3y 11 Kasper Jordt 3.

y Dansk 2015 DA/y, 25/05/2018

Lus
Lus er skrevet af Lotte Kirkeby og blev udgivet i Jubilæum i 2016. Teksten handler om en familie
på fem, hvori den ældste datter har været ude og rejse i et længere stykke tid. Datteren bliver hentet
på stationen af sine forældre, hvorefter de kører hjem til familiens hus for at spise frokost. På over-
fladen virker det altså umiddelbart som en lykkelig fortælling om gensynet mellem datter og foræl-
dre. Virkeligheden er dog en helt anden, eftersom datterens og moderens forhold er meget køligt og
dysfunktionelt.
Det store omdrejningspunkt i Lus er altså forholdet mellem mor og datter, men også
moderens forhold til resten af sin familie. Læserens holdning til dette forhold bliver automatisk ba-
seret på de indre monologer, som der afsløres gennem teksten. Endvidere er der også et tydeligt
sammenstød mellem forskellige personligheder, hvilket sandsynligvis er det, som har givet anled-
ning til det ødelagte forhold mellem moderen og hendes familie. Afslutningsvist indeholder Lus et
budskab, der er meget relevant i det senmoderne samfund.

Handlingen i Lus begynder, da datteren ankommer på stationen med sit tog efter at have rejst i
mange måneder (s. 5, l. 72), hvor hun bliver hentet af sine forældre. I huset venter de to mindre sø-
skende, der har lavet et banner for at overraske deres storesøster. Herefter går datteren, hovedperso-
nens mand Per og de to andre børn ud i haven, hvorimod moderen bliver i køkkenet, hvorfra hun
kan se deres leg og smil. Handlingen slutter, da Per kommer ind i køkkenet og forklarer moderen, at
datteren har tænkt sig at blive hjemme. Teksten er fortalt fra moderens synspunkt, og er fremstillet
som en scenisk beretning. De forskellige handlingselementer er præget af moderens indre monolo-
ger og flashbacks, der i høj grad danner grundlaget for den måde, hvorpå læseren opfatter personer-
nes forhold. Der er udelukkende to eksempler på direkte tale: Da datteren fortæller moderen at hun
går ud til Per, og da Per forklarer moderen at datteren bliver hjemme. Fraværet af replikindividua-
lisme understreger endnu en gang, at det virkelig udelukkende er moderens synspunkt, der bliver
udtrykt. Alle holdninger der bliver luftet er altså præget af de foregående episoder, som moderen
har været igennem med sin familie.
Der er ingen tvivl om, hvordan moderen har det med sin familie: Hun føler sig meget
isoleret fra hendes datter, og prøver på intet tidspunkt at spørge ind til hendes rejse. Det er ikke
fordi hun ikke har lyst, for det har hun, men fordi hun ved, at det aldrig vil ske (s. 4, l. 35). Moderen
påtager sig aldrig offerrollen, men er snarere meget erkendende overfor den måde deres forhold har
udviklet sig på. Dette bevidner om at der har været mange foregående episoder, der har begravet

Side 1 af 4
3y 11 Kasper Jordt 3.y Dansk 2015 DA/y, 25/05/2018

muligheden for et mere ordinært moder-datter-forhold. Der er endvidere flere tilfælde af ungdoms-
oprør, såsom at datteren har ændret sit udseende ved at ”få skudt en ny ring ind i det ene øjenbryn”
(s. 4, l. 34). Der er ikke blot tale om én ring, men flere ringe, som tilmed er blevet lavet før hun tog
afsted på sin rejse. Ringene fungerer dermed som metaforer for flere søm i den kiste, der symbolise-
rer forholdet mellem mor og datter. Et andet eksempel på ungdomsoprør er den måde, hvorpå datte-
ren fra en meget tidlig alder har distanceret sig selv fra sin barndom og sin mor, hvilket fx ses i føl-
gende uddrag:

” Hun ville være alene, og allerede da hun var lille, vred hun sig som en orm og stak af, hvis hun
kunne komme afsted med det, når jeg tog hende op på mit skød. (…) Det var hende selv, der pak-
kede sin barndom ned i kasser. (…) jeg blev glad, når Per sagde, at skolen havde skrevet, at der var
lus igen, og at jeg godt kunne finde tættekammen frem.” (s. 4, l. 78)

Billedsproget ”at vride sig som en orm” giver med det samme læseren associationer om at moderen
holdte fast på datteren i et jerngreb, og at der var desperat behov for løsrivelse. Moderen ville så
gerne være ligesom alle de andre mødre og kæle for sit barn, men datteren havde ganske enkelt ikke
lyst. Eftersom moderen tydeligvis prøvede at efterleve dette moderlige ideal til et punkt hvor barnet
ikke længere ville være med, er der utvivlsomt sket en ændring i barnets psyke, der har markeret de
indledende stadier af deres dysfunktionelle forhold. Det konkrete eksempel om lus fra uddraget for-
klarer at datteren på ingen måde har higet efter den moderlige omsorg, som man normalt gør i
denne alder. Moderens bestræbelse om at være en omsorgsfuld og elskende moderfigur har altså re-
elt haft den stik modsatte effekt - datteren har fra en meget tidlig alder prøvet at undslippe moderens
kontrol.
Denne kontrol er også symboliseret af de geografiske lokationer, hvori tekstens hand-
ling udspiller sig. Overordnet set er der togstationen, bilen på vej hjem, og til sidst (og vigtigst) de-
res hus, der er delt op i køkkenet og haven. Køkkenet og haven symboliserer hhv. moderens og Pers
domæne. I køkkenet er der orden og styr på tingene, men det er samtidig indelukket og afskærmet
fra den virkelige verden. I haven er der tid til sjov og leg, og er tilmed det første sted, hvor datteren
smiler siden hun ankom med toget. Det vides at datteren har været på en backpackertur i de varme
lande, eftersom hun har en rygsæk på (s. 4, l. 27) og fordi hun er blevet brun (s. 4, l. 31). Der er
altså tale om en meget fri måde at rejse på, hvilket står i stærk kontrast til de følelser, hun sandsyn-
ligvis associerer med Danmark, fx moderens dominans og behov for kontrol. Det er af denne grund

Side 2 af 4
3y 11 Kasper Jordt 3.y Dansk 2015 DA/y, 25/05/2018

at hun går ud i haven, lige så snart hun har muligheden for det. Hun vil gerne opnå den samme fri-
hedsfornemmelse som da hun var ude og rejse, og dette ønske kan ikke realiseres i moderens do-
mæne. Køkkenet og haven er altså ikke bare de fysiske tilholdssteder for hver af forældrene, men
metaforer for de vidt forskellige livsfilosofier, de to forældre repræsenterer.

Det er netop disse fundamentale forskelle der giver anledning til det dysfunktionelle forhold, som
moderen har med resten af sin familie. Moderen har sandsynligvis fået mange ting serveret på et
sølvfad i sin barndom. Dette bliver afspejlet i hendes klare forventning om at tingene automatisk
kommer til hende, uden at hun selv behøver at spørge. Et eksempel på denne forventning kan ses i
løbet af bilturen på vej hjem, hvor hun ville ønske at hendes to andre børn ”sad sammen med [datte-
ren] på bagsædet, (…) og at Per igen lagde sin hånd på [moderens] lår” (s. 5, l. 44). Det andet og
vigtigste eksempel på denne forventning er dog, da hun står alene i køkkenet og venter på at de skal
vinke til hende for at komme ud i haven. Det er tydeligt, at hun har et ønske om at gå derud og være
en del af datterens liv, men hun vil kun gøre det, hvis hun bliver inviteret. Der er ingenting der for-
hindrer hende i at gå derud, og datteren ville utvivlsomt opfatte det som en stor bekræftelse. At mo-
deren alligevel lader være skal ses som en understregelse af de værdier hvorpå hun blev opdraget.
Moderen udviser fx en frygt for at bildøren ville åbne af sig selv mens datteren læner sit hoved ind
mod den. Det er en meget irrationel frygt, eftersom en bildør selvfølgelig ikke bare åbner af sig selv
- men ikke desto mindre understreger det, hvordan moderen har det med det ukendte.
På den anden side af dette er Per, der i stedet for at frygte det ukendte, har omfavnet
det. Et oplagt eksempel på dette personlighedstræk er fra moderen og Pers gymnasietid, hvor Per
tog på en spontan cykeltur til Paris. Beslutningen om at tage på denne tur kunne moderen funda-
mentalt ikke forstå, hvilket Per udmærket var klar over og stadig er det (s. 6, l. 106). Den helt afgø-
rende forskel i deres personligheder er ikke de konkrete modstridende karaktertræk såsom at være
en kontrolfreak kontra at give slip. Det er tværtimod hvordan de vælger at håndtere denne kendsger-
ning. Per har allerede lavet den mest grundlæggende erkendelse, nemlig at ”folk er forskellige” (s.
6, l. 107). Så langt er moderen ikke kommet og kommer det formentlig aldrig. Det er derfor, at dat-
teren ikke vil lade moderen være en del af sit liv. Den mest basale følelse et barn har brug for er at
blive elsket og accepteret for den de er - og denne accept har datteren aldrig kunnet få hos moderen.
Det er altså ikke bare fordi faderen også er et eventyrlystent individ, men fordi hun rent faktisk fik
lov til at være sig selv hos ham.

Side 3 af 4
3y 11 Kasper Jordt 3.y Dansk 2015 DA/y, 25/05/2018

Der bliver altså præsenteret to helt forskellige måder at leve sit liv på i Lus. På den ene side af spek-
tret er der kontrolfreaks som moderen, der har et ideal om orden og klare retninger. På den anden
side er der personer som Per der i højere grad er i stand til at læne sig tilbage og lade livet gå sin
gang, for i sidste ende er kontrolfreakens ideal uopnåeligt. Det er umuligt at bestemme hvordan alt
skal gå i livet, og i sidste ende ramler det også sammen for Lus’ kontrolfreak. Moderen har ødelagt
alle muligheder for at være en del af sin datters liv, og det er hun udmærket klar over. Det er dette
budskab, som Lus ønsker at udsende til læseren. Ved første blik fortælles en historie om en mor der
desperat forsøger at engagere og involvere sig i sin datters liv. Efterhånden som handlingen fortsæt-
tes og læseren begynder at forholde sig kritisk til det fortalte, bliver det tydeliggjort, at rollerne er
byttet rundt. Det er ikke moderen der er offeret, men datteren. Det er svært ikke at føle sympati for
pigen, der gennem hele sit liv har higet efter sine forældres accept, og kun har fået den af sin far.
Handlingen i Lus er på mange måder relevant i nutidens verden. Der er meget mere
plads til individualisering i det senmoderne samfund end der nogensinde har været, og det er af
denne grund, at begreber som ungdomsoprør også bliver mere relevante. Hvor det i gamle dage var
forventet af én at følge sine forældres levevej som del af den sociale arv, er det i dag helt tilladt at
begå ungdomsoprør såsom at pierce sine øjenbryn eller tage ud og rejse uden forældrenes samtykke.
Som en realistisk novelle er det vigtigt at Lus forholder sig kritisk til de aktuelle diskurser, hvoraf
en af disse passende kunne være temaer som ungdomsoprør eller løsrivelse fra sine forældre. Lus
gør dette ved at berette om hvordan det kan gå i værste tilfælde - et moder-datter-forhold der i re-
sten af deres liv vil være plettet af fortiden.

Side 4 af 4