Analyse og karakterisering af ”Den anden pige” fra novellesamlingen ”Ud

af et skød”, 1990, af Marina Cecilie Roné.

 
 
Novellen ”Den Anden Pige” af Marina Cecilie Roné handler om Viktoria, som holder sin 12
års fødselsdagsfest for pigerne fra sin klasse. Imens de andre piger sidder tæt og snakker med
hinanden, sidder Viktoria for sig selv ved den anden ende af bordet og forsøger, at virke
engageret i samtalen, men er i stedet distraheret med ”den anden pige” inde i sig selv. I denne
analyse vil jeg karakterisere og fortolke Viktoria og den fysiske, samt den psykiske splittelse
hun oplever.
 
Novellen, som er skrevet i nutid og starter i i medias res, strækker sig over en dag, fokuserer
på Viktoria, hendes handlinger, tanker og følelser. I løbet af denne fødselsdagsfest,
introducerer den alvidende fortæller os for to splittelser. Den første splittelse, som vi støder
på, er den der er placeret fysisk i rummet. Viktoria er splittet fra de andre piger, da de sidder i
hver deres ende af bordet. Pigerne sidder sammen, Viktoria sidder adskilt og alene (”Viktoria
har ingen af delene.” L. 2). I et forsøg på at føre en samtale med de andre tilstedeværende,
ender Viktoria med at lyde som en afspejling af deres høj-tonet matematiklærer. Dette, er
fordi Viktoria desperat forsøger at holde den nuværende hende i fokus og holde den anden
pige ude af fokus.
 
Den anden splittelse, findes inde i Viktoria og bliver både udtrykket fysisk, men også
psykisk. Viktorias splittelse i novellen er forbundet med vejrtrækning og lunger, samt
Viktorias konstante angst og paranoia i relation til de forskellige situationer hun er sat i.
 
Viktorias fysiske splittelse i novellen bliver nævnt for første gang i linje 6 – 7, hvor
fortælleren beskriver hvordan Viktoria anstrenger sig meget for ikke at lukke den anden pige
ud, heriblandt trækker hun kun vejret ud af den ene lunge, da den anden pige opholder sig i
den anden. Hendes besættelse i relation til hvordan hun bliver opfattet af andre og at hun
desperat længes efter at være normal og accepteret i gruppen, kan fortolkes som en metafor
for puberteten. Puberteten, som også kan fortolkes som en splittelse fra ens barndom til det
voksne liv, skaber uro og usikkerhed, især i en ung pige som Viktoria. Dette understøtter
novellen i L. 19 – 21, hvor fortælleren udtrykker, at Viktoria bruger sin fars gamle skjorte til
at drukne den fremmede pige indeni og at det er det mest modsatte at det, som hun egentlig
har lyst til at gå med. Viktoria gemmer sin krop i skjorten, fordi hun er usikker og føler angst,
for at pigen vil slippe ud. I starten af novellen, udtrykker Viktoria også at hun er nødt til at
anstrenge sig, for at udgive sig for at være en anden, som senere bliver understøttet af hendes
tøjvalg, da hun vil én ting, men gør noget andet for at passe ind.
 
Novellen rammer klimaks i linje 24, da Viktorias fødselsdagskage bliver båret ind og alle
fokuserer på hende. I dette øjeblik føler Viktoria et split øjebliks lettelse, men denne lettelse
forsvinder hurtigt igen, da hun skal til at puste lysene ud og glemmer den anden pige i
lungerne for sent, efter hun allerede har inhaleret i begge lunger. Viktoria holder vejret og
forsøger at kun puste luften af den ene lunge, og håber at det er den rigtige hun valgte.
 
Novellen ender med klimakset og har en åben slutning. Der bliver udtrykket om, hvem, med
sikkerhed den anden pige er eller hvorfor hun eksistere og på grund af den åbne slutning, ved
man ikke om Viktoria fik brugt den rigtige lunge. Novellen bruger billedsprog og metaforer
for at udtrykke den angst og mangel af selvtillid, som nogle får når de går igennem
puberteten.