Hun ser godt ud - Vita Andersen

Analyse

Digtet "Hun ser godt ud" af Vita Andersen er fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner, 1977.
Digtet portrætterer en kvindes kamp med samfundets idealistike forventninger, hendes egne
ønsker, samt hendes indre demoner. Gennem en næsten prosaisk stil føres læseren ind i
kvindens komplekse verden, hvor hun søger kærlighed, tryghed og en længsel efter
samfundets definition af perfektion. Kvinden præsenteres som en, der konstant stræber efter
at "se godt ud", da hun har opfattelsen af, at dette er nøglen til et perfekte liv.
Hun arbejder som bogholder og finder trøst i de små ting, som søde sager og portvin for at
klare den mundane hverdag. Samtidig bærer hun på byrden af et tidligere ægteskab, hvor hun
har fået lov til at beholde møblerne. En skikkelse ved navn Peter fremstår som en udnyttende
og krævende tilstedeværelse i hendes liv, kun synlig på hendes dårlige dage. Kvinden har
utallige projekter, herunder at male entréen lysere og købe nye møbler, men kæmper med at
få sit liv til at køre på skinner. Hun stræber efter at være den bedste udgave af sig selv, hvilket
inkluderer et ønske om at tabe sig og opnå det perfekte ydre. Dog står hun over for
udfordringer, da hun gang på gang falder i fristelserne og drikker for meget, hvilket skaber en
"onde cirkel" og ødelægger hendes stræben efter det gode og perfekte liv.

Digtet er et episk digt, fortalt af en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel i kvinden.

Dette perspektiv giver læseren et indgående indblik i kvindens dybt forankrede ønske om at
opnå en vis accept og anerkendelse fra samfundet og omgivelserne. Hendes konstante
stræben efter at bliver anerkendt og se godt ud tjener som et symbolsk spejl af hendes ønske
om at leve op til samfundets forventninger og idealer. Hendes fokus er konstant på hvordan
folk ser hende og hvordan hun kan være “det perfekte menneske”1. Derfor er det passende, at
digtet præsenterer hende gennem en tredjepersonsfortæller, der betragter hende udefra, men
samtidig har den indre synsvinkel i kvinden som skaber noget dualitet og kompleksitet
mellem de to verdener.

Digtets komplekse struktur som består af 7 strofer der hvert variere i længde fra to til
treogtyve vers, giver læseren en indsigtsfuld indang til kvindes dybtgående følelsemæssige

1
Strofe 27

1
univers. Strukturen er præget af uventede vendinger og overraskelser, der afspejler den
dybere kompleksitet af hendes indre verden. Denne dynamiske variation i strofernes længde
skaber en ukonventionel rytme, der skifter mellem forskellige intensitetsniveauer og tempoer,
hvilket reflekterer den mangfoldige karakter af kvindens indre liv.
Endvidere, den manglende brug af rim og faste rytmer bidrager til en mere afslappet og
naturlig tone i digtet. Dette fravær af traditionelle lyriske elementer kan tolkes som en
reflektion af kvindens kaotiske og uforudsigelige liv, hvor intet er helt perfekt eller
symmetrisk.

Startende med en tilsyneladende positiv tone i digtets begyndelse, får vi indtrykket af at

kvinden er tilfreds med sit udseende og sine daglige rutiner. Hun læser Villy Sørensen og
drikker en sund te. Senere åbnes der gradvist op for en mere nuanceret følelsesmæssig rejse.
Denne udvikling i stemningen markeres tydeligt, når kvinden begynder at reflektere over sit
liv og de udfordringer, hun står over for. Trods hendes tilsyneladende vellykkede forsøg på at
forbedre sig selv gennem læsning og personlig vækst, afsløres der en underliggende følelse af
ensomhed og utilfredshed. Dette afspejles i kvindens handlinger senere i digtet, hvor hun
opgiver sin te og Villy Sørensen-bogen til fordel for en flaske portvin og det mere letlæsige
Søndags-B.T. Dette skift indikerer en nedadgående spiral, hvor kvinden søger trøst og
distraktion i alkohol og overfladiske underholdningsmedier, mens hun venter på sin kæreste,
som desværre aldrig dukker op.

Dette understøttes af forfatterens ordvalg. De indledende strofer af digtet, begynder med

"hun", de bruges til at fremstille kvindens subjektive oplevelser og hendes bestræbelser på at
opretholde facaden af perfektion. Dette illustreres på strofe nr. 3: "hun kan se sig selv i
butikkernes vinduer”2, som fortæller hvordan hun spejler sig i de materielle ting hun kan købe
I butikken. strofe 4 og 5: “hun ser godt ud”3, ”bukserne strammer perfekt om enden"
4
illustrerer hendes ønske om at opnå et ydre skær af tilfredshed og selvtilfredshed. Disse
linjer som forekommer I starten af digtet er præget af en tilsyneladende positiv tone, der
afspejler kvindens håb og drømme om et bedre liv.
Efter strofe 22-30 ændres stemningen dramatisk. Efter denne overgang skifter digtet til
strofer, der begynder med "og". Disse strofer indfører eksterne faktorer og problemer, der
forhindrer kvinden i at realisere sine ønsker. For eksempel, stroferne "og så bliver den dag
2
Strofe 3
3
Stofe 4
4
Strofe 5

2
heller ikke den perfekte”5, “og så kan hun være ligeglad”6, “og når det bliver den perfekte
dag bliver hun altid ydmyget"7 viser de daglige udfordringer og skuffelser, som kvinden står
overfor. Disse linjer skaber en kontrast til de tidligere positive linjer og illustrerer kvindens
konfrontation med virkeligheden, der ikke lever op til hendes forventninger.

Dog skaber ordvalget også en vis forudsigelighed og monotoni, der afspejler kvindens
mundane og rutineprægede tilværelse. Frasen “Hun ser godt ud” gentages flere gange i løbet
af digtet og fungerer som et mantra for kvinden, der konstant stræber efter at opretholde et
ydre skær af perfektion. For eksempel lyder det i digtet: "hun ser godt ud / bukserne
strammer perfekt om enden"8 og "hun vil fra nu af starte hver dag / med at være / det perfekte
menneske.9" Disse gentagelser af temaet om at "se godt ud" indfanger kvindens store drøm,
hvor hun kontinuerligt forsøger at leve op til samfundets idealer og forventninger.
Dette gentagne tema skaber en følelse af cyklisk gentagelse, hvor læseren føres gennem
kvindens rutineprægede liv, hvor dagene kan føles ensformige og forudsigelige. For eksempel
indeholder digtet også stroferne "hun skal også se at få malet entreen om / den er så mørk,"
10
hvilket indikerer den byrde mundane pligter er, som kvinden oplever i sit daglige liv, hvor
selv de mindste opgaver kan føles uopnåelige. Gennem dette gentagne tema inviteres læseren
til at føle kvindens monotoni og træthed, samtidig med at de opfordres til at reflektere over
den konstante kamp, hun står over for i sin stræben efter at opretholde facaden af perfektion.
Denne komplekse følelsesmæssige kontrast, der fremstilles gennem digtets struktur, inviterer
læseren til at udforske kvindens indre verden med større dybde og forståelse.

Den modsætningsfyldte dynamik mellem indholdet og strukturen i digtet kan symbolisere en

dybere kontrast mellem det ydre skær af monotoni og forudsigelighed, som kvinden oplever i
sit daglige liv, og den indre uforudsigelighed og kompleksitet af hendes følelser og tanker.
Mens kvindens liv måske kan synes rutinepræget og forudsigeligt på overfladen, skaber den
varierede og dynamiske struktur af digtet en følelse af uventede vendinger og overraskelser,
der afspejler den dybere kompleksitet af hendes indre verden.
På denne måde kan den modsætningsfyldte relation mellem indhold og struktur i digtet
repræsentere det dualistiske natur af menneskelig erfaring, hvor det ydre og det indre ofte
5
Strofe 39
6
Strofe 40
7
Strofe 41
8
Strofe 4-5
9
Strofe 25-27
10
Strofe 9-10

3
ikke stemmer overens. Selv når hverdagen synes ensformig og forudsigelig, kan der stadig
findes skjulte lag af følelser, tanker og oplevelser, der er komplekse og uforudsigelige.

Det er tydeligt at kvinden forsøger desperat at opretholde en facade af perfektion, mens hun
kæmper med følelsen af utilstrækkelighed og depression, når virkeligheden ikke lever op til
hendes ønsker og idealer. Hun skammer sig inderligt over at opgive sin interlektuelle læsning
af Villy Sørensen for i stedet at læse et simpelt og let-læseligt Søndags-B.T. magasin, hun
lider af skyldfølelse, når hun ikke kan give sine børn morgenmad inden børnehaven, og hun
føler håbløshed når hun endnu en gang giver ind til de søde sager. Hele digtet har fokus på
kvinden som stræber efter opnåelsen af perfektion, ofte igennem materialisme.
Materialismen spiller en central rolle i kvindens liv, idet hun forsøger at dæmpe sine følelser
af utilstrækkelighed gennem forbrug. Hun forsøger at skjule sine emotionelle udfordringer
bag materielle ting og overvejer endda at købe nye møbler for at lindre sin tristhed.
Trods hendes stræben efter at se godt ud og give indtryk af at have det godt, skjuler digtet en
dybere ensomhed og ulykkelighed bag facaden. Brugen af tredjepersonsperspektiv
understreger kvindens konstante fokus på sit ydre image og bekymringen for, hvordan hun
bliver opfattet af andre.
Den triste afslutning på dagen, hvor kvinden ender med at drikke sig fuld i portvin og falde i
søvn alene på sin sofa, understreger det uopnåelige i hendes stræben efter det perfekte liv, at
det kan hverken opnås ved at leve efter samfundsskabte paradigmer eller materialisme.
Præcis dette, er budskab i digtet, at der er skabt en perfekthedskultur som er uopnåelig, at alle
skal være tynde og flotte, at der kun er en måde at være den perfekte mor på, og at man skal
læse eksistensielle filosofi bøger for at være klog, når dette er langt fra sandheden.