You are on page 1of 26

Romantikken 1800-1870

Walenty Wańkowicz: Portrait of Adam Mickiewicz. 1827-1828

Clara Achilles Bruus


Strømninger i romantikken

 Universalromantik
 Nyplatonisme
 Nationalromantik

 Biedermeier
 Romantisme

Clara Achilles Bruus


Afgrænsning af perioden
 Romantikken er en europæisk strømning inden
for litteratur, musik og billedkunst i perioden fra
1800-1870

 Romantikken afløses af Det moderne


gennembrud i 1870

 Romantikken opstår i Tyskland ca. 1780

Clara Achilles Bruus


Romantikken i nøgleord
 Romantikken opstår bl.a. som en reaktion på
oplysningstidens rationalisme

 Romantikken hylder følelserne, fantasien og det


åndelige, hvor oplysningstiden havde hyldet
fornuften

 Nøgleord: Ånd, idealisme, panteisme,


nyplatonisme, længsel
 digteren som seer = geniet

Clara Achilles Bruus


Heinrich Steffens (1773-
1845)
Københavns Universitet
1802-1804:
Clara Achilles Bruus
Indledning til filosofiske
Romantikkens indtog i
Danmark
 Heinrich Steffens (dansk-norsk filosof) præsenterer
universalromantikkens filosofi under forelæsninger i 1802-03. En
række danske digtere og kunstnere påvirkes straks – blandt
andre Oehlenschläger

 Når romantikken slog hurtigt igennem i DK hænger det sammen


med, at den danske økonomi var i krise som følge af
Englandskrigene, og pressefriheden indskrænket af enevælden

 Romantikerne vender blikket væk fra den hjemlige krise og ind


mod en oplevelse af skønhed og harmoni i naturen og i kunsten

Clara Achilles Bruus


Adam Oehlenschläger (1779-
Clara Achilles Bruus
1850).
Romantikkens naturfilosofi
 Romantikken grunder sig på en helt ny filosofi

 Karakteristisk for den romantiske filosofi og digtning er den


opfattelse, at verden i sit inderste væsen er af åndelig
karakter
 Bag den verden, vi umiddelbart opfatter med vores sanser, er en
virkelighed, som er af åndelig karakter – her er der skønhed,
harmoni, enhed og sammenhæng

 Den romantiske litteratur vender sig bort fra den materielle,


sansbare virkelighed og kredser om fortiden og den åndelige
virkelighed

Clara Achilles Bruus


Forskellene mellem de to
hovedstrømninger
Nyplatonisme >< Universalromantik
 Dualisme Monisme (alt er ét)
 Splittelse Sammenhæng
Mellem sjæl og krop alt hænger sammen
Mellem det åndelige og den splittelsen kan ophæves

materielle verden

Clara Achilles Bruus


Nyplatonisme
 Inspireret af den græske filosof Platon
 Dualisme: Virkeligheden består egentlig af to verdener:
fænomenernes verden og idéernes verden – dvs. en
materiel og en åndelig verden
 Dualistisk menneskesyn: Mennesket er splittet mellem sjæl
og krop.
 Kroppen er som et fængsel. Sjælen er i slægt med idéerne
og er faldet fra ideernes verden ned på jorden
 I idéernes åndelige verden er der harmoni, orden og enhed
 Eros = menneskets længsel efter idéernes åndelige verden
 Livet betragtes som et fald ud af en evig, kosmologisk
orden ned i fænomenernes kaos.
Clara Achilles Bruus
A.W. Schack von Staffeldt
Indvielsen (1804)

Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,


Himlene smilte,
Og saae med Længsel i Dybet ned,
Bölgerne hvilte,
Da hælded' Solen til Havets Bryst
Og rundtom rödnede Luft og Kyst.

Og brat fra Skyerne Strengeleeg


Anelsen vakte,
I Aftenröde Musen nedsteeg,
Harpen mig rakte,
Og raskt et brændende Kys mig gav,
Nedsynkende i det luende Hav. Fortsættes næste side

Clara Achilles Bruus


Indvielsen – strofe 3 og 4

Da rundt en anden Natur der blev,


Vindene talte;
Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
Aanderne kaldte,
Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt,
I Alt mig vinked' min egen Gestalt.

Dog blev fra nu for Tanke og Trang


Jorden et Fængsel;
Vel lindrer ved Anelse, Dröm og Sang
Hiertet sin Længsel,
Dog brænder mig Kysset, jeg kiender ei Fred
Förend jeg drager Himlene ned!

Clara Achilles Bruus


Universalromantikken
Organismetanken:
 Naturen ses som gennemstrømmet af ånd
 Panteisme: Gud, eller det guddommelige, er i alt, er ét med
naturen
 Naturen opfattes som én stor organisme, hvor hver celle har sin
plads i helheden, og hvor alt hænger sammen i et hierarki af
lavere og højere former for bevidsthed (ånd)
 ”Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret
og bliver sig bevidst i mennesket” (Den tyske filosof
Schellings formulering)
 Digteren er i kraft af sit geni i stand til at ANE denne
sammenhæng i naturen

Clara Achilles Bruus


Schellings formulering:

Ӂnden slumrer i stenen


drømmer i planten
vågner i dyret
og bliver sig bevidst i mennesket”

Clara Achilles Bruus


Kunstneren som et geni
 Man kan ikke nå naturens sammenhæng ved at studere
den rationelt og videnskabeligt. Man skal intuitivt ane
ånden og sammenhængen i naturen

 Personer, der er i kontakt med deres fantasi, drømme og


intuitive følsomhed har en særlig adgang til den ideelle,
åndelige virkelighed

 Det er fx kunstnergeniet, barnet og den følsomme


drømmer

Clara Achilles Bruus


Oplysningstiden over for
romantikken
OPLYSNINGSTIDEN ROMANTIKKEN
 Den materielle virkelighed  Den åndelige virkelighed
 De vigtigste kilder til  De vigtigste kilder til
erkendelse er fornuften og erkendelse er følelse,
den analytiske sans fantasi og intuition
 Rationalisme og empirisme  Naturfilosofi og idealisme
(nyplatonisme)
 Tro: deisme
 Tro: enten panteisme
(monisme) eller
nyplatonisme (dualisme)
 Priser det rationelle og det,
der giver samfundsmæssig
nytte  Priser det, der har åndelig
værdi
Clara Achilles Bruus
Guldalder og historiesyn
 Ligesom naturen ses historien som en vældig organisme, der er
gennemtrængt af ånden og danner en sammenhængende
udviklingsproces

 Ifølge den tyske filosof Friedrich Hegel udvikler historien sig


igennem en proces af modsatrettede kræfter der brydes
 Der er tale om en proces, hvor ny udvikling på et tidspunkt slår
over i sin modsætning, indtil modsætningerne forenes i en ny
udviklingstendens, der så igen fremkalder en reaktion osv.

 Historien er med andre ord underlagt et lovmæssigt forløb. Målet


med udviklingen er at realisere verdensånden

Clara Achilles Bruus


Guldaldertanken
 Den nationale fortid idealiseres i romantikken

 Efter Napoleonskrigene er Danmark i knæ, og det er oplagt at


henvise til landets storhed i vikingetiden og middelalderen
 Det ses bl.a. ved en stor interesse for den nordiske mytologi og
Danmarks ældste historie, som den fremgår af Saxos
Danmarkskrønike
 Begrebet guldalder stammer fra den antikke græske forfatter
Hesiods ”Værker og dage” (ca. 700 f.kr.)
 Guldalderen er navnet på en storslået fortid, hvor guderne var på
jorden. Eftertiden er et fald, hvor guderne efterfølges af jævnere
sølv- og bronzeslægter

 Romantikerne opfatter romantikken som en fase, der skal skabe


grundlaget for en ny guldalder
Clara Achilles Bruus
Organismetanken kommer
bl.a. til udtryk i Oehlenshlägers
digt ”Guldhornene”.
Guldhornene (Digte 1803)
kan læses som et universalromantisk
programdigt

Clara Achilles Bruus


Clara Achilles Bruus
Clara Achilles Bruus
 Hrymfaxe den sorte Puster Hun snubler! Og
og dukker Og i Havet sig stirrer og skuer
begraver. Morgenens Porte Gyldne Luer, Og rødmer
Delling oplukker, Og og bæver Og zittrende
Skinfaxe traver I straalende hæver Med undrende
Lue Paa Himlens Bue. Og Aand, Af sorten Muld,
Fuglene synge. Dugperler
Med sneehvide Haand,
bade Blomsterblade, Som
Det røde Guld. En
Vindene gynge. Og med
svævende Fied En Møe sagte Torden Dundrer!
hendandser Til Marken Hele Norden Undrer! Og
afsted. Violer hende hen de stimle I store
krandser. Hendes Vrimle, Og grave og
Rosenkind brænder, Hun søge Skatten at
har Lilliehænder. Let som forøge. Men intet
en Hind Med muntert Sind, Guld! Deres Haab har
Hun svæver og smiler; Og bedraget. De see kun
som hun iler Og paa Elskov det Muld, Hvoraf de er
grubler - taget.

Adam Oehlenschläger:
Af Guldhornene, 1803

Clara Achilles Bruus


Oplysningstiden over for
romantikken
OPLYSNINGSTIDEN ROMANTIKKEN
 Mennesket er fornuftigt og er i  Romantikerne hylder det
bund og grund godt "naturlige" menneske, det
 Litteraturens ”formål”: Litteraturen spontane som har følelser, fantasi
er et ”opdragelsesredskab”, der  Litteraturen er et
skal oplyse, moralisere og skabe erkendelsesredskab – skal skabe
nytte indsigt i den åndelige virkelighed
 Litteraturen vender sig bort fra den
 Litteraturen er realistisk og materielle virkelighed og den
forholder sig til samtiden og til samfundsmæssige virkelighed
samfundet
 Stof: kærligheden, naturen, folket,
 Stof: Borgernes liv, samtiden og nationale hændelser, nordisk
bylivet, menneskelige mytologi, fortiden
karaktertræk
Vigtigste genrer: Genrer:
 Komedier, essays, salmer  Lyrik, eventyr, syngespil

Clara Achilles Bruus


At ane ånden i naturen?
 Caspar David Friedrich:
”Vandreren over
tågehavet” (1818)

Clara Achilles Bruus


Romantikkens æstetik og
stilidealer
 Æstetik: den del af filosofien, der beskæftiger sig med det
skønne, med kunsten og det erfaringsområde, der knytter sig til
disse fænomener

 Klassicismens regelæstetik erstattes af en geni-æstetik, hvor


kunstneren frit skaber sin egen form

 Man ville lade formen være bestemt af indholdet og ikke


omvendt som i klassicismen

 Når den romantiske digter f.eks. tillader sig at skrive digte uden
fast rytme eller rimstilling, som det ses i f.eks Oehlenschlägers
Guldhornene, er det et udtryk for at den romantiske digter hæver
sig over alle regler og bindinger

Clara Achilles Bruus


Links
http://www.modspil.dk/litteratur/romantikkens_v
erden.html

Clara Achilles Bruus

You might also like