Opgave 5

I denne opgave skal jeg arbejde med to tekster. Den frste hedder
Muldskud og stammer fra Henrik Pontoppidans novellesamling Krniker
fra 1890. Den anden tekst er ogs skrevet af Henrik Pontoppidan og
hedder Rotter. Den blev trykt i Morgenbladet, den 5. Juni 1885.

Analyse af Muldskud
Novellen Muldskud handler om et ldre gtepar der bor i en meget flot
villa, der ligger afsides fra andet bebyggelse. gteparret har valgt ikke at
bygge deres villa tt p andre folk, s de kan nydes resten af deres liv
uden uro og larm. Det er ogs af denne rsag de har valgt ikke at f
nogen brn, da de ikke nsker nogen former for bekymringer.
Novellens omdrejningspunkt sker en sommermorgen, hvor en af
tjenestefolkene kommer lbende op til herren i huset, og fortalte at den
vagabond der havde vret forbi deres huset dagen fr, i lbet af natten
havde hngt sig nede i deres have.
Novellen slutter af med at gteparret flytter vk fra deres hus efter
noget tid, da de stadig kunne fornemme den dde mand overalt p deres
grund. Selv efter de havde fet revet tret han hngte sig i, og det
nrliggende lysthus ned.
Da novellen er skrevet i 1890 m man g ud fra at den foregr lidt fr
dette rstal. Men selv hvis man ikke havde fet noget rstal at vide, kunne
man ca. rsonnere sig frem til den periode den foregr i. En af de
ledetrde man fr, er at man kan hre hestevogne ude p landevejen, og
da man stoppede med at kre i hestevogne i starten af 1900-tallet, giver
det et godt praj om, hvilken tid novellen foregr i.
Da der i novellen str, at den dde vagabond bliver fundet p en
sommermorgen, m man g ud fra at den foregr om sommeren.
Desuden foregr alt den handling der er i novellen, som ikke bare er
beskrivelser om villaen og dens omgivelser, p den samme dag. Historien
foregr hos et dansk overklasse par, der bor afsides mellem en s og en
skov. Man kan se at de tilhrer overklasser p den mde herren i huset
gr kldt i en silkemorgenkbe, guldbroderet kalot og perlebesatte
fljlssko. Desuden har parret ogs flere tjenestefolk der arbejder for dem.
Alt sammen ting der tilhrer overklassen. Selve novellens univers er
yderst realistisk da der ikke sker noget absurd eller unaturligt. Man kan
sagtens forestille sig at dette var en sand historie fra slutningen af 1800tallet.
Novellen handler om et ldre gtepar, men da man ikke fr noget at vide
om konen har jeg valgt kun at lave en karakteristik p manden. Men det
kan stadig forventes at mange af mandens trk, ogs kunne have vret
observeret hos konen, hvis hun ellers var blevet beskrevet. Denne
pstand bygger jeg ud fra den sskende lighed der er i mellem dem, og

deres nske om at forlade dette liv sammen, s den ene ikke skal leve
uden den anden.
Herren i huset er en lille mand, der gr fint kldt. I denne novelle er han
ikldt en silkemorgenkbe, en guldbroderet kalot og perlebesatte
fljlssko. Et andet ydre trk man fr at vide er, at han gr med briller.
Ud over at manden er lille fr man ikke noget andet at vide om hans fysik,
men ud fra den tid de levende i og hans smag for de finere ting i livet,
kunne man forestille sig at han havde lidt mave. Dette signaler ogs til
andre at han har rd til at spise sig mt til hvert eneste mltid, og at han
ikke mangler noget her i livet.
Ud fra det man fr beskrevet i novellen, virker det ikke til at hverken
manden eller konen lngere arbejder. Man fr ogs at vide at de byggede
deres villa for at kunne nyde deres velstand, dette kunne ogs godt vre
et tegn p at de ikke lngere arbejder. Generelt er beskrivelserne af
personerne i novellen rimelig overfladiske, men man fr alligevel en
fornemmelse for hvem de er.
Forholdet mellem manden og konen i denne novelle virker til at vre
meget tt. Vi fr nemlig at vide, at deres sidste nske er at forlade denne
verden sammen, og de nrmest har et sskendende lignende forhold,
fordi de er s tt knyttede.
Det virker ogs til at gteparret har et godt forhold til deres tjeneste folk,
selvom de selvflgelig gir dem ordre om hvad skal og ikke skal, men det
er jo en del af deres arbejde. Der str ogs i novellen af tjenestefolk har
uddannet deres livsvaner i nje overensstemmelse med deres herskab.
Hvilket ogs tyder p at tjenestefolket og gteparret lever et sundt og
symbiotisk liv sammen.
Novellens ydre komposition er der ikke noget specielt ved. Den er opdelt i
to spalter og linjerne er trykket ud til kanten af spalten s det giver en et
skarpt og rent frstehndsindtryk, ligesom det bliver gjort i aviser.
Novellens indre komposition er kronologisk og meget simpel. Vi starter
med at f omgivelserne beskrevet, s fr vi lidt handling beskrevet, og til
sidst slutter den af med at vi fr fortalt at gteparret er rejst bort. S man
kan godt sige den er inddelt i en traditionel tredelt opbygning, men
beskrivelsen af omgivelserne som begyndelsen, handling med den dde
mand som midten, og afslutningen er s der hvor vi fr fortalt er parret er
rejst bort.
Man flger novellens handlinger gennem en blanding af en alvidende
fortller og en objektiv fortller. Grunden til at jeg mener dette er, at vi
under novellens primre handling ikke hre nogen tanker fra nogen af
personerne, men kun fr fortalt hvad de siger og hvad der sker omkring
dem, ligesom man ville hre det fra en objektiv fortller. Men i slutningen
af novellen hrer vi, ikke direkte tanker men, om hvordan de har det med
deres hus og deres grund, efter den dde vagabond fundet hngende i et
af deres trer. Det er derfor jeg ogs syntes at novellen brer prg af at
have en alvidende fortller.

Den eneste ting der ikke passer helt ind i den kronologiske fortlling, er
starten af novellen hvor vi fr bekrevet villaen efter gteparret er rejst
bort, og det str tilbage ubeboet.
Den mest dominerende fremstillingsform i novellen syntes jeg er den
beskrivende, man fr beskrevet villaen og grunden den l p inden det
blevet bygget. Man fr ogs beskrevet, hvordan villaen ser ud efter de
bortrejst.
Den eneste dialog der er i novellen er ca. en halv spalte, hvor herren og et
af tjenestefolkene snakker om fundet af den dde vagabond.
Der er ogs en smule situations beskrivelse, f.eks. da konen besvimer
efter hun hrer om den dde vagabond eller da folk samler sig om ham
nede i haven.
Allerede i den frste stning i novellen bliver man mdt af et sprogligt
billede. Der ligger i en smilende Egn mellem Skov og S Det er ikke et
sprogligt billede der har betydning for ens forstelse af teksten, man den
danner derimod speciel stemning. Et andet sprogligt billede vi mder
senere i novellen, der giver en bedre forstelse for gteparrets beslutning
om at flytte fra deres villa, ser man i denne stning. Det dejlige
Rosenflor udaandede Liglugt. Det fortller os, at de efter at have fundet
den dde vagabond hngende i deres have, syntes at deres roser lugter
som et lig. Dette sproglige billede har derfor en strre betydning for ens
forstelse af novellen en det frste har.
Novellen brer strke prg af at vre skrevet i tidsperioden 1870-1900,
som er kendt for at vre impressionistisk. Fortlleren er ikke dmmende
eller forklarende, men fortller derimod bare tingene som de sker. Jeg
ogs mene at novellens stilleje ligger hjt, da manden bliver kaldt Herre,
og der generelt bliver talt i et meget formelt sprog mellem personerne.
Alle beskrivelserne fr ogs omgivelserne til at virke meget elegante og
fine. Dette ogs ting passer sammen med det hje stilleje.

Fortolkning af Muldskud
Jeg syntes det primre tema i denne novelle er idyl/kaos, men til dels
ogs kontrol/magteslshed. Dette passer ogs godt sammen den mde
jeg har valgt, at fortolke novellens titel i forhold til dens indhold. Jeg tror
nemlig at titlen Muldskud er en hentydning til at uanset hvor meget tid,
energi og penge man bruger p at f f.eks. en have til at bliver s smukt,
perfekt og idyllisk som overhoved muligt. S vil man aldrig kunne gardere
sig mod det uventede, som et muldvarpeskud.
Dette er ogs det der sker i novellen. gteparret fr bygget deres
drmmehus, hvor de har planer om at skulle tilbringe resten af deres dage
i idylliske omgivelser, og uden at skulle bekymre sig om noget. For
derefter at f hele deres verden vendt p hovedet da en vagabond vlger
at tage hans eget liv i deres have. Deres verden gr fra idyllisk til kaotisk.
Samtidig gr de fra at have fuld kontrol over alle aspekter i deres liv, til at
st i en situation de er fuldstndige magteslse overfor.
Det er derfor jeg fler at temaerne i novellen er idyl/kaos og
kontrol/magteslshed.

Sammenligning med Rotter

I digtet Rotter, bliver vi introduceret til et hjem med lykke og velstand.
Allerede der kan der trkkes trde til Muldskud, hvor gteparret levede
idyllisk og uden bekymringer om deres konomi.
I begge tekster bliver hjemmene ramt af noget uforudseeligt, I Rotter,
bliv alt deres korn p loftet spist af rotter, hvilket resultere i at deres
velstand bliver mindre og deres lykke falder. I Muldskud bliver
gteparret mdt af en vagabond der har valgt at hnge sig selv i deres
have. Hvilket resultere i at deres positive syn p deres hus, have og liv
generelt, bliver delagt. De fler sig ikke lngere tilpas i deres eget hjem
og rejser derfor bort.
Begge tekster slutter ogs af med at personerne i dem, forsger at starte
p ny. I Rotter renser de deres lade, i forsg p at slippe af med
rotterne, og i Muldskud flytter gteparret bort for at starte p ny.

Perspektivering
Jeg har valgt at perspektivere herrens talemde i novellen Muldskud, til
den mde der bliver talt i Henrik Ibsens: Gengangerne.
I begge tekster bliver der talt p en sdan mde, at man kan mrke at
personerne er fra de vre sociale lag. Desuden har begge tekster ogs en
impressionistisk mde at beskrive samtalerne p, man fr nemlig intet at
vide om deres tanker, kun hvad de siger.