Romantismen

Vigtige ting: stetik (sknhed i jeblikket) Jeg er stetikeren. Man sger det interessante. Verden er ikke lngere hel og harmonisk og mennesket fler sig ikke hjemme i naturen. Mere fokus p kropslig begr og erotik (Igen sknhed stetik) Der er ikke denne platoniske krlighed (flelsesmssig krlighed) .

Det sblaae Blik Emil Aarestrup Romantisme: fanger jeblikket, livet er meningslst Strofe 1: Jeg et er optaget af sknhed (bruger sen som metafor for hendes blik) Han ser at der er hun er dyb og farlig men der ligger en himmel deri. Strofe 2: V 2 : hun fejrer benene vk under ham. V3: en afgrund med alle stjernes pragt hun er farlig, SPLITTELSE, Strofe 3: Fristende verden. Dobbelthed: kjlig, dog et englehjem Strofe 4: kropsligt begr erotik (ikke tale om platonisk krlighed) Strofe 5: V 1: hun leder til forfald. V4: han bliver helt rundt p gulvet, men mangler sig selv. Har sex. (orgasme= eurofori) Strofe 6: - den lille dd. V 1: hun nyder hans undergang . sml famme fatale (symbolisme) V 4: han dr lidt. Hun nyder det.

Lever for jeblikket. stetisk. Sprog, stil og komposition:

Krydsrim, sproget er ophjet men alligevel lidt deprimerende og meget beskrivende (adjektiver)

P maskeraden

Emil Aarestrup

Titlen viser det romantiske i at maskeraden er et maskebal, og p den mde er det noget mystisk og dermed interessant. (modeord i romantismen) stetisk fokus p jeblikkets sknhed. Opsger det interessante. Han er selv en anden = rver har maske p, alt er tilladt. Generel beskrivelse af en deform kvindekrop = ser det smukke i det grimme essentielt trk i romantismen. Ingen decideret handling fokus p stetik

Emil Aarestrup - I en landsbykirke (1838)

Helt kort Emil Aarestrup er en af romantismens forfattere. Han skriver ofte om romantik og erotik. I en landsbykirke omhandler en kirke der er dkket af svamp og spindelvv samt en kvinde (det interessante som man sger i romantikken), der er meget smuk og erotisk. Pointen er at nedgre det himmelske og gre det jordiske guddommeligt. Aarestrup strofe 4 linjer, hvor 2 og 4 rimer Rim og rytme Aarestrup strofe f eksempler p gentagelser (og bruges meget)

Strofegennemgang Strofe 1-11; Kirken det mrke, sorte og forladte skyggesiden af den ellers s pompse kirke - Fugtgrn skimmel - Hjtrevnet ringede klokken - Spindelvv, stv - Vinterstormens tuden, peb dren med sit hngsel - Ormstukne, invalide engle - Lysene p alteret Strofe 12 19; Kvinden er alt det kirken ikke er -> hun kan alt det, religion ikke kan gre for ham - hendes yndige hvlving - alterlys (hendes jne) - salmers sdme - silkekjole, stille andagt, (kirketing, men denne gang rigtige og smukke) Romatistiske trk - Sprgsmlstegn ved det nationale og romantiske - Kvinden er ikke beskrevet kropsligt, men ndeligt - Meningen i jeblikket Det materielle er ulkkert, men kvinden kan rede dig med sin guddommelighed

Nationalromantikken guldhornene

Adam Oehlenschlger

Iflge digtet er guldhornenes forsvinden gudernes straf til menneskene som ikke forstr hornenes betydning og budskab. Guldet symboliserer uforgngelighed og guddommelighed men betragtes af menneskene blot som materielle genstande. Det er derfor arkologerne famler i tge ( I taage de famle strofe 15). Deres udgangspunkt er helt forkert, fordi de lgger vgt p det materielle og fysiske i guldet og ikke det essentielle som iflge Oehlenschlger er det symbolske alts at guldet er evigtvarende og dermed e t symbol p guderne. Oehlenschlger lader derfor skaldte naturbrn finde hornene. Den frste er en ung og uskyldig pige som endnu ikke er fordrvet af den materialistiske mentalitet som dominerer resten af menneskene der udelukkende er fokuserede p guldhornenes materielle vrdi. Den anden er en bonde endnu et barn af

naturen som ogs er i stand til at forst og stte pris p det guddommelige i naturen.

Perspektiver til romantikken: Man lgger hj vgt p naturen det antimaterielle..

dyb vrdi i

Iforhold til nationalromantikken: Ligger vgt p den symbolske betydning (guldhornenes betydning kommer fra guderne) . Guldhornene tilhrer Danmark, og derfor er deres forsvinden et tab for DK.