Studentereksamen 2014

Nørre Gymnasium
3w Historie
Eksaminator: Anne Jalsøe

Eksamensspørgsmål 13

Kulturmøder 1+2

Indhold
Bilag l : Sir Charles Dilke- Et større Storbritannien, 1868
http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php7id=862

Bilag 2 : Rudd-koncessionen, 1888

Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie- Verdenshistorien 1750-1945, Systime 2001,
s. 106-107

Bilag 3 : Karl Peters' manifest, 1884

Henrik Skovgaard Nielsen Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s. 9-10

Bilag 4 : Karl Peters' rejse i Afrika

Henrik Skovgaard Nielsen Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s. 10 og 12

Bilag S : Traktat mellem Karl Peters og sultan Masunga af Nguru, 1884

Henrik Skovgaard Nielsen Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s. 12-13

Bilag 6 : W.F. Blunt- Storbritanniens imperialistiske skæbne, 1900

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php7id=864

Bilag 7 : Afrikansk historiebog om tysk intervention, 1963 i

Henrik Skovgaard Nielsen Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s. 14-15

Bilag 8 : Basil Davidson om de nye afrikanske kolonier, 1994

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php7id=576

Bilag 9 : Kort over kolonier samt afkoloniseringen i Afrika

Inge Adriansen m.fl. Fokus 2- Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal2007, s. 179
Lars Andersen m.fl. Fokus 3- Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2009, s. 80

Bilag 10: Tabeller

Henrik Skovgaard Nielsen Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s. 102 og 107
 Sir Charles Dilke: Et større Storbritannien, 1868
l årene 1866-67 foretog Dilke {1843-1911) en verdensrejse og udgav sine indtryk i bogen, "Greater
Brita in". Uddragene er fra forordet og det sidste kapitel.

11866 og 1867 fulgte jeg England jorden rundt: Overalt var jeg i engelsktalende eller engelsk-
regerede lande. Selv om jeg bemærkede, at klimaet, jorden, skikkene, at blandingen med andre
folkeslag havde ændret blodet, så så jeg også, at i grunden var racen altid den samme.
Den ide, som overalt på min rejse på en gang har været min ledsager og fører- en nøgle til at lukke
op for skjulte ting i de mærkelige nye lande -, er en - måske ufuldkommen -overbevisning om vor
races storhed, som altid vil omkranse jorden, og som måske er skæbnebestemt tillidt efter lidt at
brede sig helt ud over den.
l Amerika er alverdens folk ved at blive smeltet sammen, men det sker i en engelsk støbeform.
Alfreds Iovelli og Chaucers tungeill er deres, hvad enten de vil være ved det eller ej. Der er nogle,
der siger, at England i tidens fylde vil kræve æren for at have skabt større Englande på den anden
side af havet. Men de synes ikke at indse, at det har gjort mere end blot at danne sine egne
kolonier. Det har pålagt udvandrerne fra de tyske lande, Irland, Skandinavien og Spanien sine
institutioner. Gennem Amerika taler England ...
Hvis vi tager nogle landkort, der viser de engelsk-regerede og russisk-regerede lande for 50 år
siden og sammenligner dem med de engelske og russiske lande i dag, ser vi, at sakserne har
overgået moskovitterne i erobring og kolonisation. Alene USAs territorium er ligeså stort som
Rusland. Chile, La Plata og Peru må på et eller andet tidspunkt blive engelsk: den indianske race,
der beboer de fleste af disse lande, kan ikke klare sig mod vore kolonister; og fremtiden for
højlandene i Afrika, Japan og Kina er klar. Selv på de tropiske sletter synes kun negrene at være i
stand til at modstå os. Ingen mulig udvikling kan hindre, at den engelske race i 1970 vil omfatte
300 mill. mennesker- af en nationalkarakter og en tunge. Italien, Spanien, Frankrig og Rusland
bliver pygmæer ved siden af et sådant folk.
Mange af dem, der er klare over de engelske nationers styrke synes at mene, at vor egen nation -
både moralsk og fysisk- er den mindst magtfulde del af racen, eller at vi med andre ord
overskygges af Amerika og Australien ...
Skønt vi tvinges til at overveje den fart, hvormed vi taber vor industrielle overlegenhed, eftersom
kul bliver billigere i Amerika og dyrene i Gamle England, så har vi ikke desto mindre ligeså meget at
tilbyde Amerika, som det kan give os. Besiddelsen af India udgør for os det element af
storbesiddelse, som nu er nødvendigt for at sikre en udvidelse af de åndelige horisonter og ædle
formål; men for den engelske race giver vor besiddelse af India, af Afrikas kyster og af Kinas havne
muligheder for at plante frie nationer blandt verdens sorte racer.
Fremtiden for en enkelt del af vor race er imidlertid kun af ringe betydning i sammenligning med
hele racens triumf, men de engelske loves magt og de engelske regeringsprincipper er ikke kun af
afgørende betydning for menneskehedens frihed.

ill Engelsk konge 871-99

ill Engelsk digter 1340? - 1400

Kilde: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, 19772, sp. 49-51

Fra: http://verdenida nskperspe ktiv .systime .d k/i nd ex. ph p ?id=862

1
En af de mest aktive imperialister var englænd-
eren Cecil Rhodes, der var finansmand og kolo-
nipolitiker. Rhodes imperialistiske drøm var at
udvide det britiske imperium med et samlet om-
råde i Østafrika fra Kapstaden til Cairo. l den
forbindelse søgte Rhodes at indgå en aftale med
kong Lebengula af Matabeleland. Til det formål
blev der nedsat en komite bestående af Rhodes,
og den engelske C.D.Rudd og den sydafrikanske
farmer F,R. Thompson
Rudd-koncessionen
Under sin rejse i Matabeleland indgik
Rudd den 30. oktober 1888 en aftale
med kong Lobengula.
Herved bekendtgøres · for alle, at
Charles Duneli Rudd fra Kimberley,
Rochfort Maguire fra London og Fran-
Høvding Lobengula holder møde i sin kraal med indunaerne og to hvide mænd. Samti-
digt træsnit.
cis Robert Thompson fra Kimberley
(. .. ) har indgået overenskomst om og
samtykket i at betale til mig, mine ar-
vinger og efterfølgere et beløb på eet
hundrede ~ den første dag i hver af
måneårets måneder. Desuden har de
påtaget sig at levere i min kongelige
Kraal eet tusinde Martini-Henry bag-
ladegeværer tilligemed eet hundrede
tusinde patroner. 500 af de nævnte rif-
ler og 50.000 af de nævnte patroner
skal beordres afsendt fra England
straks og leveres indenfor en rimelig
tidsfrist, mens resten af de nævnte rif-
ler og patroner skal leveres, når de
nævnte personer har påbegyndt deres
minevirksomhed i mit land. Endelig
har de påtaget sig at levere en damp-
båd på Zambezi-floden forsynet med
kanoner til defensive formål, eller, hvis
jeg i stedet for den nævnte dampbåd
skulle foretrække det, da at få udbetalt
500 ~-
 Til gengæld for disse gaver tilstår og
overdrager jeg, Lobengula, konge over
Matabeleland og Mashonaland og visse
tilstødende territorier i udøvelsen af
mine suveræne beføjelser og i nærvæ-
relse og med samtykke af mit råd af
indunaer, herved til de nævnte perso-
ner alle rettigheder til de metaller og
mineraler, der findes i mit kongerige og
tilstødende territorier tilligemed uind-
skrænket magt til at gøre alt, hvad de
skønner nødvendigt for at udvinde og
fremstille disse metaller og mineraler
og at indkassere det mulige udbytte
heraf i henhold til den tidligere nævnte
betaling. Da jeg i den senere tid er ble-
vet kraftigt generet af forskellige perso-
ner, som søger og ønsker tilståelser og
koncessioner vedrørende jord- og mine-
rettigheder i mine territorier, bemyn-
diger jeg herved de næ\rnte personer og
deres arvinger til at foretage alle nød-
vendige og lovlige skridt for at bortvise
fra mit land alle personer, som søger
jord-, metal-, mineral- og minerettig-
heder, og påtager mig at yde den nød-
vendige støtte hertil, som de fra tid til
anden skulle ønske for at udelukke så-
danne personer, og endvidere ikke at
give nogen koncession vedrørende jord-
eller minerettigheder fra denne dato
uden de nævnte personers samtykke ...
Denne aftale vedrører ikke en tilståelse
af visse minerettighed er, jeg har foreta-
get for en del af mit territorium syd for
Ramakobanfloden, og som almindelig-
vis er kendt under navnet Tati Konces-
sionen.

Fra: Peter Frederiksen m.fi"Grundbog til historie- Verdenshistorien 1750-1945:'

Systime 2001, s. 106-107
Karl Peters i Afrika
Karl Peters (1856-1918) var en
tysk opdagelsesrejsende, som i
1883 grundlagde Selskabet til
tysk Kolonisation. Selskabet ud-
sendte følgende manifest: (Fra
Dr. Karl Peters: Die Grundung
von Deutsch-Ostafrika, Berlin
1906)
Aprill884.
I opdelingen af jorden, som den
har fundet sted fra det 15. år-
hundrede og op til vor tid, har
den tyske nation ikke modtaget
Qoget. Alle de øvrige kulturfolk
i Europa besidder arealer uden
for vor verdensdel, hvor deres
sprog og skikke kan slå rødder
og blomstre. I det øjeblik den
tyske emigrant forlader riget,
er han en fremmed, der ophol-
der sig på fremmed jord. Det ty-
ske rige, mægtigt i størrelse og Vort fædreland mister hvert år
styrke ved den med blod til- ca. 200.000 tyskeres ydeevne.
kæmpede enhed, står i en leder- Den største del af denne ar-
position på det europæiske kon- bejdskraft går direkte ind i vore
tinent: Dets sønner i udlandet økonomiske konkurrenters lejr
må tilpasse sig nationer, der ser og giver vore rivaler større
på os med ligegyldighed, ja styrke. Tysklands import af pro-
endda med fjendtlighed. I år- dukter fra tropiske zoner stam-•
hundreder har den tyske strøm mer fra områder, hvor andre
af emigranter slået sig ned hos folkeslag har slået sig ned,
fremmede racer, hvor de er for- hvorved mange millioner af
svundet. Tyskheden uden for tysk kapital går tabt til frem-
Europa har undergået en stadig mede nationer hvert år. Tysk
national nedgang. eksport er afhængig af andre
Dette forhold, der er så smer- landes told. Vor industri mang-
teligt for den nationale stolt- ler et absolut sikkert marked
hed, repræsenterer også en stor for dens varer, fordi vort folk
økonomisk ulempe for vort folk. mangier dets egne kolonier.
Kamp mellem tyske marinesoldater og indfødte i Kamerun 1884. De
indfødte har engelske geværer. Den tyske tekst fortæller, at de ind-
fødte måtte give op over for de tyske soldaters »velordnede storm-
march«. Det lykkedes for soldaterne, »at sætte ild på fire neger/ands-
byer, hvor der boede oprørske stammer".
4
 For at afhjælpe denne natio-
nale ulykke kræves der prak- Fra : Henrik Skovgaard Nielsen "Den hvide mands byrde",
tisk og beslutsom indsats. Gjellerup 1982, s. 9-10
På denne baggrund er der or-
ganiseret et selskab i Berlin
med det formål at fremme så-
danne praktiske initiativer.
Selskabet til tysk Kolonisation
har til formål selv at påtage sig
- resolut og hurtigt - omhygge-
ligt udvalgte kolonisationspro-
jekter og derved supplere den
række af organisationer, der
har lignende formål.
Dets specielle arbejde vil
være:

l. at sørge for den nødvendige

kapital til kolonisation,
2 . at udsøge og erhverve pas-
sende kolonisationsområder,
3 . at dirigere tyske emigranter
til disse områder.

Da vi er overb~viste om, at
det ikke længere er tilladeligt
at tøve med en energisk mobili-
sering af os selv til dette store
nationale mål, drister vi os til Tysk satire over Karl Peters. Overskriften: Den østafrikanske slave-
at komme til det tyske folk med befrielse. Underteksten: Det kan komme ud på et for de sorte ind-
en bøn om aktiv støtte til vort byggere i Østafrika, om de bliver mishandlet som slaver af araberne
selskabs bestræbelser. Den ty- eller udbyttet som lønslaver af D r. Peters & Co.
ske nation har den ene gang ef- r----· . . ..--··-.. ----.
ter den anden vist sin villighed
til at bringe ofre for almindelige
patriotiske foretagender. Måtte
den også vie sin fulde energi til
at hjælpe med tilløsningen af
dette store historiske arbejde.
Enhver tysker, hvis hjerte
banker for vor nations storhed
og ære, beder vi om at støtte
vort selskab. Det, der står på
spil, er kompensation for år-
hundreders tab: at vise verden,
at det tyske folk - sammen med
· rigets glans - også har arvet
den gamle nationale' tyske ånd
fra dets forfædre. ·
Peters kastede sine øjne på Øst-
afrika. I dette område havde
araberne sat sig fast på store
dele af kystområderne, og hav-
nene her, som hørte under sulta-
nen afZanzibar, var centrum for
handelen bl.a. med slaver og el-
fenben.
I baglandet boede forskellige
stammer, som ofte var i kamp
indbyrdes, og som hjemsøgtes
dels af sygdomme som malaria,
kopper og sovesyge, dels levede i
frygt for slavehandlere. Store
dele af området var ubeboeligt.
I dette ugæstfrie område
havde englænderne allerede fået
indflydelse. Bl.a. var en englæn- l
der, Sir John Kirk, ledende råd-
giver for sultanen af Zanzibar,
og engelske missionærer arbej-
dede på fastlandet.
Peters mente alligevel, at om-
rådet havde koloniale fordele, og
det lykkedes ham og nogle med-
arbejdere at rejse penge til en
ekspedition.
De kom til Zanzibar og ville
herefter fortsætte til fastlandet.
Det følgende er et uddrag af Pe-
ter's egen beskrivelse fra 1906,
som bygger på hans egne samti-
dige optegnelser:
(Fra Dr. Kårl Peters: Die Griln-
dung . . . )
Allerede efter 2-3 dagsmar-
cher ... begyndte vi formelt at
fremsætte tyske retskrav. Man
har senere i Tyskland hånet
denne form for magtovertagelse
meget. Det var så let for disse
politiske d:værge, spøgefugle og '
vittighedstegnere i Berlin. »Ha,
ha. Traktater med de sorte. De .
vil jo nok forstå, hvad traktater ~
er. De vil nok overholde trakta- :
terne. Det er et stort svindel- '
nummer.<< At en sådan magto- !
vertagelse af landområder ved
traktater i det store hele altid
har været en fiktion, vidste jeg
i 1884 naturligvis lige så godt
som i dag. Men det var mig også
l bekendt, at briterne og hollæn-
derne, ja alle koloniserende
folkeslag ... havde begrundet
deres rettigheder overfor de
indfødte på nøjagtig samme
måde. . . Det var mig også be-
kendt, at sådanne traktater i
vor moderne tid kun skaffer en
vis forret for den europæiske
stat overfor andre kulturstater,
og dette kun, når den pågæl-
dende stat vil betjene sig af en
sådan forret. Men videre kunne
ekspeditionen naturligvis ikke
komme derude. Det væsentlige
måtte overladl!s til de efterføl-
gende forhandlinger i Europa.
Jeg måtte betragte min opgave
som løst, når jeg havde erhver-
vet et på en vis ~åde omfat-
tende område på en sådan
måde, at den tyske regering,
hvis den ville, kunne bruge det
fremskafne retsgrundlag i for-
handlinger med·Storbritannien
og andre magter. Dertil var ..
»traktater << og tysk flaghejs-
ning nok.
 Tca.lhJ (V\ellc(V) k:tv-1 Pe_·h~fJ oj ..su.lttt1'\ HttJ~C\ ~ NjutU. 1
~~~y

Kwindokaniani 24. november

1884.
2. traktat mellem Hans Højhed ·
sultan Masunga afNguru ... og
hr. Karl Peters ...
Sultah Masunga af N guru fø-
ler trang til, efter at han igår d.
23. november 1884 har afstået
alt sit land med alle rettigheder
til dr. Karl Peters . . . for evig
tid, at indgå en endnu tættere
forhinHelse med sin blodsbroder
og ven, Karl Peters ...
Med dette formål erklærer
han d. 24. november 1884 kl. 6
om aftenen for sit forsamlede
folk ... , at han til evig tid aner-
kender Selskabet til tysk Kolo-
nisation som ene og eneste
overherre over sig selv og sit
folk.
Særligt lover han med alle
midler og på alle måder at
understøtte Karl Peters og Sel-
skabets bestræbelser. Han lover
også arbejdsydelser på opfor-
dring og militær hjælp mod alle ..
Til gengæld lover dr. Karl
Peters og Selskabet Hans Høj-
hed sultanen af N guru, hans
blodsfrænde, beskyttelse efter
hans formåen og varigt ven-
skab.

Undertegnet: Karl Peters

Sultanens tegn
Andre underskrifter og tegn.

Fret: ~~nn'h. Jh.ouqa«rd tJ,~e_IJ~t)

~t-11-trt.f fl1'&l, J. 12.- 13
W.F. Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne, 1900

Wilfred Blunt tilhørte det britiske aristokrati, og tjente som diplomat på diverse britiske
ambassader i 12 år, hvorefter han levede som uafhængig digter, forfatter og ekspert i Mellemøsten
og arabiske forhold. Han opfattes som grundlægger af den moderne anti-kolonialisme.

W.F. Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne 1896-1900

9. Januar 1896 ... l løbet af de sidste 6 måneder er det lykkedes os at komme i voldsomt skænderi
med Kina, Tyrkiet, Belgien, Ashanti[1], Frankrig, Venezuela, Amerika og Tyskland. Det er en
rekordpræstation, og hvis det ikke fører til det britiske imperiums sammenbrud, er der intet, der
kan. For mit eget vedkommende er jeg glad for det, for det britiske imperium er det største onde,
der eksisterer for de svage racer i verden i dag .... ikke fordi vi er værre end franskmænd eller
italienere eller amerikanere, faktisk er vi indre direkte ødelæggende, men vi er det over et langt
større område og har mere held med os. Jeg ville være henrykt ved at se England berøvet alle sine
fremmede besiddelser. Vi var bedre stillet og mere respekterede i dronning Elisabeths tid[2], .. da
vi ikke havde en smule territorium udenfor de britiske øer, langt mere respekterede. Vi bliver
inficeret af den kolonialistiske bølleoptrædens koldbrand, og vanen med at undertrykke svage
nationers frihed bringer vores egen i fare. Det ville glæde mig at afslutningen ....

15. oktober 1898. Hele ugen har været præget af opstandelse over kontroversen med Frankrig om
Fashoda.[3] Der er blevet udgiver en hvidbog, der der præsenterer det engelske synspunkt., og
eftersom det drejer sig om imperialistisk udplyndring, har (alle partier) .. været fælles om offentligt
at lovprise engelske fortrin og fordømme franskmændene. For mig at se er det ikke mere
respektabelt end hvis to landevejsrøvere strides om den samme røvede pung; moralsk set er
begge parter på samme niveau.

17. oktober 1898? Jeg har fået talt ud med George [4] om Fashoda. Han fremfører Englands sag
med brutal ærlighed. "De dage er forbi", siger han, "hvor man talte om international ret i
forbindelse med Afrika. Den eneste internationale ret, der eksisterer, består af interesser og
(stormagternes indbyrdes) forståelse. Alle magter er enige om, at målet med operationerne i
Afrika er at "civilisere" det i Europas interesse, og alle midler er gode, når det drejer sig om det mål.
Den eneste uoverensstemmelse mellem England og Frankrig går ud på, hvem der skal gøre det i
hvilke områder. England har til hensigt at gøre det fra Nilen, og det er ligegyldigt, hvad det præcise
retslige grundlag er. Vi kan referere til Khedivens[S] rettigheder, hvis det er hensigtsmæssigt, eller
til erobrerens ret, eller vi kan simpelthen erklære, hvad der er vores hensigter. Det ene kan være
lige så godt som det andet når det drejer sig om at nå vores mål, en jernbanelinje fra Kap til
Cairo.[6] Vi er ligeglade med, om Nilen kaldes engelsk eller ægyptisk, men vi vil have den, og vi
ønsker ikke, at franskmændene skal have den. Khediven kan blive siddende nogle år som en indisk
maharaja, men til slut vil det ottomanske rige blive delt mellem England, Tyskland og Rusland.
Frankrig får det nordvestlige Afrika. Det er spild af tid at skelne mellem ret og uret i denne sag, det
er kun et spørgsmål om interesser."

22. december 1900. Det gamle århundrede er næsten forbi og efterlader verden i en køn
forfatning, og Det Britiske Imperium spiller djævelens rolle mere end noget andet imperium af den
størrelse nogensinde har gjort. Vi vil måske opleve dets fald. Alle Europas nationer skaber helvede

8
på jorden for Kina, massakrerer, plyndrer og voldtager i erobrede byer så skændigt som i
middelalderen. Den tyske kejser giver ordre til nedslagtning, og paven ser til og bifalder det. l
Sydafrika nedbrænder vore tropper gårde.[7] ... Amerikanerne bruger 50 millioner om året på at
nedslagte filippinerne. Den belgiske konge har investeret hele sin formue i Congo, hvor han
mishandler negrene, så de fylder hans lommer .... Hele den hvide race svælger åbent i vold, som
om de aldrig havde givet sig ud for at være kristne. Må Guds forbandelse ramme dem alle"

Wilfred S. Blunt, My -diaries 1888-1914, bd. 11921

Forfatterens oversættelse

Noter:
W Ashanti: Indfødt kongerige i Guldkysten, det nuværende Ghana. Området var under britisk
kontrol.
ill Dronning Elisabeths tid: Dronning i England fra 1558 til1603
lli Fashoda ved Nilen, i Sudan. 11898 mødtes en britisk hær, der fra Ægypten rykkede sydpå langs
Nilen, med en lille fransk ekspedition, der var nået frem til Fashoda fra Fransk Vestafrika.
Konflikten drejede sig om, hvem der kunne hævde overhøjheden over området.
HI George Wyndham, viceminister i forsvarsministeriet.
ill Khediven: Den ægyptiske hersker, som helt var underlagt britisk kontrol, eftersom Ægypten var
britisk protektorat. Formelt var khediven underlagt den ottomanske (tyrkiske) sultan i lstanbui.(Se
bogens kort s. 12-13)
1§1 Storbritanniens mål var at kontrollere et sammenhængende område i Østafrika fra Sydafrika til
Ægypten: Fra Kap (det gode Håb) til Cairo.
111 1899-1902 udkæmpede Storbritannien en krig mod to selvstændige boerrepublikker i Sydafrika,
Transvaal og Oranje. Boerne var efterkommere efter hollandske indvandrere

Fra: http://verdenida nskperspektiv.systime.dk/index. ph p ?id=864

 En anden skildring af begiven-
hederne findes i en afrikansk
historiebog fra 1963. Heri er et
afsnit om tysk intervention og
afrikansk modstand i Tanzania.
Peters afsluttede som beskre-
vet traktater med indfødte høv-
dinge. Medvirkende til at han
kunne gøre dette var, at disse
høvdinge lå i indbyrdes stridig-
heder, og at nogle af dem så en
fordel i at slutte aftaler med ty-
skerne for at få hjælp i kampen
mod andre stammer. Dette emne
tages op i bogen.
(Fra Kumambo, I. N. og Temu,
A.J.: A History of Tanzania,
Heineman Educational Books,
London 1963)
/• . ligt stærke. Nogle gange brugte
Historikere har ofte henvist til
samarbejde (»collaboration«)
som en proces, gennem hvilken
afrikanerne kæmpede aktivt på
europæernes side mod andre
afrikanere. Af og til er denne
reaktion blevet kaldt samvirke
(»cooperation«) med europæisk
kolonialisme, og det bliver sæd-
vanligvis anført, at de, der sam-
arbejdede, som andre afrika-
nere ønskede at bibeholde deres /
uafhængighed. Det er klart, at
udtrykket samarbejde er util-
strækkeligt. Der er to grunde til
dette. For det første mangler
der et bedre udtryk. Tilhængere
af samarbejdsteorien indrøm-
mer, at ordbrugen er et pro-
blem. For det andet kan ideen
skyldes, at den faktiske bag-
grund for et sådant samarbejde
er utilstrækkeligt belyst ...
En af de metoder, tyskerne
benyttede sig af, var at søge en
alliance med de stærke eller ·
indflydelsesrige høvdinge i et
område, som foregav »anerken-
delse« af tysk overherredømme.
Venskab med den ene gruppe
førte til en splittelse mellem
høvdingene. Tyskerne gjorde
sig gennem deres alliancepoli-
tik i nogen tid til ofre for den
lokale politik, og i stedet for at
opnå en nogenlunde gnidnings-
løs besættelse af de indfødtes
land Øgede de mulighederne for
krig mod dem selv. De afrikan-
ske høvdinge var afhængige af
lokale politiske omstændighe-
der og ha vde ofte ikke noget al-
ternativ: de måtte enten blive
»venner« med tyskerne eller var lige nøjagtigt det, de gjorde,
med deres fjender. Når ty- når og hvor de blev ansat til at ,
skerne allierede sig med den kæmpe med afrikansk mod-
ene rival, blev stridighederne stand. Tyskerne synes at have
overført til tyskerne. Under så- givet deres lejetro~er carte
danne omstændigheder var blanche i deres aktiviteter i
nogle af afrikanerne så fornuf- afrikanske landsbyer. Det må
tige, at de brugte tyskerne i det imidlertid understreges, at an-
eksisterende politiske spil. Med tallet af virkelige kollaboratø-
andre ord søgte de at udnytte rer var lille, og at det best9d af
tyskerne på en sådan måde, at folk, som havde lidt eller intet
det ville sikre både udryddelse at miste.
af rivalerne og venskab med ty-
skerne. Det er derfor, vi kalder
den metode tilpasning ...
c... )
En anden metode, som ty-
skerne benyttede sig af, var at
undertrykke dem, der var far-
tyskerne kanondiplomati, hvor
de viste deres militære styrke
med kanoner, maskingeværer
eller marcher gennem lands-
byerne, eller ved at de lod som
om de holdt øvelser for at de-
monstrere de europæiske vå-
bens dødelige konsekvenser .. .
Der var dog virkelige kolla-
boratører. Vort argument er
her, at der var enkelte menne-
sker eller grupper af menne-
sker, som bød tyskernes tilste-
deværelse velkommen, men at
disse ikke var tilhængere af
afrikansk uafhængighed. I de
fleste tilfælde havde disse men-
nesker miste_!_.deres identitet i
deres tidligere samfund, de
havde ingen uafhængighed,
hverken politisk eller anden -
slags, at forsvare. Således
kunne tyskerne i deres konflik-
. ter med afrikanerne bruge ind-
fødte lejetropper. Nogle af de ty-
ske lejetropper blev faktisk re-
krutteret andetsteds i Afrika.
For pengebegærlige folk betød
den tyske aggression gode mu-
ligheder for plyndring og over-
fald på andre afrikanere, og det
~ru 1-kn "" h. 0 h.o ~OCY d 1\J i t. lJ t " 1
"Ot:i"\ hudt ~lhdJ byrcl( Z '',
6jdluup rct62.., .r. r4- IS"
IO
Basil Davidson om de nye afrikanske nationer, 1994
Bas il Davidsans bog "Modem Africa" udkom første gang i 1983. Den anses for en klassiker og et
standardværk vedrørende det moderne Afrikas historie.

l almindelighed og ikke mindst i de lande, der opstod af det engelske og det franske imperium,
forløb tiden efter uafhængigheden i tre perioder- eller faser ....
Den første af disse faser var temmelig kort .. Det var den, hvor de nye nationer forsøgte at styre sig
selv med de midler og metoder, der var blevet givet til dem af de gamle koloniregeringer. Oftest
blev disse midler og metoder indført på selve uafhængighedsdagen eller kort før denne dag. Det
var forfatninger og parlamentariske systemer efter britisk, franske eller en anden europæisk
model. Det vil sige, at de var vokset frem af det moderne Europas betingelser og historie, ikke af
det moderne Afrikas betingelser og historie.
Den anden periode var længere. De nye nationer så, at disse midler og metoder, disse
regeringsinstitutioner, der byggede på europæisk historie og europæiske betingelser, ikke
fungerede. De brød sammen, ofte på smertefuld vis. Årsagerne til disse sammenbrud var slet ikke,
at afrikanerne var mindre dygtige end europæerne til at regere sig selv fredeligt og retfærdigt. De
midler og metoder, man havde arvet, brød sammen af to helt andre grunde.
En grund var, at de midler og metoder, som kolonimagterne efterlod sig, viste sig at være et dårligt
våben mod stammeopdelingen og de øvrige skel, som var arven fra fortiden. Den anden grund til
sammenbruddet var en stærk indre modsætning. På den ene side overtog den nye nation love og
traditioner fra et diktatorisk kolonistyre. På den anden side fik de parlamenter, der skulle forestille
at være demokratiske. Koloniale love og traditioner kom i konflikt med demokratiske love og
traditioner.
Med sammenbruddet af de midler og metoder, der var overtaget fra kolonitiden, var der et akut
behov for at udfylde det opståede politiske magttom rum . Det var på det tidspunkt, at en eller
anden form for militærstyre trådte til.
Den tredje fase begyndte i 1970'erne. Da begyndte de nye nationer at søge efter deres egne svar
på problemerne vedrørende regering og udvikling, og at eksperimentere med deres egne måder at
nå frem til fred og retfærdighed . Dette er generelt en fase, hvor Afrikas nye nationer begyndte at
tumle med nationalismens opsplittende følger.

Kilde: Basil Davidson, Modem Afrika, 1994 s. 199.

Udgiverens oversættelse

Fra: http :Uverden idanskperspektiv.systime.d k/i ndex.php ?id=S 76

Kort over Afrika

Kolonier før 1880 og kolonier 1914 i Afrika

M.odto .l.)
11\>11.
tc(lno\t..S, O\•)rl
J!f

li

t .r ' •' ' ' fttfnat\do

(SpJ'

& -ti\
h: lU tff l
Pøuu oil hl< t PO <~ l
a r'c lrJ.

W .S O••"'P' fii'<>Stllto
1$ S(Mru\

KapYorda
--~)
. ~
.
.... l"

~ .. ,.t

.."'"
5.T.fPor•L1

'•".
.,..;~

• \tlol

- l J '"
~
y'

...
l ....
"-re
-~ ........

l 1878 var det meste af Afrika ukendt for europæerne, der kun beherskede smalle områder langs kysterne. Men
efter 1880 gik udforskning af kontinentet hand i hånd med indlemmelse af stadig større områder. Kun kejserriget
Etiopien og den lme stat Uberia, der var blevet oprettet til brug for frigivne slaver fra USA, forblev selvstændige.
Man ser tydeligt den franske satsning på Vestafrika og det britiske ønske om at sikre sine sejlruter til Indien.

Fra: Inge Adriansen m.fl. Fokus 2- Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 179

12..
Kort over afkolonfs-eringsproc;esse.n i Afrika

R\I/,I<C4
lliE2 ~
!W
IN!l.\1•"\
1961

Fra: Lars Andersen m.fl. Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldenda l 2009, s. 80
Tabeller

Moderlandes og koloniers areal og indbyggerantal

Moderland Kolonier
areal i km' indbyggere areal i km 2 indbyggere

England 1881 314 951 34 505 043 22 136 848 257 297 855
1899 314 628 38 104 975 27 781167 347 365 572
1909 314 869 45 015 429 29 557 192 349 007 158
Rusland 1881 5 045 784 72 522 900 16 604 396 15 439170
1899 5 389 985 106 234 358 16 760 951 24 647 469
1909 5 377 444 125 343 500 16 654 283 26 665 800
Frankrig 1881 528 577 36 905 788 526 58~ 5 590 304
1899 536 408 38 517 975 3 792 687 44 734 592
1909 536 464 39 252 267 5 947 779 42 745 875
Tyskland 1881 539 816 45194177
1899 540 657 54 324 000 2 600 330 9 353 000
1909 540 777 60 641278 2 657 204 12 398 612
USA 1881 9 272 449 50 152 559
1899 9 210 430 74 389 000 324 046 7 916 371
1909 9 420 670 85 817 239 306 366 8 651102

Kilde: L. Zimmermann: Der lmperialismus. Stuttgart 1967.

Koloniernes betydning for Tysklands handel i millioner mark

Import Eksport
Total import Import Koloniernes Total eksport Eksport Koloniernes
w fra procentuelle fra til procentuelle
Tyskland kolonierne andel TyBkland kolonierne andel

1891 4 656,0 5,9 0,13 3 503,9 6,0 0,17

1892 4 435,5 4,4 0,10 3 346,1 5,3 0,16
1893 4 306,4 4,2 0,10 3 397,2 4,8 0,14
1894 4 632,8 3,8 0,08 3 141,5 4,6 0,15
1895 4 371,5 3,3 0,08 3 530,3 4,5 0,13
1896 4 808,8 4,3 0,09 3 982,5 5,5 0,14
1897 5 048,5 4,6 0,09 3 937,5 8,6 0,22
1898 5 798,7 4,6 0,07 4 264,6 10,9 0,25
1899 6 084,1 4,8 0,08 4 529,8 14,7 0,32
1900 6 320,4 6,5 0,10 4 893,8 23,3 0,48
1901 5 710,3 5,8 0,10 4 512,6 20,7 0,46
1902 5 805,8 6,9 0,12 4 812,8 21,1 0,44
1903 6 321,1 7,3 0,12 5 130,3 23,5 0,46

Kilde: W. O. Henderson: Studies in German Colonial History. Chicago 1962.

Fra: Henrik Skovgaard Nielsen Den hvide mands byrde?, Gjellerup 1982, s. 102 og 107