Litterær artikel – Sig altid farvel i tide

Rebecca Balbuena 3.f

Sig altid farvel i tide

”Sig altid farvel i tide” er fra Ida Jessens novellesamling ”En mand kom til byen”, som udkom i 2007.
Novellen virker som en socialrealistisk novelle, dvs. at det sagtens kunne have sket i virkeligheden, dog er
der noget eventyrligt over historien, hvilket jeg vil komme ind på senere.

Historien fortælles af en 1. persons fortæller som er hovedpersonen, så der er tale om en eksplicit-

fortæller, da personen er tilstedet i fortællingen, og dette gør at vi kan leve os mere ind i historien.
Novellen starter in media res, dvs. vi starter direkte i en handling, i dette tilfælde en samtale i en august
aften mellem et kæreste par som sidder i haven ved en å, men der er ingen indledning eller præsentationer
af personerne, stedet, miljøet osv. Hovedpersonen/fortælleren forbliver ukendt gennem hele teksten, men
det er formentlig en kvinde, da vi hører, at kæresten er en mand. Der er antydet en lille konflikt i starten af
novellen. De har en kort diskussion over børnene og myggene. Kærestens irritation over fortælleren bliver
nærmest projiceret over i hans brok over myggene, og han vifter hendes argumenter væk, som om han
vifter myg væk. Det hele ender med, at kæresten forlader fortælleren for at kigge til børnene. Så går
fortælleren ned til åen og bader nøgen, dette ses på linje 35 på side 11:

”Hurtigt klæder jeg mig af og træder ud over den stenede bund, indtil jeg når det dybe sted, hvor man kan
lægge sig ned uden at blive skrabet op på ryggen. Vandet strømmer, og langsomt bliver jeg ført væk fra mit
tøj.”

Her flyder hun stille og roligt med strømmen imens hun er nøgen. Denne handling kan tolkes som en
renselse eller en genfødsel, hvor den verdslige hverdag nu er væk, og det er nu muligt for fortælleren at
opleve de natlige, fantastiske hændelser, hun vil blive udsat for. Idet hun er nøgen kan sættes i forbindelse
med fødsel og en naturlig tilstand, og det er også det fortælleren oplever denne nat. Hun glemmer alle de
regler og normer, der normalt er, så hun er ikke bange, da hun f.eks. møder en mand i skoven om natten,
og hun undrer sig ikke over hvad to 12-årige tvillinger laver ude midt om natten i en båd. Hendes fordomme
og tidligere opfattelser er vasket bort i renselsen, og hun er på den måde blevet genfødt. Hun er nærmest
kommet tilbage til en naturtilstand, og hun vandrer sådan set rundt i skoven med insekter i håret.

Mens hun bader dukker en båd op i mørket med et par enæggede tvillinger på 12 år. De inviterer hende
med på en tur, som hun besynderligt nok tager med på. Enæggede tvillinger er noget løjerligt naturen har
fundet på, det er et brud på den logiske natur, og det er sådan denne nat vil forløbe for fortælleren.
Fortælleren bliver så taget med på båden, og sejler med dem videre ned langs åen. en båd ses oftest som et
billedsprog på noget andet, altså en metafor på en rejse, og det er også tilfældet i denne fortælling. Hun

Side 1 af 5
 Litterær artikel – Sig altid farvel i tide
Rebecca Balbuena 3.f

forlader huset, sin familie, det velkendte og sejler væk. Sejlturen er måske kun et par få hundrede meter
ned af åen, men på billedplan er rejsen en mental lang rejse, der bringer hende ind i en hel ny
verdensordens, hvor mange flere ting kan lade sig gøre end normalt. På linje 52, side 12 står der:

”Oppe på skrænten bag granerne ligger vores hus. Der lys i køkkenet.”

Her er hun lige ved at forlade sit hus, og idet forlader hun og det lys hun er vant til, altså det elektriske lys.
Hun forlader livet indendørs, og træder udenfor i naturen, hvor der ikke findes elektricitet. Her findes der
kun lyset fra månen, og det står både på linje 40, side 11: ”Månen er lige kommet op.” og på linje 56, side
12:”Månen står bag skoven nu.”.

Der findes fire elementer i naturen – jord, luft, ild og vand. At fortælleren sidder i en båd referer til at hun
sidder midt i mellem to grundelementer i naturen – nemlig vand og jord. Båden er formentlig bygget af træ,
og symboliserer jorden, men sejler på vandet. Hovedpersonen befinder sig altså et sted, der hverken er det
ene eller det andet. Hun er placeret midt i mellem, som kan beskrives som en liminalfase – på tærsklen til
noget nyt, som er hverken det ene eller det andet. Fortælleren befinder sig et sted, der er hverken eller det
ene eller det andet, og det som står på linje 56, side 12:

”Vi runder en pynt til, drengene råber dæmpet ud i mørket, og da jeg anstrenger mig, opdager jeg en
person inde på bredden – en dreng eller en pige, der løfter armen og vinker. Så glider båden videre.”

Her underbygger personen hendes besindelse i det, der er hverken eller det ene eller det andet, for det er
umuligt for fortælleren at bedømme om det er en dreng eller en pige. Et andet eksempel ses på linje 73,
side 12: ”Det er begyndt at lysne igen, så kort er natten i august.” her underbygges endnu en gang, at
fortælleren befinder sig hverken i det ene eller det andet, altså det er hverken dag eller nat. Alle disse
elementer, der ikke er det ene, og heller ikke det andet, er med til at skabe en eventyrlig stemning i
novellen, og denne stemning underbygges også af de mange symboler såsom månen, båden og skoven,
som er kendetegnet ved velkendte symboler i eventyr. novellens genre trækker på typiske elementer fra
folkeeventyr, da der som nævnt er mange velkendte symboler, men derudover også personerne som er
unavngivne personer, som optræder samt sleve fortællingen, der foregår udenfor tid og rum. På linje 66,
side 12:

”Jeg har gået et stykke tid, da noget kommer springende imod mig […] det er en pige, hendes kjole og hår
og tænder skinner hvidt mellem granerne.”

Dette får øjeblikkeligt læseren til at tænke på elverpiger og alfer og andre magiske væsner, som befinder sig
i skoven i eventyr. Derefter møder hun en mand, som ser ud til at have brug fir hjælp, for han er

Side 2 af 5
 Litterær artikel – Sig altid farvel i tide
Rebecca Balbuena 3.f

tilsyneladende fuld, og kan ikke finde sin kæreste. Han står på et plateau under hende, men hun kravler
alligevel ned til ham selvom det er en omvej. Manden hjælper hende med at få småkravl og insekter ud af
håret, og han virker som en flink fyr, men han har ingen øjenbryn eller øjenvipper, så der er noget mystisk
over ham og han spiller en speciel rolle i denne novelle, som jeg vil komme ind på senere. Han fortæller
hende om katten på bilens tag, og selvom det tydeligvis er ham, der har handler forkastet, og hans kæreste
har ret til at være sur, så siger fortælleren på linje 129, side 14: ”Jeg synes, det lyder, som om din kæreste
prøver at bilde sig en masse ting ind, […].” så dette vækker medlidenhed hos fortælleren, og hun det virker
som om hun kan identificerer sig med denne mand. De to kærestepar i novellen afspejler på sin vis
hinanden. Det er svært at afgøre om fortælleren er ligesom manden eller mandens kæreste. Fortælleren
kunne være ligesom manden, hun lige har mødt, idet hun ikke selv kan se de fejl hun begår. Hun kiggede
ikke til børnene, som det ellers lyder til at være aftalen (jf. linje 21, side 11). Fortælleren kunne også være
ligesom mandens kæreste, der er træt af situationen og derfor gået sin vej. Der er nemlig to kvinder
forsvundet ude i en skov på samme tid.

Som tidligere nævnt virker manden som en flink fyr, men dette syn ændres efter han har fortalt historien
om katten, og så fremstår han ikke længere flink. Derudover forsinker han hovedpersonen ved at foregive,
at han piller dyr ud af håret på hende, og denne mistanke får fortælleren da hun spørger: ” Er der så mange
dyr i mit hår?” (linje 88, side 13). For læseren er det underforstået, at manden bare foregiver at hjælpe
hende, og han forsvinder også og efterlader fortælleren alene i skoven. Hans rolle i novelle er ligesom
lygtemanden i folkeeventyr. Lygtemanden er en mand, som går rundt i mosen eller skoven med en lygte, og
foregiver at ville hjælpe de ensomme vandringsmænd ud af skoven, men i virkeligheden, fører han dem
blot dybere ind i skoven eller ud i mosen.

Et folkeeventyr kan tit stilles op i en aktantmodel, hvilket også er muligt i denne novelle. Det er klart at
tvillingerne fungerer som hjælpere for subjektet, vores hovedperson/fortæller, og lygtemanden/manden
fungerer som modstander. På den anden side er modstanderens rolle i denne novelle ikke helt ligesom
rollen i et folkeeventyr, for han kan måske siges at hjælpe fortælleren, for det er ham, som får hende til at
udtrykke det budskab, som titlen afslører ”sig farvel i tide”, som er et budskab, der måske kan hjælpe
hovedpersonen. Et andet element i aktantmodellen som afviger, er objektet, for i folkeeventyr ved
subjektet/hovedpersonen som regel, hvad han eller hun stræber efter som kan være kærlighed, rigdom
eller prinsessen og det halve kongerige, men det er ikke tilfældet i denne novelle, som er fra
novellesamlingen, der er udgivet i 2007. Hovedpersonen er op den måde typisk for den tid novellen er
skrevet i, hun ved ikke hvad, hun søger, og hvorfor hun har begivet sig ud på denne rejse. Dette er en del af
novellens realistiske træk. Hun ved ikke hvad hun skal gøre med sit liv, for i teorien har hun jo allerede

Side 3 af 5
 Litterær artikel – Sig altid farvel i tide
Rebecca Balbuena 3.f

slottet og prinsen på den hvide hest, men det har hun jo lige forladt. Hun forlod sit hus, kæreste og sine
børn. Hvad er det så hun søger? Spørgsmålet forbliver ubesvaret i novellen, men hovedpersonen kommer
alligevel selv med moralen i dette eventyr: ”Det gælder om at sige farvel, mens legen er god” (linje 132, side
14).

Novellens handlings forløb sker kronologisk, men kompositionen er meget mærkværdig. Der er tale om en
lineær komposition fortalt i nutid, hvor læseren følger med i hovedpersonens oplevelser, hvilket også er et
realistisk træk. Derudover er der også nogle elementer, som antyder en form for cirkelkomposition, i det
novellen begynder med, at hovedpersonen forlader sit hjem, og den ender med at hovedpersonen råber:
”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde hjem.” (linje 140, side 14). Den begynder altså med hovedpersonen,
der gerne vil forlade sit hjem, og den ender med at hovedpersonen gerne vil hjem, og den er derfor
ufuldendt.

Hvis vi skal bruge modellen hjemme-ude-hjemme, er det tydeligt, at det er den indre komposition i denne
novelle, der som sagt er ufuldendt. Man kan vi sige, at hun starter hjemme hos sin kæreste og sine børn, så
drager hun ud, men hun kommer desværre ikke hjem igen, så kompositionen i denne novellen stemmer
ikke overens med modellen, men alligevel er der noget eventyrligt over denne novelle, for hvem drager ud i
ingenting, når der er familie og et liv, som skal passes? Det gør hovedpersonen, idet hun forlader sin
kæreste og børn og drager ud.

Den indre komposition er et billede på os mennesker i nutidens samfund. Vi kan ikke vente med at komme
væk fra hjemmet og prøve nye ting, men ender med at stå alene med et ønske om at komme hjem, men
ikke ved, hvilken vej, som vi skal gå. Hovedpersonen råber efter manden, men det eneste der svarer, er
ekkoet. Dette er måske et tegn på, at der aldrig har været nogen, og der aldrig vil komme nogle og hjælpe
hende med at finde hjem.

Hvad gør man, når tilværelsen smuldrer i éns hænder? Det spørgsmål kredser Ida Jessens værker om, men
de giver aldrig entydige svar. Historierne udspiller sig ofte i de små landsbysamfund, hvor folk både elsker,
hader og er afhængige af hinanden. Her er livet så at sige blevet sat på en spids, og via sanselige
naturskildringer, psykologisk realisme og en god portion mystik bliver fortællingerne uhyggeligt
nærværende. Ida Jessen tager altså fat om tilværelsen, når det gør rigtig ondt, hvilket har gjort hende til en
vigtig i den lange nordiske, realistiske fortælletradition. I 2010 fik Ida Jessen den prestigefyldte litteraturpris
De Gyldne Laurbær for sin roman ”Børnene” 1, hvilket er en bog, som jeg læst, men en anden roman jeg har
læst af hende er ABC. Denne romans budskab kan sammenlignes med denne novellens budskab. Budskabet

1
http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zjessen00

Side 4 af 5
 Litterær artikel – Sig altid farvel i tide
Rebecca Balbuena 3.f

i ABC, er at man skal sige fra i tide inden det hele går for vidt. Hovedpersonen Joachim kommer hele tiden
med undskyldninger for Susans, hans kones, opførelse, men han skal tage fat om problemerne i deres
forhold inden det udvikler sig til en skilsmisse, og at han mister alt, for hun tager både hans penge, hans
job, hans barn og hans liv. Romanen leverer det samme budskab, som denne novelle – stop mens legen er
god.

”Sig farvel i tide” er typisk for sin tid. Litteraturen efter tusindårsskiftet er præget af en blanding af det
realistiske og det ikke-realistiske, som her fremstår som træk fra folkeeventyr. Denne måde at blande
genrerne på ses for eksempel også hos samtidsforfatteren Pia Juhl, som lader sine noveller starte ud i
realistiske hverdagssituationerne, men længere inde i fortællingen bliver læseren klar over, at nogle ikke-
realistiske kræfter har taget over. Her prøver litteraturen at behandle det virkelighedsproblem, som er
opstået i mediernes store indflydelse i det 21. århundrede. De skæve fortællerpositioner og forvirrende
relationer mellem de fortalte personer, er også typisk for denne litteratur. Dette ses dog ikke i så stor en
grad i denne novelle, men det gør den i andre af tidens kvindelige forfattere herunder Naja Maria Aidt og
Kathrine Marie Guldager. I deres noveller fremgår det tydeligt, at nutidens identitet er opbygget af
forskellige og tilfældige relationer, mens livet også styres af konfrontationer med disse relationer. Det
underbygges samtidigt ofte af forvirrende fortællerpositioner, der lader læseren undre sig. i denne novelle
fremgår disse træk ikke så tydeligt, men alligevel kommer de frem, da hovedpersonen møder kvinden og
senere manden ude i skoven. I sidste ende er det denne tilfældige relation, som lader fortælleren nå til sit
budskab: ”Det gælder om at sige farvel, mens legen er god” (linje 133, side 14).

Side 5 af 5