Biografi om Michael Strunge

Født i 1958, debuterer Michael Strunge [Jensen] i 1978 som 20-årig med digtsamlingen ”Livets Hastighed”,
hvis samlings lyriske springbræt allerede startede i gymnasietiden og debuten i tidsskriftet Hvedekorn. 1

Strunges intensiverede og sprogligt eksperimenterende digte kredser om temaer som natten, storbylivet,
drømme og kroppen, der ofte beskrives med en intensitet og sensivitet, som ofte synes at afsløre hans egne
følelse af at være ’outsideren’ i samfundet; en outsider-position, som Strunge identificerede sig med og
inspireredes af bl.a. gennem punkmiljøet. 2

Trods denne kærlighed til en så rebelsk kunstnerisk retning, var Strunges opvæksts levevilkår efter sigende
gennemsnitlige og ukomplicerede, men Strunges digtning var netop præget af denne opvækst – en
opvækst, han igennem sin lyrik forsøgte af gøre op med; en splittelse, der for digterjeget består i at iføre sig
poetiske roller. 3

Udover punken som inspiration, tiltrak musikere som David Bowie også den unge digter, der netop hentede
inspiration fra Bowies musikalske-differentierede roller, både i sit privatliv, men også i sin digtnings fiktive
univers, der dog ofte giver en fornemmelse af Strunges egen selvfølelse om dét at være menneske og leve i
denne indre splittelse. 3

I ”Skrigerne!” fra 1980, kritiserer Strunge forbrugersamfundet og den falskhed, der ifølge Strunge, følger
med dette; digtsamlingens titel, der afsluttes med et symbolsk udråbstegn, består foruden kritik af
førnævnte, også en visuel symbolik igennem de versaler, som digtene i denne digtsamling, er skrevet. Det
er skriftens og Strunges måde, hvorpå at ’skrige’ digtene ud, og man fornemmer, at denne unge digter ikke
længere kan holde sin samfundskritiske stemme inde – en lyrisk aggression, der fortsætter med
digtsamlingerne ”Nigger 1” og ”Nigger 2”, der endnu engang påpeger Strunges anderledeshed, og sin
længsel efter at spejle sig i en verden, der kan rumme denne. 3

Ydermere præsenterer Strunge læseren for to af de temaer, som 1980erne-digtningen kredser om:
kroppen og storbylivet. 3

Fiktionens verden; den uvirkelige verden – betød så meget for Strunge, at han til sidst ikke kunne skelne
mellem denne og virkelighedens verden og hans sidste ord til sin kæreste Cecilile Brask, var:

”Nu kan jeg flyve”, lige inden han kastede sig selv ud fra et vindue fra 4. sal. 3

Som fan af den engelske punkkultur og dens opgør mod kapitalismen, inspirerede Strunge til det lyriske
ungdomsoprør, som hans antikapitalistiske særpræg især udtryktes i hans debutsamling ”Livets hastighed”
fra 1978, hvor digtsamlingens titeldigt, netop bliver en kritik imod denne kapitalisme. 4

En intelligent gymnasiedreng, der færdiggjorde dette ed topkarakterer, var uinspireret af, hvad det senere
universitet påtvang ham; nemlig underviseren holdninger, der ikke gav plads til den studerendes egen
mening, og droppede derfor hurtigt ud af universitetet. 4

Allerede efter gymnasietiden, blev Strunge indlagt på psykiatriske afdelinger, og blev diagnosticeret som
manio-depressiv (den nuværende bipolarlidelse); en lidelse, der bl.a. afstedkom vrangforestillinger, som
bl.a. inkluderer den meste kendt af hans vrangforestillinger, om at han var en fugl, der kunne flyve; en
reference til hans sidste replik til kæresten Cecilie, inden han sprang ud af et vindue fra 4. sal. 4
”Jeg hedder Michael Strunge og jeg skriver digte, fordi jeg ikke kan lade vær. Og jeg lader vær,
når jeg ikke kan. Enten er det at skrive, det eneste du kan, eller også det, det eneste du ikke
kan.”- Dette er Michaels Strunge svar på, hvorfor han laver lyrik – et citat, der på mange måder
beskriver Strunges livsanskuelse i forhold til sin egen digtning. 4

Hans forfatterskab ”[…] voksede af en vred og rasende modstand mod rollerne som sociale tabere
og sociale tilfælde, som datidens krisesamfund og behandlere tildelte de unge”. 4

Han blev i sin folkeskoletid betragtet som en outsider; en rolle, der fulgte ham hele livet. 4

Da Strunge i 1974 gik ud af realskolen i Hvidovre, fik han et job som biblioteksmedhjælper; et job, der
spirede hans interesse for litteratur og for det danske sprog. Det var også i gymnasietidens sidste år, hvor
Strunge begyndte sin David Bowie-fascination, hvor både håret og sminken, var en del af det ydre (og indre)
oprør, som Strunge ’deltog’ i. Samme år som han debuterede med digtsamlingen ”Livets Hastighed”, blev
han også indlagt på psykiatrisk afdeling og fik diagnosen ’manio-depressiv’. 4

Allerede i 1982, forsøgte han for første gang at begå selvmord ved at indtage en overdosis sovemedicin, og
på trods af hans diagnosticerede tilstand, ”[…] bebrejdede han selv sig selv for at være den han var og for at
være en dårlig kæreste. Strunge indrømmende selv, at han var sindssyg, og havde et problem. Han kunne
ikke skelne mellem hans digtes poetiske fantasi og virkelighed”. 4

1
Michael Strunges rollekonflikt i samfundet | Livlig Litteratur (wordpress.com)

2
Michael Strunge | lex.dk – Den Store Danske

3
Michael Strunge | Litteratursiden

4
Michael Strunge | Livlig Litteratur (wordpress.com)