Analyse af ”den blomstrende have”

Når du rammer en alder, hvor tankerne lige så stille flyder over på piger, seksualitet, og alt imellem kan
det godt blive lidt vanskeligt at være ung. Især når din ven er et andet sted end dig selv, når han synes,
at den ”klamme pige” måske er meget sød og ikke har ”musegråt hår”, og lige pludselig bruger mere tid
på at tænke på hende end at lege med dig. Det finder vi et perfekt eksempel på i Naja Marie Aidts
novelle ”Den blomstrende have” fra novellesamlingen ”Vandmærket” fra 1993.

Den blomstrende have bygges op omkring et lineært handlingsforløb, hvor vi følger Thomas gennem en
form for ”barn til voksen” udvikling, hvor vi lærer at han er i en form for konflikt med sig selv. Han kan
ikke rigtig finde ud af, hvem han er som person og hvilken seksualitet han har. Vi følger ham gennem en
førstepersons jeg-fortæller, da vi oplever hele handlingsforløbet gennem Thomas, og vi finder ud af
hvordan han føler, ved blandt andet at læse lidt mellem linjerne, men også ved at vi hører hans tanker.
Fortælleren kan af den grund godt være lidt upålidelig, da vi kun hører, hvad Thomas mener og vi ser det
kun fra hans synsvinkel. Det kan af den grund give et lidt fordrejet perspektiv af virkeligheden, da vi ikke
ser det fra en alvidende fortæller og derfor ikke får hele fortællingen med. Det kan vi blandt andet se
ved, at Thomas beskriver Mette som underlig og med fedtet hår (S. 1 L. 14).

Det kommer senere til udtryk, at det ikke er alle der mener, at Mette er underlig med fedtet og
musegråt hår (S. 6 L. 24). Erik har nemlig følelser for Mette. Det ser vi, da Erik så småt fortæller Thomas,
at han har fået lidt følelser for hende. Han siger ”jeg får sgu ondt i maven hver gang jeg ser hende” (S. 2
L. 10-11). Det forstår Thomas selvfølgelig ikke, da han er lidt små-naiv og bilder sig selv ind, at alt er helt
perfekt, og ham og Erik bare skal være venner for altid, uden at noget skal komme imellem dem. Han
siger nemlig også ”og elskede hinanden som brødre og lidt til” (S. 2 L. 9-10), hvilket kan hentyde til, at
han ikke helt udfolder sig seksuelt som sin gode ven Erik. Der kan nemlig komme en lille mistanke hos
læseren om, at Thomas muligvis er lidt homoseksuel, og er blevet en lille smule vild med Erik. Mette er
derfor ikke helt den person der bliver beskrevet i starten af bogen. Det kommer nærmere til udtryk, at
hun er en flot ung pige med blødt hår: ”det var enormt blødt… meget blødere end vores…” (S. 5 L. 19).
Det er derfor en noget fordrejet fortælling vi får fra Thomas om Mette. Hun bliver beskrevet utroligt
groft med fedtet og musegråt hår, hvorimod det lyder fra Erik, at hun næsten bliver beskrevet som
værende en engel, med det blødeste og måske endda lyse hår, der også er god til at kysse. Det bliver
ligeledes beskrevet, at Erik mener, at hun har prøvet det før: ”jeg tror sgu hun har prøvet det før” (S. 5 L.
13-14), lyder det fra ham, mens de to drenge sidder og snakker på værelset.

Desuden for det, er det et utroligt trygt miljø, de befinder sig i hvor der stort set ikke er noget,
der kan gå galt. Lige bortset fra et venskab, der så småt går i opløsning. Sommerhuset som de
opholder sig i, er et meget trykt sted at være, de har en dejlig have med diverse fornødenheder.
Det ser vi, da Thomas og Erik bliver bedt om, at grave nogle kartofler op fra haven til
middagsmaden: ”Thomas og Erik!” råbte mormor fra terrassen og vinkede ad os. ”Kunne I to
ikke grave nogle kartofler op til middagsmaden?” (S. 4 L. 3-4).
De befinder sig tre forskellige steder i løbet af historien: I bedsteforældrenes sommerhus, ude
ved næsset og til allersidst på færgen på vej hjem. Til sidst hører vi også om, at det regner: ”en
fin, tæt regn, næsten lydløs, som et slør over haven, en dis over vandet” (S. 7 L. 18-19). Det kan
være et tegn på, at fremtiden på en måde er ”tåget” og uforudsigelig, som om Thomas og Eriks
fremtid får en drastisk ændring, og måske aldrig bliver den samme igen.

Naja Marie Aidts tekst er det perfekte eksempel på det til alle tider yderst relevante emne
”overgangen fra barn til voksen.” Teksten sætter blandt andet fokus på hvilke komplikationer,
der kan opstå for unge drenge som Thomas og Erik, og hvordan det kan være utroligt svært at
håndtere sådan nogle nye og fremmede følelser. De overordnede tematikker ”unge” og
”følelser” er meget relevante, både dengang da novellen blev skrevet, men også i dagens
Danmark, og helt sikkert også i fremtiden. Novellen er rigtig god til at sætte fokus på de
problemer, der kan opstå i både kærlighed og venskaber på en meget fin og tankevækkende
måde.