Downloadet fra Opgaver.

com

Analyse af Fasaner

Præsentation:
Fasaner er titlen på novellen, fra novellesamlingen ”Rester” fra året 1996. Forfatteren af novellen er
Helle Helle. Da Helle Helle blev født i Nakskov på Lolland 14. december 1965, hed hun Helle
Olsen. Her boede hun sine første tre år, indtil forældrene blev skilt. Så flyttede hun med moderen til
færgebyen Rødby, og navnet blev Helle Hansen, indtil moderen giftede sig med en ny mand og
tilføjede mellemnavnet Krogh. En lillesøster kom til, men ægteskabet holdt kun til Helle blev 10.
Siden boede hun alene med sin mor og søsteren, og pendlede til Nakskov i weekenderne for at
besøge sin far. Helle Helle er dansk forfatterinde. Helle Helle debuterede i 1987 under navnet Helle
Krogh Hansen med novellen Et blommetræ i Dagbladet Information. Helle Helle er døbt Helle
Olsen, senere valgte hun at tage sin oldemoders efternavn (Helle), og det var under dette navn, hun
debuterede med tekstsamlingen Eksempel på liv i 1993. Hun har læst litteraturvidenskab på
Københavns Universitet, og er uddannet fra Forfatterskolen. Hun er kendt for sine minimalistiske
tekster.

Resume:
Fasaner handler om en jeg-fortæller, der bor alene i en lejlighed.
En dag ringer det på klokken, og det viser sig, at være en mand ved navn Richard, som har boet der
før. Gennem historien leder han efter ting han havde glemt da han flyttede ud, og til sidst, efter han
forlod lejligheden, efterlod han en fasan til jeg-fortælleren, selvom hun sagde nej til det.

Genretræk:
Nogle af de genretræk, som novellen har er, at den starter i medias res, den har en åben slutning, der
er få personer med i handlingen, og historien strækker sig kun i en dag.

Fortolkning/Tema:
Temaet i novellen kunne være ensomhed, fordi jeg-fortælleren er ensom i lejligheden, fordi hun
fortæller, at hun får gæster, men det ender med at hun spiser alene, og ikke har gæster, fordi hun er
ensom. Richard kan også være ensom, fordi han prøver, at lære jeg-fortælleren bedre at kende.
Venskab kunne også være temaet, fordi Richard prøver at starte et venskab med jeg-fortælleren ved,
at snakke med hende, og føre en samtale.

Tid, sted og miljø:

Man får, at vide på side 1 linje 6, at Richards gamle lejlighed var ved bydelen, hvilket betyder, at
jeg-fortælleren bor ved bydelen nu. Han fortæller også på samme linje, at han ikke har været i
bydelen i flere år, hvilket kan betyde, at han måske bor ude i byen nu. På side 1 linje 7, står der, at
han skulle hente nogle fasaner hos en mand, og på side 5 linje 7, står der også, at han lige har købt
15 fra en jæger, hvilket kan vise, at lejligheden er tæt på en mark eller skov. Man får ikke rigtig, at
vide hvordan selve miljøet er rundt omkring, men man får at vide, at på side 1 linje 17, at der er et
VVS-firma i stueetagen, hvilket betyder, at jeg-fortælleren bor i førstesal. Side 1 linje 21-23,
fortæller også mere om lejligheden, og hvor rodet og billig den er. Der er også en kælder (linje 9).
Novellen er skrevet i 1996, og novellen passer meget godt med den tid, fordi i 1990’erne, var
jukeboks meget populært, og på side 1 linje 21, bliver der snakket om en gammel jukeboks.
Det viser, at novellen ikke foregår i en meget moderne tid, men i den tid hvor man begyndte at få
nye ting, men jukeboks var stadig populært i den tid.

Personbeskrivelse:
Hovedpersonen i novellen er jeg-fortælleren, fordi vi får hørt historien fra hendes synsvinkel af,
hvilket betyder, at vi får hendes følelser og tanker at vide, og fordi at det er hende, som er den
vigtigste person i novellen. Bipersonen er manden ved navn Richard, fordi han er den anden
vigtigste person, som vi hører om i novellen.
Jeg-fortælleren er lidt ensom, fordi hun fortæller Richard, at hun får gæster (side 1 linjer 12) men til
sidst ender det med, at hun spiser maden alene, fordi hun løj om gæsterne, (side 5 linje 20-24) så
hun kunne få Richard ud af hendes hus, og det viser også, at hun er en løgner. Hun lyver også om
hendes alder, da Richard spørger om hendes alder, og hun siger at hun er 32. (Side 3 linje 21). Hun
er også afvisende, fordi hver eneste gang Richard spørger om han skal hjælpe, eller om han må give
hende en fasan, som tak, siger hun nej. Hun afviser ham. Hun er også lidt mærkelig, fordi hun lader
en fremmed person, komme ind i hendes lejlighed.
Richard er påtrængende, og det kan man føle, fordi han går bare ind i en anden persons lejlighed, og
han går bare ind i værelserne, og spørger om forskellige ting, og det gør man ikke bare uden at
spørge pænt om lov, hvilket også viser, at han er nysgerrig. Han er også ensom, fordi han prøver at
lære jeg-fortælleren bedre at kende, men han er også høflig (side 1 linje 24-25). Man får at vide, at
han har en rullekrave på (side 2 linje 21). Richard og jeg-fortælleren er også to modsætninger, fordi
han er påtrængende og vil gerne være hendes ven, mens hun er afvisende, vil ikke være hans ven,
og prøver, at få ham ud af hendes hus.

Opbygning:
Novellen har i alt 5 sider, og er delt op i forskellige afsnit. Nogle af sætningerne er lange, f.eks. på
side 1 linje 8-10, men der er blevet tilføjet kommaer, for at gøre det lettere at læse, mens andre er
korte. Novellen starter i medias res, som man kan se på første linje, fordi novellen starter direkte
inde i handlingen” Det ringer på, og nede foran står en mand, der præsenterer sig som Richard.” Vi
bliver ikke præsenteret for nogle personer eller miljøet. Den har også en åben slutning, som man
kan se på sidste side sidste linje, fordi vi ikke ved hvad der sker efter,” På trappetrinnet ligger en
fasan, dyngvåd. Som om den er druknet efter sin død. Dens fjer er brune og grønne.” Novellen er
kronologisk, fordi novellen springer ikke i tid, og fordi handlingen foregår lige efter hinanden.

Sprog og stil:
Novellen er meget minimalistisk, hvilket betyder, at den er så simpelt som muligt. Minimalisme er
også noget, som kendetegner Helle Helles værker, fordi hun skriver altid så simpelt som muligt.
Hun har også fortalt, at når hun skriver, tænker hun ikke over symboler, eller at hendes tekster vil
blive brugt i skolerne, derfor skriver hun også så simpelt som muligt, og derfor er det letforståeligt.
Derfor er der blevet givet mange få detaljer. Der er også blevet brugt flere udsagnsord end
tillægsord, fordi Helle vil give så lidt detaljer, som muligt, og fortælle mere om handlingen. Der er
et symbol i novellen. Fasanen kunne være et symbol på Richards ønske om et venskab. Selvom jeg-
fortælleren sagde nej til fasanen, lagde Richard stadig en til hende ude på trappetrinnet, og det
betyder måske, at han godt vil være venner, og at han vil lære hende bedre at kende.

Synsvinkel/Fortæller:
Novellen er en jeg-fortæller, og vi hører om alt fra jeg-fortællerens synsvinkel, f.eks. hendes tanker
og følelser.
Budskab/Egen vurdering:
Budskabet kunne være, at man ikke altid skal sige fra. Jeg-fortælleren gider ikke at blive gode
venner med Richard, fordi hun kender ham ikke, men det betyder ikke, at hun ikke kan give det en
chance, selvom han er en fremmed. Det kunne også være budskabet. At man skal give andre
mennesker chancer, fordi selvom man ikke kender dem, kan det være, at de inderst inde er søde.
Jeg synes, at novellen var interessant, fordi teksten er minimalistisk, selvom der ikke var meget
indhold men selvom den er det, kan den tolkes på hver sin måde, og man kan have sine egne
meninger om den. Man får ikke meget at vide om personerne eller om andet, men mere om
handlingen. Den er også lidt anderledes, fordi normalt ville mennesker ikke lukke fremmede
personer ind i deres lejlighed, selvom de har boet der før, fordi det er mærkeligt at lade en fremmed
person komme ind i ens hus, men i denne novelle, gør Helle det helt modsatte. Det gør novellen
også mere interessant.

Angivelse af oplæsningsstykke:

Præsentation på perspektiveringsområder:
Novellen kan perspektiveres til den virkelige verden. Temaet i fasaner er ensomhed, og det er noget,
som mange mennesker føler sig i dag. At være ensom er ikke noget sjovt, ligesom i novellen. Det
endte med at jeg-fortælleren spiste alene, og det er der ingen der vil. Derfor burde man også give
andre mennesker en chance, uden at tænke på deres udseende, religion osv.

Kildefortegnelse af tekster og andre oplysninger: