nskei fleie af uen type kommentaiei
samt efteispigei, at uei peges viueie til ielateieue vikei i uen sal ue
sti i, og viueie til anuie sale (iutei), s ue kan opfoiuies til at se p vi-
keine uei hngei iunut om uet uuvalgte.
Nogle kommentaiei viikei foi koite. Nen hvis man kan spige inu til uem
og f svai, ei uet feut.
Nogle foietikkei uebatskabenue kommentaiei, anuie kommentaiei uei
viikei som biillei til at se igennem.
Fleie oplevei at blive "talt neu til" ni kommentaiei ei foi skolelieiag-
tigebenyttei byuefoim ("piv at se...")

8B,DI
0jenbnenue foimiulingsfoim; kombinationen af fakta og jenbnenue
spigsml, uupegei.
Kate: 0puageue fist iven i uauguins "La Luxuie" (et vik hun kenuei
gout) ua hun fik uen uupeget i en tekstkommentai.
uout meu ielationei til beslgteue vikeikunstneiemotiveisamling-
ei.
Koitfoimen meu links til uybeie inuholu viikei gout.
Side 7 af 25
Bjin: 0nskei at kunne hie kommentaieine inutalt i hoveutelefonei
(evt. en iu foi museumsgeneieieue kommentaiei - sl auuiospoiet til og
f kun fagfolkenes oiu).
Bjin: Ikke inteiesseiet hvis fagfolks kommentaiei ei aiiogante, beuievi-
uenue, inufoisteue (suipiise!)
Elisabeth: uet ei tuin-off meu kommentaiei, som viueiegivei en negativ
stemning - hun vil inspiieies, anspoies, opmunties til en positive lien-
ue oplevelse. Kommentaiei skal vie appetitvkkenue, men saglige. Pei-
sonlige holuningei ei ligegyluige.
}asmin: Isi glau foi fagfolkenes synsvinklei. Ikke nuvenuigvis uet sjo-
veste foi unge biugeie at se gymnasieeleveis kommentaiei. Et plus at
kunne stille spigsml til fagfolk.
}asmin: Links til yueiligeie info en gou iu. Bun fi noget viuen i ielation
til viket, som hun ikke selv ville have opuaget.

847/I
Faglige kommentaiei givei mest til oplevelsen af viket.
uout meu links til beslgteue vikei, ielateiet viuen om kunstneien etc.
Peisonlige kommentaiei kan blive ligegyluige foi anuie.
vil geine kunne stille spigsml til kuiatoieiekspeitei, og foiventei svai
inuenfoi max. en uge.

$>G<HK<?<Y>;<?G=<::EAV<K
8*/7I
Biugeine ei glaue foi at f at viue hvem afsenueine ei.
Rigtigt set at alle afsenueie ei tyuelige - et biuu p uen autoiitie "mu-
seumsstemme"
Bei nskes en oveivgt af kommentaiei fia kunstfaglige, s uei ei inu-
holu, uybue og valiuitet i foimiulingen. Bog ei nogle af ue "alminuelige
biugeikommentaiei" lige s beiigenue som kunsthistoiikeines.
Bet ei vigtigt at uei ei fagfolk iblanut, og altiu fagligt valiueieue kommen-
taiei til steue i stimmen - foi at give uybue og faktualitet.
Side 8 af 25
Alle synes uet ei fint og inteiessant at uei kan vie mange spiog i spil pa-
iallelt.

8B,DI
Kate: Ikke afgienue hvem uei uutalei sig, men konkiet viuen og iefleksi-
on.
Bjin: Tioi ikke p uen uialogbaseieue foimiuling; uet tiltalei ham ikke.
Lgmanusytiingei ei ikke inteiessante.
Elisabeth: Aneikenuei geneiationsklften, unge ei vant til uigitale meui-
ei, at blive inuuiaget. Fint at pive at tilbyue noget til foiskellige ml-
giuppei.
}asmin: Foislag at tilbyue et bent uiskussionsfoium la Facebook-
giuppe, hvoi man kan hie anuie biugeis meningei og g i uialog. (men
som et sepaiat ium i foiholu til fagfolkenes faktuelle kommentaiei)

847/I
Fint at enhvei hai lov til at give sin mening til kenue
Navngivne afsenueie meu ansigt p, tilfjei konceptet tioviuigheu. Nan
tagei uusagnene meie alvoiligt enu hvis ue vai anonyme.
En iu at have kenute stemmei til at kommenteiei - vil vkke nysgeiiig-
heu. Nen inuholuets ielevans ei uog uet vigtigste.
"}eg synes"-kommentaieine ei ikke umiuuelbait s inteiessante ient inu-
holusmssigt, men inviteiei til at man selv flei sig tiyg veu at biuiage.
velbegiunueue kommentaiei fia alle typei stemmei ei goue, mens ube-
giunueue ytiingei iiiiteiei"stjei".
0miuuelbait ei fokusgiuppen enig om, at fagpeisoneis kommentaiei hai
stist autoiitet.
Aneikenuelse unueivejs i fokusgiuppeuiskussionen af, at anuie biillei
enu ue kunsthistoiiske kan vie inteiessante at se p kunst igennem.
Nen sagligheu og ngteinheu nskes af enhvei ytiing.
Bet ei sjovt at alle kan kommenteie, "ikke s keueligt" at g om boiu i
museumsfoimiulingen. Nan tvinges til selv at tnke, ni man skal foihol-
Side 9 af 25
ue sig til ytiingei fia folk hvis sagligheu man ikke umiuuelbait hai vene-
iation foi.

*@?=<?EHAY>E;=?<?EHA 9> EHKV@;K
8*/7I
En uufoiuiing at Twittei-stimmen ei liut som en foitune cookie - uu veu
ikke hvau uu fi, men uu kan selv bestemme hvem uu flgei.
0ufoiuiingen ei stist hvis man nskei fakta, minuie hvis man nskei
oplevelseisynsvinklei.
Rikke tioi ikke p "kvalitetskontiol" fia fagfolk i foiholu til anuies kom-
mentaiei. Fleistemmigheuen skal gennemfies konsekvent.

8B,DI
Kate: Tioi ikke vi skal vie bekymieue foi negative biugeikommenta-
ieimisbiug.
Elisabeth: Foiesli at uele inuholuet op i museeines og biugeines kom-
mentaiei. vi p vagt oveifoi misbiug - iestiiktioneicensui ei nu-
venuigt (opfattei Facebook som et "uluigt meuie")
}asmin: 0nskei foiskel popueling mellem faglige fakta og peisonlige
holuningei i foimiulingen.

847/I
Balance nskes mellem biugbaie input og "stj", samt at uei ikke ei foi
mange kommentaiei pei vik (kan evt. lses veu at man selv vlgei hvoi
mange man vil inulse au gangen, og filtieie eftei foiskellige kiiteiiei
som nyeste, luste, etc.).
Faglige fakta nskes unuei et besg, kommentaiei fia anuie biugeie evt.
eftei et besg (ellei slet ikke, iflge nogle)
|Iu: Kunne man uuvikle en filteifunktion i uet simple inteiface (hvoi
man kun ei passiv biugei), hvoi man kan vlge "jeg vil kun hie ekspei-
teines stemmei" ellei "jeg vil geine sl biugeikommentaiei til".j
Pas p at foimiulingen ikke tagei oveihnu, opslugei biugeien foi meget.
Bet vigtigste ei at se billeueine.
Side 10 af 25

!EK?9A<Y:<KGM9T<
8*/7I
bne foia anses foi anspoienue p lysten til selv at biuiage.
Biugeine kunne gout finue p selv at kommenteie, foiui foimatet ei s
koit; og hvis man kan spejle sig selv i ue eksisteienue kommentaiei (pga.
uiveisiteten i biugeipiofileine).
Bvis uet ei fleie mneuei siuen uen siuste kommentai kom til, vil man
tnke at platfoimen ei uu.
Bvis ingen anuie biugeie kommenteiei, hai man hellei ikke selv lyst.
Banne ville aluiig lave en kommentai, men geine lse anuies.
Nulig uufoiuiing: Bvis folk i foivejen ei p Twittei, ei uet ikke sikkeit ue
nskei at biuge ueies piofil til kunstkommentaiei.

8B,DI
.

847/I
Be fiieste i fokusgiuppen hai incitament tilmou p selv at kommente-
ie. Flei at ueies egne ytiingei faluei foi ielevanskiiteiiet.

.9M<OFSYT?FAGGZ<H9?E<?
8*/7I
Bet ei afgienue, at uei foiklaies tyueligt hvau uette ieuskab kan tilbyue
biugeien i kontekst af et besg p museet.
Be fleste museumsgstei kommei i flok, og vil geine uele oplevelsen -
uuvikl evt. en foim foi spilmekanik, hvoi man battlei p kommentaiei el-
lei opuagelsei via kommentaiei.
Banne vil geine benytte KB mobil ueihjemme p pc'enuafhngig af mu-
seumsbesg, fx i foibinuelse meu unueivisningliing, og ikke kun mo-
bili salene.
Rikke ei meget utlmouig - ingen spilutiu toleieies. Bvis ue kommentaiei
hun umiuuelbait sei, ikke fngei, spiingei hun fia. Tious inteiesse foi
Side 11 af 25
konceptet ei hun i tvivl om hun ville biuge platfoimen i viikeligheuen.
(non-usei i piaksis)
Chailotte: Biugeien skal motiveies til at biuge uet. Afgienue at ue uelta-
genue museei ueuikeiei meuaibejueie til at intiouuceie gsteine og
hjlpe i gang.
Befinei klait hvau buuskabet skal biuges til uu fia uen givne kontekst: ei
uet et ieuskab til at se p kunst unuei et museumsbesg. Ei uet et ieu-
skab til at biowse kunst p tvis af samlingei, temaei, peisonlige inte-
iessei uafhngigt af museumsbesg (fx i foibinuelse meu iejsetiu).
Lasse: Alle ueltagenue museei bi benytte samme ikonbianuing samt
tilbyue koit ovei, hvoi ue aktive vikei hngei i uet pgluenue muse-
um (NB: uufoiuiing veu uuln, omhngning)
Naikeusfiingskiltning uei unueistttei ue to biugsfoimei: Fx kampag-
nei i S-tog, bussei etc.

8B,DI
Bjin: Biiekte kommentaiei fia fagfolk ei ielevante i foibinuelse meu et
museumsbesg, ikke i anuie tilflue.
}asmin: Nest sanusynligt at foimiulingen kan bne et vik hun sti foian
(afhngigt af besg). Bog nske om at kunne gemme links til seneie foi-
uybelse (> Favoiite-knappen i Twittei)

847/I
S uu af 7 hai smaitphones, og hai uem stoit set altiu p sig, ogs p mu-
seum.
4 uu af 7 ei p sociale meuiei.
Lige foian viket ei uet tilstikkeligt foi biugeien at lse ue koite
kommentaiei ("oveiskiiftei") - vil geine kunne gemme linkslngeie
tekst til seneie foiuybelse.
0veivej at laue biugeine lytte til kommentaiei i hoveutelefonei (uuleve-
ies af museeine. Kun museeines kommentaiei.)
Side 12 af 25
Et museumsbesg ei som uugangspunkt en social begivenheu foi ue fle-
ste, men ofte oplsei giuppen sig unueivejs og man uefileiei iunut p
egen hnu > KB mobil vil ua vie et fint foimiulingstilbuu.
Bet vil vie en foiuel, at man socialt kan kommenteiei anuies kommen-
taiei - g i uialog (uet kan man p Twittei) og foiuybe sig i et emne (ki-
vei mske faciliteiing hvis uet skal lykkes unuei et besg)
Naiie, RKN: en iu at uuleveie iPaus. Beuie foimat til en social oplevelse
meu platfoimen unuei et besg.
0afhngig af besg: velegnet til stuuiebiug. Bog vil ue yngie giuppei hel-
leie biuge fiitiuen p Facebook - men hvis man ei venneisti i ielation
til uem, uei kommenteiei p KB mobil (=Twittei), ei uet stiaks noget an-
uet.
Pensionist: vil geine siuue hjemme veu pc'en og foiuybe sig i inuhol-
uetflge linksg p opuagelse i billeueine.

*5//$ *5//$45/ !45%+45(0+4*6%+#*+
Biugeiunueisgelseine og fokusgiuppeuiskussioneine vuiueies uu fia en kvali-
tativ tilgang, ua uet auspuigte antal ikke ei nok til at tegne et kvantitativt ovei-
blik, og ua uen kvantitative tilgang ikke vil matche piojektets eksploiative kaiak-
tei. Bog hai jeg valgt at beiegne piocentvis p spigeskemaeine, foi at anvenue
uem i en kompaiativ, kvalitativ analyse. Som analytikei havue uet viet en foi-
uel at ueltage peisonligt i ue afvikleue biugeiunueisgelsei, foi beuie at kunne
afkoue ue stemningei, ue omhanulenue uusagn ei opstet i.
Nyeie foiskning pegei p, at uet kan tage lang tiu foi voies hjeine at uanne eiin-
uiingei, uet kan tage uage og nogle gange ugei, foi at en eiinuiing uannes. I uen
mellemliggenue tiu, kan anuie oplevelsei og begivenheuei f inuflyuelse p uan-
nelsen og ueimeu nuie uen umiuuelbaie oplevelse til en anueileues eiinuiing.
Bet kan ueifoi uiskuteies, om uet havue viet en foiuel at gennemfie fokus-
giuppeine og spigeskemaeine p afstanu af biugeiunueisgelseine, ellei even-
tuelt have suppleiet uem op meu efteiflgenue inteiviews, foi at uanne et meie
fyluestgienue inutiyk.
Side 13 af 25
0veioiunet sammenholut, matchei spigeskemaeine, biugeitests og fokus-
giuppeuiskussioneine hinanuen gout. Biugeine tilkenuegivei sympati foi pio-
jektet og givei oveioiunet positiv iespons p piojektet.
0veivgten af positiveginne kommentaiei, 61,9% vlgei jeg at tolke som et
tegn p, at testbiugeine oveivejenue synes at piojektet fungeiei - men at uei ei
plaus til foibeuiingei.
Spigeskemaet visei klait, at testbiugeine ikke ei silige inteiesseieue i at h-
ie, hvau anuie biugeie hai at sige. Til spigsmlet om "Bvau uet betu foi ople-
velsen, at uei vai navn og ansigt bag kommentaieine." svaieue u uu af ue 8 au-
spuigte "}eg ville helst hie hvau anuie biugeie havue at sige". Kuveitanalysen
visei meu 41,2% ginne ekspeitkommentaiei mou 2u,S% iue ekspeitkom-
mentaiei, at uei ei en oveivejenue inteiesse foi ekspeiteines kommentaiei,
men ikke s entyuigt som spigeskemaunueisgelsen visei. "Anuie biugeie" uu-
gi mousat 79,S% af ue ginne kommentaiei. Bvilket m betyue, at kvaliteten af
kommentaieine hai inuflyuelse, og hvis kommentaien ei af en gou kvalitet, s ei
uet ikke afgienue, om uet ei en ekspeit, ellei en "anuen biugei" uei uutalei sig.
0miuuelbait vil jeg uu fia spigeskema og kuveitei konkluueie, at bne spigs-
ml ikke blivei viusat. Auspuigt "Bvilke kommentaiei fik uu mest uu af." sva-
ieue S uu af 8 uvs. S7,S % "bne spigsml". I ue iue kuveitei vai SS,6% af ue
stilleue spigsml bne, i ue ginne kuveitei vai Su,6 % af ue stilleue spigsml
bne. I spigeskemaet blivei uei ikke spuigt inu til lukkeue spigsml, og uet
unuiei mig, at testbiugeine umiuuelbait sei uu til at vie mest positivt stemt
ovei foi ue lukkeue spigsml. Nin vuiueiing ei, at uet hanulei meie om inuhol-
uet i spigsmlene, enu muen ue stilles p.
0u fia biugeitesten opholut meu spigeskemaet kan uei konkluueies, at test-
biugeine visei stist inteiesse foi kommentaiei, uei givei oplysningei om vi-
ket ellei henvisei til beslgteue vikei, hvilket sammenlagt 6S,6% af ue ginne
kommentaiei gi.
Sammenlignes spigeskemaet meu kuveiteine, ei uei uog et misfoiholu i foi-
holu til hvoiviut testbiugeine fi mest uu af "opfoiuiingei til at gie noget, fx
tage et billeue." I spigeskemaeine ei uei kun 12,S% af testbiugeine uei fik
mest uu af opfoiuiingeine. I kuveiteine ei 7S% af ue kommentaiei uei opfoi-
uiei til at gie noget havnet i ue ginne kuveitei mou 2S% i ue iue. Bei ei uog
Side 14 af 25
kun 4 kommentaiei i alt, uei opfoiuiei til at gie noget. S hei kan uet begin-
seue biugeitestmateiiale vie afgienue foi uufaluet.
0u fia spigeskemaet fiemgi uet, at 12,S% af testbiugeine fi mest uu af anuie
biugeis tankei. Bette tal ei foiholusvis lavt, i foiholu til hvau kuveiteine visei. I
ue ginne kuveitei ei S2,1% anuie biugeis tankei, mens anuie biugeis tankei
uugi 69,2% af ue iue kommentaiei. Bei ei en tenuens, uei visei, at anuie biu-
geis tankei ikke ei uen type kommentaiei, testbiugeine fi mest uu af. Bog uu-
gi ue nsten 1S af ue ginne kommentaiei.

/3#%4522+
Bei ei uefineiet to mlgiuppei foi BintNe, begge mlgiuppei ei meget bieut
foimuleiet, giunuet piojektets eksploiative kaiaktei:
1) Be uei besgei museeine og hai lyst tilbehov foi inugange til vikeine.
2) Folk uei gi p uigital opuagelse i kunst og kultui uuenfoi en museumskon-
tekst (fx p aibejuet, p iejsei, hjemme i sofaen meu iPau'en, ellei mens ue penu-
lei).
Biugeiunueisgelseine tagei sit uugangspunkt i mlgiuppe 1, alts "Be uei be-
sgei museeine og hai lyst tilbehov foi inugange til vikeine". Ba uet ei en
meget bieu mlgiuppe at tage sit uugangspunkt i, kan uet have afgienue betyu-
ning foi uufaluet af biugeiunueisgelseine. Foi selvom alle ueltageine i biugei-
unueisgelseine hai "lyst tilbehov foi inugange til vikeine", ei uet ikke sik-
keit, ue som uugangspunkt hai samme motivation foi at komme p museet. Bei
ei Piofessoi }ohn B. Falk, uei teoietisk og piaktisk hai aibejuet meu foiskellige
museumstypei,
4
et gout uugangspunkt foi nimeie unueisgelse af mlgiup-
pen. Falks kategoiiseiingei tagei ikke et uemogiafisk uugangspunkt, men byggei
p iuentitetsielateieue motivationsfaktoiei. Bans eifaiing ei, at museumsbesg
ei meget peisonlige og stikt knyttet til uet enkelte inuivius iuentitetsflelse. Be
foiskellige kategoiiei af museumstypei, ei ikke som uemogiafiske kategoiiei
peimanente, men kan nuie sig fia uag til uag. Alt eftei hvilken kontekst inuivi-
uet kommei p museet.

4
Falk (2009), (2011)
Side 15 af 25
-EH=/< O +( 71(*.457."X"*."*7 ."#%$(% ."# 0"$#1% /+0 !45%+4(+
Inuen foi museumsveiuenen ei uei i ue seneie i foiget et paiauigmeskifte fia
en tiansmissionspuagogisk foimiulingstilgang til en meie konstiuktivistisk
foimiuling meu biugeien i centium som ligeviuigt unikt inuiviu. Bvoi uet tiuli-
geie vai museeine, uei oveifite ueies viuen til ueies biugeie, eventuelt foiuelt
uu fia uemogiafisk mlgiuppei, ei fleie museei i uag inteiesseiet i biugeiinu-
uiagelse, ueltagelse og uialog meu sine biugeie.
S
BintNe ei et gout eksempel p
uette paiauigmeskifte, ua piojektet hai uen inteipeisonelle ligeviuige uialog
som ml. En uialog uei kan inugs mellem biugeie, kuiatoiei og museei. Kaiak-
teiistisk veu BintNe, ei at alle ueltageine i uialogen ei iepisenteiet veu en
peisonlig Twitteipiofil uei pisenteies veu biugeiens navn og billeue. P uen
mue blivei uialogen meget peisonlig og ligeviuig - hvis museeine elleis ei
uygtige til ogs at lytte til biugeine og ikke kun tale.
Bialogen bnei op foi vikeine og foiuiei ueiveu uen stetiske ielation.
6
uen-
nem ue kommentaiei og uialogen i BintNe bnes viket op foi biugeien, fi
biugeien til at stoppe op, unuie sig og uvle. P uen mue blivei biugeien ste-
tisk inustillet og mounet til at inug en stetiske ielation meu viket. En ste-
tisk ielation opsti i muet mellem et stetisk inustillet subjekt og en stetisk
genstanu. Bvis ikke subjektet ei stetisk inustillet, blivei genstanuen hellei ikke
peicipeiet som vienue stetisk. Foi uen uvante museumsgst, kan uet viike
meget oveivluenue og svit tilgngeligt at mue kunsten, i siuelesheu sam-
tiuskunsten. Kommentaieine i BintNe bnei viket op, piiiei biugeiens nys-
geiiigheu og biugeien vil stoppe op og inug i uen stetiske ielation, i steuet foi
at skjte viueie gennem uustillingen
7

BintNe ei baseiet p bne Cieative Common licensei, hvilket betyuei, at biugei-
ne kan uele og uownloaue kunsten og ueimeu biuge kunsten, som ue nskei.
veu at uigitaliseie kunsten og gie uen fiit tilgngelig til uownloau, tagei Bint-
Ne enunu et stoit skiiut uu af uet tiansmissionspuagogiske museum og inu i
uet konstiuktivistiske museum.

5
Teoretisk ophav: Hein (1991), Hooper-Greenhill (2001), Nina Simon (2010), John H. Falk (2009),
(2011)
6
Kyndrup (2008)
7
Ved deltagende observationer p ARoS har jeg oplevet at mange brugere skjter forbi udstillingen,
med smartphoneen i hnden og nsten udelukkende stopper ved vrkerne for at tage et billede med
smartphoneen.
Side 16 af 25

,4$ D+! [C\ =E; D+! 'C\
Ligeleues skei uei uigitalt en foianuiing i museumsveiuenen. Teknologien hai i
mange i p museeine viet anvenut som web 1.u, uei ei kenuetegnet veu at
vie afsenueistyiet, n til mange kommunikation (eks. hjemmesiuei). I uag foi-
sgei fleie museei at anvenue teknologien i en 2.u veision, hvoi kommunikation
bies af gensiuig uialog. Foi ue fleste museei blivei 2.u anvenut som en Face-
bookpiofil, uei i stiie ellei minuie giau anvenues uialogisk.
Som foimiulingsstiategi ei uet foiholusvist nyt, at museeine anvenuei en 2.u til-
gang. Et vigtigt tiltag foi foitsat at engageie biugeine, ua uet ei vigtigt, at muse-
eine hele tiuen uuviklei sig og omfavnei uen nye teknologi. vigtigt ei uet uog at
eikenue, at ikke alle biugeie vil begejsties af uen nye teknologi, og museeine m
ueifoi mliette sine foimiulingsstiategiei, s uen henvenuei sig til flest muligt
p foiskellige muei. Igen kan uet anbefales at tage uugangspunkt i }ohn B. Falk
foiskellige museumstypei
8
, uei ikke hai et uemogiafisk uugangspunkt, men byg-
gei p iuentitetsielateieue motivationsfaktoiei.

.D"..+4 +. ,]##+**7$! " ,4+/%$(%
BintNe baseiei sig p uen sociale platfoim Twittei, et web 2.u meuie uei skabei
og opietholuei sociale ielationei i cybeispace via 14u tegns kommentaiei. Alle
kan opiette en Twitteikonto, og uet ei sleues en uemokiatisk platfoim.
Banskeine hai i foiholu til mange anuie lanue i mange i viet baguu i foiholu
til opietteue piofilei p Twittei. Konkiet betegnes Banmaik, af specialist i uigital
stiategi Nikkel Noe Westh, til at vie p et stauie hvoi Sveiige vai foi tie i si-
uen.
9
Tal fia 2u1S visei at Twittei ei i fiemgang, og at ca. 1Su.uuu uanskeie hai
en piofil.
1u
Be sociale meuiei ei i uag blevet en stoi fllesskabsgeneiatoi. Socio-
log Zygmunt Bauman anvenuei sit begieb om uen flyuenue moueinitet
11
til at
beskiive hvoi foianueiligt og flyuenue voies liv ei. vi levei i et flyuenue sam-
funu, uei hele tiuen foianuiei sig, og som inuiviuei m vi hele tiuen tilpasse os
foi at oveileve. Som menneske hai vi et natuiligt behov foi at have et tilhisfoi-

8
Falk (2009) (2011)
9
Politiken (27.02. 2013)
10
Berlingske (23.05. 2013)
11
Bauman (2009)
Side 17 af 25
holu, hvoi inuiviuei tiuligeie natuiligt inugik i samfunufllesskabei af foiskel-
lig ait (lanusbyen, familien mm) ei uisse fllesskabei i voies flyuenue samfunu i
hj giau eistattet af netvik som eks. Twittei og Facebook. Bvoiviut uenne ten-
uens ei negativ ellei positiv, vil jeg ikke komme inu p hei, blot aigumenteie foi,
at menneskei i uag i stigenue giau, befinuei sig p, og flei sig knyttet til ue soci-
ale meuiei.
Foiuele veu at BintNe baseies p platfoimen Twittei, ei at uei alleieue vil vie
biugeie, uei befinuei sig p platfoimen. Ligeleues ei uei ikke nogle uugiftei foi
museeine til veuligeholuelse af platfoimen. Twittei muliggi iammen om uet
unikke bieue samaibejue mellem ue 11 impliceieue museei og gi uet ukompli-
ceiet foi anuie museei at koble sig p piojektet. Be 14u tegn fungeiei som et
gout benspnu foi kommentaieines lngue og holuei kommentaieine i et en-
kelt letlseligt foimat, ni biugeien sti foian vikeine. veu at anvenue hash-
tags (#) blivei uet foi biugeien lettilgngeligt at finue fiem til meie viuen om
uet enkelte vik, samt anuie vikei, ellei foitsat flge kommentaiei og uebat-
tei om vikei.
0lempeine veu anvenuelsen af Twittei som meuie kan uog ogs vie, at uet foi
ikke-Twittei biugeie, kan viike ekskluueienue, ua ue ikke flei sig som en uel af
fllesskabet og ueifoi ikke vil fle sig henvenut til. Bet ei uog muligt at anvenue
og lse kommentaiei til vikeine p BintNe uuen en Twitteipiofil, men foi selv
at kommenteiei p vikeine, ei uet nuvenuigt meu piofil. Yueimeie kan uet
vie en ulempe, at uei ei s meget stj p Twittei, som ueifoi kan gie, at
BintNe vil uiukne i stimmen. Nen foiui BintNe netop ei et viktj, uei samlei
tweets'ene, viikei uet auskilt og oveiskueligt.
En siuste lille kommentai til Twittei som meuie, ei at Twittei i hjeie giau ei
meie foimel enu eks. Facebook. P Twittei flgei uet enkelte inuiviu peisonei,
hvoi Facebook baseies p venskabei. Twittei baseiei sig meie p
tweetskommentaiei enu p egentlig uialog, og uen optimale uialog vil ueifoi
ikke kunne opns p Twittei.

*/$4.2-1(+^+( _ +( *15#/$.+
BintNe baseiei sig som meuie p biugeines egne smaitphones, et foinuftigt me-
uievalg, ua smaitphone'en, meu et uutiyk lnt fia Neuiebuieauet Caiat, kan be-
Side 18 af 25
tegnes som biugeiens soulmate.
12
Begiebet anvenues til at uefineie ielationen
mellem meuie og moutagei, alt eftei hvoi megen tiu moutageien biugei meu
meuiet, og hvoi vigtigt uette meuie ei foi moutageien. Foi mange biugeie ei
smaitphone'en i uag en soulmate, alts et meuie uei ei vigtigt, og som vi biugei
megen tiu meu. vi hai uen meu os alle steuei, biei uen tt p kioppen, i bukse-
lommen, i snoi om halsen ellei i tasken, i hnuen foi at tage billeuei (unuei eks.
museumsbesg), vi hai uen liggenue p natboiuet om natten og mange menne-
skei kan ikke foiestille sig et liv uuen smaitphone, faktisk hai ue fleste svit veu
at foiestille sig at unuvie uen blot f timei. Foi museeine ei uet oplagt at
kommunikeie til ueies biugeie gennem et suant soulmate meuie, ua uet blivei
en meget uiiekte, peisonlig og nivienue kommunikation. Smaitphone'en ei
sleues et oplagt meuievalg til at opn inteipeisonel kommunikation.

!45%+4"(004$%+#*+ ` 0"$#1% _ +. ,6#. !+-1X
0veioiunet fungeiei BintNe som et meuie foi biugeiinuuiagelse og uialog, hvoi
BintNe skabei muligheuen foi inteipeisonel kommunikation, uei ei kenueteg-
net veu at vie inuiviuuel og peisonlig meu muligheu foi umiuuelbai ellei let
foisinket feeuback.
1S
Ben inteipeisonelle kommunikation foistikes af at biu-
geine i BintNe alle, bue biugeie og museei, ei iepisenteiet af en peisonlig
piofil meu navn og fotogiafi,
14
uei p uen mue mimei en ansigt-til-ansigt kom-
munikation, og sleues gi kommunikationen meget peisonlig. Ben inteipeiso-
nelle kommunikation opbyggei tilhisfoiholuet til ue impliceieue museei, ska-
bei engageieue biugeie og knyttei meie ligeviuige ielationei.
Biugeiinuuiagelse og uialog hai ue seneie i ogs kultuipolitisk viet i fokus.
Kultuiministeiiet hai meu uugivelseine af publikationeine "Reach 0ut" (2uu8)
"Kultui foi alle" (2uu9) samt "Reach 0ut" (2u12) foisgt at stte uette p uags-
oiuenen foi ue uanske kultuiinstitutionei. Ligeleues uugav Kultuiaivsstyielsen i
2uu9 "Bigital Nuseumsfoimiuling - i et biugeipeispektiv" hvoii uei sttes fokus
p nye ielationei mellem biugeine og museeine, meu uialog og biugeiinuuia-

12
Sepstrup & Fruensgaard (2011) s. 83
13
Sepstrup & Fruensgaard (2011) s.84
14
Ikke alle museer har pt. indfrt den personlige profil, men reprsenterer sig som eks. Vejle Kunst-
museum.
Side 19 af 25
gelse i hjsuet. BintNe liggei sig op au uisse uugivelsei som et piaktisk uufit
eksempel p uisse kultuipolitiske fokuspunktei.
Foi at BintNe skal lykkes meu biugeiueltagelse, ei uet vigtigt, at biugeine flei
et incitament til at ueltage. Nina Simon, uei ei uiiekti foi The Nuseum of Ait &
Bistoiy i Santa Ciuz, Califoinien og ligeleues fungeiei som konsulent inuenfoi
biugeiinuuiagelse og museumsuesign, anvenuei begiebet stillauseiing,
1S
som
ukkei vigtigheuen af, at museeine ei tyuelige i ueies foiventningei og nskei
til hvau ueies biugeie skal gie. Ba meningsfulue iammeibenspnu stttei
som et stillaus, og hjlpei uen ueltagenue til at finue uu af, hvau uei foiventes,
samtiuig meu at uet motiveiei og fokuseiei ueltagelsen. Beifoi ei uet vigtigt at
BintNe i sin kommunikation og foimiuling ei tyuelig omkiing hvau ueies hensigt
meu piojektet ei. Nina Simon uefineiei uet ueltagenue museum som et steu hvoi
ue besgenue kan skabe, uele og foibinue sig meu hinanuen gennem et inuholu,
men foi at uette skei, ei uet vigtigt at biugeine kan se en tyuelig ielevans, foi at
have lyst til at biuiage. Qua BintNe og ue bne Cieative Common Licensei kan ue
impliceieue museei netop foibinue sig meu hinanuen og skabe og uele inuholuet
- hvis elleis museeine lykkes meu at stte iammeine og skabe et incitament foi
biugeien til at ueltage.

-EH=/< O +. *$/$4!+B0+ 23 .X]4*
Bei ses i uag fleie tenuensei til at museei vlgei at inug i stiie samaibejuei.
16

Bette gluei i siuelesheu ogs foi BintNe piojektet, uei involveiei 1u museei.
Bet bieue samaibejue skabei mange foiuele foi museeine, eksempelvis ei uet
konomisk en stoi uufoiuiing foi mange museei at tilbyue uigitale foimiulings-
tiltag. veu at inug uet bieue samaibejue, kan museeine ueles om ue flles uu-
giftei uei ei. Neu BintNe, ei uet ikke blot ue konomiske uufoiuiingei i foiholu
til uuvikling, som museeine ueles om, ue ei ogs vigtige spaiiingspaitneie foi
hinanuen, og kan lukieie p hinanuens iessouicei og eifaiingei. Piojektet hai
fia sin spue opstait viet meget ben oveifoi uuefiakommenue input og alle
kunstmuseei hai viet velkomne, og ei uet stauig.

15
En bog der findes bde i papirform, som download og i en gratis onlineversion:
16
Eksempelvis kulturarvsprojektet CHAOS, hvor DR er get i samarbejde med 8 nordjyske museer og
andre interessenter.
Side 20 af 25
Ni BintNe foi alvoi implementeies p alle ue impliceieue museei, vil uet skabe
en get inteiesse, bue museeine imellem foi piojektet, men i hj giau ogs foi
biugeine, ua museeine vil n uu til et langt stiie publikum. Biugeine vil fle et
stiie incitament til at stte sig inu i BintNe, ni ue kan se ielevansen p fleie
foiskellige museei, samtiuig vil uei opst en stiie fllesskabsflelse mellem
museei og biugeie p tvis. Yueiligeie ei uet et gout signal at senue uu, om at
museeine viikelig nskei, og aibejuei meu, at komme i uialog meu biugeine. Bet
stoie samaibejue mellem 1u museei skabei noget nyt, spnuenue og ei en gou
mue at uunytte og foiuele iessouicei p, uet skabei et stikt team, uei sam-
men fi en stoi eifaiing inuen foi feltet. BintNe skabei en unik syneigi mellem
ue impliceieue museei og ueies vikei.
Bet bieue samaibejue mellem museeine vil gie, at biugeie vil f je p nye mu-
seei, ellei gennem ue sammenkobleue links og kiyushenvisningei, fi biugeien
mske lyst til at besge et af ue anuie museei uei figuieiei p BintNe. Beiveu
opns get opmiksomheu om ue enkelte museei samt muligvis geue besgs-
tal.

*5//$ *5//$45/
Neu BintNe faciliteiei museeine en platfoim, hvoi biugeie imellem og museei-
ne kan inug ligeviuig uialog meu hinanuen gennem peisonlige piofilei. I fo-
kusgiuppeuiskussionen blivei uen peisonlige piofil nvnt, som et tiltag uei gi-
vei konceptet meie tioviuigheu og peisonligheu. Nange af biugeine nvnte i
biugeiunueisgelsen uet goue veu muligheuen foi at stille spigsml til muse-
umspeisonalet og ueiveu f "ekspeiteines" svai.
Iflge unueisgelsen ./%,2& 3($#(&14 ,5 6789: #5 #5#240,0 /* (;& #55<#2 .<0&<=0
> ./%,2& 0<$?&4 uuaibejuet af Loc Tallon, ei uen stiste uufoiuiing, foi museei
uei hai aibejuet meu mobil teknologi, ei at f biugeine til at anvenue uen mobile
teknologi. En uufoiuiing uei af mange museei ikke blivei taget hnu om, hvoifoi
succesen meu uen mobile oplevelse uueblivei. Foi at sikie succes ei uet vigtigt,
at BintNe blivei intiouuceiet bieut til alle museets ansatte, og at biugeine p
museeine tages "i hnuen" og intiouuceies til piojektet. uette kan suppleies meu
eksempelvis at piouuceie sm intiouuktionsfilm, som biugeine kan se i museets
ankomsthalieceptionFacebookhjemmesiuei, uei puagogisk visei, hvoi sim-
Side 21 af 25
pelt uet ei at anvenue BintNe, og hvilke muligheuei uet givei. Bei skal en gou
kampagne og oplysning til, s uet foi biugeien viikei oveiskueligt at inteiageie
meu BintNe, og s ue tyueligt kan se ielevansen. Bet ei vigtigt, at uet foi biuge-
ien fles oveiskueligt og hnugiibeligt at give sig i kast meu BintNe, og at ue kan
se en ielevans veu at ueltage og biuiage. En pointe uei ogs ptales i SNKs fo-
kusgiuppe. Ben inteipeisonelle kommunikation, en-til-en kommunikationen,
gennem BintNe og uen peisonlige vejleuning p museeine skal flges op meu en
kampagne, uei benyttei sig af massekommunikationens funktionei, veu at n
bieut uu til mange, foi at skabe opmiksomheu, kenuskab og viuen om piojek-
tet.
Foi at biugeien fi en gou oplevelse af BintNe p museeine, ei uet vigtigt at
teknikken fungeiei. En uufoiuiing mange museei sti oveifoi i uuviklingen af
mobil teknologi, ei netop uiligt fungeienue teknik. Bei ei uet vigtigt at museei-
ne tilbyuei biugeine giatis wifi og at inteinetfoibinuelsen ei gou og stabil.
Eu Rouley skelnei mellem to begiebei; @&#"0 <A og ;&#"0 "/B5 inuen foi mobil
teknologien.
17
Bvoi nogle apps foiuiei heaus uown, uei ei kenuetegnet veu at
biugeiens opmiksomheu ei iettet mou smaitphone'en som en foiuybenue inu-
auvenut oplevelsei og heaus up uei ei kenuetegnet veu at biugeien iettei sin
opmiksomheu vk fia smaitphone'en. BintNe hai elementei af bue heaus up
og heaus uown. Et af mlene, ei at bne vikeine op foi biugeine, at f uem til
at uvle veu viket og opuage nye uetaljei - heaus up. Bette ml opns gennem
kommentaieine i BintNe, som biugeine lsei p sin smaitphone - heaus uown.
Bvis kommentaistimmen til uet enkelte vik ei meget lang og meu mange vi-
ueiefienue links, kan uet betyue, at biugeien p museet sti meu hoveuet
venut mou smaitphone'en i lang tiu. BintNe benyttei sig p uen mue af heaus
uown foi at skabe heaus up. Nuseeine skal vie opmiksomme p uenne ten-
uens til Beaus uown, ua biugeien geine skal foilaue museet meu en oplevelse af
at have set meie p kunsten enu p smaitphone'en.
En museumsoplevelse ei ofte en social begivenheu, hvoi man ei af steu meu en-
ten familie, vennei ellei anuet. BintNe unueistttei ikke uenne sociale fysiske
inteiaktion, uen hinuiei uen nimeie, efteisom biugeine hvei isi vil have fo-
kus iettet mou smaitphone'en og lse kommentaiei, uet blivei nimeie en 1-1

17
Proctor (2011) s. 35
Side 22 af 25
oplevelse mellem biugeien og smaitphone'en. Enkelte biugeie efteispigei ogs
funktionei uei kan unueisttte uen sociale kontekst. Bvoifoi BintNe i hj giau
henvenuei sig til biugeie, uei kommei alene p museet.
I mange i hai biugeine viet vant til at komme p uet tiansmissionspuagogi-
ske museum, hvoi museeine uyikeue en vikeine "N ikke beiies" kultui.
Benne ielange tiauition siuuei hos mange s uybt, at uet kan afholue uem fia at
inteiageie, ua ue flei sig utiygge veu uet. Biugeine hai viet vant til, at muse-
eine hai haft uet "iigtige" svai, og uen hai ue foimiulet gennem massekommuni-
kation, hvoifoi nogle kan blive i tvivl om ielevansen af ueies biuiag. En flelse
uei kan afholue biugeien fia at biuiage.
BintNe inteifeieiei ikke meu museumsiummet og foistyiiei p uen mue ikke
ue museumsbiugeie, uei nskei uen enkelte oplevelse af vikeine, uuen at blive
foistyiiet af skilte, lyu ellei anuet. Neu BintNe ei uet stauig muligt foi museeine
at bevaie uet museale ium "stjfiit".
}eg sei BintNe som et piojekt meu mange muligheuei og ei spnut p at flge
uuviklingen. Bet kunne vie viikelig inteiessant hvis BintNe p sigt blev en
lanusukkenue begivenheu p alle uanske og eventuelt uuenlanuske museei.

Side 23 af 25
#"..+4$.54#"*.+
Bauman, Zygmunt (2011): Flydende modernitet, Hans Reitzels Forlag

Drotner, Kirsten, Christina Paps Weber, Berit Anne Larsen & Anne Sophie Warberg
Lssing (2011): Det interaktive museum, Samfundslitteratur

Falk, John H. (2009): Identity and the Museum Visitor Experience, Left Coast Press,
Inc.

Falk, John H. (2011): Den museumsbesgendes oplevelse: hvem kommer, hvorfor og
med hvilke flger: In Drotner, Kirsten mfl. [red.] Det interaktive museum, Sam-
fundslitteartur

Hein, George E. (1991): Constructivist Learning Theory
Indlg p konferencen: The Museum and the Needs of People. CECA (International
Committee of Museum Educators) Conference. Jerusalem Israel, 15-22 October 1991.
www.exploratorium.edu/IFI/resources/constructivistlearning.html
Tilget 03.01.2013

Hooper-Greenhill, Eilean (2001): The Museum as Teacher: The Challenge of Peda-
gogic Change
Online Papers, 2001

Kyndrup, Morten (2008): Den stetisk relation, Gyldendal

Pioctoi, Nancy (2u11): ./%,2& CAA0 */$ =<0&<=0: (;& CC. 1<,"& (/ A2#55,51 0($#D
(&14, The AAN Piess, Ameiican Association of Nuseums

Sepstrup, Preben & Fruensgaard, Pernille (2011): Tilrettelggelse af information
Kommunikations- og kampagneplanlgning, Academica

Simon, Nina (2010): The Participatory Museum, Museum 2.0

Side 24 af 25
Skot-Hansen, Dorthe (2008): Museerne i den danske oplevelseskonomi, Samfundslit-
teratur

Tallon, Loc (2013): Mobile Strategy in 2013: an analysis of the annual Museums &
Mobile survey, Pocket-Proof
http://www.museumsmobile.com/wp-content/uploads/2013/07/MMSurvey-2013-
report-V2.pdf
Tilget d. 23.09 2013

Tallon, Loc & Walker, Kevin (2008): Digital Technologies and the museum expe-
rience: handheld guides and other media, AltaMira Press

KUAS (2009): Digital museumsformidling i et brugerperspektiv
http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/di
gitalisering/digital_museumsformidling.pdf
Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen 2009
Tilget d. 10.05.2013

KUM (2008): Reach Out! Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturen
verden
http://kum.dk/Documents/Publikationer/2008/Reach_Out/pdf/ReachOut_Web.pdf
Tilget d. 16.05.2013

KUM (2009): Kultur for alle Kultur i hele landet
http://www.kum.dk/Documents/Publikationer/2009/Kultur_for_alle%20-
%20kultur_i_hele_landet/pdf/Kultur_for_Alle.pdf
Tilget d. 16.05.2013

KUM (2012): Reach Out inspirationskatalog - naviger i brugerinddragelse og bru-
gerdrevet innovation
http://kum.dk/Documents/Publikationer/2012/reachout2012.pdf
Udgivet af Center for Kultur og Oplevelseskonomi og Kulturministeriet 2012
Side 25 af 25
Tilget d. 16.05.2013

$?=EM;<?
Politikken(27/02 2013): Twitter-undersgelse: Danmark er p begynderniveau i for-
hold til Sverige.
http://politiken.dk/tjek/digitalt/ECE1908225/twitter-undersoegelse-danmark-er-paa-
begynderniveau-i-forhold-til-sverige/
Tilget d. 25. 08. 2013

Berlingske (23/05 2013): Danskerne vender tilbage til Twitter
http://www.b.dk/tech/danskerne-vender-tilbage-til-twitter
Tilget d. 25. 08. 2013

Lets Talk Art
Opret Profil >
Tjek ind >
Art Talk >
Rating >
Kunst i
nrheden >
Fotofunktion >
Fotofunktion
Lets Talk Art
Opret profil
Beskrivelse
Betingelser
Opret profil
Fornavn:
Efternavn:
Email:
Kn:
Vlg
Fdt:
Opret profil
Art Talk
Rating Kunst i
nrheden
Kunsthal Aarhus 400 m. .>
Galleri MllerWitt 400 m. >
Galleri Kyhl 1.3 km. >
Galleri Image 650m. >
Galleri V58 550 m. >
Kunsthal
Aarhus
Se hvilke brugere der er tjek-
ket ind p Kunsthal Aarhus >
Se andre brugeres ratings af
Kunsthal Aarhus >
Se andre brugeres fotos fra
Kunsthal Aarhus >
Besgte
kunstinst.
ARoS > ARoS >
SMK > SMK >
Tate Modern > Tate Modern >
Galleri Image > Galleri Image >
MoMA > MoMA >
Mine ratings
ARoS
Se hvilke brugere der er
tjekket ind p ARoS >
Se andre brugeres ratings af
ARoS >
Se andre brugeres fotos fra
ARoS >
Tjek ind
Brugere der
er tjekket ind
Art Talk
Mit galleri
Albummer
Kunsthal
Aarhus
nsker dialog med
andre brugere
nsker dialog med
kunstinstitutionen
nsker at modtage
push-beskeder, nr nye
brugere tjekker ind
Tjek ind
Karina Nordtorp
Kulturprinsen
Viborg
Mit
galleri
Besgte
museer
Mine
ratings
Karina Nordtorp
fredag kl. 16.24
Er der nogen, der
vil med ind og se
TAL R?
Karina Nordtorp
tirsdag kl. 11.13
Er der nogen, der
vil med ind og se
TAL R?
Rikke Mosberg
Studerende p AU,
stetik og Kultur
Bjarne Thomsen
lrdag kl. 13.46
Er der andre end TAL
R, der arbejder med
Harelim?
Birgitte Stougaard
lrdag kl. 13.53
Er der nogen, der vil med
ind og se TAL R?
TAL R
MoMA
V58
Favoritter
Udstillingen:
Drlig Middel God Eminent
Institutionen:
Oplevelsen:
Lets Talk Art
J. M. Mrks gade 13
8000 Aarhus C.
Entre: gratis
PROFIL:
Kunsthal Aarhus - et
moderne udstillingssted i
Lets Talk Art
Dansk
English
Albummer
Mit
galleri
Kunst-
inst
Sociale
medier
01 01 2013
Mit
galleri
Besgte
museer
Mine
ratings
2.3.2.1.1
2.3.2.1 2.3.2.2 2.3.2.3
2.3.2
2.3.1
2.3 2.2 2.4 2.5
2.5.1
2.5.2
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
1
2
Bilag 3
Lets Talk Art - et ontologitr
Side 1 af 3
BILAG 4
BESKRIVELSE AF ONTOLOGITR

Det vedlagte ontologitr er et grafisk overblik over det konceptuelle design, der lig-
ger til grund for LTA. Der er ikke taget hensyn til det endelige design, som selvflge-
lig skal gennemtnkes og strmlines - det er blot et udkast. Det samme glder for
funktionerne. Det er ikke sikkert alle funktioner skal indg i applikationen med det
samme. Nogle kan komme som udvidelser, efterhnden som brugerne er blevet trygge
ved at anvende applikationen. Jeg er klar over, at min applikation, kan indeholde co-
pyright problematikker, da det er muligt at fotografere og dele fotos af kunstvrkerne.

1. Forside, hvor brugeren kan vlge sprog. P sigt vil LTA kunne udvides til at glde
alle sprog, men her har jeg valgt engelsk og dansk, blot for at illustrere det internatio-
nale potentiale.

2. Denne menu leder brugeren hen til applikationens fem hovedfunktioner: Tjek Ind,
Kunst i nrheden, Art Talk, Fotofunktion og Opret profil.

2.1 Tjek ind: Her tjekker brugeren ind og vlger hvorvidt der nskes dialog med an-
dre brugere, kunstinstitutionen (reprsenteret af de ansattes personlige profiler) eller
begge dele. Her er det ligeledes muligt, at vlge hvorvidt brugeren nsker at modtage
push-beskeder, nr nye brugere tjekker ind. Push-beskederne er et tilvalg, da nogle
brugere ikke nsker at blive forstyrret af push-beskeder i deres kunstoplevelse men
selv vil bestemme, hvornr han eller hun vil se, hvem der er tjekket ind p kunstinsti-
tutionen.

2.1.1 Nr brugeren er tjekket ind p den pgldende kunstinstitution, er det her mu-
ligt, at se hvilke andre brugere, der allerede er tjekket ind, se andre brugeres ratings af
kunstinstitutionen samt se andre brugeres fotos fra kunstinstitutionen i dette tilflde
ARoS.

2.1.2 Her er vist, hvordan brugeren kan se, hvem der er tjekket ind p den pgldende
kunstinstitution.
Side 2 af 3

2.1.3 Hvis brugeren nsker at se nrmere p en enkelt af de indtjekkede brugere, er
dette muligt ved at klikke p profilbilledet i figur 2.1.2, hvorefter brugeren kan se den
valgte brugers profil i Art Talk. Under brugerens profil, er det muligt at se kommenta-
rer, delinger, ratings, gallerier og andre besgte kunstinstitutioner. P den mde er det
muligt for brugerne at se flles interesser. Dette kan eventuelt vre et udgangspunkt
for at indg en dialog svel virtuelt som fysisk. Brugerne kan sl en besked op p hin-
andens profil og p den mde arrangere at mdes p museet.

2.2 Fotofunktionen gr det muligt for brugeren at tage fotos og uploade dem til eget
galleri, kunstinstitutionen eller andre sociale medier som eksempelvis Facebook og
Instagram. Denne funktion har jeg valgt at inddrage i applikationen ud fra tidligere
deltagende observationer foretaget p ARoS, hvor jeg observerede, at et flertal af bru-
gerne havde mobiltelefonen fremme og tog billeder af vrkerne.

2.3 Under funktionen opret profil er det muligt for brugerne at oprette en profil i Art
Talk, lse en beskrivelse af LTA samt lse hvilke betingelser oprettelsen af profilen
sker under.

2.3.1 For at oprette en profil skal brugeren opgive diverse personlige oplysninger.

2.3.2 Art Talk er brugerens profil. Den minder om Facebook, men modsat Facebook
baserer den sig ikke p venner. Alle brugere af LTA er automatisk indskrevet i det
samme fllesskab. Profilen er mulig at personliggre, ved at lave eget galleri, vise
hvilke kunstinstitutioner den enkelte bruger har besgt og ved at vise ratings af de
kunstinstitutioner brugeren har valgt at rate. Det er ligesom p Facebook muligt at
lave opdateringer og dele indhold. Profilen viser p den mde den enkelte brugers in-
teresser og prferencer.

2.3.2.1 i Mit galleri kan brugeren uploade billeder taget fra forskellige kunstinstituti-
oner og inddele dem i forskellige albummer.

2.3.2.1.1 Hvis brugeren klikker sig ind p albummer, vil disse komme til syne og her-
efter kan hvert enkelt album undersges nrmere.
Side 3 af 3

2.3.2.2 Her er det muligt at se hvilke kunstinstitutioner den enkelte bruger har besgt.
Ved at klikke p kunstinstitutionen kommer brugeren videre til kunstinstitutionens
hjemmeside og kan p den mde f mere information. P kunstinstitutionens hjemme-
side forestiller jeg mig, at det er muligt at se andre brugeres ratings og fotos.

2.3.2.3 Under Mine ratings er det muligt for brugeren at se hvilke museer den enkelte
bruger har ratet. Klikkes der videre p en udvalgt ratet kunstinstitution, kan brugeren
se de forskellige ratings, der er lavet.

2.4 Brugeren har mulighed for at rate henholdsvis udstillingen, kunstinstitutionen og
oplevelsen. Jeg har valg at tredele ratingen, da jeg mener, at det giver den bedste mu-
lighed for at give sin mening til udtryk. Det er muligt at rate efter fire forskellige be-
greber: Drlig, middel, god og eminent. Ratingen er tnkt som en mde for brugeren
at udtrykke sig p, en mde for andre brugere at sge information om kunstinstitutio-
ner, en mde at opleve flles interesser p og ikke mindst er det en stor mulighed for
kunstinstitutionerne at se deres brugeres oplevelser. Et vigtigt element som museerne
kan bruge til at evaluere p.

2.5 Under Kunst i nrheden er det muligt for brugeren, at se hvilke andre kunstinsti-
tutioner der er i nrheden.

2.5.1 Klikker brugeren ind p en kunstinstitutionen i nrheden, her eksemplificeret
som Kunsthal Aarhus, er det muligt at se et kort, der viser vej fra hvor brugeren str
til den valgt kunstinstitution. Brugeren kan lse mere om kunstinstitutionens profil og
p den mde f mere viden. Brugeren kan klikke p Lets Talk Art hvorefter det er
muligt at se hvilke andre brugere af LTA, der er tjekket ind p den valgte kunstinstitu-
tion. Yderligere er det muligt at se andre LTA brugeres rating af kunstinstitutionen og
andre brugeres fotos fra kunstinstitutionen.

2.5.2 Se ovennvnte beskrivelse.
Side 1 af 5
BILAG 5

SCREENSHOTS FRA HINTME

Side 2 af 5

Side 3 af 5

Side 4 af 5

Side 5 af 5

Side 1 af 3
BILAG 6

LOKALE KUNSTVRKER
Screenshot fra Kunsthal Aarhus hjemmeside samt egne fotografier.

Side 2 af 3

Side 3 af 3

Side 1 af 3
D 25.10.12
S 1_of_3
R Sophie Lssing
E sophie@redia.dk
T +45 7020 1130
M +45 3013 3192
redia as
ALEXANDRA INSTITUTTET A/S
BOGADE 34
8200 RHUS N
KONTOR: HOPPER 134

T +45 8942 5714
E info@redia.dk
W www.redia.dk
BILAG 7

BRUGERWORKSHOP FACILITERET AF ANNE
SOPHIE LSSING

BRUGERWORKSHOP
AROS MATELLI APP
UNDERVISNING
251012

Den anden undervisningsgang i Museumskommunikation om mobil formidling var
fokus p brugerinddragelse og mobil formidling. Undervisningen tog afst i en
evaluering af ARoS Matelli-app, som de studerende alle havde erfaringer med, fordi
vi den frste gang var p ARoS og prve deres Matelli-app. Valget om at arbejde
videre med Matelli-appen skal ses i lyset af, at mange af de studerende ikke selv
havde adgang til apps (smartphones og tablets). Da det overordnede fokus var p
brugerinddragelse og mlgrupper, tog evalueringen form som en brugerworkshop
for p den baggrund dels at demonstrere, hvordan vi konkret arbejder med inddrage
de relevante mlgrupper i vores arbejde og dels at give de studerende nogle
redskaber i deres videre arbejde med museumsformidling. i den frste opgave fik de
studerende til opgave at skrive 3 gode ting ned p 3 grnne post it sedler og 3
drlige ting p grnne post it. Sedlerne blev efterflgende systematiseret p tavlen
og diskuteret/udfoldet i plenum. Nedenfor er sedlerne systematiseret i god/drlig
samt forskellige temaer, som har dannet sig p baggrund af sedlerne.

GODE TING - GRNNE POST IT DRLIGE TING LILLA POST IT
INDHOLD/MERE INFORMATION OPBYGNING i APP/INKONSISTENS
Mulighed for at fordybe sig i nogle
vrker
Appens opbygning var drlig p den
mde, at der bde var en kunstvrker-
funktion og en scan-funktion som
overlappede hinanden. Scan under
kunstvrker virkede ikke.
Merviden i form af kunsthistoriske
referencer
Svrt at navigere nogle vrker er til
at finde/scanne, mens andre ikke er
Giver strre forstelse Forvirrende, at der ikke var information
om alle vrkerne
Ekstra viden Drligt, at alle vrker ikke var
reprsenteret uoverensstemmelse
mellem app og udstilling
Ekstra information Ikke alle vrker har en scan mulighed
Den gav gode informationer om kunsten At vrkerne og appens funktioner ikke
altid harmonerede
Godt med referencer fra kunsthistorien Ulogisk opbygget man opdager ikke
med det samme, at nogle af vrkerne

Side 2 af 3
D 25.10.12
S 2_of_3
R Sophie Lssing
E sophie@redia.dk
T +45 7020 1130
M +45 3013 3192
redia as
BOGADE 34
8200 RHUS N
KONTOR: HOPPER 134

T +45 8942 5714
E info@redia.dk
W www.redia.dk
ikke er under scan, men i anden kategori
Inspirerende at f indsigt i kunstnerens
kunsthistoriske referencer
Lidt kompliceret menustruktur
Koblingen til kunsthistorien Pop-up reality virkede kun ved de
udvalgte vrker hvilket ikke blev
formidlet Irriterende!!
Ny viden At introduktionsfilmen let kan forbi-
ges/overses af brugeren
Mere baggrundsviden At nogle af vrkerne ikke var at finde i
udstillingen
Supplerende info om vrkerne APP*EN TAGER FOKUS/STYRER
AUGMENTED REALITY/NY
OPLEVELSE
Uden appen gr man glip af
informationer
Scanningsfunktionen med de
kunsthistoriske referencer
Tager fokus fra selve vrkerne
Augmented reality/scan Overs alle de vrker, der ikke var
informationer til
Leg man forholder sig aktivt til det
udstillede
Opmrksomhedskrvende
Mere levende Den styrer en
Udvider oplevelsen af vrkerne Man skulle trykke p mange knapper for
at komme frem til rette information
Ny oplevelse LYD SOM FORSTYRRENDE
ELEMENT
STEDSPECIFIK ANVENDELSE Forstyrrende lyd
Ekstra oplevelse inde i museet, man
ellers ikke fr, hvis man bruger appen
hjemme
Auditiv stj - forstyrrende
Fungerer p stedet Forstyrrende lyd
Man kan tage den med et sted hen, hvor
der er plads og ro
Lyden forstyrrer, hvis man ikke bruger
hovedtelefoner
Man ser vrket, samtidig med at man
bruger appen
INFRASTRUKTUR/PRAKTISK
** At man hjemme fra, fr besget,
kunne se de sm film, som en god intro i
udstillingen
Minus net i udstillingen
SPROG At det var svrt at f appen
downloadet
Sproget er let at forts Videoer virkede ikke i udstillingen
Det pdagogiske sprog Hvis museet ikke lader ipaden op, s
virker den ikke
INTERFACE SCANNING
Nem brugergrnseflade At man kun kunne st et sted og scanne
FILM/LYD Scannerfunktionen (var drlig)/svrt at
finde det punkt, hvor appen virker
At hre kuratoren fortlle, samtidig med
at man kunne se p vrket
Scanningen
Det auditive element Svrt at f teknik til at fungere i forhold
til det spot (p gulvet) som man skulle

Side 3 af 3
D 25.10.12
S 3_of_2
R Sophie Lssing
E sophie@redia.dk
T +45 7020 1130
M +45 3013 3192
redia as
BOGADE 34
8200 RHUS N
KONTOR: HOPPER 134

T +45 8942 5714
E info@redia.dk
W www.redia.dk
finde
Godt med auditiv formidling Svrt at finde scanningspunktet
Informativ audio Svr at f til at fungere
Lytte for at f mere information
(kunstvrker) + tilgang til vrker
Der er ikke plads nok omkring vrket
Det visuelle/film Man skal st t sted for at f noget til at
fungere
Introduktionsvideoen

Man kan diskutere de forskellige kategorier nogle af sedler kan flyttes og man
kunne mske ogs have flere kategorier. Der blev efterflgende lavet en
skrivevelse omkring den mere generelle tilgang til museumsbesget.
Skrivevelsen er ikke medtaget her.

Speciale - Rikke Mosberg

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Speciale - Rikke Mosberg

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Lets Talk Art

- Et produktspeciale, der undersger hvorvidt konceptuelt appli-

You might also like