29.

Det Humanistiske Fakultet

Område 1: Saxo og hans Europa, c. 1100-1300

Forside til eksamensopgave

Eksamenstermin (sæt x) Sommer ____ Vinter __X___

Undervisere: Lars Boje Mortensen / Rosa Rodriguez Porto

Titel på eksamensopgave: Bynzans’ indflydelse i Danmark 1000-1200

Min./max. antal typeenheder: Din besvarelses antal typeenheder1: 29.000

7-9 normalsider
(1 normalside = 2400 typeenheder)

Du skal være opmærksom på, såfremt din besvarelse ikke lever op til det angivne (min./max) antal typeenheder
(normalsider) i studieordningen vil din opgave blive afvist, og du har brugt et forsøg.

(sæt x) Ja, min eksamensopgave må gerne i anonym form kopieres/lægges på Blackboard

____ som hjælp til kommende studerende i faget

Tro og love-erklæring

Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet
denne eksamensopgave. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og eksamensopgaven, eller
væsentlige dele af den, har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Læs mere her: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Eksamen.aspx

Afleveret af (skriv fødselsdato og navn): 23/11-97 Jeppe Jepsen

1
Tælles fra første tegn i indledningen til sidste tegn i konklusionen, inkl. fodnoter. Tabeller tælles med deres antal
typeenheder. Følgende tælles ikke med: resumé, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Se i øvrigt
eksamensbestemmelserne for disciplinen i studieordningen.
Middelalderen er især vigtig for Europa på grund af den samfundsopbygning der finder sted. Massiv
emigration fylder kontinentet op, og uden et mægtigt Romerrige til at diktere tingenes indretning, må
befolkningen altså nu i en højere grad løse store, og nye, problemer mere autonomt.
Med andre ord skal man nu mange steder forsøge at opbygge nye samfund. Grænser, magtstrukturer og
økonomi må i tilfælde opfindes. Dette skaber en ufattelig forandring i Europa, der danner grobund for
hvordan Europa ser ud og indretter sig på i dag. Middelalderen strækker sig fra Vestromerrigets fald til det
15. årh., altså en periode på omkring 1000 år, og dette årtusinde er altså fundamental for at forstå hvordan
de ”nye”, forskellige middelalderlige folkefærd indretter sig, og ikke mindst hvorfor.
Europa er splittet i det femte århundrede. Det østromerske rige lever endnu med sit hovedsæde i
Konstantinopel, mens Syd- Vest og Centraleuropa – det forhenværende vest Romerriges territorie – er i et
ubalanceret stadie hvor territorier og magt skal cementeres. Med tiden dukker der tre riger op der udgør
stabile magteliter i Europa; Frankrig, Tyskland og Englænderne. I højmiddelalderens begyndelse er deres
status som de store drenge i Europas magtspil en kendsgerning, alle sammen forbundet til en fjerde, og
meget central og mægtig spiller: Kristendommen og paven med sit hovedsæde i Rom. De Skandinaviske
vikinger er i den tidlige middelalder dog ingen ubetydelig plet, da de med langbådens opfindelse i 800-
tallet, viste sig at være en magt der skulle behandles med respekt. Vikingerne ekspanderede heftigt, og
hvor de ikke plyndrede og overtog, etablerede de sig som nyttige handelspartnere. Vikingerne var store nok
til at kunne afvige forsøg på underlægning fra deres stærke naboer i Syd og Vest, og kunne dermed beholde
en stor grad af selvstændighed. I takt med at omverdenen kommer i stigende kontakt med de danske
vikinger, bliver danerne også forsøgt at gøres til kristne. Missionærer prøver med ringe held, allerede fra
det syvende århundrede, at konvertere danerne, men det er først ved Harald Blåtands dåb omkring år 965,
at danerne bliver gjort kristne.2 Danerne gik fra at være et relativt primitivt, decentraliseret høvdingestyre
med en overvejende tvangsbaseret økonomi til et centraliseret, kristent monarki hvis økonomi var baseret
mest på agrikultur, grundet det politiske og religiøse magtspil der foregik i Vest- og Central Europa. Sprog, i
kraft af latin, blev også inkorporeret, det samme blev liturgisk tradition, kirkedesign og meget mere. Med
andre ord sørgede de tre førende europæiske riger, England, Frankrig og det daværende Tyskland for at
implementere radikale materielle og kulturelle ændringer i danernes samfund. Men hvilken indflydelse
havde Østromerriget, Byzans, riget som vikingerne kaldte for Miklagård, og hvis magt og rigdom var
enorm? Jeg vil i denne opgave undersøge den kulturelle indflydelse Byzans havde i Danmark, med særlig
fokus på hvorfor det danske aristokrati og de danske konger fandt inspiration i de Byzantiske kejsere.

Forskningsoversigt og metode

Dette gøres ved at redegøre for den Byzantiske indflydelse i Danmark, og dernæst sammenligne Danmarks
konger før og efter Byzantinsk kontakt er blevet etableret, samt at analysere materielle kilder. Min
undersøgelse tager udgangspunkt i tre samleværker af prominente og anerkendte historikere; Roesdahl,
Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The Scandinavians and Europe 800-1200. New York:
Rizzoli Int. Publications, Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the
Concept of Imperial Rule in the Middle Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford,
Warszawa, Wien: Peter Lang AG og Androschuk, Fedir; Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium
And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet. Forskningen jeg benytter mig af, er ny og opdateret,
og repræsenterer den mest fuldkomne forskning af det valgte emne. Først undersøger vi danernes tidlige
forhold til Byzans og omvendt, og derefter ser vi hvordan, i hvilken grad, og hvorfor den danske elite
eventuelt lader sig inspirere af Byzans.

2
Roesdahl, Else. 1992. The Scandinavian Kingdoms in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader:
The Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 32-41 (S.32-34)
Forholdet mellem danerne og Byzans

Da vikingerne var i gang med deres omfattende ekspansion tog Danerne mest vestpå, hvor de Svenske
vikinger mest så over mod øst og blandede sig i Slaviske områder. Disse vikinger blev af østlige og
byzantinske folk kaldet væringer.
Disse blandede, østeuropæiske folk, bestående af slavere, skandinaver og germaner, lagde grundlaget for
hvad der senere vil kaldes Rusland, var succesrige og to gange inden år 1000 havde man forsøgt at invadere
Konstantinopel i Byzans.3
Denne etablering af skandinaver i vikingetiden, i store dele af Østeuropa, får stor betydning for
Skandinaviens og Byzans forhold efter vikingetiden, da denne tunge skandinaviske indflydelse østpå er med
til at danne bro fra Danmark til Byzans. Byzans var på det tidspunkt et af verdens mægtigste riger. De var
bindeled mellem Europa og østen, og handel fra hele verden mødtes i Byzans og gjorde riget til et af de
absolut rigeste. Guderne fra den nordiske mytologi kom endda, ifølge Saxo Grammaticus, fra Byzans.4
Ironisk nok blev rejser fra Danmark til Byzans først for alvor kendte, da danerne havde konverteret til
Kristendommen og søgte til Byzans bla. af religiøse årsager. Og det er netop religion der spiller en særlig
rolle; De østeuropæiske skandinaver, væringerne, var konverteret til den Byzantinske kristendom, kaldet
ortodoks kristendom, i slutningen af det tiende århundrede. I kraft af Østeuropas konversion til den
ortodokse kristendom, dannede væringerne nu del af det Byzantinske imperiums militær, og
nordisktalende skandinaver agerede nu som en form for livvagt for de byzantinske kejsere.5 Der var altså
nu et kæmpe område hengivet til Byzans’ magtsfære hvor skandinaviske rødder udgjorde en pæn del af
dette. Danerne var, som nævnt, netop blevet katolsk kristne, og forholdet til ”den anden kristendom” var
ikke altid problemløst, men ikke desto mindre var det et tæt forhold, og græske præster bidrog også til
implementeringen af Byzantinsk kultur i kraft af deres funktion som spredere af kristendommen i det
tiende århundrede6. Byzans blev anset positivt af danerne som et fjernt, eksotisk og mægtigt land med
masser af muligheder for rigdomme.7 I slutningen af 1080’erne drog Biskop Sven Nordmand på
pilgrimsrejse mod Det Hellige Land, gennem Rom og Konstantinopel. Han døde før han nåede sit endelige
mål, men i Konstantinopel sendte han en stor del relikvier hjem til Danmark.8 Ikke meget senere drog Erik
Ejegod, konge af Danerne, til Byzans gennem østen og gjorde det samme. Materiel udveksling mellem
Danmark og Byzans var altså ikke unormalt, og der er fundet mange levninger af disse der bekræfter den
materielle interaktion mellem rigerne. Men materiel udveksling behøver ikke at betyde mere end
tilfredsstillelse af visse materielle behov, og indikationer om en vis åbenhed imod hinanden. Udover et
gensidigt syn der tilgodeså kontakt og handel, er parternes totale forhold stadig uklart. Det er samtidigt

3
Jansson, Ingmar. 1992. The Way To The East in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The
Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 74-85. (s. 74-75)
4
Grammaticus, Saxo, Gesta Danorum 3-4-9
5
Jansson, Ingmar. 1992. The Way To The East in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The
Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 74-85. (s. 80)
6
Androschuk, Fedir 2016. What Does Material Evidence Tell Us About Contacts Between Byzantium And The Viking
World C. 800-1000 in Androschuk, Fedir; Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World.
Uppsala; Uppsala Universitet, 91-117 (S.110)
7
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk,
Fedir; Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala
Universitet, 53-91

8
Grammaticus, Saxo, Gesta Danorum 12-1-5
svært at redegøre præcist for parternes syn for hinanden. Saxo Grammaticus’ beskrivelse er både
anerkendende og nedværdigende:

”Her turde kejseren overhovedet ikke modtage ham inde i byen, og i stedet gav han ham besked på at slå
lejr uden for murene, hvor han så viste ham sin gæstfrihed og høflighed – for han forestillede sig at Erik
havde ondt i sinde, og at fromheden kun var skalkeskjul. Rygterne om Erik og hans kolossale størrelse gav
kejseren bange anelser, og derfor ville han hellere åbne sin pung for ham end sine porte. Oven i købet
fattede han ved samme lejlighed også mistanke til de danskere han selv havde et nært og fortroligt forhold
til, ud fra den tanke at de ville have større respekt for kongen derhjemmefra end for den sold han betalte
dem.”9

De danske soldater der gør tjeneste i den Byzantinske hær er ovenikøbet de allerbedste og mest vellidte, og
Saxo Grammaticus’ syn på Byzantinerne er altså et, der viser kejser Alexos I Nokemnos som en mand der er
meget respektfuld overfor Danerne. Han kommer endda til at tvivle på hele grundlaget for Byzantinsk
storhed, hvis man skal tro Saxo. Kejseren er altså aldeles gavmild og god mod danerne, og Saxo maler et
billede af Erik og Alexios, der viser gensidig forståelse, respekt og interesse for et stærkt og venskabeligt
forhold.10 Saxos beskrivelse er dog også en typisk overdrivelse af Danernes storhed, og man får indtrykket
af at Danerne nærmest har særstatus i Byzans som et exceptionelt ærværdigt folk. Anderledes er det i de få
byzantinske kilder der nævner danerne. Her bliver de blot beskrevet ganske kort som udmærkede
soldater.11 Saxos beskrivelse skal nok tages med et gran salt, fordi selvom beskrivelsen er i ”danernes
favør”, er det interessant at undersøge Saxos brug af kejserlige titler på den Byzantinske kejser.
Her bliver Alexios I Komnenos nemlig omtalt som kejser eller Imperator elleve gange, hvilket er den
sammenhæng hvori titlen kejser bliver brugt oftest i dansk litteratur fra perioden. Dette er ikke fordi der på
oldnordisk ikke var alternativer til titlen, som f.eks. grikkjakonungr, som er mere nedladende i forhold til
titlen kejser.12 Det tyder i hvert fald på, at danerne anså Byzans og deres ledere som noget prestigiøst. og
om ikke andet var forholdet mellem Danmark og Byzans et venskabeligt og stabilt ét til begges fordele:
Byzans fik gode soldater og danerne fik mulighed for en god handel. Saxo havde sandsynligvis blot en stor
interesse, i at skildre Erik Ejegod som en yderst magtfuld mand. Nationalmuseet.http://auinstallation47.cs.au.dk/f
At dømme ud fra mængden af materielle fund lader det til, at ileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/Dagmarkors
være danerne der nød bedst af forholdet, da det ser ud til, at t/dagmarkors.jpg

Byzantinerne kun kunne bruge de danske soldater og deres

krigsøkser, som de adopterede, og ikke meget andet, hvorimod
der i Danmark er blevet fundet utallige genstande der kan spores
til Byzans som f.eks. elfenben, glas, silke og vaser. Langt de fleste
af disse byzantinske genstande er luksusvarer fundet i grave af

9
Saxo Grammaticus, Gesta Danorum 12-7-1
10
Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294 (S.280)
11
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk,
Fedir; Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala
Universitet, 53-91 (S.54)
12
Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294 (S. 258-62)
medlemmer af dansk aristokrati,13 og vidner altså også om at man så, eller i hvert fald begyndte, at se
Byzans som ”det nye sort”, og man derfor ville implementere dele af kulturen i sin egen kultur. Bedst kendt
er Dagmar korset fra 1100-1200. Der er uvisheder omkring ejeren og fundet, men dens byzantinske
tendenser er ikke tvivlet. Korset af guld og emalje er i typisk byzantinsk stil og viser på den ene side Jesus’
korsfæstelse, og fem små motiver af Jesus i midten, Jomfru Maria og Johannes Døberen på hver sin side af
Jesus samt to byzantinske helgener for oven og nedenunder – Sankt Basilios og Sankt Johannes
Chrysostomos, på den anden side. Personerne på korset er indikeret af de græske indskrifter, som også
bekræfter et byzantinsk ophav. Ejeren formodes at have været enten dronning Dagmars, Valdemar 2. Sejrs
søster Richiza’s eller måske også have tilhørt en tredje med tanke på Valdemar 2. Sejrs tætte forbindelser
med Østeuropa. De to førstnævnte kandidater er dog mest sandsynlige, da korset blev fundet ved deres
grave i Sankt Bendts kirke i Ringsted under en nedlægning ad disses to grave. Kirken er også værd at
bemærke. Valdemar den Store opførte kirken i 1170, og han var meget tæt knyttet til den magtfulde
danske familie Hvide slægten14, som, som vi vil se senere, havde ladet sig inspirere af byzantinsk kultur.
Faktummet at medlemmer af den danske elite selv drog til Byzans regelmæssigt, at man etablerede et
stabilt forhold med riget og ihærdigt tog relikvier med hjem, viser en direkte indflydelse og ikke en
indirekte. Altså de dele af Byzantinsk kultur man implementerede, blev ikke implementeret bare fordi alle
de omkringliggende riger og kulturer gjorde det. Så Danerne var unægtelig tiltrukket af Byzans, men i
hvilket omfang blev dansk kultur influeret?

I år 1016 bliver Knud den Store konge af England og i 1018 forener han det engelske Kongerige med det
danske, hvortil han i 1028 tilføjer Norge. Som konge af dette kæmpe rige implementerede han sig som en
central politisk skikkelse i Vesteuropa, og opnåede anerkendelse som ligeværdig af de store kristne
konger.15 Igennem England kom danerne i kontakt med Byzantinsk kultur, da der i England var stadfæstet
sig en betydelig indflydelse fra Byzans. Knud den Store optager f.eks. det Byzantinske navn for kejser
basileus, og dette viser altså en anerkendelse af Byzans som noget særligt prestigiøst. Optagelsen af
basileus som titel skal ses som et forsøg, på at forbinde sit kongerige med det legendariske romerske
imperium, og yderligere forhøje sin status. Mærkværdigt er det dog, at han ikke også benytter sig af
romanske titler som keisari eller augustus, som nogle af hans Engelske forgængere gjorde. En anden grund
til valget af netop denne titel er som forsøg, på at understrege hans legitimitet til den engelske trone, da
engelske konger havde benyttet sig af titlen. Dog bruger han kun titlen til at beskrive sin position som leder
af England og han er altså ikke basileus af Danmark og Norge, men kun af England. Da Knud den Store dør,
bliver England igen selvstændigt og ingen af Knuds arvtagere kommer til at bruge titlen igen.16 Dog står det
klart, at en dansk konge har taget byzantinsk kultur til sig, om end det muligvis har været af andre grunde
end blot beundring og inspiration.

13
Androschuk, Fedir 2016. What Does Material Evidence Tell Us About Contacts Between Byzantium And The Viking
World C. 800-1000 in Androschuk, Fedir; Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World.
Uppsala; Uppsala Universitet, 91-117 (.S91-93)
14
Andersen, Holdgård Kasper, 2015 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dagmarkorset-ca-
1000-1200/ Danmarkhistorien.dk. Besøgt 13/12-2020.
15
Wilson, David M. 1992, The Scandinavians in Britain And Ireland in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From
Viking to Crusader: The Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 102-105 (S.102-103)
16
Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294 (S.246-50)
Nævnt er også Erik Ejegods færd til Byzans via Novgorod og den østlige vej, frem for den vestlige, hvor han
møder den Byzantinske kejser Alexos I Komnenos.
Dette sker ifølge Saxo lige efter Eriks Ejegods besøg til Rom17, og valget om at gå den østlige vej, i stedet for
igennem Rom, vidner om et separat og personligt forhold til Byzans, altså en slags tilbagevending til det
mytologiske forhold.
Netop Erik Ejegod og perioden i og efter hans regeringsperiode er især central i forholdet mellem Danerne
og Byzans.
Erik Ejegod havde inden sine rejser gjort rigmanden Skjalm Hvide til høvding af Sjælland samt foged af
Rügen18, og pådrog ham også ansvaret for opdragelsen af sine børn, mens han var på sine rejser.
Skjalm Hvide var stamfader til den indflydelsesrige Hvide slægt, der er med til at indføre en Byzantinsk stil i
danske kirker.
i 1100 tallet blev mange danske trækirker ombygget til sten, og en række af dem blev mærkværdigt nok
prydet med kalkmalerier af Byzantinsk indflydelse.19

20 21

22

17
Saxo Grammaticus, Gesta Danorum 12-6
18
Saxo Grammaticus, Gesta Danorum 12-6
19
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk, Fedir;
Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 53-91 (s.77)
20
Fjenneslev kalkmalerier, http://www.kirkefotos.dk/_Landsdele/Sjaelland/Fjenneslev-Kirke/Fjenneslev-Kirke.html,
besøgt 02.12.2020
21
Måløv kalkmalerier, https://www.maalovkirke.dk/kirken/kalkmalerierne/, besøgt 02.12.2020
22
Jørlunde kalkmerlier,
https://no.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rlunde_kirke#/media/Fil:Joerlunde45Korets_nordv%C3%A6g.JPG, besøgt
02.12.2020
Billede 1 (kilde 12) viser et kirkemaleri fra Fjenneslev kirke, et stenkast fra Jørlunde kirke, der har klare
byzantinske tendenser.
På billedets venstre side ser man øverst, de tre hellige konger der donerer deres gaver til Jomfru Maria og
Jesu barn, og nederst ser man to donorer fra Hvide slægten der donerer kirken til Gud.
Malerierne af donorerne er placeret på triumfbuen på den østlige side af kirkeskibet, hvilket ikke er
normalt i en latinsk kirke, men er det i ortodokse kirker.23
Donorerne er også i samme størrelse som modtageren, og i det nederste maleri, bliver donationen givet
direkte til Gud fra donorerne. Disse metoder er også i højere grad byzantinske end latinske.

Billede 2 (kilde 13) er fra Jørlunde kirke, kirken som Skjalm Hvide opførte i starten af 1100-tallet.
Maleriet findes på den nordlige side af koret.
Til venstre (på billedet) ser man Jesus ride ind til Jerusalem med begge ben på samme side. Dette er en
særlig byzantinsk skildring, i modsætning til den latinske, hvor Jesus har et ben på hvert side.
Til højre er skildret den sidste nadver, men særlig er Jesus placering. Jesus og de øvrige disciple i billedet, er
halvliggende ved bordet, og Jesus er ikke placeret i midten, men ved bordenden.24

På billede 3 (kilde 14) er en skildring af Theotokos Hodegetria, som er en Byzantinsk skildring af Jomfru
Maria med Jesu barnet i sin hånd. Jomfru Marias hoved er vendt mod Jesu barn og hendes frie hånd gør en
velsignende bevægelse. Maleriet er placeret på den østlige væg af kirkeskibet. Ydermere er der i mange af
vægmalerierne benyttet en mørkeblå farve lavet af stenen Lapis Lazuli som kom fra Persien og som blev
handlet til vesten Gennem Byzans eller Outremer25

Disse kalkmalerier bærer tydelige præg af Byzans enten i ikonografi eller stil, og er kun en lille del af de
fund, der meget kraftigt vidner om en betydelig byzantinsk indflydelse i den danske kultur. Alle kalkmalerier
med byzantinske tendenser der er fundet i Skandinavien, befinder sig i treogtredive kirker, og toogtyve af
de kirker kan forbindes med Hvide slægten og deres allierede, hvis man kigger på ejerskab af de
omkringliggende godser. Her er altså en klar forbindelse mellem overførelsen af idéer, ikonografi og den
sociale gruppe der overfører disse. Erik Ejegod som opdagende af denne prestigiøse kultur og Hvide
Slægten som implementerende. Hvide slægtens rolle i spredningen af byzantinsk kultur i danske kirker
understreges ved at kigge til Jylland, udenfor slægtens magtsfære, hvor kirkernes vægmalerier ikke viser
nogen tegn på særlig byzantinsk indflydelse.
Hvide slægtens adoption af byzantinsk kultur viser tydeligt, at forbindelser med Byzans begyndte at blive
associeret med social status og prestige. Desuden er de skriftlige kilder der beretter om danernes forhold til
Byzans skrevet under Hvide slægtens regi. Saxos Gesta Danorum blev skrevet under foranledning af
Ærkebiskop Absalon, som var en af datidens helt store politiske skikkelser med tætte forbindelser til
kongen og en del af Hvideslægten, og de sidste kapitler i værket er netop fortællinger om slægten. I 1100-
tallet bevæger den danske elites identitet sig altså over imod en byzantinsk identitet, idet en af de mest
magtfulde familier inkorporerer kulturelle strømninger fra Byzans over i kristendommen26.

23
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk, Fedir;
Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 53-91 (S.73)
24
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk, Fedir;
Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 53-91 (S. 75)
25
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk, Fedir;
Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 53-91 (S.80)
26
Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk, Fedir;
Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 53-91 (S.77-
79)
I takt med den øgede interesse for, og den stigende kontakt med Byzans, ændredes samfundsindretningen
sig i Danmark.
Før år 1000 var vikingerne decentraliserede landsbyer med hver sin høvding, som var tæt på sine subjekter
og kun over dem, i kraft af hans magt til at beslutte måder hvorpå forsvar og plyndring skulle foregå. Det
ændrede sig da det blev til et kongedømme. Det var et mindre decentraliseret samfund hvor kongen og
hans nærmeste rådmænd, inddelte landet i regioner, og placerede høvdinger overalt i regionerne, som
skulle agere agenter for kongen. Deres opgaver var at sørge for, at skatter blev indsamlet til de opgaver de
skulle bruges til, samt at efterleve de ordrer kongen gav. Kongens opgaver bestod i at beskytte landet mod
fjender i krigstid hvor afgifter blev introduceret, sådan så kongen kunne rejse en hær. Samtidig var han
landets diplomat. Missionærerne der kom for at prædike kristendommen, skulle alle henvende sig til
kongen.27 Arvefølgerne skulle være kongelig, men behøvede ikke at være direkte arving. I stedet var det
ved valg, og man valgte typisk efter hvem der havde plyndret mest, da plyndr var en anden vigtig indkomst.
Samfundsstrukturen fra vikingetiden blev ikke fuldstændigt erstattet, men med implementeringen af
kristendommen får vest- og centraleuropæiske tendenser bedre fat i det danske samfund, især i form af
netop deres religiøse traditioner. Kirker i romanesque stil bliver opført samt klostre, og Kristendommen
ændrede også politikken i landet. Kirken fik tildelt jord og Kristendommens normer bliver efterlevet.28
I dette anseende var det mest England og Tyskland der bidrog mest med inspirationen, men den stil fra
Centraleuropa, som danerne og de øvrige skandinaver fik bygget deres kirker efter, var var en blandet
arkitektonisk stil med byzantinske tendenser.29 Den enorme ændring der fandt sted med kristendommens
implementering var altså præget og hjulpet på vej af Byzans. Kristendommen var mægtig og det indså
Kongerne, som blev drevet ud i et fragilt forhold med kirken: Kirkens magt måtte ikke underminere
kongens, men samtidig måtte kongen ikke underminere kirken. I begyndelsen af kristendommens
indførelse var det kongemagten der var den bærende kraft kirkens opbygning i Danmark, da kongerne
havde en stor, politisk interesse i dette.30 Dette tætte forhold fungerede som en slags konkurrence, og
konsekvensen blev et meget mægtigere og centraliseret kongemagt. Denne centralisation førte til en
distancering mellem konge og undersåtter i forhold til hvad der var tilfældet i vikingetiden. Uligheden blev
større mellem aristokrati og pøblen, som ses ved den prompt og pragt kongemagten og aristokratiet
iklædte og omringede sig i. Disse overvældende forandringer, der især indtrådte i 1100, er altså følger af
den politiske og kulturelle påvirkning, som kom var Vest- og Centraleuropa. Disse påvirkninger kom dog
samtidigt fra store riger, hvis store forbillede var det Romerske Imperium, af hvilket af det, kun Byzans, det
østlige Romerrige forblev. Byzans har altså i kraft af deres magt, storhed, rigdom og historie en rolle som
forbillede i de tendenser som bliver optaget og spredt udover Europa, og er dermed en indirekte faktor i de
radikale ændringer danerne optager fra Vest- og Centraleuropa. Det vil sige, at udover de materielle og
kulturelle koncepter, danerne direkte henter fra Byzans, sker der også en indirekte udveksling gennem især
Frankrig, Tyskland og England.
Det er dog interessant at forstå hvorfor, danerne, som vi har set, lod sig inspirere direkte af Byzans, og ikke
blot gennem deres nære naboer.

27
Roesdahl, Else. 1992. The Scandinavian Kingdoms in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader:
The Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 32-41 (S.37-38)
28
Fenger, Ole, 1992. Scandinavian Society in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The
Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 120-126. (S.120-22)
29
Olsen, Olaf. 1992. Christianity and Churches in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The
Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 152-162. (S.158)
30
Bøgh, Anders, 2009. Opbygning af kirke- og kongemagt ca. 1050-1131. Danmarkshistorien: Aarhus universitet.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-ca-1050-1340/opbygning-af-kirke-og-kongemagt-ca-1050-
1131/
Danernes rettede blik mod Byzans kan forklares delvist via det mytologiske forhold, og det forhold der blev
etableret gennem vikingerne i Østeuropa. Der var altså kendskab til et stort, rigt og mægtigt rige, som
naturligt greb om danernes interesse, men forklaringen skal også findes andetsteds. Nemlig gennem Vest-
og Centraleuropas politiske landskab, og et forhold til de Tysk-romerske kejsere som rådner og giver
foranledning til, at søge mod nye kejsere, så at sige.31 Efterspørgslen efter ”nye kejsere” bliver for alvor stor
i år 1131 med drabet af Knud Lavard. Det er Magnus, søn af kong Niels, der står bag mordet for at fremme
sin muligheder for, at blive konge i Danmark. Dette starter en borgerkrig, da Knud Lavards bror, Erik Emune,
erklærer krig mod kong Niels og kongemagten, for at få hævn. Den fremtidige Tysk-romerske kejser, kong
Lothar d. 3 var også tæt med Knud Lavard, og han opkrævede dyre bøder fra Kong Niels. Endnu værre for
kongemagten, fik han Magnus til at sværge en troskabsed. Da Lothar bliver Tysk-romersk kejser, kroner han
Magnus til Konge, og et vasal forhold er sandsynligvis oprettet. Dog forråder Lothar d. 3 Magnus, da han
bidrager med riddere til Erik Emunes hævndrab på Magnus og Niels.32 Erik Emune havde naturligvis et godt
forhold til Lothar d. 3, og den Tysk-romerske kejser er altså nu tæt indblandet i det danske politiske
landskab. Erik Emune bliver dræbt og striden mellem Magnus og Niels på den ene side og Knud Lavards
støtter på den anden blusser op igen, og det er Frederick Barbarossa der går ind og afgør striden, da han
indsætter Svend Grathe som Konge, dog med det danske rige som len. Danmark var nu altså blevet meget
afhængig af det Tysk-romerske rige. Kong Svend gør sig selv upopulær, og Knud Lavards søn, Valdemar, der
ellers havde støttet kongen, indgår en alliance med Knud 5. Magnussen, og de udfordrer tronen. Denne
fejde bliver forsøgt løst med en tredeling af riget, men da freden skulle bekræftes i Roskilde i 1157, forsøger
Svend at dræbe Knud og Valdemar, men lykkedes kun med at slå Knud ihjel. Valdemar flygter og får senere
sin hævn på Svend i slaget ved Grathe Hede.33 Valdemar bliver til enekonge og krones til Valdemar 1. den
Store. Han overtager et rige der på dette tidspunkt var under indflydelse af den tyske kejser, og forholdet er
ikke et lykkeligt et. Det lykkedes ham dog, med meget støtte fra hvideslægten, at konsolidere en stærk
kongemagt ved at gå i et tæt samarbejde med kirken. Han indsætter Absalon, Skjalm Hvides barnebarn,
som ærkebiskop og gør ham også til nærmeste rådgiver, og det var også på Absalons foranledning, at Saxo
skrev sin Gesta Danorum.34 Så udover populær utilfredshed imod de Tysk-romerske kejsere i 1100-tallet,
ser vi en fuldstændig forbindelse mellem danske konger og aristokrati, og den store sympati for Byzans.
Fra Erik Ejegods møde med Alexios I Komnenos, og de direkte aspekter af Byzantinsk kultur som
kalkmalerier og materielle artefakter, som dernæst bliver implementeret overalt på Sjælland af Skjalm
Hvide, til Hvideslægtens støtte af Valdemar I. den Stores kamp imod Tysk-romersk indflydelse. Alt sammen
ved vi fra mange kilder hvoraf Saxos Gesta Danorum, er et af de absolut vigtigste historiske kilder i
Danmarks historie. Overvejer vi Saxos position i forhold til Hvideslægten og kongemagten, afsluttes nu
cirklen af forbindelser mellem Danmarks aristokrati og det mægtige Østromerske rige, Byzans.

31
Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294 (S.269)
32
Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294 (S.270-71)
33
Lund, Niels. 2019. Svend Grathe – Død 1157. Danmarkshistorien: Aarhus Universitet
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/svend-grathe-1157/
34
Andersen, Kasper Holdgård, 2011. Saxo Grammaticus og Gesta Danorum. Danmarkhistorien: Aarhus Universitet
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saxo-grammaticus-og-gesta-danorum/
 Konklusion/diskussion

I 1000-tallet bliver Kristendommens tag på Danmark stærkere og stærkere, og det skaber enorme
forandringer i samfundet i forhold til det gamle vikingesamfund. Alt fra sprog og kongemagt ændres
drastisk efter vest- og centraleuropæisk forbillede. Dette forbillede er i stor grad skabt af Byzans i og med,
at Byzans var alt hvad der var tilbage af verdens mægtigste imperium – Romerriget, som var hvad i høj grad
inspirerede de store europæiske kongeriger. Dermed var der en indirekte transfer af Byzantinsk kultur. Det
er også igennem Kristendommen at danerne for alvor, via pilgrimsrejser og korstog, begynder at få øjnene
op for de muligheder og rigdomme der er til at finde i Byzans. Da der også, for danerne, var en interesse i at
have en mægtig ven, så de store riger tæt på Danmark ikke fik fikse idéer om, at det kunne være nemt og
belejligt, at gøre Danmark til deres undersåt, indgik man et personligt forhold til Byzans. Dette forhold var
heller ikke svært at etablere grundet de danske og skandinaviske rødder der havde slået sig i Østeuropa og
dermed i Byzans’ politiske magtsfære. Det antikke, mytologiske forhold mellem rigerne bevirkede også en
venlig indstilling fra danernes side. Det var Erik Ejegod der først skabte et solidt og personligt forhold til
Byzans, og dette satte i gang i en direkte udveksling af kultur, som ses i de byzantinske artefakter der kan
spores tilbage til det danske aristokrati, samt kalkmalerier og kunstarter der under Hvideslægtens navn blev
opført overalt på Sjælland. Denne adoption af byzantinsk kultur i det danske aristokrati blev ikke erstattet
af andre kulturer, og levede videre med Valdemarerne og Hvideslægten som skulle forblive i toppen af
dansk politik i århundreder. Til tider hvor det Tysk-romerske rige viste sig som en trussel for dansk
autonomi, blev Byzantinsk sympati endda endnu mere forstærket.

Byzans’ indflydelse på den danske elite er altså betydelig, og parternes forhold er et klassisk eksempel på
hvordan det indviklede, middelalderlige magtspil fungerede; Hvordan to betydningsfulde riger langt fra
hinanden kunne have et passivt forhold bestående af handel, og dermed kunne spille eventuelle
modstandere i skak og stå stærkere i det samlede billede. Danerne havde altså alt at vinde ved et sundt
forhold til Byzantinerne: Deres rigdom som symbol på status og deres venskab som stabilisator. Danmark
havde selvfølgelig også alt at vinde, ved et sundt forhold til de centraleuropæiske stormagter, men danerne
udviste til tider en ekstraordinær indstilling til Byzans i forhold til de øvrige stormagter.
Ved Erik Ejegods møde med den byzantinske kejser ”sikrede han Grækenland oprigtig trofasthed fra
danskernes side.”35 En trofasthed som Frederick Barbarossa senere ville have fra Valdemar, men som bliver
ham afvist.36
Byzantinsk indflydelse på de danske konger og aristokratiet må altså ikke undermineres, men skal nærmere
ses som en, måske anonym til tider, men ikke desto mindre en vital tilføjelse til selve Danmarks identitet i
højmiddelalderen.

35
Saxo Grammaticus Gesta Danorum 12-7-2.
36
Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294 (S.280)
 Litteraturliste
Andersen, Kasper Holdgård, 2011. Saxo Grammaticus og Gesta Danorum. Danmarkhistorien: Aarhus
Universitet https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saxo-grammaticus-og-gesta-
danorum/

Androschuk, Fedir 2016. What Does Material Evidence Tell Us About Contacts Between Byzantium And The
Viking World C. 800-1000 in Androschuk, Fedir; Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The
Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 91-117
Bøgh, Anders, 2009. Opbygning af kirke- og kongemagt ca. 1050-1131. Danmarkshistorien: Aarhus universitet.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-ca-1050-1340/opbygning-af-kirke-og-kongemagt-ca-1050-
1131/

Fenger, Ole, 1992. Scandinavian Society in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The
Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 120-126.

Lund, Niels. 2019. Svend Grathe – Død 1157. Danmarkshistorien: Aarhus Universitet
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/svend-grathe-1157/

Olsen, Olaf. 1992. Christianity and Churches in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader: The
Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 152-162.

Roesdahl, Else. 1992. The Scandinavian Kingdoms in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed), From Viking to Crusader:
The Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 32-41

Saxo Grammaticus Gesta Danorum

Scheel, Roland. 2017, Byzantium – Rome, Denmark, Iceland: Dealing With Imperial Concepts In The North in Clauss,
Jan; Gebhardt, Torben R.; Scholl, Christian (ed), Transcultural Approaches to the Concept of Imperial Rule in the Middle
Ages. Frankfurt am Main, Bern, Bruxelles, New York, Oxford, Warszawa, Wien: Peter Lang AG. 246-294

Scheel, Roland, 2016. Concepts of cultural transfer between Byzantium and the north, in Androschuk, Fedir;
Shepard, Jonathan; White, Monica (ed.) Byzantium And The Viking World. Uppsala; Uppsala Universitet, 53-
91

Wilson, David M. 1992, The Scandinavians in Britain And Ireland in Roesdahl, Else; Wilson, David M. (ed),
From Viking to Crusader: The Scandinavians and Europe 800-1200. New York: Rizzoli Int. Publications, 102-
105

Billeder:

Jørlunde kirke:
https://no.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rlunde_kirke#/media/Fil:Joerlunde45Korets_nordv%C3%A6g.JPG

Måløv kirke: https://www.maalovkirke.dk/kirken/kalkmalerierne/

Fjenneslev kirke: http://www.kirkefotos.dk/_Landsdele/Sjaelland/Fjenneslev-Kirke/Fjenneslev-Kirke.html

Dagmar kors:
http://auinstallation47.cs.au.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/Dagmarkorst/dagmarkors.jpg